ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
65. årgang |
Indhold |
|
I Lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1190
af 6. juli 2022
om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 88, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Schengeninformationssystemet (SIS) er et vigtigt redskab til opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau inden for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, eftersom det støtter det operationelle samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder, navnlig grænsevagter, politi, toldmyndigheder, immigrationsmyndigheder og myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 (2) udgør retsgrundlaget for SIS for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, kapitel 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(2) |
SIS-indberetninger indeholder oplysninger om en bestemt person eller genstand samt instrukser til myndighederne om, hvad de skal gøre, når den pågældende person eller genstand er lokaliseret. Indberetninger om personer og genstande, der er indlæst i SIS, stilles til rådighed i realtid direkte for alle slutbrugere hos en medlemsstats kompetente myndigheder, der er bemyndiget til at søge i SIS i henhold til forordning (EU) 2018/1862. Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (3), nationale medlemmer af Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (4), og holdene under den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (5), er også bemyndiget til at tilgå og søge i oplysninger i SIS i henhold til deres respektive mandater og i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1862. |
(3) |
Europol spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme ved at levere analyser og trusselsvurderinger til støtte for de kompetente nationale myndigheders efterforskning. Europol varetager denne rolle blandt andet ved hjælp af SIS og gennem udveksling af supplerende oplysninger med medlemsstaterne om SIS-indberetninger. Medlemsstaterne bør i forbindelse med bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme løbende koordinere behandlingen af oplysninger og indlæsningen af indberetninger i SIS. |
(4) |
I betragtning af den globale karakter af grov kriminalitet og terrorisme er de oplysninger, som tredjelande og internationale organisationer indhenter om gerningsmænd til grov kriminalitet og terrorisme og om personer, der er mistænkt for at have begået grov kriminalitet og terrorisme, stadig mere relevante for Unionens indre sikkerhed. Nogle af disse oplysninger, navnlig hvis den pågældende er tredjelandsstatsborger, deles kun med Europol, som behandler oplysningerne og deler resultatet af sin analyse med medlemsstaterne. |
(5) |
Det operationelle behov for at stille verificerede oplysninger fra et tredjeland til rådighed for frontlinjemedarbejdere, navnlig grænsevagter og politifolk, er bredt anerkendt. De relevante slutbrugere i medlemsstaterne har imidlertid ikke altid adgang til disse værdifulde oplysninger, bl.a. fordi medlemsstaterne som følge af national ret ikke altid er i stand til at indlæse indberetninger i SIS på grundlag af sådanne oplysninger. |
(6) |
For at afhjælpe manglerne vedrørende deling af oplysninger om grov kriminalitet og terrorisme, navnlig om fremmedkrigere, hvor overvågning af deres bevægelser er afgørende, er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne på forslag af Europol er i stand til i SIS at indlæse indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse med henblik på at stille de pågældende oplysninger, der er meddelt af tredjelande og internationale organisationer, til rådighed direkte og i realtid for frontlinjemedarbejdere i medlemsstaterne. |
(7) |
Med henblik herpå bør der i SIS oprettes en særlig kategori af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse (»indberetninger med oplysninger«). Sådanne indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere bør i Unionens interesse indlæses i SIS af medlemsstaterne efter eget skøn og efter deres kontrol og analyse af Europols forslag for at informere slutbrugere, der foretager en søgning i SIS, om, at den berørte person mistænkes for at være involveret i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, og for at medlemsstaterne og Europol kan få bekræftet, at den person, der er genstand for indberetningen med oplysninger, er lokaliseret, og for at indhente yderligere oplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1862 som ændret ved nærværende forordning. |
(8) |
For at den medlemsstat, som Europol foreslog at indlæse en indberetning med oplysninger, kan vurdere, om en bestemt sag er egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre indlæsning af denne indberetning med oplysninger i SIS, og for at bekræfte oplysningskildens pålidelighed og korrektheden af oplysningerne om den berørte person, bør Europol dele alle de oplysninger, som det ligger inde med om sagen, med undtagelse af oplysninger, der tydeligvis er indhentet i åbenbar strid med menneskerettighederne. Navnlig bør Europol dele resultaterne af krydstjek med dataene i sine databaser, oplysninger om dataenes korrekthed og pålidelighed og sin analyse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den berørte person har begået, deltaget i eller har til hensigt at begå en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence. |
(9) |
Europol bør straks underrette medlemsstaterne, hvis det har relevante uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende dets forslag om at indlæse en indberetning med oplysninger i SIS eller dokumentation, der lader formode, at oplysninger i dets forslag er faktuelt ukorrekte eller er blevet lagret ulovligt, med henblik på at sikre SIS-datas lovlighed, fuldstændighed og rigtighed. Europol bør også straks til den indberettende medlemsstat videregive uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende en indberetning med oplysninger, der blev indlæst i SIS på forslag af Europol, for at give den indberettende medlemsstat mulighed for at færdiggøre eller ændre indberetningen med oplysninger. Europol bør navnlig handle, hvis det bliver opmærksomt på, at de oplysninger, der er modtaget fra et tredjelands myndigheder eller en international organisation, var ukorrekte eller blev meddelt til Europol til ulovlige formål, f.eks. hvis udvekslingen af oplysningerne om personen var begrundet i politiske årsager. |
(10) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 og (EU) 2018/1725 (6) bør finde anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i forbindelse med dets udførelse af sine opgaver i medfør af nærværende forordning. |
(11) |
Forberedelserne til gennemførelsen af indberetninger med oplysninger bør ikke have nogen indvirkning på brugen af SIS. |
(12) |
Målene for denne forordning, nemlig oprettelse og regulering af en særlig kategori af indberetninger, som medlemsstaterne på forslag af Europol i Unionens interesse indlæser i SIS med henblik på udveksling af oplysninger om personer, der er involveret i grov kriminalitet eller terrorisme, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(13) |
Denne forordning overholder fuldt ud de grundlæggende rettigheder og de principper, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og i TEU. I denne forordning overholdes navnlig fuldt ud kravene om beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 16 i TEUF, chartrets artikel 8 og de gældende databeskyttelsesbestemmelser. Denne forordning har endvidere til formål at garantere et sikkert miljø for alle personer, der opholder sig på Unionens område. |
(14) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen. |
(15) |
Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF (7) og Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 (8). |
(16) |
For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (10). |
(17) |
For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (12). |
(18) |
For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (14). |
(19) |
For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU (15) og (EU) 2018/934 (16). |
(20) |
For så vidt angår Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse (EU) 2017/733 (17). |
(21) |
For så vidt angår Cypern, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. |
(22) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725. |
(23) |
Forordning (EU) 2018/1862 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2018/1862 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3 ændres således:
|
2) |
Artikel 20 ændres således:
|
3) |
Artikel 24, stk. 1, affattes således: »1. Hvis en medlemsstat finder, at det ikke er foreneligt med dens nationale ret, dens internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn at lade en indberetning, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 36 eller 37a, få virkning, kan den anmode om, at indberetningen forsynes med en påtegning om, at den handling, der skal foretages på grundlag af indberetningen, ikke vil blive foretaget på dens område. Påtegningen indsættes af den indberettende medlemsstats SIRENE-kontor.« |
4) |
Følgende kapitel indsættes: »KAPITEL IXa Indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse Artikel 37a Formål med og betingelser for at indlæse indberetninger 1. Medlemsstaterne kan på forslag af Europol om at indlæse en indberetning med oplysninger på grundlag af oplysninger modtaget fra tredjelandes myndigheder eller internationale organisationer indlæse indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse (»indberetninger med oplysninger«) i SIS som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra t), i forordning (EU) 2016/794. Europol underretter sin databeskyttelsesansvarlige, hvor Europol fremsætter et sådant forslag. 2. Indberetninger med oplysninger indlæses i SIS med henblik på at informere slutbrugere, der foretager en søgning i SIS, om tredjelandsstatsborgeres formodede deltagelse i terrorhandlinger eller anden grov kriminalitet, der er anført i bilag I til forordning (EU) 2016/794, med det formål at indhente de oplysninger, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 37b. 3. Europol må kun foreslå, at indberetninger med oplysninger indlæses i SIS i følgende tilfælde, og forudsat at det har kontrolleret, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt:
4. Europol må kun foreslå, at indberetninger med oplysninger indlæses i SIS, når det har fastslået, at indberetningen med oplysninger er nødvendig og berettiget, ved at sikre, at begge følgende betingelser er opfyldt:
5. Europol stiller de oplysninger om den bestemte sag, som det ligger inde med, og resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 3 og 4, til rådighed for medlemsstaterne, og foreslår, at en eller flere medlemsstater indlæser en indberetning med oplysninger i SIS. Hvis Europol har modtaget relevante uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende dets forslag om at indlæse en indberetning med oplysninger, eller hvis Europol er i besiddelse af dokumentation, der lader formode, at oplysningerne i dets forslag om at indlæse en indberetning med oplysninger er faktuelt ukorrekte eller er blevet lagret ulovligt, underretter det straks medlemsstaterne herom. 6. Europols forslag om at indlæse indberetninger med oplysninger kontrolleres og analyseres af den medlemsstat, som Europol foreslog at indlæse sådanne indberetninger. Sådanne indberetninger med oplysninger indlæses i SIS efter denne medlemsstats eget skøn. 7. Når der indlæses indberetninger med oplysninger i SIS i overensstemmelse med denne artikel, giver den indberettende medlemsstat de øvrige medlemsstater og Europol meddelelse om denne indlæsning ved udveksling af supplerende oplysninger. 8. Hvor medlemsstaterne beslutter ikke at indlæse indberetningen med oplysninger efter Europols forslag, og de relevante betingelser er opfyldt, kan de beslutte at indlæse en anden type indberetning om den samme person. 9. Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Europol om resultatet af kontrollen og analysen af oplysningerne i Europols forslag, jf. stk. 6, og om, hvorvidt oplysningerne er blevet indlæst i SIS, senest 12 måneder efter, at Europol har foreslået at indlæse en indberetning med oplysninger. Med henblik på første afsnit indfører medlemsstaterne en mekanisme til regelmæssig rapportering. 10. Hvis Europol er i besiddelse af relevante uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende en indberetning med oplysninger, videregiver det straks disse oplysninger ved udveksling af supplerende oplysninger til den indberettende medlemsstat, så denne kan færdiggøre, ændre eller slette indberetningen med oplysninger. 11. Hvis Europol er i besiddelse af dokumentation, der lader formode, at oplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til stk. 1, er faktuelt ukorrekte eller er blevet lagret ulovligt, underretter det ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat herom hurtigst muligt og senest to hverdage efter, at det fik kendskab til denne dokumentation. Den indberettende medlemsstat kontrollerer oplysningen og retter eller sletter om nødvendigt straks den pågældende oplysning. 12. Hvis der er tydelige tegn på, at de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g), h), j) og k), eller andre betalingsmidler end kontanter, har forbindelse til en person, der er genstand for en indberetning med oplysninger i henhold til denne artikels stk. 1, kan der indlæses indberetninger om disse genstande for at lokalisere personen. I sådanne tilfælde skal indberetningen med oplysninger sammenkobles med indberetningen om genstanden i overensstemmelse med artikel 63. 13. Medlemsstaterne indfører de nødvendige procedurer for indlæsning, ajourføring og sletning af indberetninger med oplysninger i SIS i overensstemmelse med denne forordning. 14. Europol fører registre over sine forslag om indlæsning af indberetninger med oplysninger i SIS i henhold til denne artikel og aflægger hver sjette måned rapport til medlemsstaterne om de indberetninger med oplysninger, der er indlæst i SIS, og om de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har indlæst indberetningerne med oplysninger. 15. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet denne artikels stk. 11. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 76, stk. 2. Artikel 37b Foretagelse af handlingen på grundlag af en indberetning med oplysninger 1. I tilfælde af et hit på en indberetning med oplysninger indsamler og meddeler den fuldbyrdende medlemsstat alle eller en del af følgende oplysninger til den indberettende medlemsstat:
2. Den fuldbyrdende medlemsstat meddeler de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til den indberettende medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger. 3. Denne artikels stk. 1 finder også anvendelse, når den person, der er genstand for en indberetning med oplysninger, befinder sig på området for den medlemsstat, som indlæste indberetningen med oplysninger i SIS med henblik på at underrette Europol i overensstemmelse med artikel 48, stk. 8, litra b). 4. Den fuldbyrdende medlemsstat sikrer diskret indsamling af så mange af de i stk. 1 omhandlede oplysninger som muligt under de rutinemæssige aktiviteter, som dens nationale kompetente myndigheder udfører. Indsamlingen af sådanne oplysninger må ikke skade kontrollens diskrete karakter, og genstanden for indberetningen med oplysninger må ikke på nogen måde gøres opmærksom på, at der findes en sådan indberetning.« |
5) |
Artikel 43, stk. 3, affattes således: »3. Der kan også søges på fingeraftryksoplysninger i SIS i forbindelse med indberetninger, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 36, 37a og 40, ved anvendelse af fuldstændige eller ufuldstændige sæt af fingeraftryk eller håndfladeaftryk, der er fundet på et gerningssted under efterforskning af grov kriminalitet eller terrorhandlinger, hvor det med en høj grad af sandsynlighed kan fastslås, at disse sæt af aftryk tilhører en gerningsmand, og såfremt søgningen foretages samtidigt i medlemsstatens relevante nationale fingeraftryksdatabaser.« |
6) |
Artikel 48 ændres således:
|
7) |
Artikel 53 ændres således:
|
8) |
Artikel 54, stk. 3, affattes således: »3. Indberetninger om genstande, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 34, 36 og 37a, undersøges i henhold til artikel 53, hvis de er knyttet til en indberetning om en person. Sådanne indberetninger opbevares kun, så længe indberetningen om den pågældende person opbevares.« |
9) |
Artikel 55 ændres således:
|
10) |
Artikel 56 ændres således:
|
11) |
I artikel 74 indsættes følgende stykke: »5a. Medlemsstaterne, Europol og eu-LISA forelægger Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at bidrage til den evaluering og de rapporter, der er omhandlet i artikel 68 i forordning (EU) 2016/794.« |
12) |
I artikel 79 tilføjes følgende stykke: »7. Kommissionen vedtager en afgørelse om fastsættelse af den dato, fra hvilken medlemsstaterne kan begynde at indlæse, ajourføre og slette indberetninger med oplysninger i SIS i overensstemmelse med denne forordnings artikel 37a, efter at den har kontrolleret, at følgende betingelser er opfyldt:
Kommissionens afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1190 af 6. juli 2022 om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse (EUT L 185 af 12.7.2022, s. 1).«" |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i henhold til artikel 79, stk. 7, i forordning (EU) 2018/1862, med undtagelse af artikel 1, nr. 12), i nærværende forordning, som anvendes fra den 1. august 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 6. juli 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 8.6.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.6.2022.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(7) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(8) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 af 18. november 2020 om iværksættelse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne for Irland (EUT L 393 af 23.11.2020, s. 3).
(9) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(10) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(11) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(12) Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
(13) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(14) Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
(15) Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).
(16) Rådets afgørelse (EU) 2018/934 af 25. juni 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 165 af 2.7.2018, s. 37).
(17) Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (EUT L 108 af 26.4.2017, s. 31).
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1191
af 5. juli 2022
om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [»Pimiento de Gernika/Gernikako Piperra« (BGB)]
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Pimiento de Gernika/Gernikako Piperra«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1107/2010 (2). |
(2) |
Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3). |
(3) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Pimiento de Gernika/Gernikako Piperra« (BGB), godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2022.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1107/2010 af 30. november 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pimiento de Gernika eller Gernikako Piperra (BGB)) (EUT L 315 af 1.12.2010, s. 18).
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/12 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1192
af 11. juli 2022
om fastlæggelse af foranstaltninger til at udrydde og forhindre spredning af Globodera pallida (Stone) Behrens og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra a)-h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) 2016/2031 danner grundlag for EU-lovgivningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. Da der ved nævnte forordning fastsættes et nyt sæt regler, ophæver den med virkning fra 1. januar 2022 flere retsakter, som var baseret på de hidtidige regler i sektoren. |
(2) |
En af disse ophævede retsakter er Rådets direktiv 2007/33/EF (2), som fastsætter foranstaltninger mod kartoffelcystenematoder, som er skadegørerne Globodera pallida (Stone) Behrens (Europæiske populationer) og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens (Europæiske populationer) (»de pågældende skadegørere«). |
(3) |
Desuden er der siden vedtagelsen af nævnte direktiv sket ny videnskabelig udvikling med hensyn til biologien og udbredelsen af de pågældende skadegørere, og der er udviklet nye testmetoder til påvise og identificere dem samt metoder til at udrydde dem og forhindre, at de spredes. |
(4) |
Der bør derfor vedtages nye foranstaltninger for planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø (»de pågældende planter«), for at udrydde den pågældende skadegører på inficerede produktionsanlæg, hvis de findes på Unionens område, og for at forhindre, at de spredes. Visse foranstaltninger i direktiv 2007/33/EF, navnlig foranstaltninger vedrørende påvisning og forebyggelse af spredning af de pågældende skadegørere, er dog stadig hensigtsmæssige og bør derfor foreskrives. |
(5) |
De kompetente myndigheder bør foretage officielle påvisningsundersøgelser for forekomsten af de pågældende skadegørere, som første trin, på det produktionsanlæg, hvor de pågældende planter til plantning eller kartofler til produktion af kartoffelknolde til plantning plantes eller opbevares. Reglerne for disse undersøgelser har til formål at sikre, at de pågældende skadegørere, såfremt de findes, kan identificeres og udryddes. |
(6) |
Reglerne om officielle påvisningsundersøgelser bør omfatte bestemmelser om prøveudtagning og testning for forekomsten af de pågældende skadegørere og udføres i overensstemmelse med den nyeste tekniske og videnskabelige udvikling. |
(7) |
Medlemsstaterne bør have mulighed for at fravige fra reglerne om officielle undersøgelser om påvisning på særlige betingelser og på områder, der er defineret af den kompetente myndighed, herunder, hvis det er relevant, for hele den pågældende medlemsstats område. |
(8) |
Der bør gennemføres officielle overvågningsundersøgelser på produktionsanlæg, der anvendes til produktion af kartofler, bortset fra kartofler til produktion af kartoffelknolde til plantning, med henblik på at fastslå udbredelsen af den pågældende skadegører. Disse undersøgelser bør gennemføres på mindst 0,5 % af det areal, der det pågældende år bruges til produktion af kartofler, og som ikke er bestemt til produktion af kartoffelknolde til plantning. Frekvensen af undersøgelsen er nødvendig for det mest effektive overblik over situationen med de pågældende skadegørere og med henblik på at træffe forebyggende foranstaltninger for at sikre, at de udryddes, og for at forhindre, at de spredes på Unionens område. |
(9) |
Produktionsanlæg, som findes inficeret med de pågældende skadegørere, bør registreres officielt, og angrebne planter bør officielt erklæres for inficerede for at muliggøre gennemsigtig kontrol af disse planter og anvendelsen af passende foranstaltninger. |
(10) |
Der bør derfor vedtages foranstaltninger vedrørende de inficerede produktionsanlæg og inficerede planter for at sikre, at de pågældende skadegørere udryddes og ikke spredes yderligere. For at disse foranstaltninger kan være rimelige og effektive er det nødvendigt, at de er forskellige alt afhængig af, hvorvidt de pågældende planter er bestemt til genplanting eller til industriel forarbejdning. |
(11) |
Foranstaltningerne bør omfatte et officielt kontrolprogram, der bl.a. tager hensyn til de specifikke produktions- og marketingsystemer for værtsplanterne for de pågældende skadegørere i den pågældende medlemsstat og til de karakteristika, der kendetegner den pågældende skadegørers population, anvendelsen af resistente kartoffelsorter med de højeste resistensniveauer, der er til rådighed, og andre agronomiske muligheder for udryddelse af skadegørere, jf. punkt 1 i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (3). |
(12) |
For at Kommissionen kan få et overblik over de foranstaltninger, som er truffet af medlemsstaterne i Unionen, og for at medlemsstaterne kan tilpasse deres respektive foranstaltninger som nødvendigt, bør medlemsstaterne senest den 31. januar hvert år til Kommissionen og de andre medlemsstater fremsende en liste over nye kartoffelsorter, som de ved officiel testning har konstateret er resistente over for de pågældende skadegørere i det foregående år. |
(13) |
Hvis forekomsten af de pågældende skadegørere ikke længere kan bekræftes på et produktionsanlæg på baggrund af visse krav til prøveudtagning, bør foranstaltningerne på det pågældende produktionsanlæg tilbagekaldes, da den plantesundhedsmæssige risiko i så fald ville være ubetydelig. |
(14) |
Metoden med isolering af cystenematoder fra planteaffald fulgt af påvisning og identificering af arter med realtids-PCR på baggrund af Beniers et al. 2014 (4) anvendes i visse medlemsstater, men dens valideringsproces stadig er i gang. For at undgå forstyrrelser i påvisningen og identificeringen af nematoder i medlemsstater, der anvender den nævnte metode, bør det tillades, at den i en overgangsperiode stadig kan anvendes, indtil den er blevet valideret, da der på nuværende tidspunkt ikke findes alternativer i de pågældende medlemsstater. |
(15) |
Denne forordning bør træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre, at den kan finde anvendelse så hurtigt som muligt efter ophævelsen af direktiv 2007/33/EF. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
FORMÅL OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger med henblik på at udrydde Globodera pallida (Stone) Behrens og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens, og forhindre, at de spredes inden for Unionens område.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»den pågældende skadegører«: et eksemplar, der hører til arterne Globodera pallida (Stone) Behrens eller arterne Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens |
2) |
»resistent kartoffelsort«: en sort, som under dyrkning i væsentlig grad hæmmer udviklingen af en bestemt population af de pågældende skadegørere |
3) |
»de pågældende planter«:
|
4) |
»påvisningsundersøgelse«: en metodisk procedure til påvisning af forekomsten af de pågældende skadegørere på et specifikt område |
5) |
»overvågningsundersøgelse«: en metodisk procedure gennemført over en defineret tidsperiode med henblik på at klarlægge udbredelsen af de pågældende skadegørere i en specifik medlemsstat eller en vis del af den. |
KAPITEL II
OFFICIELLE PÅVISNINGSUNDERSØGELSER
Artikel 3
Officielle påvisningsundersøgelser
1. De kompetente myndigheder foretager en officiel undersøgelse af forekomsten af den pågældende skadegører på de produktionsanlæg, hvor de planter til plantning, der er angivet i bilag I, eller kartofler til produktion af kartoffelknolde til plantning plantes eller opbevares under forhold, hvor rødderne eller andre dele af planten er i direkte kontakt med jorden på produktionsanlægget.
2. De officielle påvisningsundersøgelser gennemføres i perioden mellem høst af den sidste afgrøde og plantning af de planter eller kartoffelknolde til plantning, der er omhandlet i stk. 1.
Uanset dette stykkes første afsnit kan den officielle påvisningsundersøgelse gennemføres:
a) |
tidligere end den periode, hvis den kompetente myndighed har et register over dokumentation for resultaterne af den officielle påvisningsundersøgelse, som bekræfter, at de pågældende skadegørere ikke er fundet, og at kartofler og andre af de værtsplanter, der er angivet i punkt 1 bilag I, ikke forekom på tidspunktet for påvisningsundersøgelsen og ikke er blevet dyrket, siden undersøgelsen blev foretaget, eller |
b) |
i en periode, hvor de afgrøder, der ikke er høstet, f.eks. grøngødning eller efterafgrøder, dyrkes på det pågældende produktionsanlæg. |
3. Det er ikke nødvendigt med en officiel påvisningsundersøgelse for:
a) |
plantning af planter opført i bilag I bestemt til genplantning på samme produktionssted beliggende i et område, der er defineret af de kompetente myndigheder |
b) |
plantning af kartofler til produktion af kartoffelknolde til plantning til anvendelse på samme produktionssted beliggende i et område, der er defineret af de kompetente myndigheder |
c) |
plantning af planter opført i punkt 2 og 3 i bilag I bestemt til genplanting, hvor de høstede planter er omfattet af de i punkt 1 i bilag II omhandlede officielt godkendte foranstaltninger. |
4. Medlemsstaterne registrerer officielt resultaterne af de officielle påvisningsundersøgelser og stiller dem efter anmodning til rådighed for Kommissionen i overensstemmelse med skabelonen i bilag IV.
Artikel 4
Prøveudtagning og testning i forbindelse med officielle påvisningsundersøgelser
1. Hvis der er tale om produktionsanlæg, hvor kartoffelknolde til plantning eller planter opført i bilag I, punkt 1 bestemt til produktion af planter til plantning skal plantes eller opbevares, skal den officielle påvisningsundersøgelse omfatte prøveudtagning og testning for forekomsten af den pågældende skadegører og udføres i overensstemmelse med bilag III.
2. Hvis der er tale om produktionsanlæg, hvor planter opført i punkt 2 og 3 i bilag I bestemt til produktion af planter til plantning skal plantes eller opbevares, skal den officielle påvisningsundersøgelse omfatte prøveudtagning og testning for forekomsten af den pågældende skadegører og udføres i overensstemmelse med bilag III.
3. Uanset stk. 2 er prøvetagning og testning for den pågældende skadegører ikke nødvendig, hvis produktionsanlægget:
a) |
ikke i de sidste 12 år har haft forekomst af den pågældende skadegører på baggrund af resultaterne af officielt godkendt testning eller |
b) |
har en kendt høsthistorik, der viser, at der på anlægget i de seneste 12 år ikke er dyrket kartofler eller andre værtsplanter som opført i bilag I, punkt 1. |
Artikel 5
Erklæring om inficerede produktionsanlæg og inficerede pågældende planter
1. Hvis de pågældende skadegørere er fundet på et produktionsanlæg i forbindelse med en officiel påvisningsundersøgelse eller en officiel overvågningsundersøgelse, jf. artikel 6, og forekomsten er bekræftet officielt ved de test, der er angivet i artikel 4 og artikel 7, stk. 2, skal den kompetente myndighed erklære produktionsanlægget for inficeret.
2. De pågældende planter, som har oprindelse på et produktionsanlæg, der erklæres for inficeret i henhold til stk. 1, eller planter, som har været i kontakt med jord, hvori de pågældende skadegørere er fundet, erklæres for inficerede.
KAPITEL III
OFFICIELLE OVERVÅGNINGSUNDERSØGELSER
Artikel 6
Officielle overvågningsundersøgelser
1. Der gennemføres årlige risikobaserede officielle overvågningsundersøgelser på produktionsanlæg, der anvendes til produktion af andre kartofler end kartofler til produktion af kartoffelknolde til plantning, med henblik på at fastslå udbredelsen af de pågældende skadegørere på disse produktionsanlæg.
2. Senest den 30. april hvert år indberetter medlemsstaterne til Kommissionen og de øvrige medlemsstater resultaterne af de overvågningsundersøgelser, der er omhandlet i stk. 1, som blev udført i det foregående år i overensstemmelse med skabelonen i bilag IV.
Artikel 7
Prøveudtagning og testning i forbindelse med officielle overvågningsundersøgelser
1. De officielle overvågningsundersøgelser bør gennemføres på mindst 0,5 % af det areal, der det pågældende år bruges til produktion af kartofler, og som ikke er bestemt til produktion af kartoffelknolde til plantning.
2. Disse officielle overvågningsundersøgelser omfatter prøveudtagning og testning for forekomst af de pågældende skadegørere, jf. punkt 2 i bilag III.
3. Hvis medlemsstaterne anvender den prøvestørrelse, der er angivet i punkt 6 i bilag III, skal de underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om detaljerne om de områder, hvor den prøvestørrelse er blevet anvendt.
KAPITEL IV
FORANSTALTNINGER
Artikel 8
Udryddelsesforanstaltninger
1. På et produktionsanlæg, som officielt er erklæret for inficeret i henhold til artikel 5, stk. 1, anvender de kompetente myndigheder, eller de professionelle operatører under de kompetente myndigheders officielle tilsyn, med henblik på udryddelse af de pågældende skadegørere, alle de følgende foranstaltninger:
a) |
der plantes ingen kartofler bestemt til produktion af kartoffelknolde til plantning |
b) |
der plantes eller opbevares ingen af de planter, der er angivet i bilag I, og som er bestemt til produktion af planter til plantning, med undtagelse af de pågældende planter, der er angivet i punkt 2 eller 3 i bilag I, forudsat at disse planter, efter deres høst, skal underkastes de officielt godkendte foranstaltninger i punkt 1 i bilag II, således at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes samt |
c) |
maskiner renses for jord og planteaffald, før eller umiddelbart efter at de er blevet flyttet ud af produktionsanlægget, og før de kommer ind på et produktionsanlæg udenfor, som ikke er erklæret for inficeret i henhold til artikel 5, stk. 1. |
2. Hvis produktionsanlæg til produktion af andre kartofler end kartofler til produktion af kartoffelknolde til plantning officielt erklæres for inficerede i henhold til artikel 5, stk. 1, skal disse produktionsanlæg være omfattet af et officielt kontrolprogram med det formål at sikre, at de pågældende skadegørere ikke spredes uden for disse produktionsanlæg.
Det officielle kontrolprogram, der er anført i første afsnit, tager hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:
a) |
de specifikke produktions- og markedsføringssystemer for værtsplanter for de pågældende skadegørere i den relevante medlemsstat |
b) |
de karakteristika, der er kendetegnende for populationen af de pågældende skadegørere |
c) |
anvendelsen af resistente kartoffelsorter med de højeste resistensniveauer, der er til rådighed (resistensscore 8 eller 9, jf. punkt 1 i bilag V, hvor det er muligt) |
d) |
andre agronomiske muligheder for udryddelse af skadegørere som nævnt i punkt 1 i bilag III til direktiv 2009/128/EF samt |
e) |
de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 12, stk. 1, litra b). |
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om de officielle kontrolprogrammer.
3. Kartoffelsortens resistensniveau fastlægges i overensstemmelse med standardskalaen i punkt 1 i bilag V.
Testning for resistens gennemføres i henhold til protokollen i punkt 2 i bilag V.
Artikel 9
Foranstaltninger på inficerede planter
1. De kompetente myndigheder eller de professionelle operatører under de kompetente myndigheders officielle tilsyn anvender med henblik på udryddelse af de pågældende skadegørere alle de følgende foranstaltninger på de pågældende planter, som er blevet erklæret for inficeret i henhold til artikel 5:
a) |
Der må ikke plantes kartofler bestemt til produktion af kartoffelknolde |
b) |
kartofler bestemt til industriel forarbejdning eller sortering skal være omfattet af officielt godkendte foranstaltninger i overensstemmelse med punkt 2 i bilag II samt |
c) |
planter opført i punkt 2 og 3 i bilag I må ikke plantes, medmindre de er blevet underkastet de i punkt 1 i bilag II omhandlede officielt godkendte foranstaltninger, sådan at de ikke længere er inficerede. |
2. De foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1, litra b), tager højde for de specifikke produktions- og markedsføringssystemer for værtsplanter for den pågældende skadegører i den pågældende medlemsstat og de karakteristika, der kendetegner den pågældende skadegørers population.
KAPITEL V
NOTIFIKATIONER OM DE PÅGÆLDENDE SKADEGØRERE OG SORTER OG TILBAGEKALDELSE AF FORANSTALTNINGER
Artikel 10
Anmeldelse af bekræftet forekomst af den pågældende skadegører på en resistent kartoffelsort
1. Professionelle operatører og andre personer, der konstaterer symptomer på den pågældende skadegører som følge af nedbrydning af eller ændringer i en resistent kartoffelsorts faktiske resistens i forbindelse med en ekstraordinær ændring af sammensætningen af nematodearter, patotype eller virulensgruppe, skal underrette de kompetente myndigheder herom.
2. Ved alle rapporterede tilfælde i henhold til stk. 1, samt ved konstatering af tilfælde, undersøger de kompetente myndigheder den pågældende kartoffelcystenematodeart og, hvor det er relevant, patotypen eller virulensgruppen, og bekræfter forekomsten efter passende metoder.
3. Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen og de andre medlemsstater om oplysningerne om de bekræftelser, der er foretaget i henhold til stk. 2 for så vidt angår det foregående år.
Artikel 11
Anmeldelse af resistente sorter af de pågældende skadegørere
Senest den 31. januar hvert år fremsender medlemsstaterne til Kommissionen og de andre medlemsstater en liste over alle nye kartoffelsorter, som de har godkendt til markedsføring i det foregående år, og som de ved de test, der er angivet i bilag V, har fundet værende resistente over for de pågældende skadegørere. De angiver sorterne sammen med arten, patotyperne, virulensgrupperne eller populationer af de pågældende skadegørere, som de er resistente overfor, samt den relative modtagelighed.
Artikel 12
Officiel fornyet prøveudtagning og testning med henblik på tilbagekaldelse af foranstaltningerne på et inficeret produktionsanlæg
1. De kompetente myndigheder kan foretage en ny prøve på et inficeret produktionsanlæg, der er erklæret for inficeret i henhold til artikel 5, stk. 1, og testning i overensstemmelse med en af følgende metoder:
a) |
officiel fornyet prøveudtagning på produktionsanlægget og testning ved hjælp af en af de metoder, der er anført i bilag III, efter en minimumsperiode på seks år regnet fra det tidspunkt, hvor forekomsten af den pågældende skadegører er endeligt bekræftet, eller hvor der sidst er dyrket kartofler eller |
b) |
officiel fornyet prøveudtagning på produktionsanlægget og testning ved hjælp af en af de metoder, der er anført i bilag III, efter en oversvømmelse i overensstemmelse med følgende betingelser:
|
Tidsrummet i stk. 1, litra a) kan reduceres til minimum tre år, hvis der er gennemført effektive og officielt godkendte bekæmpelsesforanstaltninger.
2. Hvis forekomsten af de pågældende skadegørere ikke er bekræftet efter den officielle fornyede prøveudtagning og testning, der er anført i stk. 1, ajourfører de kompetente myndigheder det officielle register, jf. artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 1, og restriktioner, som det pågældende produktionsanlæg måtte være omfattet af, ophæves straks.
KAPITEL VI
ENDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 13
Overgangsforanstaltninger vedrørende testmetoder
Uanset artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 2, og indtil den 15. juli 2024, kan testning foretages ved hjælp af metoden til isolering af cystenematoder fra planteaffaldet, fulgt af påvisning og identificering af arter med realtids-PCR på baggrund af Beniers et al. 2014, i stedet for de metoder til påvisning og identificering af de pågældende skadegørere, som er anført i punkt 1, litra b), i bilag III.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv 69/465/EØF (EUT L 156 af 16.6.2007, s. 12).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
(4) JE. Beniers, TH. Been, O. Mendes, MPS. van Gent-Pelzer & TAJ van der Lee (2014) Quantification of viable eggs of the potato cyst nematodes (Globodera spp.) using either trehalose or RNA-specific Real-Time PCR. Nematology, 16, 1219-1232.
BILAG I
Liste over de pågældende planter, jf. artikel 2, nr. 3), litra b)
1.
Værtsplanter med rod:
|
Solanum lycopersicum L. |
|
Solanum melongena L. |
2.
Andre planter med rod:
|
Allium porrum L. |
|
Asparagus officinalis L. |
|
Beta vulgaris L. |
|
Brassica spp. |
|
Capsicum spp. |
|
Fragaria L. |
3.
Løg, rodknolde og jordstængler, der ikke er omfattet af de i punkt 1, litra a) i bilag II, omhandlede officielt godkendte foranstaltninger, dyrket i jord og bestemt til plantning, dog ikke løg, rodknolde og jordstængler, for hvilke det ved deres emballering eller på anden måde er godtgjort, at de er bestemt til direkte salg til endelige forbrugere, som ikke beskæftiger sig med erhvervsproduktion af planter eller afskårne blomster, af:
|
Allium ascalonicum L. |
|
Allium cepa L. |
|
Dahlia spp. |
|
Gladiolus Tourn. Ex L. |
|
Hyacinthus spp. |
|
Iris spp. |
|
Lilium spp. |
|
Narcissus L. |
|
Tulipa L. |
BILAG II
Officielle foranstaltninger, jf. artikel 3, stk. 3, litra c), artikel 9, stk. 1, litra b) og c), og punkt 3 i bilag I
1.
De officielt godkendte foranstaltninger i artikel 3, stk. 3, litra c), artikel 9, stk. 1, litra c), og punkt 3 i bilag I er følgende:
a) |
desinfektion ved hjælp af passende metoder, som sikrer, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes eller |
b) |
flytning af jord ved vask eller børstning, indtil den praktisk taget er fri for jord, således at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spreder sig, og bortskaffelse af affaldsjord i overensstemmelse med en procedure, for hvilken det er fastslået, at der ikke er risiko for, at den pågældende skadegører spredes. |
2.
De i artikel 9, stk. 1, litra b), omhandlede officielt godkendte foranstaltninger består i levering til et forarbejdnings- eller sorteringsanlæg med passende og officielt godkendte procedurer for bortskaffelse af affald, herunder affaldsjord, for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
BILAG III
Prøveudtagning og testning, jf. artikel 4 og 7
1.
Prøveudtagning og testning i forbindelse med de officielle påvisningsundersøgelser, jf. artikel 4, stk. 1 og 2, foretages som følger:Prøveudtagningen skal omfatte en jordprøve med en standardstørrelse på mindst 1 500 ml jord pr. hektar indsamlet fra mindst 100 kerneprøver pr. hektar, fortrinsvis i et feltinddelt rektangel af mindst 5 meters bredde og højst 20 meters længde mellem prøveudtagningssteder, der dækker hele produktionsanlægget. Hele prøven bruges til videre undersøgelser, dvs. udtagning af cyster og bestemmelse af art samt, hvis det er relevant, af patotype/virulensgruppe.
Testning ved hjælp af følgende metoder til ekstraktion af den pågældende skadegører, som er beskrevet i de relevante validerede og internationalt anerkendte diagnostiske protokoller:
a) |
for så vidt angår ekstraktion anvendes metoder baseret på Fenwick-beholderen, Schuiling-centrifugen, Seinhorst-elutriatoren eller Kort-elutriatoren |
b) |
for så vidt angår påvisning og identificering anvendes en af følgende:
|
2.
Prøveudtagning i forbindelse med den officielle overvågningsundersøgelse, jf. artikel 7, foretages i overensstemmelse med en af følgende:
a) |
den i punkt 1 omhandlede prøveudtagning med en jordprøvestørrelse på mindst 400 ml pr. hektar |
b) |
målrettet prøveudtagning af mindst 400 ml jord efter visuel undersøgelse af rødder, hvis der er visuelle symptomer eller |
c) |
prøveudtagning efter høst af mindst 400 ml jord, der har været i kontakt med kartoflerne, forudsat at det muligt at spore det produktionsanlæg, hvor kartoflerne er blevet dyrket. |
Testning i forbindelse med den officielle overvågningsundersøgelse, jf. artikel 7, foretages i overensstemmelse med punkt 1.
3.
Som undtagelse fra den i punkt 1 fastsatte standardstørrelse for prøveudtagning kan denne reduceres til 400 ml jord pr. hektar som et minimum, i hvert af følgende tilfælde:
a) |
der er dokumentation for, at kartofler eller planter opført i bilag I, punkt 1, ikke er blevet dyrket og ikke er forekommet på produktionsanlægget i seks år forud for den officielle påvisningsundersøgelse |
b) |
der ikke er konstateret eksempler på den pågældende skadegører i prøver på 1 500 ml jord pr. hektar ved de to seneste på hinanden følgende officielle påvisningsundersøgelser, og der er efter den første officielle påvisningsundersøgelse ikke dyrket andre kartofler eller planter som opført i bilag I, punkt 1, end dem, der i henhold til artikel 4, stk. 1, er omfattet af et krav om officiel påvisningsundersøgelse |
c) |
der ikke er konstateret eksempler eller cyster af den pågældende skadegører uden levende indhold ved den seneste officielle påvisningsundersøgelse, som skal være blevet gennemført med en prøvestørrelse på mindst 1 500 ml jord pr. hektar, og ingen kartofler eller planter, der er opført i bilag I, punkt 1 — bortset fra dem, der i henhold til artikel 4, stk.1, er omfattet af et krav om officiel påvisningsundersøgelse — er blevet dyrket på produktionsanlægget siden den seneste officielle påvisningsundersøgelse blev udført. |
4.
Prøvestørrelsen kan reduceres for marker, der er større end henholdsvis 8 ha og 4 ha, i hvert af de følgende tilfælde:
a) |
For så vidt angår standardstørrelsen som omhandlet i punkt 1 skal der af de første 8 ha udtages en prøve af den heri anførte størrelse, men den kan for hver yderligere hektar reduceres til 400 ml jord pr. hektar som minimum. |
b) |
For så vidt angår den reducerede størrelse som omhandlet i punkt 3 skal der af de første 4 ha udtages en prøve af den heri anførte størrelse, men den kan for hver yderligere hektar reduceres til 200 ml jord pr. hektar som minimum. |
5.
Reduceret prøvestørrelse som omhandlet i punkt 3 og 4 kan fortsat anvendes i de efterfølgende officielle påvisningsundersøgelser som omhandlet i artikel 3, stk. 1, så længe de pågældende skadegørere ikke er konstateret på det pågældende produktionsanlæg.
6.
Standardstørrelsen på en jordprøve kan reduceres til 200 ml jord pr. hektar som minimum, forudsat at produktionsanlægget er beliggende i et område, der er erklæret frit for den pågældende skadegører, og udpeget, vedligeholdt og overvåget i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger (ISPM No 4) (4).
7.
Minimumsstørrelsen på jordprøver skal under alle omstændigheder være 200 ml jord pr. produktionsanlæg.
(1) S.R. Bulman & J.W. Marshall (1997). Differentiation of Australasian potato cyst nematode (PCN) populations using the Polymerase Chain Reaction (PCR). New Zealand Journal of Crop and Horticultural Science 25, 123-129.
(2) A.M. Skantar, Z.A. Handoo, L.K. Carta, D.J. Chitwood (2007). Morphological and molecular identification of Globodera pallida associated with Potato in Idaho. Journal of Nematology 39(2), 133-144.
(3) S. Gamel, A. Letort, D. Fouville, L. Folcher, E. Grenier (2017). Development and validation of real-time PCR assays based on novel molecular markers for the simultaneous detection and identification of Globodera pallida, G. rostochiensis and Heterodera schachtii. Nematology 19 (7):789-804.
(4) ISPM 4. 1995.Requirements for the establishment of pest free areas. Rome, IPPC, FAO. https://www.ippc.int/en/publications/614/
BILAG IV
Undersøgelsesskabelon som omhandlet i artikel 3 og 6
Skabelon til fremlæggelse af undersøgelsesresultater vedrørende kartoffelcystenematoder for kartoffelhøsten fra det foregående år.
Anvend kun denne tabel til kartofler, der er høstet i dit land.
Medlemsstat eller område |
Undersøgelsestype (påvisning/overvågning) |
Samlet afgrødeareal (ha) |
Areal, der er taget prøver fra (1) |
Frekvens af prøvetagning |
Inficeret område efter laboratorietest |
Andre oplysninger |
|||
Kun G. p. (2) |
Kun G. r. (3) |
Samlet inficeret område |
|||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Kun relevant ved overvågningsundersøgelser.
(2) G. p. = Globodera pallida.
(3) G. r. = Globodera rostochiensis.
BILAG V
Bestemmelse af kartoffelsorternes resistensniveau og protokol for resistenstestning, jf. artikel 8, stk. 3
1. |
Resistensniveau
En given kartoffelsorts relative modtagelighed er tildelt i henhold til den score, der er angivet i tabellen og formularen i punkt 2.16. En score på 9 svarer til det højeste resistensniveau. |
Standardskalaen i forbindelse med kartoffelsorternes relative modtagelighed over for de pågældende skadegørere
Relativ modtagelighed (%) (RM) |
Score |
≤ 1 |
9 |
1<RM≤ 3 |
8 |
3<RM≤ 5 |
7 |
5<RM≤ 10 |
6 |
10<RM≤ 15 |
5 |
15<RM≤ 25 |
4 |
25<RM≤ 50 |
3 |
50<RM≤ 100 |
2 |
> 100 |
1 |
2. |
Protokol for resistenstest |
2.1. |
Testen udføres under karantæneforhold enten udenfor, i væksthuse eller i klimakamre. |
2.2. |
Testen udføres i potter, der hver indeholder mindst én liter jord (eller andet passende vækstmedium). |
2.3. |
Jordens temperatur i testbeholderne må på intet tidspunkt under testen overstige 25 °C, og der skal sørges for passende vanding. |
2.4. |
Ved plantning af test- eller kontrolsorten bruges en »kartoffelprop« med øje fra hver test- eller kontrolsort. |
2.5. |
Kartoffelsorten »Désirée« bruges som standardkontrolsort med kendt modtagelighed i alle test. Der kan suppleres med fuldt modtagelige kontrolsorter af lokal relevans til intern kontrol. |
2.6. |
Følgende standardpopulationer af den pågældende skadegører anvendes i resistenstest over for Globodera rostochiensis patotyperne Ro1, Ro5 og Globodera pallida patotype Pa1 og Pa3:
Der kan suppleres med andre populationer af lokal relevans. For disse populationer findes der fortegnelser over, hvordan deres patotype er blevet fastslået. Nye virulente populationer kan tilføjes under hensyntagen til populationer, som endnu ikke er stabile, og patotyper, som endnu ikke er fastsat. |
2.7. |
Standardpopulationens identitet kontrolleres efter passende metoder. Der bør anvendes mindst to resistente sorter eller to forskellige (differentielle) standardkloner med kendt resistensniveau i testforsøgene. |
2.8. |
Inokulum af den pågældende skadegører (Ps) skal bestå af i alt fem infektiøse æg og juvenile nematoder pr. ml jord. Den pågældende skadegører kan indpodes som cyster eller som en opløsning med en kombination af æg og juvenile nematoder. |
2.9. |
Cysteindholdet af den pågældende skadegører, der anvendes som podestof, skal have en levedygtighed på mindst 70 %. Cysterne bør være 6-24 måneder gamle og opbevares i mindst fire måneder ved 4 °C umiddelbart inden brug. |
2.10. |
Testen skal udføres med mindst fire replikater (potter) pr. undersøgt kombination af population af den pågældende skadegører og kartoffelsort. |
2.11. |
Testen skal vare mindst tre måneder, og modenhedsstadiet for hunner i udvikling skal kontrolleres, inden forsøget afsluttes. |
2.12. |
Der udtages cyster af den pågældende skadegører fra de fire replikater og foretages en særskilt tælling for hver enkelt potte. |
2.13. |
Den endelige population (Ep) på standardkontrolsorten ved slutningen af resistenstesten bestemmes ved at tælle alle cyster fra alle replikater samt æg og juvenile nematoder fra mindst fire replikater. |
2.14. |
Der skal opnås en formeringshastighed på mindst 20 × (Ep/Ps) på standardkontrolsorten. |
2.15. |
Variationskoefficienten (VK) på standardkontrolsorten må ikke overstige 35 %. Andre statistiske test kan anvendes på et senere tidspunkt, hvis der er dokumentation for, at disse test vil øge præcisionen for testresultaterne. |
2.16. |
Den undersøgte kartoffelsorts relative modtagelighed i forhold til standardkontrolsorten skal bestemmes og udtrykkes som en procentsats efter følgende formel:
Eptestsort/Epstandardkontrolsort med kendt modtagelighed × 100 %. |
2.17. |
Hvis en undersøgt kartoffelsort har en relativ modtagelighed på over 3 %, er det tilstrækkeligt med tællinger af cyster. Ligger den relative modtagelighed på under 3 %, skal der ud over cyster også tælles æg og juvenile nematoder. |
2.18. |
Hvis det af resultaterne af test udført i det første år fremgår, at en sort er fuldt modtagelig for en patotype (hvis scoren er < 3), er en gentagelse af disse test i det andet år ikke påkrævet. |
2.19. |
Hvis den testede sort ikke er fuldt modtagelig over for en patotype (hvis scoren er ≥ 3), bekræftes testresultaterne ved mindst én anden test udført i et andet år. På grundlag af den aritmatiske middelværdi af den relative modtagelighed i de to år udledes modtagelighedsværdien i henhold til tabellen i punkt 1. |
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1193
af 11. juli 2022
om fastsættelse af foranstaltninger til at udrydde og forhindre spredningen af Ralstonia solanacearum (Smith 1896) Yabuuchi et al. 1996 emend. Safni et al. 2014
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra a), og litra c)-h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) 2016/2031 danner grundlag for EU-lovgivningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. Da der ved nævnte forordning fastsættes et nyt sæt regler, ophæver den med virkning fra 1. januar 2022 flere retsakter, som var baseret på de hidtidige regler i sektoren. |
(2) |
En af de ophævede retsakter er Rådets direktiv 98/57/EF (2), som omfattede foranstaltninger mod skadegøreren Ralstonia solanacearum (Smith 1896) Yabuuchi et al. 1996, senere omdøbt til Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. 1996 emend. Safni et al. 2014 (»den pågældende skadegører«), som er det patogen, der forårsager kartoffelbrunbakteriose. |
(3) |
Desuden er der siden vedtagelsen af nævnte direktiv sket ny videnskabelig udvikling med hensyn til biologien og fordelingen af den pågældende skadegører, og der er udviklet nye testmetoder til opdage og identificere den samt metoder til at udrydde den og forhindre, at den spredes. |
(4) |
Der bør derfor vedtages nye foranstaltninger for planter af Solanum tuberosum L. (kartoffel), bortset fra frø, og planter, bortset fra frugter og frø, af Solanum lycopersicum (L.) Karsten ex Farw (tomat) (»planterne«), for at udrydde den pågældende skadegører, hvis den findes på Unionens område, og for at forhindre, at den spredes. Visse foranstaltninger i direktiv 98/57/EF, navnlig foranstaltninger vedrørende udryddelse og forebyggelse af spredning af den pågældende skadegører, er dog stadig hensigtsmæssige og bør derfor foreskrives. |
(5) |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør gennemføre årlige undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende planter på deres område for at sikre, at skadegøreren påvises på effektiv vis og så tidligt som muligt. Reglerne om årlige undersøgelser bør tilpasses den tilsigtede anvendelse af de pågældende planter for at sikre, at visuelle inspektioner, udtagning af stikprøver og testning udføres på det mest hensigtsmæssige tidspunkt og på de bedst egnede betingelser for hver plante og dens anvendelse. |
(6) |
Ved mistanke om forekomst af den pågældende skadegører bør den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat udføre testning i overensstemmelse med internationale standarder for at bekræfte eller afkræfte forekomsten. |
(7) |
Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes, bør den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat uden ophold træffe egnede foranstaltninger for at udrydde den og forhindre, at den spredes yderligere. Den første af disse foranstaltninger bør være at fastsætte et afgrænset område. |
(8) |
Der bør også træffes yderligere udryddelsesforanstaltninger. De pågældende planter, der er erklæret inficeret med den pågældende skadegører, bør ikke udplantes på Unionens område, og den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat bør sikre, at de inficerede planter destrueres eller på anden vis bortskaffes på betingelser, som forhindrer, at den pågældende skadegører spredes. Der bør træffes særlige foranstaltninger med hensyn til testning, stikprøveudtagning og foranstaltninger på stedet for at sikre, at der ikke er nogen påviselig risiko for spredning af den pågældende skadegører. Der bør træffes særlige foranstaltninger for at forhindre, at den pågældende skadegører spredes uden for de afgrænsede områder via inficeret overfladevand og via dyrkede eller vilde værtsplanter af natskyggefamilien. |
(9) |
Denne forordning bør træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre, at den kan finde anvendelse så hurtigt som muligt efter ophævelsen af direktiv 98/57/EF. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger med henblik på at udrydde Ralstonia solanacearum (Smith 1896) Yabuuchi et al. 1996, emend. Safni et al. 2014, der forårsager kartoffelbrunbakteriose, og for at forhindre, at den spredes inden for Unionens område.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»den pågældende skadegører«: Ralstonia solanacearum (Smith 1896) Yabuuchi et al. 1996 emend. Safni et al. 2014 |
2) |
»de pågældende planter«: planter af Solanum tuberosum L. (kartoffel), bortset fra frø, og planter, bortset fra bortset fra frugter og frø, af Solanum lycopersicum (L.) Karsten ex Farw (tomat) |
3) |
»værtsplanter af natskyggefamilien«: vilde og dyrkede planter af Solanaceae; |
4) |
»de pågældende selvsåede planter«: planter, som forekommer på produktionsstederne uden at være blevet plantet |
5) |
»rodknolde bestemt til udplantning på deres produktionssted«: rodknolde, som er dyrket på et specifikt produktionssted, og som er bestemt til at forblive på det sted og ikke skal certificeres. |
Artikel 3
Årlige undersøgelser
1. De kompetente myndigheder udfører årlige undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende planter på deres område, i overfladevand til kunstvanding af de pågældende planter samt i flydende affald i overensstemmelse med følgende krav:
a) |
for rodknolde, bortset fra rodknolde til udplantning, skal undersøgelserne omfatte:
|
b) |
for så vidt angår rodknolde, bortset fra rodknolde til udplantning på produktionsstedet, skal undersøgelserne systematisk omfatte visuel inspektion af afgrøden under vækst og af lagerpartier, stikprøver fra rodknolde, som findes på lager, eller stikprøver fra afgrøden under vækst så sent som muligt mellem udtørring af afgrødetoppe og høst |
c) |
for så vidt angår rodknolde til udplantning på produktionsstedet skal undersøgelserne foretages på baggrund af den identificerede risiko for forekomst af den pågældende skadegører og omfatte følgende:
|
d) |
for så vidt angår tomatplanter skal undersøgelsen omfatte visuel inspektion, på passende tidspunkter, af som minimum den afgrøden under vækst på produktionsstedet af planter til genplantning |
e) |
for så vidt angår værtsplanter af natskyggefamilien, bortset fra de pågældende planter, samt overfladevand og flydende affald, skal undersøgelserne foretages i overensstemmelse med passende metoder, og hvis det er relevant, udtages der stikprøver. |
2. Antallet, oprindelsen og tidspunkter for indsamlingen af stikprøver baseres på anerkendte videnskabelige og statistiske principper og den pågældende skadegørers biologi, under hensyntagen til de berørte medlemsstaters specifikke produktionssystemer for kartofler og tomater.
3. Senest den 30. april hvert år skal medlemsstaterne underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af de årlige undersøgelser, der er foretaget i det foregående kalenderår. De indberetter resultaterne af disse undersøgelser i overensstemmelse med modellen i bilag II.
Artikel 4
Foranstaltninger ved mistanke om forekomst af den pågældende skadegører
1. Den kompetente myndighed skal sikre, at de stikprøver, der udtages i forbindelse med undersøgelserne, gennemgår de påvisningstest, der er nævnt i punkt 2.1 i bilag I.
2. Indtil resultaterne af påvisningstestene foreligger, skal den kompetente myndighed:
a) |
forbyde flytning af de pågældende planter fra alle afgrøder, partier eller sendinger, fra hvilke der er taget stikprøver, bortset fra de pågældende planter, som befinder sig under myndighedens kontrol, og for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes |
b) |
spore den mistænkte forekomst |
c) |
føre offentlig kontrol med flytningen af de pågældende planter, bortset fra de planter, der henvises til i litra a), der er dyrket på det produktionssted, fra hvilket de stikprøver, der henvises til i punkt a), blev udtaget |
d) |
forbyde anvendelsen af overfladevand på de pågældende planter og på andre dyrkede værtsplanter af natskyggefamilien, indtil forekomsten af den pågældende skadegører i overfladevandet er bekræftet eller afkræftet, bortset fra tilfælde hvor den kompetente myndighed tillader anvendelse af overfladevand på tomater og andre dyrkede værtsplanter af natskyggefamilien, der dyrkes i drivhuse, forudsat at vandet desinficeres ved hjælp af passende metoder, der er godkendt af den kompetente myndighed. |
3. Indtil resultaterne af påvisningstestene foreligger, skal den kompetente myndighed sikre, at følgende opbevares og bevares på passende vis:
a) |
alle resterende stikprøveudtagne rodknolde og, så vidt muligt, alle resterende stikprøveudtagne planter |
b) |
resterende ekstrakt af de pågældende planter, dna-ekstrakter og andet forberedt materiale til testen |
c) |
rendyrkningen, hvis det er relevant |
d) |
al relevant dokumentation. |
4. Hvis mistanken om forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overensstemmelse med punkt 1.1 i bilag I, skal den kompetente myndighed sikre, at de test, som omhandles i bilag I, udføres på de stikprøver, som udtages i forbindelse med undersøgelserne, for at bekræfte eller afkræfte forekomsten af den pågældende skadegører.
Artikel 5
Foranstaltninger ved bekræftelse af forekomst af den pågældende skadegører
1. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overensstemmelse med punkt 1.2 i bilag I, finder stk. 2-6 anvendelse.
2. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes på de pågældende planter, skal den kompetente myndighed uden ophold træffe alle følgende foranstaltninger:
a) |
foretage en undersøgelse for at fastslå inficeringens omfang og primærkilde(r) i henhold til bilag III, med yderligere test i henhold til artikel 4, stk. 1, af mindst alle relevante lagre af rodknolde til udplantning, som er klonbeslægtede |
b) |
fastlægge et afgrænset område, der som minimum skal bestå af en angrebet zone, der indeholder følgende elementer:
|
c) |
oprette en stødpudezone rundt om den inficerede zone, hvis det er nødvendigt for at imødegå den plantesundhedsmæssige risiko, med hensyn til de faktorer, som er knyttet til en mulig spredning af den pågældende skadegører, jf. punkt 2 i bilag IV |
d) |
erklære:
|
3. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes på andre afgrøder af værtsplanter af natskyggefamilien end de pågældende planter, og hvis der er påvist en risiko for produktionen af planterne, skal den kompetente myndighed træffe følgende foranstaltninger:
a) |
foretage en undersøgelse for at fastslå inficeringens omfang og primærkilde(r) i henhold til bilag III, med yderligere test i henhold til artikel 4, stk. 1, af mindst alle relevante lagre af rodknolde til udplantning, som er klonbeslægtede samt |
b) |
fastlægge et afgrænset område, der skal bestå af en angrebet zone. |
Den angrebne zone skal indeholde følgende:
a) |
de værtsplanter, hvorfra den inficerede stikprøve blev udtaget |
b) |
de værtsplanter, som kan være inficerede med den pågældende skadegører, og som er erklæret sandsynligvis inficeret ved kontakt før eller efter høst eller gennem produktions-, kunstvandings- eller sprøjtningstrin, som udføres samtidig med de inficerede værtsplanter. |
Den kompetente myndighed skal erklære:
a) |
de værtsplanter, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), for inficerede |
b) |
de værtsplanter, der er omhandlet i andet afsnit, litra b), som sandsynligvis inficerede |
4. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overfladevand, i udledninger af flydende affald fra industriel forarbejdning eller fra pakkevirksomheder, der håndterer de pågældende planter, eller på beslægtede vilde værtsplanter af natskyggefamilien, og hvis der er påvist en risiko ved produktionen af de pågældende planter ved vanding, sprøjtning eller oversvømmelse med overfladevandet, skal den kompetente myndighed træffe følgende foranstaltninger:
a) |
iværksætte en undersøgelse i overensstemmelse med bilag III, herunder en undersøgelse på passende tidspunkter af stikprøver af overfladevand og flydende affald og i givet fald af vilde værtsplanter af natskyggefamilien for at fastslå infektionens omfang samt |
b) |
oprette et afgrænset område, der indeholder en angrebet zone, under hensyntagen til de faktorer, der er forbundet med en mulig spredning af den pågældende skadegører, jf. punkt 2 i bilag IV |
Den angrebne zone skal indeholde følgende:
a) |
det overfladevand, hvorfra de(n) inficerede stikprøve(r) blev udtaget |
b) |
det overfladevand, der kan være inficeret, under hensyntagen til de faktorer, der er opført i punkt 1 i bilag IV. |
Den kompetente myndighed skal erklære:
a) |
det overfladevand, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), for inficeret |
b) |
det overfladevand, der er omhandlet i andet afsnit, litra b), for sandsynligvis inficeret |
5. Hvis en medlemsstat har indgivet en anmeldelse af udbrud i EUROPHYT, skal de nabomedlemsstater, som anmeldelsen henviser til, fastslå omfanget af den mulige inficering og fastsætte et afgrænset område i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4. Ved udbrud i overfladevand kræves der ikke en anmeldelse for inficeret overfladevand i områder, der allerede er afgrænsede.
6. De kompetente myndigheder skal sikre, at følgende opbevares og bevares på passende vis:
a) |
det materiale, der er angivet i artikel 4, stk. 3, som minumum til alle test er fuldendt |
b) |
det materiale, der er knyttet til den anden påvisningstest og til identifikationstest, hvis det er relevant, indtil alle test er afsluttet |
c) |
renkulturen for den pågældende skadegører, hvis det er relevant, i mindst én måned efter anmeldelsesproceduren i stk. 5. |
Artikel 6
Foranstaltninger til udryddelse af den pågældende skadegører
1. De pågældende planter, som er erklæret for inficerede med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 2, litra d), nr. i), må ikke udplantes. Den kompetente myndighed skal sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller bortskaffes på anden vis, i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V, såfremt det godtgøres, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
Hvis de pågældende planter er udplantet, før de erklæres for inficerede, skal plantematerialet straks destrueres eller på anden vis bortskaffes i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V. De(t) produktionssted(er), hvor de inficerede planter er udplantet, erklæres for inficerede. Der fastsættes et afgrænset område i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b).
2. De pågældende planter, der er erklæret for sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. ii), og de pågældende planter for hvilke, der er påvist en risiko i henhold til artikel 5, stk. 4, må ikke udplantes og kan, under de kompetente myndigheders kontrol, anvendes på passende vis eller bortskaffes som angivet i punkt 2 i bilag V, hvis det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
Hvis de pågældende planter er udplantet, før de erklæres for sandsynligvis inficerede, skal plantematerialet straks destrueres eller foranstaltningerne i punkt 2 i bilag VI, finder anvendelse. De(t) produktionssted(er), hvor de sandsynligvis inficerede planter er udplantet, erklæres for sandsynligvis inficerede. Der fastsættes et afgrænset område i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b).
3. Alle maskiner, køretøjer, fartøjer, lagre eller dele heraf og alle andre genstande, herunder emballage, der er erklæret for inficerede i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. i), eller sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. ii), og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, litra b), skal enten destrueres eller rengøres og desinficeres ved brug af de metoder, der angives i punkt 3 i bilag V.
4. Ud over foranstaltningerne i stk. 1, 2 og 3 finder foranstaltningerne i punkt 4 i bilag V anvendelse i de afgrænsede områder.
Artikel 7
Særlige testforanstaltninger for rodknolde
1. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører er bekræftet på et produktionssted for rodknolde til udplantning, skal den kompetente myndighed sikre, at de test, der angives i bilag I, udføres på klonbeslægtede sorter af de inficerede partier eller rodknolde eller, hvis det er fastslået, at der ikke er nogen klonbeslægtede sorter, på rodknolde eller partier af rodknolde, som har været i direkte eller indirekte kontakt med de inficerede partier af rodknolde.
2. Hvis den pågældende skadegører er bekræftet på produktionssteder for rodknolde til udplantning i en certificeringsordning, skal de test, der angives i bilag I, udføres enten på hver plante af den oprindelige klonselektion eller på repræsentative stikprøver af basislæggekartoflerne.
Artikel 8
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelser af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. (EFT L 235 af 21.8.1998, s. 1).
BILAG I
Ordning for de test, der skal udføres i henhold til artikel 3, 4, 5 og 7
1. GENERELLE PRINCIPPER OM FOREKOMSTEN AF DEN PÅGÆLDENDE SKADEGØRER
1.1. |
Der er mistanke om forekomst af den pågældende skadegører, når der foreligger et positivt resultat i den første påvisningstest, der er foretaget på den pågældende plante eller på vandprøver. |
1.2. |
Forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i følgende tilfælde:
Den ene af disse to identifikationstest skal være en af de test, der er omhandlet i punkt 2.2, litra e), f) og g). |
2. TEST
2.1. Påvisningstest
Påvisningstesten skal konsekvent kunne påvise som minimum 104 celler/ml resuspenderet pellet, som er opnået fra symptomfrie stikprøver.
Den anden påvisningstest skal være baseret på andre biologiske principper eller andre nukleotidregioner end den første påvisningstest.
Påvisningstest er følgende:
a) |
immunofluorescensteknik i henhold til internationale diagnostiske standarder, |
b) |
isolering af den pågældende skadegører på det semiselektive dyrkningsmedie mSMSA, i henhold til internationale diagnostiske standarder |
c) |
konventionelle PCR-test med de primere, som beskrives af Pastrik et al., (2002) (1), i henhold til internationale diagnostiske standarder, |
d) |
TaqMan® realtids-PCR-test med primere og prober, som beskrives af:
|
e) |
LAMP (loop-medieret isotermisk amplifikation) med primere, som beskrives af Lenarčič et al. (2014) (6) (kun til symptomatisk plantemateriale), i henhold til internationale diagnostiske standarder. |
2.2. Identifikationstest
Identifikationstest er følgende:
a) |
immunofluorescensteknik i henhold til internationale diagnostiske standarder, |
b) |
konventionelle PCR-test med de primere, som beskrives afPastrik et al. (2002), i henhold til den udførlige beskrivelse i de internationale diagnostiske standarder, |
c) |
TaqMan® realtids-PCR-test med primere og prober, som beskrives af:
|
d) |
LAMP (loop-medieret isotermisk amplifikation) med de primere, som beskrives af Lenarčič et al. (2014), i henhold til internationale diagnostiske standarder, |
e) |
Fylotypespecifik multiplex konventionel PCR-test (Opina et al. (1997) (7); Fegan & Prior (2005) (8), i henhold til internationale diagnostiske standarder, |
f) |
DNA-stregkodning (Wicker et al. (2007) (9), i henhold til internationale diagnostiske standarder, |
g) |
MALDI-TOF MS (van de Bilt et al. (2018) (10), i henhold til internationale diagnostiske standarder. |
3. FLOWDIAGRAMMER OVER PROCEDURER
Flowdiagram nr. 1: Diagnostisk procedure for forekomsten af den pågældende skadegører i stikprøver af den pågældende plante.
a |
Isolering kan anvendes som første eller anden påvisningstest. Hvis der er mistanke om, at den pågældende skadegører forekommer på dyrkningsmediet, skal kolonierne renses for at opnå rendyrkninger, på hvilke der skal foretages to identifikationstest. |
b |
Den ene af disse to identifikationstest skal være en af de test, der er omhandlet i punkt 2.2, litra e), f) og g). De to identifikationstest skal vise positive resultater for at bekræfte forekomsten af skadegøreren. |
c |
Tredje påvisningstest skal være baseret på andre biologiske principper eller andre nukleotidregioner. |
Flowdiagram nr. 2: Diagnostisk procedure for den pågældende skadegører i vandprøver.
a |
Den ene af disse to identifikationstest skal være en af de test, der er omhandlet i punkt 2.2, litra e), f) og g). De to identifikationstest skal vise positive resultater for at bekræfte forekomsten af skadegøreren. |
4. FORBEREDELSE AF STIKPRØVER
4.1. Stikprøver af asymptomatiske knolde
Standardstikprøven skal indeholde 200 knolde pr. test. Den passende laboratorieprocedure til at behandle navleenderne for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
4.2. Stikprøver af asymptomatiske pågældende planter
Latente inficeringer påvises ved anvendelse af sammensatte stikprøver af stængelstykker eller bladstilke. Proceduren kan anvendes på op til 200 stængelstykker eller 200 bladstilke fra forskellige planter i én prøve. Den passende laboratorieprocedure til at desinficere og behandle stængel- eller bladstilksegmenterne for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
4.3. Stikprøver af symptomatisk materiale fra de pågældende planter
Vævssnit skal fjernes aseptisk fra karringen på kartoffelknolde eller fra karstrengene i stænglen fra de pågældende planter, der viser symptomer på visnen. Den passende laboratorieprocedure til at behandle disse væv for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet udførligt i internationale diagnostiske standarder.
4.4. Stikprøver af overfladevand eller recirkulerende vand (herunder kartoffelforarbejdning eller spildevand)
Den vigtigste test til påvisning af den pågældende skadegører i stikprøver af overfladevand, vand fra recirkuleringssystemer og spildevandsprøver (kartoffelbearbejdningsindustri) er selektiv isolering. Den passende laboratorieprocedure til behandling af vandprøver er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
(1) Pastrik, K.H., Elphinstone, J.G., Pukall, R. (2002) Sequence analysis and detection of Ralstonia solanacearum by multiplex PCR amplification of 16S-23S ribosomal intergenic spacer region with internal positive control. European Journal of Plant Pathology 108, 831–842.
(2) Weller, S.A, Elphinstone, J.G., Smith, N., Boonham, N., Stead, D.E. (2000). Detection of Ralstonia solanacearum strains with a quantitative, multiplex, real-time, fluorogenic PCR (TaqMan) assay. Applied and Environmental Microbiology, 66, 2853–2858. https://journals.asm.org/doi/10.1128/AEM.66.7.2853-2858.2000.
(3) Vreeburg, R.A.M., Bergsma-Vlami, M., Bollema, R.M., de Haan, E.G., Kooman-Gersmann, M., Smits-Mastebroek, L., Tameling, W.I.L., Tjou-Tam-Sin, N.N.A., van de Vossenberg B.T.L.H, Janse, J.D. (2016). Performance of real-time PCR and immunofluorescence for the detection of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus and Ralstonia solanacearum in potato tubers in routine testing. Bulletin OEPP/EPPO Bulletin 46, 112–121.
(4) Vreeburg, R., Zendman, A., Pol A., Verheij, E., Nas, M., Kooman-Gersmann, M. (2018). Validation of four real-time TaqMan PCRs for the detection of Ralstonia solanacearum and/or Ralstonia pseudosolanacearum and/or Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers using a statistical regression approach. EPPO Bulletin 48, 86–96.
(5) Massart, S., Nagy, C., Jijakli, M.H. (2014). Development of the simultaneous detection of Ralstonia solanacearum race 3 and Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by a multiplex real-time PCR assay. European Journal of Plant Pathology 138, 29-37.
(6) Lenarčič, R., Morisset, D., Pirc, M., Llop, P., Ravnikar, M., Dreo, T. (2014). Loop-mediated isothermal amplification of specific endoglucanase gene sequence for detection of the bacterial wilt pathogen Ralstonia solanacearum. PLoS ONE 9(4), e96027. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0096027.
(7) Opina, N., Tavner, F., Holloway, G., Wang, J.F., Li, T.H., Maghirang, R., Fegan, M., Hayward, A.C., Viji Krishnapillai, A., Wai-Foong Hong, Holloway, B.W, Timmis, J.N. (1997). A novel method for development of species and strainspecific DNA probes and PCR primers for identifying Burkholderia solanacearum (formerly Pseudomonas solanacearum). Asia-Pacific Journal of Molecular Biology and Biotechnology 5, 19–30.
(8) Fegan, M., Prior, P. (2005). How complex is the »Ralstonia solanacearum species complex«. In Bacterial Wilt Disease and the Ralstonia solanacearum Species Complex (eds Allen C, Hayward AC & Prior P), s. 449–461. American Phytopathological Society, St Paul, MN (US).
(9) Wicker, E., Grassart, L., Coranson-Beaudu, R., Mian, D., Guilbaud, C., Fegan, M., Prior, P. (2007). Ralstonia solanacearum strains from Martinique French West Indies) exhibiting a new pathogenic potential. Applied and Environmental Microbiology 73, 6790-6801.
(10) van de Bilt, J.L.J., Wolsink, M.H.L., Gorkink-Smits, P.P.M.A., Landman, N.M., Bergsma-Vlami, M. (2018). Application of Matrix-Assisted Laser Desorption Ionization Time-Of-Flight Mass Spectrometry for rapid and accurate identification of Ralstonia solanacearum and Ralstonia pseudosolanacearum. European Journal of Plant Pathology, https://doi.org/10.1007/s10658-018-1517-5.
BILAG II
Undersøgelsesskabelon som omhandlet i artikel 3, stk. 3
Skabelon til rapportering af resultater af undersøgelsen af brunbakteriose for kartoffel- og tomathøsten for det foregående kalenderår.
Denne tabel må kun anvendes til undersøgelsesresultater for kartofler og tomater, der høstes i dit land.
MS |
Kategori |
Dyrkningsareal (ha) |
Laboratorietest |
Visuel inspektion af rodknolde (1) |
Visuel inspektion af den afgrøde under vækst (1) |
Andre oplysninger |
|||||||||
Antal stikprøver |
Antal partier |
Størrelsen af partierne (i t eller ha) |
Stikprøveperiode |
Antal positive |
Antal inspicerede stikprøver |
Stikprøvens størrelse |
Antal positive stikprøver (2) |
Antal visuelle inspektioner |
Antal ha (kartofler) eller planter (tomater) |
Antal positive resultater (2) |
|||||
Stikprøver |
Partier |
||||||||||||||
|
Certificerede knolde til udplantning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre knolde til udplantning (skal angives) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Spisekartofler og industrikartofler |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre knolde (skal angives) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tomater til genplantning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre værter (angiv arter, flod/område) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||
Vand (angiv flod/område/beliggenhed og analysemetode) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Forstås som makroskopisk undersøgelse af knolde eller afgrøder.
(2) Symptomer fundet, en stikprøve er udtaget og laboratorieprøvningen bekræftede forekomsten af den pågældende skadegører.
BILAG III
Undersøgelse som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), artikel 5, stk. 3, første afsnit, litra a), og artikel 5, stk. 4, første afsnit, litra a)
Følgende skal, hvis det er relevant, indgå i den undersøgelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), i artikel 5, stk. 3, første afsnit, litra a), og i artikel 5, stk. 4, første afsnit, litra a):
1. |
Produktionssteder:
|
2. |
overfladevand, der benyttes til vanding eller sprøjtning af planterne, eller som har oversvømmet marker eller produktionssteder, for hvilke der foreligger en bekræftelse af, at de er inficeret med den pågældende skadegører. |
BILAG IV
Faktorer vedrørende betegnelsen af elementer, som sandsynligvis er inficeret med den pågældende skadegører, i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), og artikel 5, stk. 4, andet afsnit, litra b), og konstatering af mulig spredning af den pågældende skadegører i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c) og artikel 5, stk. 4, første afsnit, litra b)
1. |
Ved erklæring af elementer for sandsynligvis inficeret med den pågældende skadegører i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), nr. ii), og artikel 5, stk. 4, andet afsnit, litra b), skal der tages hensyn til følgende:
|
2. |
Følgende tages i betragtning ved fastsættelsen af den mulige spredning af den pågældende skadegører i henhold til artikel 5, stk.2, litra c), og artikel 5, stk. 4, første afsnit, litra b):
|
BILAG V
Udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 6
1. |
Foranstaltningerne i artikel 6, stk. 1, er en eller flere af følgende:
Eventuelt resterende affald, der er forbundet med og dannet i forbindelse med ovenstående processer, bortskaffes efter officielt godkendte metoder i overensstemmelse med bilag VI. |
2. |
Hensigtsmæssig anvendelse eller bortskaffelse af de pågældende planter, der er erklæret sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 6, stk. 2, skal foretages under tilsyn af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal godkende følgende anvendelsesområder og dermed relaterede bortskaffelse af affald fra de pågældende planter.
|
3. |
De passende metoder til rengøring og desinfektion af de genstande, der omhandles i artikel 6, stk. 3, er metoder, for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes, og at de anvendes under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. |
4. |
Den række foranstaltninger, der skal gennemføres af medlemsstaterne i de afgrænsede områder, som fastsat i henhold til artikel 5, og omhandlet i artikel 6, stk. 4, omfatter de foranstaltninger, der er fastsat i punkt 4.1 og 4.2: |
4.1. |
Følgende foranstaltninger skal træffes på et produktionssted, der er erklæret for inficeret i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. i): |
4.1.1. |
På et produktionssted eller en enhed med beskyttet planteproduktion, der er erklæret inficeret i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. i), skal alle foranstaltninger i punkt 1, 2 og 3 eller alle foranstaltninger i punkt 4, 5, 6 og 7 træffes:
|
4.1.2. |
På alle det inficerede produktionssteds andre produktionssteder og på den betingelse, at den kompetente myndighed har fastslået, at risikoen for, at selvsåede planter og selvsåede værtsplanter af natskyggefamilien for den pågældende skadegører, alt efter hvad der er relevant, er blevet fjernet, gælder følgende betingelser:
|
4.1.3. |
Straks efter erklæringen om inficering i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. i), og efter det førstfølgende vækstår:
|
4.1.4. |
I en enhed med beskyttet planteproduktion, der er erklæret inficeret i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), nr. i), og hvor det er muligt at udskifte dyrkningsmediet fuldstændigt:
|
4.2. |
Ud over foranstaltningerne i punkt 4.1 skal medlemsstaterne træffe følgende foranstaltninger i det afgrænsede område:
|
(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).
BILAG VI
Krav til officielt godkendt bortskaffelse af affald, jf. punkt 1 i bilag V
De officielt godkendte metoder til bortskaffelse af affald, der er omhandlet i punkt 1 i bilag V, skal opfylde følgende krav:
1. |
Bortskaffelse af de pågældende planter, herunder kasserede kartofler, kartoffelskræller og tomater samt alt andet fast affald forbundet med de pågældende planter (herunder jord, sten og andet materiale) skal ske ved en af følgende metoder:
Med henblik på litra a) skal affaldet sendes direkte til bortskaffelsesstedet på en indesluttet måde, der sikrer, at affaldet ikke tabes eller spildes. |
2. |
Inden bortskaffelse skal flydende affald, der indeholder opslæmmede faste stoffer, underkastes en filtrerings- eller bundfældningsproces, som fjerner de faste stoffer, og som bortskaffes i overensstemmelse med punkt 1. Det flydende affald skal:
|
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1194
af 11. juli 2022
om fastsættelse af foranstaltninger med henblik på at udrydde og forhindre spredningen af Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra a)-h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) 2016/2031 danner grundlag for EU-lovgivningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. Da der ved nævnte forordning fastsættes et nyt sæt regler, ophæver den med virkning fra 1. januar 2022 flere retsakter, som var baseret på de hidtidige regler i sektoren. |
(2) |
En af de ophævede retsakter er Rådets direktiv 93/85/EØF (2), som omfattede foranstaltninger mod skadegøreren Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914), senere omdøbt Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018, (»den pågældende skadegører«), som er det patogen, der forårsager kartoflens ringbakteriose. |
(3) |
Desuden er der siden vedtagelsen af nævnte direktiv sket ny videnskabelig udvikling med hensyn til biologien og udbredelsen af den pågældende skadegører, og der er udviklet nye testmetoder til at opdage og identificere den samt metoder til at udrydde den og forhindre, at den spredes. |
(4) |
Der bør derfor vedtages nye foranstaltninger for planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø (»de pågældende planter«), for at udrydde den pågældende skadegører, hvis den findes på Unionens område, og for at forhindre, at den spredes. Visse foranstaltninger i direktiv 93/85/EØF, navnlig foranstaltninger vedrørende udryddelse og forebyggelse af spredning af den pågældende skadegører, er dog stadig hensigtsmæssige og bør derfor foreskrives. |
(5) |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør gennemføre årlige undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende planter på deres område for at sikre, at skadegøreren påvises på effektiv vis og så tidligt som muligt. Reglerne om årlige undersøgelser bør tilpasses den tilsigtede anvendelse af de pågældende planter for at sikre, at visuelle inspektioner, prøveudtagning og testning udføres på det mest hensigtsmæssige tidspunkt og på de bedst egnede betingelser for hver plante og dens anvendelse. |
(6) |
Ved mistanke om forekomst af den pågældende skadegører bør den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat udføre testning i overensstemmelse med internationale standarder for at bekræfte eller afkræfte forekomsten. |
(7) |
Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes, bør den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat uden ophold træffe egnede foranstaltninger for at udrydde den og forhindre, at den spredes yderligere. Den første af disse foranstaltninger bør være at fastsætte et afgrænset område. |
(8) |
Der bør også træffes yderligere udryddelsesforanstaltninger. De pågældende planter, der er erklæret inficeret med den pågældende skadegører, bør ikke plantes på Unionens område, og den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat bør sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller på anden vis bortskaffes på en måde, som forhindrer, at den pågældende skadegører spredes. Der bør træffes særlige foranstaltninger med hensyn til testning, prøveudtagning og foranstaltninger på stedet for at sikre, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes. |
(9) |
For at sikre den mest effektive beskyttelse af Unionens område mod den pågældende skadegører, bør visse områder i Unionen erklæres for »stærkt inficerede områder«. Disse bør defineres som områder, hvor antallet af steder, hvor der er konstateret udbrud i de årlige undersøgelser i en sammenhængende periode på mere end ti år, har vist, at den pågældende skadegører forekommer flere steder, og hvor det ikke kan udelukkes, at den pågældende skadegører også forekommer på produktionsanlæg, som ikke er under officielt tilsyn. Flytning af de pågældende planter ud af disse områder og til resten af Unionens område bør derfor ske på visse betingelser og ledsages af et plantepas. |
(10) |
Hvert femte år bør medlemsstaterne indsende rapporter til Kommissionen og de andre medlemsstater vedrørende udviklingen af deres respektive stærkt inficerede områder for at sikre et overblik over gennemførelsen af disse foranstaltninger i Unionen og, om nødvendigt, revidere og tilpasse dem. |
(11) |
Der bør gives en fritagelse fra pligten til at anmelde forekomsten af den pågældende skadegører i EUROPHYT i henhold til artikel 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 (3), hvis den pågældende skadegører findes i et stærkt inficeret område, da der kun vil være ringe merværdi på grund af de løbende udbrud flere steder. |
(12) |
Denne forordning bør træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre, at den kan finde anvendelse så hurtigt som muligt efter ophævelsen af direktiv 93/85/EØF. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger med henblik på at udrydde Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018, der forårsager kartoflens ringbakteriose, og for at forhindre, at den spredes inden for Unionens område.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»den pågældende skadegører«: Clavibacter sepedonicus (Spieckermann & Kotthoff 1914) Nouioui et al. 2018 |
2) |
»de pågældende planter«: planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø; |
3) |
»de pågældende selvsåede planter«: planter, som forekommer på produktionsstederne uden at være blevet plantet |
4) |
»kartoffelknolde bestemt til plantning på deres produktionssted«: kartoffelknolde, som er dyrket på et specifikt produktionssted, og som er bestemt til at forblive på det sted, og som ikke skal certificeres |
5) |
»stærkt inficerede områder«: områder i Unionen, hvor antallet af steder, hvor der er konstateret udbrud i de årlige undersøgelser i en sammenhængende periode på mere end ti år, har vist, at den pågældende skadegører forekommer flere steder, og hvor det ikke kan udelukkes, at den pågældende skadegører også forekommer på produktionsanlæg, som ikke er under officielt tilsyn. |
Artikel 3
Årlige undersøgelser
1. De kompetente myndigheder udfører årlige undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende planter på deres område, i overensstemmelse med følgende krav:
a) |
for kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning, skal undersøgelserne omfatte:
|
b) |
for så vidt angår kartoffelknolde, bortset fra kartoffelknolde til plantning på produktionsstedet, skal undersøgelserne systematisk omfatte visuel inspektion af afgrøden under vækst og af lagerpartier, prøver fra kartoffelknolde, som findes på lager, eller prøver fra afgrøden under vækst så sent som muligt mellem udtørring af afgrødetoppe og høst |
c) |
for så vidt angår kartoffelknolde til plantning på produktionsstedet skal undersøgelserne foretages på baggrund af den identificerede risiko for forekomst af den pågældende skadegører og omfatte følgende:
|
d) |
for så vidt angår de pågældende planter bortset fra kartoffelknolde foretages undersøgelserne og prøverne af planterne i overensstemmelse med passende metoder for at konstatere den pågældende skadegører på disse planter. |
2. Antallet, oprindelsen og tidspunkter for indsamlingen af prøver baseres på anerkendte videnskabelige og statistiske principper og den pågældende skadegørers biologi under hensyntagen til de berørte medlemsstaters specifikke produktionssystemer for kartofler.
3. Senest den 30. april hvert år skal medlemsstaterne underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af de årlige undersøgelser, der er foretaget i det foregående kalenderår. De indberetter resultaterne af disse undersøgelser i overensstemmelse med skabelonen i bilag II.
Artikel 4
Foranstaltninger ved mistanke om forekomst af den pågældende skadegører
1. Den kompetente myndighed skal sikre, at de prøver, der udtages i forbindelse med de årlige undersøgelser, gennemgår de påvisningstest, der er nævnt i punkt 2.1 i bilag I.
2. Indtil resultaterne af påvisningstestene foreligger, skal den kompetente myndighed:
a) |
forbyde flytning af de pågældende planter fra alle afgrøder, partier eller sendinger, fra hvilke der er taget prøver, bortset fra de pågældende planter, som befinder sig under myndighedens kontrol, og for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes |
b) |
spore oprindelsen af den mistænkte forekomst |
c) |
føre offentlig kontrol med flytningen af de pågældende planter, bortset fra de planter, der henvises til i litra a), der er dyrket på det produktionssted, hvorfra de prøver, der henvises til i litra a), blev udtaget. |
3. Indtil resultaterne af påvisningstestene foreligger, skal den kompetente myndighed sikre, at de følgende elementer opbevares og på passende vis bevares:
a) |
alle resterende prøveudtagne kartoffelknolde og, så vidt muligt, alle resterende prøveudtagne planter |
b) |
resterende ekstrakt af de pågældende planter, dna-ekstrakter og andet forberedt materiale til testen |
c) |
renkulturn, hvis det er relevant |
d) |
al relevant dokumentation. |
4. Hvis mistanken om forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overensstemmelse med punkt 1.1 i bilag I, skal den kompetente myndighed sikre, at de i bilag I omhandlede test udføres på de prøver, som er udtaget i forbindelse med undersøgelserne for at bekræfte eller afkræfte forekomsten af den pågældende skadegører.
Artikel 5
Foranstaltninger ved bekræftelse af forekomst af den pågældende skadegører
1. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes i overensstemmelse med punkt 1.2 eller 1.3 i bilag I, finder stk. 2-9 anvendelse.
2. Den kompetente myndighed fastlægger uden ophold et afgrænset område under hensyntagen til elementerne i punkt 1 i bilag III for at fastlægge af den mulige spredning af den pågældende skadegører.
3. Det afgrænsede område indeholder en inficeret zone og, hvis det er nødvendigt for at imødegå den plantesundhedsmæssige risiko, en stødpudezone rundt om den inficerede zone.
4. Den inficerede zone skal omfatte følgende:
a) |
de pågældende planter, forsendelser og/eller partier, køretøjer, fartøjer, lagre eller dele heraf, hvorfra der blev udtaget en inficeret prøve af den pågældende plante, alle andre genstande, herunder emballage, og maskiner, der anvendes i produktion, transport og lagring af de pågældende planter, og, hvis det er relevant, de(t) produktionssted(er) eller produktionsanlæg, hvor de pågældende planter blev dyrket eller høstet |
b) |
genstande, som er opført i litra a), og som formentlig er inficeret med den pågældende skadegører, under hensyntagen til elementerne i punkt 2 i bilag III gennem kontakt før eller efter høsten eller gennem produktionsfaser samtidig med de pågældende inficerede planter. |
5. Den kompetente myndighed skal erklære:
a) |
genstande, der er opført under stk. 4, litra a), for inficeret |
b) |
genstande, der er opført under stk. 4, litra b), for sandsynligvis inficeret. |
6. Kartoffelknolde med oprindelse i et afgrænset område må ikke flyttes ud af det afgrænsede område, medmindre det på baggrund af de test, der henvises til i bilag I, er bevist, at de er frie for den pågældende skadegører.
7. Uanset artikel 32 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 er medlemsstaterne ikke forpligtet til at anmelde et udbrud i EUROPHYT, hvis den pågældende skadegører befinder sig i et af de stærkt inficerede områder, der er angivet i bilag ΙV.
8. Hvis en medlemsstat har indgivet en anmeldelse af udbrud i EUROPHYT, skal de nabomedlemsstater, som anmeldelsen henviser til, fastslå omfanget af den mulige infektion og fastsætte et afgrænset område i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4.
9. Den kompetente myndighed skal sikre, at følgende elementer bevares og opbevares på passende vis:
a) |
materialet, der er angivet i artikel 4, stk. 3, som minimum indtil alle test af afsluttet |
b) |
det materiale, der er knyttet til den anden påvisningstest og til identifikationstest, hvis det er relevant, indtil alle test er afsluttet |
c) |
hvis det er relevant, renkulturen af den pågældende skadegører i mindst én måned efter anmeldelsesproceduren i stk. 7. |
Artikel 6
Foranstaltninger til udryddelse af den pågældende skadegører
1. De pågældende planter, som er erklæret for inficerede med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 5, litra a), må ikke plantes. Den kompetente myndighed skal sikre, at de inficerede pågældende planter destrueres eller bortskaffes på anden vis, i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V, såfremt det godtgøres, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
Hvis de pågældende planter er plantet, før de erklæres for inficerede, skal plantematerialet straks destrueres eller bortskaffes i overensstemmelse med punkt 1 i bilag V. De(t) produktionsanlæg, hvor de inficerede planter er plantet, erklæres for inficeret/inficerede.
2. De pågældende planter, som er erklæret for sandsynligvis inficerede, jf. artikel 5, stk. 5, litra b), ikke må plantes, og de skal, uden at det berører resultatet af den i artikel 7 omhandlede test af klonstammer, under officielt tilsyn, anvendes eller bortskaffes på passende vis som anført i punkt 2 i bilag V, og således, at det fastslås, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes.
Hvis de pågældende planter er plantet, før de erklæres for sandsynligvis inficerede, skal plantematerialet straks destrueres eller anvendes på passende vis eller bortskaffes som beskrevet i punkt 2 i bilag V. De(t) produktionsanlæg, hvor de sandsynligvis inficerede planter er plantet, erklæres for sandsynligvis inficeret/inficerede.
3. Alle maskiner, køretøjer, fartøjer, lagre eller dele heraf og alle andre genstande, herunder emballage, der er erklæret for inficerede eller sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 5, stk. 5, skal enten destrueres eller rengøres og desinficeres ved brug af de metoder, der er angivet i punkt 3 i bilag V.
4. Ud over foranstaltningerne i stk. 1, 2 og 3 finder foranstaltningerne i punkt 4 i bilag V anvendelse i de afgrænsede områder.
Artikel 7
Særlige testforanstaltninger for kartoffelknolde
1. Hvis forekomsten af den pågældende skadegører er bekræftet på et produktionsanlæg for kartoffelknolde til plantning, skal den kompetente myndighed sikre, at de test, der angives i bilag I, udføres på klonbeslægtede linjer af de inficerede partier eller kartoffelknolde eller, hvis det er fastslået, at der ikke er nogen klonbeslægtede linjer, på kartoffelknolde eller partier af kartoffelknolde, som har været i direkte eller indirekte kontakt med de inficerede partier af kartoffelknolde.
2. Hvis den pågældende skadegører er bekræftet på produktionsanlæg for kartoffelknolde til plantning i en certificeringsordning, skal de test, der angives i bilag I, udføres enten på hver plante af den oprindelige klonselektion eller på repræsentative prøver af basislæggekartoflerne.
Artikel 8
Midlertidige foranstaltninger vedrørende flytning af kartoffelknolde af de pågældende planter med oprindelse i et stærkt inficeret område
1. Kartoffelknolde af de pågældende planter, bortset fra planter til plantning, med oprindelse i et stærkt inficeret område angivet i bilag IV, må kun flyttes ud af det område og til andre af Unionens områder, hvis de opfylder følgende to betingelser:
a) |
de ledsages af et plantepas |
b) |
de har oprindelse i et produktionssted, der er registreret og under tilsyn af de kompetente myndigheder og officielt anerkendt som værende fri for den pågældende skadegører, eller de er fundet frie for den pågældende skadegører på grundlag af prøver og testning foretaget i overensstemmelse med bilag I. |
2. Hvert femte år indsender medlemsstaterne rapporter til Kommissionen og de andre medlemsstater for så vidt angår udviklingen af deres respektive stærkt inficerede områder.
Artikel 9
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Rådets direktiv 93/85/EØF af 4. oktober 1993 om bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose (EFT L 259 af 18.10.1993, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (IMSOC-forordningen) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37).
BILAG I
Ordning for de test, der skal foretages i henhold til artikel 3, 4, 5, 7 og 8
1. GENERELLE PRINCIPPER FOR FOREKOMSTEN AF DEN PÅGÆLDENDE SKADEGØRER
1.1. |
Der er mistanke om forekomst af den pågældende skadegører, når der foreligger et positivt resultat i den første påvisningstest, der er foretaget på den pågældende plante.
For symptomatisk plantemateriale kan den første påvisningstest være selektiv isolering. |
1.2. |
Forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes på symptomatiske prøver af den pågældende plante i følgende tilfælde:
|
1.3. |
Forekomsten af den pågældende skadegører bekræftes på asymptomatiske prøver af den pågældende plante i følgende tilfælde:
|
2. TEST
2.1. Påvisningstest
Påvisningstest foretages for konsekvent at påvise mindst 104 celler/ml resuspenderet opslæmmet masse.
Den anden påvisningstest skal være baseret på forskellige biologiske principper eller forskellige nukleotidregioner end den første påvisningstest.
Der findes følgende påvisningstest:
a) |
immuno-fluorescenstest som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
b) |
FISH test (van Beuningen et al. (1995) (1)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
c) |
Isolering som beskrevet i internationale diagnostiske standarder. En af følgende to muligheder skal anvendes:
|
d) |
konventionel PCR-test (ved brug af primere fra Pastrik (2000) (2)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
e) |
TaqMan® real-time-PCR-test ved brug af primere og prober af:
|
2.2. Identifikationstest
Der findes følgende identifikationstest:
a) |
immunofluorescence-test som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
b) |
konventionel PCR-test (ved brug af primere fra Pastrik (2000)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
c) |
TaqMan® real-time-PCR-test ved bruge af primere og prober af:
|
d) |
DNA-stregkodning, som beskrevet i internationale diagnostiske standarder |
e) |
MALDI-TOF MS (Zaluga et al. (2011) (6)) som beskrevet i internationale diagnostiske standarder. |
3. FLOWDIAGRAMMER OVER PROCEDURER
Flowdiagram nr. 1: Diagnostisk procedure for forekomsten af den pågældende skadegører i symptomatiske prøver af den pågældende plante.
a |
Isolering kan anvendes som den første eller den anden påvisningstest. Hvis der er mistanke om, at den pågældende skadegører forekommer på vækstmediet, skal kolonierne renses for at opnå rendyrkninger, på hvilke der skal foretages to identifikationstest. Der skal opnås positive resultater i begge identifikationstest, for at forekomsten af den pågældende skadegører kan bekræftes. |
b |
Den tredje påvisningstest skal være baseret på forskellige biologiske principper eller forskellige nukleotidregioner. |
Flowdiagram nr. 2: Diagnostisk procedure for den pågældende skadegører i asymptomatiske prøver af den pågældende plante.
a |
Isolering må ikke anvendes. |
b |
Den tredje påvisningstest skal være baseret på forskellige biologiske principper eller forskellige nukleotidregioner. Isolering må ikke anvendes. |
c |
For de prøver, der er nævnt i punkt 1.3, litra b), kræver bekræftelsen af forekomsten af den pågældende skadegører efter den anden positive påvisningstest, at den pågældende skadegører isoleres fra prøven, og at der derefter foreligger to positive identifikationstest. |
4. FORBEREDELSE AF PRØVER
4.1. Prøver fra asymptomatiske kartoffelknolde
Standardprøvestørrelsen er 200 kartoffelknolde pr. test. Den passende laboratorieprocedure til at behandle navleenderne for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
4.2. Prøver fra andet asymptomatisk plantemateriale end kartoffelknolde
Påvisning af latente infektioner påvises ved anvendelse af sammensatte prøver af stængeldele. Proceduren kan anvendes til op til 200 stængeldele fra forskellige planter i én prøve. Den passende laboratorieprocedure til at desinficere og behandle stængelsegmenterne for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet i internationale diagnostiske standarder.
4.3. Prøver fra symptomatiske pågældende planter
Vævssnit skal fjernes aseptisk fra karringen på kartoffelknolde eller fra karstrengene i stænglen fra de pågældende planter, der viser symptomer på nedvisning. Den passende laboratorieprocedure til at behandle dette væv for at opnå ekstrakten til påvisning af den pågældende skadegører er beskrevet udførligt i internationale diagnostiske standarder.
(1) A.R. van Beuningen, H. Derks, J.D. Janse (1995). Detection and identification of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus with special attention to fluorescent in situ hybridization (FISH) using a 16S rRNA targeted oligonucleotide probe. Züchtungs Forschung 1, 266-269.
(2) K.H. Pastrik (2000). Detection of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by multiplex PCR with coamplification of host DNA. European Journal of Plant Pathology, 106, 155-165.
(3) W. Schaad, Y. Berthier-Schaad, A. Sechler, D. Knorr (1999). Detection of Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by BIOPCR and an automated real-time fluorescence detection system. Plant Disease 83, 1095-1100.
(4) R. Vreeburg, A. Zendman, A. Pol, E. Verheij, M. Nas, M. Kooman-Gersmann (2018). Validation of four real-time TaqMan PCRs for the detection of Ralstonia solanacearum and/or Ralstonia pseudosolanacearum and/or Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers using a statistical regression approach. EPPO Bulletin 48, 86-96.
(5) S. Massart, C. Nagy, M.H. Jijakli (2014). Development of the simultaneous detection of Ralstonia solanacearum race 3 and Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus in potato tubers by a multiplex real-time PCR assay. European Journal of Plant Pathology 138, 29-37.
(6) J. Zaluga, K. Heylen, K. Van Hoorde, B. Hoste, J. Vaerenbergh, M. Maes, P. De Vos (2011). GyrB sequence analysis and MALDI-TOF MS as identification tools for plant pathogenic Clavibacter. Systematic and applied microbiology 34, 400-7. 10.1016/j.syapm.2011.05.001.
BILAG II
Undersøgelsesskabelon som omhandlet i artikel 3, stk. 3
Skabelon til fremlæggelse af resultaterne af undersøgelserne for ringbakteriose for kartoffelhøsten i det foregående kalenderår.
Denne tabel anvendes kun til undersøgelsesresultater for kartoffelhøsten i dit land.
MS |
Kategori |
Afgrødeområde (ha) |
Laboratorietest |
Visuel inspektion af kartoffelknolde (1) |
Visual inspektion af afgrøden under vækst (1) |
Andre oplysninger |
|||||||||
Antal prøver |
Antal partier |
Størrelse på partierne (t eller ha) |
Prøveperiode |
Antal positive |
Antal inspicerede prøver |
Prøvens størrelse |
Antal positive prøver (2) |
Antal visuelle inspektioner |
Antal ha |
Antal positive resulter (2) |
|||||
Prøver |
Partier |
||||||||||||||
|
Certificerede kartoffelknolde til plantning |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre kartoffelknolde til plantning (angiv) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Spisekartofler og industrikartofler |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre kartoffelknolde (angiv) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Forstås som makroskopisk undersøgelse af kartoffelknolde eller afgrøder.
(2) Der blev fundet symptomer, der blev udtaget en prøve og laboratorietesten bekræftede forekomsten af den pågældende skadegører.
BILAG III
Elementer til konstatering af den mulige spredning af den pågældende skadegører og til erklæringen af genstande for sandsynligvis inficeret med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 5, stk. 4, litra b)
1. |
Følgende elementer tages i betragtning ved konstateringen af den mulige spredning af den pågældende skadegører som omhandlet i artikel 5, stk. 2:
|
2. |
Følgende elementer tages i betragtning ved erklæring af en genstand for sandsynligvis inficeret med den pågældende skadegører, jf. artikel 5, stk. 4, litra b):
|
BILAG IV
Liste over stærkt inficerede områder som omhandlet i artikel 8
1. |
Polens område. |
2. |
Rumæniens område. |
BILAG V
Udryddelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel 6
1. |
De udryddelsesforanstaltninger, der henvises til i artikel 6, stk. 1, skal være en eller flere af følgende:
Eventuelt resterende affald, der er forbundet med og dannet i forbindelse med ovenstående processer, bortskaffes efter officielt godkendte metoder i overensstemmelse med bilag VI. |
2. |
Den passende anvendelse eller bortskaffelse af de pågældende planter, der er erklæret for sandsynligvis inficerede i henhold til artikel 5, stk. 5, litra b), foretages under den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder kontrol. Den kompetente myndighed skal godkende følgende anvendelsesmuligheder og den dermed relaterede bortskaffelse af affald fra de pågældende planter:
|
3. |
De passende metoder til rengøring og desinfektion af de genstande, der omhandles i artikel 6, stk. 3, er dem, for hvilke det er fastslået, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes, og at de anvendes under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. |
4. |
Den række foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaterne i det afgrænsede område, jf. artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 4, omfatter de foranstaltninger, der er angivet i punkt 4.1 og 4.2:
|
BILAG VI
Krav til officielt godkendte faciliteter til bortskaffelse af affald som omhandlet i punkt 1 i bilag V
De officielt godkendte metoder til bortskaffelse af affald i punkt 1 i bilag V skal opfylde følgende krav:
1. |
Bortskaffelse af de pågældende planter (herunder kasserede kartoffelknolde og kartoffelskræller) og alt andet fast affald forbundet med de pågældende planter (herunder jord, sten og andet materiale) skal ske ved en af følgende metoder:
Med henblik på litra a) skal affaldet transporteres direkte til bortskaffelsesstedet indesluttet på en måde, der sikrer, at affaldet ikke tabes eller spildes. |
2. |
Inden bortskaffelse skal flydende affald, der indeholder opslæmmede faste stoffer, underkastes en filtrerings- eller bundfældningsproces, som fjerner de faste stoffer, og som bortskaffes i overensstemmelse med punkt 1.
Efterfølgende træffes en af følgende foranstaltninger:
|
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/65 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1195
af 11. juli 2022
om fastsættelse af foranstaltninger til at udrydde og forhindre spredningen af Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 28, stk. 1, litra a)-h), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) 2016/2031 danner grundlag for EU-lovgivningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere. Da der ved nævnte forordning fastsættes et nyt sæt regler, ophæver den med virkning fra 1. januar 2022 flere retsakter, som var baseret på de hidtidige regler i sektoren. |
(2) |
En af de ophævede retsakter er Rådets direktiv 69/464/EØF (2), som omfattede foranstaltninger mod Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival (»den pågældende skadegører«), som er det patogen, som forårsager kartoffelbrok. |
(3) |
Desuden er der siden vedtagelsen af nævnte direktiv sket ny teknologisk og videnskabelig udvikling med hensyn til biologien og udbredelsen af den pågældende skadegører, og der er udviklet nye testmetoder til opdage og identificere den, ligesom metoder til at udrydde den og forhindre, at den spredes, er blevet godkendt. |
(4) |
Der bør derfor vedtages nye foranstaltninger for planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø (»de pågældende planter«), for at udrydde den pågældende skadegører på inficerede produktionsanlæg, hvis den findes på Unionens område, og forhindre, at den spredes. Visse foranstaltninger i direktiv 69/464/EØF, navnlig foranstaltninger vedrørende påvisning og forebyggelse af spredning af den pågældende skadegører, er dog stadig hensigtsmæssige og bør derfor foreskrives. |
(5) |
Den kompetente myndighed bør foretage årlige, risikobaserede undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører, som minimum ved visuel inspektion, af kartoffelknolde på produktionsanlæg, hvor de pågældende planter dyrkes eller lagres, for at sikre identifikation og udryddelse af den pågældende skadegører, hvis den forekommer. |
(6) |
Reglerne om undersøgelser bør omfatte bestemmelser om prøveudtagning og testning for forekomsten af den pågældende skadegører og udføres i overensstemmelse med den nyeste tekniske og videnskabelige udvikling. Reglerne om årlige undersøgelser bør tilpasses den tilsigtede anvendelse af de pågældende planter for at sikre, at visuelle inspektioner, prøveudtagning og testning udføres på det mest hensigtsmæssige tidspunkt og på de bedst egnede betingelser for hver plante og dens anvendelse. |
(7) |
Produktionsanlæg, som findes inficeret med den pågældende skadegører, bør registreres officielt, og inficerede planter bør officielt erklæres for inficerede for at sikre deres gennemsigtige kontrol og anvendelsen af passende foranstaltninger til at udrydde den pågældende skadegører og forhindre, at den spredes. |
(8) |
Der bør derfor vedtages foranstaltninger vedrørende de inficerede produktionsanlæg og inficerede planter for at sikre, at den pågældende skadegører udryddes og ikke spredes yderligere. Disse foranstaltninger bør omfatte fastsættelse af afgrænsede områder og passende foranstaltninger for prøveudtagning, test og inspektioner. |
(9) |
Kartoffelsorter bør erklæres for resistente over for en særlig patotype af den pågældende skadegører, når visse betingelser er opfyldt. Testning for denne resistens bør foretages i overensstemmelse med de senest opdaterede tekniske protokoller. Denne erklæring er nødvendig som en af foranstaltningerne til at udrydde den pågældende skadegører fra afgrænsede områder |
(10) |
De foranstaltninger, der er truffet for at udrydde den pågældende skadegører, bør tilbagekaldes, hvis de afgrænsede områder er fundet frie for den pågældende skadegører eller efter en passende venteperiode, hvor der ikke er dyrket nogen værtsplanter. Dette er en forholdsmæssig tilgang i betragtning af den ubetydelige plantesundhedsrisiko, der er forbundet med forekomsten af den pågældende skadegører i disse områder. |
(11) |
For at Kommissionen kan sikre et overblik over de foranstaltninger, som er truffet af medlemsstaterne i Unionen, og for at medlemsstaterne kan tilpasse deres respektive foranstaltninger som nødvendigt, bør medlemsstaterne senest den 31. januar hvert år til Kommissionen og de andre medlemsstater fremsende en liste over nye kartoffelsorter, som de ved officiel testning har konstateret er resistente over for de pågældende skadegørere i det foregående år. |
(12) |
Denne forordning bør træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre, at den kan finde anvendelse så hurtigt som muligt efter ophævelsen af direktiv 69/464/EØF. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger med henblik på at udrydde Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival og forhindre, at den spredes inden for Unionens område.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»den pågældende skadegører«: Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival |
2) |
»de pågældende planter«: planter af Solanum tuberosum L., bortset fra frø |
Artikel 3
Undersøgelser og laboratorieundersøgelser af den pågældende skadegører
1. Den kompetente myndighed foretager årlige, risikobaserede undersøgelser vedrørende forekomsten af den pågældende skadegører, som minimum ved visuel inspektion, af kartoffelknolde på produktionsanlæg, hvor de pågældende planter dyrkes eller lagres.
2. Hvis der er mistanke om, at de pågældende planter er inficerede med den pågældende skadegører, skal der udtages prøver og foretages testning for forekomsten af den pågældende skadegører ved anvendelse af de metoder, der er angivet i bilag I.
3. Senest den 30. april hvert år indberetter medlemsstaterne resultaterne af de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 1, fra det foregående år til Kommissionen og de øvrige medlemsstater. De indberetter disse resultater i overensstemmelse med skabelonen i bilag II.
Artikel 4
Erklæring om inficerede produktionsanlæg og inficerede pågældende planter
1. |
Den kompetente myndighed skal erklære et produktionsanlæg for inficeret med den pågældende skadegører, når forekomsten af den pågældende skadegører er bekræftet officielt på produktionsanlægget ved de test, der er nævnt i artikel 3, stk. 2. |
2. |
De pågældende planter, som dyrkes på et produktionsanlæg, der erklæres for inficeret med den pågældende skadegører, eller som har været i kontakt med jord, hvori den pågældende skadegører er fundet, erklæres officielt for inficerede. |
Artikel 5
Fastsættelse af afgrænsede områder
1. Hvis forekomsten af skadegøreren er blevet officielt bekræftet, skal den kompetente myndighed straks afgrænse et område i overensstemmelse med stk. 2. Den fastsætter patotypen ved hjælp af den metode, der er omhandlet i punkt 5 i bilag I.
2. Det afgrænsede område består af:
a) |
en inficeret zone, herunder som minimum det produktionsanlæg, der er erklæret for inficeret samt |
b) |
en stødpudezone, som omgiver den inficerede zone. |
Afgrænsningen af den stødpudezone, der er omhandlet i første afsnit, litra b), skal baseres på anerkendte videnskabelige principper, den pågældende skadegørers biologi, niveau af angrebet og udbredelsen og frekvensen af dyrkning af de pågældende planter i det pågældende område, de miljømæssige og geografiske forhold samt den særlige risiko for spredning af hvilende sporer.
3. Den kompetente myndighed gennemfører passende undersøgelser for at identificere infektionskilden. Den sporer de pågældende planter, der sættes i forbindelse med det pågældende infektionstilfælde, herunder de pågældende planter, der er blevet flyttet, før der blev fastlagt et afgrænset område.
4. Inden for det afgrænsede område oplyser de kompetente myndigheder professionelle operatører om den trussel, som skadegøreren udgør, og de foranstaltninger, der er vedtaget for at udrydde den og for at forhindre, at den spredes uden for området. Den skal sikre, at professionelle operatører er bekendt med det afgrænsede områdes omfang, den inficerede zone og stødpudezonen og med bestemmelserne i denne forordning.
Artikel 6
Udryddelsesforanstaltninger
1. De pågældende planter, som har oprindelse i en inficeret zone, skal destrueres eller håndteres under sikre forhold for at forhindre, at den pågældende skadegører spredes yderligere. Hvis det ikke længere er muligt at fastsætte, hvilket produktionsanlæg de inficerede pågældende planter stammer fra, skal hele det parti, hvori de inficerede pågældende planter er fundet, destrueres eller håndteres under forhold, som forhindrer, at den pågældende skadegører spredes yderligere.
2. I en inficeret zone finder følgende foranstaltninger anvendelse:
a) |
de pågældende planter må ikke plantes, dyrkes eller lagres |
b) |
der må ikke dyrkes eller oplagres andre planter, som er bestemt til genplantning uden for den inficerede zone, hverken i jorden eller andre steder |
c) |
jorden skal fjernes fra andre planter end de planter, der er angivet i litra a) og b), ved hjælp af passende metoder til at sikre, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes, før disse planter flyttes fra den inficerede zone til stødpudezonen eller ud af det afgrænsede område eller umiddelbart efter |
d) |
maskiner renses for jord og planteaffald, før eller umiddelbart efter at de er blevet flyttet ud af den inficerede zone, og før de kommer ind på et produktionsanlæg i stødpudezonen eller uden for det afgrænsede område |
e) |
jord eller affald fra en inficeret zone må kun flyttes og anvendes eller opbevares uden for zonen under forhold, der sikrer, at der ikke er nogen påviselig risiko for spredning af skadegøreren. |
3. Andre planter end de planter, der er angivet i stk. 2, litra a) og b), hvorfra jorden ikke er blevet fjernet, må kun flyttes ud af det afgrænsede område, hvis følgende to betingelser af opfyldt:
a) |
de transporteres med det formål at fjerne jord fra disse planter ved hjælpe af passende metoder til at sikre, at der ikke er nogen påviselig risiko for, at den pågældende skadegører spredes |
b) |
transporten og flytningen af jord foregår under officielt tilsyn, og der er truffet passende foranstaltninger for effektivt at forhindre, at den pågældende skadegører spredes. |
4. De kompetente myndigheder sikrer:
a) |
at der i stødpudezonen ikke dyrkes planter, der er bestemt til genplantning uden for det afgrænsede område |
b) |
at der i stødpudezonen kun dyrkes en sort af de pågældende planter, der er resistent over for den pågældende skadegørers patotyper, der er fundet i den inficerede zone, eller over for alle patotyper, der vides at forekomme i deres medlemsstat, jf. artikel 7, og andre planter end planter til produktionen af de pågældende planter til plantning samt |
c) |
jord eller affald fra stødpudezonen flyttes og anvendes eller opbevares uden for det afgrænsede område under forhold, der sikrer, at der ikke er nogen påviselig risiko for spredning af skadegøreren. |
5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de andre medlemsstater om disse foranstaltninger, straks efter at de er blevet truffet.
Artikel 7
Kartoffelsorter der er resistente over for den pågældende skadegørers patotyper
1. En kartoffelsort erklæres for resistent over for en særlige patotype af den pågældende skadegører, når den reagerer på en smitte med patotypens patogen på en sådan måde, at der ikke produceres hvilesporer.
2. Testning for resistens foretages i overensstemmelse med protokollen i bilag III. Kartoffelsorternes resistensniveau fastlægges i overensstemmelse med standardskalaen i tabellen i bilag III.
3. Senest den 31. januar hvert år fremsender medlemsstaterne til Kommissionen og de andre medlemsstater en liste over alle nye kartoffelsorter, som de har godkendt til markedsføring i det foregående år, og som de ved de test, der er angivet i stk. 2, har fundet værende resistente over for den pågældende skadegører. De skal angive sorterne sammen med de patotyper, som de er resistente overfor, samt den metode, der er anvendt til at fastslå resistensen.
Artikel 8
Anmeldelse af bekræftet forekomst af den pågældende skadegører på en resistent kartoffelsort
1. Professionelle operatører og andre personer, der konstaterer symptomer på den pågældende skadegører som følge af nedbrydning af eller ændringer i en resistent kartoffelsorts resistens i forbindelse med en formodet ændring i den pågældende skadegørers patotype eller en ny patotype, skal underrette de kompetente myndigheder herom.
2. I alle tilfælde, der indrapporteres i henhold til stk. 1, undersøger de kompetente myndigheder den pågældende patotype og bekræfter ved anvendelse af de metoder, der er angivet i bilag I og III, hvorvidt forekomsten skyldes en ændring i den pågældende skadegørers patotype eller en ny patotype.
3. De kompetente myndigheder registrerer straks de oplysninger, de har modtaget i henhold til stk. 1 og 2.
Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen og de andre medlemsstater om de oplysninger om de bekræftelser, der er foretaget i henhold til stk. 2, for så vidt angår det foregående år.
Artikel 9
Tilbagekaldelse af foranstaltningerne
1. De kompetente myndigheder kan tilbagekalde de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 6 vedrørende et afgrænset område, hvis det afgrænsede område bliver frit for den pågældende skadegører i overensstemmelse med betingelserne i bilag IV.
2. Efter tilbagekaldelsen af foranstaltningerne i henhold til stk. 1, inspicerer de kompetente myndigheder ved høsten den første afgrøde af de pågældende planter, som er modtagelige over for den relevante patotype af den pågældende skadegører. Denne første afgrøde må ikke flyttes ud af det afgrænsede område, før inspektionen har fundet sted, medmindre flytningen foretages under den kompetente myndigheds kontrol.
3. Uanset stk. 1 og efter minimum 10 år siden sidste påvisning af den pågældende skadegører i særlige dele af den inficerede zone kan de kompetente myndigheder delvist tilbagekalde de foranstaltninger, der finder anvendelse i de respektive dele af det pågældende afgrænsede område, jf. stk. 2 i bilag IV.
4. Uanset artikel 6, stk. 2, litra a), må de pågældende planter, som ikke er bestemt til plantning, dyrkes, når betingelserne for en delvis tilbagekaldelse af foranstaltningerne, jf. artikel 6, er opfyldt, forudsat at de er af en sort, som er resistent over for den pågældende skadegørers patotyper, der er fundet på det inficerede produktionssted, eller over for alle patotyper, der vides at forekomme i den pågældende medlemsstat.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) Rådets direktiv 69/464/EØF af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok (EFT L 323 af 24.12.1969, s. 1).
BILAG I
Metoder til testning med henblik på påvisning og identifikation af den pågældende skadegører, jf. artikel 3, stk. 2
1. Testning ved hjælp af sporer
Til påvisning og identifikation anvendes sommersporangia og hvilende sporer, som er opnået fra jord efter filtrering eller direkte fra plantematerialet.
2. Påvisningsmetoder
En af følgende metoder anvendes til ekstraktion af sporer af den pågældende skadegører fra jord:
a) |
jordsigtningsmetoden som beskrevet af Pratt (1976) (1) |
b) |
jordsigtningsmetoden som beskrevet af van Leeuwen et al. (2005) (2) |
c) |
zonal centrifugeteknik til prøvebehandling ved høj kapacitet som beskrevet af Wander et al. (2007) (3). |
3. Identifikationsmetoder
Efter ekstraktion skal sporerne af den pågældende skadegører identificeres ved en af følgende metoder:
a) |
morfologisk identificering under et lysmikroskop ved 100x -400x forstørrelse |
b) |
konventionel PCR ved anvendelse af primere baseret på Lévesque et al. (2001) (4) og van den Boogert et al. (2005) (5) |
c) |
real-time-PCR ved anvendelse af primere og prober ifølge van Gent-Pelzer et al. (2010) (6) |
d) |
real-time-PCR ved anvendelse af primere og prober ifølge Smith et al. (2014) (7). |
4. Hvilende sporers levedygtighed
Fastsættelse af de hvilende sporers levedygtighed kan opnås ved mikroskopisk undersøgelse eller bioassay. Sporangias levedygtighed kan fastsættes ved mikroskopisk undersøgelse af sporangia i lactophenol eller i vand (Przetakiewicz 2015) (8). Sporangia med granuleret indhold eller med svagt afrundet protoplasma kan betragtes som levedygtige. Sporangia, som er permanent plasmolyserede, eller som er uden synligt indhold, betragtes som døde.
Som et alternativ eller i tvivlstilfælde kan der foretages en bioassay, jf. punkt 3 i bilag IV.
5. Fastsættelse af patotyper
Fastsættelsen af patotyper kræver friske vorter.
Inokulummet til testen produceres ved en af følgende metoder:
a) |
SASA-metoden (Science and Advice for Scottish Agriculture), der består af følgende to trin:
|
b) |
Spiekermann's & Kothoff's metode (1924) (9) |
c) |
Potoček's metode et al. (1991) (10) |
d) |
Glynne-Lemmerzahl's metode (Glynne 1925 (11), Lemmerzahl 1930 (12), Noble og Glynne 1970 (13)). |
Til fastsættelse af alle patotyper, der vides at være relevante for Unionen, (1(D1), 2(G1), 6(O1), 18(T1) og 38(Nevşehir), anvendes der som angivet i tabellen en differentiel infektionstest på flere sorter af den pågældende plante. Infektionstesten foretages efter den protokol, som er nævnt under litra d (Glynne-Lemmerzahl-metoden).
Kartoffelkultivarers selektive følsomhed over for fastsættelsen af S. endobioticum-patotyper
Kultivar |
S. endobioticum-patotyper |
|
|||||||||
1(D1) |
2(G1) |
6(O1) |
18(T1) |
38(Nevşehir) |
|||||||
Tomensa/Evora/Deodara |
M |
M |
M |
M |
M |
||||||
Irga/Producent |
R |
M |
M |
M |
M |
||||||
Talent |
R |
R (*) |
R (*) |
M |
M |
||||||
Saphir |
R |
M |
R |
R |
M |
||||||
Ikar/Gawin/Karolin/Belita |
R |
R |
R |
R |
R |
||||||
|
(1) MA. Pratt 1976. A wet-sieving and flotation technique for the detection of resting sporangia of Synchytrium endobioticum in soil. Annals of Applied Biology 82: 21-29.
(2) GCM. van Leeuwen, JGN. Wander JGN, J. Lamers, JP. Meffert, PHJF. van den Boogert, RP. Baayen 2005. Direct examination of soil for sporangia of Synchytrium endobioticum using chloroform, calcium chloride and zinc sulphate as extraction reagents. EPPO Bulletin 35: 25-31.
(3) JGN. Wander, W. van den Berg, PHJF. van den Boogert, JG. Lamers, GCM. van Leeuwen, G. Hendrickx, P. Bonants 2007. A novel technique using the Hendrickx centrifuge for extracting winter sporangia of Synchytrium endobioticum from soil. European Journal of Plant Pathology 119: 165-174.
(4) CA. Lévesque, SN. de Jong, LJ. Ward & SH. de Boer (2001) Molecular phylogeny and detection of Synchytrium endobioticum, the causal agent of potato wart. European Journal of Plant Pathology 23: 200-201.
(5) PHJF. van den Boogert, MPE. van Gent-Pelzer, PJM. Bonants, SH. de Boer, JGN. Wander, CA. Lévesque, GCM. van Leeuwen, RP. Baayen. 2005. Development of PCR-based detection methods for the quarantine phytopathogen Synchytrium endobioticum, causal agent of potato wart disease. European Journal of Plant Pathology 113: 47-57.
(6) MPE. van Gent-Pelzer, M. Krijger, PJM. Bonants 2010. Improved real-time PCR assay for the detection of the quarantine potato pathogen, Synchytrium endobioticum, in zonal centrifuge extracts from soil and in plants. European Journal of Plant Pathology 126: 129-133.
(7) DS. Smith, H. Rocheleau, JT. Chapados, C. Abbott, S. Ribero, SA. Redhead, CA. Lévesque, SH. De Boer 2014. Phylogeny of the genus Synchytrium and the development of TaqMan PCR assay for sensitive detection of Synchytrium endobioticum in soil. Phytopathology 104: 422-432.
(8) J. Przetakiewicz 2015. The Viability of Winter Sporangia of Synchytrium endobioticum (Schilb.) Perc. From Poland. American Journal of Potato Research 92:704-708.
(9) A. Spieckermann, P. Kothoff 1924. Testing potatoes for wart resistance. Deutsche Landwirtschaftliche Presse 51: 114-115.
(10) J. Potoček, K. Krajíčková, S. Klabzubová, Z. Krejcar, M. Hnízdil, F. Novák, V. Perlová 1991. Identification of new Synchytrium endobioticum (Schilb.) Perc. pathotypes in Czech Republic. Ochrana Rostlin 27: 191-205.
(11) MD. Glynne 1925. Infection experiments with wart disease of potatoes. Synchytrium endobioticum. Annals of Applied Biology 12: 34-60.
(12) J. Lemmerzahl 1930. A new simplified method for inoculation of potato cultivars to test for wart resistance. Züchter 2: 288-297.
(13) M. Noble, MD. Glynne 1970. Wart disease of potatoes. FAO Plant Protection Bulletin 18: 125-135.
BILAG II
Undersøgelsesskabelon som omhandlet i artikel 3
Skabelon til fremlæggelse af undersøgelsesresultater vedrørende kartoffelbrok for kartoffelhøsten i det år, der går forud for indberetningsåret.
Anvend kun denne tabel til undersøgelsesresultater for kartofler, der er høstet i dit land.
Medlemsstat eller område |
Kartoffelkategori |
Samlet afgrødeareal (ha) |
Visuel inspektion af kartoffelknolde |
Laboratorietest |
Andre oplysninger |
|||||||||
Antal prøver |
Antal partier |
Prøvens størrelse |
Prøvetagningsperiode |
Antal med mistanke om smitte |
Antal prøver |
Prøvernes størrelse |
Testtype |
Antal positive |
||||||
Prøver |
Partier |
Prøver |
Partier |
|||||||||||
|
Læggekartofler |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Spisekartofler og industrikartofler |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andet (1) (angiv) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) For lande med udbrud kunne det f.eks. være relevant adskilt fra de generelle undersøgelser at angive det antal prøver, der er anvendt til at undersøge eller følge op på udbruddene.
BILAG III
Protokol for vurderingen af en sorts resistens, jf. artikel 7, stk. 2
Protokollen for vurdering af en sorts resistens skal omfatte følgende trin:
1) |
Der skal som minimum testes 40 kartoffelknolde eller »kartoffelpropper« med øje pr. sort af den pågældende plante. De inddeles i to grupper (replikater). |
2) |
Testen varer generelt i to år. Kun i tilfælde, hvor en sort viser sig at være ekstremt udsat for den pågældende skadegørers patotype, kan testens længde reduceres til ét år. |
3) |
Før testsæsonen begynder, testes inokulummet for renhed ved anvendelse af de metoder, der er beskrevet i bilag I. |
4) |
Testen skal altid omfatte en positiv kontrol i form af en sort af den pågældende plante, som er ekstremt modtagelig for den pågældende skadegørers patotype, som skal testes. |
5) |
En af følgende testmetoder skal anvendes:
|
6) |
Alle kartoffelknolde vurderes og gives en resistensscore fra 1 til 5, jf. tabellen. |
7) |
Hver testet sort placeres i en resistensgruppe (»meget resistent«, »resistent«, »let modtagelig« eller »meget modtagelig«) i henhold til scoren for den testede respektive population af individuelle kartoffelknolde eller »kartoffelpropper« med øje:
|
BILAG IV
Betingelser for tilbagekaldelse af foranstaltningerne, jf. artikel 9
1. Betingelser for tilbagekaldelse af foranstaltningerne
1.1. |
Minimum 50 år efter sidste påvisning af den pågældende skadegører, hvis der i den inficerede zone er en uafbrudt række af afgrøder, der viser, at bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, er blevet overholdt i hele perioden, og at den inficerede zone ikke har været anvendt som permanente græsarealer. |
1.2. |
Minimum 20 år efter sidste påvisning af den pågældende skadegører, hvis der er en uafbrudt række af afgrøder, der viser, at bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, er blevet overholdt i hele perioden, og at den inficerede zone ikke har været anvendt som permanent græsareal samt
Den ordning, der skal anvendes til at opnå jorden til testning skal omfatte følgende:
|
2. Delvis tilbagekaldelse af foranstaltningerne
Minimum 10 år efter sidste påvisning af den pågældende skadegører i områder af den inficerede zone kan den delvise tilbagekaldelse af foranstaltningerne, jf. artikel 6, overvejes for disse områder, hvis der er en uafbrudt række af afgrøder, der viser, at bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, er blevet overholdt i hele perioden, og at den inficerede zone ikke har været anvendt som permanente græsareal og:
a) |
at der ikke er tegn på, at der er påvist infektion med den pågældende skadegører i to bioassays (som beskrevet i punkt 3) med modtagelige kartoffelkultivarer eller |
b) |
at der ikke er tegn på, at der er påvist infektion med den pågældende skadegører i én bioassay (som beskrevet i punkt 3) med modtagelige kartoffelkultivarer, og der er fundet færre end 5 levedygtige hvilende sporer pr. gram jord i en direkte undersøgelse af jorden fra den inficerede zone ved mikroskopi efter en ekstraktion af sporer ved hjælp af en af de metoder, der er angivet i punkt 2 i bilag I. |
Den ordning, der skal anvendes til at opnå jorden til testning skal omfatte følgende:
— |
den inficerede zone inddeles i enheder på 0,33 ha |
— |
der udtages 60 delprøver fra hver enhed til en dybde på 20 cm og jævnt fordelt på området eller samlet i overensstemmelse med kendte inficerede områder |
— |
delprøverne blandes grundigt for at få 3 prøver pr. ha. |
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er delvis tilbagekaldelse af foranstaltningerne en mulighed igen efter en periode på mindst 2 år. Ved fastsættelsen af længden på den nævnte venteperiode skal medlemsstaterne tage højde for infektionsniveauet og/eller antallet af påviste levedygtige sporer.
3. Bioassays med henblik på tilbagekaldelse af foranstaltningerne
Adskillige af de pågældende planters kartoffelknolde skal inkuberes i potter sammen med mindst 5 l jord under temperatur-, fugt- og lysforhold, som er gunstige for kartoffeldyrkning. Der anvendes en kultivar, som er meget modtagelig over for alle patotyper (f.eks. Deodara, Evora, Morene, Tomensa, Maritiema, Arran Chief).
De voksende kartoffelplanter skæres ned, når de har en højde på ca. 60 cm. Efter ca. 100 dage undersøges de nyligt dannede kartoffelknolde for vorter.
Testen skal altid indeholde negativ kontrol af jord, der er fri for den pågældende skadegører, og positiv kontrol af inficeret jord. Testen anses for gyldig, når vorterne produceres i kartoffelknolde fra den positive kontrol, og hvis der ikke produceres vorter i kartoffelknolde fra den negative kontrol. Temperatur- og fugtighedsforhold i væksthuset registreres. Vorter, der er produceret i prøveemner, undersøges mikroskopisk for forekomsten af sommersporangia og/eller hvilende sporer.
Hele testen foretages under forhold, der forhindrer, at den pågældende skadegører spredes yderligere.
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/77 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1196
af 11. juli 2022
om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 71, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
(2) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag. |
(3) |
De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/946 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Italien. |
(4) |
Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt. |
(5) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/946 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende og opdrættede svin i Tyskland og Polen. |
(6) |
I juni 2022 blev der konstateret en række tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionen Dolnośląskie i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud. |
(7) |
I juni 2022 blev der endvidere konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionen Wielkopolskie i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført som restriktionszone II i Polen og er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud. |
(8) |
I juni 2022 blev der ligeledes konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i delstaterne Brandenburg og Sachsen i Tyskland i områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført som restriktionszoner II i delstaterne Brandenburg og Sachsen og er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszoner II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszoner I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner I omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud. |
(9) |
Endvidere blev der i juli 2022 konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i regionen Dolnośląskie i Polen i områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner II i nævnte bilag, bør nu opføres som restriktionszoner III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszoner II, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner II omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud. |
(10) |
I juli 2022 blev der endvidere konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i regionen Wielkopolskie i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført som restriktionszone III i Polen og er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud. |
(11) |
I juli 2022 blev der yderligere konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i delstaten Brandenburg i Tyskland i et område, der for øjeblikket ikke er opført som en restriktionszone i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Tyskland, der for øjeblikket ikke er opført som en restriktionszone i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag, ligesom det er nødvendigt at afgrænse en ny restriktionszone I for at tage hensyn til dette nylige udbrud. |
(12) |
Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende og opdrættede svin i Tyskland og Polen og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. |
(13) |
For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Tyskland og Polen afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder. |
(14) |
Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt. |
(15) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 129 af 15.4.2021, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/946 af 17. juni 2022 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 164 af 20.6.2022, s. 23).
(4) Working Document SANTE/7112/2015/Rev. 3 »Principles and criteria for geographically defining ASF regionalisation«. https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en.
(5) OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, 29. udgave, 2021. Bind I og II ISBN 978-92-95115-40-8. https://www.woah.org/en/what-we-do/standards/codes-and-manuals/terrestrial-code-online-access/
BILAG
Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 affattes således:
»BILAG I
RESTRIKTIONSZONER
DEL I
1. Tyskland
Følgende restriktionszoner I i Tyskland:
Bundesland Brandenburg:
|
Bundesland Sachsen:
|
Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:
|
2. Estland
Følgende restriktionszoner I i Estland:
— |
Hiiu maakond. |
3. Grækenland
Følgende restriktionszoner I i Grækenland:
— |
i den regionale enhed Drama:
|
— |
in the regional unit of Xanthi:
|
— |
in the regional unit of Rodopi:
|
— |
in the regional unit of Evros:
|
— |
in the regional unit of Serres:
|
4. Letland
Følgende restriktionszoner I i Letland:
— |
Dienvidkurzemes novada, Grobiņas pagasts, Nīcas pagasta daļa uz ziemeļiem no apdzīvotas vietas Bernāti, autoceļa V1232, A11, V1222, Bārtas upes, Otaņķu pagasts, Grobiņas pilsēta, |
— |
Ropažu novada Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes. |
5. Litauen
Følgende restriktionszoner I i Litauen:
— |
Kalvarijos savivaldybė |
— |
Klaipėdos rajono savivaldybė: Agluonėnų, Dovilų, Gargždų, Priekulės, Vėžaičių, Kretingalės ir Dauparų-Kvietinių seniūnijos, |
— |
Marijampolės savivaldybė, |
— |
Palangos miesto savivaldybė, |
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė. |
6. Ungarn
Følgende restriktionszoner I i Ungarn:
— |
Békés megye 950950, 950960, 950970, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150 és 956160 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe, |
— |
Csongrád-Csanád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950, |
— |
406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Győr-Moson-Sopron megye 100550, 100650, 100950, 101050, 101350, 101450, 101550, 101560 és 102150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Komárom-Esztergom megye 250150, 250250, 250450, 250460, 250550, 250650, 250750, 251050, 251150, 251250, 251350, 251360, 251650, 251750, 251850, 252250, kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Pest megye 571550, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050,575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
7. Polen
Følgende restriktionszoner I i Polen:
w województwie kujawsko - pomorskim:
|
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
w województwie podlaskim:
|
w województwie mazowieckim:
|
w województwie podkarpackim:
|
w województwie świętokrzyskim:
|
w województwie łódzkim:
|
w województwie śląskim:
|
w województwie pomorskim:
|
w województwie lubuskim:
|
w województwie dolnośląskim:
|
w województwie wielkopolskim:
|
w województwie opolskim:
|
w województwie zachodniopomorskim:
|
w województwie małopolskim:
|
8. Slovakiet
Følgende restriktionszoner I i Slovakiet:
— |
in the district of Nové Zámky, Sikenička, Pavlová, Bíňa, Kamenín, Kamenný Most, Malá nad Hronom, Belá, Ľubá, Šarkan, Gbelce, Bruty, Mužla, Obid, Štúrovo, Nána, Kamenica nad Hronom, Chľaba, Leľa, Bajtava, Salka, Malé Kosihy, |
— |
in the district of Veľký Krtíš, the municipalities of Ipeľské Predmostie, Veľká nad Ipľom, Hrušov, Kleňany, Sečianky, |
— |
in the district of Levice, the municipalities of Keť, Čata, Pohronský Ruskov, Hronovce, Želiezovce, Zalaba, Malé Ludince, Šalov, Sikenica, Pastovce, Bielovce, Ipeľský Sokolec, Lontov, Kubáňovo, Sazdice, Demandice, Dolné Semerovce, Vyškovce nad Ipľom, Preseľany nad Ipľom, Hrkovce, Tupá, Horné Semerovce, Hokovce, Slatina, Horné Turovce, Veľké Turovce, Šahy, Tešmak, Plášťovce, Ipeľské Uľany, Bátovce, Pečenice, Jabloňovce, Bohunice, Pukanec, Uhliská, |
— |
in the district of Krupina, the municipalities of Dudince, Terany, Hontianske Moravce, Sudince, Súdovce, Lišov, |
— |
the whole district of Ružomberok, |
— |
in the region of Turčianske Teplice, municipalties of Turček, Horná Štubňa, Čremošné, Háj, Rakša, Mošovce, |
— |
in the district of Martin, municipalties of Blatnica, Folkušová, Necpaly, |
— |
in the district of Dolný Kubín, the municipalities of Kraľovany, Žaškov, Jasenová, Vyšný Kubín, Oravská Poruba, Leštiny, Osádka, Malatiná, Chlebnice, Krivá, |
— |
in the district of Tvrdošín, the municipalities of Oravský Biely Potok, Habovka, Zuberec, |
— |
in the district of Žarnovica, the municipalities of Rudno nad Hronom, Voznica, Hodruša-Hámre, |
— |
the whole district of Žiar nad Hronom, except municipalities included in zone II. |
9. Italien
Følgende restriktionszoner I i Italien:
Piemonte-regionen:
|
Liguria Region:
|
Emilia-Romagna Region:
|
Lombardia Region:
|
Lazio Region:
|
DEL II
1. Bulgarien
Følgende restriktionszoner II i Bulgarien:
— |
the whole region of Haskovo, |
— |
the whole region of Yambol, |
— |
the whole region of Stara Zagora, |
— |
the whole region of Pernik, |
— |
the whole region of Kyustendil, |
— |
the whole region of Plovdiv, excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Pazardzhik, excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Smolyan, |
— |
the whole region of Dobrich, |
— |
the whole region of Sofia city, |
— |
the whole region of Sofia Province, |
— |
the whole region of Blagoevgrad excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Razgrad, |
— |
the whole region of Kardzhali, |
— |
the whole region of Burgas, |
— |
the whole region of Varna excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Silistra, |
— |
the whole region of Ruse, |
— |
the whole region of Veliko Tarnovo, |
— |
the whole region of Pleven, |
— |
the whole region of Targovishte, |
— |
the whole region of Shumen, |
— |
the whole region of Sliven, |
— |
the whole region of Vidin, |
— |
the whole region of Gabrovo, |
— |
the whole region of Lovech, |
— |
the whole region of Montana, |
— |
the whole region of Vratza. |
2. Tyskland
Følgende restriktionszoner II i Tyskland:
Bundesland Brandenburg:
|
Bundesland Sachsen:
|
Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:
|
3. Estland
Følgende restriktionszoner II i Estland:
— |
Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond). |
4. Letland
Følgende restriktionszoner II i Letland:
— |
Aizkraukles novads, |
— |
Alūksnes novads, |
— |
Augšdaugavas novads, |
— |
Ādažu novads, |
— |
Balvu novads, |
— |
Bauskas novads, |
— |
Cēsu novads, |
— |
Dienvidkurzemes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Kalvenes, Kazdangas, Durbes, Dunalkas, Tadaiķu, Vecpils, Bārtas, Sakas, Bunkas, Priekules, Gramzdas, Kalētu, Virgas, Dunikas, Embūtes, Vaiņodes, Gaviezes, Rucavas, Vērgales, Medzes pagasts, Nīcas pagasta daļa uz dienvidiem no apdzīvotas vietas Bernāti, autoceļa V1232, A11, V1222, Bārtas upes, Aizputes, Durbes, Pāvilostas, Priekules pilsēta, |
— |
Dobeles novads, |
— |
Gulbenes novads, |
— |
Jelgavas novads, |
— |
Jēkabpils novads, |
— |
Krāslavas novads, |
— |
Kuldīgas novads, |
— |
Ķekavas novads, |
— |
Limbažu novads, |
— |
Līvānu novads, |
— |
Ludzas novads, |
— |
Madonas novads, |
— |
Mārupes novads, |
— |
Ogres novads, |
— |
Olaines novads, |
— |
Preiļu novads, |
— |
Rēzeknes novads, |
— |
Ropažu novada Garkalnes, Ropažu pagasts, Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, Vangažu pilsēta, |
— |
Salaspils novads, |
— |
Saldus novads, |
— |
Saulkrastu novads, |
— |
Siguldas novads, |
— |
Smiltenes novads, |
— |
Talsu novads, |
— |
Tukuma novads, |
— |
Valkas novads, |
— |
Valmieras novads, |
— |
Varakļānu novads, |
— |
Ventspils novads, |
— |
Daugavpils valstspilsētas pašvaldība, |
— |
Jelgavas valstspilsētas pašvaldība, |
— |
Jūrmalas valstspilsētas pašvaldība, |
— |
Rēzeknes valstspilsētas pašvaldība. |
5. Litauen
Følgende restriktionszoner II i Litauen:
— |
Alytaus miesto savivaldybė, |
— |
Alytaus rajono savivaldybė, |
— |
Anykščių rajono savivaldybė, |
— |
Akmenės rajono savivaldybė, |
— |
Birštono savivaldybė, |
— |
Biržų miesto savivaldybė, |
— |
Biržų rajono savivaldybė, |
— |
Druskininkų savivaldybė, |
— |
Elektrėnų savivaldybė, |
— |
Ignalinos rajono savivaldybė, |
— |
Jonavos rajono savivaldybė, |
— |
Joniškio rajono savivaldybė, |
— |
Jurbarko rajono savivaldybė, |
— |
Kaišiadorių rajono savivaldybė, |
— |
Kauno miesto savivaldybė, |
— |
Kauno rajono savivaldybė, |
— |
Kazlų rūdos savivaldybė, |
— |
Kelmės rajono savivaldybė, |
— |
Kėdainių rajono savivaldybė, |
— |
Klaipėdos rajono savivaldybė: Judrėnų, Endriejavo ir Veiviržėnų seniūnijos, |
— |
Kupiškio rajono savivaldybė, |
— |
Kretingos rajono savivaldybė, |
— |
Lazdijų rajono savivaldybė, |
— |
Mažeikių rajono savivaldybė, |
— |
Molėtų rajono savivaldybė, |
— |
Pagėgių savivaldybė, |
— |
Pakruojo rajono savivaldybė, |
— |
Panevėžio rajono savivaldybė, |
— |
Panevėžio miesto savivaldybė, |
— |
Pasvalio rajono savivaldybė, |
— |
Radviliškio rajono savivaldybė, |
— |
Rietavo savivaldybė, |
— |
Prienų rajono savivaldybė, |
— |
Plungės rajono savivaldybė, |
— |
Raseinių rajono savivaldybė, |
— |
Rokiškio rajono savivaldybė, |
— |
Skuodo rajono savivaldybės, |
— |
Šakių rajono savivaldybė, |
— |
Šalčininkų rajono savivaldybė, |
— |
Šiaulių miesto savivaldybė, |
— |
Šiaulių rajono savivaldybė, |
— |
Šilutės rajono savivaldybė, |
— |
Širvintų rajono savivaldybė, |
— |
Šilalės rajono savivaldybė, |
— |
Švenčionių rajono savivaldybė, |
— |
Tauragės rajono savivaldybė, |
— |
Telšių rajono savivaldybė, |
— |
Trakų rajono savivaldybė, |
— |
Ukmergės rajono savivaldybė, |
— |
Utenos rajono savivaldybė, |
— |
Varėnos rajono savivaldybė, |
— |
Vilniaus miesto savivaldybė, |
— |
Vilniaus rajono savivaldybė, |
— |
Visagino savivaldybė, |
— |
Zarasų rajono savivaldybė. |
6. Ungarn
Følgende restriktionszoner II i Ungarn:
— |
Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe, |
— |
Fejér megye 403150, 403160, 403250, 403260, 403350, 404250, 404550, 404560, 404570, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe, |
— |
Heves megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe, |
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 751850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Komárom-Esztergom megye: 250350, 250850, 250950, 251450, 251550, 251950, 252050, 252150, 252350, 252450, 252460, 252550, 252650, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350, 253450 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Nógrád megye valamennyi vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 570950, 571050, 571150, 571250, 571350, 571650, 571750, 571760, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 577250, 580050 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe. |
7. Polen
Følgende restriktionszoner II i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
w województwie podlaskim:
|
w województwie mazowieckim:
|
w województwie lubelskim:
|
w województwie podkarpackim:
|
w województwie małopolskim:
|
w województwie pomorskim:
|
w województwie świętokrzyskim:
|
w województwie lubuskim:
|
w województwie dolnośląskim:
|
w województwie wielkopolskim:
|
w województwie łódzkim:
|
w województwie zachodniopomorskim:
|
w województwie opolskim:
|
8. Slovakiet
Følgende restriktionszoner II i Slovakiet:
— |
the whole district of Gelnica except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Poprad |
— |
the whole district of Spišská Nová Ves, |
— |
the whole district of Levoča, |
— |
the whole district of Kežmarok |
— |
in the whole district of Michalovce except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Košice-okolie, |
— |
the whole district of Rožnava, |
— |
the whole city of Košice, |
— |
the whole district of Sobrance, |
— |
the whole district of Vranov nad Topľou, |
— |
the whole district of Humenné except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Snina, |
— |
the whole district of Prešov except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Sabinov except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Svidník, except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Stropkov, except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Bardejov, |
— |
the whole district of Stará Ľubovňa, |
— |
the whole district of Revúca, |
— |
the whole district of Rimavská Sobota except municipalities included in zone III, |
— |
in the district of Veľký Krtíš, the whole municipalities not included in part I, |
— |
the whole district of Lučenec, |
— |
the whole district of Poltár, |
— |
the whole district of Zvolen, |
— |
the whole district of Detva, |
— |
the whole district of Krupina, except municipalities included in zone I, |
— |
the whole district of Banska Stiavnica, |
— |
in the district of Žiar nad Hronom the municipalities of Hronská Dúbrava, Trnavá Hora, |
— |
the whole district of Banska Bystica, |
— |
the whole district of Brezno, |
— |
the whole district of Liptovsky Mikuláš. |
9. Italien
Følgende restriktionszoner II i Italien:
Piemonte-regionen:
|
Liguria Region:
|
DEL III
1. Bulgarien
Følgende restriktionszoner III i Bulgarien:
— |
in Blagoevgrad region:
|
— |
the Pazardzhik region:
|
— |
in Plovdiv region
|
— |
in Varna region:
|
2. Tyskland
The following restricted zones III in Germany:
Bundesland Brandenburg:
|
3. Italien
Følgende restriktionszoner III i Italien:
— |
Sardinia Region: the whole territory |
— |
Lazio Region: the Area of the Municipality of Rome within the administrative boundaries of the Local Heatlh Unit »ASL RM1«. |
4. Polen
The following restricted zones III in Poland:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
w województwie lubelskim:
|
w województwie podkarpackim:
|
w województwie lubuskim:
|
w województwie wielkopolskim:
|
w województwie dolnośląskim:
|
w województwie świętokrzyskim:
|
w województwie małopolskim:
|
5. Rumænien
Følgende restriktionszoner III i Rumænien:
— |
Zona orașului București, |
— |
Județul Constanța, |
— |
Județul Satu Mare, |
— |
Județul Tulcea, |
— |
Județul Bacău, |
— |
Județul Bihor, |
— |
Județul Bistrița Năsăud, |
— |
Județul Brăila, |
— |
Județul Buzău, |
— |
Județul Călărași, |
— |
Județul Dâmbovița, |
— |
Județul Galați, |
— |
Județul Giurgiu, |
— |
Județul Ialomița, |
— |
Județul Ilfov, |
— |
Județul Prahova, |
— |
Județul Sălaj, |
— |
Județul Suceava |
— |
Județul Vaslui, |
— |
Județul Vrancea, |
— |
Județul Teleorman, |
— |
Judeţul Mehedinţi, |
— |
Județul Gorj, |
— |
Județul Argeș, |
— |
Judeţul Olt, |
— |
Judeţul Dolj, |
— |
Județul Arad, |
— |
Județul Timiș, |
— |
Județul Covasna, |
— |
Județul Brașov, |
— |
Județul Botoșani, |
— |
Județul Vâlcea, |
— |
Județul Iași, |
— |
Județul Hunedoara, |
— |
Județul Alba, |
— |
Județul Sibiu, |
— |
Județul Caraș-Severin, |
— |
Județul Neamț, |
— |
Județul Harghita, |
— |
Județul Mureș, |
— |
Județul Cluj, |
— |
Județul Maramureş. |
6. Slovakiet
Følgende restriktionszoner III i Slovakiet:
— |
The whole district of Trebišov’, |
— |
The whole district of Vranov and Topľou, |
— |
In the district of Humenné: Lieskovec, Myslina, Humenné, Jasenov, Brekov, Závadka, Topoľovka, Hudcovce, Ptičie, Chlmec, Porúbka, Brestov, Gruzovce, Ohradzany, Slovenská Volová, Karná, Lackovce, Kochanovce, Hažín nad Cirochou, Závada, Nižná Sitnica, Vyšná Sitnica, Rohožník, Prituľany, Ruská Poruba, Ruská Kajňa, |
— |
In the district of Michalovce: Strážske, Staré, Oreské, Zbudza, Voľa, Nacina Ves, Pusté Čemerné, Lesné, Rakovec nad Ondavou, Petríkovce, Oborín, Veľké Raškovce, Beša, |
— |
In the district of Rimavská Sobota: Jesenské, Gortva, Hodejov, Hodejovec, Širkovce, Šimonovce, Drňa, Hostice, Gemerské Dechtáre, Jestice, Dubovec, Rimavské Janovce, Rimavská Sobota, Belín, Pavlovce, Sútor, Bottovo, Dúžava, Mojín, Konrádovce, Čierny Potok, Blhovce, Gemerček, Hajnáčka, |
— |
In the district of Gelnica: Hrišovce, Jaklovce, Kluknava, Margecany, Richnava, |
— |
In the district Of Sabinov: Daletice, |
— |
In the district of Prešov: Hrabkov, Krížovany, Žipov, Kvačany, Ondrašovce, Chminianske Jakubovany, Klenov, Bajerov, Bertotovce, Brežany, Bzenov, Fričovce, Hendrichovce, Hermanovce, Chmiňany, Chminianska Nová Ves, Janov, Jarovnice, Kojatice, Lažany, Mikušovce, Ovčie, Rokycany, Sedlice, Suchá Dolina, Svinia, Šindliar, Široké, Štefanovce, Víťaz, Župčany, |
— |
the whole district of Medzilaborce, |
— |
In the district of Stropkov: Havaj, Malá Poľana, Bystrá, Mikové, Varechovce, Vladiča, Staškovce, Makovce, Veľkrop, Solník, Korunková, Bukovce, Krišľovce, Jakušovce, Kolbovce, |
— |
In the district of Svidník: Pstruša. |
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/117 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1197
af 11. juli 2022
om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen og om berigtigelse af bilag XIV for så vidt angår oplysningerne om Det Forenede Kongerige
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, og artikel 232, stk. 1 og 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen. |
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen. |
(3) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. |
(4) |
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen. |
(5) |
Canada underrettede Kommissionen om tre udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i provinsen British Columbia i Canada, og de blev bekræftet den 8., 15. og 18. juni 2022 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
(6) |
USA underrettede Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i staten Colorado i USA, og det blev bekræftet den 9. juni 2022 ved laboratorieanalyse (RT-PCR). |
(7) |
Efter disse udbrud af højpatogen aviær influenza oprettede veterinærmyndighederne i Canada og USA en kontrolzone på 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af højpatogen aviær influenza og begrænse spredningen af sygdommen. |
(8) |
Canada og USA har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landene og de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af højpatogen aviær influenza. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering og for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i Canada og USA på grund af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza, ikke længere tillades. |
(9) |
Canada har desuden forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med et udbrud af højpatogen aviær influenza på en fjerkrævirksomhed i provinsen Nova Scotia, som blev bekræftet den 1. februar 2022. Canada har også forelagt oplysninger om de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af sygdommen. Efter dette udbrud af højpatogen aviær influenza har Canada navnlig gennemført sanering med henblik på at bekæmpe og begrænse spredningen af denne sygdom. Canada har også afsluttet de nødvendige rengørings- og desinfektionsforanstaltninger efter gennemførelsen af saneringspolitikken på de inficerede fjerkrævirksomheder på landets område. |
(10) |
Desuden har Det Forenede Kongerige forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation på dets område i forbindelse med seks udbrud af højpatogen aviær influenza på fjerkrævirksomheder: et udbrud i nærheden af Ross-on-Wye, Hereford og South Herefordshire, Herefordshire, England, Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 20. januar 2022, et udbrud i nærheden af Ashleworth, Tewkesbury, Gloucestershire, England, Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 28. januar 2022, et udbrud i nærheden af Holy Island, Berwick Upon Tweed, Northumberland, England, Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 9. februar 2022, et udbrud i nærheden af Ledbury, North Herefordshire, Herefordshire, England, Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 25. februar 2022, et udbrud i nærheden af Beith, North Ayrshire, Skotland, Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 18. marts 2022 og et udbrud i nærheden af Strichen, Aberdeenshire, Skotland, Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 19. marts 2022. |
(11) |
Canada og Det Forenede Kongerige har også forelagt oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af sygdommen. Efter disse udbrud af højpatogen aviær influenza har Canada og Det Forenede Kongerige navnlig gennemført en saneringspolitik for at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen og har også gennemført de nødvendige rengørings- og desinfektionsforanstaltninger efter gennemførelsen af saneringspolitikken på de inficerede fjerkrævirksomheder på deres område. |
(12) |
Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Canada og Det Forenede Kongerige har forelagt, og konkluderet, at udbruddene af højpatogen aviær influenza på fjerkrævirksomheder er overstået, og at der ikke længere er nogen risiko forbundet med indførsel til Unionen af fjerkræprodukter fra de zoner i Canada og i Det Forenede Kongerige, hvorfra indførsel til Unionen af fjerkræprodukter blev suspenderet på grund af disse udbrud. |
(13) |
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres for at tage hensyn til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til højpatogen aviær influenza i Canada, Det Forenede Kongerige og USA. |
(14) |
Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Canada og USA med hensyn til højpatogen aviær influenza og den alvorlige risiko for, at sygdommen kommer ind i Unionen, bør ændringerne af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt. |
(15) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/976 (4) blev bilag XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændret ved tilføjelsen af række GB-2.125 vedrørende en berørt zone med en slutdato den 15. juni 2022 til oplysningerne om Det Forenede Kongerige i nævnte bilag XIV. Da der er konstateret en fejl, bør rækken for denne zone GB-2.125 berigtiges. De berigtigede bestemmelser bør gælde fra datoen for anvendelse af gennemførelsesforordning (EU) 2022/976. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404
Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404
I bilag XIV, del 1, i oplysningerne vedrørende Det Forenede Kongerige affattes rækken vedrørende zone GB-2.125 med slutdato 15.6.2022 således:
»GB-2.126 |
Fersk kød af fjerkræ, bortset fra strudsefugle |
POU |
N, P1 |
|
15.6.2022 |
|
Fersk kød af strudsefugle |
RAT |
N, P1 |
|
15.6.2022 |
|
|
Fersk kød af fjervildt |
GBM |
P1 |
|
15.6.2022«. |
|
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2 anvendes dog fra den 25. juni 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/976 af 22. juni 2022 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Canada, Det Forenede Kongerige og USA i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fuglevildt til Unionen (EUT L 167 af 24.6.2022, s. 38).
BILAG
I bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag V foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag XIV, del 1, foretages følgende ændringer:
|
AFGØRELSER
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/129 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1198
af 16. juni 2022
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 570/2019 for så vidt angår rescEU-kapaciteter til nødforsyning af energi
(meddelt under nummer C(2022) 4246)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (1), særlig artikel 32, stk. 1, litra g), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved afgørelse nr. 1313/2013/EU oprettes rescEU som en del af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Afgørelsen blev for nylig ændret (2) for at sætte EU-civilbeskyttelsesmekanismen bedre i stand til at overvinde begrænsninger, når flere medlemsstater samtidig udsættes for en kompleks, tværsektoriel nødsituation. |
(2) |
I Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 (3) fastlægges den indledende sammensætning af rescEU med hensyn til kapaciteter og kvalitetskrav. RescEU-reserven består i øjeblikket af kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften, kapaciteter til lægelig evakuering ad luftvejen, kapaciteter til medicinsk nødhjælpshold, kapaciteter inden for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, indkvarterings-, transport- og logistikkapaciteter samt mobile laboratoriekapaciteter og kapaciteter til CBRN-sporing, -prøveudtagning, —identificering og -overvågning. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU bør de kapaciteter, som rescEU skal bestå af, defineres under hensyntagen til identificerede og kommende risici, samlede kapaciteter og mangler på EU-plan. |
(4) |
En analyse af identificerede og kommende risici samt af kapaciteter og mangler på EU-plan viser, at der er behov for at støtte civilbeskyttelsesaktiviteter ved at stille kapaciteter til nødforsyning af energi til rådighed med det formål at afbøde negative konsekvenser af strømmangel, der skyldes forskellige årsager, hvad enten de er naturlige eller menneskeskabte. |
(5) |
Navnlig har situationen i Ukraine igen vist, hvor sårbar den kritiske infrastruktur på energiområdet er. Siden begyndelsen af angrebskrigen har Ukraine identificeret nødforsyning af energi i form af brændstof, generatorer, udstyr og reservedele som et primært behov i mange områder. Desuden har Moldova aktiveret EU-civilbeskyttelsesmekanismen og identificeret udstyr til nødforsyning af energi i form af brændstof, generatorer og reservedele. |
(6) |
For så vidt angår nødforsyning af energi har medlemsstaterne i øjeblikket ikke på forhånd stillet kapaciteter til rådighed for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Som følge heraf og for at imødegå identificerede og kommende risici bør nødforsyning af energi være en del af de rescEU-kapaciteter, der er omhandlet i artikel 2 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570. |
(7) |
Disse kapaciteter bør oprettes for at imødegå risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser i overensstemmelse med de kategorier, der er omhandlet i artikel 3d, litra e), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570. |
(8) |
Den vigtigste opgave for rescEU-kapaciteterne til nødforsyning af energi bør være straks at levere reservestrøm i nødsituationer, når hovedstrømkilden svigter, eller hvis spændingen falder til et utilstrækkeligt niveau eller stiger voldsomt og forårsager strømafbrydelser. Sådanne kapaciteter kan omfatte reservegeneratorer, batterier, udstyr til udnyttelse af energi, konnektivitets- og synkroniseringsudstyr, brændstof, andre typer apparater og dertil knyttede tjenester. |
(9) |
Den påtænkte bistand skal opfylde de betingelser og procedurer, der gælder inden for rammerne af de restriktive foranstaltninger (4), der er vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF. |
(10) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 bør derfor ændres. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 foretages følgende ændringer:
(1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
(2) |
Artikel 3a affattes således: »Artikel 3a Støtteberettigede omkostninger ved rescEU-kapaciteter til lægelig evakuering ad luftvejen, medicinske nødhjælpshold type 2 og type 3, opbygning af medicinske beredskabslagre, CBRN-dekontaminering, opbygning af CBRN-beredskabslagre, midlertidig indkvartering, transport og logistik, CBRN-sporing, -prøvetagning, -identificering og -overvågning, mobile laboratorier og nødforsyning af energi Alle de omkostningskategorier, der er omhandlet i bilag Ia til afgørelse nr. 1313/2013/EU, tages i betragtning ved beregningen af de samlede støtteberettigede omkostninger i forbindelse med rescEU-kapaciteterne." |
(3) |
Artikel 3e, stk. 3 og 4, affattes således: »3. De rescEU-kapaciteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c)-m), oprettes med det formål at håndtere risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser. 4. Når de rescEU-kapaciteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c)-m), indsættes under EU-civilbeskyttelsesmekanismen, dækker Unionens finansielle bistand 100 % af driftsomkostningerne, jf. artikel 23, stk. 4b, andet afsnit, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.« |
(4) |
Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2022.
På Kommissionens vegne
Janez LENARČIČ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/836 af 20. maj 2021 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 185 af 26.5.2021, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 af 8. april 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU for så vidt angår rescEU-kapaciteter og om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU (EUT L 99 af 10.4.2019, s. 41).
(4) www.sanctionsmap.eu. Bemærk, at sanktionskortet er et IT-værktøj til identificering af sanktionsordningerne. Sanktionerne er indført ved retsakter, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT). I tilfælde af uoverensstemmelse har EUT forrang.
BILAG
I bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 tilføjes følgende afsnit 13:
»13. |
Kapaciteter til nødforsyning af energi
|
(1) Der skal som minimum garanteres selvforsyning i løbet af de første 96 timer af deployeringen, herunder via passende faciliteter og udstyr til opbevaring af brændstof på stedet.«
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/133 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1199
af 11. juli 2022
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 for så vidt angår harmoniserede standarder for elevatorer med skrånende bevægelsesbane og om berigtigelse af nævnte afgørelse for så vidt angår harmoniserede standarder for ståltove
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU (2) formodes elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag I til nævnte direktiv, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf. |
(2) |
Kommissionen anmodede ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 5884 (3) Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) (»anmodningen«) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/33/EU. Navnlig blev CEN anmodet om at revidere eksisterende harmoniserede standarder med henblik på at sikre, at de fortsat afspejler det generelt anerkendte tekniske niveau for at opfylde de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag I til direktiv 2014/33/EU, og, hvor det er relevant, også de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag I til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/42/EF (4), som anført i punkt 1.1 i bilag I til direktiv 2014/33/EU. |
(3) |
På grundlag af anmodningen reviderede CEN den harmoniserede standard EN 81-22:2014, hvis reference er offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 (5). Revisionen blev foretaget for at tilpasse nævnte standard til den retlige ramme i direktiv 2014/33/EU og for at øge retssikkerheden og klarheden ved at angive mere præcise oplysninger i bilag ZA og ved at indføre daterede normative referencer. Dette resulterede i vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 81-22:2021 om sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer med en skrånende bevægelsesbane til transport af personer og gods. Der blev ikke foretaget væsentlige tekniske ændringer af den harmoniserede standard EN 81-22:2014 som følge af denne revision. |
(4) |
Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt den harmoniserede standard EN 81-22:2021 er i overensstemmelse med anmodningen. |
(5) |
Den harmoniserede standard EN 81-22:2021 opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, den har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/33/EU. Referencen for nævnte standard bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. |
(6) |
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/33/EU. |
(7) |
For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/33/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for den harmoniserede standard EN 81-22:2021 medtages i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76. |
(8) |
Den harmoniserede standard EN 81-22:2021 erstatter den harmoniserede standard EN 81-22:2014. Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencen til den harmoniserede standard EN 81-22:2014 fra Den Europæiske Unions Tidende. Den harmoniserede standard EN 81-22: 2014 bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76. |
(9) |
Referencerne for de harmoniserede standarder EN 12385-3:2004+A1:2008, EN 12385-5:2002 og EN 13411-7:2006+A1:2008 om ståltove er i øjeblikket offentliggjort i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76. Ståltove er dog ikke sikkerhedskomponenter til elevatorer som omhandlet i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2014/33/EU, og derfor kan nævnte standarder ikke skabe en formodning om overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i nævnte direktiv. Det er derfor nødvendigt at berigtige gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 ved at lade nævnte referencer udgå af bilag I til nævnte afgørelse. |
(10) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed. |
(11) |
For at give producenterne tilstrækkelig tid til at forberede anvendelsen af den harmoniserede standard EN 81-22:2021 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for standarden EN 81-22:2014. |
(12) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på datoen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 berigtiges som anført i bilag II til nærværende afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Punkt 1) i bilag I anvendes fra den 12. januar 2024.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af. 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 251).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 5884 af 21. september 2016 om en standardiseringsanmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation for så vidt angår elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 af 26. januar 2021 om harmoniserede standarder for elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU (EUT L 27 af 27.1.2021, s. 20).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 foretages følgende ændringer:
1) |
Nummer 3 udgår. |
2) |
Følgende nummer 3a indsættes:
|
BILAG II
I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/76 udgår nummer 13, 14 og 16.
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/138 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/1200
af 11. juli 2022
om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 om hasteforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater
(meddelt under nummer C(2022) 5015)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, litra c), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Højpatogen aviær influenza (HPAI) er en infektiøs virussygdom hos fugle, og den kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen og eksporten til tredjelande. HPAI-virus kan inficere trækfugle, som så kan sprede disse virus over lange afstande under deres efterårs- og forårstræk. Forekomsten af HPAI-virus hos vilde fugle udgør derfor en vedvarende trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af disse virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller fugle i fangenskab. Ved udbrud af HPAI er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller fugle i fangenskab. |
(2) |
Ved forordning (EU) 2016/429 fastlægges der en ny lovgivningsramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. HPAI falder ind under definitionen af en listeopført sygdom i nævnte forordning, og sygdommen er omfattet af de sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler, der er fastsat deri. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer desuden forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme, herunder sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende HPAI. |
(3) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 (3) blev vedtaget inden for rammerne af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger over for udbrud af HPAI. |
(4) |
I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 skal de beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner, der oprettes af medlemsstaterne efter udbrud af HPAI i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. |
(5) |
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 blev for nylig ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1021 (4) efter nye udbrud af HPAI hos fjerkræ eller fugle i fangenskab i Nederlandene, som skulle afspejles i bilaget. |
(6) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1021 har Belgien underrettet Kommissionen om et udbrud af HPAI på en virksomhed, hvor der blev holdt fjerkræ eller fugle i fangenskab, i provinsen Vlaams-Brabant i den pågældende medlemsstat. |
(7) |
Endvidere har Nederlandene underrettet Kommissionen om et nyt udbrud af HPAI på en virksomhed, hvor der blev holdt fjerkræ eller fugle i fangenskab, i provinsen Noord-Holland i den pågældende medlemsstat. |
(8) |
De kompetente myndigheder i Belgien og Nederlandene har gennemført de nødvendige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbruddene. |
(9) |
Kommissionen har gennemgået de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er truffet af Belgien og Nederlandene, sammen med de pågældende medlemsstater, og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner i Belgien og Nederlandene, som de kompetente myndigheder i disse medlemsstater har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de virksomheder, hvor udbruddene af HPAI er blevet bekræftet. |
(10) |
I bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 er der for øjeblikke ikke opført nogen områder som beskyttelses- og overvågningszoner for Belgien. |
(11) |
For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med Belgien og Nederlandene, hurtigt at identificere de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet af disse medlemsstater i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, på EU-plan. |
(12) |
Derfor bør der opføres beskyttelses- og overvågningszoner for Belgien i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641. |
(13) |
Desuden bør de områder, der er opført for Nederlandene i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641, ændres. |
(14) |
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 bør således ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at tage hensyn til de beskyttelses- og overvågningszoner, der er behørigt oprettet af Belgien og Nederlandene i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, og varigheden af de foranstaltninger, der gælder heri. |
(15) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 bør derfor ændres. |
(16) |
Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredning af HPAI tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der ved nærværende afgørelse foretages af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641, får virkning snarest muligt. |
(17) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2022.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 af 16. april 2021 om hasteforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 134 af 20.4.2021, s. 166).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1021 af 27. juni 2022 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 om hasteforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 170 af 28.6.2022, s. 85).
BILAG
»BILAG
DEL A
Beskyttelseszoner i de berørte medlemsstater (*1), jf. artikel 1 og 2:
Medlemsstat: Belgien
|
Medlemsstat: Frankrig
|
Medlemsstat: Nederlandene
|
DEL B
Overvågningszoner i de berørte medlemsstater (*1), jf. artikel 1 og 3:
Medlemsstat: Belgien
|
Medlemsstat: Bulgarien
|
Medlemsstat: Tyskland
|
Medlemsstat: Frankrig
|
Medlemsstat: Ungarn
|
Medlemsstat: Nederlandene
|
DEL C
Supplerende restriktionszoner i de berørte medlemsstater (*1), jf. artikel 1 og 3a:
(*1) In accordance with the Agreement on the withdrawal of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland from the European Union and the European Atomic Energy Community, and in particular Article 5(4) of the Protocol on Ireland/Northern Ireland in conjunction with Annex 2 to that Protocol, for the purposes of this Annex, references to Member State include the United Kingdom in respect of Northern Ireland.