ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 247

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

50. årgang
20. oktober 2007


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Domstolen

2007/C 247/01

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
EUT C 235 af 6.10.2007

1

 

V   Udtalelser

 

RETLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2007/C 247/02

Sag C-285/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 14. juni 2007 — Ernst & Young Deutsche Allgemeine Treuhand AG mod Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

2

2007/C 247/03

Sag C-309/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 5. juli 2007 — Firma Baumann GmbH mod Land Hessen

2

2007/C 247/04

Sag C-318/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 11. juli 2007 — Hein Persche mod Finanzamt Lüdenscheid

3

2007/C 247/05

Sag C-326/07: Sag anlagt den 13. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

3

2007/C 247/06

Sag C-331/07: Sag anlagt den 16. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

4

2007/C 247/07

Sag C-336/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover (Tyskland) den 19. juli 2007 — Kabel Deutschland Vertrieb und Service GmbH & Co. KG mod Niedersächsische Landesmedienanstalt für privaten Rundfunk

5

2007/C 247/08

Sag C-343/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d'appello di Torino (Italien) den 25. juli 2007 — Bavaria NV og Bavaria Italia Srl mod Bayerischer Brauerbund eV

5

2007/C 247/09

Sag C-351/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale del Lazio (Italien) den 30. juli 2007 — CEPAV DUE — Consorzio ENI per l'Alta Velocità, Consorzio COCIV, Consorzio IRICAV DUE mod Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dei Trasporti e della Navigazione m.fl.

7

2007/C 247/10

Sag C-352/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — A. Menarini Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, F.I.R.M.A. Srl, Laboratori Guidotti SpA, Istituto Lusofarmaco d'Italia SpA, Malesi Istituto Farmacobiologico SpA, Menarini International Operations Luxembourg SA mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

7

2007/C 247/11

Sag C-353/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — Sanofi Aventis SpA mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

8

2007/C 247/12

Sag C-354/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — IFB Stroder Srl mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

9

2007/C 247/13

Sag C-355/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — Schering Plough SpA mod mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

10

2007/C 247/14

Sag C-356/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — Bayer SpA mod mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) og Ministero della Salute

11

2007/C 247/15

Sag C-357/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 31. juli 2007 — The Queen efter anmodning fra TNT Post UK Ltd mod The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs and Royal Mail Group Ltd

12

2007/C 247/16

Sag C-364/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikio Kerkyras (Grækenland) den 2. august 2007 — Spyridon Vasilakis m.fl. mod Dimos Kerkyras (Korfu kommune)

12

2007/C 247/17

Sag C-365/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 2. august 2007 — Simesa SpA mod Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

13

2007/C 247/18

Sag C-366/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 2. august 2007 — Abbott SpA mod Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

14

2007/C 247/19

Sag C-367/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 2. august 2007 — Baxter SpA mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

15

2007/C 247/20

Sag C-371/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 3. august 2007, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S mod Skatteministeriet

16

2007/C 247/21

Sag C-373/07 P: Appel iværksat den 3. august 2007 af Mebrom NV til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-216/05, Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

17

2007/C 247/22

Sag C-374/07 P: Appel iværksat den 3. august 2007 af Mebrom NV til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-198/05, Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

17

2007/C 247/23

Sag C-393/07: Sag anlagt den 9. august 2007 — Den Italienske Republik mod Europa-Parlamentet

18

2007/C 247/24

Sag C-395/07: Sag anlagt den 23. august 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

19

2007/C 247/25

Sag C-399/07: Sag anlagt den 28. august 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

19

2007/C 247/26

Sag C-412/07: Sag anlagt den 7. september 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

20

2007/C 247/27

Sag C-417/07: Sag anlagt den 11. september 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

20

2007/C 247/28

Sag C-190/06: Kendelse afsagt af Domstolen (Anden Afdeling) den 11. juli 2007 — Belgacom Mobile A/S mod Institut belge des services postaux et des télécommunications (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Bruxelles (Belgien))

20

2007/C 247/29

Sag C-330/06: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 26. april 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

21

2007/C 247/30

Sag C-51/07: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. maj 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

21

 

Retten i Første Instans

2007/C 247/31

Sag T-196/02: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — MTU Friedrichshafen mod Kommissionen (Statsstøtte — omstruktureringsstøtte — beslutning om pålæg af tilbagesøgning af uforenelig støtte — artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 — solidarisk hæftelse)

22

2007/C 247/32

Sag T-68/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Olympiaki Aeroporia Ypiresies mod Kommissionen (Statsstøtte — omstruktureringsstøtte ydet af Den Hellenske Republik til luftfartsselskabet Olympic Airways — beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning af den — misbrug af støtten — ny støtte — bevisbyrde — ret til at blive hørt — test vedrørende privat kreditor — faktisk vildfarelse — åbenbart urigtig bedømmelse — begrundelse — artikel 87, stk. 1, og artikel 87, stk. 3, litra c), EF)

22

2007/C 247/33

Sag T-259/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Nikolaou mod Kommissionen (Ansvar uden for kontrakt — undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af en dommer ved Revisionsretten — offentliggørelse af oplysninger — beskyttelse af personlige oplysninger — adgang til indsigt i sagsakterne og OLAF's rapport — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder — kausalitet — skade)

23

2007/C 247/34

Sag T-291/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Consorzio per la tutela del formaggio Grana Padano mod KHIM — Biraghi (GRANA BIRAGHI) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket GRANA BIRAGHI — beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen grana padano — ingen artsbetegnelse — artikel 142 i forordning (EF) nr. 40/94 — forordning (EØF) nr. 2081/92)

23

2007/C 247/35

Sag T-348/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Koninklijke Friesland Foods mod Kommissionen (Statsstøtte — nederlandsk skattestøtteordning — koncernselskabers internationale finansieringsaktiviteter — beslutning, hvorefter støtteordningen erklæres uforenelig med fællesmarkedet — overgangsbestemmelse — beskyttelse af den berettigede forventning — ligebehandlingsprincippet — formaliteten — søgsmålskompetence)

24

2007/C 247/36

Sag T-25/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Gonzàlez y Díez mod Kommissionen (Statsstøtte — støtte til dækning af ekstraordinære udgifter til omstrukturering — tilbagetrækning af en tidligere afgørelse — EKSF-traktatens udløb — Kommissionens kompetence — kontinuitet i Fællesskabernes retsorden — ingen tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — beskyttelse af den berettigede forventning — åbenbart urigtigt skøn)

24

2007/C 247/37

Sag T-36/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — API mod Kommissionen (Aktindsigt — indlæg indgivet af Kommissionen i forbindelse med sager, der verserer for Domstolen og Retten — beslutning om afslag på aktindsigt)

25

2007/C 247/38

Sag T-230/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Finland mod Kommissionen (EUGFL — Garantisektionen — kontrolordning vedrørende arealstøtte i visse regioner — udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering)

25

2007/C 247/39

Forenede sager T-239/04 og T-323/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Italien og Brandt Italia mod Kommissionen (Statsstøtte — lovgivning om uopsættelige foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen for virksomheder i vanskeligheder — beslutning om at erklære støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og pålæg om at tilbagesøge den allerede udbetalte støtte)

26

2007/C 247/40

Sag T-249/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Combescot mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — chikane — omsorgspligt — karriereudviklingsrapport for bedømmelsesåret 2001/2002 — annullationssøgsmål — manglende søgsmålskompetence — erstatningssøgsmål)

26

2007/C 247/41

Sag T-250/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Combescot mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — besættelse af stillingen som delegationschef i Colombia — afslag på ansøgning om ansættelse — annullationssøgsmål — manglende søgsmålskompetence — erstatningssøgsmål)

27

2007/C 247/42

Sag T-358/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Neumann mod KHIM (Form af et mikrofonhoved) (EF-varemærker — ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke med et mikrofonhoveds form — absolut registreringshindring — manglende fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

27

2007/C 247/43

Sag T-363/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Koipe mod KHIM — Aceites del Sur (La Española) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket La Española — indsigelse indgivet af indehaveren af de nationale varemærker og EF-varemærket Carbonell — afvisning af indsigelsen — dominerende bestanddele — lighed — risiko for forveksling — beføjelse til at omgøre en afgørelse)

28

2007/C 247/44

Sag T-448/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Trends (Voldgiftsbestemmelse — fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling samt demonstration — kontrakter vedrørende projekter inden for telematiksystemer af almen interesse — manglende bilag og manglende overholdelse af kontraktvilkår for en del af de anmeldte udgifter — tilbagebetaling af udbetalte beløb)

28

2007/C 247/45

Sag T-449/04: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Trends (Voldgiftsbestemmelse — andet rammeprogram for forskning og udvikling — kontrakter på området for informationsteknologi og telekommunikation i forbindelse med vejtransport — manglende bilag for en del af de anmeldte udgifter — ophævelse af kontrakter — kontrakter der er udløbet)

29

2007/C 247/46

Sag T-30/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Prym og Prym Consumer mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — Det europæiske marked for syartikler (nåle) — opdeling af produktmarkeder — opdeling af det geografiske marked — bøde — retningslinjer for beregningen af bøder — begrundelsespligt — overtrædelsens grovhed og varighed — samarbejdsmeddelelsen)

29

2007/C 247/47

Sag T-36/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Coats Holdings og Coats mod Kommissionen (Konkurrence — karteller — Det europæiske marked for syartikler (nåle) — opdeling af produktmarkeder — opdeling af geografisk marked — bevisbedømmelse — deltagelse i møder — trepartsaftale — bøde — overtrædelsens grovhed og varighed — formildende omstændigheder)

30

2007/C 247/48

Sag T-60/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — UFEX m.fl. mod Kommissionen (Konkurrence — misbrug af dominerende stilling — markedet for internationale kurertjenester — beslutning om afvisning af klage — en EF-retsinstans' annullation af beslutningen om afvisning af klagen — revurdering og ny afvisning af klagen — offentlig virksomhed)

30

2007/C 247/49

Sag T-243/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Grækenland mod Kommissionen (EUGFL — garantisektionen — udgifter, som er udelukket fra EF-finansiering — markafgrøder — olivenolie — finanskontrol — 24 måneders frist)

31

2007/C 247/50

Sag T-304/05: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Cain Cellars mod KHIM (pentagonformet firgurmærke) (EF-varemærker — ansøgning om et pentagonformet EF-figurmærke — absolut registreringshindring — manglende fornødent særpræg — tegnet er enkelt)

31

2007/C 247/51

Sag T-140/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Philip Morris Products mod KHIM (en cigaretpakkes form) (EF-varemærker — ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke — en cigaretpakkes form — afslag på registrering — absolut registreringshindring — manglende fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

32

2007/C 247/52

Sag T-141/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Glaverbel mod KHIM (en glasoverflades struktur) (EF-varemærker — ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en glasoverflades tekstur — absolut registreringshindring — manglende bevis for fornødent særpræg opnået ved brug)

32

2007/C 247/53

Sag T-164/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — ColArt/Americas mod KHIM (BASICS) (EF-varemærker — ansøgning om BASICS som EF-ordmærke — absolutte registreringshindringer — mangel på fornødent særpræg — beskrivende varemærke — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 — fornødent særpræg opnået ved brug — artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94)

33

2007/C 247/54

Sag T-184/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Internet Commerce Network og Dane-Elec Memory (Voldgiftsbestemmelse — kontrakt indgået i forbindelse med et særprogram om informationsteknologi (Crossmarc-projektet) — manglende opfyldelse af kontrakten — tilbagebetaling af forskud, der er udbetalt af Fællesskabet — bankgaranti for kontraktlige forpligtelser — udeblivelsesdom)

33

2007/C 247/55

Sag T-20/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Chatziioannidou (Appel — personalesag — tjenestemænd — pensioner — annullation i første instans af Kommissionens afgørelser vedrørende beregning af pensionsgivende tjenesteår — overførsel af nationale pensionsrettigheder)

34

2007/C 247/56

Sag T-186/05: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 29. august 2007 — SELEX Sistemi Integrati mod Kommissionen (Erstatningssøgsmål — ansvar uden for kontraktforhold — konkurrence — beslutning fra Kommissionen om afvisning af en klage i medfør af artikel 82 EF — søgsmålet skal dels åbenbart afvises, og er dels åbenbart retligt ugrundet — spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk er lidt en skade)

34

2007/C 247/57

Sag T-46/06: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 28. august 2007 — Galileo Lebensmittel mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — implementering af topdomænet .eu — registrering af domænenavnet galileo.eu — brug forbeholdt Fællesskabets institutioner, organer og agenturer — søgsmålskompetence — formaliteten)

35

2007/C 247/58

Sag T-301/07: Sag anlagt den 5. august 2007 — Lumenis mod KHIM (FACES)

35

2007/C 247/59

Sag T-310/07: Sag anlagt den 17. august 2007 — gardeur mod KHIM — Blue Rose (g)

36

2007/C 247/60

Sag T-318/07: Sag anlagt den 28. august 2007 — National Association of Licensed Opencast Operators mod Kommissionen

36

2007/C 247/61

Sag T-320/07: Sag anlagt den 24. august 2007 — Jones m.fl. mod Kommissionen

37

2007/C 247/62

Sag T-324/07: Sag anlagt den 28. august 2007 — Plant m.fl. mod Kommissionen

38

2007/C 247/63

Sag T-326/07: Sag anlagt den 30. august 2007 — Cheminova m.fl. mod Kommissionen

38

2007/C 247/64

Sag T-327/07: Sag anlagt den 29. august 2007 — Patrick Holding mod KHIM — Cassera (PATRICK EXCLUSIVE)

39

2007/C 247/65

Sag T-329/07: Sag anlagt den 3. september 2007 — UPS Europe og UPS Deutschland mod Kommissionen

39

2007/C 247/66

Sag T-331/07: Sag anlagt den 7. september 2007 — Chupa Chups mod Kommissionen

40

2007/C 247/67

Sag T-300/04: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 6. september 2007 — easyJet mod Kommissionen

41

2007/C 247/68

Sag T-220/06: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2007 — JAKO-O mod KHIM — P.I. Fashion (JAKO-O)

41

 

Retten for EU-Personalesager

2007/C 247/69

Sag F-68/07: Sag anlagt den 6. juli 2007 — Gering mod Europol

42

2007/C 247/70

Sag F-78/07: Sag anlagt den 27. juli 2007 — Boudova m.fl. mod Kommissionen

42

2007/C 247/71

Sag F-81/07: Sag anlagt den 6. august 2007 — Barbin mod Parlamentet

43

2007/C 247/72

Sag F-86/07: Sag anlagt den 25. august 2007 — Marcuccio mod Kommissionen

44

2007/C 247/73

Sag F-87/07: Sag anlagt den 31. august 2007 — Marcuccio mod Kommissionen

45

 

Berigtigelser

2007/C 247/74

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-263/07 (EUT C 223 af 22.9.2007 s. 12)

46

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Domstolen

20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/1


(2007/C 247/01)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 235 af 6.10.2007

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 223 af 22.9.2007

EUT C 211 af 8.9.2007

EUT C 183 af 4.8.2007

EUT C 170 af 21.7.2007

EUT C 155 af 7.7.2007

EUT C 140 af 23.6.2007

Teksterne er tilgængelige i:

 

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu


V Udtalelser

RETLIGE PROCEDURER

Domstolen

20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 14. juni 2007 — Ernst & Young Deutsche Allgemeine Treuhand AG mod Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

(Sag C-285/07)

(2007/C 247/02)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ernst & Young Deutsche Allgemeine Treuhand AG

Sagsøgt: Finanzamt Stuttgart-Körperschaften

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 8, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 (1) til hinder for skattelovgivning i en medlemsstat, hvorefter det i forbindelse med, at selskabsandele i et EU-kapitalselskab indskydes i et andet EU-kapitalselskab, kun er muligt for den indskydende part at videreføre den bogførte værdi af de indskudte selskabsandele, hvis det modtagende kapitalselskab på sin side har ansat de indskudte andele til den bogførte værdi (såkaldt »dobbelt tilknytning til den bogførte værdi« (»doppelte Buchwertverknüpfung«))?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er førnævnte retsstilling i strid med artikel 43 EF og artikel 56 EF, selv om kravet om den såkaldte dobbelte tilknytning til den bogførte værdi også gælder, når selskabsandele i et kapitalselskab indskydes i et ubegrænset skattepligtigt kapitalselskab?


(1)  EFT L 225, s. 1.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 5. juli 2007 — Firma Baumann GmbH mod Land Hessen

(Sag C-309/07)

(2007/C 247/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Hessischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Firma Baumann GmbH

Sagsøgt: Land Hessen

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er den nationale lovgiver ved anvendelsen af de muligheder, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv af 29. januar 1985, som ændret ved Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996, og i bilag A, Kapitel I, nr. 4, litra a), om forhøjelse af de faste beløb for en given virksomhed, og nr. 4, litra b), om opkrævning af en afgift, som svarer til de faktiske omkostninger, strengt bundet af den i bilag A, Kapitel I, nr. 1 og nr. 2a, fastsatte afgiftsstruktur (inddelt efter dyreart, unge/voksne dyr, slagtevægt osv.), eller har den nationale lovgiver en mulighed for ved fastsættelsen af afgiftssatsen at differentiere mellem undersøgelser af slagteenheder i store slagterivirksomheder og øvrige undersøgelser, og derudover også inden for disse to grupper at foretage en degressiv graduering af afgiftssatsen efter antallet af foretagne slagtninger af de forskellige dyrearter alene under forudsætning af, at dette svarer til de faktiske omkostninger?

2)

Kan den nationale lovgiver på baggrund af de ovennævnte regler, for så vidt angår slagtninger, der finder sted uden for almindelige slagtetider på ejerens foranledning, opkræve et procenttillæg til den afgift, der opkræves for undersøgelserne i forbindelse med slagtningen inden for normale slagtetider, hvis det svarer til de faktiske omkostninger, eller skal disse omkostninger indeholdes i den faste (forhøjede) afgift for alle afgiftspligtige?


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/3


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 11. juli 2007 — Hein Persche mod Finanzamt Lüdenscheid

(Sag C-318/07)

(2007/C 247/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hein Persche

Sagsøgt: Finanzamt Lüdenscheid

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter reglerne om de frie kapitalbevægelser (artikel 56 EF) genstandsgaver skænket af en borger i en medlemsstat i form af genstande til daglig brug, til institutioner, som har hjemsted i en anden medlemsstat og ifølge de dér gældende regler er anerkendt som almennyttige?

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, spørges:

Er det — under hensyntagen til skattemyndighedernes pligt til at verificere de skattepligtiges erklæringer og under hensyntagen til grundsætningen om proportionalitet (artikel 5, stk. 3, EF) — i strid med de frie kapitalbevægelser (artikel 56 EF), såfremt der ifølge en medlemsstats retsregler alene indrømmes skattebegunstigelser i forbindelse med gaver til almennyttige institutioner, såfremt disse er etableret i den pågældende medlemsstat?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, spørges:

Medfører direktiv 77/799/EØF en pligt for skattemyndighederne i en medlemsstat, med henblik på opklaring af faktiske forhold, som består i en anden medlemsstat, til at begære hjælp fra en anden medlemsstats forvaltningsmyndigheder, eller kan den skattepligtige henvises til at bære en opklaringsbyrde (objektiv bevisbyrde) ifølge hjemstatens procedureregler, når der er tale om faktiske forhold i udlandet?


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/3


Sag anlagt den 13. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-326/07)

(2007/C 247/05)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Pignataro-Nolin og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF og 56 EF, idet den har indført sådanne bestemmelser som dem i artikel 1, stk. 2, i dekret af 10. juni 2004 fra ministerrådets præsident i definitionen af kriterierne for de særlige beføjelser, som følger af artikel 2 i lovdekret nr. 332 af 31. maj 1994, som med visse ændringer er konverteret til lov nr. 474 af 30. juli 1994, som ændret ved artikel 4, stk. 227, litra a), b) og c), i finanslov nr. 350/2004.

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen finder, at kriterierne i artikel 1, stk. 2, i dekret af 10. juni 2004 om de særlige beføjelser, som er omfattet af artikel 4, stk. 227, litra a), b) og c), i lov nr. 350/2004, ikke er tilstrækkelig specifikke eller præcise til, at en investor fra andre medlemsstater kan vide, hvornår de i artikel 4, stk. 227, litra a), b) og c), i lov nr. 350/2004 omhandlede særlige beføjelser udøves.

De i litra a), b) og c), omhandlede særlige beføjelser består i at kunne modsætte sig, at investorer erhverver kapitalandele, der svarer til mindst 5 % af stemmeretten eller den af økonomi- og finansministeren fastsatte lavere procentsats, og at aktionærer, som besidder mindst 5 % af stemmerettighederne eller den af økonomi- og finansministeren fastsatte lavere procentsats, indgår overenskomster og aftaler, og i vetoret ved beslutninger om opløsning af selskabet, overførsel af virksomheden, fusion, spaltning, flytning af hjemsted til udlandet eller ændring af selskabets formål. Disse kriterier finder anvendelse på alle de sektorer, som er nævnt i lovens artikel 4, stk. 227, første afsnit (forsvar, transport, telekommunikation, energikilder og andre offentlige tjenesteydelser).

Henset til Domstolens praksis (sag C-463/00, Kommissionen mod Spanien, sag C-483/99, Kommissionen mod Frankrig, sag C-503/99, Kommissionen mod Belgien og de forenede sager C-282/04 og C-293/04, Kommissionen mod Nederlandene) finder Kommissionen, at de omhandlede bestemmelser går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå de mål af almen interesse, som fremgår af artikel 1, stk. 2, i dekret af 10. juni 2004, og at de er i strid med artikel 56 EF og 43 EF. Kommissionen finder, at inden for regulerede sektorer, såsom energi, gas og telekommunikation, kan de tilsigtede mål, nemlig beskyttelse af medlemsstatens vitale interesser, opnås gennem vedtagelse af mindre restriktive foranstaltninger, såsom direktiv 2003/54/EF (1) og direktiv 2003/55/EF (2) eller direktiv 2002/21/EF (3) eller direktiv 2002/19/EF (4), 2002/20/EF (5), 2002/22/EF (6) og 2002/58/EF (7). Kommissionen er af den opfattelse, at disse bestemmelser skal sikre beskyttelsen af den nationale minimumsforsyning, og at der ikke er nogen årsagsforbindelse mellem nødvendigheden af at sikre energiforsyningerne, leveringen af offentlige tjenesteydelser og kontrollen af ejerskabet eller virksomhedens drift.


(1)  EUT L 176, s. 37.

(2)  EUT L 176, s. 57.

(3)  EFT L 108, s. 33.

(4)  EFT L 108, s. 7.

(5)  EFT L 108, s. 21.

(6)  EFT L 108, s. 51.

(7)  EFT L 201, s. 37.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/4


Sag anlagt den 16. juli 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-331/07)

(2007/C 247/06)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Tserepa-Lacombe og F. Erlbacher)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Hellenske Republik ved ikke at have truffet alle de nødvendige foranstaltninger til at udbedre den alvorlige mangel på personale ansvarlig for gennemførelsen af veterinærkontrollen i Grækenland med en heraf følgende eventuel skade for en korrekt og effektiv anvendelse af Fællesskabets veterinærbestemmelser har tilsidesat forpligtelser, som påhviler staten i henhold til nævnte bestemmelser.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har i nærværende sag nedlagt påstand om, at det fastslås, at Den Hellenske Republik ved ikke at have truffet de nødvendige administrative foranstaltninger til at efterkomme forpligtelsen i artikel 4, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EFT L 165 af 30.4.2004, s. 1, som ændret i EFT L 191 af 28.5.2004, s. 1, herefter »forordning (EF) nr. 882/2004«) samt forpligtelsen til at råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere med passende kvalifikationer og erfaringer, der effektivt og hensigtsmæssigt kan udføre offentlig kontrol samt forpligtelsen i Fællesskabets veterinærbestemmelser vedrørende finansiering af det personale, der er nødvendigt for at gennemføre den fastsatte veterinære kontrol, har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til nævnte bestemmelser.

Kommissionen har anført, at Fællesskabets veterinærbestemmelser pålægger medlemsstaterne at sikre gennemførelsen af et betydeligt antal inspektioner og kontrol vedrørende anvendelsen af betingelserne og kravene i nævnte ordning. Således bestemmes det bl.a. i artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 882/2004, at medlemsstaterne skal have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med passende kvalifikationer og erfaringer med henblik på at udføre veterinærkontrol. Desuden foreskriver adskillige bestemmelser enten udtrykkeligt gennemførelsen af bestemte veterinærkontroller, hvori det angives, hvorledes disse skal foregå, eller angiver betingelser eller krav, som forudsætter eksistensen af veterinærkontrol.

Kommissionen har under henvisning til et betydeligt antal rapporter fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet anført, at Den Hellenske Republik ved udløbet af fristen i Kommissionens begrundede udtalelse og efterfølgende og trods visse anstrengelser fra de græske myndigheders side, ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at udbedre de forhold, som forholdes den. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har siden 1998 gennemført adskillige inspektioner i Grækenland, under hvilket det har kunnet fastslå forekomsten af utilstrækkeligt personale i de tjenester, der er ansvarlige for gennemførelsen af den offentlige kontrol, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne, og på alle administrative niveauer. De fastslåede mangler var så alvorlige, at ifølge Kommissionens eksperter, kunne den nødvendige offentlige kontrol til sikring af en effektiv gennemførelse til sikring af fællesskabsbestemmelserne vedrørende dyrebeskyttelse ikke gennemføres, og programmerne, der tilsigtede at hindre og udrydde dyresygdomme er ikke blevet fuldført og beskyttelsesbestemmelserne af dyrenes adfærd ikke overholdt.

Hovedparten af de henstillinger, som blev rettet til de græske myndigheder, er ikke blevet gennemført eller er kun ufuldstændigt gennemført. Desuden giver de udsendte eksperters rapporter et særdeles problemfyldt billede af gennemførelsen af den officielle kontrol i Grækenland.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Hannover (Tyskland) den 19. juli 2007 — Kabel Deutschland Vertrieb und Service GmbH & Co. KG mod Niedersächsische Landesmedienanstalt für privaten Rundfunk

(Sag C-336/07)

(2007/C 247/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Hannover

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kabel Deutschland Vertrieb und Service GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Niedersächsische Landesmedienanstalt für privaten Rundfunk

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er en bestemmelse som § 37, stk. 1, i medieloven for Niedersachsen forenelig med artikel 31, stk. 1, i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF, når en kabelnetudbyder bliver tvunget til på over halvdelen af de faste analogt anvendelige kanaler i sine net at give adgang for programmer, der — ganske vist ikke dækkende for hele Land Niedersachsen — allerede er udsendt via det jordbaserede DVB-T-Standard?

2)

Er en bestemmelse som § 37, stk. 1, i medieloven for Niedersachsen forenelig med artikel 31, stk. 1, i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF, når en kabelnetudbyder bliver tvunget til også at give adgang for fjernsynsprogrammer i sine analoge kabelnet til de dele af Land Niedersachsen, hvor slutbrugeren af kablet i hvert fald ved hjælp af en jordbaseret antenne og en dekoder også vil være i stand til at modtage de samme fjernsynsprogrammer via det jordbaserede DVB-T-Standard?

3)

Skal »tv-tjenester« som udtrykket er anvendt i artikel 31, stk. 1, i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF forstås som også omfattende en udbyder af medietjenester respektive telemedier, f.eks. teleshopping?

4)

Er en bestemmelse som § 37, stk. 1, i i medieloven for Niedersachsen forenelig med artikel 31, stk. 1, i forsyningspligtdirektivet 2002/22/EF, når de kompetente nationale myndigheder i tilfælde af mangel på kanaler må fastlægge en rækkefølge for ansøgere, der medfører en fuld belægning af de kanaler, som kabelnetudbyderen har til rådighed?


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d'appello di Torino (Italien) den 25. juli 2007 — Bavaria NV og Bavaria Italia Srl mod Bayerischer Brauerbund eV

(Sag C-343/07)

(2007/C 247/08)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d'appello di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bavaria NV og Bavaria Italia srl

Sagsøgt: Bayerischer Brauerbund eV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28. juni 2001 (1) ugyldig, eventuelt også som følge af andre retsakters ugyldighed, som følge af:

Tilsidesættelse af generelle principper

fordi artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2081/1992 (2) sammenholdt med bilag I til samme forordning er ugyldig, for så vidt som den tillader registrering af »geografiske betegnelser for øl«, uanset at øl er en alkoholholdig drikkevare, der (fejlagtigt) er opført i bilag I under de »levnedsmidler«, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, og øl ikke er omfattet af de »landbrugsvarer«, der er opregnet i bilag I til EF-traktaten, og i artikel 32 EF og artikel 37 EF, som Rådet har anvendt som hjemmel for vedtagelsen af forordning nr. 2081/92

fordi artikel 17 i forordning nr. 2081/1992 er ugyldig, for så vidt som der er indført en forenklet registreringsprocedure med den virkning, at eventuelle berørte producenters rettigheder i vidt omfang begrænses eller tilsidesættes, da bestemmelsen ikke indeholder nogen indsigelsesret, hvilket indebærer en klar tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed og retssikkerhed, navnlig henset til det komplicerede forløb forud for registreringen af »Bayerisches Bier« som beskyttet geografisk betegnelse, der har strakt sig over mere end syv år, nemlig fra 1994 til 2001, og til den udtrykkelige anerkendelse heraf i betragtning 13 til forordning nr. 692/2003 (EF) (3), hvis artikel 15 ophævede artikel 17 i forordning nr. 2081/1992.

Tilsidesættelse af de formelle betingelser

fordi betegnelsen »Bayerisches Bier« ikke opfylder betingelserne i artikel 17 i forordning nr. 2081/1992 for at kunne registreres efter den i bestemmelsen omhandlede forenklede procedure, idet denne betegnelse på det tidspunkt, hvor registreringsansøgningen blev indgivet, hverken var en »ved lov beskyttet betegnelse« eller »en hævdvunden betegnelse« i Tyskland

fordi spørgsmålet om, hvorvidt kravene for registreringen af betegnelsen »Bayerisches Bier« var opfyldt, hverken blev behørigt undersøgt af den tyske regering, før den indgav registreringsansøgningen til Kommissionen, eller af Kommissionen selv, efter at den havde modtaget ansøgningen, i strid med EF-Domstolens praksis (dom af 6.12.2001, sag C-269/99, Kuhre Spreewalder Gurken)

fordi ansøgningen om registrering af betegnelsen »Bayerisches Bier« ikke blev fremsat i tide af den tyske regering, hvilket fremgår af artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 2081/1992 (inden 6 måneder efter forordningens ikrafttræden, hvilket var den 24.7.1993), eftersom den ansøgning, der oprindeligt blev fremsat af ansøgeren omfattede otte forskellige betegnelser med mulighed for yderligere ubegrænsede variationer, der først flettedes sammen til den aktuelle betegnelse »Bayerisches Bier«, efter fristen den 24. januar 1994 for længst var udløbet.

Manglende opfyldelse af de materielle betingelser

fordi betegnelsen »Bayerisches Bier« ikke opfylder de materielle betingelser, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2081/1992, for at kunne registreres som beskyttet geografisk betegnelse, henset til at betegnelsen har karakter af artsbetegnelse, der historisk set har været brugt om øl, der er blevet fremstillet efter en særlig fremstillingsmetode, der havde sit udspring i Bayern i det nittende århundrede, og som senere blev udbredt til resten af Europa og hele verden (den såkaldte »bayerske metode« med lav gæring), og som også den dag i dag på visse sprog (dansk, svensk, finsk) anvendes som artsbetegnelse for øl, og som under alle omstændigheder nu om dage højst som artsbetegnelse kan betegne en hvilken som helst af de mange og forskellige typer »øl, der er fremstillet i den tyske delstat Bayern«, uden at der kan påvises nogen »direkte sammenhæng« (dom af 7.11.2000, sag C-312/98, Warsteiner) mellem på den ene side produktets (øl) nærmere kvalitet, omdømme eller et andet kendetegn, og på den anden side dets bestemte geografiske oprindelse (Bayern), eller at der foreligger et sådant »undtagelsestilfælde«, som kræves efter den nævnte bestemmelse for at tillade registrering af en geografisk betegnelse, der omfatter navnet på et land

fordi betegnelsen »Bayerisches Bier« som beskrevet ovenfor er en »artsbetegnelse«, som ikke kan registreres i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 2081/92

fordi betegnelsen »Bayerisches Bier« ikke burde være blevet registreret i medfør af artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 2081/1992, eftersom »Bayerisches Bier«, henset til Bavaria varemærkernes »omdømme og anseelse og varigheden af deres anvendelse«»vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse«?

2)

Subsidiært, for det tilfælde at Domstolen skulle afvise spørgsmål 1) eller finde det ugrundet, ønskes oplyst, om Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28. juni 2001 skal fortolkes således, at den deri indeholdte anerkendelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Bayerisches Bier« ikke er til hinder for gyldigheden og brugen af en tredjemands allerede eksisterende varemærker, som indeholder ordet »Bavaria«?


(1)  EUT L 182, s. 3.

(2)  EUT L 208, s. 1.

(3)  EUT L 99, s. 1.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale amministrativo regionale del Lazio (Italien) den 30. juli 2007 — CEPAV DUE — Consorzio ENI per l'Alta Velocità, Consorzio COCIV, Consorzio IRICAV DUE mod Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dei Trasporti e della Navigazione m.fl.

(Sag C-351/07)

(2007/C 247/09)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale amministrativo regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Consorzio CEPAV DUE — Consorzio ENI per l'Alta Velocità, Consorzio COCIV, Consorzio IRICAV DUE

Sagsøgte: Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dei Trasporti e della Navigazione m.fl.

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 12 i lovdekret nr. 7 af 31. januar 2007, efter ændring artikel 13 i lov nr. 40 af 2. april 2007 i det omfang den medfører en tilbagekaldelse af de koncessionskontrakter, der er indgået i forbindelse med anlæggelsen af de deri angivne højhastighedsstrækninger, således at retsvirkningerne af tilbagekaldelsen tillige omfatter de aftaler, der er indgået med hovedentreprenørerne, og i det omfang den begrænser den erstatning, som disse er berettiget til i henhold til stk. 8q, i strid med artikel 43 EF, 49 EF og 56 EF samt med de fællesskabsretlige principper om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning, således som anført i punkt 5 (i forelæggelsesafgørelsen)?


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — A. Menarini Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, F.I.R.M.A. Srl, Laboratori Guidotti SpA, Istituto Lusofarmaco d'Italia SpA, Malesi Istituto Farmacobiologico SpA, Menarini International Operations Luxembourg SA mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

(Sag C-352/07)

(2007/C 247/10)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A. Menarini Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, F.I.R.M.A. Srl, Laboratori Guidotti SpA, Istituto Lusofarmaco d'Italia SpA, Malesi Istituto Farmacobiologico SpA og Menarini International Operations Luxembourg SA

Sagsøgte: Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/8


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — Sanofi Aventis SpA mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

(Sag C-353/07)

(2007/C 247/11)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sanofi Aventis SpA

Sagsøgt: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal betingelserne om anvendelse af objektive og gennemsigtige kriterier, som muliggør en kontrol med de foranstaltninger, der er vedtaget af de kompetente myndigheder på området (for perioden indtil den 31.12.2006) og af lovgiver (fra 1.1.2007) anses for at være fuldt ud opfyldt, såfremt angivelserne vedrører krav til det loft for udgifterne til lægemidler, som hver enkelt medlemsstat er kompetent til at fastlægge, og begrænsningen af disse udgifter, og navnlig data angående de samlede udgifter inden for sundhedssektoren, eller nærmere bestemt kun udgifterne til lægemidler?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/9


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — IFB Stroder Srl mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

(Sag C-354/07)

(2007/C 247/12)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: IFB Stroder Srl

Sagsøgt: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — Schering Plough SpA mod mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

(Sag C-355/07)

(2007/C 247/13)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Schering Plough SpA

Sagsøgte: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 31. juli 2007 — Bayer SpA mod mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) og Ministero della Salute

(Sag C-356/07)

(2007/C 247/14)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bayer SpA

Sagsøgte: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) og Ministero della Salute

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 31. juli 2007 — The Queen efter anmodning fra TNT Post UK Ltd mod The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs and Royal Mail Group Ltd

(Sag C-357/07)

(2007/C 247/15)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TNT Post UK Ltd

Sagsøgt: The Commissioners of Her Majesty's Revenue & Customs

Procesdeltager: Royal Mail Group Ltd

Præjudicielle spørgsmål

1.

a)

Hvorledes skal begrebet »det offentlige postvæsen« i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), i sjette momsdirektiv (direktiv 77/388/EØF) (1) [nu artikel 132, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112] (2) fortolkes?

b)

Har det betydning for fortolkningen af dette begreb, at posttjenesterne i en medlemsstat er blevet liberaliseret, at der ikke er eneret til nogen tjeneste i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Rådets direktiv 97/67/EF (3), som ændret, og at der findes én udpeget befordringspligtig virksomhed, hvis navn er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med samme direktiv (som f.eks. Royal Mail i Det Forenede Kongerige)?

c)

Omfatter begrebet »det offentlige postvæsen« under omstændigheder som dem, der foreligger i denne sag (anført i spørgsmål 1b)

i)

kun medlemsstatens ene, udpegede befordringspligtige virksomhed (som f.eks. Royal Mail i Det Forenede Kongerige) eller

ii)

også en privat postvirksomhed (som f.eks. TNT Post)?

2.

Skal sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a) [nu artikel 132, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/112], under omstændigheder som de foreliggende fortolkes således, at bestemmelsen pålægger eller tillader en medlemsstat at momsfritage alle posttjenester præsteret af »det offentlige postvæsen«?

3.

Hvis medlemsstaterne kan eller skal fritage nogle af, men ikke alle de tjenester, som præsteres af »det offentlige postvæsen«, efter hvilke kriterier skal det da afgøres, om en tjeneste skal fritages?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, EFT L 145, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EUT L 347, s. 1.

(3)  Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.12.1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, EFT L 15, s. 14.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikio Kerkyras (Grækenland) den 2. august 2007 — Spyridon Vasilakis m.fl. mod Dimos Kerkyras (Korfu kommune)

(Sag C-364/07)

(2007/C 247/16)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikio Kerkyras

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Spyridon Vasilakis m.fl.

Sagsøgt: Dimos Kerkyras (Korfu kommune)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal de nationale retter — så vidt muligt — fortolke den nationale ret i overensstemmelse med et direktiv, som efter fristens udløb er gennemført i national ret, fra (a) det tidspunkt, hvor direktivet trådte i kraft, eller (b) det tidspunkt, hvor fristen for direktivets gennemførelse i national ret udløb, eller (c) det tidspunkt, hvor de nationale gennemførelsesbestemmelser trådte i kraft?

2)

Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af EFS, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70/EF (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43), fortolkes således, at en objektiv omstændighed som begrundelse for vedvarende fornyelser eller indgåelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, ud over de omstændigheder, som hænger sammen med arbejdets natur, art og karakteristika eller andre lignende omstændigheder, kan være den omstændighed alene, at indgåelsen af en tidsbegrænset kontrakt kræves i henhold til en lovbestemmelse eller administrativ bestemmelse?

3)

Kan § 5, stk. 1 og 2, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af EFS, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70/EF (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43), fortolkes således, at nationale bestemmelser, i henhold til hvilke tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller -forhold kun anses for at være »på hinanden følgende«, når der ikke er mere end tre (3) måneder imellem dem, og den formodning til fordel for arbejdstageren, som de indfører, for at flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold kan anerkendes som tidsubegrænsede, skal være baseret på ovennævnte betingelse, ikke må finde anvendelse.

4)

Er forbuddet mod ændring af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede kontrakter i artikel 21 i lov nr. 2190/1994 foreneligt med EF-rettens effektivitetsprincip og formålet med § 5, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af EFS, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70/EF (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43), når disse ansættelseskontrakter ganske vist indgås for et begrænset tidsrum til dækning af akutte eller sæsonbestemte behov hos arbejdsgiveren, men har til formål at dække dennes faste og varige behov?

5)

Er den omstændighed, at en uafhængig administrativ myndighed, Anotato Symvoulio Epilogis Prosopikou (A.S.E.P., »det øverste personaleansættelsesråd«) i henhold til en national bestemmelse til gennemførelse af nævnte direktiv træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt der er mulighed for at ændre tidsbegrænsede kontrakter til tidsubegrænsede kontrakter eller ej, forenelig med EF-rettens effektivitetsprincip og formålet med § 5, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af EFS, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70/EF (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43)?


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 2. august 2007 — Simesa SpA mod Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

(Sag C-365/07)

(2007/C 247/17)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Simesa SpA

Sagsøgte: Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 2. august 2007 — Abbott SpA mod Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

(Sag C-366/07)

(2007/C 247/18)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Abbott SpA

Sagsøgte: Ministero della Salute og Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) den 2. august 2007 — Baxter SpA mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

(Sag C-367/07)

(2007/C 247/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Baxter SpA

Sagsøgte: Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA) m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Bestemmelserne i artikel 2 og 3 (1) regulerer forholdet mellem de offentlige myndigheder i en medlemsstat og medicinalfirmaerne — idet fastsættelsen af prisen på et lægemiddel eller forhøjelsen heraf foretages på grundlag af firmaernes oplysninger, men under forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, dvs. på grundlag af en dialog mellem medicinalfirmaerne og de myndigheder, som har til opgave at overvåge udgifterne på lægemidler — hvorimod [direktivets] artikel 4, stk. 1, regulerer det tilfælde, hvor der indføres »et prisstop for alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler«, hvilket prisstop anses for en generel foranstaltning, som den pågældende medlemsstat skal undersøge mindst én gang årligt på grundlag af de nationaløkonomiske forhold i medlemsstaten, med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt prisstoppet kan opretholdes.

Ifølge denne bestemmelse har de kompetente myndigheder en frist på 90 dage, inden for hvilken de skal give meddelelse om de eventuelle prisforhøjelser eller -nedsættelser.

I den forbindelse ønsker retten et svar på følgende spørgsmål: »Skal udtrykket i denne bestemmelse de eventuelle [pris]nedsættelser« fortolkes således, at der ud over den generelle foranstaltning, som et prisstop for alle eller bestemte kategorier af lægemidler består af, kan anvendes en anden generel foranstaltning i form af en nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, eller sigter udtrykket »eventuelle prisnedsættelser« kun til de lægemidler, som i forvejen er omfattet af prisstoppet?

2)

Kan bestemmelsen i artikel 4, stk. 1 [i direktiv 89/105], hvorefter de kompetente myndigheder i en medlemsstat, når der er indført et prisstop, mindst én gang årligt er forpligtet til at undersøge, om de nationaløkonomiske forhold gør det berettiget at opretholde prisstoppet, fortolkes således, at det er muligt i det tilfælde, hvor det, som svar på det første spørgsmål, er lovligt at nedsætte priserne, at anvende en sådan foranstaltning flere gange i løbet af et år og gentage dette over flere år (fra 2002 til 2010)?

3)

Er det ifølge artikel 4 [i direktiv 89/105] — når denne fortolkes ud fra det hensyn, at foranstaltningerne for priskontrol med lægemidler primært har til formål at »fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser« og hensynet til at undgå, at »foranstaltningerne er forskellige, [hvilket] kan […] hindre eller fordreje handelen med lægemidler inden for Fællesskabet« — foreneligt med Fællesskabets bestemmelser at vedtage foranstaltninger med henvisning til udgifternes omfang, når disse kun skønnes og ikke fastslås (spørgsmålet vedrører begge tilfælde)?

4)

Skal kravene vedrørende overholdelsen af udgiftslofterne for lægemidler, som hver enkelt medlemsstat har kompetence til at fastsætte, udelukkende have direkte sammenhæng med udgifterne til lægemidler, eller har medlemsstaterne også skønsmæssig beføjelse til at tage hensyn til data vedrørende andre udgifter inden for sundhedssektoren?

5)

Skal de principper om gennemsigtighed og de pågældende virksomheders deltagelse i beslutningerne om prisstop eller en generel nedsættelse af priserne på lægemidler, som kan udledes af direktivet, fortolkes således, at der altid skal være mulighed for at fravige et prisstop (artikel 4, stk. 2, i direktiv [89/105]) og for, at den virksomhed, der ansøger derom, konkret deltager i beslutningen, med den følge, at myndighederne er forpligtet til at begrunde et eventuelt afslag?


(1)  Rådets direktiv 89/105/EØF af 21.12.1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/16


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 3. august 2007, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S mod Skatteministeriet

(Sag C-371/07)

(2007/C 247/20)

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøgere: Danfoss A/S og AstraZeneca A/S

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 17, stk. 6, 2. afsnit, i 6. momsdirektiv (1) fortolkes således, at det er en betingelse for en medlemsstats nægtelse af fradragsret for merværdiafgiften af indkøb, der anvendes til bespisning af forretningsforbindelser og personale i en virksomheds kantine i forbindelse med møder, at der forud for direktivets ikrafttræden var hjemmel i national lovgivning til den omhandlede nægtelse af fradrag, og at denne hjemmel i praksis blev anvendt af afgiftsmyndighederne, således at fradragsret for merværdiafgiften af disse indkøb blev nægtet?

2)

Har det ved besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning, at virksomhedsdrevne kantiner før implementeringen af 6. momsdirektiv i 1978 ikke var momspligtige efter de gældende nationale momsregler i den pågældende medlemsstat, at de nationale fradragsbegrænsningsregler ikke blev ændret ved implementeringen af 6. momsdirektiv, og at det udelukkende var som følge af, at virksomhedsdrevne kantiner ved implementeringen af 6. momsdirektiv blev momspligtige, at fradragsbegrænsningsreglen kunne blive relevant for denne type virksomheder?

3)

Er en undtagelse til fradragsretten »opretholdt« i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6, 2. afsnits forstand, hvis der fra 6. momsdirektivs implementering i 1978 og frem til 1999 som følge af en administrativ praksis som den i hovedsagen omhandlede har været fradragsret for de omhandlede udgifter?

4)

Skal artikel 6, stk. 2, litra a) og b), i 6. momsdirektiv, fortolkes således, at bestemmelsen omfatter virksomheders vederlagsfrie bespisning af forretningsforbindelser i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden?

5)

Skal artikel 6, stk. 2, litra a) og b), i 6. momsdirektiv, fortolkes således, at bestemmelsen omfatter virksomheders vederlagsfrie bespisning af personale i egen kantine i forbindelse med møder i virksomheden?


(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/17


Appel iværksat den 3. august 2007 af Mebrom NV til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-216/05, Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-373/07 P)

(2007/C 247/21)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Mebrom NV (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling og appellanten gives medhold

Retten i Første Instans' dom af 22. maj 2007 i sag T-216/05 ophæves

Appellantens påstand i sag T-216/05 antages til realitetsbehandling og tages til følge

Appellantens påstand om erstatning fremsat for Retten i Første Instans tages til følge eller, subsidiært, sagen hjemvises til Retten i Første Instans til realitetsbehandling, og

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale omkostningerne ved begge retsinstanser

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans (herefter »RFI«) ikke værnede om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af fællesskabsretten, således som den er forpligtet til i henhold til artikel 220 EF. I den anfægtede dom blev påstanden om annullation forkastet på grundlag af en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 3, 4, 5 og 6 i forordning (EF) nr. 2037/2000 (1). Desuden er dommen kendetegnet ved manglen på et tilstrækkeligt og sammenhængende ræsonnement og den indeholder en række retlige fejl og fordrejning af sagsakterne. Appellanten har gjort gældende, at RFI fejlagtigt antog, at den sagsøgte med rette kunne konkludere, at der ikke længere skulle tildeles importkvoter til importører, men at det følger af forordningens artikel 7, at der fra 2005 kun måtte gives kvoter til desinfektører (der er brugere i modsætning til importører). RFI fastslog, at artikel 7 i forordning (EF) nr. 2037/2000 overlod det til den sagsøgte frit at vælge i denne henseende. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at RFI undlod at foretage en korrekt vurdering af, om den sagsøgte havde gjort korrekt brug af sit påståede skøn i denne henseende. RFI undlod ligeledes fejlagtigt at fastslå, at sagsøgte handlede ultra vires og undlod videre at vurdere og tage korrekt stilling til, om sagsøgte tilsidesatte sagsøgerens berettigede forventninger. Endelig er det gjort gældende, at RFI ligeledes fejlagtigt undlod at tage fuld og hel stilling til sagsøgerens argumenter i stævningen.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29.6.2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244, s. 1).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/17


Appel iværksat den 3. august 2007 af Mebrom NV til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-198/05, Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-374/07 P)

(2007/C 247/22)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Mebrom NV (ved avocat K. van Maldegem og avocat C. Mereu)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling og appellanten gives medhold

Retten i Første Instans' dom af 22. maj 2007 i sag T-198/05 ophæves

Appellantens påstand i sag T-198/05 antages til realitetsbehandling og tages til følge

Appellantens påstand om erstatning fremsat for Retten i Første Instans tages til følge eller, subsidiært, sagen hjemvises til Retten i Første Instans til realitetsbehandling, og

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale omkostningerne ved begge retsinstanser

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at den anfægtede dom skal ophæves af følgende grunde:

Fordrejning af de faktiske omstændigheder og beviser og åbenbart fejlagtig retlig vurdering af de faktiske omstændigheder:

Fejlagtig vurdering af spørgsmål og svar, der var fremlagt som bevis i form af spørgeskemaer

Fejlagtig vurdering af spørgeskemaerne vedrørende den årstidsbestemte brug af methylbromid

Udeladelse af salgstallene, fremlagt af appellanten og åbenbar forveksling af salgs- og importtallene fremlagt af henholdsvis appellanten og appelindstævnte

Undladelse af korrekt vurdering af salgstallene

Modstridende og usammenhængende retlig vurdering af de faktiske omstændigheder

Undladelse af at vurdere beviserne ud fra en samlet og sammenhængende synsvinkel

Fejlagtig anvendelse af den retlige betingelse om godtgørelse af faktisk lidt skade

Forveksling af beviserne for skade med beviserne for skadens omfang

Forveksling af vurderingen af, om der er lidt skade med vurderingen af om der foreligger kausalitet

Krav om godtgørelse af, at skaden ikke kunne udbedres.

Retten i Første Instans lagde en uforholdsmæssig og ubegrundet bevisbyrde på appellanten.

Usammenhængende begrundelse.

Processuelle fejl med hensyn til anvendelsen af den retlige betingelse vedrørende antagelsen af nye beviser under sagens gang.

Tilsidesættelse af retten til forsvar, retten til en retfærdig rettergang og ligestilling af parterne.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/18


Sag anlagt den 9. august 2007 — Den Italienske Republik mod Europa-Parlamentet

(Sag C-393/07)

(2007/C 247/23)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato P. Gentili)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. maj 2007 P6_TA-PROV(2007)0209, meddelt den 28. maj 2007, vedrørende prøvelse af Beniamino Donnicis medlemskab annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremsat fem anbringender.

Med det første anbringende har den italienske regering gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 6 (tidligere artikel 4), artikel 8 (tidligere artikel 7), artikel 12 (tidligere artikel 11) og artikel 13 (tidligere artikel 12) i 76/787/EKSF, EØF, Euratom: Akt om almindelige direkte valg af repræsentanter i Europa-Parlamentet af 20. september 1976 (herefter »akten fra 1976«) som senest ændret ved 2002/772/EF, Euratom (1): og under henvisning til artikel 6 EU. Europa-Parlamentet i sin egenskab af efterprøver af medlemmernes medlemskab kan nemlig ikke kontrollere lovligheden af de nationale valgprocedurer, idet det blot skal tage de forskriftmæssigt meddelte resultater af de nationale valg til efterretning. Forbuddet i artikel 6 i akten fra 1976 mod at give medlemmerne bindende instrukser har intet at gøre med situationen, hvor en kandidat, der ikke er valgt, udtrykkeligt giver afkald på at efterfølge en valgt kandidat, der har opgivet sit medlemskab.

Med det andet anbringende har den italienske regering gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 2 i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, der er vedtaget ved 2005/684/EF, Euratom (2) af 28. september 2005. Disse bestemmelser træder nemlig i kraft med virkning fra parlamentsperioden 2009 og vedrører derfor kun de forhåndenværende medlemmer, hvorfor de ikke har nogen betydning overhovedet for bedømmelsen af situationen, hvor en kandidat, der ikke er valgt, udtrykkeligt giver afkald på at efterfølge en valgt kandidat, der har opgivet sit medlemskab.

Med det tredje anbringende har den italienske regering gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 199 EF og artikel 3 og 4 i Parlamentets forretningsorden. Disse bestemmelser regulerer kun de interne procedurer for Parlamentet i sin egenskab af bl.a. efterprøver af medlemmernes medlemskab, hvorfor Parlamentet ikke af disse bestemmelser kan udlede en kompetence til at kontrollere lovligheden af de nationale valgprocedurer, heller ikke for så vidt angår situationen, hvor kandidater, der ikke er valgt, udtrykkeligt giver afkald på at efterfølge valgte kandidater, der har opgivet deres medlemskab.

Med det fjerde anbringende har den italienske regering gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 6 EU, 10 EF og 230 EF. Europa-Parlamentet var ikke beføjet til at se bort fra det italienske statsråds dom, der har fastslået lovligheden af Beniamino Donnicis valg. Hvis Parlamentet overhovedet skulle gøre det, skulle det have anfægtet dommen som intervenient i sagen. Europa-parlamentets afgørelse er under alle omstændigheder i strid med det almindelige princip om dommes retskraft, der gælder i alle medlemsstater.

Med det femte anbringende har den italienske regering gjort gældende, at den anfægtede afgørelse savner en begrundelse. I afgørelsen angives nemlig ikke de faktiske omstændigheder, som Parlamentet har lagt til grund for sin konklusion om, at Occhettos afkald på at efterfølge Di Pietro ikke var frivilligt.


(1)  EFT L 283, s. 1.

(2)  EUT L 262, s. 1.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/19


Sag anlagt den 23. august 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-395/07)

(2007/C 247/24)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og H. Kraemer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, eller ikke har underrettet Kommissionen herom.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 29. april 2006.


(1)  EUT L 157, s. 45 og EUT L 195, s. 16.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/19


Sag anlagt den 28. august 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-399/07)

(2007/C 247/25)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Szmytkowska og M. Telles Romão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2005/6/EF af 26. januar 2005 om ændring af direktiv 71/250/EØF for så vidt angår indberetning og fortolkning af analyseresultater i henhold til direktiv 2002/32/EF (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 16. februar 2006.


(1)  EUT L 24, s. 33.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/20


Sag anlagt den 7. september 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-412/07)

(2007/C 247/26)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Vidal Puig og M. Petite, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 30. april 2006.


(1)  EUT L 143, s. 76.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/20


Sag anlagt den 11. september 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-417/07)

(2007/C 247/27)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Vidal Puig, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/36/EF udløb den 30. april 2006.


(1)  EUT L 143, s. 76.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/20


Kendelse afsagt af Domstolen (Anden Afdeling) den 11. juli 2007 — Belgacom Mobile A/S mod Institut belge des services postaux et des télécommunications (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Bruxelles (Belgien))

(Sag C-190/06) (1)

(2007/C 247/28)

Processprog: fransk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 154 af 1.7.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/21


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 26. april 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-330/06) (1)

(2007/C 247/29)

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 224 af 16.9.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/21


Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. maj 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-51/07) (1)

(2007/C 247/30)

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 69 af 24.3.2007.


Retten i Første Instans

20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/22


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — MTU Friedrichshafen mod Kommissionen

(Sag T-196/02) (1)

(Statsstøtte - omstruktureringsstøtte - beslutning om pålæg af tilbagesøgning af uforenelig støtte - artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 - solidarisk hæftelse)

(2007/C 247/31)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: MTU Friedrichshafen GmbH (Friedrichshafen, Tyskland) (ved avocats F. Montag og T. Lübbig)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Kreuschitz, V. Di Bucci og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 3, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2002/898/EF af 9. april 2002 om Tysklands statsstøtte til SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH (EFT L 314, s. 75).

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2002/898/EF af 9. april 2002 om Tysklands statsstøtte til SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH annulleres, i det omfang den påbyder tilbagesøgning af et beløb på 2,71 mio. EUR hos MTU Friedrichshafen GmbH som solidarisk skyldner.

2)

Kommissionen betaler MTU Friedrichshafens omkostninger og bærer sine egne omkostninger.


(1)  EFT C 219 af 14.9.2002.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/22


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Olympiaki Aeroporia Ypiresies mod Kommissionen

(Sag T-68/03) (1)

(Statsstøtte - omstruktureringsstøtte ydet af Den Hellenske Republik til luftfartsselskabet Olympic Airways - beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning af den - misbrug af støtten - ny støtte - bevisbyrde - ret til at blive hørt - test vedrørende privat kreditor - faktisk vildfarelse - åbenbart urigtig bedømmelse - begrundelse - artikel 87, stk. 1, og artikel 87, stk. 3, litra c), EF)

(2007/C 247/32)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Olympiaki Aeroporia Ypiresies AE, tidligere Olympiaki Aeroporia AE (Athen, Grækenland) (først ved avocats D. Waelbroeck og E. Bourtzalas, solicitors J. Ellison og M. Hall, og avocats A. Kalogeropoulos og C. Tagaras, derefter ved avocat P. Anestis og solicitor T. Soames)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou og J.L. Buendía Sierra, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Oikonomou)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/372/EF af 11. december 2002 om støtte fra den græske stat til Olympic Airways (EUT 2003 L 132, s. 1).

Konklusion

1)

Artikel 2 og 3 i Kommissionens beslutning 2003/372/EF af 11. december 2002 om støtte fra den græske stat til Olympic Airways annulleres, for så vidt som de angår tolerancen af den vedvarende manglende betaling dels af lufthavnsafgifter, som Olympic Airways skulle betale til Athens internationale lufthavn, dels af den merværdiafgift, som Olympic Aviation skulle betale af brændstof og reservedele.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Olympiaki Aeroporia Ypiresies AE bærer 75 % af sine egne omkostninger og betaler 75 % af Kommissionens omkostninger. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer 25 % af sine egne omkostninger og af Olympiaki Aeroporia Ypiresies' omkostninger.


(1)  EUT C 112 af 10.5.2003.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/23


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Nikolaou mod Kommissionen

(Sag T-259/03) (1)

(Ansvar uden for kontrakt - undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) af en dommer ved Revisionsretten - offentliggørelse af oplysninger - beskyttelse af personlige oplysninger - adgang til indsigt i sagsakterne og OLAF's rapport - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder - kausalitet - skade)

(2007/C 247/33)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kalliopi Nikolaou (Athen, Grækenland) (ved avocats V. Christianos og V. Vlassi)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og C. Ladenburger, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om erstatning i medfør af artikel 288, stk. 2, EF for skade lidt af sagsøgeren efter offentliggørelse af oplysninger vedrørende en undersøgelse af hans forhold, der blev foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) samt som følge af OLAF's nægtelse af at give ham adgang til sagsakterne og at give ham en kopi af den endelige rapport.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler Kalliopi Nikolaou en erstatning på 3 000 EUR.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Kalliopi Nikolaou bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger og sidstnævnte bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger og en fjerdedel af Kalliopi Nikolaous omkostninger.


(1)  EUT C 264 af 1.11.2003.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/23


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Consorzio per la tutela del formaggio Grana Padano mod KHIM — Biraghi (GRANA BIRAGHI)

(Sag T-291/03) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket GRANA BIRAGHI - beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen »grana padano« - ingen artsbetegnelse - artikel 142 i forordning (EF) nr. 40/94 - forordning (EØF) nr. 2081/92)

(2007/C 247/34)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Consorzio per la tutela del formaggio Grana Padano (Desenzano del Garda, Italien) (ved avocats P. Perani, P. Colombo og A. Schmitt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Buffolo og O. Montalto, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Biraghi SpA (Cavallermaggiore, Italien) (ved avocats F. Antenucci, F. Giuggia, P. Mayer og J.-L. Schiltz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen truffet den 16. juni 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 153/2002-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Consorzio per la tutela del formaggio Grana Padano og Biraghi SpA.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 16. juni 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 153/2002-1) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Consorzio per la tutela del formaggio Grana Padano.

3)

Den Italienske Republik og Biraghi SpA bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 289 af 29.11.2003.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/24


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Koninklijke Friesland Foods mod Kommissionen

(Sag T-348/03) (1)

(Statsstøtte - nederlandsk skattestøtteordning - koncernselskabers internationale finansieringsaktiviteter - beslutning, hvorefter støtteordningen erklæres uforenelig med fællesmarkedet - overgangsbestemmelse - beskyttelse af den berettigede forventning - ligebehandlingsprincippet - formaliteten - søgsmålskompetence)

(2007/C 247/35)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Koninklijke Friesland Foods NV, tidligere Friesland Coberco Dairy Foods Holding NV (Meppel, Nederlandene) (ved advokaterne E. Pijnacker Hordijk og W. Geursen)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet, V. Di Bucci og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 2 i Kommissionens beslutning 2003/515/EF af 17. februar 2003 om Kongeriget Nederlandenes støtte til fordel for internationale finansieringsaktiviteter (EUT L 180, s. 52), for så vidt som overgangsordningen ikke gælder for erhvervsdrivende, som den 11. juli 2001 allerede havde indgivet en ansøgning til den nederlandske skatteforvaltning om at blive omfattet af den omhandlede støtteordning, hvilke ansøgninger der samme dato endnu ikke var taget stilling til.

Konklusion

1)

Artikel 2 i Kommissionens beslutning af 17. februar 2003 om Kongeriget Nederlandenes støtte til fordel for internationale finansieringsaktiviteter annulleres, for så vidt som overgangsordningen ikke gælder for erhvervsdrivende, som den 11. juli 2001 allerede havde indgivet en ansøgning til den nederlandske skatteforvaltning om at blive omfattet af den omhandlede støtteordning, hvilke ansøgninger der samme dato endnu ikke var taget stilling til.

2)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler alle sagens omkostninger.


(1)  EUT C 21 af 24.1.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/24


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Gonzàlez y Díez mod Kommissionen

(Sag T-25/04) (1)

(Statsstøtte - støtte til dækning af ekstraordinære udgifter til omstrukturering - tilbagetrækning af en tidligere afgørelse - EKSF-traktatens udløb - Kommissionens kompetence - kontinuitet i Fællesskabernes retsorden - ingen tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter - beskyttelse af den berettigede forventning - åbenbart urigtigt skøn)

(2007/C 247/36)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Gonzàlez y Díez, SA, (Villabona-Llanera, Spanien) (ved avocats J. Díez-Hochleitner og A. Martínez Sánchez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved J. Buendía Sierra, som befuldmægtiget, derefter ved C. Urraca Caviedes, som befuldmægtiget, bistået af avocat Buendía Sierra)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2004/340/EF af 5. november 2003 om støtte til virksomheden González y Díez SA til dækning af ekstraordinære udgifter (støtte vedrørende 2001 og uberettiget anvendelse af støtten vedrørende 1998 og 2000) og om ændring af beslutning nr. 2002/827/EKSF (EUT 2004 L 119, s. 26).

Konklusion

1)

Artikel 3, litra b), for så vidt som den omfatter beløbet på 54 057,63 EUR (8 994 433 ESP), og artikel 4, stk. 1, litra b), i Kommissionens beslutning 2004/340/EF af 5. november 2003 om støtte til virksomheden González y Díez SA til dækning af ekstraordinære udgifter (støtte vedrørende 2001 og uberettiget anvendelse af støtten vedrørende 1998 og 2000) og om ændring af beslutning 2002/827 annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Sagsøgeren bærer fire femtedele af sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger, mens Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af sagsøgerens omkostninger.


(1)  EUT C 71 af 20.3.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/25


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — API mod Kommissionen

(Sag T-36/04) (1)

(Aktindsigt - indlæg indgivet af Kommissionen i forbindelse med sager, der verserer for Domstolen og Retten - beslutning om afslag på aktindsigt)

(2007/C 247/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Association de la presse internationale ASBL (API) (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Völcker, F. Louis og J. Heithecker)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Docksey og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 20. november 2003, hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i de indlæg, som Kommissionen har indgivet i forbindelse med visse sager, der verserer for Domstolen og Retten.

Konklusion

1)

Kommissionen For De Europæiske Fællesskabers beslutning af 20. november 2003 annulleres, for så vidt som den giver afslag på aktindsigt i de indlæg, som Kommissionen har indgivet til Domstolen inden for rammerne af sagerne Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, sag C 466/98, Kommissionen mod Danmark, sag C 467/98, Kommissionen mod Sverige, sag C 468/98, Kommissionen mod Finland, sag C 469/98, Kommissionen mod Belgien, sag C 471/98, Kommissionen mod Luxembourg, sag C 472/98, Kommissionen mod Østrig, sag C 475/98, og Kommissionen mod Tyskland, sag C 476/98, og for Retten inden for rammerne af sagen Airtours mod Kommissionen, sag T 342/99.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 71 af 20.3.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/25


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Finland mod Kommissionen

(Sag T-230/04) (1)

(»EUGFL - Garantisektionen - kontrolordning vedrørende arealstøtte i visse regioner - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering«)

(2007/C 247/38)

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Republikken Finland (først ved A. Guimaraes-Purokoski og T. Pynnä, derefter ved A. Guimaraes-Purokoski og E. Bygglin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Huttunen og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/136/EF af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 40, s. 31) for så vidt som den på grund af en utilstrækkelig kontrolordning udelukker visse udgifter afholdt af Republikken Finland i forbindelse med arealstøtte i visse regioner.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Republikken Finland betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 146 af 29.5.2004 (tidligere sag C-162/04).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/26


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Italien og Brandt Italia mod Kommissionen

(Forenede sager T-239/04 og T-323/04) (1)

(Statsstøtte - lovgivning om uopsættelige foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen for virksomheder i vanskeligheder - beslutning om at erklære støtteordningen uforenelig med fællesmarkedet og pålæg om at tilbagesøge den allerede udbetalte støtte)

(2007/C 247/39)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger i sag T-239/04: Den Italienske Republik (ved D. Del Gaizo, som befuldmægtiget)

Sagsøger i sag T-323/04: Brandt Italia SpA (Verolanuova, Italien) (ved avocats M. van Empel, C. Visco og S. Lamarca)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci, C. Giolito og E. Righini, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af beslutning C(2004)930 endelig udg. af 30. marts 2004 om Italiens støtteordning til hasteforanstaltninger til fremme af beskæftigelsen (EUT L 352, s, 10).

Konklusion

1)

Kommissionen frifindes

2)

Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med sag T-239/04 afholdte omkostninger.

3)

Brandt Italia SpA bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med sag T-323/04 afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 217 af 28.8.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/26


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Combescot mod Kommissionen

(Sag T-249/04) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - chikane - omsorgspligt - karriereudviklingsrapport for bedømmelsesåret 2001/2002 - annullationssøgsmål - manglende søgsmålskompetence - erstatningssøgsmål)

(2007/C 247/40)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Philippe Combescot (Popayan, Colombia) (ved avocats A. Maritati og V. Messa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og M. Velardo, som befuldmægtigede, bistået af avocat S. Corongiu)

Sagens genstand

Dels anerkendelse af, at sagsøgerens overordnede har udvist retsstridig adfærd, at sagsøgeren har ret til bistand og annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2002, dels betaling af erstatning for den skade, som er blevet påført sagsøgeren.

Konklusion

1)

Kommissionen frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 217 af 28.8.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/27


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Combescot mod Kommissionen

(Sag T-250/04) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - besættelse af stillingen som delegationschef i Colombia - afslag på ansøgning om ansættelse - annullationssøgsmål - manglende søgsmålskompetence - erstatningssøgsmål)

(2007/C 247/41)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Philippe Combescot (Popayan, Colombia) (ved avocats A. Maritati og V. Messa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Joris og M. Velardo, som befuldmægtigede, bistået af avocat S. Corongiu)

Sagens genstand

Dels anerkendelse af, at afgørelsen om at udelukke sagsøgeren fra at deltage i udvælgelsesprøven til udnævnelse af en chef for Kommissionens delegation i Colombia er retsstridig, annullation af nævnte udvælgelsesprøve og annullation af afgørelsen om besættelse af den nævnte stilling, dels betaling af erstatning for den skade, som sagsøgeren hævder, at være blevet påført.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler Philippe Combescot et beløb på 3 000 EUR i erstatning med tillæg af renter.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgerens omkostninger.

4)

Sagsøgeren bærer halvdelen af sine omkostninger.


(1)  EUT C 217 af 28.8.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/27


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Neumann mod KHIM (Form af et mikrofonhoved)

(Sag T-358/04) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke med et mikrofonhoveds form - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2007/C 247/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Georg Neumann GmbH (Berlin, Tyskland) (ved avocat R. Böhm)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. juni 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag nr. R 919/2002-2), vedrørende afslag på en ansøgning om registrering som EF-varemærke af et tredimensionalt tegn med form af et mikrofonhoved.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Georg Neumann GmbH betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 284 af 20.11.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/28


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Koipe mod KHIM — Aceites del Sur (La Española)

(Sag T-363/04) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket »La Española« - indsigelse indgivet af indehaveren af de nationale varemærker og EF-varemærket »Carbonell« - afvisning af indsigelsen - dominerende bestanddele - lighed - risiko for forveksling - beføjelse til at omgøre en afgørelse)

(2007/C 247/43)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Koipe Corporación, SL (San Sebastian, Spanien) (ved avocat M. Fernández de Béthencourt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. García Murillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Aceites del Sur, SA (Sevilla, Spanien) (ved avocats C.L. Fernández-Palacios og R. Jiménez Díaz)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. maj 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1109/2000-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Koipe Corporación, SL og Aceites del Sur, SA.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) den 11. maj 2004 (sag R 1109/2000-4) omgøres således, at den af sagsøgeren indbragte klage for appelkammeret er begrundet, og at der gives medhold i indsigelsen.

2)

Harmoniseringskontoret og intervenienten betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 284 af 20.11.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/28


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Trends

(Sag T-448/04) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling samt demonstration - kontrakter vedrørende projekter inden for telematiksystemer af almen interesse - manglende bilag og manglende overholdelse af kontraktvilkår for en del af de anmeldte udgifter - tilbagebetaling af udbetalte beløb)

(2007/C 247/44)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia, som befuldmægtiget, bistået af M. Bra, K. Kapoutzidou og S. Chatzigiannis, derefter ved avocats K. Kapoutzidou og S. Chatzigiannis)

Sagsøgt: Transport Environment Development Systems (Trends) (Athen, Grækenland) (ved avocats V. Christianos og V. Vlassi)

Sagens genstand

Sag anlagt af Kommissionen med påstand om, at Trends i henhold til en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 238 EF tilpligtes at tilbagebetale Kommissionen et beløb på 48 046 EUR med tillæg af renter i medfør af kontrakten, subsidiært med tillæg af morarenter.

Konklusion

1)

Den særskilte begæring afvises.

2)

Transport Environment Development Systems (Trends) betaler Kommissionen et beløb på 48 046 EUR med tillæg af morarenter 5,50 % årligt fra den 1. januar 1999, og indtil hele gælden er tilbagebetalt

3)

Trends betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 184 af 2.8.2003 (tidligere sag C-248/03).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/29


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Trends

(Sag T-449/04) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - andet rammeprogram for forskning og udvikling - kontrakter på området for informationsteknologi og telekommunikation i forbindelse med vejtransport - manglende bilag for en del af de anmeldte udgifter - ophævelse af kontrakter - kontrakter der er udløbet)

(2007/C 247/45)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia, som befuldmægtiget, bistået af avocats K. Kapoutzidou og S. Chatzigiannis)

Sagsøgt: Transport Environment Development Systems (Trends) (Athen, Grækenland) (ved avocats V. Christianos og V. Vlassi)

Sagens genstand

Sag anlagt af Kommissionen med påstand om, at Trends i henhold til en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 238 EF tilpligtes at tilbagebetale Kommissionen et beløb på 195 435 EUR med tillæg af renter i medfør af kontrakten, subsidiært med tillæg af morarenter.

Konklusion

1)

Transport Environment Development Systems (Trends) frifindes.

2)

Den særskilte begæring afvises.

3)

Kommissionen bærer sagens omkostninger, med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med den særskilte begæring.

4)

Transport Environment Development Systems (Trends) betaler sagens omkostninger i forbindelse med den særskilte begæring.


(1)  EUT C 184 af 2.8.2003 (tidligere sag C-249/03).


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/29


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Prym og Prym Consumer mod Kommissionen

(Sag T-30/05) (1)

(Konkurrence - karteller - Det europæiske marked for syartikler (nåle) - opdeling af produktmarkeder - opdeling af det geografiske marked - bøde - retningslinjer for beregningen af bøder - begrundelsespligt - overtrædelsens grovhed og varighed - samarbejdsmeddelelsen)

(2007/C 247/46)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: William Prym GmbH & Co. KG (Stolberg, Tyskland) og Prym Consumer GmbH & Co. KG (Stolberg) (ved Rechtsanwalt H. Meyer-Lindemann)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt, påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 — PO/Nadeln), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og, subsidiært, påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne.

Konklusion

1)

Den bøde, der er blevet pålagt William Prym GmbH & Co. KG og Prym Consumer GmbH & Co. KG ved artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 — PO/Nadeln), fastsættes til 27 mio. EUR.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

William Prym og Prym Consumer bærer 90 % af deres egne omkostninger og betaler 90 % af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer 10 % af sine egne omkostninger og betaler 10 % af William Pryms og Prym Consumers omkostninger.


(1)  EUT C 106 af 30.4.2005.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/30


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Coats Holdings og Coats mod Kommissionen

(Sag T-36/05) (1)

(Konkurrence - karteller - Det europæiske marked for syartikler (nåle) - opdeling af produktmarkeder - opdeling af geografisk marked - bevisbedømmelse - deltagelse i møder - trepartsaftale - bøde - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder)

(2007/C 247/47)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Coats Holdings Ltd (Uxbridge, Middlesex, Det Forenede Kongerige) og J & P Coats Ltd (Uxbridge) (ved solicitors W. Sibree og C. Jeffs)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt, påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 — PO/Needles) og, subsidiært, påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne.

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning K(2004) 4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F-1/38.338 — PO/Needles) annulleres, for så vidt som det i beslutningen konstateres, at sagsøgerne har overtrådt artikel 81, stk. 1, EF efter 13. marts 1997.

2)

Den bøde, der er blevet pålagt Coats Holdings Ltd og J & P Coats Ltd ved artikel 2 i beslutningen, fastsættes til 20 mio. EUR.

3)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

4)

Coats Holdings Ltd og J & P Coats Ltd bærer to tredjedele af deres egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Coats Holdings Ltd's og J & P Coats Ltd's omkostninger.


(1)  EUT C 93 af 16.4.2005.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/30


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — UFEX m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-60/05) (1)

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markedet for internationale kurertjenester - beslutning om afvisning af klage - en EF-retsinstans' annullation af beslutningen om afvisning af klagen - revurdering og ny afvisning af klagen - offentlig virksomhed)

(2007/C 247/48)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Union française de l'express (UFEX) (Roissy-en-France, Frankrig), DHL Express (France) SAS, tidligere DHL International SA (Roissy-en-France), Federal express international (France) SNC (Gennevilliers, Frankrig) og CRIE SA (Asnières, Frankrig) (ved avocats É. Morgan de Rivery og J. Derenne)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet og O. Beynet, derefter ved A. Bouquet og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Chronopost SA (Issy-les-Moulineaux, Frankrig) (ved avocat D. Berlin) og La Poste (Paris, Frankrig) (ved avocat H. Lehman)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning SG-Greffe (2004) D/205294 af 19. november 2004 om afvisning af den klage, sagsøgerne havde indgivet over det franske postvæsen og den franske stat vedrørende markedet for internationale kurertjenester.

Konklusion

1)

CRIE SA slettes fra listen over sagsøgere.

2)

Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber frifindes.

3)

Union française de l'express (UFEX), DHL Express (France) SAS og Federal express international (France) SNC bærer deres egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Chronopost SA's og La Postes omkostninger. Chronopost SA og La Poste bærer en fjerdedel af deres egne omkostninger. CRIE SA bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 93 af 16.4.2005.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/31


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-243/05) (1)

(EUGFL - garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra EF-finansiering - markafgrøder - olivenolie - finanskontrol - 24 måneders frist)

(2007/C 247/49)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved G. Kanellopoulos og E. Svolopoulou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Tserepa-Lacombe og L. Visaggio, som befuldmægtigede, bistået af avocat N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/354/EF af 29. april 2005 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbrug (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering (EUT L 112, s. 14), for så vidt som visse udgifter afholdt af Den Hellenske Republik i sektorerne for markafgrøder og olivenolie samt til finanskontrol herved udelukkes.

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning 2005/364/EF af 29. april 2005 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republik herved er pålagt en fast korrektion på 200 146,86 EUR for regnskabsårene 1996-1998 (forbrugsstøtte for olivenolie).

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Den Hellenske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler 70 % af Kommissionens omkostninger, mens Kommissionen bærer 30 % af sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 205 af 20.8.2005.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/31


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Cain Cellars mod KHIM (pentagonformet firgurmærke)

(Sag T-304/05) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et pentagonformet EF-figurmærke - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - tegnet er enkelt)

(2007/C 247/50)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Cain Cellars, Inc. (St. Helena, Californien, USA) (ved avocats J. Albrecht og W.-W. Wodrich)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Weberndörfer og G. Schneider, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 23. maj 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i sag R 0975/2004-1 vedrørende registrering af et pentagonformet figurmærke som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Cain Cellars, Inc. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 257 af 15.10.2005.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/32


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Philip Morris Products mod KHIM (en cigaretpakkes form)

(Sag T-140/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke - en cigaretpakkes form - afslag på registrering - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2007/C 247/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philip Morris Products, SA (Neuchâtel, Schweiz) (ved avocats T. van Innis og C. Moreau)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Rassat, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 24. februar 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) i sag R 0075/2005-4 vedrørende registrering af en cigaretpakkes form som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Philip Morris Products SA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 165 af 15.7.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/32


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Glaverbel mod KHIM (en glasoverflades struktur)

(Sag T-141/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver en glasoverflades tekstur - absolut registreringshindring - manglende bevis for fornødent særpræg opnået ved brug)

(2007/C 247/52)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Glaverbel SA (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Möbus og T. Koerl)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved Ó. Mondéjar, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. marts 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0986/2004-4) vedrørende en ansøgning om registrering af et figurmærke, der gengiver en glasoverflades tekstur, som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Glaverbel SA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 178 af 29.7.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/33


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — ColArt/Americas mod KHIM (BASICS)

(Sag T-164/06) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om BASICS som EF-ordmærke - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende varemærke - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 - fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94)

(2007/C 247/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ColArt/Americas Inc.(Piscataway, New Jersey, De Forenede Stater) (ved avocats E. Soler Borda og R. Zeineh)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. april 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 788/2005-4) vedrørende afslag på at registrere ordmærket BASICS som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

ColArt/Americas Inc. betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 190 af 12.8.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/33


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Internet Commerce Network og Dane-Elec Memory

(Sag T-184/06) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - kontrakt indgået i forbindelse med et særprogram om informationsteknologi (Crossmarc-projektet) - manglende opfyldelse af kontrakten - tilbagebetaling af forskud, der er udbetalt af Fællesskabet - bankgaranti for kontraktlige forpligtelser - udeblivelsesdom)

(2007/C 247/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Ström van Lier, derefter ved L. Escobar Guerrero, som befuldmægtigede, bistået af avocat P. Elvinger)

Sagsøgte: Internet Commerce Network (Bagnolet, Frankrig) og Dane-Elec Memory (Bagnolet)

Sagens genstand

Sag anlagt i medfør af voldgiftsklausul med påstand om, at de sagsøgte dømmes til at tilbagebetale et af Fællesskabet udbetalt forskud med morarenter som følge af manglende opfyldelse af kontrakt nr. 2000-25366, indgået inden for rammerne af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration af informationssamfundsteknologier (IST 1998-2002), og vedrørende gennemførelse af Crossmarc-projektet (»Cross-lingual Multi Agent Retail Comparison«-projektet).

Konklusion

1)

Dane-Elec Memory betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber det som hovedstol skyldige beløb på 55 878 EUR, med tillæg af renter:

4,75 % årligt fra den 16. marts 2004 indtil den 31. december 2005

5 % årligt fra den 1. januar 2006 indtil den 31. december 2006

5,25 % årligt fra den 1. januar 2007, og indtil hele gælden er betalt.

2)

Det er ikke fornødent at tage stilling til det mod Internet Commerce Network fremsatte krav.

3)

Dane-Elec Memory bærer sine egne sagsomkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

4)

Internet Commerce Network bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 212 af 2.9.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/34


Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. september 2007 — Kommissionen mod Chatziioannidou

(Sag T-20/07) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - pensioner - annullation i første instans af Kommissionens afgørelser vedrørende beregning af pensionsgivende tjenesteår - overførsel af nationale pensionsrettigheder)

(2007/C 247/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Eleni Chatziioannidou (Auderghem, Belgien) (ved avocat S. Pappas)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 14. november 2006 i sag F-100/05, Chatziioannidou mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om, at denne dom ophæves.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 69 af 24.3.2007.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/34


Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 29. august 2007 — SELEX Sistemi Integrati mod Kommissionen

(Sag T-186/05) (1)

(Erstatningssøgsmål - ansvar uden for kontraktforhold - konkurrence - beslutning fra Kommissionen om afvisning af en klage i medfør af artikel 82 EF - søgsmålet skal dels åbenbart afvises, og er dels åbenbart retligt ugrundet - spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk er lidt en skade)

(2007/C 247/56)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: SELEX Sistemi Integrati SpA, tidligere Alenia Marconi Systems SpA (Rom, Italien) (ved avocat F. Sciaudone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet, L. Visaggio og F. Amato, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af Kommissionens beslutning af 12. februar 2004, der afviste sagsøgerens klage mod Eurocontrol vedrørende dennes angivelige tilsidesættelse af EF-traktatens bestemmelser om konkurrence.

Konklusion

1)

Søgsmålet skal dels åbenbart afvises og er dels åbenbart retligt ugrundet.

2)

SELEX Sistemi Integrati SpA betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 217 af 3.9.2005.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/35


Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 28. august 2007 — Galileo Lebensmittel mod Kommissionen

(Sag T-46/06) (1)

(Annullationssøgsmål - implementering af topdomænet ».eu« - registrering af domænenavnet »galileo.eu« - brug forbeholdt Fællesskabets institutioner, organer og agenturer - søgsmålskompetence - formaliteten)

(2007/C 247/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Galileo Lebensmittel GmbH & Co. KG (Trierweiler, Tyskland) (ved avocat K. Bott)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved E. Montaguti og T. Jürgensen, derefter ved G. Braun og E. Montaguti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning om i henhold til artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 af 28. april 2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet ».eu« og dets funktioner samt principperne for registrering (EUT L 162, s. 40) at reservere domænenavnet »galileo.eu« som domænenavn, der er forbeholdt Fællesskabets institutioner, organer og agenturer.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Galileo Lebensmittel GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.


(1)  EUT C 86 af 8.4.2006.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/35


Sag anlagt den 5. august 2007 — Lumenis mod KHIM (FACES)

(Sag T-301/07)

(2007/C 247/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lumenis Ltd (Yokneam, Israel) (ved barrister S. Malynicz og solicitor B. Gerber)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 1. juni 2007 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i klagesag R 1532/2006-2 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Det internationale ordmærke »FACES« for varer i klasse 10 — internationalt registrerings nr. W0874799.

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering i det hele.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort følgende anbringender gældende:

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret ikke har foretaget en analyse af særpræget i forhold til alle de varer, mærket er ansøgt for.

For det andet er appelkammerets opfattelse af, at der i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger og markedsføring i handelen normalt anvendes fotografier af ansigter, ifølge sagsøgeren ugrundet, og henhører i alle tilfælde, hvis anbringendet er af nogen som helst relevans, under artikel 7, stk. 1, litra b), eller artikel 7, stk. 1, litra c).

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret ikke har foretaget en analyse af, hvorvidt ordet FACES er egnet som en beskrivende angivelse af de berørte varer.

For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret har gjort sig skyldig i en urigtig retsanvendelse ved at kræve, at varemærket skal være slående, opfindsomt og kreativt for at undgå registreringshindringerne i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/36


Sag anlagt den 17. august 2007 — gardeur mod KHIM — Blue Rose (g)

(Sag T-310/07)

(2007/C 247/59)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: gardeur AG (Mönchengladbach, Tyskland) (ved lawyers A. Beschorner, B. Glaser og C. Thomas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Blue Rose Inc. (Nashville Tennesee, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. juni 2007 af Andet Appelkammer i sag R 878/2006 2 vedrørende EF-varemærke nr. 1153741 »g« annulleres, for så vidt som klagen vedrørende varer i klasse 25 herved blev afvist.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten, og intervenienten tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med den administrative procedure for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket bestående af en cirkel, der indeholder bogstavet »g« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 25 og 41

Indehaver af EF-varemærket: Blue Rose Inc.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: gardeur AG

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: EF-figurmærket, der gengiver en sort firkant, som indeholder bogstavet »g« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 18 og 25 — ansøgning nr. 1153741

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 4 og artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning nr. 40/94.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/36


Sag anlagt den 28. august 2007 — National Association of Licensed Opencast Operators mod Kommissionen

(Sag T-318/07)

(2007/C 247/60)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The National Association of Licensed Opencast Operators (Chester-le-Street, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor H. Bracegirdle, barristers M. Hoskins og C. West)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens beslutning af 18. juni 2007.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren nedlægger påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 18. juni 2007 i sag COMP/35.821, hvorved Kommissionen ikke gav sagsøgeren medhold i en klage indgivet i 1990, ifølge hvilken medlemmerne af sagsøgerens organisation havde været ofre for prisdiskrimination, da priserne betalt af Central Electricity Generating Board (»CEGB«) mellem 1984 og 1990 for kul produceret af sagsøgerens medlemmer var lavere end de priser, som CEGB betalte for kul produceret af British Coal Corporation (»BCC«), uden at der forelå en objektiv begrundelse for denne forskelsbehandling.

Kommissionen fastslog i den anfægtede beslutning, at der var en forskel i priserne, som CEGB betalte til sagsøgerens medlemmer, og priserne, som blev betalt til BCC, men anførte, at BCC og sagsøgerens medlemmer ikke leverede kul på sammenlignelige betingelser. CEGB var derfor berettiget til at betale en højere pris for det af BCC producerede kul med henblik på at sikre opfyldelsen af sin retlige forpligtelse til at levere den mængde elektricitet, der er behov for i Det Forenede Kongerige.

Sagsøgeren gør til støtte for søgsmålet gældende, at Kommissionens konstatering af, at BCC og sagsøgerens medlemmer ikke leverede kul på sammenlignelige betingelser, ikke var underbygget af den dokumentation, som Kommissionen støttede sin beslutning på.

Sagsøgeren anfører endvidere, at betaling af en højere pris for kul produceret af BCC må bedømmes som statsstøtte, som der ikke var foretaget underretning om, og som derfor må anses for ulovlig.

Sagsøgeren gør dernæst gældende, at Kommissionens konklusioner er uforenelige med en tidligere kommissionsbeslutning fra 1991 angående den samme klage.

For så vidt angår Kommissionens afslag på at give sagsøgeren medhold i klagen i relation til perioden fra 1984 til 1986 under henvisning til formaliteten og manglende fællesskabsinteresse, gør sagsøgeren følgende gældende:

Kommissionen konkluderede urigtigt, at den i henhold til EKSF-traktaten ikke længere har enekompetence til at træffe afgørelse om forekomsten af diskrimination i den nævnte periode.

Kommissionen konkluderede urigtigt, at sagsøgerens medlemmer kan gøre deres krav i relation til den pågældende periode gældende ved de nationale domstole, og

den forsinkede behandling af de spørgsmål, der er rejst i sagsøgerens klage fra 1990, er et resultat af forudgående retlige fejl begået af Kommissionen.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/37


Sag anlagt den 24. august 2007 — Jones m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-320/07)

(2007/C 247/61)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Glenn Jones og Daphne Jones (Neath, Wales), FForch-y-Garron Coal Company Ltd (Neath, Wales), Desmond Ivor Evans og David Raymond Evans (Maesteg, Wales) (ved solicitor D.I.W. Jeffreys)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens beslutning af 18. juni 2007 i sagen COMP/37/037 om sagsøgernes klage over Central Electricity Generating Boards ulovligt diskriminerende priser.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt i henhold til artikel 230 EF med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 18. juni 2007 (sag COMP/37/037 — SWSMA), hvorved Kommissionen ikke gav medhold i en klage, ifølge hvilken Central Electricity Generating Boards prisfastsættelsespraksis i perioden fra 1984 til 1990 i relation til producenter af kul medførte ulovligt diskriminerende priser over for private producenter af kul, herunder sagsøgerne, hvilket var en tilsidesættelse af artikel 4 i den dagældende traktat om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af denne beslutning har begået en række grundlæggende fejl i retsanvendelsen og/eller fejlskøn, og at beslutningen derfor skal annulleres.

Sagsøgerne hævder, at Kommissionen retligt forkert bedømte spørgsmålet om ulovligt diskriminerende priser ud fra et landsdækkende perspektiv i stedet for at tage udgangspunkt i det lokale marked, hvori sagsøgerne opererede. Sagsøgerne finder endvidere, at Kommissionen urigtigt anførte, at minerne med privat licens på grund af minernes kapacitet og British Coal Corporations licenspolitik alene var i stand til at levere en begrænset mænge kul og det i et kort tidsrum. Endelig gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at idet EKSF-traktaten er udløbet, og da Kommissionen ikke længere har enekompetence med hensyn til tilsidesættelser af denne traktat, var der ikke længere behov for en kommissionsbeslutning, før der kunne søges juridisk beskyttelse ved de nationale domstole.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/38


Sag anlagt den 28. august 2007 — Plant m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-324/07)

(2007/C 247/62)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Gerry Plant (Varteg Pontypool, Det Forenede Kongerige), Mary Kathleen Plant (Varteg Pontypool, Det Forenede Kongerige), Dennis Jones (Neath, Det Forenede Kongerige), William Meyrick (Swansea, Det Forenede Kongerige), J.G. Evans (Ammanford, Det Forenede Kongerige), David Vivian Austin (Neath, Det Forenede Kongerige), D. Powell (Neath, Det Forenede Kongerige), James Rowland McCann (Neath, Det Forenede Kongerige), D. B. Diplock (Neath, Det Forenede Kongerige), John Phillips (Neath, Det Forenede Kongerige) og Richard Thomas Kingston (Swansea, Det Forenede Kongerige) (ved Solicitor W. Graham)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Kommissionens beslutning af 18. juni 2007 i sag nr. 37037 — SWSMA. annulleres

Der træffes bestemmelse om sådanne yderligere tiltag, som Domstolen finder passende.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgernes søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter svarer til det af sagsøgerne påberåbte i sag T-318/07, National Association of Licensed Opencast Operators mod Kommissionen.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/38


Sag anlagt den 30. august 2007 — Cheminova m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-326/07)

(2007/C 247/63)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Cheminova A/S (Harboøre, Danmark), Cheminova Agro Italia Srl (Rom, Italien), Cheminova Bulgaria EOOD (Sofia, Bulgarien), Agrodan SA (Madrid, Spanien) og Lodi SAS (Grand Fougeray, Frankrig) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Kommissionens beslutning 2007/389/EF annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1) bestemmer, at medlemsstaterne ikke godkender et plantebeskyttelsesmiddel, medmindre dets aktive stoffer er anført i bilag I og betingelserne deri er opfyldt. Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/389/EF af 6. juni 2007 om afvisning af at optage malathion i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof (2).

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at den anfægtede beslutning videnskabeligt set er mangelfuld og fejlbehæftet, idet den ikke tager hensyn til al den for Kommissionen fremlagte videnskabelige dokumentation vedrørende malathion. Sagsøgerne mener desuden, at beslutningen er i strid med artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 1, i direktiv 91/414 og artikel 95, stk. 3, EF, eftersom Kommissionen nægtede at underkaste de seneste oplysninger et »peer review«.

Sagsøgerne har endvidere påstået, at den anfægtede beslutning var baseret på en videnskabelig rapport, som ikke var udarbejdet inden for den i artikel 8, stk. 7, i forordning nr. 451/2000 fastsatte tidsfrist.

Sagsøgerne har blandt yderligere anbringender gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af princippet om forbud mod forskelsbehandling, af subsidiaritetsprincippet, af princippet om god forvaltningsskik, samt af begrundelsespligten og kontradiktionsretten.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at de ikke vil være i stand til at håndhæve deres ophavsrettigheder i henhold til artikel 13 i direktiv 91/414 i forbindelse med det dossier med oplysninger, som de har fremlagt for Kommissionen.


(1)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15.7.1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1).

(2)  EUT L 146, s. 19.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/39


Sag anlagt den 29. august 2007 — Patrick Holding mod KHIM — Cassera (PATRICK EXCLUSIVE)

(Sag T-327/07)

(2007/C 247/64)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Patrick Holding ApS (Fredensborg, Danmark) (ved advokat J. Løje)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Cassera SpA (Milano, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 28. juni 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 727/2006-2 annulleres, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at registrere det omtvistede varemærke.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Patrick Holding ApS.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »PATRICK EXCLUSIVE« for varer i klasse 25 — ansøgning nr. 3 063 427.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Cassera SpA.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkerne samt de nationale og internationale figur- og ordmærker »G. PATRICK« for varer i klasse 24 og 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen tages til følge i sin helhed.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/39


Sag anlagt den 3. september 2007 — UPS Europe og UPS Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-329/07)

(2007/C 247/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: UPS Europe NV/SA (Bruxelles, Belgien) og UPS Deutschland Inc. & Co. OHG (Neuss, Tyskland) (ved lawyers T. Ottervanger og E. Henny)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Det fastslås i henhold til artikel 232 EF, at Kommissionen har undladt at træffe afgørelse, idet den ikke har taget stilling til sagsøgernes klage indgivet til Kommissionen den 11. maj 2004.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionen har undladt at træffe afgørelse, idet den, efter at være blevet opfordret hertil efter artikel 232 EF, ikke har taget stilling til sagsøgernes klage indgivet til Kommissionen den 11. maj 2004, angående ulovlig statsstøtte, som Deutsche Post angiveligt har fået tildelt af Tyskland i form af bl.a. statsgarantier, bidrag til Deutsche Post's pensionsfond og fritagelse fra forskellige lovbestemte forpligtelser.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgerne gældende, at Kommissionen er forpligtet til at gennemføre en påpasselig og upartisk undersøgelse af den modtagne klage, navnlig på grund af Kommissionens enekompetence til at bedømme støtteforanstaltningers forenelighed med fællesmarkedet.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at artikel 232 skal fortolkes som indeholdende en ret for enkeltpersoner og virksomheder til at anlægge sag i anledning af, at en institution ikke har truffet afgørelse ved ikke at vedtage foranstaltninger, der ville have været af direkte og individuel betydning for de pågældende, uanset de ikke er potentielle adressater for disse foranstaltninger.

Endelig gør sagsøgerne gældende, at de foranstaltninger, som Kommissionen undlod at vedtage, kan anses som værende af direkte og individuel betydning for sagsøgerne som konkurrenter til Deutsche Post.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/40


Sag anlagt den 7. september 2007 — Chupa Chups mod Kommissionen

(Sag T-331/07)

(2007/C 247/66)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Chupa Chups, SA (Barcelona, Spanien) (ved abogado Ramón Falcón Tella)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af artikel 1, stk. 2, i den af Kommissionen vedtagne beslutning, hvorved en regionalstøtte på 800 000 EUR, der blev ydet i 2003 under programmet »Minería 2«, blev erklæret uforenelig med fællesmarkedet, og det følgelig blev fastslået, at den pågældende støtte ikke kunne udbetales.

Subsidiært, annullation af beslutningens artikel 1, stk. 2, sidste punktum, i henhold til hvilket denne »støtte kan derfor ikke ydes«.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den anfægtede beslutning blev det fastslået, at en regionalstøtte på 800 000 EUR, der blev ydet i 2003 under programmet »Minería 2«, som forud var godkendt af Kommissionen, var uforenelig med fællesmarkedet. Det lægges til grund i den anfægtede beslutning, at sagsøgeren ikke var berettiget til støtte i henhold til den pågældende støtteordning, da kriseramte virksomheder er udelukket fra ordningen.

Sagsøgeren har til støtte for dens påstande gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

For så vidt angår de materielle unøjagtigheder og det urigtige skøn, som Kommissionen har foretaget, har sagsøgeren gjort gældende, at 2002 var det første år, i hvilket der blev registeret tab, og at de nationale myndigheder ved anmeldelsen af støtten ikke kunne have haft kendskab til disse tab, eftersom regnskaberne endnu ikke var godkendt.

Sagsøgeren har i øvrigt gjort gældende, at virksomheden ikke kan anses for at være en kriseramt virksomhed i henhold til punkt 5, litra a), i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, hvorefter en virksomhed betragtes som kriseramt, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder. Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som den med henblik på at beregne den procentdel, som udgør tabet, og hvorvidt disse tab påvirker kapitalen, ikke har taget hensyn til de lovpligtige og frie reserver, som selskabet havde, og som var mere end tilstrækkelige til at dække alle tabene.

Det var selskabet selv, som ved hjælp af egne midler og midler fra kreditorer og private banker løste underskudssituationen, og selskabet kan følgelig ikke anses for at være en kriseramt virksomhed i henhold til punkt 4 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, hvorefter en virksomhed anses for at være kriseramt, når den ikke er i stand til at undgå en sådan situation uden støtte udefra.

Der forelå heller ikke de symptomer, som der henvises til i punkt 6 i rammebestemmelserne, eftersom tabet ikke forøgedes, men faldt. Lagerbeholdningerne var ikke voksende, men faldende. Der var ikke tale om stigende, men faldende gældsætning. Og der var ikke tale om stigende finansieringsudgifter, men derimod et væsentligt fald heri mellem 2002 og 2003.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at det pågældende forbud mod at udbetale den støtte på 800 000 EUR, der blev ydet i 2003 inden for rammerne af et program for regionalstøtte, som er godkendt af Kommissionen, er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Sagsøgeren har vedrørende dette forhold gjort gældende, at forbuddet mod den faktiske udbetaling af støtten har den samme negative virkning på resultatet af selskabets driftsregnskab som en beslutning, hvorved der pålægges tilbagesøgning af støtten, med den ene forskel, at der i det foreliggende tilfælde ikke er påløbet renter.

Støtten blev godkendt af Kommissionen, og Chupa Chups havde ikke grund til at tro, at virksomheden ikke var berettiget til den pågældende støtte. Hvis regionalstøtten ikke havde eksisteret, kunne beslutninger om investeringer havde været anderledes.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/41


Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 6. september 2007 — easyJet mod Kommissionen

(Sag T-300/04) (1)

(2007/C 247/67)

Processprog: engelsk

Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 262 af 23.10.2004.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/41


Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. september 2007 — JAKO-O mod KHIM — P.I. Fashion (JAKO-O)

(Sag T-220/06) (1)

(2007/C 247/68)

Processprog: engelsk

Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.


(1)  EUT C 249 af 14.10.2006.


Retten for EU-Personalesager

20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/42


Sag anlagt den 6. juli 2007 — Gering mod Europol

(Sag F-68/07)

(2007/C 247/69)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Radolf Gering (Haag, Nederlandene) (ved avocat P. de Casparis)

Sagsøgt: Den Europæiske Politienhed (Europol)

Sagsøgerens påstande

Den efter klage af 5. april 2007 vedtagne afgørelse af 10. april 2007 annulleres, ligesom kontrakten af 24. april 2007 om fornødent annulleres for så vidt angår indplaceringen.

Europol tilpligtes:

Principalt, fra den 1. august 2003 at betale sagsøgeren et vederlag svarende til lønklasse 4.2 eller, såfremt Retten finder det fornødent, et vederlag svarende til lønklasse 4.1.

Subsidiært, fra den 1. august 2004 at betale sagsøgeren et vederlag svarende til lønklasse 4.6, fra den 1. august 2005 et vederlag svarende til lønklasse 4.8 og fra den 1. august 2007 et vederlag svarende til lønklasse 4.9.

Den Europæiske Politienhed tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter navnlig Europols afgørelse af 5. april 2007 og tillægget til hans ansættelseskontrakt af 24. april 2007, for så vidt som nævnte retsakter fastsatte hans indplacering til lønklasse 4, løntrin 2, med virkning fra den 1. december 2004 og ikke fra den 1. august 2003, der var datoen for hans ansættelse.

Sagsøgeren gør gældende, at Europol burde have iagttaget ligebehandlingsprincippet ved vederlæggelse og indplacering af kontorets personale. Ifølge Europol var afgørelsen om at indplacere sagsøgeren på et niveau højere fra den 1. december 2004 og ikke fra den 1. august 2003 begrundet i den omstændighed, at sagsøgeren først fra førstnævnte dato begyndte at udøve aktiviteter i et omfang, der svarer til omfanget af aktiviteter for kontorchefer, der er indplaceret i lønklasse 4, og som indebærer tilsvarende ansvar. Sagsøgeren anfægter denne udlægning og anfører, at Europol ikke har redegjort for, hvorledes de opgaver og det ansvar, som påhvilede ham i perioden fra 1. august 2003 til 1. december 2004, afveg fra andre kontorchefers opgaver og ansvar. Endvidere har Europol ikke på noget tidspunkt påvist de faktiske omstændigheder og forhold, der godtgør, at sagsøgerens aktiviteter var mindre omfangsrige eller/og indebar mindre ansvar end andre kontorchefers aktiviteter.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/42


Sag anlagt den 27. juli 2007 — Boudova m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-78/07)

(2007/C 247/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stanislava Boudova (Luxembourg, Luxembourg) m.fl. (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens stiltiende afgørelse af 23. september 2006, der blev stadfæstet af generaldirektøren for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (OPOCE)'s skrivelse af 26. september 2006, om ikke at efterkomme sagsøgernes anmodning af 23. maj 2006, hvorved der blev fremsat begæring om:

Ændring af deres indplacering, der ved afgørelsen om deres ansættelse som tjenestemænd på prøve var fastsat til lønklasse 3*B, og deres genindplacering i lønklasse B*6 fra den dato, hvor nævnte afgørelse trådte i kraft.

På dette grundlag genoprettes deres karriere mellem datoen for deres indtræden i tjenesten som tjenestemænd på prøve og datoen for afgørelsen om ændring af deres indplacering.

Betaling af det beløb, der udgør forskellen mellem det vederlag, som de ville have haft ret til i løbet af denne periode, såfremt de var blevet indplaceret i lønklasse B*6, og det vederlag, som de har oppebåret som følge af deres indplacering i lønklasse 3*B.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne anfører, at de af Kommissionen med henblik på udvidelsen og besættelse af de nævnte stillinger gennem almindelige udvælgelsesprøver blev ansat som hjælpeansatte i egenskab af korrekturlæsere ved OPOCE inden Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (1) trådte i kraft den 1. maj 2004.

Efter at sagsøgerne havde bestået almindelige udvælgelsesprøver, der forud for den 1. maj 2004 var blevet offentliggjort i lønklasse B5/B4 med henblik på besættelse af disse stillinger, blev de ansat som tjenestemænd på prøve på grundlag af en reserveliste, der blev offentliggjort efter denne dato. Deres indplacering blev i medfør af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten for vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) fastsat til lønklasse B*3.

Sagsøgerne gør gældende, at deres søgsmål bør antages til realitetsbehandling, selv om det ikke er anlagt inden for den i vedtægten fastsatte frist for indbringelse af klage over afgørelser om fastsættelsen af deres lønklasse, idet der foreligger en væsentlig ny omstændighed. Det drejer sig om Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 13. februar 2006 om en ændret indplacering af midlertidig ansatte, der er blevet udnævnt til tjenestemænd på grundlag af offentlige udvælgelsesprøver efter den 1. maj 2004, i den lønklasse, som de ville være blevet indplaceret i, såfremt de var blevet ansat forud for denne dato.

Sagsøgerne er af den opfattelse, at de er blevet udsat for forskelsbehandling ved den ændrede indplacering af disse tjenestemænd ved Parlamentet, og at de bør behandles på samme måde, idet de gør gældende, at de i realiteten blev ansat som midlertidig ansatte og ikke som hjælpeansatte. Ifølge sagsøgerne er deres kontrakter omfattet af artikel 2 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne og ikke af artikel 3a i disse ansættelsesvilkår, eftersom de skulle besætte midlertidigt ubesatte stillinger og ikke erstatte tjenestemænd eller midlertidig ansatte, der midlertidigt var ude af stand til at udøve deres funktioner. Sagsøgerne gør subsidiært gældende, at selv hvis det lægges til grund, at de blev ansat som hjælpeansatte, svarer deres situation under alle omstændigheder til midlertidig ansattes situation.

Sagsøgerne gør til støtte for søgsmålet et enkelt anbringende gældende, hvorefter der er sket tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3 og 4, samt af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten, som fortolket i lyset af ligebehandlingsprincippet. Navnlig burde artikel 5, stk. 4, i bilag XIII til vedtægten have været fortolket således, at bestemmelsen finder anvendelse på midlertidig ansatte, der udnævnes til tjenestemænd på prøve på grundlag af en offentlig udvælgelsesprøve, hvilket udgør en hindring for, at indplaceringen i lønklasse inden for denne ansættelsesgruppe foretages på grundlag af artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten.


(1)  EUT L 124 af 27.4.2004, s. 1.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/43


Sag anlagt den 6. august 2007 — Barbin mod Parlamentet

(Sag F-81/07)

(2007/C 247/71)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Florence Barbin (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, J.-N. Louis, A. Coolen og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2006.

Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at ifølge Parlamentets interne bestemmelser vedrørende forfremmelse er varigheden af den gennemsnitlige ansættelse i lønklasse AD 11 fire år. Da sagsøgeren har været ansat i lønklasse AS 12 siden 1. april 2001 har hun således nået tærsklen for at blive forfremmet til lønklasse AS 12 i forfremmelsesåret 2006. Endvidere har forfremmelsesudvalget opført hendes navn på listen over tjenestemænd, der indstilles til en forfremmelse til nævnte lønklasse i det pågældende forfremmelsesår.

Ifølge sagsøgeren har ansættelsesmyndigheden ikke angivet nogen begrundelse for nægtelsen af at forfremme hende og har således tilsidesat begrundelsespligten. Desuden hviler den anfægtede afgørelse på den beslutning, der er genstand for sagen F-44/07 (1) om kun at tildele sagsøgeren et forfremmelsespoint. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 1d i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.


(1)  EUT C 155 af 7.7.2007, s. 45.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/44


Sag anlagt den 25. august 2007 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-86/07)

(2007/C 247/72)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

annullation af den afgørelse (herefter »den anfægtede afgørelse«) uanset dens grundlag, hvorved Kommissionen meddelte afslag på den anmodning, som sagsøgeren fremsatte over for ansættelsesmyndigheden om erstatning [enten udtrykkeligt eller stiltiende] for den skade, som han er blevet forvoldt ved ulovlige handlinger, akter og adfærd, der er udvist af Kommissionens tjenestemænd i den periode, hvor sagsøgeren var udstationeret ved Kommissionens delegation i Angola (herefter »den omhandlede skade«).

Om nødvendigt annulleres notatet af 9. oktober 2006, aktnr.: PMO.3/MLP/mc D(2006) 9277.

Om nødvendigt annulleres notatet af 23. april 2007, ref.: ADMIN.2/MB/ade D(2007) 8725, hvorved sagsøgerens klage af 27. december 2006 over den anfægtede afgørelse og over notatet af 9. oktober 2006 blev afslået.

Om Personaleretten finder det hensigtsmæssigt, annulleres notatet af 27. september 2005, ref.: ADMIN/IDOC/GC/eh D(2005) 22005.

Det fastslås, at de akter, de handlinger og den adfærd, sagsøgeren har henvist til i sin anmodning af 10. juli 2006 svarer til de faktiske forhold med den følge, at disse om nødvendigt og også under den verserende sag erklæres ulovlige, eller, subsidiært, pålægges Kommissionen ufortøvet at foranstalte en undersøgelse heraf.

Kommissionen tilpligtes ufortøvet at give sagsøgeren skriftlig meddelelse om resultaterne af denne undersøgelse, og at offentliggøre disse samt at sikre, at offentligheden får adgang hertil.

Kommissionen tilpligtes ufortøvet fysisk at tilintetgøre originalen og samtlige kopier af det arkiverede notat af 14. august 2001, med overskriften »Conduite professionnelle de M. Luigi Marcuccio, conseiller économique à la délégation en Angola«, og at give sagsøgeren skriftlig meddelese om, at tilintetgørelsen af materialet har fundet sted.

Kommissionen tilpligtes at udbetale et beløb på EUR 1 520 000 eller et større eller mindre beløb, som Personaleretten finder rimeligt og passende, som erstatning for den del af den omhandlede skade, som sagøgeren allerede er blevet forvoldt indtil dags dato.

Kommissionen tilpligtes for hver dag, der hengår fra i morgen og til den dato, hvor de pågældende afgørelser — idet det forudsættes, at sagsøgeren gives medhold i dette søgsmål — er fuldbyrdet uden undtagelser, at betale sagsøgeren et beløb på EUR 1 000, eller det større eller mindre beløb, som Retten finder rimeligt og passende, hvilket beløb udbetales den første dag i hver måned i relation til de rettigheder, der er stiftet i den foregående måned som erstatning for den del af den omhandlede skade, der indtræder i perioden fra i morgen og indtil datoen for fuldbyrdelsen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør følgende tre anbringender til støtte for sit søgsmål: 1) Der foreligger en fuldkommen mangel på begrundelse, og Kommissionens udsagn er ulogiske, usammenhængende, irrationelle, egnede til forveksling og har en prætentiøs karakter. 2) Det er åbenbart, at gældende ret er blevet groft tilsidesat. 3) Der foreligger en tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen og af princippet om god forvaltningsskik.


20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/45


Sag anlagt den 31. august 2007 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-87/07)

(2007/C 247/73)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Notatet af 18. december 2006, prot. ADMIN.B.2 MB/hm (2006) 29517 annulleres.

Annullation af den afgørelse uanset dens grundlag, hvorved Kommissionen meddelte afslag på den anmodning af 2. august 2006, som sagsøgeren fremsatte over for ansættelsesmyndigheden om dels erstatning for den skade, som han allerede var blevet forvoldt på det pågældende tidspunkt ved ulovlige handlinger, akter og adfærd i forbindelse med tre lægeerklæringer, som Kommissionen indhentede i løbet af sommeren 2001 (herefter »den forvoldte skade«), dels et samtykke i henhold til artikel 19 i vedtægten for tjenestemænd for De Europæiske Fællesskaber til at fremlægge kendsgerninger for Retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med i forbindelse med den sag, han agter at anlægge i relation til de ovennævnte akter, de ovennævnte handlinger og den ovennævnte adfærd samt til at fremlægge et notat af 14. august 2001 for de kompetente retsinstanser, der er underskrevet af den stedfortrædende afdelingschef for Kommissionens lægetjeneste.

Om nødvendigt annulleres notatet af 27. april 2007, ref. ADMIN.B2/MB/ade D(07) 9132, hvorved sagsøgerens klage af 12. januar 2007 over afslaget på anmodningen af 2. august 2006 blev afslået.

Det anerkendes, at der foreligger de handlinger, akter og adfærd, sagsøgeren har nævnt i sin anmodning af 2. august 2006, og det fastslås i det mindste under sagen, at de var ulovlige. Sagsøgeren gør følgende tre anbringender til støtte for sit søgsmål: 1) Der foreligger en fuldkommen mangel på begrundelse, og Kommissionens udsagn er ulogiske, usammenhængende, irrationelle, egnede til forveksling og har en prætentiøs karakter. 2) Det er åbenbart, at gældende ret er blevet groft tilsidesat. 3) Der foreligger en tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen og af princippet om god forvaltningsskik.

Kommissionen tilpligtes at udbetale et beløb på EUR 100 000 eller et større eller mindre beløb, som Personaleretten finder rimeligt og passende, som erstatning for den del af den omhandlede skade, som sagsøgeren allerede er blevet forvoldt indtil dags dato.

Kommissionen tilpligtes for hver dag, der hengår fra i morgen og til den dato, hvor de pågældende afgørelser — idet det forudsættes, at sagsøgeren gives medhold i dette søgsmål — er fuldbyrdet uden undtagelser, at betale sagsøgeren et beløb på EUR 20, eller det større eller mindre beløb, som Retten finder rimeligt og passende, hvilket beløb udbetales den første dag i hver måned i relation til de rettigheder, der er stiftet i den foregående måned som erstatning for den del af den omhandlede skade, der indtræder i perioden fra i morgen og indtil datoen for fuldbyrdelsen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør følgende tre anbringender gældende til støtte for sit søgsmål: 1) Der foreligger en fuldkommen mangel på begrundelse, og Kommissionens udsagn er ulogiske, usammenhængende, irrationelle, egnede til forveksling og har en prætentiøs karakter. 2) Det er åbenbart, at gældende ret er blevet groft tilsidesat. 3) Der foreligger en tilsidesættelse af omsorgsforpligtelsen og af princippet om god forvaltningsskik.


Berigtigelser

20.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/46


Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-263/07

( »Den Europæiske Unions Tidende« C 223 af 22. september 2007, s. 12 )

(2007/C 247/74)

Meddelelsen til Tidende i sag T-263/07, Estland mod Kommissionen, affattes således:

»Sag anlagt den 16. juli 2007 — Estland mod Kommissionen

(Sag T-263/07)

(2007/C 223/17)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Republikken Estland (ved Lembit Uibo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 4. maj 2007 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Estland har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1), annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionens beslutning af 4. maj 2007 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Estland har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, annulleres af følgende grunde:

Tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1 og 3, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF og overskridelse af den heraf afledte kompetence.

Åbenbart fejlskøn, da Kommissionen ikke har taget hensyn til de korrekte oplysninger, som var blevet den tilsendt, men har lagt forkerte forudsætninger til grund, hvilket direkte og væsentligt har påvirket den endelige beslutnings resultat og den generelle fastsættelse af emissionskvoter.

Tilsidesættelse af artikel 175, stk. 2, litra c), EF, da Kommissionen ikke i henhold til EF-traktaten har kompetence til at træffe foranstaltninger, som i væsentlig grad påvirker en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den overordnede struktur i dens energiforsyning.

Tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, da Kommissionen ved vedtagelsen af beslutningen hverken har taget alle væsentlige forhold ved den individuelle situation i betragtning eller har kontrolleret, at alle de anvendte forudsætninger var korrekte ved vedtagelsen af beslutningen.

Tilsidesættelse af begrundelsespligten.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EFT L 275 af 25.10.2003, s. 32).«