ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 318
Dansk udgave
Retsforskrifter
62. årgang
10. december 2019
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2101
af 9. december 2019
om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (1), særlig artikel 9,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 18. juli 2005 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1183/2005. |
|
(2) |
Efter gennemgangen af de selvstændige restriktive foranstaltninger, der er fastsat i artikel 2b i forordning (EF) nr. 1183/2005, bør begrundelserne for personer opført på listen i bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres, og to personer bør fjernes fra listen i nævnte bilag. |
|
(3) |
Bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Listen i bilag Ia til forordning (EF) nr. 1183/2005 erstattes af listen i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
BILAG
»BILAG Ia
LISTE OVER PERSONER, ENHEDER OG ORGANER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2b
A. Personer
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse for opførelsen |
Dato for opførelse |
|||||||||
|
1. |
Ilunga Kampete |
|
Som øverstbefalende i den republikanske garde (GR) var Ilunga Kampete ansvarlig for de GR-enheder, der var deployeret på stedet, og involveret i den overdrevne brug af magt og voldelige undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Som følge af hans fortsatte rolle som leder af GR er han ansvarlig for den undertrykkelse og de overtrædelser af menneskerettighederne, som GR's agenter har begået, såsom den voldelige undertrykkelse af en oppositionsdemonstration i december 2018 i Lubumbashi. Ilunga Kampete var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|||||||||
|
2. |
Gabriel Amisi Kumba |
|
Tidligere øverstbefalende for første forsvarsområde i den congolesiske hær (FARDC), hvis styrker deltog i den overdrevne brug af magt og voldelige undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Gabriel Amisi Kumba har været vicestabschef for de congolesiske væbnede styrker (FARDC) siden juli 2018 med ansvar for operationer og efterretninger. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC. Gabriel Amisi Kumba var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|||||||||
|
3. |
Ferdinand Ilunga Luyoyo |
|
Som øverstbefalende for oprørsbekæmpelsesenheden Légion Nationale d'Intervention i det congolesiske nationale politi (PNC) var Ferdinand Ilunga Luyoyo ansvarlig for overdreven brug af magt og voldelig undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Ferdinand Ilunga Luyoyo har været øverstbefalende for PNC-enheden med ansvar for beskyttelse af institutioner og højtstående embedsmænd siden juli 2017. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af PNC. Ferdinand Ilunga Luyoyo var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|||||||||
|
4. |
Célestin Kanyama |
|
Som politichef for det congolesiske nationale politi (PNC) var Célestin Kanyama ansvarlig for den overdrevne brug af magt og voldelige undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. I juli 2017 blev Célestin Kanyama udnævnt til generaldirektør for det nationale politis skoler. På grund af sin rolle som højtstående embedsmand i PNC har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af PNC. Et eksempel herpå er politifolks intimidering og frihedsberøvelse af journalister i oktober 2018 efter offentliggørelsen af en række artikler om misbrug af politielevers rationer og den rolle, som general Kanyama spillede i disse hændelser. Célestin Kanyama var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|||||||||
|
5. |
John Numbi |
|
John Numbi har været generalinspektør for de congolesiske væbnede styrker (FARDC) siden juli 2018. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC, såsom den uforholdsmæssige vold udøvet i juni-juli 2019 af FARDC-styrker under hans direkte myndighed mod personer, der drev ulovlig minedrift. John Numbi var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|||||||||
|
6. |
Delphin Kahimbi |
|
Delphin Kahimbi har været vicestabschef i FARDC-generalstaben med ansvar for efterretninger siden juli 2018. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC. Delphin Kahimbi var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|||||||||
|
7. |
Evariste Boshab |
|
I sin egenskab af vicepremierminister og indenrigs- og sikkerhedsminister fra december 2014 til december 2016 var Evariste Boshab officielt ansvarlig for politi og sikkerhedstjenester og koordinerede provinsguvernørernes arbejde. I denne egenskab var han ansvarlig for anholdelser af aktivister og oppositionsmedlemmer og overdreven brug af magt, herunder mellem september 2016 og december 2016 som reaktion på demonstrationer i Kinshasa, der resulterede i, at et stort antal civile blev dræbt eller såret af sikkerhedstjenesterne. Evariste Boshab var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Evariste Boshab spillede også en rolle i forbindelse med udnyttelsen og forværringen af krisen i Kasairegionen, hvor han fortsat har en indflydelsesrig stilling, navnlig efter at han i marts 2019 blev senator for Kasai. |
29.5.2017 |
|||||||||
|
8. |
Alex Kande Mupompa |
|
Som guvernør for Kasai Central indtil oktober 2017 var Alex Kande Mupompa ansvarlig for den uforholdsmæssige magtanvendelse, voldelige undertrykkelse og de udenretslige drab begået af sikkerhedsstyrker og PNC i Kasai Central fra august 2016, herunder drab i territoriet Dibaya i februar 2017. Alex Kande Mupompa var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Alex Kande Mupompa spillede også en rolle i forbindelse med udnyttelsen og forværringen af krisen i Kasairegionen, som han var repræsentant for indtil oktober 2019, og hvor han fortsat har en indflydelsesrig stilling gennem Congrès des alliés pour l’action au Congo (CAAC), der deltager i provinsregeringen i Kasai. |
29.5.2017 |
|||||||||
|
9. |
Jean-Claude Kazembe Musonda |
|
Som guvernør for Haut-Katanga indtil april 2017 var Jean-Claude Kazembe Musonda ansvarlig for den uforholdsmæssige magtanvendelse og voldelige undertrykkelse begået af sikkerhedsstyrker og PNC i Haut-Katanga, herunder mellem den 15. og 31. december 2016, hvor 12 civile blev dræbt og 64 såret som følge af dødelig magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkernes side, herunder PNC-betjente, som svar på protester i Lubumbashi. Jean-Claude Kazembe Musonda var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Jean-Claude Kazembe Musonda er leder af partiet CONAKAT, som er en del af koalitionen under den tidligere præsident Joseph Kabila. |
29.5.2017 |
|||||||||
|
10. |
Éric Ruhorimbere |
|
Som næstkommanderende i 21. militærregion fra september 2014 til juli 2018 var Éric Ruhorimbere ansvarlig for den uforholdsmæssige magtanvendelse og de udenretslige drab begået af FARDC-styrkerne, navnlig mod Nsapumilitsen samt kvinder og børn. Éric Ruhorimbere har været øverstbefalende for den operationelle sektor Nord Equateur siden juli 2018. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC. Éric Ruhorimbere var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
29.5.2017 |
|||||||||
|
11. |
Emmanuel Ramazani Shadari |
|
Som vicepremierminister og indenrigs- og sikkerhedsminister indtil februar 2018 var Ramazani Shadari officielt ansvarlig for politi og sikkerhedstjenesterne og for koordinering af provinsguvernørernes arbejde. I denne egenskab var han ansvarlig for anholdelserne af aktivister og medlemmer af oppositionen samt for den uforholdsmæssige magtanvendelse, såsom den voldelige fremfærd over for medlemmer af bevægelsen Bundu Dia Kongo (BDK) i Kongo Central, undertrykkelsen i Kinshasa i januar-februar 2017 og den uforholdsmæssige magtanvendelse og voldelige undertrykkelse i Kasaiprovinserne. I denne egenskab var Ramazani Shadari således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Ramazani Shadari har siden februar 2018 været fast sekretær for Parti du peuple pour la reconstruction et le développement (PPRD), det største parti i koalitionen under den tidligere præsident Joseph Kabila. |
29.5.2017 |
|||||||||
|
12. |
Kalev Mutondo |
|
Som chef for den nationale efterretningstjeneste (ANR) indtil februar 2019 var Kalev Mutondo involveret i og ansvarlig for den vilkårlige anholdelse, tilbageholdelse og mishandling af medlemmer af oppositionen, civilsamfundsaktivister og andre. Kalev Mutondo var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. I maj 2019 underskrev han en erklæring om tidligere og fremtidig loyalitet over for Joseph Kabila, og han er fortsat en nær partner med hensyn til sikkerhedsspørgsmål. |
29.5.2017 |
B. Enheder
[…]
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2102
af 27. november 2019
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 for så vidt angår offentliggørelse af de oplysninger, der anvendes til beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (1), særlig artikel 56, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 (2) er delegeret forordning (EU) 2015/35 (3) blevet ændret med henblik på at indføre yderligere principper om udskudte skatter for at sikre lige vilkår i Unionen. Visse skemaer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 (4) bør tilpasses for at tage hensyn til disse ændringer. |
|
(2) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 bør derfor ændres. |
|
(3) |
De ændringer af delegeret forordning (EU) 2015/35, som indeholder krav om offentliggørelse af de oplysninger, der anvendes til beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne, skal anvendes fra den 1. januar 2020. De ændringer, der er omhandlet i nærværende forordning, har til formål at integrere disse krav i de relevante skemaer i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato. |
|
(4) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen. |
|
(5) |
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (5), om en udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 af 8. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 161 af 18.6.2019, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 af 2. december 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for procedurerne, formaterne og skemaerne vedrørende rapporten om solvens og finansiel situation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (EUT L 347 af 31.12.2015, s. 1285).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I skema S.25.01.21 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen, tilføjes følgende tabeller:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I skema S.25.02.21 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen og en partiel intern model, tilføjes følgende tabeller:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
3) |
I skema S.25.03.21 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender komplette interne modeller, tilføjes følgende tabeller:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
BILAG II
I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2452 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I afsnit S.25.01 — Solvenskapitalkrav — For virksomheder, der anvender standardformlen, tilføjes følgende rækker i tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I afsnit S.25.02 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen og en partiel intern model, tilføjes de følgende rækker i tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
3) |
I afsnit S.25.03 — Solvenskapitalkrav — For koncerner, der anvender komplette interne modeller, tilføjes følgende rækker i tabellen:
|
||||||||||||||||||||||||
(*1) Retningslinjer EIOPA-BoS-14/177 af 2. februar 2015 for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne (https://eiopa.europa.eu/publications/eiopa-guidelines/guidelines-on-the-loss-absorbing-capacity-of-technical-provisions-and-deferred-taxes).«
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/13 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2103
af 27. november 2019
om ændring og berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne til indberetning af oplysninger til tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (1), særlig artikel 35, stk. 10, artikel 244, stk. 6, tredje afsnit, og artikel 245, stk. 6, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 (2) omfatter de indberetningsskemaer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber samt koncerner skal anvende til at indberette de oplysninger, der er nødvendige med henblik på tilsyn, til tilsynsmyndighederne. |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1221 (3) blev delegerede forordning (EU) 2015/35 (4) ændret for at tilpasse de tilsynsmæssige rammer for forsikrings- og genforsikringsvirksomheder til indførelsen af simple, transparente og standardiserede securitiseringer. For at sikre, at tilsynsmyndighederne modtager de nødvendige oplysninger om disse og andre securitiseringer, bør de relevante indberetningsskemaer i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 tilpasses for at tage hensyn til disse ændringer. |
|
(3) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 (5) blev delegeret forordning (EU) 2015/35 ændret for at indføre en række forenklinger af beregningen af solvenskapitalkravet. Disse forenklinger vedrører bl.a. kollektive investeringsinstitutters se-igennem-metode. Tilsynet med anvendelsen af forenklinger kræver bestemte oplysninger i forskellige indberetningsskemaer. De relevante indberetningsskemaer og tilknyttede vejledninger i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 bør derfor tilpasses for at tage hensyn til disse ændringer. |
|
(4) |
Ved delegeret forordning (EU) 2019/981 blev der bl.a. indført nye krav om indberetning af oplysninger til tilsynsmyndighederne i den regelmæssige tilsynsrapport og rapporten om solvens og den finansielle situation vedrørende indregning af udskudte skatters evne til at absorbere aktuelle tab. For at sikre et behørigt tilsyn fra tilsynsmyndighedernes side bør disse oplysninger suppleres med kvantitative, strukturerede og sammenlignelige oplysninger i indberetningsskemaerne. De relevante indberetningsskemaer i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 bør derfor tilpasses for at tage hensyn til disse ændringer. |
|
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Vejledningerne i skema »S.25.02 — Solvenskapitalkrav — For koncerner, der anvender standardformlen og en partiel intern model«, i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 indeholder en fejl, som kan føre til indberetning af inkonsekvente eller vildledende oplysninger. For at sikre, at vejledningerne om de oplysninger, der skal indberettes om koncerner og individuelle forsikrings- og genforsikringsselskaber, stemmer overens, bør disse vejledninger korrigeres. |
|
(7) |
Ændringerne i delegeret forordning (EU) 2019/981 gør det nødvendigt at indgive oplysninger om beregningen af udskudte skatters tabsabsorberende evne. Disse ændringer skal anvendes fra den 1. januar 2020. De ændringer af skemaerne i bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450, der er foretaget med henblik på at afspejle disse oplysningskrav, bør derfor ikke være bindende før den 1. januar 2020. Det er dog vigtigt, at oplysninger om beregningen af udskudte skatters tabsabsorberende evne kan indberettes på frivillig basis fra nærværende forordnings ikrafttræden. |
|
(8) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har forelagt Kommissionen. |
|
(9) |
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6), om en udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag II ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
|
3) |
Bilag III ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning. |
Artikel 2
Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 korrigeres som angivet i bilag IV til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 af 2. december 2015 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne til indberetning af oplysninger til tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (EUT L 347 af 31.12.2015, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1221 af 1. juni 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for securitiseringer og simple, transparente og standardiserede securitiseringer, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (EUT L 227 af 10.9.2018, s. 1).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/981 af 8. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 161 af 18.6.2019, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
BILAG I
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 foretages følgende ændringer:|
1) |
I skema S.06.02.01 indsættes følgende kolonne mellem kolonne C0290 og C0300:
|
|
2) |
I skema S.25.01.01 tilføjes følgende tabeller: »Metode i forbindelse med skattesats
Beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (LAC DT) (frivillige oplysninger indtil den 31. december 2019, obligatoriske fra den 1. januar 2020)
|
|
3) |
I skema SR.25.01.01 tilføjes følgende tabeller: »Metode i forbindelse med skattesats
Beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (frivillige oplysninger indtil den 31. december 2019, obligatoriske fra den 1. januar 2020)
|
|
4) |
I skema S.25.02.01 tilføjes følgende tabeller: »Metode i forbindelse med skattesats
Beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (frivillige oplysninger indtil den 31. december 2019, obligatoriske fra den 1. januar 2020)
|
|
5) |
I skema SR.25.02.01 tilføjes følgende tabeller: »Metode i forbindelse med skattesats
Beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (frivillige oplysninger indtil den 31. december 2019, obligatoriske fra den 1. januar 2020)
|
|
6) |
I skema S.25.03.01 tilføjes følgende tabeller: »Metode i forbindelse med skattesats
Beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (frivillige oplysninger indtil den 31. december 2019, obligatoriske fra den 1. januar 2020)
|
|
7) |
I skema SR.25.03.01 tilføjes følgende tabeller: »Metode i forbindelse med skattesats
Beregning af justeringen for udskudte skatters tabsabsorberende evne (frivillige oplysninger indtil den 31. december 2019, obligatoriske fra den 1. januar 2020)
|
|
8) |
I skema S.26.01.01 foretages følgende ændringer:
|
|
9) |
I skema S.26.01.04 foretages følgende ændringer:
|
|
10) |
I skema SR.26.01.01 foretages følgende ændringer:
|
|
11) |
I skema S.26.04.01 indsættes følgende række efter række R0050:
|
|
12) |
I skema S.26.04.04 indsættes følgende række efter række R0050:
|
|
13) |
I skema SR.26.04.01 indsættes følgende række efter række R0050:
|
|
14) |
I skema S.26.05.01 indsættes følgende række efter række R0010:
|
|
15) |
I skema S.26.05.04 indsættes følgende række efter række R0010:
|
|
16) |
I skema SR.26.05.01 indsættes følgende række efter række R0010:
|
|
17) |
I skema S.26.07.01 tilføjes følgende tabeller: »Markedsrisici — markedskoncentrationsrisici
NAT CAT-forenklinger
|
|
18) |
I skema S.26.07.04 tilføjes følgende tabeller: »Markedsrisici — markedskoncentrationsrisici
NAT CAT-forenklinger
|
|
19) |
I skema SR.26.07.01 tilføjes følgende tabeller: »Markedsrisici — markedskoncentrationsrisici
NAT CAT-forenklinger
|
|
20) |
I skema S.27.01.01 foretages følgende ændringer:
|
|
21) |
I skema S.27.01.04 foretages følgende ændringer:
|
|
22) |
I skema SR.27.01.01 foretages følgende ændringer:
|
BILAG II
I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 foretages følgende ændringer:|
1) |
I afsnit S.06.02 — Liste over aktiver, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
2) |
I afsnit S.08.01 — Åbne derivater foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
3) |
I afsnit S.08.02 — Derivattransaktioner foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
4) |
I afsnit S.25.01 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen, tilføjes følgende rækker til tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
5) |
I afsnit S.25.02 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender standardformlen og en partiel intern model, tilføjes følgende rækker til tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
6) |
I afsnit S.25.03 — Solvenskapitalkrav — For selskaber, der anvender komplette interne modeller, tilføjes følgende rækker til tabellen:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
7) |
I afsnit S.26.01 — Solvenskapitalkrav — Markedsrisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
8) |
I afsnit S.26.02 — Solvenskapitalkrav — Modpartsrisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
9) |
I afsnit S.26.03 — Solvenskapitalkrav — Livsforsikringsrisici, affattes teksten i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række R0040/C0010 som følger: »Angiv, hvorvidt et selskab har anvendt forenklinger ved beregningen af optionsrisici. Følgende valgmuligheder anvendes:
Valgmulighed 1 og 2 kan anvendes samtidigt. Hvis R0040/C0010 = 1, udfyldes kun C0060 og C0080 med henblik på R0400-R0420.« |
|
10) |
I afsnit S.26.04 — Solvenskapitalkrav — Sygeforsikringsrisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
11) |
I afsnit S.26.05 — Solvenskapitalkrav — Skadesforsikringsrisici, indsættes følges række efter række R0010/C0010 i tabellen:
|
|
12) |
I afsnit S.26.07 — Solvenskapitalkrav — Forenklinger, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
13) |
I afsnit S.27.01 — Solvenskapitalkrav — Skades- og sygeforsikringskatastroferisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
14) |
I afsnit S.30.02 — Fakultative dækninger for skadesforsikrings- og livsforsikringsvirksomhed, affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0340 i tabellen som følger:
|
|
15) |
I afsnit S.30.04 — Andele af cederede genforsikringsprogrammer, affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0240 i tabellen som følger:
|
|
16) |
I afsnit S.31.01 — Genforsikringsandel (herunder finite reinsurance og SPV'er), affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0220 i tabellen som følger:
|
|
17) |
I afsnit S.31.02 — Special purpose vehicles (SPV'er), affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0280 i tabellen som følger:
|
(*1) Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, EIOPA-BoS-14/177 af 2. februar 2015 (https://eiopa.europa.eu/publications/eiopa-guidelines/guidelines-on-the-loss-absorbing-capacity-of-technical-provisions-and-deferred-taxes).«
BILAG III
I bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 foretages følgende ændringer:|
1) |
I afsnit S.06.02 — Liste over aktiver, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
2) |
I afsnit S.08.01 — Åbne derivater foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
3) |
I afsnit S.08.02 — Derivattransaktioner foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
4) |
(vedrører ikke den danske udgave) |
|
5) |
I afsnit S.26.01 — Solvenskapitalkrav — Markedsrisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
6) |
I afsnit S.26.02 — Solvenskapitalkrav — Modpartsrisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
7) |
I afsnit S.26.03 — Solvenskapitalkrav — Livsforsikringsrisici, affattes række R0040/C0010 som følger:
|
|
8) |
I afsnit S.26.04 — Solvenskapitalkrav — Sygeforsikringsrisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
|
9) |
I afsnit S.26.05 — Solvenskapitalkrav — Skadesforsikringsrisici, indsættes følges række efter række R0010/C0010 i tabellen:
|
|
10) |
I afsnit S.26.07 — Solvenskapitalkrav — Forenklinger, tilføjes følgende rækker til tabellen:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
11) |
I afsnit S.27.01 — Solvenskapitalkrav — Skades- og sygeforsikringskatastroferisici, foretages der følgende ændringer i tabellen:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
12) |
I afsnit S.31.01 — Genforsikringsandel (herunder finite reinsurance og SPV'er), affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0220 i tabellen som følger:
|
|
13) |
I afsnit S.31.02 — Special purpose vehicles (SPV'er), affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0280 i tabellen som følger:
|
|
14) |
I afsnit S.37.01 — Risikokoncentration, affattes den udtømmende liste over udpegede ECAI'er i den tredje kolonne (»Vejledning«) i række C0090 i tabellen som følger:
|
BILAG IV
I bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2450 affattes det sidste punktum i tredje kolonne i række R0300/C0100 i tabellen i afsnit S.25.02 som følger:
»Beløbet skal være negativt.«
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/74 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/2104
af 29. november 2019
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 1 og 8
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
|
(2) |
Inden for rammerne af projektet Bedre kommunikation om regnskabsaflæggelse, som sigter mod at forbedre den måde, hvorpå finansielle oplysninger formidles til brugere af årsregnskaber, offentliggjorde International Accounting Standards Board den 31. oktober 2018Definition af væsentlig (ændringer til IAS 1 og IAS 8) med henblik på at præcisere definitionen af »væsentlig« for at gøre det lettere for virksomhederne at foretage væsentlighedsvurderinger og øge relevansen af oplysningerne i noterne til årsregnskabet. |
|
(3) |
Efter høringen af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe konkluderer Kommissionen, at ændringerne til den internationale regnskabsstandard (IAS) 1 Præsentation af årsregnskaber og IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. |
|
(4) |
Ændringer til IAS 1 og IAS 8 indebærer følgelig ændringer til IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning, IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber og IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
|
a) |
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
|
b) |
IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
|
c) |
IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
|
d) |
IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
|
e) |
IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller derefter.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
BILAG
Definition af væsentlig
Ændringer til IAS 1 og IAS 8
Ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber
Afsnit 7 ændres for en virksomhed, der har vedtaget ændringer til henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der blev udstedt i 2018, og afsnit 139T tilføjes.
DEFINITIONER
|
7. |
... |
Væsentlig:
Oplysninger er væsentlige, hvis udeladelse, fejlangivelse eller sløring af oplysningerne med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, som de primære brugere af årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden træffer på grundlag af disse årsregnskaber, som giver finansielle oplysninger om en bestemt regnskabsaflæggende virksomhed.
Væsentlighed afhænger af oplysningernes art eller omfang eller begge dele. En virksomhed vurderer, om oplysninger, enten hver for sig eller sammen med andre oplysninger, er væsentlige i forbindelse med dens årsregnskab som helhed.
Oplysninger sløres, hvis oplysningerne meddeles på en sådan måde, at de har samme virkning for primære brugere af årsregnskaber, som hvis oplysningerne udelades eller angives fejlagtigt. Følgende er eksempler på omstændigheder, der kan medføre, at væsentlige oplysninger sløres:
|
a) |
oplysninger om en væsentlig post, transaktion eller anden begivenhed anføres i årsregnskabet, men den anvendte sprogbrug er vag eller uklar |
|
b) |
oplysninger om en væsentlig post, transaktion eller anden begivenhed er spredt ud over hele årsregnskabet |
|
c) |
poster, transaktioner eller andre begivenheder af forskellig art er uhensigtsmæssigt sammendraget |
|
d) |
ensartede poster, transaktioner eller andre begivenheder er uhensigtsmæssigt opdelt, og |
|
e) |
forståeligheden af årsregnskaberne reduceres som følge af, at væsentlige oplysninger skjules af uvæsentlige oplysninger, således at en primær regnskabsbruger ikke er i stand til at afgøre, hvilke oplysninger der er væsentlige. |
En vurdering af, om oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, der er truffet af de primære regnskabsbrugere af en specifik regnskabsaflæggende virksomheds årsregnskab præsenteret til brug for offentligheden, kræver, at virksomheden tager disse regnskabsbrugeres karakteristika i betragtning samtidig med virksomhedens egne forhold.
Mange eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer kan ikke kræve, at de regnskabsaflæggende virksomheder formidler oplysninger direkte til dem og er nødt til at henholde sig til årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden for en stor del af de finansielle oplysninger, som de har brug for. Som følge heraf er de de primære regnskabsbrugere, til hvem årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden er rettet. Årsregnskaber udarbejdes for regnskabsbrugere, der har et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold, og som gennemgår og analyserer oplysningerne omhyggeligt. Også velinformerede og omhyggelige regnskabsbrugere kan undertiden søge hjælp hos en rådgiver for at forstå oplysninger om komplekse økonomiske fænomener.
...
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
...
|
139T |
Definition af væsentlig (ændringer til IAS 1 og IAS 8), udstedt i oktober 2018, medførte ændring af afsnit 7 i IAS 1 og afsnit 5 i IAS 8 og ophævelse af afsnit 6 i IAS 8. Virksomheden skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. |
Ændringer til IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Afsnit 5 ændres for en virksomhed, der har vedtaget ændringer til henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der blev udstedt i 2018. Afsnit 6 udgår, og afsnit 54H tilføjes.
DEFINITIONER
|
5. |
...
Væsentlig er defineret i afsnit 7 i IAS 1 og anvendes i denne standard med samme betydning. ... |
|
6. |
[Udgår]
... |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
...
|
54H |
Definition af væsentlig (ændringer til IAS 1 og IAS 8), udstedt i oktober 2018, medførte ændring af afsnit 7 i IAS 1 og afsnit 5 i IAS 8 og ophævelse af afsnit 6 i IAS 8. Virksomheden skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. |
Ændringer til andre IFRS-standarder og publikationer
Ændringer til IAS 10 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Afsnit 21 ændres, og afsnit 23C tilføjes.
Ikke-regulerende begivenheder efter regnskabsårets afslutning
|
21. |
Hvis ikke-regulerende begivenheder efter regnskabsårets afslutning er væsentlige, kan udeladelse af oplysning herom med rimelighed forventes at have indflydelse på de beslutninger, som de primære brugere af årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden træffer på grundlag af disse årsregnskaber, som giver finansielle oplysninger om en bestemt regnskabsaflæggende virksomhed. Derfor skal en virksomhed give følgende oplysninger for hver væsentlig kategori af ikke-regulerende begivenheder efter regnskabsårets afslutning:
... |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
...
|
23C |
Definition af væsentlig (ændringer til IAS 1 og IAS 8), udstedt i oktober 2018, vedrørte ændring af afsnit 21. Virksomheden skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. Virksomheden skal anvende disse ændringer, når den anvender ændringerne af definitionen af væsentlig i afsnit 7 i IAS 1 og afsnit 5 og 6 i IAS 8. |
Ændringer til IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber
Afsnit 24 ændres, og afsnit 58 tilføjes.
Væsentlighed
...
|
24. |
I IAS 1 defineres væsentlige oplysninger, og der kræves separat oplysning om væsentlige poster, herunder (eksempelvis) ophørte aktiviteter, og IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl kræver offentliggørelse af ændringer i regnskabsmæssige skøn, fejl og ændringer i anvendt regnskabspraksis. De to standarder indeholder ikke vejledning om kvantitet ved bedømmelsen af væsentlighed. ... |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
...
|
58. |
Definition af væsentlig (ændringer til IAS 1 og IAS 8), udstedt i oktober 2018, medførte ændring af afsnit 24. Virksomheden skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. Virksomheden skal anvende disse ændringer, når den anvender ændringerne af definitionen af væsentlig i afsnit 7 i IAS 1 og afsnit 5 og 6 i IAS 8. |
Ændringer til IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Afsnit 75 ændres, og afsnit 104 tilføjes.
Omstrukturering
...
|
75. |
En beslutning, som er truffet af ledelsen eller bestyrelsen før regnskabsårets afslutning, om at gennemføre en omstrukturering medfører ikke en faktisk forpligtelse ved regnskabsårets afslutning, medmindre virksomheden før regnskabsårets afslutning har
... |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
...
|
104. |
Definition af væsentlig (ændringer til IAS 1 og IAS 8), udstedt i oktober 2018, medførte ændring af afsnit 75. Virksomheden skal anvende disse ændringer fremadrettet for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer på et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. Virksomheden skal anvende disse ændringer, når den anvender ændringerne af definitionen af væsentlig i afsnit 7 i IAS 1 og afsnit 5 og 6 i IAS 8. |
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/79 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/2105
af 9. december 2019
om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 (2) er der opstillet en liste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen. |
|
(2) |
En række medlemsstater og Det Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»EASA«) har givet Kommissionen oplysninger, som er relevante for ajourføringen af denne liste, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005. Tredjelande og internationale organisationer har også indgivet relevante oplysninger. På grundlag af disse oplysninger bør listen ajourføres. |
|
(3) |
Kommissionen har underrettet alle berørte luftfartsselskaber, enten direkte eller via de myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med luftfartsselskaberne, om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om enten at nedlægge driftsforbud over for dem i Unionen eller at ændre betingelserne for et driftsforbud for et luftfartsselskab, der er opført på listen i bilag A eller B til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(4) |
Kommissionen har givet de berørte luftfartsselskaber mulighed for at gennemgå de dokumenter, medlemsstaterne har indsendt, fremsætte skriftlige bemærkninger og give en mundtlig redegørelse til Kommissionen og det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 2111/2005 (»Udvalget for Luftfartssikkerhed«). |
|
(5) |
Kommissionen har oplyst Udvalget for Luftfartssikkerhed om igangværende fælles samråd inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005 og Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 (3) med de kompetente myndigheder og luftfartsselskaber i Armenien, Hviderusland, Den Dominikanske Republik, Ækvatorialguinea, Gabon, Indonesien, Moldova og Rusland. Kommissionen har også oplyst Udvalget for Luftfartssikkerhed om luftfartssikkerhedssituationen i Angola, Congo (Brazzaville), Irak, Den Kirgisiske Republik, Malaysia, Nepal, Turkmenistan og Venezuela. |
|
(6) |
EASA har underrettet Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om de tekniske vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med den indledende evaluering, og den kontinuerlige overvågning af godkendelser af tredjelandsoperatører (»TCO«), der er udstedt i henhold til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 (4). |
|
(7) |
EASA har også underrettet Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om resultaterne af analyserne af de rampeinspektioner, der er foretaget som led i programmet for sikkerhedsvurdering af udenlandske luftfartøjer (»SAFA«) i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 (5). |
|
(8) |
EASA har desuden underrettet Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om de tekniske bistandsprojekter, der er gennemført i tredjelande, som er omfattet af driftsforbud i henhold til forordning (EF) nr. 474/2006. EASA har fremlagt oplysninger om sine planer for og anmodninger om yderligere teknisk bistand og samarbejde for at forbedre den administrative og tekniske kapacitet hos de civile luftfartsmyndigheder i tredjelande med henblik på at bidrage til at afhjælpe en eventuel manglende overholdelse af de gældende internationale sikkerhedsstandarder for civil luftfart. Medlemsstaterne er blevet opfordret til at reagere på disse anmodninger på et bilateralt grundlag og koordinere med Kommissionen og EASA. I den forbindelse har Kommissionen gentaget, at det er nyttigt at give oplysninger til det internationale luftfartssamfund, navnlig gennem Organisationen for International Civil Luftfarts (»ICAO«) værktøj inden for partnerskabet for støtte til gennemførelse af luftfartssikkerhed, vedrørende teknisk bistand til tredjelande, der ydes af Unionen og af dens medlemsstater for at forbedre luftfartssikkerheden på verdensplan. |
|
(9) |
Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed har modtaget en ajourføring fra Eurocontrol om status for SAFA's og TCO'ers alarmfunktion samt de aktuelle statistikker over alarmmeldinger for luftfartsselskaber med driftsforbud. |
EU-luftfartsselskaber
|
(10) |
Efter EASA's analyse af oplysninger hidrørende fra rampeinspektioner af luftfartøjer, der tilhører EU-luftfartsselskaber, og fra standardiseringsinspektioner, der er udført af EASA, såvel som specifikke inspektioner og audit, som er udført af nationale luftfartsmyndigheder, har flere medlemsstater iværksat håndhævelsesforanstaltninger og underrettet Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed herom. Bulgarien har underrettet Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om foranstaltninger, der er truffet vedrørende luftfartsselskaber, der er certificeret i Bulgarien. |
|
(11) |
Medlemsstaterne har understreget, at de er parat til at tage de nødvendige skridt i tilfælde af, at relevante sikkerhedsoplysninger tyder på en umiddelbar sikkerhedsrisiko som følge af EU-luftfartsselskabers manglende overholdelse af de relevante sikkerhedsstandarder. |
Luftfartsselskaber fra Armenien
|
(12) |
Luftfartsselskaber fra Armenien har aldrig været opført i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(13) |
EASA aflagde som led i sin TCO-godkendelsesprocedure i juli 2019 et besøg hos Armeniens civile luftfartsudvalg (»CAC«) og to luftfartsselskaber, nemlig Taron Avia LLC og Atlantis European Airways. |
|
(14) |
Efter besøget konkluderede EASA, at CAC ikke systematisk havde fulgt den fastlagte certificeringsprocedure ved ajourføring af operationsspecifikationerne for disse luftfartsselskaber. CAC kunne desuden ikke give sikkerhed for, at det systematisk vurderede sikkerhedsstyringssystemerne, systemerne for fortsat luftdygtighed og vedligeholdelsesorganisationerne for de luftfartsselskaber, som det har certificeret. CAC manglede desuden kapacitet til at identificere væsentlige tilfælde af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder hos luftfartsselskaberne. |
|
(15) |
I forlængelse af EASA's anmærkninger i forbindelse med TCO-godkendelsesprocessen underrettede Kommissionen ved brev af 11. oktober 2019 CAC om visse sikkerhedsmæssige betænkeligheder i forbindelse med de luftfartsselskaber, der er registreret i Armenien, og den inviterede CAC og luftfartsselskabet Taron Avia til at deltage i en høring i Udvalget for Luftfartssikkerhed i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 2111/2005. |
|
(16) |
Den 7. november 2019 afholdt Kommissionen, EASA og CAC et teknisk møde i Bruxelles. På mødet fremlagde CAC oplysninger om sine overvågningsaktiviteter, herunder planerne med hensyn til udvalgets reorganisering, rekrutteringen og uddannelsen af teknisk personale og forbedringen af dets overvågningskapacitet. CAC underrettede også Kommissionen om, at det den 7. november 2019 som følge af EASA's TCO-anmærkninger fra juli 2019 vedrørende Taron Avia LLC havde besluttet at tilbagekalde dette luftfartsselskabs Air Operator Certificate (»AOC«). Eftersom Taron Avia LLC som følge heraf indstillede sine operationer, var det ikke længere nødvendigt at invitere luftfartsselskabet til høring hos Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
|
(17) |
På grundlag af de tilgængelige oplysninger, herunder resultaterne af EASA's TCO-vurdering, de rampeinspektioner, som er foretaget af medlemsstaterne under SAFA-programmet, og de oplysninger, som er fremlagt af CAC, finder Kommissionen, at CAC bør udvikle sin kapacitet yderligere til inspektion af de luftfartsselskaber, som myndigheden har ansvar for at certificere og føre tilsyn med. |
|
(18) |
Under en høring i Udvalget for Luftfartssikkerhed, der fandt sted den 20. november 2019, fremlagde CAC en oversigt over sin organisation og struktur, herunder nærmere oplysninger om den arbejdsstyrke, der er tilknyttet afdelingen for luftdygtighed og afdelingen for flyveoperationer. CAC fremlagde nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til en række luftfartsselskaber, der er registreret i Armenien, om uddannelsen af inspektørerne og udvalgets fremtidige udvikling, herunder planerne om rekruttering af nye inspektører. Kommissionen understregede, at den har en forventning om, at CAC ligesom alle andre civile luftfartsmyndigheder kun udsteder AOC'er og accepterer luftfartøjer i sit register, hvis og når det fuldt ud er i stand til at føre tilsyn med dem. |
|
(19) |
Derudover fremhævede CAC den planlagte konvergens med Unionens regelsæt som følge af indgåelsen og gennemførelsen af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Armenien. |
|
(20) |
Under høringen gav CAC tilsagn om at holde Kommissionen løbende orienteret om sine tilsynsaktiviteter og tiltag for yderligere at forbedre sikkerheden inden for civil luftfart i Armenien, navnlig videreudviklingen og gennemførelsen af Armeniens statslige sikkerhedsprogram. |
|
(21) |
Kommissionen agter med hjælp fra EASA og medlemsstaternes støtte at gennemføre et EU-vurderingsbesøg i Armenien med henblik på at kontrollere, om CAC's certificering af og tilsyn med luftfartsselskaber gennemføres i overensstemmelse med de relevante internationale sikkerhedsstandarder. Vurderingsbesøget skal have fokus på CAC og udvalgte armenske luftfartsselskaber. |
|
(22) |
Selv om de forskellige mangler skal udbedres, er de ikke af en sådan art, at de udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at alle luftfartsselskaber fra Armenien optages i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(23) |
På grundlag af de tilgængelige oplysninger og i overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at ændre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen for luftfartsselskaber fra Armenien. |
|
(24) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Armenien, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Armenien, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(25) |
Hvis relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbare sikkerhedsrisici som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen se sig nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Luftfartsselskaber fra Hviderusland
|
(26) |
Luftfartsselskaber fra Hviderusland har aldrig været opført i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(27) |
Den 17. september 2018 indledte Kommissionen som følge af sikkerhedsmangler, som EASA havde påpeget inden for rammerne af TCO-godkendelsesproceduren, samråd med Hvideruslands luftfartsmyndighed (»AD-BLR«) i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 473/2006. |
|
(28) |
Efter høringen i Udvalget for Luftfartssikkerhed den 3. april 2019 anerkendte Udvalget for Luftfartssikkerhed AD-BLR's fremskridt med hensyn til gennemførelsen af internationale sikkerhedsstandarder, men det slog samtidig fast, at AD-BLR skulle sikre yderligere forbedringer af sin sikkerhedstilsynskapacitet. |
|
(29) |
Den 5. november 2019 afholdt Kommissionen, EASA og repræsentanter fra AD-BLR et teknisk møde. Formålet med dette møde var at gennemgå den plan for afhjælpende foranstaltninger, der var blevet gennemført af AD-BLR, og de tilknyttede foranstaltninger, som AD-BLR har iværksat for at sikre, at dens sikkerhedstilsynssystem effektivt overholder de internationale sikkerhedsstandarder. Mødet viste, at der var behov for, at AD-BLR gav Kommissionen yderligere oplysninger vedrørende visse foranstaltninger. Den 14. november 2019 modtog Kommissionen disse yderligere oplysninger. |
|
(30) |
Kommissionen anmodede også AD-BLR om at revidere planen for afhjælpende foranstaltninger ved at arbejde videre med analysen af de grundlæggende årsager til de sikkerhedsmangler, der blev konstateret i forbindelse med EU-vurderingsbesøget i marts 2019, med henblik på at drøfte planen i første kvartal af 2020 på et senere teknisk møde i Bruxelles. |
|
(31) |
Den 20. november 2019 aflagde Kommissionen rapport til Udvalget for Luftfartssikkerhed om oplysningerne fra AD-BLR, navnlig de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det særlige inspektorat for luftfartssektoren, oprettelsen af kvalitetsafdelingen, status for programmet for den fornyede certificering af luftfartsselskaber, som er certificeret af AD-BLR, og de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre overvågningsprogrammet. Kommissionen underrettede også Udvalget for Luftfartssikkerhed om, at den civile luftfarts situation i Hviderusland fortsat ville blive fulgt nøje. |
|
(32) |
I overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at ændre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen for luftfartsselskaber fra Hviderusland. |
|
(33) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Hviderusland, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Hviderusland, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(34) |
Hvis relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbare sikkerhedsrisici som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen blive nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Luftfartsselskaber fra Den Dominikanske Republik
|
(35) |
Luftfartsselskaber fra Den Dominikanske Republik har aldrig været opført i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(36) |
Den 15. april 2019 indledte Kommissionen som følge af sikkerhedsmangler, som EASA havde påpeget inden for rammerne af TCO-godkendelsesproceduren, og på grundlag af analysen af rampeinspektioner, der er foretaget under SAFA-programmet, samråd med Instituto Dominicano de Aviación Civil (»IDAC«) i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 473/2006. |
|
(37) |
Den 10. oktober 2019 afholdt Kommissionen, EASA, en repræsentant for en medlemsstat og repræsentanter fra IDAC et teknisk møde. På dette møde gav IDAC Kommissionen en generel orientering om luftfartssektoren i Den Dominikanske Republik, det personale, der var til rådighed for tilsynsaktiviteterne, og den måde, hvorpå sådanne aktiviteter udføres. Visse luftfartsselskabers vanskeligheder i forbindelse med TCO-godkendelsesprocessen, hovedsagelig på grund af sikkerhedsmangler, og anmærkningerne i forbindelse med SAFA-rampeinspektionerne blev også drøftet. IDAC meddelte Kommissionen, at der ville blive iværksat afhjælpende foranstaltninger for at håndtere de grundlæggende årsager til de sikkerhedsmangler, som EASA har påpeget. IDAC oplyste navnlig om de igangværende foranstaltninger inden for uddannelse af personale. |
|
(38) |
På mødet orienterede IDAC også om graden af gennemførelsen af det statslige sikkerhedsprogram i Den Dominikanske Republik. I tillid til, at dets aktiviteter gennemføres i fuld overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder, opfordrede IDAC Unionen til at aflægge et vurderingsbesøg. Kommissionen finder, at det bestemt er nødvendigt at gennemføre et EU-vurderingsbesøg inden det næste møde i Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
|
(39) |
Selv om Kommissionen og EASA har konstateret forskellige mangler gennem en analyse af de oplysninger, der er modtaget via dokumenter og det tekniske møde, er manglerne ikke af en sådan karakter, at det berettiger at optage luftfartsselskaber fra Den Dominikanske Republik i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(40) |
På grundlag af de tilgængelige oplysninger og i overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at ændre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen for luftfartsselskaber fra Den Dominikanske Republik. |
|
(41) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Den Dominikanske Republik, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Den Dominikanske Republik, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(42) |
Hvis relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbare sikkerhedsrisici som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen blive nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Luftfartsselskaber fra Ækvatorialguinea
|
(43) |
I 2006 var alle luftfartsselskaber, der var certificeret i Ækvatorialguinea, opført i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(44) |
I oktober 2017 blev der aflagt et EU-vurderingsbesøg i Ækvatorialguinea, hvor der blev foretaget en vurdering af det arbejde, der udføres af luftfartsmyndigheden, Autoridad Aeronautica de Guineas Ecuatorial (AAGE). Der blev også aflagt besøg hos de to aktive luftfartsselskaber, der er certificeret i Ækvatorialguinea, nemlig CEIBA Intercontinental og Cronos Airlines. EU-vurderingsbesøget viste, at der er behov for yderligere forbedringer for at holde sikkerhedstilsynssystemet ajour med de seneste ændringer af de internationale sikkerhedsstandarder. Med henblik herpå udarbejdede AAGE en plan for afhjælpende foranstaltninger. |
|
(45) |
I december 2018 gav AAGE over for Kommissionen udtryk for sin interesse i at genåbne en dialog om ændring af bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Ækvatorialguinea. Den 12. februar 2019 sendte Kommissionen en skrivelse til AAGE, hvori den anmodede om en detaljeret rapport om gennemførelsen af planen for afhjælpende foranstaltninger og om andre relevante oplysninger, der viser om, at AAGE har gjort fremskridt med hensyn til at afhjælpe sikkerhedsmanglerne. AAGE fremsendte oplysninger mellem den 11. juli og den 20. august 2019, som var ufuldstændige, og derfor meddelte Kommissionen den 10. september 2019 AAGE, at oplysningerne var ufuldstændige. Den 17. september 2019 og den 28. oktober 2019 sendte AAGE yderligere oplysninger vedrørende henholdsvis CEIBA Intercontinental og Cronos Airlines samt oplysninger om AAGE's organisation, personale og tilsynsaktiviteter. |
|
(46) |
Den 6. november 2019 konkluderede EASA, at alle ønskede dokumenter var blevet forelagt, og at disse oplysninger viste, at overvågningsaktiviteterne inden for AAGE's sikkerhedstilsynssystem var blevet forbedret, bl.a. var tilsynsaktiviteterne med hensyn til de to kommercielle luftfartsselskaber CEIBA Intercontinental og Cronos Airlines blevet styrket. EASA konkluderede imidlertid også, at man stadig havde betænkeligheder med hensyn til AAGE's evne til at rette varigt op på manglerne. |
|
(47) |
I overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at ændre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen for luftfartsselskaber fra Ækvatorialguinea. |
|
(48) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Ækvatorialguinea, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Ækvatorialguinea, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
Luftfartsselskaber fra Gabon
|
(49) |
I 2008 (6) blev alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Gabon, opført i bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006, med undtagelse af Gabon Airlines og Afrijet, som blev opført i bilag B til nævnte forordning. |
|
(50) |
Samrådene mellem Kommissionen og Gabons kompetente myndighed, Agence Nationale de l’Aviation Civile (»ANAC Gabon«), fortsatte med henblik på at overvåge ANAC's fremskridt med at sikre, at myndighedens system for tilsyn med flyvesikkerheden lever op til de internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(51) |
I ICAO's audit af januar 2019 blev det konkluderet, at ANAC Gabon opnåede en effektiv gennemførelse af de internationale sikkerhedsstandarder på 72,6 %, hvilket er en stigning fra 26,1 % i 2016. |
|
(52) |
Fra den 14. til den 18. oktober 2019 blev der aflagt et EU-vurderingsbesøg i Gabon på ANAC Gabons kontorer og hos de to nuværende certificerede luftfartsselskaber, nemlig Afrijet Business Service og Solenta Aviation Gabon. |
|
(53) |
Under besøget viste ANAC Gabon, at myndigheden havde gjort betydelige fremskridt i de seneste år, dvs. at den er i stand til at opretholde og håndhæve et solidt regelsystem. Det ser ud til, at de nationale bestemmelser regelmæssigt ajourføres, når der vedtages nye ændringer af ICAO's standarder og anbefalede praksis. ANAC Gabon fremlagde dokumentation for, at myndigheden har indført en fast procedure for rekruttering og uddannelse af sit personale. Personalet er velkvalificeret og motiveret, men det er fortsat svært at opnå erfaring. ANAC Gabon bør sikre, at der indføres en effektiv forvaltning af de kompetencer, der er nødvendige for dens aktiviteter. Under besøget fremlagde ANAC Gabon dokumentation for, at certificeringen af luftfartsselskaber var gennemført i overensstemmelse med ICAO's procedurer, og at alle aktiviteter var veldokumenterede. Der var også dokumentation for, at ANAC Gabon var i stand til at føre tilsyn med luftfartsaktiviteterne i Gabon og tage hånd om de påpegede sikkerhedsmangler. |
|
(54) |
Konklusionen på besøgene hos de to luftfartsselskaber, der i øjeblikket er certificeret i Gabon, var, at de begge havde kontrol med hensyn til fortsat luftdygtighed og gennemførte operationer i overensstemmelse med de gældende internationale sikkerhedsstandarder. Stikprøver af andre aktiviteter har imidlertid afdækket nogle mindre mangler, hvoraf ingen har en umiddelbar indvirkning på luftfartssikkerheden. |
|
(55) |
Den 20. november 2019 hørte Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed ANAC Gabon og luftfartselskaberne Afrijet Business Service og Solenta Aviation Gabon. |
|
(56) |
Under denne høring gav ANAC Gabon Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed en præsentation af det system, der er indført for at sikre sikkerhedstilsynet med de luftfartsselskaber, der er certificeret i Gabon. Myndigheden forklarede, at fremskridtene med den effektive gennemførelse af de internationale sikkerhedsstandarder, hvilket ICAO's audit i 2019 viste, var et resultat af en række tiltag, som man havde iværksat siden 2012. ANAC Gabon understregede sit engagement med hensyn til at fortsætte forbedringerne ved at orientere Kommissionen og Udvalget for Luftfartssikkerhed om gennemførelsen af den plan for afhjælpende foranstaltninger, der var blevet udarbejdet som opfølgning på resultaterne af EU-vurderingsbesøget i oktober 2019. Deri indgår de strategiske mål, der er fastlagt for fremtiden, som f.eks. indførelse af et statsligt sikkerhedsprogram, certificering af et kvalitetssystem og yderligere forbedring af den effektive gennemførelse af de internationale sikkerhedsstandarder. Det er alt sammen en positiv udvikling. Den forventede vækst i den civile luftfartsaktivitet i Gabon vil imidlertid kræve, at ANAC Gabon vedtager specifikke afbødningsforanstaltninger, navnlig med hensyn til antallet af medarbejdere i organisationen og den nødvendige ekspertise. |
|
(57) |
I forbindelse med høringen fremlagde Afrijet Business Service en oversigt over luftfartsselskabets organisation og struktur, dets nuværende flåde- og ruteudviklingsplaner og centrale elementer i dets sikkerhedsstyringssystem, herunder dets procedure for fareidentifikation og risikoreduktion. |
|
(58) |
Solenta Aviation Gabon fremlagde en oversigt over luftfartsselskabets organisation og struktur, dets nuværende flåde- og ruteudviklingsplaner og centrale elementer i dets sikkerhedsstyringssystem, herunder dets procedure for fareidentifikation og risikoreduktion. Selskabet understregede sit engagement i fortsatte sikkerhedsforbedringer, hvilket især kom til udtryk i dets redegørelse for kompleksiteten af luftfartsselskabets operationer og personaleforvaltning, herunder de sikkerhedsstyringsprocesser, der anvendes for at sørge for sikre operationer. Det tilføjede, at ANAC Gabon fører nøje tilsyn med disse operationer. |
|
(59) |
I henhold til de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, vurderer Kommissionen derfor, at listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen bør ændres for at lade alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Gabon, udgå af bilag A og B til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(60) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Gabon, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Gabon, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(61) |
Hvis relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbare sikkerhedsrisici som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen blive nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Luftfartsselskaber fra Indonesien
|
(62) |
Alle luftfartsselskaber fra Indonesien blev fjernet fra bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006 i juni 2018, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/871 (7). Med henblik på at kontrollere systemet for tilsynet med flyvesikkerheden i Indonesien yderligere holder Kommissionen og Indonesiens generaldirektorat for civil luftfart (»DGCA Indonesia«) fortsat samråd, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 473/2006. I den forbindelse sendte DGCA Indonesia ved brev af 27. september 2019 oplysninger og en ajourføring vedrørende tilsynsaktiviteterne for perioden fra marts 2019 til september 2019. Ud over ajourføringen om planen for afhjælpende foranstaltninger som følge af EU-vurderingsbesøget i marts 2018 omfattede oplysningerne fra DGCA Indonesia også en ajourføring om listen over AOC-indehavere, registrerede luftfartøjer, ulykker, alvorlige hændelser og flyvesikkerhedsmæssige begivenheder samt håndhævelsesforanstaltninger iværksat af DGCA Indonesia. |
|
(63) |
DGCA Indonesia har også oplyst Kommissionen om status for de afhjælpende foranstaltninger, der blev truffet som følge af ICVM-besøget (ICAO Coordinated Validation Mission), som fandt sted i 2017, og hvor der er sket en kontinuerlig forbedring, navnlig inden for luftdygtighed. |
|
(64) |
Efter at Kommissionen har undersøgt de oplysninger og den dokumentation, den har modtaget, finder den, at de fleste af de redegørelser, der blev givet om planen for afhjælpende foranstaltninger samt om alvorlige hændelser og håndhævelsesforanstaltninger, er tilstrækkelige. Som følge heraf blev nogle af anmærkningerne lukket, og de foreslåede nye frister for gennemførelsen blev godkendt. |
|
(65) |
Den 29. oktober 2019 blev den endelige rapport om ulykken på Lion Airs flyvning JT610 offentliggjort. Som led i Kommissionens fortsatte overvågning af Indonesien vil den anmode DGCA Indonesia om fortsat at levere oplysninger, der relaterer sig dertil, navnlig med hensyn til opfølgningen på rapportens sikkerhedsanbefalinger. |
|
(66) |
I overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at ændre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen for luftfartsselskaber fra Indonesien. |
|
(67) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Indonesien, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Indonesien, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(68) |
Hvis relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbare sikkerhedsrisici som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen blive nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Luftfartsselskaber fra Moldova
|
(69) |
I april 2019 (8) blev alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Moldova, bortset fra de tre luftfartsselskaber Air Moldova, Fly One og Aerotranscargo, omfattet af fuldstændigt driftsforbud, hvilket hovedsagelig skyldtes, at Moldovas civile luftfartsmyndighed (CAAM) ikke var i stand til at gennemføre og håndhæve de gældende internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(70) |
Der blev i forbindelse med et EU-vurderingsbesøg i februar 2019 konstateret en lav grad af gennemførelse af internationale sikkerhedsstandarder, og der blev i den forbindelse fremsat en række bemærkninger angående CAAM's regler, procedurer og praksis. |
|
(71) |
Den 24. oktober 2019 blev der afholdt et teknisk møde med deltagelse af repræsentanter for Kommissionen, EASA, en medlemsstat og CAAM. På mødet fremlagde CAAM oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at udvikle nationale lovgivningsmæssige rammer i overensstemmelse med de internationale sikkerhedsstandarder og med det mål at forbedre sikkerhedstilsynssystemet i Moldova, herunder de skridt, der er taget med henblik på at indføre en bedre kvalitetsstyringsfunktion i myndigheden. |
|
(72) |
CAAM fremlagde også oplysninger om myndighedens styringsvejledning, tjeklisten for analysen af manglerne i sikkerhedsprogrammet samt den statslige sikkerhedspolitik og status for gennemførelsen af sikkerhedsstyringssystemet for de moldoviske luftfartsselskaber. Derudover meddelte CAAM Kommissionen, at der som følge af audit og inspektioner udført vedrørende de luftfartsselskaber, der er registreret i Moldova, var fire AOC'er, som var blevet suspenderet, hvoraf to igen blev sat i kraft, mens to i sidste ende blev tilbagekaldt, nemlig for CA Î.M »TANDEM AERO« SRL og CA »OSCAR JET« SRL. |
|
(73) |
I henhold til de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, vurderer Kommissionen, at listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen bør ændres for at lade luftfartsselskaberne CA Î.M »TANDEM AERO« SRL og CA »OSCAR JET« SRL udgå af bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(74) |
Gennem en prioritering af rampeinspektioner af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Moldova, bør medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012 fortsætte kontrollen af, at luftfartsselskaber, der er certificeret i Moldova, overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder. |
|
(75) |
Hvis relevante sikkerhedsoplysninger tyder på, at der er umiddelbare sikkerhedsrisici som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen blive nødsaget til at træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Luftfartsselskaber fra Rusland
|
(76) |
Kommissionen, EASA og medlemsstaternes kompetente myndigheder er fortsat med nøje at overvåge sikkerhedsforholdene hos luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland og beflyver Unionen, herunder gennem en prioritering af de rampeinspektioner, som er udført hos visse russiske luftfartsselskaber i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012. |
|
(77) |
Den 25. oktober 2019 mødtes repræsentanter fra Kommissionen, EASA og en medlemsstat med repræsentanter for den russiske føderale lufttransportmyndighed (»FATA«) med henblik på at se på sikkerhedsforholdene hos luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, på baggrund af rampeinspektionsrapporter, der er udført i perioden mellem 19. marts 2019 og 4. oktober 2019, og på at identificere tilfælde, hvor FATA's tilsynsaktiviteter burde styrkes. |
|
(78) |
Gennemgangen af SAFA-rampeinspektionerne af de luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, afslørede ingen væsentlige eller tilbagevendende sikkerhedsmangler. Under mødet orienterede FATA Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at de luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, overholder de krav til sprogfærdigheder på engelsk, som er fastlagt af ICAO. |
|
(79) |
På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder de oplysninger, der blev fremlagt af FATA på mødet, finder Kommissionen, at FATA på nuværende tidspunkt har den nødvendige evne og vilje til at afhjælpe sikkerhedsmangler. På dette grundlag har Kommissionen konkluderet, at der ikke var behov for at høre de russiske luftfartsmyndigheder eller nogen af de luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, i Udvalget for Luftfartssikkerhed. |
|
(80) |
I overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen grund til at ændre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen ved at optage luftfartsselskaber fra Rusland på denne. |
|
(81) |
Medlemsstaterne bør fortsat kontrollere russiske luftfartsselskabers faktiske overholdelse af de relevante internationale sikkerhedsstandarder gennem en prioritering af rampeinspektioner i henhold til forordning (EU) nr. 965/2012. |
|
(82) |
Hvis disse inspektioner afslører en umiddelbar sikkerhedsrisiko som følge af manglende overholdelse af internationale sikkerhedsstandarder, kan Kommissionen pålægge de pågældende luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, et driftsforbud og inkludere dem i bilag A eller B til forordning (EF) nr. 474/2006. |
|
(83) |
Forordning (EF) nr. 474/2006 bør derfor ændres. |
|
(84) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 2111/2005 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 474/2006 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag A erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning. |
|
2) |
Bilag B erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Kommissionens vegne
For formanden
Adina VĂLEAN
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 8).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 12).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 715/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet (EUT L 197 af 25.7.2008, s. 36).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/871 af 14. juni 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen (EUT L 152 af 15.6.2018, s. 5).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/618 af 15. april 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen (EUT L 106 af 17.4.2019, s. 1).
BILAG I
Bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006 affattes således:
»BILAG A
LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER MED DRIFTSFORBUD I UNIONEN, MED UNDTAGELSER (1)
|
Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes) |
Nummer på Air Operator's Certificate (»AOC«) eller licens |
ICAO-designatorkode på tre bogstaver |
Luftfartsselskabets hjemstat |
|
AVIOR AIRLINES |
ROI-RNR-011 |
ROI |
Venezuela |
|
BLUE WING AIRLINES |
SRBWA-01/2002 |
BWI |
Surinam |
|
IRAN ASEMAN AIRLINES |
FS-102 |
IRC |
Den Islamiske Republik Iran |
|
IRAQI AIRWAYS |
001 |
IAW |
Irak |
|
MED-VIEW AIRLINE |
MVA/AOC/10-12/05 |
MEV |
Nigeria |
|
AIR ZIMBABWE (PVT) LTD |
177/04 |
AZW |
Zimbabwe |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Afghanistan, herunder: |
|
|
Den Islamiske Republik Afghanistan |
|
ARIANA AFGHAN AIRLINES |
AOC 009 |
AFG |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
|
KAM AIR |
AOC 001 |
KMF |
Den Islamiske Republik Afghanistan |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Angola, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen TAAG Angola Airlines og Heli Malongo, herunder: |
|
|
Republikken Angola |
|
AEROJET |
AO-008/11-07/17 TEJ |
TEJ |
Republikken Angola |
|
GUICANGO |
AO-009/11-06/17 YYY |
Ukendt |
Republikken Angola |
|
AIR JET |
AO-006/11-08/18 MBC |
MBC |
Republikken Angola |
|
BESTFLYA AIRCRAFT MANAGEMENT |
AO-015/15-06/17YYY |
Ukendt |
Republikken Angola |
|
HELIANG |
AO 007/11-08/18 YYY |
Ukendt |
Republikken Angola |
|
SJL |
AO-014/13-08/18YYY |
Ukendt |
Republikken Angola |
|
SONAIR |
AO-002/11-08/17 SOR |
SOR |
Republikken Angola |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Republikken Congo, herunder: |
|
|
Republikken Congo |
|
AERO SERVICE |
RAC06-002 |
RSR |
Republikken Congo |
|
CANADIAN AIRWAYS CONGO |
RAC06-012 |
Ukendt |
Republikken Congo |
|
EMERAUDE |
RAC06-008 |
Ukendt |
Republikken Congo |
|
EQUAFLIGHT SERVICES |
RAC 06-003 |
EKA |
Republikken Congo |
|
EQUAJET |
RAC06-007 |
EKJ |
Republikken Congo |
|
EQUATORIAL CONGO AIRLINES S.A. |
RAC 06-014 |
Ukendt |
Republikken Congo |
|
MISTRAL AVIATION |
RAC06-011 |
Ukendt |
Republikken Congo |
|
TRANS AIR CONGO |
RAC 06-001 |
TSG |
Republikken Congo |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), herunder: |
|
|
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
AIR FAST CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0112/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
AIR KASAI |
409/CAB/MIN/TVC/0053/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
AIR KATANGA |
409/CAB/MIN/TVC/0056/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
AIR TROPIQUES |
409/CAB/MIN/TVC/00625/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
BLUE AIRLINES |
106/CAB/MIN/TVC/2012 |
BUL |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
BLUE SKY |
409/CAB/MIN/TVC/0028/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
BUSY BEE CONGO |
409/CAB/MIN/TVC/0064/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
COMPAGNIE AFRICAINE D’AVIATION (CAA) |
409/CAB/MIN/TVC/0050/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
CONGO AIRWAYS |
019/CAB/MIN/TVC/2015 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
DAKOTA SPRL |
409/CAB/MIN/TVC/071/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
DOREN AIR CONGO |
102/CAB/MIN/TVC/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
GOMAIR |
409/CAB/MIN/TVC/011/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
KIN AVIA |
409/CAB/MIN/TVC/0059/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
KORONGO AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/001/2011 |
KGO |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
MALU AVIATION |
098/CAB/MIN/TVC/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
MANGO AIRLINES |
409/CAB/MIN/TVC/009/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
SERVE AIR |
004/CAB/MIN/TVC/2015 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
SERVICES AIR |
103/CAB/MIN/TVC/2012 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
SWALA AVIATION |
409/CAB/MIN/TVC/0084/2010 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
TRANSAIR CARGO SERVICES |
409/CAB/MIN/TVC/073/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
WILL AIRLIFT |
409/CAB/MIN/TVC/0247/2011 |
Ukendt |
Den Demokratiske Republik Congo (DRC) |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Djibouti, herunder: |
|
|
Djibouti |
|
DAALLO AIRLINES |
Ukendt |
DAO |
Djibouti |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Ækvatorialguinea, herunder: |
|
|
Ækvatorialguinea |
|
CEIBA INTERCONTINENTAL |
2011/0001/MTTCT/DGAC/SOPS |
CEL |
Ækvatorialguinea |
|
CRONOS AIRLINES |
2011/0004/MTTCT/DGAC/SOPS |
Ukendt |
Ækvatorialguinea |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Eritrea, herunder: |
|
|
Eritrea |
|
ERITREAN AIRLINES |
AOC No 004 |
ERT |
Eritrea |
|
NASAIR ERITREA |
AOC No 005 |
NAS |
Eritrea |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Den Kirgisiske Republik, herunder: |
|
|
Den Kirgisiske Republik |
|
AIR BISHKEK (tidligere EASTOK AVIA) |
15 |
EAA |
Den Kirgisiske Republik |
|
AIR MANAS |
17 |
MBB |
Den Kirgisiske Republik |
|
AVIA TRAFFIC COMPANY |
23 |
AVJ |
Den Kirgisiske Republik |
|
CENTRAL ASIAN AVIATION SERVICES (CAAS) |
13 |
CBK |
Den Kirgisiske Republik |
|
HELI SKY |
47 |
HAC |
Den Kirgisiske Republik |
|
AIR KYRGYZSTAN |
03 |
LYN |
Den Kirgisiske Republik |
|
MANAS AIRWAYS |
42 |
BAM |
Den Kirgisiske Republik |
|
S GROUP INTERNATIONAL (tidligere S GROUP AVIATION) |
45 |
IND |
Den Kirgisiske Republik |
|
SKY BISHKEK |
43 |
BIS |
Den Kirgisiske Republik |
|
SKY KG AIRLINES |
41 |
KGK |
Den Kirgisiske Republik |
|
SKY WAY AIR |
39 |
SAB |
Den Kirgisiske Republik |
|
TEZ JET |
46 |
TEZ |
Den Kirgisiske Republik |
|
VALOR AIR |
07 |
VAC |
Den Kirgisiske Republik |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Liberia |
|
|
Republikken Liberia |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Libyen, herunder: |
|
|
Libyen |
|
AFRIQIYAH AIRWAYS |
007/01 |
AAW |
Libyen |
|
AIR LIBYA |
004/01 |
TLR |
Libyen |
|
BURAQ AIR |
002/01 |
BRQ |
Libyen |
|
GHADAMES AIR TRANSPORT |
012/05 |
GHT |
Libyen |
|
GLOBAL AVIATION AND SERVICES |
008/05 |
GAK |
Libyen |
|
LIBYAN AIRLINES |
001/01 |
LAA |
Libyen |
|
PETRO AIR |
025/08 |
PEO |
Libyen |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Moldova, undtagen Air Moldova, Fly One og Aerotranscargo, herunder: |
|
|
Republikken Moldova |
|
Î.M »VALAN ICC« SRL |
MD009 |
VLN |
Republikken Moldova |
|
CA »AIM AIR« SRL |
MD015 |
AAM |
Republikken Moldova |
|
CA »AIR STORK« SRL |
MD018 |
MSB |
Republikken Moldova |
|
Î M »MEGAVIATION« SRL |
MD019 |
ARM |
Republikken Moldova |
|
CA »PECOTOX-AIR« SRL |
MD020 |
PXA |
Republikken Moldova |
|
CA »TERRA AVIA« SRL |
MD022 |
TVR |
Republikken Moldova |
|
CA »FLY PRO« SRL |
MD023 |
PVV |
Republikken Moldova |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Nepal, herunder: |
|
|
Republikken Nepal |
|
AIR DYNASTY HELI. S. |
035/2001 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
AIR KASTHAMANDAP |
051/2009 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
BUDDHA AIR |
014/1996 |
BHA |
Republikken Nepal |
|
FISHTAIL AIR |
017/2001 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
GOMA AIR |
064/2010 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
HIMALAYA AIRLINES |
084/2015 |
HIM |
Republikken Nepal |
|
MAKALU AIR |
057A/2009 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
MANANG AIR PVT LTD |
082/2014 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
MOUNTAIN HELICOPTERS |
055/2009 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
MUKTINATH AIRLINES |
081/2013 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
NEPAL AIRLINES CORPORATION |
003/2000 |
RNA |
Republikken Nepal |
|
SAURYA AIRLINES |
083/2014 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
SHREE AIRLINES |
030/2002 |
SHA |
Republikken Nepal |
|
SIMRIK AIR |
034/2000 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
SIMRIK AIRLINES |
052/2009 |
RMK |
Republikken Nepal |
|
SITA AIR |
033/2000 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
TARA AIR |
053/2009 |
Ukendt |
Republikken Nepal |
|
YETI AIRLINES DOMESTIC |
037/2004 |
NYT |
Republikken Nepal |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i São Tomé og Príncipe, herunder: |
|
|
São Tomé og Príncipe |
|
AFRICA'S CONNECTION |
10/AOC/2008 |
ACH |
São Tomé og Príncipe |
|
STP AIRWAYS |
03/AOC/2006 |
RTV |
São Tomé og Príncipe |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sierra Leone, herunder: |
|
|
Republikken Sierra Leone |
|
AIR RUM, LTD |
Ukendt |
RUM |
Republikken Sierra Leone |
|
DESTINY AIR SERVICES, LTD |
Ukendt |
DTY |
Republikken Sierra Leone |
|
HEAVYLIFT CARGO |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Sierra Leone |
|
ORANGE AIR SIERRA LEONE LTD |
Ukendt |
ORJ |
Republikken Sierra Leone |
|
PARAMOUNT AIRLINES, LTD |
Ukendt |
PRR |
Republikken Sierra Leone |
|
SEVEN FOUR EIGHT AIR SERVICES LTD |
Ukendt |
SVT |
Republikken Sierra Leone |
|
TEEBAH AIRWAYS |
Ukendt |
Ukendt |
Republikken Sierra Leone |
|
Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sudan, herunder: |
|
|
Republikken Sudan |
|
ALFA AIRLINES SD |
54 |
AAJ |
Republikken Sudan |
|
BADR AIRLINES |
35 |
BDR |
Republikken Sudan |
|
BLUE BIRD AVIATION |
11 |
BLB |
Republikken Sudan |
|
ELDINDER AVIATION |
8 |
DND |
Republikken Sudan |
|
GREEN FLAG AVIATION |
17 |
Ukendt |
Republikken Sudan |
|
HELEJETIC AIR |
57 |
HJT |
Republikken Sudan |
|
KATA AIR TRANSPORT |
9 |
KTV |
Republikken Sudan |
|
KUSH AVIATION CO. |
60 |
KUH |
Republikken Sudan |
|
NOVA AIRWAYS |
46 |
NOV |
Republikken Sudan |
|
SUDAN AIRWAYS CO. |
1 |
SUD |
Republikken Sudan |
|
SUN AIR |
51 |
SNR |
Republikken Sudan |
|
TARCO AIR |
56 |
TRQ |
Republikken Sudan |
(1) Luftfartsselskaber, der er opført i bilag A, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet lease-luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er omfattet af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.
BILAG II
Bilag B til forordning (EF) nr. 474/2006 affattes således:
»BILAG B
LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, DER ER OMFATTET AF DRIFTSMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER I UNIONEN (1)
|
Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes) |
Nummer på Air Operator's Certificate (»AOC«) |
ICAO-designatorkode på tre bogstaver |
Luftfartsselskabets hjemstat |
Luftfartøjstype med begrænsning |
Registreringsnummer eller ‑numre og serienummer eller ‑numre, hvis de/det er kendt |
Registreringsstat |
|
AIR SERVICE COMORES |
06-819/TA-15/DGACM |
KMD |
Comorerne |
Hele flåden, undtagen: LET 410 UVP. |
Hele flåden, undtagen: D6-CAM (851336). |
Comorerne |
|
IRAN AIR |
FS100 |
IRA |
Den Islamiske Republik Iran |
Alle luftfartøjer af typen Fokker F100 og af typen Boeing B747. |
Luftfartøjer af typen Fokker F100, som er opført på AOC, og luftfartøjer af typen Boeing 747, som er opført på AOC. |
Den Islamiske Republik Iran |
|
AIR KORYO |
GAC-AOC/KOR-01 |
KOR |
Den Demokratiske Folkerepublik Korea |
Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen TU-204. |
Hele flåden, undtagen: P-632 og P-633. |
Den Demokratiske Folkerepublik Korea |
(1) Luftfartsselskaber, der er opført i bilag B, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet lease-luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er omfattet af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.
AFGØRELSER
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/96 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/2106
af 21. november 2019
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med henblik på ændring af bilag I og II til aftalen
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 23. november 2017 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2017/2240 (2). |
|
(2) |
Aftalen blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2018/219 (3). Ifølge nævnte afgørelses artikel 2, stk. 2, skal Unionens godkendelsesinstrument først meddeles, når Det Schweiziske Forbund har sat de fornødne regler om udvidelse af sit emissionshandelssystem til luftfart i kraft, og bilag I, del B, til aftalen er blevet ændret i overensstemmelse hermed. |
|
(3) |
Ifølge aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg træffe afgørelse om ændringer af bilagene til aftalen. |
|
(4) |
Det fælles udvalg skal på sit møde den 5. december 2019 vedtage en afgørelse om ændring af bilag I og II til aftalen. |
|
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det fælles udvalg med henblik på ændring af bilag I og II til aftalen, da bilagene får bindende virkning for Unionen. |
|
(6) |
Så snart det fælles udvalg har ændret bilag I og II til aftalen for at tage hensyn til den relevante lovgivningsmæssige udvikling, herunder de relevante schweiziske regler om udvidelse af det schweiziske emissionshandelssystem til at omfatte luftfart, vil de betingelser for sammenkoblingen, der er fastsat i aftalen, anses for at være opfyldt, og Unionen bør derfor meddele sit godkendelsesinstrument til Det Schweiziske Forbund. |
|
(7) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i det fælles udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det andet møde i det fælles udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner, med henblik på ændring af bilag I og II til aftalen, er at støtte det fælles udvalgs vedtagelse af ændringerne af nævnte bilag, som anført i tillægget til det fælles udvalgs udkast til afgørelse, der er knyttet som bilag til nærværende afgørelse.
Unionens repræsentanter i det fælles udvalg kan vedtage mindre tekniske ændringer af nævnte bilag, uden at Rådet vedtager yderligere afgørelser.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2019.
På Rådets vegne
H. KOSONEN
Formand
(1) EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2017/2240 af 10. november 2017 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 322 af 7.12.2017, s. 1).
(3) Rådets afgørelse (EU) 2018/219 af 23. januar 2018 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 43 af 16.2.2018, s. 1).
UDKAST TIL
AFGØRELSE nr. 2/2019 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER,
den …
om ændring af bilag I og II til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner
DET FÆLLES UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (1) (»aftalen«), særlig artikel 13, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Aftalens artikel 11-13 har fundet midlertidig anvendelse siden aftalens undertegnelse den 23. november 2017. |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, kan det fælles udvalg ændre bilagene til aftalen. |
|
(3) |
Tillægget til denne afgørelse indeholder ændringer af bilag I og II til aftalen, hvormed relevante aspekter af de oprindelige bilag I og II, hvorom der blev opnået enighed i 2015, ajourføres. Det indeholder også en midlertidig løsning på, hvordan forbindelsen mellem EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem gøres operationel. |
|
(4) |
Unionen bør i overensstemmelse med bilag I, del B, til aftalen og i henhold til artikel 25a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (3), undtagen indgående flyvninger fra flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, fra anvendelsesområdet for EU's emissionshandelssystem. Dette berører ikke luftfartøjsoperatørers dækning af EU's emissionshandelssystem, som er baseret på bilag I til direktiv 2003/87/EF, hvori det er fastsat, at den kategori af aktiviteter, som direktiv 2003/87/EF finder anvendelse på, omfatter alle flyvninger, der ankommer til eller afgår fra en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område. |
|
(5) |
Bilag I til aftalen revideres i henhold til aftalens artikel 13, stk. 7, med henblik på opretholdelse af den nuværende kompatibilitet mellem EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem for handelsperioden 2021-2030. Det bør sikres, at revisionen af bilag I til aftalen som et minimum bevarer integriteten af de respektive nationale emissionsnedbringelsestilsagn fra Unionen og Schweiz og deres CO2-markeders integritet og rette funktion. CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede systemer skal forhindres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I og II til aftalen erstattes af teksten i bilag I og II i tillægget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for aftalens ikrafttræden.
Udfærdiget i …, den …
På vegne af det fælles udvalg
Sekretær for Den Europæiske Union
Formand
Sekretær for Schweiz
(1) EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).
Tillæg
BILAG I
VÆSENTLIGE KRITERIER
A. Væsentlige kriterier for stationære anlæg
Dette afsnit revideres på forslag af den schweiziske regering i overensstemmelse med denne aftales artikel 13, stk. 7, for at opretholde den nuværende kompatibilitet mellem EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem for handelsperioden 2021-2030. Det fælles udvalg sikrer, at revisionen af dette afsnit som et minimum bevarer integriteten af parternes respektive nationale emissionsnedbringelsestilsagn og deres CO2-markeders rette funktion. CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede systemer skal undgås.
|
|
Væsentlige kriterier |
I EU's emissionshandelssystem |
I Schweiz' emissionshandelssystem |
||||||||||
|
1 |
Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor. |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor. |
||||||||||
|
2 |
Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de aktiviteter, der er fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||
|
3 |
Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de drivhusgasser, der er fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||
|
4 |
Et loft skal gælde for emissionshandelssystemet, der er mindst lige så restriktivt som loftet fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden Den lineære reduktionsfaktor på 1,74 % pr. år forhøjes fra 2021 til 2,2 % pr. år og anvendes på alle sektorer i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/410, som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden Den lineære reduktionsfaktor er 1,74 % pr. år indtil 2020. |
||||||||||
|
5 |
Markedsstabilitetsmekanismen |
I 2015 indførte EU markedsstabilitetsreserven (afgørelse (EU) 2015/1814), hvis funktionsmåde blev styrket ved direktiv (EU) 2018/410. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Den schweiziske lovgivning fastsætter mulighed for at reducere auktionsmængderne, når antallet af kvoter på markedet af økonomiske årsager stiger betydeligt. Parterne samarbejder om at udvikle et passende bidrag til markedsstabiliteten. |
||||||||||
|
6 |
Omfanget af markedsovervågningen af emissionshandelssystemet skal mindst være lige så restriktiv som fastsat i: |
|
|
||||||||||
|
|
|
|
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. I den schweiziske regulering af de finansielle markeder defineres emissionskvoternes retlige karakter ikke. Navnlig klassificeres emissionskvoterne ikke som værdipapirer i loven om finansielle markedsinfrastrukturer og kan derfor ikke handles på regulerede markedspladser. Da emissionskvoter ikke klassificeres som værdipapirer, finder den schweiziske værdipapirregulering ikke anvendelse på OTC-handel med emissionskvoter på sekundære markeder. |
||||||||||
|
|
|
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Derivatkontrakter klassificeres i henhold til loven om finansielle markedsinfrastrukturer som værdipapirer. Disse kontrakter omfatter også derivater, hvis underliggende instrument er emissionskvoter. Derivater vedrørende emissionskvoter, der er genstand for OTC-handel mellem ikkefinansielle og finansielle modparter, er omfattet af bestemmelserne i loven om finansielle markedsinfrastrukturer. |
||||||||||
|
7 |
Samarbejde om markedsovervågning |
Parterne træffer passende samarbejdsforanstaltninger med henblik på markedsovervågningen. Disse samarbejdsforanstaltninger omfatter udveksling af oplysninger og håndhævelse af de forpligtelser, der følger af deres respektive markedsovervågningsordning. Parterne underretter det fælles udvalg om sådanne foranstaltninger. |
|||||||||||
|
8 |
De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||
|
9 |
De kvantitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. EU-retten fra 2021 og fremefter fastsætter ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Disse bestemmelser foreskriver kun anvendelse af internationale kreditter frem til 2020. |
||||||||||
|
10 |
Gratiskvoter beregnes på grundlag af benchmarks og tilpasningsfaktorer. Højst fem procent af den samlede mængde kvoter i perioden 2013-2020 sættes til side til nytilkomne. Kvoter, som ikke tildeles gratis, auktioneres eller ugyldiggøres. I den forbindelse skal emissionshandelssystemet mindst opfylde: |
|
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. De gratis tildelinger overstiger ikke niveauet for tildelinger til anlæg i EU's emissionshandelssystem. |
||||||||||
|
|
|
(Beregning af den tværsektorielle korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem fra 2013 til 2020) |
|
||||||||||
|
|
|
(Kulstoflækageliste for perioden 2015-2020) |
|
||||||||||
|
|
|
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
|
||||||||||
|
11 |
Emissionshandelssystemet skal omfatte sanktioner under de omstændigheder og af det omfang, der er fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||
|
12 |
Overvågning og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||
|
13 |
Verifikation og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||
B. Væsentlige kriterier for luftfart
|
|
Væsentlige kriterier |
For Unionen |
For Schweiz |
||||||||||||
|
1 |
Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor. |
Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor. |
||||||||||||
|
2 |
Luftfartsaktiviteter og -drivhusgasser og fordelingen af flyvninger og deres respektive emissioner efter flyafgangsprincippet er omhandlet som fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
1.Omfang af dækning Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på Schweiz' område, bortset fra flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende på EØS's område. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet, f.eks. undtagelser som fastsat i artikel 28a i direktiv 2003/87/EF, kan finde anvendelse for Schweiz' emissionshandelssystem i overensstemmelse med de undtagelser, der er indført i EU's emissionshandelssystem. Kun CO2-emissioner er omfattet for luftfartsaktiviteter. |
||||||||||||
|
|
|
Fra den 1. januar 2020 er flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende på området for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), til flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, omfattet af EU's emissionshandelssystem, hvorimod flyvninger fra flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, til flyvepladser, der er beliggende på EØS's område, udelukkes fra EU's emissionshandelssystem, jf. artikel 25a i direktiv 2003/87/EF. |
2.Begrænsning af dækning Den generelle dækning nævnt i punkt 1 omfatter ikke:
|
||||||||||||
|
|
|
|
|
||||||||||||
|
|
|
|
Disse begrænsninger af dækningen er fastsat i
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
3 |
Udveksling af relevante data vedrørende anvendelsen af begrænsninger af dækningen af luftfartsaktiviteter |
De to parter samarbejder om anvendelsen af begrænsningerne af dækningen i Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem for erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige operatører i overensstemmelse med dette bilag. De to parter sikrer navnlig rettidig overførsel af alle relevante data for at muliggøre korrekt identifikation af flyvninger og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem. |
|||||||||||||
|
4 |
Loft (samlet mængde kvoter, der kan tildeles luftfartøjsoperatør) |
Artikel 3 i direktiv 2003/87/EF, som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Artikel 3 i direktiv 2003/87/EF tildelte oprindelig kvoter på følgende måde:
Tildelingerne blev ændret ved forordning (EU) nr. 421/2014, hvorved tildelingen af gratis kvoter blev reduceret i forhold til den reducerede returneringsforpligtelse (artikel 28a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF). Forlængelse af denne fremgangsmåde indtil 2023 og anvendelse af en lineær reduktionsfaktor på 2,2 % fra den 1. januar 2021 i henhold til forordning (EU) 2017/2392 som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Loftet skal være lige så restriktivt som loftet i EU's emissionshandelssystem, navnlig med hensyn til procentsatser for reduktion fra år til år og fra handelsperiode til handelsperiode. Kvoterne, der er til rådighed under loftet, fordeles på følgende måde:
Denne tildeling kan revideres i henhold til denne aftales artikel 6 og 7. |
||||||||||||
|
|
|
|
Indtil 2020 foretages en bottom up-beregning af kvotemængden under loftet på grundlag af de kvoter, der skal tildeles gratis i overensstemmelse med ovennævnte fordeling. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet kræver tilsvarende forholdsmæssige justeringer af de mængder, der skal fordeles. Fra 2021 fastlægges mængden af kvoter under loftet, ud fra loftet i 2020 under hensyntagen til en mulig procentsats for reduktion i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i:
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
5 |
Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
De schweiziske emissionskvoter, som skal auktioneres, auktioneres af de schweiziske kompetente myndigheder. Schweiz modtager provenuet fra auktionering af schweiziske kvoter. Dette er foreskrevet i:
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
6 |
Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Kvoter sættes til side i en særlig reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører, dog således at Schweiz indtil 2020 ikke har en særlig reserve, eftersom referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter er 2018. Denne særlige reserve er foreskrevet i:
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
7 |
Benchmark for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. Det årlige benchmark er 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer. |
Benchmarket må ikke være højere end benchmarket i EU's emissionshandelssystem. Indtil 2020 er det årlige benchmark 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer. Dette benchmark er foreskrevet i
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden |
||||||||||||
|
8 |
Gratis tildeling af emissionskvoter til luftfartøjsoperatører |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. I henhold til direktiv 2003/87/EF, artikel 25a, bør udstedelsen af kvoter justeres i forhold til de tilsvarende rapporterings- og returneringsforpligtelser, der følger af den faktiske dækning af flyvninger mellem EØS og Schweiz under EU's emissionshandelssystem. |
Det antal emissionskvoter, der gratis tildeles luftfartøjsoperatører, beregnes ved at gange operatørens tonkilometerdata i referenceåret med det gældende benchmark. Denne gratis tildeling er foreskrevet i
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden |
||||||||||||
|
9 |
De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i: |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
10 |
Kvantitative grænser for anvendelsen af internationale kreditter |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Anvendelsen af internationale kreditter udgør 1,5 % af de verificerede emissioner indtil 2020. Dette er foreskrevet i
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
11 |
Erhvervelse af tonkilometerdata for referenceåret |
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
Med forbehold af nedennævnte bestemmelse foretages erhvervelsen af tonkilometerdata på samme tidspunkt og med samme metode som erhvervelsen af tonkilometerdata for EU's emissionshandelssystem. Indtil 2020 og i henhold til bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata og udarbejdelse af overvågningsplaner ved vedrørende luftfartøjsstrækninger som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er referenceåret for erhvervelse af data om schweizisk luftfartsaktiviteter 2018. Dette er foreskrevet i
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
12 |
Overvågning og rapportering |
|
Bestemmelser om overvågning og rapportering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i:
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
|
|
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
|
||||||||||||
|
13 |
Verifikation og akkreditering |
|
Bestemmelser om verifikation og akkreditering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem. Dette er foreskrevet i:
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
|
|
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
|
||||||||||||
|
14 |
Administration |
Kriterierne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. I denne forbindelse og i henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF anses Schweiz for en administrerende medlemsstat med hensyn til tilskrivningen af administrationen af luftfartøjsoperatører mellem Schweiz og EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater). |
I henhold til CO2-bekendtgørelsen som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er Schweiz ansvarlig for administrationen af luftfartøjsoperatører:
|
||||||||||||
|
|
|
I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF er de kompetente EU-myndigheder (EØS-myndigheder) ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, de er tilskrevet, herunder også opgaverne vedrørende Schweiz' emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse). Europa-Kommissionen indgår bilateral aftale med de schweiziske kompetente myndigheder om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger. |
De schweiziske kompetente myndigheder er ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, der er tilskrevet Schweiz, herunder også opgaverne vedrørende EU's emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse). De schweiziske kompetente myndigheder indgår bilateral aftale med Europa-Kommissionen om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger. |
||||||||||||
|
|
|
Navnlig sikrer Europa-Kommissionen, at den mængde EU-kvoter, der er til gratis tildeling, overdrages til luftfartøjsoperatører, der administreres af Schweiz. I tilfælde af en bilateral aftale om administration af flyvninger til og fra EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg, som ikke indebærer en ændring af direktiv 2003/87/EU, vil Europa-Kommissionen i relevant omfang støtte gennemførelsen af en sådan aftale, såfremt den ikke fører til dobbelttælling. |
De schweiziske myndigheder overdrager navnlig den mængde schweiziske kvoter, der er til gratis tildeling, til luftfartsoperatører, der administreres af EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater). Dette er foreskrevet i:
som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden. |
||||||||||||
|
15 |
Returnering |
Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager EU-medlemsstaternes (EØS-medlemsstaternes) kompetente myndigheder først hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem. |
Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager de kompetente myndigheder i Schweiz først hensyn til emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem. |
||||||||||||
|
16 |
Retshåndhævelse |
Parterne håndhæver bestemmelserne i deres respektive emissionshandelssystemer over for luftfartøjsoperatører, som ikke opfylder forpligtelserne under det respektive emissionshandelssystem, uanset om operatøren administreres af en kompetent EU-myndighed (EØS-myndighed) eller af en schweizisk kompetent myndighed, hvis den håndhævelse, der foretages af den myndighed, som administrerer operatøren, kræver yderligere tiltag. |
|||||||||||||
|
17 |
Administrativ tilskrivning af luftfartøjsoperatører |
I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF angives den administrerende stat, herunder Schweiz, for hver luftfartøjsoperatør på listen over luftfartøjsoperatører, som Europa-Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. Luftfartøjsoperatører, der første gang tilskrives Schweiz efter denne aftales ikrafttræden, administreres af Schweiz efter den 30. april i tilskrivningsåret og inden den 1. august i tilskrivningsåret. De to parter samarbejder om at dele relevante dokumenter og oplysninger. Tilskrivningen af en luftfartøjsoperatør påvirker ikke det forhold, at denne luftfartøjsoperatør er dækket af det pågældende emissionshandelssystem. Det betyder, at en operatør, der er dækket af EU's emissionshandelssystem, som administreres af den schweiziske kompetente myndighed, har samme forpligtelsesniveau under EU's emissionshandelssystem ved siden af dens dækning af Schweiz' emissionshandelssystem og omvendt. |
|||||||||||||
|
18 |
Fremgangsmåder ved gennemførelse |
Eventuelle yderligere fremgangsmåder, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet og samarbejdet inden for one-stop-shoppen for luftfartskontohavere, udvikles og vedtages af det fælles udvalg efter denne aftales undertegnelse i henhold til denne aftales artikel 12, 13 og 22. Disse fremgangsmåder finder anvendelse fra datoen for denne aftales anvendelse. |
|||||||||||||
|
19 |
Bistand fra Eurocontrol |
I forbindelse med luftfartsdelen af denne aftale medtager Europa-Kommissionen Schweiz i det mandat, der er tildelt Eurocontrol med hensyn til EU-emissionshandelssystemet. |
|||||||||||||
C. Væsentlige kriterier for registre
Hver parts emissionshandelssystem skal omfatte et register og en transaktionsjournal, der skal opfylde følgende væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer og med hensyn til åbning og forvaltning af konti:
Væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer
Registrene og transaktionsjournalerne skal beskytte fortroligheden, integriteten, tilgængeligheden og ægtheden af de data, der er lagret i systemet. Til det formål gennemfører parterne følgende sikkerhedsforanstaltninger:
|
Væsentlige kriterier |
||
|
For at vurdere konti kræves der en autentificeringsmekanisme baseret på to faktorer for alle brugere med adgang til kontoen. |
||
|
Der kræves en mekanisme til undertegnelse af transaktioner ved både igangsætning og godkendelse af transaktioner. Bekræftelseskoden sendes separat til brugerne. |
||
|
Følgende transaktioner igangsættes af én person og godkendes af en anden (»fire øjne-princippet«): |
||
|
||
|
||
|
Der skal forefindes et meddelelsessystem, som underretter brugerne, når transaktioner, der involverer deres konti og beholdninger, gennemføres. |
||
|
Der skal overholdes en frist på mindst 24 timer mellem igangsættelsen af en overdragelse og dens gennemførelse, således at alle brugerne kan modtage oplysninger og standse en overdragelse, der mistænkes for at være ulovlig. |
||
|
Den schweiziske administrator og Unionens centrale administrator træffer foranstaltninger for at oplyse brugerne om deres ansvar for deres systemers sikkerhed (f.eks. PC, netværk) og i forbindelse med håndtering af data og navigation på internettet. |
||
|
Hvad angår kvoter, må emissioner for 2020 kun være omfattet af kvoter, der er udstedt i perioden 2013-2020. |
Væsentlige kriterier med hensyn til åbning og forvaltning af konti:
|
Væsentlige kriterier |
||
|
Åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto |
||
|
Driftslederens eller den kompetente myndigheds ansøgning om åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere anlægget i emissionshandelssystemet og et passende ID for anlægget. |
||
|
Åbning af en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto |
||
|
Alle luftfartøjsoperatører, som er dækket af Schweiz' og/eller EU's emissionshandelssystem, skal have en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto. For luftfartøjsoperatører, der administreres af den schweiziske kompetente myndighed, føres en sådan konto i det schweiziske register. Ansøgningen fra luftfartøjsoperatøren eller en bemyndiget repræsentant for luftfartøjsoperatøren indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) senest 30 dage efter godkendelsen af luftfartøjsoperatørens overvågningsplan eller dens overdragelse fra en EU-medlemsstat til de schweiziske myndigheder. Ansøgningen skal indeholde de unikke luftfartøjskoder for de luftfartøjer, som ansøgeren driver, og som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og/eller EU's emissionshandelssystem. |
||
|
Åbning af en personlig konto/personkvotekonto |
||
|
Ansøgningen om åbning af en personlig konto eller personkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere kontohaveren/ansøgeren og som minimum: |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Bemyndigede repræsentanter/kontorepræsentanter |
||
|
Hver konto skal have mindst én bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, som udpeges af den kommende kontohaver. Den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten igangsætter transaktioner og andre processer på kontohaverens vegne. Når den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten udpeges, indgives følgende oplysninger om den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten: |
||
|
||
|
||
|
||
|
Kontrol af dokumenter |
||
|
En kopi af et dokument, der indgives som dokumentation for åbning af en personlig konto/personkvotekonto eller udpegelsen af en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, skal være en bekræftet kopi. For dokumenter, der er udstedt uden for den stat, der anmoder om en kopi, skal kopien være legaliseret. Datoen for certificeringen og, hvor det er relevant, for legaliseringen må ikke ligge mere end tre måneder forud for ansøgningsdatoen. |
||
|
Afvisning af at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en kontorepræsentant/bemyndiget repræsentant |
||
|
En national administrator (FOEN for Schweiz) kan afvise at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, såfremt dette er rimeligt og begrundet. En national administrator kan afvise at åbne en konto: |
||
|
||
|
||
|
||
|
Regelmæssig revision af kontooplysninger |
||
|
Kontohavere skal straks meddele ændringer af konto- eller brugerdata til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) dokumenteret ved hjælp af de oplysninger, der kræves af den nationale administrator, som er ansvarlig for godkendelsen af ajourføringen af oplysninger inden for rimelig tid. |
||
|
Mindst hvert tredje år vurderer den nationale administrator, om oplysningerne vedrørende en konto stadig er fuldstændige, aktuelle, nøjagtige og korrekte, og anmoder kontohaveren om at meddele enhver ændring, alt efter hvad der er relevant. |
||
|
Suspension af adgang til konto |
||
|
Overtrædes bestemmelser i henhold til aftalens artikel 3, eller er en mulig overtrædelse af disse bestemmelser under efterforskning, kan adgangen til konti suspenderes. |
||
|
Fortrolighed og videregivelse af oplysninger |
||
|
Oplysninger, herunder beholdningen på alle konti, alle gennemførte transaktioner, den entydige enhedsidentifikationskode for kvoterne og den entydige numeriske værdi af enhedsserienummeret på Kyotoenheder, som indgår i beholdningen eller påvirkes af en transaktion, som indgår i EUTL eller SSTL, EU-registret, det schweiziske register eller et andet Kyotoprotokol-register, betragtes som fortrolige. |
||
|
Sådanne fortrolige oplysninger kan videregives til relevante offentlige myndigheder efter disses anmodning, forudsat at sådanne anmodninger er berettigede, nødvendige og forholdsmæssige (med henblik på efterforskning, afsløring, retsforfølgning, skatteforvaltning eller -inddrivelse, revision og finansielt tilsyn med svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, markedsmanipulation eller andre overtrædelser af EU-retten eller national ret i en EØS-medlemsstat eller Schweiz og for at sikre, at EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem fungerer efter hensigten). |
D. Væsentlige kriterier for auktionsplatforme og auktionsaktiviteter
Enheder, der gennemfører kvoteauktioner i parternes emissionshandelssystemer, skal opfylde følgende væsentlige kriterier og gennemføre auktionerne i overensstemmelse dermed:
|
|
Væsentlige kriterier |
||||||||
|
1 |
Den enhed, der gennemfører auktionen, skal udvælges gennem en procedure, der sikrer gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling, ikkediskriminering og konkurrence mellem forskellige potentielle auktionsplatforme på grundlag af Unionens eller den nationale udbudsret. |
||||||||
|
2 |
Den enhed, der gennemfører auktionen, skal være bemyndiget til denne aktivitet og tilvejebringe de nødvendige garantier for sine aktiviteter. Disse garantier omfatter bl.a. ordninger for identifikation og håndtering af potentielle negative konsekvenser af interessekonflikter, identifikation og håndtering af risici, som markedet er eksponeret for, indførelse af gennemsigtige og ikkediskriminerende regler og procedurer for rimelig og korrekt auktionering og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at fremme systemets rette funktion. |
||||||||
|
3 |
Adgangen til auktioner er med forbehold af mindstekrav vedrørende tilstrækkelig kundelegitimation for at sikre, at deltagere ikke hindrer gennemførelsen af auktionerne. |
||||||||
|
4 |
Auktioneringsprocessen skal være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Hovedelementerne i auktioneringsmetoden, herunder tidsplanen, datoerne og de anslåede salgsmængder, offentliggøres på webstedet for den enhed, der er ansvarlig for auktionen mindst en måned før auktionernes start. Enhver betydelig ændring annonceres så tidligt som muligt. |
||||||||
|
5 |
Kvoter auktionereres med henblik på at minimere indvirkningerne på hver parts emissionshandelssystem. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, sikrer, at de resulterende auktionspriser ikke afviger betydeligt fra den relevante kvotepris på det sekundære marked i auktionsperioden, i hvilket tilfælde auktionerne ikke fungerer efter hensigten. Metoden til bestemmelse af den afvigelse, der er omhandlet i foregående sætning, bør meddeles de kompetente myndigheder, der udøver markedsovervågningsfunktionerne. |
||||||||
|
6 |
Alle ikkefortrolige oplysninger vedrørende auktionerne, herunder lovgivning, retningslinjer og formularer, offentliggøres på en åben og gennemsigtig måde. Resultaterne af hver auktion offentliggøres så hurtigt som muligt og skal omfatte alle relevante ikkefortrolige oplysninger. Rapporter om resultaterne af auktionerne offentliggøres mindst en gang om året. |
||||||||
|
7 |
Kvoteauktioner er omfattet af hensigtsmæssige regler og procedurer med det formål at afbøde risikoen for konkurrenceforvridning, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. Sådanne regler og procedurer må så vidt muligt ikke være mindre restriktive end de regler og procedurer, der finder anvendelse på de finansielle markeder i henhold til parternes retsordninger. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, er navnlig ansvarlig for at indføre foranstaltninger, procedurer og processer, der sikrer auktionernes integritet. Enheden skal også overvåge markedsdeltagernes adfærd og underrette de kompetente offentlige myndigheder i tilfælde af konkurrenceforvridning, hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. |
||||||||
|
8 |
Den enhed, der gennemfører auktionerne og kvoteauktionerne, er underlagt de kompetente myndigheders tilsyn. De pågældende kompetente myndigheder skal have de nødvendige retlige kompetencer og tekniske ordninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med:
Så vidt muligt må tilsynet ikke være mindre restriktive end tilsynet med de finansielle markeder i henhold til parternes retsordninger. |
Schweiz tilstræber at anvende en privat enhed til at auktionere landets kvoter i overensstemmelse med de offentlige udbudsregler.
Indtil der er indgået kontrakt med en sådan enhed, og hvis det antal kvoter, der skal auktioneres i et år, er under en fast tærskel, kan Schweiz fortsat bruge de nuværende auktionsordninger, dvs. auktioner gennemført af FOEN, på følgende betingelser:
|
1. |
Tærsklen skal være 1 000 000 kvoter, inklusive kvoter, der auktioneres til luftfartsaktiviteter. |
|
2. |
De væsentlige kriterier 1-8 finder anvendelse med undtagelse af kriterium 1 og 2, mens sidste sætning i kriterium 5 og kriterium 7 og 8 så vidt muligt kun gælder for FOEN. |
Væsentligt kriterium 3 finder anvendelse sammen med følgende bestemmelse: Adgang til at byde på auktioner af schweiziske kvoter under de auktionsordninger, der blev anvendt på tidspunktet for denne aftales undertegnelse, garanteres for alle enheder i EØS, som har adgang til at byde på auktioner i Unionen.
Schweiz kan give mandat til enheder, der gennemfører auktionen, som er beliggende i EØS.
BILAG II
TEKNISKE STANDARDER FOR SAMMENKOBLING
Med henblik på at gøre sammenkoblingen af EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem operationel skal der være indført en foreløbig løsning i maj 2020 eller så hurtigt som muligt derefter. Parterne samarbejder om snarest muligt at erstatte den foreløbige løsning med den permanente registersammenkobling.
I de tekniske standarder for sammenkobling beskrives:
|
— |
kommunikationsforbindelsens arkitektur |
|
— |
sikkerheden ved dataoverførsel |
|
— |
listen over funktioner (transaktioner, afstemning osv.) |
|
— |
definitionen af webtjenester |
|
— |
kravene til journalføring af data |
|
— |
de operationelle arrangementer (calldesk og support) |
|
— |
planen for aktivering af kommunikation og testproceduren |
|
— |
proceduren for sikkerhedstest. |
I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at administratorerne skal træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at SSTL og EUTL samt forbindelsen er i drift 24 timer om dagen, syv dage om ugen, og at eventuelle driftsafbrydelser for SSTL, EUTL og forbindelsen skal holdes på et minimum.
I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at kommunikationen mellem SSTL og EUTL udgøres af sikker udveksling af webtjeneste-meddelelser baseret på følgende teknologier (1):
|
— |
webtjenester, der anvender Simple Object Access Protocol (SOAP) eller tilsvarende |
|
— |
hardwarebaseret VPN (Virtual Private Network) |
|
— |
XML (Extensible Markup Language) |
|
— |
digital signatur, og |
|
— |
network time-protokoller. |
I de tekniske standarder for sammenkobling angives yderligere sikkerhedskrav for det schweiziske register, SSTL, EU-registret og EUTL, som dokumenteres i en plan for sikkerhedsstyring. I de tekniske standarder for sammenkobling angives det navnlig, at:
|
— |
begge parter, hvis der er mistanke om, at sikkerheden for det schweiziske register, SSTL, EU-registret eller EUTL er blevet kompromitteret, straks skal underrette den anden part og suspendere forbindelsen mellem SSTL og EUTL |
|
— |
parterne, i tilfælde af et brud på sikkerheden, forpligter sig til omgående at dele oplysningerne med hinanden. Hvis de tekniske oplysninger foreligger, deles en rapport, der beskriver hændelsen (dato, årsag, virkning og afhjælpning), mellem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator senest 24 timer efter sikkerhedsbruddet. |
Den procedure for sikkerhedstest, der er beskrevet i de tekniske standarder for sammenkobling, udføres, inden kommunikationsforbindelsen mellem SSTL og EUTL etableres, og når en ny version eller frigivelse af SSTL eller EUTL er påkrævet.
De tekniske standarder for sammenkobling skal omhandle to testmiljøer ud over produktionsmiljøet: et testmiljø for udviklere og et godkendelsesmiljø.
Parterne dokumenterer gennem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator, at der er udført en uafhængig sikkerhedsvurdering af deres systemer inden for de seneste 12 måneder i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Sikkerhedstest og navnlig penetrationstest gennemføres for alle nye og større softwarefrigivelser i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Penetrationstesten udføres ikke af softwareudvikleren eller af softwareudviklerens underkontrahent.
(1) Disse teknologier anvendes aktuelt til at etablere en forbindelse mellem EU-registret og den internationale transaktionsjournal samt mellem det schweiziske register og den internationale transaktionsjournal.
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/117 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/2107
af 28. november 2019
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart til revisionen af kapitel 9 i bilag 9 (Lettelse) til konventionen angående international civil luftfart for så vidt angår normer og anbefalede fremgangsmåder vedrørende passagerlisteoplysninger
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, stk. 2, og artikel 87, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Konventionen angående international civil luftfart (»Chicagokonventionen«), der regulerer den internationale luftfart, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) blev oprettet ved nævnte konvention. |
|
(2) |
EU-medlemsstaterne er kontraherende parter i Chicagokonventionen og ICAO-medlemsstater, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer, herunder forsamlingen og andre tekniske organer. |
|
(3) |
I henhold til Chicagokonventionens artikel 54, litra l), skal ICAO-Rådet vedtage internationale normer og anbefalede fremgangsmåder (SARP'er). |
|
(4) |
De Forenede Nationers (FN) Sikkerhedsråd besluttede i sin resolution 2396 (2017) af den 21. december 2017 (»UNSCR 2396 (2017)«), at FN's medlemsstater skal udvikle evnen til at indsamle, behandle og analysere passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) med henblik på at fremme ICAO's SARP'er og evnen til at sikre, at PNR-oplysninger anvendes af og deles med alle deres kompetente nationale myndigheder under fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder med henblik på at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og relaterede rejser. |
|
(5) |
UNSCR 2396 (2017) indeholder også en opfordring til ICAO om at samarbejde med FN's medlemsstater om at indføre en standard for indsamling, anvendelse, behandling og beskyttelse af PNR-oplysninger. |
|
(6) |
SARP'er om PNR-oplysninger fastsættes i kapitel 9, del A og D, i bilag 9 (Lettelse) til Chicagokonventionen. Disse SARP'er suppleres af yderligere retningslinjer, navnlig ICAO-dokument 9944, hvori der fastsættes retningslinjer vedrørende PNR-oplysninger. |
|
(7) |
I marts 2019 oprettede Lufttransportkomitéen under ICAO en taskforce bestående af eksperter fra de ICAO-medlemsstater, der deltager i ICAO's Panel for Lettelse, med henblik på at overveje forslag til nye SARP'er vedrørende indsamling, anvendelse, behandling og beskyttelse af PNR-oplysninger i overensstemmelse med UNSCR 2396 (2017) (»taskforcen«). En række af Unionens medlemsstater er repræsenteret i taskforcen. Kommissionen deltager i taskforcen som observatør. |
|
(8) |
ICAO-Forsamlingens 40. møde blev afholdt fra den 24. september til den 4. oktober 2019. ICAO-Forsamlingens resultater fastlægger ICAO's politiske retningslinjer for de kommende år, herunder med hensyn til vedtagelsen af nye SARP'er for PNR. |
|
(9) |
Den 16. september 2019 godkendte Rådet et orienterende dokument om standarder og principper for indsamling, anvendelse, behandling og beskyttelse af PNR-oplysninger til forelæggelse på ICAO-Forsamlingens 40. møde (»det orienterende dokument«). Finland forelagde på vegne af Unionen og dens medlemsstater samt de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart det orienterende dokument for ICAO-Forsamlingen. |
|
(10) |
I det orienterende dokument fastlægges Unionens holdning til overholdelse af de centrale principper, som vil bidrage til at sikre respekten for forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige krav vedrørende grundlæggende rettigheder med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, når PNR-oplysninger behandles med henblik på bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet. ICAO blev opfordret til at medtage sådanne principper i eventuelle fremtidige normer for PNR-oplysninger samt i ICAO's reviderede retningslinjer om PNR-oplysninger (dok. 9944). |
|
(11) |
Unionen har vedtaget fælles regler om PNR-oplysninger i form af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 (1), hvis anvendelsesområde i væsentligt omfang overlapper det område, der er omfattet af de påtænkte nye SARP'er. Direktiv (EU) 2016/681 omfatter navnlig et omfattende regelsæt til sikring af grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger til medlemsstater med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. |
|
(12) |
Der er i øjeblikket to gældende internationale aftaler om behandling og videregivelse af PNR-oplysninger mellem Unionen og tredjelande, nemlig Australien (2) og USA (3). Den 26. juli 2017 afgav Den Europæiske Unions Domstol en udtalelse om den påtænkte aftale mellem Unionen og Canada, som var blevet undertegnet den 25. juni 2014 (4) (»udtalelse 1/15«). |
|
(13) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO-Rådet, da fremtidige SARP'er i forbindelse med PNR-oplysninger, navnlig ændringer til kapitel 9 i bilag 9 (Lettelse) i Chicagokonventionen, vil få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, nemlig direktiv (EU) 2016/681 og de eksisterende internationale aftaler om PNR-oplysninger. I overensstemmelse med forpligtelsen til loyalt samarbejde skal EU-medlemsstaterne forsvare denne holdning under arbejdet i ICAO i forbindelse med udarbejdelsen af SARP'erne. |
|
(14) |
Unionens holdning som fastsat i bilaget fastlægges i overensstemmelse med Unionens gældende retlige rammer for databeskyttelse og PNR-oplysninger, nærmere bestemt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (6) og direktiv (EU) 2016/681 samt traktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols relevante praksis, navnlig udtalelse 1/15. |
|
(15) |
Unionens holdning bør fremføres i fællesskab af dens medlemsstater, der er medlemmer af ICAO-Rådet. |
|
(16) |
Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af direktiv (EU) 2016/681 og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse. |
|
(17) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Rådet for Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) til ændringen af kapitel 9 i bilag 9 (Lettelse) til konventionen angående international civil luftfart for så vidt angår normer og anbefalede fremgangsmåder vedrørende passagerlisteoplysninger, er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Den holdning, der er omhandlet i artikel 1, fremføres i fællesskab af de EU- medlemsstater, der er medlemmer af ICAO-Rådet.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2019.
På Rådets vegne
T. HARAKKA
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 132).
(2) EUT L 186 af 14.7.2012, s. 4.
(3) EUT L 215 af 11.8.2012, s. 5.
(4) Domstolens udtalelse 1/15 (Store Afdeling) af 26. juli 2017, ECLI:EU:C:2017:592.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
BILAG
DEN HOLDNING, DER SKAL INDTAGES PÅ DEN EUROPÆISKE UNIONS VEGNE I RÅDET FOR ORGANISATIONEN FOR INTERNATIONAL CIVIL LUFTFART TIL REVISIONEN AF KAPITEL 9 I BILAG 9 (LETTELSE) TIL KONVENTIONEN ANGÅENDE INTERNATIONAL CIVIL LUFTFART FOR SÅ VIDT ANGÅR NORMER OG ANBEFALEDE FREMGANGSMÅDER VEDRØRENDE PASSAGERLISTEOPLYSNINGER
Generelle principper
Inden for rammerne af Organisationen for International Civil luftfarts (ICAO's) aktiviteter i forbindelse med revisionen af kapitel 9 i bilag 9 (»Lettelse«) til Chicagokonventionen skal EU-medlemsstaterne, der handler i fællesskab i Unionens interesse, gøre følgende for så vidt angår udarbejdelsen af normer og anbefalede fremgangsmåder (SARP'er) om passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger):
|
a) |
handle i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for rammerne af sin PNR-politik, navnlig for at garantere sikkerheden, beskytte personers liv og sikkerhed og for at sikre fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger |
|
b) |
øge bevidstheden blandt alle ICAO's medlemsstater om Unionens standarder og principper for videregivelse af PNR-oplysninger, der følger af den relevante EU-lovgivning og Den Europæiske Unions Domstols praksis |
|
c) |
fremme udviklingen af multilaterale løsninger, der overholder grundlæggende rettigheder, med hensyn til luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger til retshåndhævende myndigheder med henblik på at skabe retssikkerhed, sikre respekten for grundlæggende rettigheder og strømline de krav, der pålægges luftfartsselskaberne |
|
d) |
fremme udvekslingen af PNR-oplysninger og resultaterne af behandlingen af disse oplysninger blandt ICAO's medlemsstater, hvor det skønnes nødvendigt for at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet under fuld iagttagelse af de grundlæggende rettigheder og friheder |
|
e) |
fortsætte støtten til ICAO's udarbejdelse af standarder for indsamlingen, anvendelsen, behandlingen og beskyttelsen af PNR-oplysninger i overensstemmelse med UNSCR 2396 (2017) |
|
f) |
fortsætte støtten til udvikling af evnen til at indsamle, behandle og analysere PNR-oplysninger med henblik på at fremme ICAO's SARP'er i alle ICAO's medlemsstater og evnen til at sikre, at PNR-oplysninger anvendes af og udveksles mellem alle ICAO-medlemsstaters kompetente nationale myndigheder under fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, med det formål at forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og relaterede rejser i overensstemmelse med kravene i UNSCR 2396 (2017) |
|
g) |
som baggrundsinformation bruge det orienterende dokument om standarder og principper for indsamling, anvendelse, behandling og beskyttelse af PNR-oplysninger (»Standards and principles on the collection, use, processing and protection of PNR-data«) (dok. A40-WP/530), der blev forelagt på ICAO-Forsamlingens 40. møde af Finland på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater samt de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart |
|
h) |
skabe forudsætningerne for, at den internationale lufttransport kan udvikle sig på et åbent, liberaliseret verdensmarked og fortsat vokse, uden at der gås på kompromis med sikkerheden, samtidig med at det sikres, at der indføres relevante sikkerhedsforanstaltninger. |
Retningslinjer
EU-medlemsstaterne, der handler i fællesskab i Unionens interesse, skal støtte, at følgende standarder og principper medtages i ICAO's eventuelle fremtidige SARP'er vedrørende PNR-oplysninger:
|
1. |
Vedrørende fremgangsmåden ved PNR-videregivelse:
|
|
2. |
Vedrørende fremgangsmåden ved PNR-behandling:
|
|
3. |
Beskyttelsen af personoplysninger:
|
|
4. |
Vedrørende PNR-informationsudveksling mellem de retshåndhævende myndigheder:
|
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/123 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2108
af 9. december 2019
om støtte til styrkelsen af biologisk sikkerhed og sikring i Latinamerika i overensstemmelse med gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger til bekæmpelse af en sådan spredning. Sådanne foranstaltninger skal både træffes i Unionen og i tredjelande. |
|
(2) |
Unionen er aktivt i gang med at gennemføre den strategi og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i kapitel III deri, navnlig gennem frigørelse af finansielle midler til støtte for specifikke projekter udført af multilaterale institutioner, gennem ydelse af teknisk bistand og ekspertbistand til stater med hensyn til en bred vifte af ikkespredningsforanstaltninger og gennem understøttelse af FN's Sikkerhedsråds rolle. |
|
(3) |
Den 28. april 2004 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1540 (2004) (»UNSCR 1540 (2004)«), som var det første internationale instrument, der på en integreret og samlet måde omhandler masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler og dertil knyttet materiel. UNSCR 1540 (2004) indførte bindende forpligtelser for alle stater, og de forpligtelser skulle forebygge og afskrække ikkestatslige aktører fra at tilegne sig sådanne våben og sådant våbenrelateret materiel. FN's Sikkerhedsråd besluttede også, at alle stater skal træffe og håndhæve effektive foranstaltninger til at indføre national kontrol for at hindre spredning af nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringsmidler, herunder ved at indføre passende kontrol med dertil knyttet materiel. |
|
(4) |
Den 11. maj 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/809 (1) til støtte for gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004). FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) varetager i samarbejde med de relevante regionale internationale organisationer, navnlig Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), den tekniske gennemførelse af aktiviteterne i henhold til afgørelse (FUSP) 2017/809. |
|
(5) |
I sin nedrustningsdagsorden »Securing our Common Future« (Sikring af vores fælles fremtid), der blev fremlagt den 24. maj 2018, understregede FN's generalsekretær, at vi fortsat skal styrke vores institutioner for at hindre enhver brug af biologiske våben, herunder ved at styrke gennemførelsen af konventionen om forbud mod biologiske våben, og sikre, at vi kan reagere hensigtsmæssigt, hvis det ikke lykkes at hindre brugen, og at der er behov for at bidrage til at udvikle rammer, der sikrer en koordineret international reaktion på brugen af biologiske våben. |
|
(6) |
Den 21. januar 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/97 (2) til støtte for konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (»BTWC«) inden for rammerne af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. |
|
(7) |
OAS har udarbejdet to projektforslag med henblik på at styrke den generelle biologiske sikkerhed og sikring i Latinamerika. |
|
(8) |
Sekretariatet for OAS/Den Interamerikanske Komité mod Terrorisme (»CICTE«) bør varetage administrationen og forvaltningen af de projekter, der skal gennemføres i henhold til denne afgørelse. |
|
(9) |
OAS/CICTE-sekretariatet bør sikre et effektivt samarbejde med relevante internationale organisationer og organer, såsom støtteenheden for gennemførelse af BTWC, FN's Sikkerhedsråds komité nedsat i medfør af UNSCR 1540 (2004), Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) og Det Globale Partnerskab mod Spredning af Masseødelæggelsesvåben og -Materialer. OAS/CICTE bør også sikre, at der er komplementaritet og synergi mellem projekter, der gennemføres på grundlag af denne afgørelse, og relevante afsluttede og igangværende projekter med aktiviteter i Latinamerika, der støttes af individuelle EU-medlemsstater, og med andre EU-sponsorerede programmer på dette område, herunder instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og EU's ekspertisecentre om begrænsning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Med henblik på at fremme fred og sikkerhed og effektiv multilateralisme på globalt og regionalt plan forfølger Unionen følgende mål:
|
— |
at forbedre det lovgivnings- og reguleringsmæssige grundlag for den biologiske sikkerhed og sikring i de begunstigede lande, gennem vedtagelse og håndhævelse af passende effektive love, der forbyder ikkestatslige aktører at fremstille, erhverve, besidde, udvikle, transportere, overføre eller anvende biologiske våben og disses fremføringsmidler, navnlig til terrorformål |
|
— |
at forbedre den biologiske sikkerhed og sikring i de begunstigede lande ved at øge bevidstheden blandt de relevante sektorer, herunder gennem håndhævelse af effektive nationale foranstaltninger til at hindre spredning af biologiske våben og disses fremføringsmidler. |
2. For at nå de i stk. 1 omhandlede mål iværksætter Unionen følgende projekter:
|
— |
teknisk og lovgivningsmæssig bistand til at styrke bestemmelserne om biologisk sikkerhed og sikring for at sikre harmonisering af sådanne bestemmelser med internationale standarder og for at fremme og styrke det regionale samarbejde |
|
— |
bevidstgørelse, oplysning og uddannelse inden for biologisk sikkerhed og sikring. |
Artikel 2
1. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.
2. Den tekniske gennemførelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter overlades til OAS/CICTE-sekretariatet. Det udfører denne opgave under tilsyn af den højtstående repræsentant. Med henblik herpå indgår den højtstående repræsentant de nødvendige arrangementer med OAS/CICTE-sekretariatet.
3. Bilaget til denne afgørelse indeholder en detaljeret beskrivelse af projekterne.
Artikel 3
1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter er på 2 738 708,98 EUR.
2. De udgifter, der finansieres af det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Kommissionen overvåger, at de i stk. 1 omhandlede udgifter forvaltes korrekt. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med OAS/CICTE-sekretariatet. Det skal fremgå af aftalen, at OAS/CICTE-sekretariatet sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dette bidrags størrelse.
4. Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Kommissionen underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for finansieringsaftalens indgåelse.
Artikel 4
Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter udarbejdet af OAS/CICTE-sekretariatet. Disse rapporter skal danne grundlag for Rådets evaluering. Kommissionen oplyser om de finansielle aspekter af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter.
Artikel 5
1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
2. Denne afgørelse udløber 36 måneder efter indgåelsen af finansieringsaftalen omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller seks måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse, hvis der ikke er indgået en finansieringsaftale inden da.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/809 af 11. maj 2017 om støtte til gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler (EUT L 121 af 12.5.2017, s. 39).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2019/97 af 21. januar 2019 til støtte for konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC) inden for rammerne af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 19 af 22.1.2019, s. 11).
BILAG
Projekter til støtte for styrkelsen af biologisk sikkerhed og sikring i Latinamerika i overensstemmelse med gennemførelsen af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler
1. Indledning og mål
1.1. Indledning
Konventionen om forbud mod biologiske våben (BWC) trådte i kraft i 1975 og er ratificeret af alle lande i Latinamerika og Caribien undtagen ét (Haiti). Ikke desto mindre har mange af disse lande efter mere end 40 år ikke de fornødne nationale retlige og reguleringsmæssige rammer for fuldt ud at kunne gennemføre BWC. Konventionen fastsætter bl.a. visse standarder for biologisk sikkerhed med henblik på at mindske bakteriologiske og andre biologiske trusler, som kan skade livet på jorden.
For at gøre en yderligere indsats for at imødegå sådanne trusler vedtog FN's Sikkerhedsråd De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1540 i 2004 (»UNSCR 1540 (2004)«). I henhold til denne resolution skal alle stater træffe og håndhæve effektive foranstaltninger til at indføre national kontrol for at hindre spredning af nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringsmidler. I henhold til operativt punkt 3a i UNSCR 1540 (2004) skal sådanne foranstaltninger omfatte indførelse af passende kontrol med dertil knyttet materiel og med henblik herpå udvikling og opretholdelse af passende effektive foranstaltninger til at redegøre for og sikre sådanne genstande i produktion, anvendelse, oplagring eller transport.
Hvert femte år foretager 1540-komitéen en samlet gennemgang af medlemsstaternes indsats for at gennemføre forpligtelserne i henhold til UNSCR 1540 (2004). Slutdokumentet fra den samlede gennemgang fra 2016 indeholdt nogle vigtige konklusioner. For det første noteres det i dokumentet, at staterne ganske vist har gjort visse fremskridt med hensyn til at sikre og beskytte følsomt materiel, men at der fortsat er mangler på disse områder. For det andet noterede komitéen, at indsatsen for at redegøre for og sikre materiel, der er knyttet til biologiske våben, halter bag efter indsatsen for at beskytte materiel, der er knyttet til nukleare og kemiske våben. For det tredje noterede komitéen, at der ikke siden 2011 har været nogen fremgang i staternes gennemførelse af de foranstaltninger, der blev opfordret til i UNSCR 1540 (2004). Som følge heraf konkluderede komitéen, at staterne hurtigst muligt bør vedtage foranstaltninger for at redegøre for og sikre materiel, der er knyttet til biologiske våben.
En hændelse, der involverer indførelse og potentiel spredning af en patogen biologisk agens, kan, hvad enten det sker af en aktør, der har til hensigt at skade en målpopulation, eller ved naturligt forekommende omstændigheder, forårsage betydelige menneskelige, økonomiske og politiske skader i OAS-regionen. I lyset af denne potentielle trussel har OAS tilstræbt at øge bevidstheden om biologisk sikkerhed og sikring i Nord-, Syd- og Mellemamerika. Siden 2009 har f.eks. Den Interamerikanske Komité mod Terrorisme (»OAS/CICTE«) via sit sekretariat (»sekretariatet«) ledet flere nationale krisestyringsøvelser i forbindelse med biologiske hændelser med henblik på at øge bevidstheden om biologiske sikkerhedstrusler og bringe embedsmænd og repræsentanter fra agenturer og organisationer sammen, så de kan lære, hvordan de kan koordinere deres reaktion på en biologisk hændelse. Desuden har en række OAS-medlemsstater specifikt anmodet sekretariatet om bistand til at udarbejde eller ajourføre de nationale beredskabsplaner for biologiske hændelser.
Selv om disse og andre tiltag til at øge beredskabet og reaktionskapaciteten i forbindelse med biologiske hændelser har givet gode resultater, skorter det i mange OAS-medlemsstater dog fortsat på engagement og investeringer i biologisk sikkerhed og sikring. Dette afspejles i manglen på den nødvendige infrastruktur og kapacitet og de nødvendige retlige rammer for effektivt at opdage og reagere på en biologisk hændelse. Det betydelige og uforholdsmæssigt store dødstal i Nord-, Syd- og Mellemamerika som følge af det globale H1N1-udbrud i 2009 viser tydeligt ovennævnte sårbarheder og understreger behovet for større fokus på biologisk sikkerhed og sikring. Det antages f.eks., at der i 2009 omkom flere mennesker i Nord-, Syd- og Mellemamerika som følge af svineinfluenzaen H1N1 end i resten af verden.
Regeringernes manglende engagement i regionen med hensyn til biologisk sikkerhed og sikring skyldes en kombination af faktorer, herunder utilstrækkelig bevidsthed hos de politiske beslutningstagere om truslen og de potentielle omkostninger ved en større biologisk hændelse, sikkerhedsrelaterede prioriteter, der konkurrerer om de knappe ressourcer, der er til rådighed på nationalt plan, samt de iboende udfordringer i forbindelse med udvikling af et integreret nationalt beredskab og reaktionskapacitet i tilfælde af biologiske hændelser. Disse udfordringer understreger, at der i OAS-regionen er behov for en koordineret reaktion på biologiske hændelser. En sådan reaktion bør inddrage flere aktører på nationalt og lokalt plan, herunder ministerier (sundhed, landbrug, sikkerhed, retlige anliggender, forsvar, efterretninger, transport, udenrigsanliggender, international handel, økonomi, videnskab og teknologi m.fl.), de retshåndhævende myndigheder og andre første respons-enheder, enheder i den private sektor (især erhvervslivet og den akademiske verden) samt civilsamfundet.
1.2. Mål
Via dette treårige projekt sigter CICTE mod at forbedre den biologiske sikkerhed og sikring i de begunstigede lande i overensstemmelse med UNSCR 1540 (2004), navnlig ved at indføre og håndhæve effektive foranstaltninger til at hindre spredning af biologiske våben og disses fremføringsmidler.
Teknisk bistand og samarbejde med medlemsstater, der støtter projektets overordnede mål, baseres på følgende hovedmål:
|
— |
skærpede standarder for biologisk sikkerhed og sikring i de begunstigede lande |
|
— |
forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer for biologisk sikkerhed og sikring og harmonisering heraf med eksisterende internationale standarder |
|
— |
styrkelse af samarbejdet, navnlig gennem peer review-øvelser inden for rammerne af UNSCR 1540 |
|
— |
fremme af løbende uddannelse i biologisk sikkerhed og sikring. |
2. Valg af implementerende agentur og samordning med andre relevante finansieringsinitiativer
2.1. Implementerende agentur – Organisationen af Amerikanske Stater (OAS)
OAS har siden 2005 aktivt støttet medlemsstaternes ikkespredningsindsats i Nord-, Mellem- og Sydamerika. I 2010 fik CICTE-sekretariatet et specifikt mandat til at udvikle et program til støtte for gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004). Som følge heraf blev der dannet et strategisk partnerskab mellem FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), 1540-komitéens ekspertgruppe og OAS/CICTE-sekretariatet for at gennemføre et pilotprojekt vedrørende teknisk bistand og kapacitetsopbygning i Nord-, Syd- og Mellemamerika, som skal lette medlemsstaternes indsats for at gennemføre de forskellige områder, der er omfattet af UNSCR 1540 (2004).
Et af OAS/CICTE's vigtigste mål har været at samarbejde med lande, hvis regeringer er fuldt engageret i den fysiske beskyttelse af og redegørelse for kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart (»CBRN«-) forsvarsmateriel som en del af disse staters ikkespredningsbestræbelser. Et andet mål har været at hjælpe de begunstigede lande med at gennemføre UNSCR 1540 (2004) ved at udpege specifikke behov og udfordringer med henblik på at skræddersy lovgivningsmæssig bistand og særlige kapacitetsopbyggende aktiviteter, der har til formål at styrke medlemsstaternes forebyggende rammer mod ikkestatslige aktørers brug af CBRN-materiel.
Den regionale ramme, som OAS udstikker, har en komparativ fordel på grund af truslernes tværnationale karakter, som nødvendigvis indebærer samarbejde mellem nabolande for at imødegå disse udfordringer. CICTE's regionale tilgang til disse spørgsmål sikrer sammenhæng, så tiltagene ikke overlapper hinanden, og den kan maksimere effektiviteten. OAS, som er den største regionale organisation i Nord-, Syd- og Mellemamerika, har i den henseende en enestående position på det amerikanske kontinent til at udvise effektivitet med sit eksisterende netværk af nationale kontaktpunkter, sin omfattende tilstedeværelse i hele regionen og sin evne til at arbejde i marken med de foreslåede begunstigede lande.
Mere generelt har OAS/CICTE arbejdet tæt sammen med regeringerne i mange OAS-medlemsstater og opnået vigtige resultater inden for biologisk sikkerhed og sikring. For eksempel har OAS/CICTE hjulpet medlemsstaterne på forskellige måder, såsom:
|
— |
udarbejdelse af nationale handlingsplaner for UNSCR 1540 og styrkelse af de retlige og reguleringsmæssige rammer |
|
— |
opbygge kapacitet til at forhindre og bekæmpe handel med og smugling af nukleart, radiologisk, kemisk og biologisk materiel |
|
— |
fremme udveksling af effektiv praksis gennem anvendelse af peer review-metoden, og |
|
— |
lette koordinationen på politisk plan med henblik på at identificere områder for regionalt og subregionalt samarbejde. |
2.2. Koordination med andre relevante finansieringsinitiativer
Generelt koordinerer OAS/CICTE sine aktiviteter med andre agenturer og organisationer, der modtager midler fra både de samme og forskellige donorregeringer og internationale organer. For så vidt angår organisationer, der modtager støtte fra Den Europæiske Union til arbejde i forbindelse med de aktiviteter, der foreslås under dette projekt, har FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), 1540-komitéen og dens ekspertgruppe samt støtteenheden for gennemførelse af konventionen om forbud mod biologiske våben (BWC-ISU) direkte relevans for projektet, og det er værd at bemærke, at OAS/CICTE allerede arbejder tæt sammen med dem. Koordinationen med disse organer varetages af ledelsen, der er beliggende i OAS' hovedsæde, for at sikre, at alle tiltag er komplementære, og for at undgå dobbeltarbejde, og projektaktiviteterne tilpasses forpligtelserne i henhold til UNSCR 1540 og BWC.
I denne henseende finder OAS/CICTE, at projektet klart er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse fra 2019 om at støtte gennemførelsen af konventionen om forbud mod biologiske våben uden for Den Europæiske Union (»afgørelsen«). Det foreslåede projekt vil fremme afgørelsen ved at bidrage til at mindske truslen om spredning af biologiske våben og toksinvåben i regionen. Projektet vil derigennem tage hensyn til de hurtige fremskridt inden for biovidenskaberne, så det sikres, at regeringernes retlige og reguleringsmæssige rammer til imødegåelse af sådanne trusler overholder de nuværende internationale standarder. Som følge heraf vil projektet bidrage til at sikre, at OAS-medlemsstaterne er godt forberedte på at reagere hurtigt på enhver trussel, der måtte opstå.
Med hensyn til politikudviklingen fortsætter OAS/CICTE arbejdet på dette område inden for rammerne af sine ordinære samlinger og komitéen for sikkerhed på det amerikanske kontinent i OAS' Permanente Råd.
Det vigtigste mål med dette forslag er at forbedre den biologiske sikkerhed og sikring i de begunstigede lande ved at øge bevidstheden og opbygge kapaciteten blandt de relevante sektorer i overensstemmelse med UNSCR 1540 (2004), herunder håndhævelse af effektive nationale foranstaltninger til at hindre spredningen af biologiske våben og disses fremføringsmidler. Disse tiltag rettes til biovidenskabelige forskere inden for biologisk sikkerhed og sikring i den offentlige og private sektor samt til politiske beslutningstagere og lovgivere. Aktiviteterne omfatter uddannelseskurser for biovidenskabelige forskere i de begunstigede lande samt udvikling af et onlinekursus for at nå ud til endnu flere begunstigede i regionen. OAS/CICTE udfører disse aktiviteter i koordination med vores strategiske partnere, og som nævnt i metodeafsnittet kan OAS for så vidt angår højtspecialiseret uddannelse og højtspecialiserede opgaver også kontrahere kortvarig støtte (eksperter, undervisere og forskere) og arbejder sammen med sine partnere på disse områder (herunder BWC-ISU, UNODA, OIE og Den Europæiske Union) og den akademiske verden med henblik på at sikre, at personalet opfylder alle de tekniske krav, herunder om muligt ved at trække på de lister, der føres af disse organisationer.
3. Projektbeskrivelse
3.1. Beskrivelse
Formålet med vores forslag er at forbedre den biologiske sikkerhed og sikring i de begunstigede lande i overensstemmelse med UNSCR 1540 (2004) og yderligere øge de begunstigede landes kapacitet til effektivt at foregribe og reagere på større hændelser, der involverer en biologisk agens, uanset om disse er menneskeskabte eller naturligt forekommende. Projektet vil også tjene til at forbedre det tværinstitutionelle og internationale samarbejde og informationsudvekslingen mellem OAS-medlemsstaterne med henblik på at forberede sig på og reagere på biologiske hændelser. Projektet skal desuden afhjælpe de lovgivningsmæssige mangler, som i øjeblikket findes i nogle af mållandene, og supplere indsatsen for at gennemføre BWC.
Projektet bringer de ansvarlige nationale myndigheder fra op til otte OAS-medlemsstater, passende repræsentanter for den private sektor og civilsamfundet samt kvalificerede internationale eksperter sammen med henblik på at undersøge, hvilke skridt der kan tages for at sikre bedre kapacitet inden for biologisk sikkerhed og sikring i disse stater og mere generelt i OAS-regionen. Projektet følger en tostrenget tilgang, der omfatter både nationale og subregionale aktiviteter. Projektet søger at styrke sekretariatets tidligere erfaring med disse forhold i Nord-, Syd- og Mellemamerika sammen med dets veletablerede netværk af kontakter og partnere (særligt i den offentlige sektor). Indsatsen på nationalt plan fokuserer på at samarbejde med de enkelte OAS-medlemsstater for at øge den nationale kapacitet, udarbejde lovgivning og regulering og udvikle landespecifikke handlingsplaner for at styrke de operationelle kapaciteter.
På regionalt plan fokuserer de kapacitetsopbyggende aktiviteter på at fremme informationsudvekslingen og god praksis og på at definere strukturelle, materielle og funktionelle parametre fra et regionalt perspektiv.
Endvidere søger projektet at styrke en »peer review«-proces, som er blevet udviklet i de seneste år, i henhold til hvilken staterne frivilligt accepterer at arbejde sammen om at vurdere deres indbyrdes styrker og svagheder ved gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til UNSCR 1540 og kortlægge effektive metoder og områder for fortsat bilateralt samarbejde. Efter de seneste vellykkede peer review-øvelser inden for rammerne af UNSCR 1540 mellem Chile og Colombia (2017), Den Dominikanske Republik og Panama (2019) og senest Paraguay og Uruguay (2019) foreslår vi, at der gennemføres specifikke opfølgende bistands- og samarbejdsaktiviteter for disse tre sæt lande. I den forbindelse vil vi søge at følge op på de tætte bilaterale forbindelser mellem disse stater under peer review-processen og yderligere at fremme disse landes udviste engagement i at fortsætte samarbejdet inden for rammerne af UNSCR 1540 ud over de indledende peer review-øvelser. Vi vil også foreslå at fremme yderligere peer review-øvelser i regionen med et stærkt fokus på biologisk sikkerhed og sikring for lande, der endnu ikke har gennemført sådanne øvelser, såsom Mexico og potentielt andre partnere i regionen. Endelig vil vi søge at gennemgå de eksisterende peer review-processer med henblik på at fremme og forbedre det fortsatte samarbejde mellem landene, fremme bedste praksis og fremme praksis med at offentliggøre tekniske dokumenter (ud over de slutrapporter, som staterne indgiver) for at registrere de fremskridt, der gøres i disse fora.
3.2. Metode
3.2.1. Organisationsstruktur
Dette projekt gennemføres af OAS/CICTE i koordination med og støttet af OAS-medlemsstaterne. OAS/CICTE-ledelsen for projektet består af tre medarbejdere og en administrativ/finansiel støttemedarbejder, der sidder i OAS-hovedsædet i Washington, i koordination med kontraktansat eksternt personale, afhængig af de specifikke aktiviteter, der skal udføres, under CICTE-eksekutivsekretærens overordnede tilsyn og vejledning.
Det eksternt kontraherede personale omfatter en juridisk ekspert, som vil yde lovgivningsmæssig bistand på projektet. For så vidt angår højtspecialiseret uddannelse og højtspecialiserede opgaver kan OAS også kontrahere kortvarig støtte (eksperter, undervisere og forskere) fra andre tekniske partnerorganisationers ekspertlister, herunder BWC-ISU, UNODA, OIE og Den Europæiske Union.
Indledningsvis koordinerer OAS/CICTE-ledelsen direkte med de nationale myndigheder i de medlemsstater, der tidligere har anmodet om støtte i forbindelse med UNSCR 1540 (2004). I flere tilfælde kan OAS anvende eksisterende samarbejdsaftaler for at bistå medlemsstaterne på de områder af gennemførelsen af UNSCR 1540, der danner grundlag for den tekniske bistand.
3.2.2. Teknisk tilgang
Anmodninger om lovgivningsmæssig og teknisk bistand til at styrke bestemmelserne om biologisk sikkerhed og sikring kræver, at en juridisk ekspert foretager en indledende vurdering og analyse af eksisterende lovgivning og bestemmelser i samarbejde med projektledelsen og relevante myndigheder i de begunstigede lande gennem lovgivningsmæssige og tekniske bistandsmissioner med henblik på at identificere specifikke mangler og landeprioriteter. På grundlag af denne vurdering kan de specifikke foranstaltninger vedrørende lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige forbedringer inden for biologisk sikkerhed og sikring, der kræver en prioriteret gennemførelse, som støttes direkte af dette projekt, omfatte:
|
— |
analyse af eksisterende lovgivning og bestemmelser i de begunstigede lande med henblik på at identificere specifikke mangler |
|
— |
udarbejdelse og vedtagelse af en eksportkontrolliste |
|
— |
udvikling og vedtagelse af en national handlingsplan for reaktion på biologiske trusler |
|
— |
udvikling af nationale retningslinjer for beskyttelse af biologiske agenser mod utilsigtet eller forsætlig spredning, korrekt og sikker oplagring og transport heraf, herunder intern sikring af disse. |
Aktiviteter til fremme og styrkelse af det regionale samarbejde vil omfatte:
|
— |
udvikling af opfølgende kapacitetsopbyggende aktiviteter og samarbejdsaktiviteter for lande i regionen, der har udført peer review-øvelser i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1540 |
|
— |
yderligere peer review-øvelser med stærkt fokus på biologisk sikkerhed og sikring |
|
— |
udarbejdelse og offentliggørelse af tekniske dokumenter om peer review-relaterede aktiviteter. |
For så vidt angår bevidstgørelse, oplysning og uddannelse i dette forslags komponent vedrørende biologisk sikkerhed og sikring, der skal gennemføres sideløbende med komponenten vedrørende teknisk og lovgivningsmæssig bistand og regionalt samarbejde, tilrettelægges der et uddannelseskursus i hvert af de begunstigede lande. Disse uddannelseskurser koordineres af OAS/CICTE-ledelsen og gennemføres af internationale eksperter. Kurserne tjener til at opbygge kapacitet og oprette en gruppe af undervisere blandt de forskellige videnskabelige institutioner i de begunstigede lande, som vil kunne formidle viden om biosikkerheds- og biosikringsprincipper, bedste laboratoriepraksis, ‑teknikker og ‑metoder til styring af biologiske risici i laboratorier og forskningsinstitutter.
OAS/CICTE samarbejder med akademikere og forskere om at udvikle et onlinekursus, der bidrager til at forbedre de nuværende ressourcer til videreformidling af viden og bevidstgørelse om biologisk sikkerhed og sikring og bioetik blandt akademikere, lærere, studerende og forskere inden for biovidenskab og andre relevante interessenter.
Endvidere udføres opsøgende arbejde og bevidstgørelse om biologisk sikkerhed og sikring, UNSCR 1540 (2004) og gennemførelse af BWC blandt politiske beslutningstagere, parlamentarikere og erhvervslivet i forbindelse med de tekniske og lovgivningsmæssige bistandsmissioner og de regionale og subregionale aktiviteter, der er omfattet af dette forslag.
3.2.3. Kønsperspektivet
OAS/CICTE spiller via sit 1540-program en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i at opbygge kapacitet til at gennemføre UNSCR 1540 (2004) og bekæmpe spredning samt fremme kønsligestilling. Alle disse resultater bidrager til opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og supplerer OAS-medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre relevante instrumenter på områderne for den globale nedrustnings- og ikkespredningsordning.
OAS/CICTE sikrer ligestilling i ansættelsesprocessen for at bistå projektets begunstigede lande og tilskynder de begunstigede lande til på en meningsfuld måde at inddrage kvinder i alle faser af projektet. Der gøres til enhver tid en særlig indsats for at indarbejde et kønsperspektiv og sætte kvinder i centrum for de emner, der drøftes.
3.2.4. Ekstern koordination
I tillæg til koordination og samarbejde med de nationale myndigheder i hele regionen koordinerer og samarbejder OAS med andre institutioner og organisationer under projektets gennemførelse. De enheder, der er nævnt nedenfor, kan være i stand til at yde støtte vedrørende specifikke spørgsmål og hjælpe til med at fremme initiativet i regionen:
|
— |
FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), herunder støtteenheden til gennemførelse af konventionen om forbud mod biologiske våben |
|
— |
Sikkerhedsrådets komité, der er nedsat i medfør af UNSCR 1540 (2004), og dens ekspertgruppe |
|
— |
Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) |
|
— |
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), herunder Den Panamerikanske Sundhedsorganisation (PAHO) |
|
— |
civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden og organisationer i den private sektor, hvis mål er i overensstemmelse med målene i dette forslag, herunder Sandia National Laboratory, Subcomcisión de Bioseguridad y Bioscustodia de la Asociación Argentina de Microbiologia, James Martin Center CNS, Asociación Latinoamericana de Biocontención y Biocustodia. |
3.3. Projektets mål og aktiviteter
Mål 1: Skærpede standarder for biologisk sikkerhed og sikring i de begunstigede lande.
Støtteaktiviteter
|
— |
Aktivitet 1.1: Gennemføre en teknisk bistandsmission pr. land med de agenturer, der beskæftiger sig med biologisk sikkerhed og sikring, for at vurdere behovene og udarbejde en vurderingsrapport. |
|
— |
Aktivitet 1.2: Ud fra behov og ressourcer fremme uddannelsen på et eller begge af følgende områder: vedtagelse af en eksportkontrolliste eller vedtagelse af en national handlingsplan for reaktion på biologiske trusler. Forelægge en evalueringsrapport. |
|
— |
Aktivitet 1.3: Udvikle nationale retningslinjer for beskyttelse af biologiske agenser mod utilsigtet eller forsætlig spredning samt nationale retningslinjer for korrekt og sikker oplagring og transport heraf, herunder intern sikring af disse. |
Forventede resultater
|
— |
vurderingsrapport med anbefalinger udarbejdet pr. land og pr. agentur. |
|
— |
Eksportkontrolliste udarbejdet efter landenes behov. |
|
— |
Evalueringsrapport pr. land med national handlingsplan og retningslinjer for reaktionen på biologiske trusler og utilsigtede hændelser og for sikker oplagring og transport. |
Mål 2: Forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer for biologisk sikkerhed og sikring og harmonisering heraf med eksisterende internationale standarder.
Støtteaktiviteter
|
— |
Aktivitet 2.1: Gennemgå de eksisterende lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer i hvert begunstiget land med henblik på at identificere mangler og prioriterede områder. |
|
— |
Aktivitet 2.2: Yde den nødvendige lovgivningsmæssige bistand, herunder udarbejdelse af lovgivning og bestemmelser for at gennemføre eksportkontrollister og/eller nationale handlingsplaner. |
|
— |
Aktivitet 2.3: Indsamle og offentliggøre dokument med retningslinjer for bedste laboratoriepraksis, -teknikker og -metoder til styring af biologiske risici i laboratorier og forskningsinstitutter og formidle det for at øge bevidstheden om god praksis blandt relevante interessenter. |
Forventede resultater
|
— |
Mindst én lovgivningsmæssig bistandsmission pr. land for at yde støtte med eksportkontrollisten og/eller de nationale handlingsplaner og/eller udarbejde relevant lovgivning/relevante bestemmelser. |
|
— |
Bedste laboratoriepraksis, der er offentliggjort med forskellige komponenter: akademiske, teknikker og andre metoder. |
Mål 3: Styrkelse af samarbejdet, navnlig gennem peer review-øvelser i forbindelse med UNSCR 1540.
Støtteaktiviteter
|
— |
Aktivitet 3.1: Muliggøre op til tre nye peer review-øvelser med stærkt fokus på biologisk sikkerhed og sikring. |
|
— |
Aktivitet 3.2: Gennemføre tre bilaterale workshopper for at følge op på peer review-øvelser, der allerede er udført i regionen i forbindelse med gennemførelsen af UNSCR 1540. |
|
— |
Aktivitet 3.3: Udarbejde og offentliggøre tekniske dokumenter om peer review-relaterede aktiviteter. |
|
— |
Aktivitet 3.4: Tilrettelægge regional konference om biologisk sikkerhed og sikring for bl.a. at forbedre koordinationen og fremme informationsudvekslingen. |
|
— |
Aktivitet 3.5: Tilrettelægge regional konference om status for gennemførelsen af UNSCR 1540 (2004) i Nord-, Syd- og Mellemamerika. |
Forventede resultater
|
— |
Peer review-øvelser muliggjort for seks begunstigede lande. |
|
— |
Opfølgningsrapport om peer reviews udarbejdet og offentliggjort for Chile/Colombia, Den Dominikanske Republik/Panama og Paraguay/Uruguay. |
|
— |
Øget koordination mellem agenturer, der beskæftiger sig med de begunstigede landes biologiske sikkerhed og sikring. |
Mål 4: Fremme af løbende uddannelse i biologisk sikkerhed og sikring.
Støtteaktiviteter
|
— |
Aktivitet 4.1: Oprette et netværk af undervisere i biologisk sikkerhed og sikring i hvert enkelt begunstiget land. |
|
— |
Aktivitet 4.2: Udforme og udvikle et uddannelsesmodul for forskere for at mindske risikoen for eventuelt misbrug af materialer og udstyr under deres forskning. |
|
— |
Aktivitet 4.3: Koordinere med relevante nationale uddannelsesinstitutioner for at tilskynde til, at der i studieordninger indgår moduler og/eller materialer vedrørende biologisk sikkerhed og sikring, herunder gennemførelse af UNSCR 1540 (2004) og BWC. |
|
— |
Aktivitet 4.4: Tilrettelægge og gennemføre op til otte uddannelseskurser om biologisk sikkerhed og sikring (ét pr. begunstiget land). |
Forventede resultater
|
— |
Netværk af undervisere og eksperter i biologisk sikkerhed og sikring oprettet i hvert land. |
|
— |
Åbne onlinekurser oprettet, og seks kurser gennemført. |
|
— |
Forskere fra agenturer, der beskæftiger sig med biologisk sikkerhed og sikring, uddannet i de begunstigede lande. |
4. Begunstigede
De direkte begunstigede i forhold til mål 1-4 er nationale institutioner og myndigheder, der er ansvarlige for biologisk sikkerhed og sikring i de enkelte begunstigede lande (op til otte stater, afhængigt af de modtagne midler: Argentina, Chile, Colombia, Den Dominikanske Republik, Mexico, Panama, Paraguay og Uruguay). Med oprettelsen af onlinekurset og inddragelse af disse emner i universitetspensum vil der kunne nås ud til endnu flere begunstigede.
5. Den Europæiske Unions synlighed
OAS/CICTE sikrer, at alle projektaktiviteter anerkender Unionen for dens finansielle støtte til projektet på flere måder. EU's støtte fremhæves via pressemeddelelser, sociale medier og interviews med nyhedsmedier i forbindelse med højtprofilerede arrangementer. Alt udstyr, alle trykte materialer og al computersoftware doneret til de begunstigede lande mærkes som finansieret af Unionen. Projektpersonale bærer EU's logo og/eller flag på alle hatte, overtræksdragter eller arbejdsuniformer som en klar brandingmetode. Unionens støtte offentliggøres i stort omfang og er synlig på OAS' websteder og publikationer vedrørende projektet og de programmer, der støttes.
6. Varighed
Den planlagte tidsramme for gennemførelse af projektet er 36 måneder.
7. Generel opbygning
Den tekniske gennemførelse af projektet varetages af OAS/CICTE gennem dens eksisterende 1540-program.
8. Partnere
OAS/CICTE gennemfører projektet i partnerskab med nationale myndigheder i de begunstigede lande i samarbejde med strategiske partnere.
9. Rapportering
Situationsrapporter i form af en beretning og finansiel status forelægges hvert kvartal for at muliggøre passende og rettidig overvågning og evaluering, og OAS/CICTE opretholder tæt kontakt med donoren.
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/134 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2109
af 9. december 2019
om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 20. december 2010 afgørelse 2010/788/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (DRC). |
|
(2) |
Rådet vedtog den 12. december 2016 afgørelse (FUSP) 2016/2231 (2), der ændrer afgørelse 2010/788/FUSP, som reaktion på hindringer af valgafviklingen og de dermed forbundne krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Afgørelse (FUSP) 2016/2231 indførte bl.a. selvstændige restriktive foranstaltninger i artikel 3, stk. 2, i afgørelse 2010/788/FUSP. |
|
(3) |
På grundlag af en gennemgang af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i afgørelse 2010/788/FUSP, bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 12. december 2020, og to personer bør fjernes fra listen i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP. |
|
(4) |
Begrundelsen vedrørende visse personer, der er opført på listen i bilag II, bør ændres. |
|
(5) |
Desuden bør der tilføjes en bestemmelse i afgørelse 2010/788/FUSP om, at Rådet og den højtstående repræsentant kan behandle personoplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til nævnte afgørelse. |
|
6) |
Afgørelse 2010/788/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2010/788/FUSP foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 8a 1. Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) kan behandle personoplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:
2. Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger, der er begået af fysiske personer på listen, om sådanne personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører sådanne personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilag I og II. 3. Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*1), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«" |
|
2) |
Artikel 9, stk. 2, affattes således:
|
|
3) |
Listen i bilag II til afgørelse 2010/788/FUSP erstattes af listen i bilaget til nærværende afgørelse. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse 2010/788/FUSP af 20. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo og om ophævelse af fælles holdning 2008/369/FUSP (EUT L 336 af 21.12.2010, s. 30).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2231 af 12. december 2016 om ændring af afgørelse 2010/788/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo (EUT L 336 I af 12.12.2016, s. 7).
BILAG
»BILAG II
LISTE OVER PERSONER OG ENHEDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 2
A. Personer
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse for opførelsen |
Dato for opførelse |
|
1. |
Ilunga Kampete |
alias Gaston Hughes Ilunga Kampete; alias Hugues Raston Ilunga Kampete. Fødselsdato: 24.11.1964. Fødested: Lubumbashi (DRC). Militært ID-nummer: 1-64-86-22311-29. Nationalitet: DRC. Adresse: 69, avenue Nyangwile, Kinsuka Mimosas, Kinshasa/Ngaliema, RDC. Køn: mand |
Som øverstbefalende i den republikanske garde (GR) var Ilunga Kampete ansvarlig for de GR-enheder, der var deployeret på stedet, og involveret i den overdrevne brug af magt og voldelige undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Som følge af hans fortsatte rolle som leder af GR er han ansvarlig for den undertrykkelse og de overtrædelser af menneskerettighederne, som GR's agenter har begået, såsom den voldelige undertrykkelse af en oppositionsdemonstration i december 2018 i Lubumbashi. Ilunga Kampete var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|
2. |
Gabriel Amisi Kumba |
alias Gabriel Amisi Nkumba; »Tango Fort«; »Tango Four«. Fødselsdato: 28.5.1964. Fødested: Malela (DRC). Militært ID-nummer: 1-64-87-77512-30. Nationalitet: DRC. Adresse: 22, avenue Mbenseke, Ma Campagne, Kinshasa/Ngaliema, RDC. Køn: mand |
Tidligere øverstbefalende for første forsvarsområde i den congolesiske hær (FARDC), hvis styrker deltog i den overdrevne brug af magt og voldelige undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Gabriel Amisi Kumba har været vicestabschef for de congolesiske væbnede styrker (FARDC) siden juli 2018 med ansvar for operationer og efterretninger. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC. Gabriel Amisi Kumba var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|
3. |
Ferdinand Ilunga Luyoyo |
Fødselsdato: 8.3.1973. Fødested: Lubumbashi (DRC). Pasnummer: OB0260335 (gyldigt fra den 15.4.2011 til den 14.4.2016). Nationalitet: DRC. Adresse: 2, avenue des Orangers, Kinshasa/Gombe, RDC. Køn: mand |
Som øverstbefalende for oprørsbekæmpelsesenheden Légion Nationale d'Intervention i det congolesiske nationale politi (PNC) var Ferdinand Ilunga Luyoyo ansvarlig for overdreven brug af magt og voldelig undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. Ferdinand Ilunga Luyoyo har været øverstbefalende for PNC-enheden med ansvar for beskyttelse af institutioner og højtstående embedsmænd siden juli 2017. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af PNC. Ferdinand Ilunga Luyoyo var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|
4. |
Célestin Kanyama |
alias Kanyama Tshisiku Celestin; Kanyama Celestin Cishiku Antoine; Kanyama Cishiku Bilolo Célestin; Esprit de mort. Fødselsdato: 4.10.1960. Fødested: Kananga (DRC). Nationalitet: DRC. Pasnummer: OB0637580 (gyldigt fra den 20.5.2014 til den 19.5.2019). Fik tildelt Schengenvisum nr. 011518403, udstedt den 2.7.2016. Adresse: 56, avenue Usika, Kinshasa/Gombe, RDC. Køn: mand |
Som politichef for det congolesiske nationale politi (PNC) var Célestin Kanyama ansvarlig for den overdrevne brug af magt og voldelige undertrykkelse i september 2016 i Kinshasa. I juli 2017 blev Célestin Kanyama udnævnt til generaldirektør for det nationale politis skoler. På grund af sin rolle som højtstående embedsmand i PNC har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af PNC. Et eksempel herpå er politifolks intimidering og frihedsberøvelse af journalister i oktober 2018 efter offentliggørelsen af en række artikler om misbrug af politielevers rationer og den rolle, som general Kanyama spillede i disse hændelser. Célestin Kanyama var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|
5. |
John Numbi |
alias John Numbi Banza Tambo; John Numbi Banza Ntambo; Tambo Numbi. Fødselsdato: 16.8.1962. Fødested: Jadotville-Likasi-Kolwezi (DRC). Nationalitet: DRC. Adresse: 5, avenue Oranger, Kinshasa/Gombe, RDC. Køn: mand |
John Numbi har været generalinspektør for de congolesiske væbnede styrker (FARDC) siden juli 2018. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC, såsom den uforholdsmæssige vold udøvet i juni-juli 2019 af FARDC-styrker under hans direkte myndighed mod personer, der drev ulovlig minedrift. John Numbi var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|
6. |
Delphin Kahimbi |
alias Delphin Kahimbi Kasagwe; Delphin Kayimbi Demba Kasangwe; Delphin Kahimbi Kasangwe; Delphin Kahimbi Demba Kasangwe; Delphin Kasagwe Kahimbi. Fødselsdato: 15.1.1969 (alternativt: 15.7.1969). Fødested: Kiniezire/Goma (DRC). Nationalitet: DRC. Diplomatpasnummer: DB0006669 (gyldigt fra den 13.11.2013 til den 12.11.2018). Adresse: 1, 14eme rue, Quartier Industriel, Linete, Kinshasa, RDC. Køn: mand |
Delphin Kahimbi har været vicestabschef i FARDC-generalstaben med ansvar for efterretninger siden juli 2018. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC. Delphin Kahimbi var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
12.12.2016 |
|
7. |
Evariste Boshab |
alias Evariste Boshab Mabub Ma Bileng. Fødselsdato: 12.1.1956. Fødested: Tete Kalamba (DRC). Nationalitet: DRC. Diplomatpasnummer: DP0000003 (gyldigt: 21.12.2015— udløb: 20.12.2020). Schengenvisum udløbet den 5.1.2017. Adresse: 3, avenue du Rail, Kinshasa/Gombe, RDC. Køn: mand |
I sin egenskab af vicepremierminister og indenrigs- og sikkerhedsminister fra december 2014 til december 2016 var Evariste Boshab officielt ansvarlig for politi og sikkerhedstjenester og koordinerede provinsguvernørernes arbejde. I denne egenskab var han ansvarlig for anholdelser af aktivister og oppositionsmedlemmer og overdreven brug af magt, herunder mellem september 2016 og december 2016 som reaktion på demonstrationer i Kinshasa, der resulterede i, at et stort antal civile blev dræbt eller såret af sikkerhedstjenesterne. Evariste Boshab var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Evariste Boshab spillede også en rolle i forbindelse med udnyttelsen og forværringen af krisen i Kasairegionen, hvor han fortsat har en indflydelsesrig stilling, navnlig efter at han i marts 2019 blev senator for Kasai. |
29.5.2017 |
|
8. |
Alex Kande Mupompa |
alias Alexandre Kande Mupomba; Kande-Mupompa. Fødselsdato: 23.9.1950. Fødested: Kananga (DRC). Nationalitet: congolesisk og belgisk. Congolesisk pasnummer: OP0024910 (gyldigt: 21.3.2016— udløb: 20.3.2021). Adresser: Avenue de Messidor/Messidorlaan 217/25, 1180 Uccle/Ukkel, Belgique/België 1, avenue Bumba, Kinshasa/Ngaliema, RDC. Køn: mand |
Som guvernør for Kasai Central indtil oktober 2017 var Alex Kande Mupompa ansvarlig for den uforholdsmæssige magtanvendelse, voldelige undertrykkelse og de udenretslige drab begået af sikkerhedsstyrker og PNC i Kasai Central fra august 2016, herunder drab i territoriet Dibaya i februar 2017. Alex Kande Mupompa var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Alex Kande Mupompa spillede også en rolle i forbindelse med udnyttelsen og forværringen af krisen i Kasairegionen, som han var repræsentant for indtil oktober 2019, og hvor han fortsat har en indflydelsesrig stilling gennem Congrès des alliés pour l’action au Congo (CAAC), der deltager i provinsregeringen i Kasai. |
29.5.2017 |
|
9. |
Jean-Claude Kazembe Musonda |
Fødselsdato: 17.5.1963. Fødested: Kashobwe (DRC). Nationalitet: DRC. Adresse: 7891, avenue Lubembe, Quartier Lido, Lubumbashi, Haut-Katanga, RDC. Køn: mand |
Som guvernør for Haut-Katanga indtil april 2017 var Jean-Claude Kazembe Musonda ansvarlig for den uforholdsmæssige magtanvendelse og voldelige undertrykkelse begået af sikkerhedsstyrker og PNC i Haut-Katanga, herunder mellem den 15. og 31. december 2016, hvor 12 civile blev dræbt og 64 såret som følge af dødelig magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkernes side, herunder PNC-betjente, som svar på protester i Lubumbashi. Jean-Claude Kazembe Musonda var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Jean-Claude Kazembe Musonda er leder af partiet CONAKAT, som er en del af koalitionen under den tidligere præsident Joseph Kabila. |
29.5.2017 |
|
10. |
Éric Ruhorimbere |
alias Eric Ruhorimbere Ruhanga; Tango Two; Tango Deux. Fødselsdato: 16.7.1969. Fødested: Minembwe (DRC). Militært ID-nummer: 1-69-09-51400-64. Nationalitet: DRC. Congolesisk pasnummer: OB0814241. Adresse: Adresse: Mbujimayi, Kasai, RDC. Køn: mand |
Som næstkommanderende i 21. militærregion fra september 2014 til juli 2018 var Éric Ruhorimbere ansvarlig for den uforholdsmæssige magtanvendelse og de udenretslige drab begået af FARDC-styrkerne, navnlig mod Nsapumilitsen samt kvinder og børn. Éric Ruhorimbere har været øverstbefalende for den operationelle sektor Nord Equateur siden juli 2018. På grund af sin rolle har han ansvaret for de seneste krænkelser af menneskerettighederne begået af FARDC. Éric Ruhorimbere var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. |
29.5.2017 |
|
11. |
Emmanuel Ramazani Shadari |
alias Emmanuel Ramazani Shadari Mulanda; Shadary. Fødselsdato: 29.11.1960. Fødested: Kasongo (DRC). Nationalitet: DRC. Adresse: 28, avenue Ntela, Mont Ngafula, Kinshasa, RDC. Køn: mand |
Som vicepremierminister og indenrigs- og sikkerhedsminister indtil februar 2018 var Ramazani Shadari officielt ansvarlig for politi og sikkerhedstjenesterne og for koordinering af provinsguvernørernes arbejde. I denne egenskab var han ansvarlig for anholdelserne af aktivister og medlemmer af oppositionen samt for den uforholdsmæssige magtanvendelse, såsom den voldelige fremfærd over for medlemmer af bevægelsen Bundu Dia Kongo (BDK) i Kongo Central, undertrykkelsen i Kinshasa i januar-februar 2017 og den uforholdsmæssige magtanvendelse og voldelige undertrykkelse i Kasaiprovinserne. I denne egenskab var Ramazani Shadari således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Ramazani Shadari har siden februar 2018 været fast sekretær for Parti du peuple pour la reconstruction et le développement (PPRD), det største parti i koalitionen under den tidligere præsident Joseph Kabila. |
29.5.2017 |
|
12. |
Kalev Mutondo |
alias Kalev Katanga Mutondo, Kalev Motono, Kalev Mutundo, Kalev Mutoid, Kalev Mutombo, Kalev Mutond, Kalev Mutondo Katanga, Kalev Mutund. Fødselsdato: 3.3.1957. Nationalitet: DRC. Pasnummer: DB0004470 (udstedt: 8.6.2012— udløber: 7.6.2017). Adresse: 24, avenue Ma Campagne, Kinshasa, RDC. Køn: mand |
Som chef for den nationale efterretningstjeneste (ANR) indtil februar 2019 var Kalev Mutondo involveret i og ansvarlig for den vilkårlige anholdelse, tilbageholdelse og mishandling af medlemmer af oppositionen, civilsamfundsaktivister og andre. Kalev Mutondo var således involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. I maj 2019 underskrev han en erklæring om tidligere og fremtidig loyalitet over for Joseph Kabila, og han er fortsat en nær partner med hensyn til sikkerhedsspørgsmål. |
29.5.2017 |
B. Enheder
[…]
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/141 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2110
af 9. december 2019
om Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 15. oktober 2018 understregede Rådet i sine konklusioner om Den Centralafrikanske Republik nødvendigheden af, at Den Europæiske Union fortsætter sin indsats via de forskellige EU-instrumenter for at hjælpe dette land med at genfinde vejen mod stabilitet, fred og udvikling og med at realisere hele den centralafrikanske befolknings ønske om varig fred og forsoning. |
|
(2) |
Den 6. februar 2019 blev der undertegnet en inklusiv aftale om fred og forsoning mellem Den Centralafrikanske Republiks regering og væbnede grupper. |
|
(3) |
Den 12. juli 2019 anmodede Den Centralafrikanske Republiks præsident i en skrivelse til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om deployering af en civil mission i Den Centralafrikanske Republik for at støtte fremskridt i den igangværende reform af sikkerhedssektoren og bidrage til omorganiseringen og deployeringen af landets interne sikkerhedsstyrker. |
|
(4) |
Den 21. november 2019 godkendte Rådet et krisestyringskoncept for en eventuel civil rådgivende mission i Den Centralafrikanske Republik under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). |
|
(5) |
Missionen bør oprettes i overensstemmelse med det godkendte krisestyringskoncept. Et centralt team bør træffe de nødvendige forberedelser, således at missionen kan nå sin indledende operative kapacitet. Missionen bør iværksættes af Rådet senest i foråret 2020, hvis betingelserne er opfyldt. |
|
(6) |
Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bør under Rådets og den højtstående repræsentants ansvar udøve den politiske kontrol med missionen, stå for den strategiske ledelse heraf og træffe relevante afgørelser i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). |
|
(7) |
Vagtkapaciteten bør aktiveres med henblik på denne mission. |
|
(8) |
Missionen gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Mission
Unionen opretter hermed Den Europæiske Unions civile rådgivende FSFP-mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA).
Artikel 2
Mandat
1. De strategiske mål for EUAM RCA er at:
|
a) |
støtte opbygningen af en regelbaseret ledelses- og forvaltningskapacitet i Den Centralafrikanske Republiks ministerium for indenrigsanliggender og offentlig sikkerhed i forbindelse med udformning, gennemførelse, opbygning og overvågning af alle relevante planlægningskategorier |
|
b) |
støtte en bæredygtig transformation af Den Centralafrikanske Republiks interne sikkerhedsstyrker og deres operationelle effektive funktion og deployering |
|
c) |
bistå med at udvikle en integreret støtte til Den Centralafrikanske Republiks interne sikkerhedsstyrker gennem tæt koordinering, der sikrer fælles handling og komplementaritet i indsatsen med de relevante aktører |
|
d) |
etablere et samlet situationsbillede gennem en specifik analytisk kapacitet, herunder på områder såsom strategisk kommunikation samt politisk og sikkerhedsmæssig udvikling. |
2. For at nå disse mål handler EUAM RCA i overensstemmelse med krisestyringskonceptet, som blev godkendt af Rådet den 21. november 2019, og de operative planlægningsdokumenter. Ved hjælp af en trinvis, skalerbar og modulopbygget tilgang yder EUAM RCA rådgivning på strategisk plan til ministeriet for indenrigsanliggender og offentlig sikkerhed og de interne sikkerhedsstyrker i Den Centralafrikanske Republik for at støtte deres bæredygtige transformation til en mere sammenhængende sikkerhedsgarant under nationalt ejerskab og i tæt koordinering med EU's delegation i Den Centralafrikanske Republik, EUTM RCA (1), MINUSCA, UNPOL, Den Afrikanske Union og andre internationale interessenter.
3. EUAM RCA fremmer Den Centralafrikanske Republiks interne sikkerhedsstyrkers gennemførelse af den humanitære folkeret og menneskerettighederne samt beskyttelsen af civile, ligestilling mellem kønnene og forbuddet mod forskelsbehandling, navnlig forskelsbehandling på grundlag af etnisk oprindelse eller religiøs overbevisning.
Artikel 3
Kommandovej og struktur
1. EUAM RCA skal som krisestyringsoperation have én fælles kommandovej.
2. EUAM RCA har sit hovedkvarter i Bangui.
3. EUAM RCA struktureres i overensstemmelse med planlægningsdokumenterne.
Artikel 4
Den øverstbefalende for den civile operation
1. Direktøren for Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) er den øverstbefalende for den civile operation for EUAM RCA. CPCC står til rådighed for den øverstbefalende for den civile operation med hensyn til planlægning og gennemførelse af EUAM RCA.
2. Den øverstbefalende for den civile operation udøver under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under den overordnede myndighed af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) kommandoen over og kontrollen med EUAM RCA på strategisk plan.
3. Den øverstbefalende for den civile operation sikrer korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC's afgørelser for så vidt angår gennemførelsen af operationer, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk plan og ved at yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.
4. Den øverstbefalende for den civile operation refererer til Rådet via HR.
5. Alt udstationeret personale forbliver fuldt ud underlagt henholdsvis den udstationerende stats nationale myndigheders kommando i overensstemmelse med nationale regler eller den pågældende EU-institutions eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenestens) kommando. Disse myndigheder overfører den operative kontrol (OPCON) med deres personale til den øverstbefalende for den civile operation.
6. Den øverstbefalende for den civile operation bærer det samlede ansvar med henblik på at sikre, at Unionen opfylder sin pligt til forsvarlig forvaltning.
7. Den øverstbefalende for den civile operation og chefen for EU's delegation til Den Centralafrikanske Republik konsulterer hinanden efter behov.
Artikel 5
Missionschefen
1. Missionschefen har ansvaret for EUAM RCA og udøver kommandoen over og kontrollen med den i indsatsområdet. Missionschefen er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation og handler i overensstemmelse med dennes instrukser.
2. Missionschefen er repræsentant for EUAM RCA på ansvarsområdet.
3. Missionschefen udøver det administrative og logistiske ansvar for EUAM RCA, herunder ansvaret for de aktiver, ressourcer og informationer, som er stillet til rådighed for EUAM RCA. Missionschefen kan under sit eget overordnede ansvar delegere ledelsesopgaver i personalesager og økonomiske spørgsmål til EUAM RCA's personale.
4. Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personalet for EUAM RCA. For udstationeret personale henhører disciplinære sanktioner under henholdsvis den udstationerende stats nationale myndighed i overensstemmelse med nationale regler, under den relevante EU-institution eller under EU-Udenrigstjenesten.
5. Missionschefen sikrer, at EUAM RCA er tilstrækkelig synlig.
6. Missionschefen får, uden at det berører kommandovejen, lokal politisk vejledning fra chefen for EU's delegation til Den Centralafrikanske Republik.
Artikel 6
Personale
1. EUAM RCA skal primært bestå af personale udstationeret af medlemsstaterne, EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten. Den enkelte medlemsstat, den enkelte EU-institution og EU-Udenrigstjenesten afholder omkostningerne i forbindelse med det personale, som den har udstationeret, herunder rejseudgifter til og fra udstationeringsstedet, løn, sygesikring og tillæg, bortset fra dagpenge.
2. Henholdsvis medlemsstaten, EU-institutionen eller EU-Udenrigstjenesten har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende de medarbejdere, som de har udstationeret, vedrørende udstationeringen og for eventuelt at anlægge sag mod sådanne personer.
3. Internationalt og lokalt personale kan kontraktansættes af EUAM RCA, for så vidt de funktioner, der er behov for, ikke kan udfyldes af personale udstationeret af medlemsstaterne. Undtagelsesvis kan statsborgere fra deltagende tredjelande i behørigt begrundede tilfælde, hvor der ikke er kvalificerede ansøgere fra medlemsstaterne, ansættes på kontrakt, hvis det er hensigtsmæssigt.
4. Ansættelsesvilkår og rettigheder og pligter for internationalt og lokalt personale fastsættes i kontrakterne mellem EUAM RCA og den pågældende medarbejder.
Artikel 7
EUAM RCA's og dens personales status
EUAM RCA's og dens personales status, herunder i givet fald de privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at EUAM RCA kan gennemføres og fungere smidigt, fastlægges i en aftale, der indgås i henhold til artikel 37 i TEU og i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i TEUF.
Artikel 8
Politisk kontrol og strategisk ledelse
1. PSC udøver under Rådets og HR's ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUAM RCA. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser med henblik herpå i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, i TEU. Denne bemyndigelse omfatter beføjelse til at udpege en missionschef efter forslag fra HR og til at ændre operationsplanen (OPLAN). Beslutningskompetencen med hensyn til EUAM RCA's mål og afslutning forbliver hos Rådet. PSC's afgørelser om udpegning af missionschefen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
2. PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.
3. PSC modtager regelmæssigt og efter behov rapporter fra den øverstbefalende for den civile operation og missionschefen om spørgsmål inden for deres ansvarsområder.
Artikel 9
Tredjelandes deltagelse
1. Uden at dette berører Unionens selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUAM RCA, forudsat at de selv afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, herunder lønninger, all-risk-forsikringer, dagpenge og rejseudgifter til og fra Den Centralafrikanske Republik, og at de bidrager til EUAM RCA's løbende udgifter, alt efter hvad der er relevant.
2. Tredjelande, der bidrager til EUAM RCA, har samme rettigheder og forpligtelser som medlemsstaterne i forbindelse med EUAM RCA's daglige ledelse.
3. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag og til at nedsætte en bidragsyderkomité.
4. De nærmere ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i aftaler, som indgås i overensstemmelse med artikel 37 i TEU, og om nødvendigt i yderligere tekniske ordninger. Hvis Unionen og et tredjeland indgår eller har indgået en aftale om rammerne for det pågældende tredjelands deltagelse i Unionens krisestyringsoperationer, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EUAM RCA.
Artikel 10
Sikkerhed
1. Den øverstbefalende for den civile operation overser missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at EUAM RCA gennemfører disse foranstaltninger korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 4.
2. Missionschefen er ansvarlig for EUAM RCA's sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUAM RCA, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i henhold til afsnit V i TEU og instrumenter i tilknytning hertil.
3. Missionschefen bistås af en ansvarlig for missionens sikkerhed, der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenesten.
4. EUAM RCA's personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af den ansvarlige for missionens sikkerhed.
5. Missionschefen sikrer beskyttelse af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (2).
Artikel 11
Vagtkapacitet
Vagtkapaciteten aktiveres med henblik på EUAM RCA.
Artikel 12
Retlige ordninger
EUAM RCA har beføjelse til at erhverve tjenester og leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver og indfri sine forpligtelser samt optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.
Artikel 13
Finansielle ordninger
1. Det finansielle referencegrundlag, der er beregnet til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM RCA i de første 6 måneder efter denne afgørelses ikrafttræden, udgør 7 100 000 EUR. Det finansielle referencegrundlag for eventuelle efterfølgende perioder fastsættes af Rådet.
2. Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUAM RCA's tildeling af offentlige kontrakter skal være åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUAM RCA. EUAM RCA kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtsstaten, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende levering af udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUAM RCA.
3. EUAM RCA har ansvaret for gennemførelsen af sit budget. EUAM RCA undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen. De finansielle ordninger skal overholde kommandovejen, jf. artikel 3, 4 og 5, og EUAM RCA's operative behov.
4. EUAM RCA refererer fuldt ud til og er underlagt tilsyn fra Kommissionen for så vidt angår de finansielle aktiviteter, der iværksættes inden for rammerne af deres aftale.
5. Udgifterne i forbindelse med EUAM RCA er støtteberettigede fra og med den dato, hvor denne afgørelse vedtages.
Artikel 14
Konsekvens i Unionens reaktion og koordinering
1. HR sikrer, at gennemførelsen af denne afgørelse er i overensstemmelse med Unionens optræden udadtil som helhed, herunder Unionens udviklingsprogrammer.
2. Uden at det berører kommandovejen, handler missionschefen i tæt koordinering med EU's delegation til Bangui for at sikre konsekvens i Unionens indsats i Den Centralafrikanske Republik.
3. Missionschefen koordinerer nøje med EUTM RCA, MINUSCA, UNPOL, Den Afrikanske Union og, hvis det er relevant, andre internationale aktører.
Artikel 15
Videregivelse af informationer
1. HR har om nødvendigt og i overensstemmelse med EUAM RCA's behov bemyndigelse til i overensstemmelse med afgørelse 2013/488/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden "CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL", som er udarbejdet med henblik på EUAM RCA, til tredjelande, der er tilknyttet nærværende afgørelse.
2. HR har, hvis der er et konkret og umiddelbart operativt behov herfor, også bemyndigelse til i overensstemmelse med afgørelse 2013/488/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden "RESTREINT UE/EU RESTRICTED", som er udarbejdet med henblik på EUAM RCA, til værtsstaten. Der skal med henblik herpå etableres ordninger mellem HR og de kompetente myndigheder i værtsstaten.
3. HR har bemyndigelse til at videregive ikkeklassificerede EU-dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger om EUAM RCA, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden (3), til tredjelande, der er tilknyttet nærværende afgørelse.
4. HR kan delegere de i stk. 1-3 omhandlede beføjelser samt muligheden for at indgå de i stk. 2 nævnte ordninger til personer under HR's myndighed, til den øverstbefalende for den civile operation og til missionschefen i overensstemmelse med afdeling VII i bilag VI til afgørelse 2013/488/EU.
Artikel 16
Iværksættelse af EUAM RCA
1. Missionen iværksættes ved Rådets afgørelse på den dato, der anbefales af den øverstbefalende for den civile operation for EUAM RCA, så snart den har nået sin indledende operative kapacitet.
2. Det centrale team i EUAM RCA træffer de nødvendige forberedelser til, at EUAM RCA kan nå sin indledende operative kapacitet.
Artikel 17
Ikrafttræden og varighed
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den udløber 2 år efter iværksættelsen af EUAM RCA.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Den Europæiske Unions militære uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2016/610 af 19. april 2016 om Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUT L 104 af 20.4.2016, s. 21).
(2) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).
(3) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/147 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2111
af 9. december 2019
til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa til begrænsning af truslen fra ulovlige håndvåben og lette våben samt ammunition hertil
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 19. november 2018 vedtog Rådet EU-strategien til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil med titlen »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« (»EU's SALW-strategi«). |
|
(2) |
EU's SALW-strategi minder om, at selv om der er gjort betydelige fremskridt i de seneste år, især i Sydøsteuropa, begrænser omfanget af ophobningen af håndvåben og lette våben (SALW) og ammunition, utilstrækkelige lagerforhold, omfattende ulovlig besiddelse og huller i gennemførelsen fortsat effektiviteten af indsatsen for kontrol med skydevåben og SALW i dele af det vestlige Balkan, hvilket indvirker på sikkerheden både i regionen og i EU. |
|
(3) |
Den 10. juli 2018 blev »køreplanen for en holdbar løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil på Vestbalkan senest i 2024« (»køreplanen«) vedtaget på topmødet om Vestbalkan i London. |
|
(4) |
EU's SALW-strategi bemærker, at Unionen vil fortsætte sin støtte til Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) i forbindelse med SALW-kontrolaktiviteter og tage hensyn til regionale initiativer som f.eks. køreplanen. |
|
(5) |
Køreplanens mål, som partnerne på det vestlige Balkan er nået til enighed om, er i overensstemmelse med bestræbelserne inden for Unionen og De Forenede Nationer (FN) på at bekæmpe ulovlig handel med SALW samt ammunition hertil. FN's generalsekretær opfordrede specifikt i sin dagsorden fra 2018 for nedrustning med titlen »Securing our Common Future« til foranstaltninger mod voldsom ophobning af og ulovlig handel med konventionelle våben og til at støtte tilgange på landsplan vedrørende håndvåben. |
|
(6) |
FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«) bekræfter, at bekæmpelse af ulovlig handel med SALW er nødvendig for at nå mange mål for bæredygtig udvikling, herunder for så vidt angår fred, retfærdighed og stærke institutioner, fattigdomsbekæmpelse, økonomisk vækst, sundhed, ligestilling mellem kønnene og sikre byer. Alle FN-medlemsstater har derfor i 2030-dagsordenens mål 16 for bæredygtig udvikling, delmål 16.4, påtaget sig at reducere ulovlige finansielle strømme og våbenstrømme betydeligt. |
|
(7) |
Den 30. juni 2018 vedtog FN's tredje konference til gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af handlingsprogrammet om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben et slutdokument, hvori FN‐medlemsstaterne fornyede deres tilsagn om at forebygge og bekæmpe spredning af SALW. FN‐medlemsstaterne bekræftede på ny deres vilje til at fortsætte det internationale samarbejde og styrke det regionale samarbejde gennem bedre koordinering, høring, informationsudveksling og operationelt samarbejde med inddragelse af relevante regionale og subregionale organisationer samt retshåndhævende myndigheder, grænsekontrolmyndigheder og eksport- og importlicensmyndigheder. |
|
(8) |
Projektet, der støttes af denne afgørelse, har til formål at uddybe og supplere Unionens bistand til SALW-kontrol. Denne bistand har hidtil været ydet af Unionen gennem Rådets afgørelser til støtte for SEESAC's arbejde i Vestbalkanregionen, dvs. Rådets afgørelse 2004/791/FUSP (1), 2010/179/FUSP (2), 2013/730/FUSP (3) og (FUSP) 2016/2356 (4), og bidrager til at opnå målene for den regionale gennemførelsesplan vedrørende bekæmpelse af spredningen af håndvåben og lette våben og køreplanen, som støttes af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788 (5) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Med henblik på gennemførelsen af EU‐strategien til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben samt ammunition hertil med titlen »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« er projektets overordnede målsætning, der støttes ved denne afgørelse, og som er fastsat i bilaget hertil, yderligere at bidrage til forbedret sikkerhed i den sydøsteuropæiske region og i Unionen ved at bekæmpe truslen fra ulovlige håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil i og fra Sydøsteuropa, Hviderusland og Ukraine.
2. Projektet som tager hensyn til andre regionale initiativer, navnlig køreplanen for Vestbalkan, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE's) arbejde og Europa-Kommissionens relevante aktiviteter i den sydøsteuropæiske region vedrørende våbenkontrol og ulovlig handel med våben, har følgende specifikke mål:
|
— |
at bidrage til styrket regionalt samarbejde, videndeling og informationsudveksling om kontrol med SALW, |
|
— |
yderligere at støtte udviklingen af lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige rammer for SALW, skydevåben og sprængstoffer og harmonisering heraf med Unionens ramme og standarder i Sydøsteuropa, |
|
— |
fortsat at støtte evidensbaseret politikudformning vedrørende kontrol med SALW, der imødekommer både mænds og kvinders behov, |
|
— |
at opbygge kapacitet hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med og besiddelse af skydevåben |
|
— |
at forbedre kapacitet til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning gennem sikkerhedsopgradering af infrastruktur, nedbringelse af overskud og uddannelse |
|
— |
at videreudvikle det nuværende arbejde med oprettelsen af kontaktpunkter for skydevåben i Sydøsteuropa. |
Artikel 2
1. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) har ansvaret for gennemførelsen af denne afgørelse.
2. Den tekniske gennemførelse af det i artikel 1 omhandlede projekt varetages af SEESAC om nødvendigt koordineret med lederen af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) på området skydevåben.
3. SEESAC udfører sine opgaver under den højtstående repræsentants ansvar. Med henblik herpå indgår den højtstående repræsentant de nødvendige ordninger med De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP), som handler på vegne af SEESAC.
Artikel 3
1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af projektet i artikel 1, der finansieres af Unionen, udgør 11 819 605,20 EUR.
2. De udgifter, der finansieres med referencebeløbet i stk. 1, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens budget.
3. Kommissionen overvåger, at de i stk. 2 omhandlede udgifter forvaltes korrekt.
4. Med henblik herpå indgår Kommissionen den nødvendige aftale med UNDP, som handler på vegne af SEESAC. Det skal fremgå af nævnte aftale, at SEESAC sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.
5. Kommissionen bestræber sig på at indgå den aftale, der er omhandlet i stk. 4, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Kommissionen underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af nævnte aftale.
6. En detaljeret beskrivelse af projektet er angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 4
1. Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige kvartalsrapporter udarbejdet af SEESAC.
2. Kommissionen aflægger rapport om de finansielle aspekter af det i artikel 1 omhandlede projekt.
Artikel 5
1. Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
2. Denne afgørelse udløber 48 måneder efter datoen for indgåelsen af aftalen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4. Den udløber dog seks måneder efter dens ikrafttrædelsesdato, hvis der ikke er indgået en sådan aftale i denne periode.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse 2004/791/FUSP af 22. november 2004 om forlængelse og ændring af afgørelse 2003/842/FUSP om gennemførelse af fælles aktion 2002/589/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Sydøsteuropa (EUT L 348 af 24.11.2004, s. 46).
(2) Rådets afgørelse 2010/179/FUSP af 11. marts 2010 til støtte for SEESAC's våbenkontrolaktiviteter i det vestlige Balkan som led i EU‐strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 48).
(3) Rådets afgørelse 2013/730/FUSP af 9. december 2013 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU‐strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 332 af 11.12.2013, s. 19).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356 af 19. december 2016 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU‐strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 60).
(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788 af 19. november 2018 til støtte for Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) til gennemførelsen af den regionale køreplan for bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan (EUT L 293 af 20.11.2018, s. 11).
BILAG
Projekt til støtte for begrænsning af truslen fra ulovlige håndvåben og lette våben samt ammunition hertil i Sydøsteuropa
1. Indledning og målsætninger
Der er de seneste år opnået betydelige fremskridt i Sydøsteuropa med hensyn til at styrke våbenkontrollen og bekæmpe ulovlig våbenhandel ikke mindst takket være vedvarende EU-støtte. Den sydøsteuropæiske region er dog fortsat et område, der giver anledning til bekymring, og er blevet udpeget som et prioriteret område i EU-strategien af 19. november 2018 til bekæmpelse af ulovlige skydevåben, håndvåben og lette våben (SALW) samt ammunition hertil med titlen »Sikring af våben, beskyttelse af borgerne« (»EU's SALW-strategi«). Ulovlige skydevåben har en klar indvirkning på den indre og ydre sikkerhed, da de fremmer organiseret kriminalitet og terrorhandlinger i den sydøsteuropæiske region og EU. Derfor udgør etablering af stærke og effektive kontrolmekanismer vedrørende overførsler, anvendelse, besiddelse og oplagring af våben et betydeligt bidrag til regional, europæisk og global fred og sikkerhed.
For at håndtere de resterende udfordringer i forbindelse med SALW-kontrol, yde yderligere støtte til myndighederne i forbindelse med håndtering af disse udfordringer og styrke engagementet til bekæmpelse af ulovlig handel med og misbrug af SALW og skydevåben blev der den 10. juli 2018 på topmødet om Vestbalkan i London godkendt en køreplan for en holdbar løsning på ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med SALW samt ammunition hertil på Vestbalkan senest i 2024 (»køreplanen«). Køreplanen omfatter syv mål, der dækker alle funktionelle områder af våbenkontrol, og ser for sig et Vestbalkan, som er en sikrere region og eksportør af sikkerhed, hvor der er indført omfattende og holdbare mekanismer, som er fuldt harmoniserede med EU-standarder og andre internationale standarder, med henblik på at identificere, forebygge, retsforfølge og føre kontrol med ulovlig besiddelse af, misbrug af og ulovlig handel med skydevåben, ammunition og sprængstoffer. Unionen vedtog i 2018 en rådsafgørelse til støtte for gennemførelsen af køreplanen (Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788 (1)).
Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC), som er det udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan vedrørende bekæmpelse af spredningen af håndvåben og lette våben (»den regionale gennemførelsesplan«), støttede udarbejdelsen af køreplanen. Afgørelse (FUSP) 2018/1788 gav SEESAC mandat til at koordinere og overvåge gennemførelsen af køreplanen. Koordinering blandt institutioner, internationale organisationer og donorer inden for rammerne af køreplanen sikres primært gennem formelle, regionale koordineringsmøder vedrørende køreplanen med fokus på at gøre status over fremskridtene og udveksle oplysninger, og gennem ekspertstøtte og teknisk støtte til lokale koordineringsmøder vedrørende køreplanen. Overvågningen af gennemførelsen af køreplanen sikres gennem udarbejdelse af halvårlige overvågnings- og evalueringsrapporter, der dokumenterer fremskridt, udfordringer og behov i forbindelse med denne gennemførelse på grundlag af de fælles vedtagne nøgleresultatindikatorer. SEESAC varetager desuden sekretariatsfunktionen i multipartnertrustfonden vedrørende køreplanen for SALW-kontrol på Vestbalkan, som er oprettet for at støtte gennemførelsen af køreplanen. SEESAC arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Europa-Kommissionen (DG HOME, DG NEAR), Europol, den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), INTERPOL, NATO, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og andre relevante donorer og internationale organisationer, der støtter nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa.
Tiltagets overordnede målsætning er yderligere at bidrage til forbedret sikkerhed i den sydøsteuropæiske region og i EU ved at bekæmpe truslen fra ulovlige SALW samt ammunition hertil i og fra Sydøsteuropa, Hviderusland og Ukraine. Gennemførelsen heraf vil uddybe og supplere Unionens bistand til SALW-kontrol, som ydes gennem de seneste rådsafgørelser 2010/179/FUSP (2), 2013/730/FUSP (3) og (FUSP) 2016/2356 (4) (der udløber den 29. december 2019). Den vil også bidrage til at opnå målene for den regionale gennemførelsesplan og køreplanen, som støttes af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788.
Tiltaget vil bidrage til styrket regionalt samarbejde, videndeling og informationsudveksling om SALW-kontrol, yderligere støtte udvikling af en lovgivningsmæssig og reguleringsmæssig ramme for SALW, skydevåben og sprængstoffer og harmonisering heraf med Unionens ramme og standarder i Sydøsteuropa, fortsætte støtte til evidensbaseret politikudformning vedrørende SALW-kontrol, der imødekommer både mænds og kvinders behov, kapacitetsopbygning hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med og besiddelse af skydevåben, forbedret kapacitet til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning gennem sikkerhedsopgradering af infrastruktur, nedbringelse af overskud og uddannelse samt videreudvikling af det nuværende arbejde med oprettelsen af kontaktpunkter for skydevåben i Sydøsteuropa.
Projektet vil mere generelt bidrage til den europæiske og globale fred og sikkerhed og vil samtidig øge den regionale stabilitet ved at fungere inden for rammerne af Det Regionale Samarbejdsråd (RCC) og i partnerskab med andre relevante internationale partnere og initiativer.
Tiltaget vil bidrage direkte til gennemførelsen af EU's sikkerhedsstrategi, EU's SALW-strategi, EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet (EMPACT), våbenhandelstraktaten, FN's handlingsplan vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med SALW i alle dens aspekter, det internationale mærknings- og sporingsinstrument, FN's våbenprotokol, FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed og FN's nedrustningsdagsorden og vil specifikt forbedre det regionale samarbejde om bekæmpelse af truslen fra spredning af SALW samt ammunition hertil. Projektets resultater vil også bidrage direkte til gennemførelsen af bæredygtigt udviklingsmål 16 i 2030-dagsordenen om fredelige og retfærdige samfund, navnlig delmål 16.1 (reducere alle former for vold og voldsrelaterede dødsfald væsentligt overalt) og 16.4 (reducere ulovlige våbenstrømme væsentligt) og mål 5 om ligestilling mellem kønnene. Derudover vil projektet støtte gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og sprængstoffer i EU.
Mere specifikt vil projektet
|
— |
bidrage til styrket regionalt samarbejde, videndeling og informationsudveksling om SALW-kontrol |
|
— |
støtte kapacitetsopbygning hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med og besiddelse af skydevåben, |
|
— |
støtte yderligere forbedring af kapaciteterne til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning. |
2. Valg af implementerende organ og samordning med andre relevante finansieringsinitiativer
SEESAC er et fælles initiativ fra De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) og Det Regionale Samarbejdsråd og som sådan kontaktpunkt for de SALW-relaterede aktiviteter i Sydøsteuropa. Som det udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan har det siden 2002 arbejdet med interessenter i Sydøsteuropa om implementeringen af en holistisk tilgang til SALW-kontrol ved at gennemføre en bred vifte af aktiviteter, herunder: fremme af det strategiske og operationelle regionale samarbejde, støtte til politikudvikling og styrkelse af institutionernes kapaciteter, kampagner med henblik på bevidstgørelse og indsamling af SALW, lagerforvaltning, nedbringelse af overskud, forbedrede mærknings- og sporingskapabiliteter og forbedret våbeneksportkontrol. Som følge heraf har SEESAC erhvervet en enestående kapacitet og erfaring i forbindelse med gennemførelse af regionale interventioner med mange interessenter på grundlag af den sydøsteuropæiske regions partneres fælles politiske og økonomiske baggrund, hvilket har sikret nationalt og regionalt ejerskab og langsigtet bæredygtighed af tiltagene og betydet, at SEESAC har etableret sig som den primære regionale myndighed på SALW-kontrolområdet.
SEESAC fastholder bilaterale og multilaterale kommunikationskanaler med alle relevante aktører og organisationer. I den henseende fortsætter det med at fungere som sekretariat for den regionale styringsgruppe for SALW (RSG). SEESAC omfatter desuden sekretariatet for initiativet til den regionale strategi til reduktion af lagre (RASR) og er også blevet udpeget som sekretariat for multipartnertrustfonden vedrørende køreplanen for SALW-kontrol på Vestbalkan. SEESAC deltager også i koordineringsmøder mellem NATO, Unionen, OSCE, De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) og SEESAC om SALW og minerydning, som er en uformel koordineringsmekanisme vedrørende SALW-kontrolaktiviteter. SEESAC bidrager regelmæssigt til relevante regionale fora, f.eks. møder mellem justits- og indenrigsministrene fra EU og Vestbalkan, NATO's strukturerede informationsudvekslingsproces vedrørende SALW og den sydøsteuropæiske forsvarsproces på ministerplan (SEDM). Derudover har SEESAC fortsat et omfattende netværk af formelle og uformelle partnerskaber med organisationer som det regionale bistandscenter for gennemførelse af våbenkontrol og -verifikation (RACVIAC) – centret for sikkerhedssamarbejde og OSCE's Forum for Sikkerhedssamarbejde (FSC). Der afholdes regelmæssigt koordineringsmøder og udveksles oplysninger med andre FN-organisationer som f.eks. FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) og UNODA via FN's koordineringsaktion vedrørende håndvåben (CASA) samt andre mekanismer. SEESAC fungerer derfor som et regionalt centrum og kontaktpunkt for et bredt spektrum af spørgsmål vedrørende reformer af sikkerhedssektoren med særligt fokus på SALW-kontrol og lagerforvaltning. SEESAC har tætte forbindelser med og yder bistand til de relevante EU-aktører, primært DG NEAR, DG HOME, Europol, INTERPOL og Frontex samt EU-ledede initiativer, f.eks. EMPACT skydevåben og gruppen af europæiske skydevåbenseksperter. Dette muliggør mere effektiv outreach til fordel for sydøsteuropæiske modparter.
SEESAC har hjemsted i Beograd og opererer i øjeblikket i hele Sydøsteuropa med aktiviteter i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (*1) * , Republikken Moldova, Montenegro, Republikken Nordmakedonien og Serbien og yder begrænset støtte til Hviderusland og Ukraine. Tidligere har det også opereret i Bulgarien, Kroatien og Rumænien. Det regionale ejerskab sikres gennem Det Regionale Samarbejdsråd og den regionale styringsgruppe for SALW, hvor repræsentanter for alle lande i Sydøsteuropa fastlægger strategiske retningslinjer, initiativer og anmodninger om støtte.
SEESAC har været pioner for en tilgang, der er baseret på at tackle fælles problemer gennem regionale initiativer, hvilket har givet imponerende resultater i Sydøsteuropa, ikke blot på grund af den afgørende udveksling af oplysninger og fremme af den sunde regionale konkurrence, som den sætter i gang, men også fordi den bidrager til at opnå sammenhængende og let målelige resultater på nationalt og regionalt plan gennem en holistisk gennemførelsesmetode.
SEESAC har gennemført sine tidligere EU-finansierede projekter med en meget høj gennemførelsesprocent i henseende til de påtænkte aktiviteter, leveret bæredygtige projektresultater ved at udvikle og fremme nationalt ejerskab til sine projekter og aktiviteter og fremmet regional samordning, udveksling af erfaringer og bedste praksis samt regional forskning. SEESAC's ekspertise inden for SALW og indgående viden om regionale spørgsmål og relevante interessenter gør den til den mest hensigtsmæssige partner i forbindelse med gennemførelsen af denne særlige foranstaltning.
3. Projektbeskrivelse
Den nye fase af projektet skal bygge videre på det grundlag, der blev skabt med resultaterne af Rådets afgørelse 2004/791/FUSP (5), 2010/179/FUSP, 2013/730/FUSP, (FUSP) 2016/2356, og være et supplement til Rådets igangværende afgørelse (FUSP) 2018/1788. Den vil fokusere på tre hovedområder, der opretholder den holistiske tilgang til imødegåelse af den trussel, som SALW udgør i den sydøsteuropæiske region.
De tre områder vedrører det strategiske og politiske plan samt de operationelle aspekter og bistår derfor direkte SALW-kontrollen på alle niveauer med fokus på: styrkelse af regionalt samarbejde, videndeling og informationsudveksling, kapacitetsopbygning hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med og besiddelse af skydevåben og forbedring af kapaciteterne til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning gennem sikkerhedsopgradering af infrastruktur, nedbringelse af overskud og uddannelse.
Projektet skal navnlig føre til:
|
— |
styrket regionalt samarbejde, videndeling og informationsudveksling om våbenkontrol |
|
— |
styrkede kapaciteter hos grænsepolitiet og kriminalpolitiet på Vestbalkan med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med og besiddelse af skydevåben |
|
— |
forbedrede kapaciteter til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning gennem sikkerhedsopgradering af infrastruktur, nedbringelse af overskud og uddannelse. |
Projektets strategi er baseret på SEESAC's unikke tilgang til fremme af tillid og samarbejde i den sydøsteuropæiske region som en forudsætning for at opnå konkrete og målbare gennemgribende ændringer. Navnlig på regionalt niveau har de forskellige samarbejdsprocesser, som fremmes af SEESAC, og som involverer både politiske beslutningstagere og fagfolk på operationelt niveau, vist sig at være et afgørende element i at sikre et befordrende og konkurrencepræget miljø for videnoverførsel, udveksling af ekspertise og informationsudveksling. Dette har ikke alene øget den sydøsteuropæiske regions kapaciteter, men vil, hvad der er endnu vigtigere, også opbygge tilliden og etablere et direkte samarbejde mellem institutioner og individuelle eksperter, hvilket som en blandt flere faktorer har ført til køreplanens udarbejdelse. Den regionale samarbejdstilgang har desuden gjort den sydøsteuropæiske regions bestræbelser på at bekæmpe våbenhandelen mere gennemsigtige og effektive med det resultat, at de sydøsteuropæiske lande globalt set er blandt de mest gennemsigtige med hensyn til indberetning af våbenoverførsler. Projektet vil derfor fortsætte med at fremme regionalt samarbejde, da det er det afgørende element, der muliggør målbare resultater.
Projektets geografiske dækningsområde er Sydøsteuropa, og de direkte projektbegunstigede er de relevante myndigheder i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Republikken Moldova, Republikken Nordmakedonien og Kosovo (*2) * . Projektet vil desuden forsøge at fortsætte støtten til østeuropæiske lande, der står over for lignende udfordringer i forbindelse med SALW-kontrol, navnlig Ukraine og Hviderusland gennem deres engagement i overførsel af viden og erfaringer samt bedste praksis udviklet på Vestbalkan siden 2002.
3.1. Fremme af regionalt samarbejde og støtte til evidensbaseret politikudformning inden for SALW-kontrol, som derved bidrager yderligere til begrænsning af truslen fra ulovlig spredning af SALW
Formålet med den første komponent er at bidrage yderligere til styrkede kapaciteter til at udforme og gennemføre evidensbaserede politikker for SALW-kontrol og standardisering af tilgange gennem regionalt samarbejde på det strategiske og operationelle niveau for SALW-kommissionerne og Det Regionale Netværk af Våbeneksperter i Sydøsteuropa (SEEFEN), informationsudveksling og udveksling af god praksis, øget kapacitet til indsamling og analyse af data, harmonisering og standardisering af lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige rammer for SALW og en konsekvent integrering af kønsperspektivet i SALW-kontrolpolitikkerne. Dette vil følgelig bidrage til opfyldelsen af mål 1, 2 og 3 i køreplanen.
Denne komponent, som bygger på den vellykkede tilgang med at fremme netværksarbejdet på regionalt plan, vil fortsætte med at fremme regionalt samarbejde mellem SALW-kommissioner gennem regelmæssige regionale møder, informationsudveksling og arbejde med at indsamle data og øge kapaciteten til evidensbaseret politikudformning. Våbenoverførsler vil også blive mere gennemsigtige takket være delvis sammenlægning af den regionale informationsudvekslingsproces vedrørende våbenoverførsel og SALW-kommissionens samarbejdsproces samt støtten til vedvarende gennemsigtighed af våbenoverførsler i Sydøsteuropa. Under denne komponent planlægges det desuden at overføre den ekspertise, der er opnået i Sydøsteuropa, til andre regioner for at støtte Unionens interventioner på andre områder. Endelig vil denne komponent yde teknisk støtte gennem målrettede og politikrelevante videnskabelige undersøgelser og notater til brug for de politiske beslutningstagere efter behov.
I betragtning af risikoen for ulovlig handel med skydevåben rettet mod Unionen samt den øgede brug af skydevåben i forbindelse med organiseret kriminalitet og terrorhandlinger er udviklingen af robuste systemer og mekanismer til indsamling og udveksling af oplysninger desuden en afgørende del af bestræbelserne på at bekæmpe denne trussel. SEESAC har gennem sit mangeårige arbejde i den sydøsteuropæiske region og navnlig gennem den vellykkede gennemførelse af Rådets afgørelse 2013/730/FUSP og (FUSP) 2016/2356, herunder etablering og fremme af SEEFEN, været førende i denne indsats og har taget initiativ til samarbejdsprocesser og samtidig arbejdet på at styrke de retshåndhævende myndigheders kapacitet til at mærke, spore og føre fortegnelser, herunder gennem teknisk bistand og støtte til etablering og forbedring af fortegnelsessystemerne. Som sådan vil denne komponent bygge på det grundlag, der er lagt i den forrige periode, ved yderligere at styrke SEEFEN og samtidig anvende det som en platform for øget samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder i og uden for Sydøsteuropa for at bekæmpe ulovlig handel med SALW samt ammunition hertil. Alle SEEFEN's aktiviteter vil blive nøje koordineret med og bidrage til det arbejde, som er udført af Europol, EMPACT, EFE, GD for Migration og Indre Anliggender, INTERPOL, Eurojust og Frontex samt andre relevante aktører.
Endelig vil komponenten sigte mod at adressere det klare og presserende behov for en snævrere lovgivningsmæssig og reguleringsmæssig ramme for kontrol med SALW og skydevåben på Vestbalkan for effektivt at kunne regulere våbenkontrollen og gøre det lettere at imødegå relevante trusler. Som følge heraf vil der kunne sikres overensstemmelse mellem lovgivningen og procedurerne vedrørende våbenkontrol på Vestbalkan, og procedurerne og praksis for kontrol med SALW/skydevåben vil kunne standardiseres. Med en sådan standardisering er det muligt at fjerne hindringer for, at retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet kan samarbejde direkte, udveksle oplysninger og foretage fælles eller parallelle efterforskninger. Projektet vil også bidrage til at integrere kønsperspektivet yderligere i lovgivningen om kontrol med håndvåben, da dette perspektiv ofte hverken anerkendes fuldt ud eller tages tilstrækkeligt i betragtning i de lovgivningsmæssige og politiske rammer, der regulerer kontrollen med SALW i Sydøsteuropa, hvilket gør våbenkontrollen mindre effektiv med hensyn til at beskytte alle borgere, uanset om de er kvinder eller mænd, piger eller drenge. Det vil det gøre på grundlag af den støtte, der ydes med gennemførelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788, ved at udvikle skræddersyede nationale og regionale tematiske workshopper, ajourføre den regionale lovsamling om våben og foretage en kønsrelateret screening af de projektbegunstigedes lovgivningsmæssige rammer for at sikre, at de politikker, der regulerer våbenkontrollen, ikke forbigår forbindelserne mellem SALW og køn.
Konkret skal projektet fremme regionalt samarbejde og støtte evidensbaseret politikudformning inden for SALW-kontrol gennem:
|
— |
regionale møder mellem SALW-kommissioner (to gange årligt) i Sydøsteuropa med fokus på informationsudveksling og videndeling om og standardisering i forbindelse med våbenkontrolpolitikker |
|
— |
regionale møder i SEEFEN (to gange årligt) med fokus på operationel informationsudveksling og grænseoverskridende samarbejde om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben |
|
— |
levering af teknisk rådgivning og ekspertise efter behov til SALW-kommissioner og SEEFEN for at forbedre udvikling, udformning, vedtagelse og gennemførelser af politikker |
|
— |
støtte til harmonisering af lovgivning om våbenkontrol efter behov i forbindelse med relevante ændringer vedrørende EU-lovgivning om våbenkontrol og standardisering i hele den sydøsteuropæiske region (2022-2023) |
|
— |
støtte til indsamling og analyse af SALW-data på grundlag af anbefalinger fra den regionale SALW-undersøgelse |
|
— |
vedligeholdelse af platformen til overvågning af væbnet vold og regelmæssig udbredelse af en overvågningsmekanisme for væbnet vold i Sydøsteuropa, der gør det muligt at opfange tendenser |
|
— |
yderligere integrering af kønsperspektivet i politikudformning inden for SALW-kontrol |
|
— |
overførsel af viden til Hviderusland og Ukraine ved at fremme deltagelse i udvalgte formelle møder og SALW-kontrolværktøjer |
|
— |
vedligeholdelse af onlineplatformen for informationsudveksling og forbedring heraf gennem udvikling af politisk relevante on demand-videnprodukter. |
Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:
|
— |
tilrettelæggelse af op til otte regionale møder i SALW-kommissioner |
|
— |
tilrettelæggelse af op til otte regionale møder i SEEFEN (to gange årligt) med fokus på netværksarbejde og informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder og våbeneksperter |
|
— |
forbedring af SALW-kommissions og SEEFEN's medlemmers kapaciteter gennem målrettet uddannelse samt teknisk og rådgivende støtte |
|
— |
muliggørelse af informationsudveksling, videnoverførsel og standardisering af tilgange |
|
— |
tilrettelæggelse af op til ti tematiske workshopper for de projektbegunstigede til støtte for harmonisering af lovgivning med gældende EU-ret og standardisering i den sydøsteuropæiske region |
|
— |
ekspertbistand vedrørende ajourføringer på det lovgivningsmæssige og politiske område med henblik på harmonisering med EU's reguleringsmæssige ramme og standarder |
|
— |
offentliggørelse af månedlige overvågningsobservationer om tendenser med hensyn til væbnet vold i hele den sydøsteuropæiske region |
|
— |
sikring af, at der foregår indsamling, analyse og formidling af data fra myndigheder baseret på anbefalinger fra SALW-undersøgelser |
|
— |
integrering af kønsperspektivet i SALW-politikudformning |
|
— |
videreudvikling af våbenregistreringssystemet i Republikken Moldova |
|
— |
fremme af videndeling og informationsudveksling med myndighederne i Hviderusland og Ukraine. |
3.2. Yderligere støtte til kapacitetsopbygning af retshåndhævende myndigheder og grænsemyndigheder med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med våben og sprængstoffer
Formålet med den anden komponent er at sikre den nødvendige støtte til bekæmpelse af ulovlig handel med SALW gennem forbedrede processer, udstyr og uddannelse af bestemte retshåndhævende institutioner i overensstemmelse med mål 3 i køreplanen, der opfordrer til en betydelig nedbringelse af ulovlige strømme af skydevåben, ammunition og sprængstoffer frem til 2024.
Denne komponent vil støtte kapacitetsopbygning af de regionale myndigheder, så de kan foretage både den forebyggende og den bekæmpende indsats, der kræves for at opdage, forpurre og stoppe den ulovlige handel med skydevåben, ammunition og sprængstoffer fra og via deres jurisdiktion. Den europæiske dagsorden om sikkerhed udpegede bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben som en af sine prioriterede foranstaltninger. Den opfordrede til gennemgang af de retlige rammer og styrkelse af bekæmpelsen af ulovlig handel med skydevåben. Der er forskellige kilder til ulovlig handel med skydevåben og sprængstoffer, og kontrollen ved de ydre grænser og politi- og toldsamarbejdet er fortsat af afgørende betydning, som anført i EU's SALW-strategi. På regionalt plan i Sydøsteuropa vil Unionen og medlemsstaterne medvirke til at styrke retshåndhævende kapaciteter med henblik på at identificere, bremse og forhindre ulovlig handel med skydevåben i netværk og forhindre, at terrorister og kriminelle får adgang til skydevåben via det ulovlige marked, bl.a. ved at blokere den ulovlige finansiering og transport af våben og forbedre den rolle, som grænsepoliti, told- og havnemyndigheder spiller. På grund af den grænseoverskridende karakter af ulovlig våbenhandel er det særlig vigtigt også at yde støtte til nabolandene.
Styrket kontrol på tværs af grænserne er et af de centrale krav for en samlet tilgang til bekæmpelse af ulovlig handel med og strømme af skydevåben, væsentlige komponenter, ammunition og sprængstoffer på Vestbalkan. Effektiv grænsekontrol virker ikke kun som et afskrækkende middel over for kriminalitet i alle dens aspekter, men også som en tillidsskabende foranstaltning. Streng og effektiv grænsekontrol danner grundlag for ethvert langsigtet program for national og regional sikkerhed. Der blev foretaget en foreløbig vurdering af kapaciteten hos jurisdiktionernes grænsemyndigheder i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356, og der blev primært fokuseret på grænsepolitiets administrative og tekniske kapacitet. Styrkelsen af den samlede kapacitet er nødvendig, så den ulovlige handel med våben, ammunition og sprængstoffer på tværs af grænserne kan bekæmpes effektivt. Denne foreløbige vurdering har navnlig vist, at der mangler målrettet uddannelse i afsløring af skydevåben ved grænser, undtagen når det gælder Bosnien-Hercegovina, da grænsepolitiet kun har begrænset udstyr til at foretage afsløring ved grænseposterne samt ved den grønne grænse. Da våben desuden oftere fremstilles af nye materialer, kan de ikke afsløres med metaldetektorer eller af hunde, der er trænet til at lugte krudt.
Bistanden inden for denne komponent vil fokusere på udvikling af operative standardprocedurer (SOP) og indkøb af udstyr til grænsemyndigheder og kriminalpoliti med henblik på bekæmpelse af ulovlig handel med og ulovlig besiddelse af skydevåben. Derudover vil der blive afholdt tematiske kurser på jurisdiktionsniveau og regionale workshopper. De foreslåede aktiviteter vil supplere arbejdet i Det Regionale Netværk af Våbeneksperter i Sydøsteuropa og være tæt koordineret med andre igangværende EU-støttede tiltag i Sydøsteuropa, primært EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet og specifikt EMPACTs operationelle handlingsplaner vedrørende skydevåben samt Europols, Frontex' og INTERPOLs aktiviteter.
Dette skal ske gennem:
|
— |
leveringen af udstyr og uddannelse til grænseforvaltning i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig våbenhandel til støtte for grænsepolitimyndighederne i Albanien, Kosovo (*3), Montenegro, Serbien og Republikken Nordmakedonien |
|
— |
leveringen af udstyr og uddannelse til kriminalpolitiet i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig våbenhandel til støtte for kriminalpolitiet i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (***), Montenegro, Serbien og Republikken Nordmakedonien. |
Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:
|
— |
udvikling af op til 6 SOP'er pr. grænsemyndighed |
|
— |
indkøb af udstyr til bekæmpelse af ulovlig våbenhandel og gennemførelse af uddannelse i brug af udstyret |
|
— |
afholdelse af op til seks tematiske kurser pr. grænsemyndighed |
|
— |
afholdelse af op til fire regionale workshopper for grænsemyndigheder |
|
— |
udvikling af op til 6 SOP'er for kriminalpolitiet pr. jurisdiktion |
|
— |
levering af udstyr til kriminalpolitiet og gennemførelse af uddannelse i brug af udstyret |
|
— |
afholdelse af op til seks tematiske kurser for kriminalpolitiet pr. jurisdiktion |
|
— |
afholdelse af op til fire regionale workshopper for kriminalpolitiet. |
3.3. Forbedring af kapaciteterne til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning gennem sikkerhedsopgradering af infrastruktur, nedbringelse af overskud og uddannelse
At mindske risikoen for spredning gennem styrket sikkerhed for våben- og ammunitionslagre og nedbringelse af overskudslagre af SALW.
Formålet med den tredje komponent er at støtte indenrigsmyndighederne og politimyndighederne med yderligere at forbedre sikkerhedsinfrastrukturen og de operative standardprocedurer for de prioriterede oplagringsfaciliteter, hvor der stadig er en betydelig risiko for tyveri og ulovlig spredning af SALW samt ammunition hertil. Denne komponent bygger på Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356 og er i overensstemmelse med mål 7 i køreplanen, hvis formål er at mindske risikoen for spredning og omdirigering af skydevåben, ammunition og sprængstoffer betydeligt, og mål 6, hvis formål er systematisk at mindske overskuddet og destruere beslaglagte SALW samt ammunition hertil. SEESAC har med et vellykket resultat anvendt en tostrenget tilgang, der går ud på at: 1) forbedre sikkerheden på oplagringsfaciliteterne og 2) opbygge kapaciteten blandt det personale, der har til opgave at forvalte lagrene, hvilket i betydeligt omfang har øget sikkerheden og begrænset risikoen for uønsket spredning af lagre af SALW samt ammunition hertil. På linje med en samlet tilgang til fysisk sikkerhed og lagerforvaltning af SALW samt ammunition hertil udvidede SEESAC denne tilgang ved at kombinere den med nedbringelse af overskudslagre, hvorved risikoen for spredning nedsættes yderligere.
Projektet vil fortsætte med at forbedre sikkerheden på våben- og ammunitionslagre i Sydøsteuropa ved at yde supplerende specifik teknisk og infrastrukturrelateret bistand efter bedste internationale praksis og standarder. Selv om sikkerheden i forbindelse med militære oplagringsfaciliteter er styrket betydeligt i medfør af Rådets afgørelse 2013/730/FUSP, finder SEESAC, at lagre hos politiet og indenrigsmyndighederne giver anledning til bekymring pga. manglende beskyttelseskapacitet, utilstrækkelige kapabiliteter til fortegnelser og lagerforvaltning samt mere komplekse systemer, der omfatter paradevåben og konfiskerede skydevåben. Der vil blive ydet støtte til øget sikkerhed for politiets/indenrigsmyndighedens SALW-lagre og bevislokaler gennem infrastrukturopgraderinger. Bevislokalerne på lokale politistationer er en prioritet, da der er en potentiel fare for omdirigering, men også for den offentlige sikkerhed, hvor flere farlige stoffer opbevares sammen under dårlige oplagringsforhold. Der vil også blive ydet støtte til at mindske antallet af overskydende eller konfiskerede SALW og ammunition og dermed mindske risikoen for ulovlig spredning heraf yderligere.
Vigtigste påtænkte aktiviteter:
|
— |
støtte til øget sikkerhed for politiets/indenrigsmyndighedens SALW-lagre og bevislokaler gennem infrastrukturopgraderinger |
|
— |
støtte til destruktion af overskydende og/eller konfiskerede SALW |
|
— |
gennemførelse af regionale tematiske workshopper om forvaltning af våben- og ammunitionslagre |
|
— |
styrkelse af de relevante statslige institutioners kapacitet til at indføre kontrolsystemer. |
Projektresultater/indikatorer for gennemførelse:
|
— |
styrket sikkerhed på en central oplagringsfacilitet i overensstemmelse med internationale standarder og bedste praksis |
|
— |
forøgelse af sikkerheden i op til 18 bevislokaler |
|
— |
destruktion af op til 12 000 konventionelle våben |
|
— |
destruktion af op til 22 000 stykker ammunition |
|
— |
gennemførelse af op til tre tematiske workshopper. |
4. Begunstigede
De direkte projektbegunstigede er de institutioner, der har ansvaret for SALW-kontrol i Sydøsteuropa. Indenrigsmyndighederne, politiet, grænsevagter, kriminalefterforskere, anklagere og toldmyndigheder i Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (*4), Republikken Moldova, Montenegro, Republikken Serbien og Republikken Nordmakedonien vil drage fordel af informationsudveksling og videndeling, der kan føre til standardisering gennem regionalt samarbejde, kapacitetsudvikling, forbedrede procedurer og tilvejebringelse af målrettet specialiseret udstyr, der er nødvendigt for politiske, operationelle og tekniske fremskridt inden for SALW-kontrol. Endelig vil SALW-kommissioner og andre institutioner, der er ansvarlige for kontrol af SALW i Sydøsteuropa, få gavn af uddannelse og udveksling af oplysninger samt regionalt samarbejde. Nøgleinstitutioner, der arbejder med SALW-kontrol i Hviderusland og Ukraine, vil desuden drage fordel af en bedre forståelse af truslen fra den ulovlige våbenhandel og målrettet videnoverførsel.
De foreslåede aktiviteter er i fuld overensstemmelse med de nationale prioriteter vedrørende SALW-kontrol og køreplanen er blevet godkendt af de relevante nationale SALW-kontrolmyndigheder, der har givet deres accept af og tilsagn om at ville nå projektresultater.
Den almindelige befolkning i landene i Sydøst- og Østeuropa og i Unionen, der risikerer at blive ofre for den omfattende spredning af SALW, vil få gavn af dette projekt, efterhånden som risikoen bliver mindre.
5. Unionens synlighed
SEESAC skal træffe alle passende foranstaltninger for at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at tiltaget finansieres af Unionen. Sådanne foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med Kommissionens håndbog i kommunikation og synlighed for Den Europæiske Unions optræden udadtil. SEESAC vil dermed sikre synligheden af Unionens bidrag gennem passende branding og PR, som fremhæver Unionens rolle, sikrer åbenhed i dets indsats og skaber øget bevidsthed om grundene til projektet og om Unionens støtte til projektet og resultaterne af denne støtte. Det materiale, der produceres i forbindelse med projektet, vil på en iøjnefaldende måde vise EU-flaget i overensstemmelse med Unionens retningslinjer for korrekt anvendelse og gengivelse af flaget.
I betragtning af at de planlagte aktiviteter varierer meget i omfang og karakter, vil der blive brugt en række PR-værktøjer, herunder traditionelle medier, websteder, sociale medier og informations- og PR-materiale, bl.a. infografik, foldere, nyhedsbreve, pressemeddelelser og andet, hvis det er relevant. Publikationer, offentlige begivenheder, kampagner, udstyr og bygge- og anlægsarbejder, der er indkøbt under projektet, vil blive brandet i overensstemmelse hermed. For yderligere at forstærke effekten ved at øge bevidstheden hos de forskellige nationale regeringer og i offentligheden, i det internationale samfund samt blandt lokale og internationale medier vil henvendelse til hver enkelt målgruppe ske i et sprog, der er tilpasset denne målgruppe. Der vil blive lagt særlig vægt på nye medier og onlinetilstedeværelse.
6. Varighed
På baggrund af de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af Rådets afgørelse 2013/730/FUSP, (FUSP) 2016/2356 og (FUSP) 2018/1788 og under hensyntagen til projektets regionale geografiske anvendelsesområde, antallet af projektbegunstigede samt antallet og kompleksiteten af de planlagte aktiviteter er tidsrammen for gennemførelsen 48 måneder.
7. Generel opbygning
Den tekniske gennemførelse af dette tiltag varetages af UNDP, der handler på vegne af SEESAC, et regionalt initiativ, der arbejder i henhold til et mandat fra UNDP og Det Regionale Samarbejdsråd, der er efterfølgeren for stabilitetspagten for Sydøsteuropa. SEESAC er det udøvende organ i den regionale gennemførelsesplan og fungerer som sådan som kontaktpunkt for alle SALW-relaterede spørgsmål i den sydøsteuropæiske region, herunder ved at lette koordineringen af gennemførelsen af køreplanen.
UNDP, der handler på vegne af SEESAC, får det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektaktiviteter og står til regnskab for projektets gennemførelse. Projektet varer fire år (48 måneder).
8. Partnere
SEESAC skal gennemføre tiltaget direkte i tæt samarbejde med SALW-kommissioner og med indenrigsmyndighederne og politiet i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo (*5), Republikken Moldova, Montenegro, Republikken Serbien og Republikken Nordmakedonien og relevante institutioner i Hviderusland og Ukraine. Andre institutioner vil blive tæt inddraget på linje med den fastsatte holistisk tilgang med mange interessenter til SALW-kontrol.
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1788 af 19. november 2018 til støtte for Clearinginstitutionen for kontrol med håndvåben og lette våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) til gennemførelsen af den regionale køreplan for bekæmpelse af ulovlig våbenhandel på Vestbalkan (EUT L 293 af 20.11.2018, s. 11).
(2) Rådets afgørelse 2010/179/FUSP af 11. marts 2010 til støtte for SEESAC's våbenkontrolaktiviteter i det vestlige Balkan som led i EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 48).
(3) Rådets afgørelse 2013/730/FUSP af 9. december 2013 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU- strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 332 af 11.12.2013, s. 19).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356 af 19. december 2016 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU- strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 60).
(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(5) Rådets afgørelse 2004/791/FUSP af 22. november 2004 om forlængelse og ændring af afgørelse 2003/842/FUSP om gennemførelse af fælles aktion 2002/589/FUSP med henblik på Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben i Sydøsteuropa (EUT L 348 af 24.11.2004, s. 46).
(*2) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(*3) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(*4) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(*5) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/159 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2112
af 9. december 2019
om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2303 til støtte for den fortsatte gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2118 (2013) og OPCW-Eksekutivrådets afgørelse EC-M-33/DEC.1 om destruktion af Syriens kemiske våben inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 12. december 2017 afgørelse (FUSP) 2017/2303 (1). |
|
(2) |
Afgørelse (FUSP) 2017/2303 fastsætter en gennemførelsesperiode på 12 måneder for aktiviteterne omhandlet i nævnte afgørelses artikel 1, stk. 2, fra datoen for indgåelsen af den finansieringsaftale, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 3, stk. 3. |
|
(3) |
Den 10. december 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1943 (2), som forlængede gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2303 med 12 måneder. |
|
(4) |
Den 24. juni 2019 anmodede Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), der er ansvarlig for den tekniske gennemførelse af projektet, der støttes af afgørelse (FUSP) 2017/2303, Unionen om tilladelse til at forlænge gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2303 med 24 måneder til i alt 48 måneder. |
|
(5) |
Denne yderligere forlængelse af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2303 vil give OPCW mulighed for at fortsætte gennemførelsen af aktiviteterne omhandlet i nævnte afgørelses artikel 1, stk. 2, efter udløbsdatoen i afgørelsens artikel 5, stk. 2, og for at nå de planlagte mål for disse aktiviteter, herunder at forbedre OPCW's evne til at tackle truslen om brug af kemiske våben. |
|
(6) |
Den ønskede ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2303 vedrører nævnte afgørelses artikel 5, stk. 2, og punkt 8 i bilaget til nævnte afgørelse, hvor henvisningen til projektets varighed bør ændres. |
|
(7) |
Fortsættelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 1, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2303, som er nævnt specifikt i OPCW's anmodning af 24. juni 2019, kan gennemføres uden nogen ressourcemæssige virkninger. |
|
(8) |
Afgørelse (FUSP) 2017/2303 bør derfor ændres for at muliggøre den fortsatte gennemførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 1, stk. 2, ved at forlænge dens gyldighedsperiode i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse (FUSP) 2017/2303 ændres som følger:
|
1) |
Artikel 5, stk. 2, affattes således: »2. Denne afgørelse udløber 48 måneder efter datoen for indgåelsen af den finansieringsaftale mellem Kommissionen og OPCW, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller seks måneder efter dens ikrafttræden, hvis den pågældende finansieringsaftale ikke er indgået senest på dette tidspunkt.« |
|
2) |
Teksten i bilagets punkt 8 affattes således: »Anslået varighed Varigheden af projektet forventes at være 48 måneder.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2303 af 12. december 2017 til støtte for den fortsatte gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2118 (2013) og OPCW-Eksekutivrådets afgørelse EC-M-33/DEC.1 om destruktion af Syriens kemiske våben inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 329 af 13.12.2017, s. 55).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1943 af 10. december 2018 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2303 til støtte for den fortsatte gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2118 (2013) og OPCW-Eksekutivrådets afgørelse EC-M-33/DEC.1 om destruktion af Syriens kemiske våben inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (EUT L 314 af 11.12.2018, s. 58).
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/161 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/2113
af 9. december 2019
om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/2356 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 19. december 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/2356 (1). |
|
(2) |
Afgørelse (FUSP) 2016/2356 fastsætter en gennemførelsesperiode på 36 måneder for aktiviteterne omhandlet i afgørelsens artikel 1 fra datoen for indgåelse af den finansieringsaftale, der er omhandlet i afgørelsens artikel 3, stk. 3. |
|
(3) |
De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) anmodede den 13. november 2019 på vegne af Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC) om Unionens tilladelse til at forlænge perioden for gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2016/2356 med fem måneder. |
|
(4) |
Den ønskede ændring af afgørelse (FUSP) 2016/2356 vedrører afgørelsens artikel 5, stk. 2, og punkt 6 i bilaget til nævnte afgørelse, hvor henvisningen til projektets varighed bør ændres. |
|
(5) |
De aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2016/2356, som specifikt er nævnt i UNDP's anmodning af 13. november 2019 på vegne af SEESAC, kan fortsætte uden nogen ressourcemæssige virkninger. |
|
(6) |
Afgørelse (FUSP) 2016/2356 bør derfor ændres for at muliggøre den fortsatte gennemførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i nævnte afgørelse, ved at forlænge dens gyldighedsperiode i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse (FUSP) 2016/2356 ændres således:
|
1) |
Artikel 5, stk. 2, affattes således: »2. Afgørelsen udløber 41 måneder efter datoen for indgåelse af aftalen, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, eller, hvis der ikke er indgået nogen aftale inden for denne periode, seks måneder efter dens ikrafttrædelsesdato.« |
|
2) |
Punkt 6 i bilaget affattes således:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2019.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2356 af 19. december 2016 til støtte for SEESAC's nedrustnings- og våbenkontrolaktiviteter i Sydøsteuropa som led i EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 60).
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/163 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2114
af 6. december 2019
om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater
(meddelt under nummer C(2019) 8891)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt "de berørte medlemsstater"). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1994 (5) som følge af forekomster af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Polen. |
|
(2) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1994 har der været nye tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Litauen og Polen. Efter disse nylige tilfælde af sygdommen og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Unionen er regionaliseringen i disse to medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Desuden er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer skal afspejles i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. |
|
(3) |
I november 2019 blev der konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i distriktet Mažeikiai i Litauen i et område, der for øjeblikket er opført del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført i del I i samme bilag. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Litauen, der er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført i del II, og som er berørt af dette seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I. |
|
(4) |
For Polens vedkommende blev der sidst i november 2019 desuden konstateret adskillige tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionen Lubuskie i Polen i områder, der for øjeblikket er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I. |
|
(5) |
Sidst i november 2019 blev der konstateret adskillige tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i distrikterne żyrardowski, białostocki og biłgorajski i Polen i områder, der for øjeblikket er opført i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der er opført i del I i samme bilag. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, som ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er opført i del II, og som er berørt af de seneste tilfælde af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres i del II i nævnte bilag i stedet for i del I. |
|
(6) |
For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Litauens og Polens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I og II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres. |
|
(7) |
Da den epidemiologiske situation tilsiger en hurtig indsats i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU ved nærværende afgørelse, får virkning snarest muligt. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2019.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1994 af 28. november 2019 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 308 af 29.11.2019, s. 112).
BILAG
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:
»BILAG
DEL I
1. Belgien
Følgende områder i Belgien:
in Luxembourg province:
|
— |
the area is delimited clockwise by: |
|
— |
Frontière avec la France, |
|
— |
Rue Mersinhat, |
|
— |
La N818jusque son intersection avec la N83, |
|
— |
La N83 jusque son intersection avec la N884, |
|
— |
La N884 jusque son intersection avec la N824, |
|
— |
La N824 jusque son intersection avec Le Routeux, |
|
— |
Le Routeux, |
|
— |
Rue d’Orgéo, |
|
— |
Rue de la Vierre, |
|
— |
Rue du Bout-d’en-Bas, |
|
— |
Rue Sous l’Eglise, |
|
— |
Rue Notre-Dame, |
|
— |
Rue du Centre, |
|
— |
La N845 jusque son intersection avec la N85, |
|
— |
La N85 jusque son intersection avec la N40, |
|
— |
La N40 jusque son intersection avec la N802, |
|
— |
La N802 jusque son intersection avec la N825, |
|
— |
La N825 jusque son intersection avec la E25-E411, |
|
— |
La E25-E411jusque son intersection avec la N40, |
|
— |
N40: Burnaimont, Rue de Luxembourg, Rue Ranci, Rue de la Chapelle, |
|
— |
Rue du Tombois, |
|
— |
Rue Du Pierroy, |
|
— |
Rue Saint-Orban, |
|
— |
Rue Saint-Aubain, |
|
— |
Rue des Cottages, |
|
— |
Rue de Relune, |
|
— |
Rue de Rulune, |
|
— |
Route de l’Ermitage, |
|
— |
N87: Route de Habay, |
|
— |
Chemin des Ecoliers, |
|
— |
Le Routy, |
|
— |
Rue Burgknapp, |
|
— |
Rue de la Halte, |
|
— |
Rue du Centre, |
|
— |
Rue de l’Eglise, |
|
— |
Rue du Marquisat, |
|
— |
Rue de la Carrière, |
|
— |
Rue de la Lorraine, |
|
— |
Rue du Beynert, |
|
— |
Millewée, |
|
— |
Rue du Tram, |
|
— |
Millewée, |
|
— |
N4: Route de Bastogne, Avenue de Longwy, Route de Luxembourg, |
|
— |
Frontière avec le Grand-Duché de Luxembourg, |
|
— |
Frontière avec la France, |
|
— |
La N87 jusque son intersection avec la N871 au niveau de Rouvroy, |
|
— |
La N871 jusque son intersection avec la N88, |
|
— |
La N88 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour, |
|
— |
La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N811, |
|
— |
La N811 jusque son intersection avec la N88, |
|
— |
La N88 jusque son intersection avecla N883 au niveau d’Aubange, |
|
— |
La N883 jusque son intersection avec la N81 au niveau d’Aubange, |
|
— |
La N81 jusque son intersection avec la E25-E411, |
|
— |
La E25-E411 jusque son intersection avec la N40, |
|
— |
La N40 jusque son intersection avec la rue du Fet, |
|
— |
Rue du Fet, |
|
— |
Rue de l’Accord jusque son intersection avec la rue de la Gaume, |
|
— |
Rue de la Gaume jusque son intersection avec la rue des Bruyères, |
|
— |
Rue des Bruyères, |
|
— |
Rue de Neufchâteau, |
|
— |
Rue de la Motte, |
|
— |
La N894 jusque son intersection avec laN85, |
|
— |
La N85 jusque son intersection avec la frontière avec la France. |
2. Estland
Følgende områder i Estland:
|
— |
Hiiu maakond. |
3. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
|
— |
Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 950950, 950960, 950970, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 951950, 952050, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 952750, 952850, 953270, 953350, 953450, 953510, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Bács-Kiskun megye 601650, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Budapest: 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe, |
|
— |
Csongrád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Fejér megye 403150, 403160, 403260, 404250, 404550, 404560, 404650, 404750, 405450, 405550, 405650, 405750, 405850, 406450, 406550, 406650 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Hajdú-Bihar megye 900750, 901250, 901260, 901270, 901350, 901551, 901560, 901570, 901580, 901590, 901650, 901660, 902450, 902550, 902650, 902660, 902670, 902750, 903650, 903750, 903850, 903950, 903960, 904050, 904060, 904150, 904250, 904350, 904950, 904960, 905050, 905060, 905070, 905080, 905150, 905250 és 905260 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Heves megye 702550, 703360, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, és 705350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 751250, 751260, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Komárom-Esztergom megye 252460, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350 és 253450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Nógrád megye 552010, 552150, 552250, 552350, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552970, 553050, 553110, 553250, 553260, 553350, 553650, 553750, 553850, 553910és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 571050, 571150, 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573350, 573360, 573450, 573850, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574950, 575050,575150, 575250, 575350, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576950, 577050, 577150, 577250, 577350, 577450, 577950, 578850, 578950, 579250, 579550, 579650, 579750, 580050 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 851950, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855350, 855450, 855550, 855650, 855660 és 855850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
4. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Alsungas novads, |
|
— |
Kuldīgas novada Gudenieku pagasts, |
|
— |
Pāvilostas novads, |
|
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
|
— |
Ventspils novada Jūrkalnes pagasts, |
|
— |
Grobiņas novads, |
|
— |
Rucavas novada Dunikas pagasts. |
5. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Klaipėdos rajono savivaldybės: Agluonėnų, Priekulės, Veiviržėnų, Judrėnų, Endriejavo ir Vėžaičių seniūnijos, |
|
— |
Plungės rajono savivaldybės: Alsėdžių, Babrungo, Kulių, Nausodžio, Paukštakių, Platelių, Plungės miesto, Šateikių ir Žemaičių Kalvarijos seniūnijos, |
|
— |
Skuodo rajono savivaldybės: Aleksandrijos, Lenkimų, Mosėdžio, Notėnų, Skuodo, Skuodo miesto, Šačių seniūnijos. |
6. Polen
Følgende områder i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
— |
gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim, |
|
— |
gminy Janowiec Kościelny, Janowo i Kozłowo w powiecie nidzickim, |
|
— |
powiat działdowski, |
|
— |
gminy Łukta, Miłomłyn, Dąbrówno, Grunwald i Ostróda z miastem Ostróda w powiecie ostródzkim, |
|
— |
gminy Kisielice, Susz, Iława z miastem Iława, Lubawa z miastem Lubawa, w powiecie iławskim, |
w województwie podlaskim:
|
— |
gminy Kulesze Kościelne, Szepietowo, Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew w powiecie wysokomazowieckim, |
|
— |
gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim, |
|
— |
powiat zambrowski, |
w województwie mazowieckim:
|
— |
powiat ostrołęcki, |
|
— |
powiat miejski Ostrołęka, |
|
— |
gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno i Stara Biała w powiecie płockim, |
|
— |
powiat miejski Płock, |
|
— |
powiat sierpecki, |
|
— |
powiat żuromiński, |
|
— |
gminy Andrzejewo, Brok, Małkinia Górna, Stary Lubotyń, Szulborze Wielkie, Wąsewo, Zaręby Kościelne i Ostrów Mazowiecka z miastem Ostrów Mazowiecka w powiecie ostrowskim, |
|
— |
gminy Dzierzgowo, Lipowiec Kościelny, miasto Mława, Radzanów, Szreńsk, Szydłowo i Wieczfnia Kościelna, w powiecie mławskim, |
|
— |
powiat przasnyski, |
|
— |
powiat makowski, |
|
— |
gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim, |
|
— |
gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, Zabrodzie i część gminy Somianka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim, |
|
— |
gminy Błędów, Nowe Miasto nad Pilicą i Mogielnica w powiecie grójeckim, |
|
— |
gminy Wyśmierzyce, Radzanów i część gminy Stara Błotnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 w powiecie białobrzeskim, |
|
— |
gminy Iłża, Kowala, Przytyk, Skaryszew, Wierzbica, Wolanów, Zakrzew i część gminy Jedlińsk położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 w powiecie radomskim, |
|
— |
powiat miejski Radom, |
|
— |
powiat szydłowiecki, |
|
— |
powiat przysuski, |
|
— |
gmina Kazanów w powiecie zwoleńskim, |
|
— |
gminy Ciepielów, Chotcza, Lipsko, Rzeczniów i Sienno w powiecie lipskim, |
|
— |
powiat gostyniński, |
w województwie lubelskim:
|
— |
gminy Bełżyce, Borzechów, Niedrzwica Duża, Konopnica i Wojciechów w powiecie lubelskim, |
|
— |
gminy Kraśnik z miastem Kraśnik, Szastarka, Trzydnik Duży, Wilkołaz, Zakrzówek i część gminy Urzędów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 833 w powiecie kraśnickim, |
|
— |
gminy Batorz i Potok Wielki w powiecie janowskim, |
w województwie podkarpackim:
|
— |
gminy Wielkie Oczy i Lubaczów z miastem Lubaczów w powiecie lubaczowskim, |
|
— |
gminy Laszki, Radymno z miastem Radymno, część gminy Wiązownica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 867 i gmina wiejska Jarosław w powiecie jarosławskim, |
|
— |
gminy Bojanów, Pysznica, Zaleszany i miasto Stalowa Wola w powiecie stalowowolskim, |
|
— |
powiat tarnobrzeski, |
|
— |
powiat przeworski, |
|
— |
powiat łańcucki, |
|
— |
gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski i Sokołów Małopolski w powiecie rzeszowskim, |
|
— |
powiat kolbuszowski, |
w województwie świętokrzyskim:
|
— |
gminy Lipnik, Opatów, Wojciechowice, Sadowie i część gminy Ożarów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim, |
|
— |
powiat sandomierski, |
|
— |
gmina Brody w powiecie starachowickim, |
|
— |
powiat ostrowiecki, |
w województwie łódzkim:
|
— |
gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 i Nieborów w powiecie łowickim, |
|
— |
gminy Biała Rawska, Rawa Mazowiecka, Regnów i Sadkowice w powiecie rawskim, |
|
— |
gminy Bolimów, Godzianów, Kowiesy, Maków, Nowy Kawęczyn i Skierniewice w powiecie skierniewickim, |
|
— |
powiat miejski Skierniewice, |
w województwie pomorskim:
|
— |
powiat nowodworski, |
|
— |
gminy Lichnowy, Miłoradz, Nowy Staw, Malbork z miastem Malbork w powiecie malborskim, |
|
— |
gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim, |
|
— |
powiat gdański, |
|
— |
Miasto Gdańsk, |
|
— |
powiat tczewski, |
|
— |
powiat kwidzyński, |
w województwie lubuskim:
|
— |
gminy Szlichtyngowa i Wschowa w powiecie wschowskim, |
|
— |
gminy Iłowa, Wymiarki, miasto Gozdnica, miasto Żagań, część gminy Szprotawa położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie żagańskim, część gminy Żagań położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12, część gminy Małomice położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie żagańskim, |
|
— |
gminy Brody, Lipinki Łużyckie, Przewóz, Trzebiel, Tuplice, część gminy Lubsko połozona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 287, część gminy Żary położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12, miasto Łęknica i miasto Żary w powiecie żarskim; |
|
— |
gminy Bytnica, Krosno Odrzańskie, Maszewo i Gubin z miastem Gubin w powiecie krośnieńskim, |
|
— |
gminy Międzyrzecz, Pszczew, Trzciel, |
|
— |
gmina Skąpe, część gminy Zbąszynek położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Szczaniec położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Świebodzin położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie świebodzińskim, |
w województwie dolnośląskim:
|
— |
gminy Bolesławiec z miastem Bolesławiec, Gromadka i Osiecznica w powiecie bolesławieckim, |
|
— |
gmina Węgliniec w powiecie zgorzeleckim, |
|
— |
gminy, Pęcław, Jerzmanowa, część gminy wiejskiej Głogów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 i miasta Głogów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie głogowskim, |
|
— |
gminy Chocianów, Grębocice, Radwanice, Przemków i część gminy Polkowice położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 331 w powiecie polkowickim, |
|
— |
gmina Niechlów w powiecie górowskim. |
w województwie wielkopolskim:
|
— |
gmina Wijewo i Włoszakowice w powiecie leszczyńskim, |
|
— |
powiat wolsztyński, |
|
— |
gmina Zbąszyń w powiecie nowotomyskim, |
|
— |
gminy Rakoniewice i Wielichowo w powiecie grodziskim. |
7. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
|
— |
Județul Suceava. |
8. Slovakiet
Følgende områder i Slovakiet:
|
— |
the whole district of Vranov nad Topľou, |
|
— |
the whole district of Humenné, |
|
— |
the whole district of Snina, |
|
— |
the whole district of Sobrance, |
|
— |
the whole district of Košice-mesto, |
|
— |
in the district of Michalovce, the whole municipalities of Tušice, Moravany, Pozdišovce, Michalovce, Zalužice, Lúčky, Závadka, Hnojné, Poruba pod Vihorlatom, Jovsa, Kusín, Klokočov, Kaluža, Vinné, Trnava pri Laborci, Oreské, Staré, Zbudza, Petrovce nad Laborcom, Lesné, Suché, Rakovec nad Ondavou, Nacina Ves, Voľa, Pusté Čemerné and Strážske, |
|
— |
in the district of Košice - okolie, the whole municipalities not included in Part II. |
9. Grækenland
Følgende områder i Grækenland:
|
— |
in the regional unit of Drama:
|
|
— |
in the regional unit of Xanthi:
|
|
— |
in the regional unit of Rodopi:
|
|
— |
in the regional unit of Evros:
|
|
— |
in the regional unit of Serres:
|
DEL II
1. Belgien
Følgende områder i Belgien:
in Luxembourg province:
|
— |
the area is delimited clockwise by: |
|
— |
La frontière avec la France au niveau de Florenville, |
|
— |
La N85 jusque son intersection avec la N894au niveau de Florenville, |
|
— |
La N894 jusque son intersection avec larue de la Motte, |
|
— |
La rue de la Motte jusque son intersection avec la rue de Neufchâteau, |
|
— |
La rue de Neufchâteau, |
|
— |
La rue des Bruyères jusque son intersection avec la rue de la Gaume, |
|
— |
La rue de la Gaume jusque son intersection avec la rue de l’Accord, |
|
— |
La rue de l’Accord, |
|
— |
La rue du Fet, |
|
— |
La N40 jusque son intersection avec la E25-E411, |
|
— |
La E25-E411 jusque son intersection avec la N81 au niveau de Weyler, |
|
— |
La N81 jusque son intersection avec la N883 au niveau d’Aubange, |
|
— |
La N883 jusque son intersection avec la N88 au niveau d’Aubange, |
|
— |
La N88 jusque son intersection avec la N811, |
|
— |
La N811 jusque son intersection avec la rue Baillet Latour, |
|
— |
La rue Baillet Latour jusque son intersection avec la N88, |
|
— |
La N88 jusque son intersection avec la N871, |
|
— |
La N871 jusque son intersection avec la N87 au niveau de Rouvroy, |
|
— |
La N87 jusque son intersection avec la frontière avec la France. |
2. Bulgarien
Følgende områder i Bulgarien:
|
— |
the whole region of Haskovo, |
|
— |
the whole region of Yambol, |
|
— |
the whole region of Sliven, |
|
— |
the whole region of Stara Zagora, |
|
— |
the whole region of Gabrovo, |
|
— |
the whole region of Pernik, |
|
— |
the whole region of Kyustendil, |
|
— |
the whole region of Dobrich, |
|
— |
the whole region of Plovdiv, |
|
— |
the whole region of Pazardzhik, |
|
— |
the whole region of Smolyan, |
|
— |
the whole region of Burgas excluding the areas in Part III, |
|
— |
the whole region of Veliko Tarnovo excluding the areas in Part III, |
|
— |
the whole region of Shumen excluding the areas in Part III, |
|
— |
the whole region of Varna excluding the areas in Part III. |
3. Estland
Følgende områder i Estland:
|
— |
Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond). |
4. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
|
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651100, 651200, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652100, 652200, 652300, 652601, 652602, 652603, 652700, 652900, 653000, 653100,653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655400, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658310, 658401, 658402, 658403, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800, valamint 652400, 652500 és 652800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Hajdú-Bihar megye 900150, 900250, 900350, 900450, 900550, 900650, 900660, 900670, 901850, 900850, 900860, 900930, 900950, 901050, 901150, 901450, 901750, 901950, 902050, 902150, 902250, 902350, 902850, 902860, 902950, 902960, 903050, 903150, 903250, 903350, 903360, 903370, 903450, 903550, 904450, 904460, 904550 és 904650, 904750, 904760, 904850, 904860, 905350, 905360, 905450 és 905550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702350, 702450, 702750, 702850, 702950, 703050, 703150, 703250, 703350, 703370, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704850, 704950, 705050, 705150,705250, 705450,705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 7151850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550710, 550810, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 551810, 551821,552360 és 552960 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Pest megye 570950, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 855250, 855460, 855750, 855950, 855960, 856051, 856150, 856250, 856260, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760, 856850, 856950, 857050, 857150, 857350, 857450, 857650, valamint 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 852050, 852150, 852250, 857550, 850650, 850850, 851851 és 851852 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
5. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Ādažu novads, |
|
— |
Aizputes novads, |
|
— |
Aglonas novads, |
|
— |
Aizkraukles novads, |
|
— |
Aknīstes novads, |
|
— |
Alojas novads, |
|
— |
Alūksnes novads, |
|
— |
Amatas novads, |
|
— |
Apes novads, |
|
— |
Auces novads, |
|
— |
Babītes novads, |
|
— |
Baldones novads, |
|
— |
Baltinavas novads, |
|
— |
Balvu novads, |
|
— |
Bauskas novads, |
|
— |
Beverīnas novads, |
|
— |
Brocēnu novads, |
|
— |
Burtnieku novads, |
|
— |
Carnikavas novads, |
|
— |
Cēsu novads, |
|
— |
Cesvaines novads, |
|
— |
Ciblas novads, |
|
— |
Dagdas novads, |
|
— |
Daugavpils novads, |
|
— |
Dobeles novads, |
|
— |
Dundagas novads, |
|
— |
Durbes novads, |
|
— |
Engures novads, |
|
— |
Ērgļu novads, |
|
— |
Garkalnes novads, |
|
— |
Gulbenes novads, |
|
— |
Iecavas novads, |
|
— |
Ikšķiles novads, |
|
— |
Ilūkstes novads, |
|
— |
Inčukalna novads, |
|
— |
Jaunjelgavas novads, |
|
— |
Jaunpiebalgas novads, |
|
— |
Jaunpils novads, |
|
— |
Jēkabpils novads, |
|
— |
Jelgavas novads, |
|
— |
Kandavas novads, |
|
— |
Kārsavas novads, |
|
— |
Ķeguma novads, |
|
— |
Ķekavas novads, |
|
— |
Kocēnu novads, |
|
— |
Kokneses novads, |
|
— |
Krāslavas novads, |
|
— |
Krimuldas novads, |
|
— |
Krustpils novads, |
|
— |
Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Padures, Rendas, Kabiles, Rumbas, Kurmāles, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Laidu un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta, |
|
— |
Lielvārdes novads, |
|
— |
Līgatnes novads, |
|
— |
Limbažu novads, |
|
— |
Līvānu novads, |
|
— |
Lubānas novads, |
|
— |
Ludzas novads, |
|
— |
Madonas novads, |
|
— |
Mālpils novads, |
|
— |
Mārupes novads, |
|
— |
Mazsalacas novads, |
|
— |
Mērsraga novads, |
|
— |
Naukšēnu novads, |
|
— |
Neretas novads, |
|
— |
Ogres novads, |
|
— |
Olaines novads, |
|
— |
Ozolnieku novads, |
|
— |
Pārgaujas novads, |
|
— |
Pļaviņu novads, |
|
— |
Preiļu novads, |
|
— |
Priekules novads, |
|
— |
Priekuļu novads, |
|
— |
Raunas novads, |
|
— |
republikas pilsēta Daugavpils, |
|
— |
republikas pilsēta Jelgava, |
|
— |
republikas pilsēta Jēkabpils, |
|
— |
republikas pilsēta Jūrmala, |
|
— |
republikas pilsēta Rēzekne, |
|
— |
republikas pilsēta Valmiera, |
|
— |
Rēzeknes novads, |
|
— |
Riebiņu novads, |
|
— |
Rojas novads, |
|
— |
Ropažu novads, |
|
— |
Rugāju novads, |
|
— |
Rundāles novads, |
|
— |
Rūjienas novads, |
|
— |
Salacgrīvas novads, |
|
— |
Salas novads, |
|
— |
Salaspils novads, |
|
— |
Saldus novads, |
|
— |
Saulkrastu novads, |
|
— |
Sējas novads, |
|
— |
Siguldas novads, |
|
— |
Skrīveru novads, |
|
— |
Skrundas novads, |
|
— |
Smiltenes novads, |
|
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
|
— |
Strenču novads, |
|
— |
Talsu novads, |
|
— |
Tērvetes novads, |
|
— |
Tukuma novads, |
|
— |
Vaiņodes novads, |
|
— |
Valkas novads, |
|
— |
Varakļānu novads, |
|
— |
Vārkavas novads, |
|
— |
Vecpiebalgas novads, |
|
— |
Vecumnieku novads, |
|
— |
Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta, |
|
— |
Viesītes novads, |
|
— |
Viļakas novads, |
|
— |
Viļānu novads, |
|
— |
Zilupes novads. |
6. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Alytaus miesto savivaldybė, |
|
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Alovės, Butrimonių, Daugų, Nemunaičio, Pivašiūnų, Punios, Raitininkų seniūnijos, |
|
— |
Anykščių rajono savivaldybė, |
|
— |
Akmenės rajono savivaldybė, |
|
— |
Biržų miesto savivaldybė, |
|
— |
Biržų rajono savivaldybė, |
|
— |
Druskininkų savivaldybė, |
|
— |
Elektrėnų savivaldybė, |
|
— |
Ignalinos rajono savivaldybė, |
|
— |
Jonavos rajono savivaldybė, |
|
— |
Joniškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė, |
|
— |
Kaišiadorių rajono savivaldybė, |
|
— |
Kalvarijos savivaldybė, |
|
— |
Kauno miesto savivaldybė, |
|
— |
Kauno rajono savivaldybė: Domeikavos, Garliavos, Garliavos apylinkių, Karmėlavos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Vandžiogalos ir Vilkijos seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1, Užliedžių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio A1 ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 1907, |
|
— |
Kelmės rajono savivaldybė |
|
— |
Kėdainių rajono savivaldybė |
|
— |
Kupiškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Lazdijų rajono savivaldybė |
|
— |
Marijampolės savivaldybė: Degučių, Marijampolės, Mokolų, Liudvinavo ir Narto seniūnijos, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybė, |
|
— |
Molėtų rajono savivaldybė, |
|
— |
Pagėgių savivaldybė, |
|
— |
Pakruojo rajono savivaldybė, |
|
— |
Panevėžio rajono savivaldybė, |
|
— |
Panevėžio miesto savivaldybė, |
|
— |
Pasvalio rajono savivaldybė, |
|
— |
Radviliškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Rietavo savivaldybė, |
|
— |
Prienų rajono savivaldybė: Stakliškių ir Veiverių seniūnijos, |
|
— |
Plungės rajono savivaldybė: Žlibinų ir Stalgėnų seniūnijos, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė, |
|
— |
Rokiškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Skuodo rajono savivaldybės: Barstyčių ir Ylakių seniūnijos, |
|
— |
Šakių rajono savivaldybė |
|
— |
Šalčininkų rajono savivaldybė, |
|
— |
Šiaulių miesto savivaldybė, |
|
— |
Šiaulių rajono savivaldybė |
|
— |
Šilutės rajono savivaldybė, |
|
— |
Širvintų rajono savivaldybė, |
|
— |
Šilalės rajono savivaldybė, |
|
— |
Švenčionių rajono savivaldybė, |
|
— |
Tauragės rajono savivaldybė, |
|
— |
Telšių rajono savivaldybė, |
|
— |
Trakų rajono savivaldybė, |
|
— |
Ukmergės rajono savivaldybė, |
|
— |
Utenos rajono savivaldybė, |
|
— |
Varėnos rajono savivaldybė, |
|
— |
Vilniaus miesto savivaldybė, |
|
— |
Vilniaus rajono savivaldybė, |
|
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė: Bartninkų, Gražiškių, Keturvalakių, Kybartų, Klausučių, Pajevonio, Šeimenos, Vilkaviškio miesto, Virbalio, Vištyčio seniūnijos, |
|
— |
Visagino savivaldybė, |
|
— |
Zarasų rajono savivaldybė. |
7. Polen
Følgende områder i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
— |
gminy Kalinowo, Prostki i gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim, |
|
— |
gminy Elbląg, Gronowo Elbląskie, Milejewo, Młynary, Markusy, Rychliki i Tolkmicko w powiecie elbląskim, |
|
— |
powiat miejski Elbląg, |
|
— |
powiat gołdapski, |
|
— |
gmina Wieliczki w powiecie oleckim, |
|
— |
powiat piski, |
|
— |
gmina Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie w powiecie bartoszyckim, |
|
— |
gminy Biskupiec, Gietrzwałd, Jonkowo, Purda, Stawiguda, Świątki, Olsztynek i miasto Olsztyn oraz część gminy Barczewo położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie olsztyńskim, |
|
— |
gmina Miłakowo, część gminy Małdyty położona na południowy – zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga i część gminy Morąg położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga w powiecie ostródzkim, |
|
— |
część gminy Ryn położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową łączącą miejscowości Giżycko i Kętrzyn w powiecie giżyckim, |
|
— |
gminy Braniewo i miasto Braniewo, Frombork, Lelkowo, Pieniężno, Płoskinia oraz część gminy Wilczęta położona na pólnoc od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim, |
|
— |
gmina Reszel, część gminy Kętrzyn położona na południe od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn biegnącej do granicy miasta Kętrzyn, na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 591 biegnącą od miasta Kętrzyn do północnej granicy gminy oraz na zachód i na południe od zachodniej i południowej granicy miasta Kętrzyn, miasto Kętrzyn i część gminy Korsze położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na wschód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim, |
|
— |
gminy Lubomino i Orneta w powiecie lidzbarskim, |
|
— |
gmina Nidzica w powiecie nidzickim, |
|
— |
gminy Dźwierzuty, Jedwabno, Pasym, Szczytno i miasto Szczytno i Świętajno w powiecie szczycieńskim, |
|
— |
powiat mrągowski, |
|
— |
gmina Zalewo w powiecie iławskim, |
w województwie podlaskim:
|
— |
gminy Rudka, Brańsk z miastem Brańsk, i część gminy Boćki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie bielskim, |
|
— |
powiat grajewski, |
|
— |
powiat moniecki, |
|
— |
powiat sejneński, |
|
— |
gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wiznaw powiecie łomżyńskim, |
|
— |
powiat miejski Łomża, |
|
— |
gminy Dziadkowice, Grodzisk, Mielnik, Nurzec-Stacja i Siemiatycze z miastem Siemiatycze w powiecie siemiatyckim, |
|
— |
gminy Białowieża, Czyże, Narew, Narewka, Hajnówka z miastem Hajnówka i część gminy Dubicze Cerkiewne położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1654B w powiecie hajnowskim, |
|
— |
gminy Klukowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty i Sokoły w powiecie wysokomazowieckim, |
|
— |
powiat kolneński z miastem Kolno, |
|
— |
gminy Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Michałowo, Supraśl, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady, Choroszcz i część gminy Poświętne położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 681 w powiecie białostockim, |
|
— |
powiat suwalski, |
|
— |
powiat miejski Suwałki, |
|
— |
powiat augustowski, |
|
— |
powiat sokólski, |
|
— |
powiat miejski Białystok, |
w województwie mazowieckim:
|
— |
powiat siedlecki, |
|
— |
powiat miejski Siedlce, |
|
— |
gminy Bielany, Ceranów, Kosów Lacki, Repki i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim, |
|
— |
powiat węgrowski, |
|
— |
powiat łosicki, |
|
— |
gminy Grudusk, Opinogóra Górna, Gołymin-Ośrodek i część gminy Glinojeck położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie ciechanowskim, |
|
— |
powiat sochaczewski, |
|
— |
gminy Policzna, Przyłęk, Tczów i Zwoleń w powiecie zwoleńskim, |
|
— |
gminy Garbatka – Letnisko, Gniewoszów i Sieciechów w powiecie kozienickim, |
|
— |
gmina Solec nad Wisłą w powiecie lipskim, |
|
— |
gminy Gózd, Jastrzębia, Jedlnia Letnisko, Pionki z miastem Pionki i część gminy Jedlińsk położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 w powiecie radomskim, |
|
— |
gminy Bodzanów, Bulkowo, Staroźreby, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim, |
|
— |
powiat nowodworski, |
|
— |
powiat płoński, |
|
— |
gminy Pokrzywnica, Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim, |
|
— |
powiat wołomiński, |
|
— |
część gminy Somianka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim, |
|
— |
gminy Borowie, Garwolin z miastem Garwolin, Górzno, Miastków Kościelny, Parysów, Pilawa, Trojanów, Żelechów, część gminy Wilga położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia do rzeki Wisły w powiecie garwolińskim, |
|
— |
gmina Boguty – Pianki w powiecie ostrowskim, |
|
— |
gminy Stupsk, Wiśniewo i część gminy Strzegowo położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie mławskim, |
|
— |
powiat otwocki, |
|
— |
powiat warszawski zachodni, |
|
— |
powiat legionowski, |
|
— |
powiat piaseczyński, |
|
— |
powiat pruszkowski, |
|
— |
gminy Belsk Duży, Goszczyn, Chynów, Grójec, Jasieniec, Pniewy i Warka w powiecie grójeckim, |
|
— |
powiat grodziski, |
|
— |
powiat żyrardowski, |
|
— |
gminy Białobrzegi, Promna i część gminy Stara Błotnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S7 w powiecie białobrzeskim, |
|
— |
powiat miejski Warszawa, |
w województwie lubelskim:
|
— |
powiat bialski, |
|
— |
powiat miejski Biała Podlaska, |
|
— |
gminy Aleksandrów, Biłgoraj z miastem Biłgoraj, Biszcza, Józefów, Księżpol, Łukowa, Obsza, Potok Górny i Tarnogród, część gminy Frampol położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74, część gminy Goraj położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835, część gminy Tereszpol położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 858, część gminy Turobin położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835 w powiecie biłgorajskim, |
|
— |
gminy Chrzanów, Godziszów, Janów Lubelski, Modliborzyce i Dzwola w powiecie janowskim, |
|
— |
powiat puławski, |
|
— |
powiat rycki, |
|
— |
gminy Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wola Mysłowska, Trzebieszów, Stanin, gmina wiejska Łuków i miasto Łuków w powiecie łukowskim, |
|
— |
gminy Bychawa, Jabłonna, Krzczonów, Garbów Strzyżewice, Wysokie i Zakrzew w powiecie lubelskim, |
|
— |
gminy Rybczewice i Piaski w powiecie świdnickim, |
|
— |
gmina Fajsławice, część gminy Żółkiewka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 i część gminy Łopiennik Górny położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim, |
|
— |
powiat hrubieszowski, |
|
— |
gminy Krynice, Rachanie, Tarnawatka, Łaszczów, Telatyn, Tyszowce i Ulhówek w powiecie tomaszowskim, |
|
— |
część gminy Wojsławice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wojsławice do południowej granicy gminy w powiecie chełmskim, |
|
— |
gmina Adamów, Miączyn, Sitno, Komarów-Osada, Krasnobród, Łabunie, Zamość, Grabowiec, część gminy Zwierzyniec położona na południowy-wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 858 i część gminy Skierbieszów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843 w powiecie zamojskim, |
|
— |
powiat miejski Zamość, |
|
— |
gminy Annopol, Dzierzkowice, Gościeradów i część gminy Urzędów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 833 w powiecie kraśnickim, |
|
— |
powiat opolski, |
w województwie podkarpackim:
|
— |
gminy Radomyśl nad Sanem i Zaklików w powiecie stalowowolskim, |
|
— |
gminy Horyniec-Zdrój, Cieszanów, Oleszyce i Stary Dzików w powiecie lubaczowskim, |
|
— |
gminy Adamówka i Sieniawa w powiecie przeworskim, |
|
— |
część gminy Wiązownica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 867 w powiecie jarosławskim, |
|
— |
gmina Kamień w powiecie rzeszowskim, |
|
— |
powiat leżajski, |
|
— |
powiat niżański, |
w województwie pomorskim:
|
— |
gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim, |
|
— |
gmina Stare Pole w powiecie malborskim, |
w województwie świętokrzyskim:
|
— |
gmina Tarłów i część gminy Ożarów polożona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim, |
w województwie lubuskim:
|
— |
gmina Sława w powiecie wschowskim, |
|
— |
gminy Bobrowice i Dąbie w powiecie krośnieńskim, |
|
— |
powiay nowosolski, |
|
— |
powiat zielonogórski, |
|
— |
powiat miejski Zielona Góra, |
|
— |
gmina Jasień, część gminy Lubsko połozona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 287 i część gminy wiejskiej Żary położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie żarskim; |
|
— |
gminy Brzeźnica, Niegosławice, część gminy Żagań położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12, część gminy Małomice położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 i część gminy Szprotawa położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie żagańskim, |
|
— |
część gminy Zbąszynek położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Szczaniec położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Świebodzin położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie świebodzińskim, |
w województwie dolnośląskim:
|
— |
gmina Kotla, Żukowice, część gminy wiejskiej Głogów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12, część miasta Głogów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie głogowskim, |
|
— |
gmina Gaworzyce w powiecie polkowickim. |
8. Slovakiet
Følgende områder i Slovakiet:
|
— |
in the district of Košice – okolie, the whole municipalities of Ďurkov, Kalša, Košický Klečenov, Nový Salaš, Rákoš, Ruskov, Skároš, Slančík, Slanec, Slanská Huta, Slanské Nové Mesto, Svinica and Trstené pri Hornáde. |
9. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
|
— |
Judeţul Bistrița-Năsăud. |
DEL III
1. Bulgarien
Følgende områder i Bulgarien:
|
— |
the whole region of Kardzhali, |
|
— |
the whole region of Blagoevgrad, |
|
— |
the whole region of Montana, |
|
— |
the whole region of Ruse, |
|
— |
the whole region of Razgrad, |
|
— |
the whole region of Silistra, |
|
— |
the whole region of Pleven, |
|
— |
the whole region of Vratza, |
|
— |
the whole region of Vidin, |
|
— |
the whole region of Targovishte, |
|
— |
the whole region of Lovech, |
|
— |
the whole region of Sofia city, |
|
— |
the whole region of Sofia Province, |
|
— |
in the region of Shumen:
|
|
— |
in the region of Varna:
|
|
— |
in the region of Veliko Tarnovo:
|
|
— |
in Burgas region:
|
2. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Simno, Krokialaukio ir Miroslavo seniūnijos, |
|
— |
Birštono savivaldybė, |
|
— |
Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Batniavos, Čekiškės, Ežerėlio, Kačerginės, Kulautuvos, Raudondvario, Ringaudų ir Zapyškio seniūnijos, Babtų seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1, Užliedžių seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio A1 ir Vilkijos apylinkių seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 1907, |
|
— |
Kazlų Rudos savivaldybė, |
|
— |
Marijampolės savivaldybė: Gudelių, Igliaukos, Sasnavos ir Šunskų seniūnijos, |
|
— |
Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Jiezno, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Prienų ir Šilavotos seniūnijos, |
|
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybės: Gižų ir Pilviškių seniūnijos. |
3. Polen
Følgende områder i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
— |
Gminy Bisztynek, Sępopol i Bartoszyce z miastem Bartoszyce w powiecie bartoszyckim, |
|
— |
gminy Kiwity i Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński w powiecie lidzbarskim, |
|
— |
gminy Srokowo, Barciany, część gminy Kętrzyn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn biegnącej do granicy miasta Kętrzyn oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 591 biegnącą od miasta Kętrzyn do północnej granicy gminy i część gminy Korsze położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy łączącą miejscowości Krelikiejmy i Sątoczno i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sątoczno, Sajna Wielka biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 590 w miejscowości Glitajny, a następnie na zachód od drogi nr 590 do skrzyżowania z drogą nr 592 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 592 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 590 w powiecie kętrzyńskim, |
|
— |
gmina Stare Juchy w powiecie ełckim, |
|
— |
część gminy Wilczęta położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim, |
|
— |
część gminy Morąg położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga, część gminy Małdyty położona na północny – wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od Olsztyna do Elbląga w powiecie ostródzkim, |
|
— |
gminy Godkowo i Pasłęk w powiecie elbląskim, |
|
— |
gminy Kowale Oleckie, Olecko i Świętajno w powiecie oleckim, |
|
— |
powiat węgorzewski, |
|
— |
gminy Kruklanki, Wydminy, Miłki, Giżycko z miastem Giżycko i część gminy Ryn położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Giżycko i Kętrzyn w powiecie giżyckim, |
|
— |
gminy Jeziorany, Kolno, Dywity, Dobre Miasto i część gminy Barczewo położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie olsztyńskim, |
w województwie podlaskim:
|
— |
gminy Orla, Wyszki, Bielsk Podlaski z miastem Bielsk Podlaski i część gminy Boćki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie bielskim, |
|
— |
gminy Łapy, Juchnowiec Kościelny, Suraż, Turośń Kościelna, część gminy Poświętne położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 681 w powiecie białostockim, |
|
— |
gminy Kleszczele, Czeremcha i część gminy Dubicze Cerkiewne położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 1654B w powiecie hajnowskim, |
|
— |
gminy Perlejewo, Drohiczyn i Milejczyce w powiecie siemiatyckim, |
|
— |
gmina Ciechanowiec w powiecie wysokomazowieckim, |
w województwie mazowieckim:
|
— |
gminy Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Sobolew i część gminy Wilga położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wilga biegnącą od wschodniej granicy gminy do ujścia dorzeki Wisły w powiecie garwolińskim, |
|
— |
powiat miński, |
|
— |
gminy Jabłonna Lacka, Sabnie i Sterdyń w powiecie sokołowskim, |
|
— |
gminy Ojrzeń, Sońsk, Regimin, Ciechanów z miastem Ciechanów i część gminy Glinojeck położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie ciechanowskim, |
|
— |
część gminy Strzegowo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 7 w powiecie mławskim, |
|
— |
gmina Nur w powiecie ostrowskim, |
|
— |
gminy Grabów nad Pilicą, Magnuszew, Głowaczów, Kozienice w powiecie kozienickim, |
|
— |
gmina Stromiec w powiecie białobrzeskim, |
w województwie lubelskim:
|
— |
gminy Bełżec, Jarczów, Lubycza Królewska, Susiec, Tomaszów Lubelski i miasto Tomaszów Lubelski w powiecie tomaszowskim, |
|
— |
gminy Białopole, Dubienka, Chełm, Leśniowice, Wierzbica, Sawin, Ruda Huta, Dorohusk, Kamień, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny, Siedliszcze, Żmudź i część gminy Wojsławice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Wojsławice do południowej granicy gminy w powiecie chełmskim, |
|
— |
powiat miejski Chełm, |
|
— |
gminy Izbica, Gorzków, Rudnik, Kraśniczyn, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Siennica Różana i część gminy Łopiennik Górny położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 17, część gminy Żółkiewka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 842 w powiecie krasnostawskim, |
|
— |
gmina Stary Zamość, Radecznica, Szczebrzeszyn, Sułów, Nielisz, część gminy Skierbieszów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 843, część gminy Zwierzyniec położona na północny-zachód od linii wyznaczonej przez droge nr 858 powiecie zamojskim, |
|
— |
część gminy Frampol położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74, część gminy Goraj położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835, część gminy Tereszpol położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 858, część gminy Turobin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 835 w powiecie biłgorajskim, |
|
— |
gminy Hanna, Hańsk, Wola Uhruska, Urszulin, Stary Brus, Wyryki i gmina wiejska Włodawa w powiecie włodawskim, |
|
— |
powiat łęczyński, |
|
— |
gmina Trawniki w powiecie świdnickim, |
|
— |
gminy Adamów, Krzywda, Serokomla, Wojcieszków w powiecie łukowskim, |
|
— |
powiat parczewski, |
|
— |
powiat radzyński, |
|
— |
powiat lubartowski, |
|
— |
gminy Głusk, Jastków, Niemce i Wólka w powiecie lubelskim, |
|
— |
gminy Mełgiew i miasto Świdnik w powiecie świdnickim, |
|
— |
powiat miejski Lublin, |
w województwie podkarpackim:
|
— |
gmina Narol w powiecie lubaczowskim. |
4. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
|
— |
Zona orașului București, |
|
— |
Județul Constanța, |
|
— |
Județul Satu Mare, |
|
— |
Județul Tulcea, |
|
— |
Județul Bacău, |
|
— |
Județul Bihor, |
|
— |
Județul Brăila, |
|
— |
Județul Buzău, |
|
— |
Județul Călărași, |
|
— |
Județul Dâmbovița, |
|
— |
Județul Galați, |
|
— |
Județul Giurgiu, |
|
— |
Județul Ialomița, |
|
— |
Județul Ilfov, |
|
— |
Județul Prahova, |
|
— |
Județul Sălaj, |
|
— |
Județul Vaslui, |
|
— |
Județul Vrancea, |
|
— |
Județul Teleorman, |
|
— |
Judeţul Mehedinţi, |
|
— |
Județul Gorj, |
|
— |
Județul Argeș, |
|
— |
Judeţul Olt, |
|
— |
Judeţul Dolj, |
|
— |
Județul Arad, |
|
— |
Județul Timiș, |
|
— |
Județul Covasna, |
|
— |
Județul Brașov, |
|
— |
Județul Botoșani, |
|
— |
Județul Vâlcea, |
|
— |
Județul Iași, |
|
— |
Județul Hunedoara, |
|
— |
Județul Alba, |
|
— |
Județul Sibiu, |
|
— |
Județul Caraș-Severin, |
|
— |
Județul Neamț, |
|
— |
Județul Harghita, |
|
— |
Județul Mureș |
|
— |
Județul Cluj, |
|
— |
Judeţului Maramureş. |
5. Slovakiet
Følgende områder i Slovakiet:
|
— |
the whole district of Trebisov, |
|
— |
in the district of Michalovce, the whole municipalities of the district not already included in Part I. |
DEL IV
Italien
Følgende områder i Italien:
|
— |
tutto il territorio della Sardegna. |
Berigtigelser
|
10.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/185 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/451 af 19. marts 2019 om harmoniserede standarder for byggevarer, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011
(Den Europæiske Unions Tidende L 77 af 20. marts 2019)
Side 82, bilag I, tabellen, fjerde kolonne ‘Dato for indtræden af sameksistensperioden (dd.mm.åååå.)’, nr. 1-6:
I stedet for:
»xx.yy.2019«
læses:
»20.3.2019«.
Side 82, bilag I, tabellen, femte kolonne ‘Dato for ophøret af sameksistensperioden (dd.mm.åååå.)’, nr. 3-6:
I stedet for:
»xx.yy.2020«
læses:
»20.3.2020«.