ISSN 1977-0871

Den Europæiske Unions

Tidende

C 82
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

62. årgang
4. marts 2019

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Den Europæiske Unions Domstol

2019/C 82/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

RETSLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2019/C 82/02

Sag C-415/18 P: Appel iværksat den 22. juni 2018 af CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 19. april 2018 i sag T-606/17, CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH mod Europa-Kommissionen

2

2019/C 82/03

Sag C-682/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 6. november 2018 — LF mod Google LLC, YouTube Inc., YouTube LLC og Google Germany GmbH

2

2019/C 82/04

Sag C-683/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 6. november 2018 — Elsevier Inc. mod Cyando AG

4

2019/C 82/05

Sag C-693/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juge d’instruction du tribunal de grande instance de Paris (Frankrig) den 29. oktober 2018 — Procureur de la République mod X

5

2019/C 82/06

Sag C-702/18 P: Appel iværksat den 9. november 2018 af Przedsiębiorstwo Produkcyjno-Handlowe Primart Marek Łukasiewicz til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. september 2018 i sag T-584/17 — Primart mod EUIPO

6

2019/C 82/07

Sag C-714/18 P: Appel iværksat den 14. november 2018 af ACTC GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 13. september 2018 i sag T-94/17 — ACTC mod EUIPO

8

2019/C 82/08

Sag C-715/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 15. november 2018 — Segler-Vereinigung Cuxhaven e.V. mod Finanzamt Cuxhaven

9

2019/C 82/09

Sag C-751/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 3. december 2018 — Totalmédia — Marketing Directo e Publicidade, S.A.mod Autoridade Tributária e Aduaneira

10

2019/C 82/10

Sag C-761/18 P: Appel iværksat den 3. december 2018 af Päivi Leino-Sandberg til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 20. september 2018 i sag T-421/17, Leino-Sandberg mod Parlamentet

10

2019/C 82/11

Sag C-766/18 P: Appel iværksat den 5. december 2018 af Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. september 2018 i sag T-328/17 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO

11

2019/C 82/12

Sag C-767/18 P: Appel iværksat den 5. december 2018 af Republikken Cypern til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. september 2018 i sag T-384/17 — Cypern mod EUIPO

12

2019/C 82/13

Sag C-776/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Erding (Tyskland) den 10. december 2018 — U.B. og T.V. mod Eurowings GmbH

13

2019/C 82/14

Sag C-801/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil supérieur de la Sécurité sociale (Luxembourg) den 19. december 2018 — EU mod Caisse pour l’avenir des enfants

14

2019/C 82/15

Sag C-802/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil supérieur de la Sécurité sociale (Luxembourg) den 19. december 2018 — Caisse pour l’avenir des enfants mod FV og GW

15

2019/C 82/16

Sag C-803/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 20. december 2018 — AAS BALTA mod UAB GRIFS AG

15

2019/C 82/17

Sag C-810/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd Trnava (Slovakiet) den 21. december 2018 — DHL Logistics (Slovakia) spol. s r.o. mod Finančné riaditeľstvo SR

16

2019/C 82/18

Sag C-817/18 P: Appel iværksat den 21. december 2018 af Vereniging tot Behoud van Natuurmonumenten in Nederland m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. oktober 2018 i sag T-79/16, Vereniging Gelijkberechtiging Grondbezitters m.fl. mod Kommissionen

17

2019/C 82/19

Sag C-828/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Paris (Frankrig) den 24. december 2018 — Trendsetteuse SARL mod DCA SARL

18

2019/C 82/20

Sag C-829/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Paris (Frankrig) den 27. december 2018 — Crédit Logement SA mod OE

18

2019/C 82/21

Sag C-833/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de l’entreprise de Liège (Belgien) den 31. december 2018 — SI og Brompton Bicycle Ltd mod Chedech / Get2Get

19

2019/C 82/22

Sag C-12/19 P: Appel iværksat den 7. januar 2019 af Mylène Troszczynski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 8. november 2018 i sag T-550/17, Troszczynski mod Parlamentet

20

2019/C 82/23

Sag C-38/19 P: Appel iværksat den 21. januar 2019 af Marion Le Pen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. november 2018 i sag T-161/17, Le Pen mod Parlamentet

21

 

Retten

2019/C 82/24

Sag T-167/13: Rettens dom af 13. december 2018 — Comune de Milano mod Kommissionen (Statsstøtte — groundhandlingydelser — SEA’s kapitaltilførsler til Sea Handling — afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf — begrebet støtte — tilregnelse til staten — kriteriet om den private investor — kontradiktionsprincippet — retten til forsvar — retten til en god forvaltning — berettiget forventning)

23

2019/C 82/25

Sag T-498/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Deutsche Umwelthilfe mod Kommissionen (Aktindsigt — dokumenter vedrørende en korrespondance mellem Kommissionen og virksomhederne eller bilproducenterne angående kølemidlet R1234yf, der anvendes i motorkøretøjer — ikke angivede dokumenter — nyt anbringende, der fremsættes under retsforhandlingerne — afvisning — foranstaltning til bevisoptagelse, hvorved fremlæggelse af de omtvistede dokumenter pålægges i henhold til procesreglementets artikel 104 — undtagelse til kontradiktionsprincippet — forordning (EF) nr. 1049/2001 — undtagelse vedrørende beskyttelsen af forretningsmæssige interesser — offentlighedens interesse i videregivelse — afvejning — forordning (EF) nr. 1367/2006 — artikel 6, stk. 1 — mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af miljømæssige oplysninger eller oplysninger vedrørende udledninger i miljøet — generel formodning — delvist afslag på aktindsigt — ufornødent at træffe afgørelse)

23

2019/C 82/26

Sag T-677/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Biogaran mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF — aftaler om at forsinke, eller endda hindre, markedsadgangen for generiske versioner af lægemidlet perindopril — et datterselskabs deltagelse i en overtrædelse, som moderselskabet har begået — ansvar for overtrædelsen — solidarisk ansvar — bødeloftet)

24

2019/C 82/27

Sag T-679/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Teva UK m.fl. mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — princippet om upartiskhed — høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål — aftale om forlig i tvister vedrørende patenter og eksklusivt køb — potentiel konkurrence — konkurrencebegrænsende formål — afvejning mellem konkurrenceret og patentret — betingelser for undtagelse efter artikel 101, stk. 3, TEUF — bøder)

25

2019/C 82/28

Sag T-680/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Lupin mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — aftale om forlig i tvister vedrørende patenter — aftale om erhvervelse af teknologi — konkurrencebegrænsende formål — afvejning mellem konkurrenceret og patentret — bøder)

26

2019/C 82/29

Sag T-682/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Mylan Laboratories og Mylan mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — aftale om forlig i tvister vedrørende patenter — potentiel konkurrence — konkurrencebegrænsende formål — afvejning mellem konkurrenceret og patentret — tilregnelse af ulovlig adfærd — bøder)

26

2019/C 82/30

Sag T-684/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Krka mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — aftale om forlig i tvister vedrørende patenter — licensaftale — aftale om erhvervelse af teknologi — konkurrencebegrænsende formål — konkurrencebegrænsende virkning — afvejning mellem konkurrenceret og patentret)

27

2019/C 82/31

Sag T-691/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Servier m.fl. mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — misbrug af dominerende stilling — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF — princippet om upartiskhed — høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål — adgang til effektive retsmidler — kort søgsmålsfrist henset til den anfægtede afgørelses længde — aftaler om forlig i tvister vedrørende patenter — licensaftaler — aftaler om erhvervelse af teknologi — eksklusiv købsaftale — potentiel konkurrence — konkurrencebegrænsende formål — konkurrencebegrænsende virkning — afvejning mellem konkurrenceret og patentret — kvalificering som særskilte lovovertrædelser eller en samlet overtrædelse — definition af det relevante marked i forhold til det pågældende lægemiddels molekyle — bøder — kumulation af bøder i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF — princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel — afsætningens værdi — regler for beregning i tilfælde af kumulation af overtrædelser på de samme markeder

28

2019/C 82/32

Sag T-701/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Niche Generics mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — aftale om forlig i tvister vedrørende patenter — administrativ procedure — beskyttelse af fortrolig kommunikation mellem advokaterne og deres klienter — potentiel konkurrence — konkurrencebegrænsende formål — objektiv nødvendighed af en begrænsning — afvejning mellem konkurrenceretten og patentretten — betingelser for undtagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF — bøder — loft på 10 % — tilregnelse af ulovlig adfærd)

29

2019/C 82/33

Sag T-705/14: Rettens dom af 12. december 2018 — Unichem Laboratories mod Kommissionen (Konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt — afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF — aftale om forlig i tvister vedrørende patenter — Kommissionens territoriale kompetence — tilregnelse af ulovlig adfærd — administrativ procedure — beskyttelse af fortrolig kommunikation mellem advokaterne og deres klienter — potentiel konkurrence — konkurrencebegrænsende formål — objektiv nødvendighed af en begrænsning — afvejning mellem konkurrenceret og patentret — betingelser for undtagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF — bøder)

30

2019/C 82/34

Sag T-827/14: Rettens dom af 13. december 2018 — Deutsche Telekom mod Kommissionen (Konkurrence — misbrug af dominerende stilling — det slovakiske marked for højhastighedstelekommunikationstjenester — tredjepartsvirksomheders adgang til abonnentledningerne hos den etablerede operatør på dette marked — afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 — samlet og vedvarende overtrædelse — begrebet misbrug — nægtelse af adgang — prispres — beregning af prispresset — kriteriet om lige så effektive konkurrenter — ret til forsvar — moderselskabet tilregnet ansvaret for den overtrædelse, som dets datterselskab har begået — moderselskabets afgørende indflydelse på dets datterselskabs forretningspolitik — bevisbyrde — bødeberegning — retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 — særskilt bøde, der udelukkende pålægges moderselskabet på grund af gentagelsestilfælde og anvendelsen af en multiplikationskoefficient for at opnå en afskrækkende virkning)

30

2019/C 82/35

Sag T-851/14: Rettens dom af 13. december 2018 — Slovak Telekom mod Kommissionen (Konkurrence — misbrug af dominerende stilling — det slovakiske marked for bredbåndsteletjenester — tredjepartsvirksomheders adgang til den etablerede operatørs abonnentledninger på dette marked — afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF og af EØS-aftalens artikel 54 — samlet og vedvarende overtrædelse — begrebet misbrug — nægtelse af adgang — avancepres — beregning af avancepres — kriteriet om en lige så effektiv konkurrent — ret til forsvar — tilregnelse til et moderselskab af ansvaret for en overtrædelse, som dets datterselskab har begået — moderselskabets bestemmende indflydelse på datterselskabets forretningspolitik — faktisk udøvelse — bevisbyrde — beregning af bødebeløbet — retningslinjerne fra 2006 for beregning af bøder)

32

2019/C 82/36

Sag T-111/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen (Statsstøtte — aftaler indgået af den blandede ejergruppe for lufthavnene i Charente med Ryanair og dettes datterselskab Airport Marketing Services — lufthavnstjenester — markedsføringstjenester — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt — begrebet statsstøtte — tilregnelse til staten — et handels- og industrikammer — fordel — kriteriet om den private investor — tilbagesøgning — artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder — retten til aktindsigt — retten til at blive hørt)

33

2019/C 82/37

Sag T-165/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen (Statsstøtte — aftaler indgået af handels- og industrikammeret i Pau-Béarn med Ryanair og dettes datterselskab Airport Marketing Services — lufthavnstjenester — markedsføringstjenester — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt — begrebet statsstøtte — tilregnelse til staten — et handels- og industrikammer — fordel — kriteriet om den private investor — tilbagesøgning — artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder — retten til aktindsigt — retten til at blive hørt)

34

2019/C 82/38

Sag T-284/15: Rettens dom af 13. december 2018 — AlzChem mod Kommissionen (Statsstøtte — kemisk industri — beslutning om videreførelse af driften af en virksomhed under konkursbehandlingen — afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte — annullationssøgsmål — individuelt berørt — formaliteten — begrebet statsstøtte — fordel — kriteriet om den private kreditor — tilregnelse til staten — begrundelsespligt)

34

2019/C 82/39

Sag T-558/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Iran Insurance mod Rådet (Ansvar uden for kontraktforhold — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran — indefrysning af midler — opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på lister over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger — økonomisk skade — ikke-økonomisk skade)

35

2019/C 82/40

Sag T-559/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Post Bank Iran mod Rådet (Ansvar uden for kontraktforhold — fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger over for Iran — indefrysning af midler — opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger — ikke-økonomisk skade)

36

2019/C 82/41

Sag T-591/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Transavia Airlines mod Kommissionen (Statsstøtte — kontrakt om lufthavnstjenester og om markedsføringstjenester — aftale indgået af handels- og industrikammeret i Pau-Béarn med Transavia — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt — begrebet statsstøtte — tilregnelse til staten — et handels- og industrikammer — fordel — kriteriet om den private investor — tilbagesøgning — artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder — retten til aktindsigt — retten til at blive hørt)

37

2019/C 82/42

Sag T-630/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen (Statsstøtte — offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Femern Bælt — individuel støtte — beslutning om ikke at gøre indsigelse — afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte, og støtten erklæres forenelig med det indre marked — begrebet statsstøtte — skade på konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne — betingelser for forenelighed — støtte, der skal fremme gennemførelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse — støttens nødvendighed — tilskyndende virkning — støttens proportionalitet — alvorlige vanskeligheder, som giver grund til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure — begrundelsespligt — meddelelse om statsstøtte, der skal fremme gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

37

2019/C 82/43

Sag T-631/15: Rettens dom af 13. december 2018 — Stena Line Scandinavia mod Kommissionen (Statsstøtte — offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Femern Bælt — individuel støtte — afgørelse om ikke at gøre indsigelse — afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte, og støtten erklæres forenelig med det indre marked — begrebet statsstøtte — skade på konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne — betingelser for forenelighed — støtte, der skal fremme gennemførelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse — støttens nødvendighed — tilskyndende virkning — støttens proportionalitet — alvorlige vanskeligheder, som giver grund til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure — begrundelsespligt — meddelelse om statsstøtte, der skal fremme gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse)

38

2019/C 82/44

Sag T-53/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen (Statsstøtte — aftaler indgået af handels- og industrikammeret i Nîmes-Uzès-Le Vigan med Ryanair og dettes datterselskab Airport Marketing Services — lufthavnstjenester — markedsføringstjenester — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt — begrebet statsstøtte — tilregnelse til staten — et handels- og industrikammer — fordel — kriteriet om den private investor — tilbagesøgning — artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder — retten til aktindsigt — retten til at blive hørt)

39

2019/C 82/45

Sag T-77/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport marketing Services mod Kommissionen (Statsstøtte — aftaler indgået mellem luftfartsselskabet Ryanair og dets datterselskab Airport Marketing Services — lufthavnstjenester — markedsføringstjenester — afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf — begrebet statsstøtte — fordel — kriteriet om private investorer — tilbagesøgning — selektivitet)

40

2019/C 82/46

Sag T-165/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen (Statsstøtte — aftaler indgået mellem luftfartselskabet Ryanair og dets datterselskab Airport Marketing Services — lufthavnstjenester — markedsføringstjenester — afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt — begrebet statsstøtte — fordel — kriteriet om den private investor — tilbagesøgning — artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — aktindsigt — retten til at blive hørt)

41

2019/C 82/47

Sag T-290/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Fruits de Ponent mod Kommissionen (Ansvar uden for kontraktforhold — landbrug — fersken- og nektarinmarkederne — forstyrrelser opstået i produktionsåret 2014 — russisk embargo — midlertidige, ekstraordinære støtteforanstaltninger til fordel for producenter — delegerede forordning (EU) nr. 913/2014 og (EU) nr. 923/2014 — retsregler, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder — pligt til at udvise omhu og princippet om god forvaltningsskik — tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse — årsagsforbindelse)

42

2019/C 82/48

Forenede sager T-339/16, T-352/19 og T-391/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen (Miljø — forordning (EU) 2016/646 — forurenende emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) — fastsættelse af værdier for emissioner af nitrogenoxider, der ikke må overskrides (NTE), i forbindelse med prøvninger ved faktisk kørsel (RDE) — annullationssag — en kommunal myndigheds beføjelser på miljøbeskyttelsesområdet til at begrænse visse køretøjers kørsel — umiddelbart berørt — antagelse til realitetsbehandling — Kommissionens manglende kompetence — overholdelse af trinhøjere retsregler — tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation — ansvar uden for kontraktforhold — erstatning for den hævdede skade på anseelse og omdømme)

42

2019/C 82/49

Sag T-530/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Schubert m.fl. mod Kommissionen (Personalesag — vederlag — årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte — forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 — tilpasning af løn og pensioner for 2011 og 2012 — begrundelsespligt — proportionalitet — berettiget forventning — regler om social dialog)

43

2019/C 82/50

Forenede sager T-543/16 og T-544/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Carpenito m.fl. mod Rådet (Personalesag — vederlag — årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte — forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 — tilpasning af løn og pensioner for 2011 og 2012 — begrundelsespligt — proportionalitet — berettiget forventning — regler om social dialog)

44

2019/C 82/51

Sag T-591/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Wahlström mod Frontex (Personalesag — midlertidigt ansatte — Frontex — ikke-forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt — Artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte — omsorgspligt — anvendelse af en annulleret bedømmelsesrapport — åbenbart urigtigt skøn — ansvar — omkostninger — billighed — artikel 135, stk. 1, i procesreglementet)

45

2019/C 82/52

Sag T-632/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Haeberlen mod ENISA (Personalesag — løn — årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte — forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 — tilpasninger af vederlag og pensioner for 2011 og 2012 — begrundelsespligt — proportionalitet — berettiget forventning — reglerne om social dialog)

46

2019/C 82/53

Sag T-672/16: Rettens dom af 13. december 2018 – C=Holdings mod EUIPO – Trademarkers (C=commodore) [EU-varemærker — fortabelsessag — international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret — figurmærket C=commodore — begæring om ugyldiggørelse af virkningerne af en international registrering — artikel 158, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 198, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) — artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] — ingen reel brug af visse af de i den internationale registrering omhandlede varer og tjenesteydelser — rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted]

47

2019/C 82/54

Sag T-689/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Pipiliagkas mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — placering — afgørelse med tilbagevirkende kraft — vedtægtens artikel 22a — myndighed, der ikke har kompetence — ansvar — erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab)

47

2019/C 82/55

Sag T-743/16 RENV: Rettens dom af 13. december 2018 — CX mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — disciplinærsanktion — fjernelse fra tjenesten — ret til forsvar — omsorgspligt — artikel 22, stk. 1, i bilag IX til tjenestemandsvedtægten — artikel 41 og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder — ansvar — reelt tab — årsagsforbindelse)

48

2019/C 82/56

Sag T-830/16: Rettens dom af 13. december 2018 — Monolith Frost mod EUIPO — Dovgan (PLOMBIR) [EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-ordmærket PLOMBIR — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001] — undersøgelse af de faktiske omstændigheder — artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001) — beviser, der fremlægges for første gang for Retten]

49

2019/C 82/57

Sag T-247/17: Rettens dom af 13. december 2018 — Azarov mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine — indefrysning af midler — liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer — opretholdelse af sagsøgerens navn på listen — ejendomsret — ret til at udøve en økonomisk aktivitet — åbenbart urigtigt skøn)

50

2019/C 82/58

Sag T-274/17: Rettens dom af 13. december 2018 — Monster Energy mod EUIPO — Bösel (MONSTER DIP) [EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om registrering af EU-figurmærket MONSTER DIP — ældre EU-ord og -figurmærker og ikke- registreret erhvervsmæssigt anvendt tegn, som alle indeholder ordbestanddelen monster — relative registreringshindringer — ingen risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] — ingen risiko for, at der vildledende antages at være en forbindelse — artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001) — ingen risiko for udvanding af det ældre renommerede varemærke — artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001)]

50

2019/C 82/59

Sag T-537/17: Rettens dom af 13. december 2018 — De Loecker mod EEAS (Personalesag — EEAS — midlertidigt ansatte — psykisk chikane — ansøgning om bistand — afslag på ansøgningen — ret til kontradiktion — ansvar)

51

2019/C 82/60

Sag T-609/17: Rettens dom af 12. december 2018 — Frankrig mod Kommissionen (EGFL — udgifter udelukket fra finansiering — udgifter afholdt af Frankrig — eksportrestitutioner for fjerkrækød — finansielle standardkorrektioner — forordning (EF) nr. 1290/2005 og (EU) nr. 1306/2013 — sund og sædvanlig handelskvalitet — kontrol — proportionalitet)

52

2019/C 82/61

Sag T-706/17: Rettens dom af 13. december 2018 — UP mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — alvorlig sygdom — ansøgning om lægeordineret nedsat arbejdstid — afslag på ansøgningen — princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap — ret til kontradiktion — princippet om god forvaltning — omsorgspligt — ansvar)

52

2019/C 82/62

Sag T-743/17: Rettens dom af 12. december 2018 — Bischoff mod EUIPO — Miroglio Fashion (CARACTÈRE) [EU-varemærker — ugyldighedssag — EU-ordmærket CARACTÈRE — absolutte registreringshindringer — manglende beskrivende karakter — fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001]]

53

2019/C 82/63

Sag T-821/17: Rettens dom af 12. december 2018 — Vitromed mod EUIPO — Vitromed Healthcare (VITROMED Germany) [EU-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EU-figurmærket VITROMED Germany — det ældre EU-ordmærke Vitromed — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]]

53

2019/C 82/64

Sag T-76/18: Rettens dom af 13. december 2018 — CN mod Parlamentet (Personalesag — akkrediterede parlamentariske assistenter — vedtægtens artikel 24 — ansøgning om bistand — vedtægtens artikel 12a — psykisk chikane — Det rådgivende udvalg om bekæmpelse og forebyggelse af mobning på arbejdspladsen, som behandler klager fra akkrediterede parlamentariske assistenter over medlemmer af Europa-Parlamentet — afgørelse om afslag på ansøgningen om bistand — ret til kontradiktion — kontradiktionsprincippet — afslag på fremsendelse af udtalelsen fra det rådgivende udvalg og af referaterne af afhøringen af vidner — den sagsøgte institutions afvisning af at efterkomme en foranstaltning til bevisoptagelse fra Retten)

54

2019/C 82/65

Sag T-83/18: Rettens dom af 13. december 2018 — CH mod Parlamentet (Personalesag — akkrediterede parlamentariske assistenter — vedtægtens artikel 24 — ansøgning om bistand — vedtægtens artikel 12a — psykisk chikane — det rådgivende udvalg vedrørende chikane og forebyggelse af chikane på arbejdspladsen, som behandler klager fra akkrediterede parlamentariske assistenter over medlemmer af Europa-Parlamentet — afgørelse om afslag på ansøgningen om bistand — ret til kontradiktion — kontradiktionsprincippet — afslag på fremsendelse af udtalelsen fra det rådgivende udvalg og af referatet af afhøringen af vidnerne — den sagsøgte institutions afvisning af at efterkomme en foranstaltning til sagens oplysning)

55

2019/C 82/66

Sag T-94/18: Rettens dom af 13. december 2018 — Multifit mod EUIPO (fit+fun) [EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket fit+fun — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) 2017/1001]

55

2019/C 82/67

Sag T-98/18: Rettens dom af 13. december 2018 — Multifit mod EUIPO (MULTIFIT) [EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket MULTIFIT — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]

56

2019/C 82/68

Sag T-102/18: Rettens dom af 13. december 2018 — Knauf mod EUIPO (upgrade your personality) (EU-varemærker — ansøgning om EU-ordmærket upgrade your personality — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — reklameslogan — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

56

2019/C 82/69

Sag T-745/18: Sag anlagt den 20. december 2018 — Covestro Deutschland mod Kommissionen

57

2019/C 82/70

Sag T-750/18: Sag anlagt den 21. december 2018 — Briois mod Parlamentet

58

2019/C 82/71

Sag T-758/18: Sag anlagt den 21. december 2018 — ABLV Bank mod SRB

59

2019/C 82/72

Sag T-2/19: Sag anlagt den 4. januar 2019 — Algebris (UK) og Anchorage Capital Group mod SRB

60

2019/C 82/73

Sag T-5/19: Sag anlagt den 4. januar 2019 — Clatronic International mod EUIPO (PROFI CARE)

61

2019/C 82/74

Sag T-19/19: Sag anlagt den 11. januar 2019 — Fastweb mod Kommissionen

61

2019/C 82/75

Sag T-20/19: Sag anlagt den 11. januar 2019 — Pablosky mod EUIPO — docPrice (mediFLEX easystep)

64

2019/C 82/76

Sag T-21/19: Sag anlagt den 11. januar 2019 — Pablosky mod EUIPO — docPrice (mediFLEX easystep)

64

2019/C 82/77

Sag T-22/19: Sag anlagt den 11. januar 2019 — Noguer Enríquez m.fl. mod Kommissionen

65

2019/C 82/78

Sag T-28/19: Sag anlagt den 15. januar 2019 — Karlovarské minerální vody mod EUIPO — Aguas de San Martín de Veri (VERITEA)

67

2019/C 82/79

Sag T-30/19: Sag anlagt den 15. januar 2019 — CRIA og CCCMC mod Kommissionen

67

2019/C 82/80

Sag T-37/19: Sag anlagt den 21. januar 2019 — Cimpress Schweiz mod EUIPO — Impress Media (CIMPRESS)

69

2019/C 82/81

Sag T-42/19: Sag anlagt den 23. januar 2019 — Volkswagen mod EUIPO (CROSS)

69

DA

 

På grund af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed kan enkelte af denne udgaves informationer ikke længere offentliggøres. Derfor er der offentliggjort en ny autentisk udgave.

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Den Europæiske Unions Domstol

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/1

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende

(2019/C 82/01)

Seneste offentliggørelse

EUT C 72 af 25.2.2019

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 65 af 18.2.2019

EUT C 54 af 11.2.2019

EUT C 44 af 4.2.2019

EUT C 35 af 28.1.2019

EUT C 25 af 21.1.2019

EUT C 16 af 14.1.2019

Teksterne er tilgængelige på:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Øvrige meddelelser

RETSLIGE PROCEDURER

Domstolen

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/2

Appel iværksat den 22. juni 2018 af CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 19. april 2018 i sag T-606/17, CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH mod Europa-Kommissionen

(Sag C-415/18 P)

(2019/C 82/02)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: CBA Spielapparate- und Restaurantbetriebs GmbH (ved Rechtsanwalt A. Schuster)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Den Europæiske Unions Domstol (Ottende Afdeling) har ved kendelse af 10. januar 2019 delvis afvist og delvis forkastet appellen samt truffet afgørelse om, at appellanten bærer sine egne omkostninger.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 6. november 2018 — LF mod Google LLC, YouTube Inc., YouTube LLC og Google Germany GmbH

(Sag C-682/18)

(2019/C 82/03)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: LF

Sagsøgte: Google LLC, YouTube Inc., YouTube LLC og Google Germany GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Foretager en operatør af en internetvideoplatform, på hvilken brugere stiller videoer med ophavsretligt beskyttet indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshaverens samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF (1), når

—

platformen giver operatøren reklameindtægter,

—

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren forinden ser eller kontrollerer den,

—

operatøren ifølge brugsbetingelserne får en global, ikke-eksklusiv og vederlagsfri licens til videoerne i hele videoens lagringsperiode,

—

operatøren i brugsbetingelserne og i forbindelse med uploadingen henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,

—

operatøren stiller hjælpemidler til rådighed, hvormed rettighedshaveren kan blokere krænkende videoer,

—

operatøren organiserer søgeresultaterne på platformen i form af ranglister og indholdskategorier og viser registrerede brugere en oversigt, der er indrettet efter disses tidligere sete videoer, og som indeholder videoer, der anbefales dem

for så vidt som operatøren ikke har noget specifikt kendskab til, at der er indhold tilgængeligt, som udgør en krænkelse af ophavsretten, eller operatøren — når denne har fået kendskab til dette indhold — omgående sletter det eller omgående blokerer adgangen hertil?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Falder den aktivitet, som operatøren af en internetvideoplatform udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF (2)?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Skal det konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige aktiviteter eller informationer?

4)

Endvidere, såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det foreneligt med artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF, hvis rettighedshaveren først kan få nedlagt forbud over for en tjenesteyder, hvis ydelse består i at oplagre information, som er lagt ind af en bruger, og som er blevet benyttet af en bruger til at krænke ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder, når der, efter at der er påpeget en klar krænkelse, på ny er sket en sådan krænkelse?

5)

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares benægtende:

Skal operatøren af en internetvideoplatform under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder anses for at være den krænkende part som omhandlet i artikel 11, første punktum, og artikel 13 i direktiv 2004/48/EF (3)?

6)

Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende:

Kan den forpligtelse, der påhviler en sådan krænkende part til at betale erstatning i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF, gøres afhængig af, at den krænkende part har handlet forsætligt både med hensyn til sin egen krænkelse og med hensyn til den krænkelse, som tredjemand har begået, og vidste eller med rimelighed burde vide, at brugere benytter platformen til konkrete krænkelser?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EFT 2000, L 178, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 6. november 2018 — Elsevier Inc. mod Cyando AG

(Sag C-683/18)

(2019/C 82/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Elsevier Inc.

Sagsøgt: Cyando AG

Præjudicielle spørgsmål

1)

a)

Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste, gennem hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF (1), når

—

uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser eller kontrollerer den,

—

operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,

—

driften af tjenesten giver operatøren indtægter,

—

tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har kendskab til, at også en betydelig mængde ophavsretskrænkende indhold, er tilgængelig (over 9 500 værker),

—

operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte indhold,

—

operatøren ved udformningen af det vederlag for downloading, som han betaler afhængigt af efterspørgslen, skaber et incitament til at uploade ophavsretligt beskyttet indhold, som brugere ellers kun kan få adgang til mod betaling

og

—

indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt øger sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til regnskab for krænkelser af ophavsretten?

b)

Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i et omfang svarende til 90-96 % af den samlede anvendelse?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Falder den aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF (2)?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Skal det konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige aktiviteter eller informationer?

4)

Endvidere, såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det foreneligt med artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF, hvis rettighedshaveren først kan få nedlagt forbud over for en tjenesteyder, hvis ydelse består i at oplagre information, som er lagt ind af en bruger, og som er blevet benyttet af en bruger til at krænke ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder, når der, efter at der er påpeget en klar krænkelse, på ny er sket en sådan krænkelse?

5)

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares benægtende:

Skal operatøren af en shared hosting tjeneste under de i det første spørgsmål beskrevne omstændigheder anses for at være den krænkende part som omhandlet i artikel 11, første punktum, og artikel 13 i direktiv 2004/48/EF (3)?

6)

Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende:

Kan den forpligtelse, der påhviler en sådan krænkende part til at betale erstatning i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF, gøres afhængig af, at den krænkende part har handlet forsætligt både med hensyn til sin egen krænkelse og med hensyn til den krænkelse, som tredjemand har begået, og vidste eller med rimelighed burde vide, at brugere benytter platformen til konkrete krænkelser?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT 2000, L 178, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45)

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juge d’instruction du tribunal de grande instance de Paris (Frankrig) den 29. oktober 2018 — Procureur de la République mod X

(Sag C-693/18)

(2019/C 82/05)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Juge d’instruction du tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Procureur de la République

Sagsøgte: X

Andre parter: Civile parter

Præjudicielle spørgsmål

1)   Fortolkning af begrebet anordning

1-1:

 Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007 (1), der definerer manipulationsanordning (defeat device)?

1-2:

 Kan et program, der er installeret i motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2)   Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1:

 Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«, som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat device)?

2-2:

 Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier, der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks. EGR-teknologien?

3)   Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat device)

3-1:

 Er en anordning, som registrerer alle parametre i tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr. 715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

3-2:

 Er denne manipulationsanordning (defeat device) i bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3:

 Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete tilfælde, når netop de forhold, hvorunder — når de registreres — emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske kørselsforhold?

4)   Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1:

 Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2:

 Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer eller opjusterer driften af en del af emissionsbegrænsningssystemet?

4-3:

 Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«, som kan begrunde tilstedeværelsen af en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a)?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171, s. 1).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/6

Appel iværksat den 9. november 2018 af Przedsiębiorstwo Produkcyjno-Handlowe »Primart« Marek Łukasiewicz til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 12. september 2018 i sag T-584/17 — Primart mod EUIPO

(Sag C-702/18 P)

(2019/C 82/06)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Przedsiębiorstwo Produkcyjno-Handlowe »Primart« Marek Łukasiewicz (ved radca prawny J. Skołuda)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Bolton Cile España, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom afsagt af Retten ophæves i sin helhed.

—

Afgørelse truffet den 22. juni 2017 af Fjerde Appelkammer (sag R 1933/2016-4) annulleres.

—

EUIPO og Bolton Cile España, SA tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Retten og for appelkammeret, og EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)

Retten begik en fejl i den appellerede dom ved anvendelsen af artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 (1) (nu artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001 (2)) og artikel 65 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 72 i forordning 2017/1001), idet den fastslog, at appellantens argumenter vedrørende det ældre varemærkes svage grad af særpræg i indsigelsessagen skulle forkastes, fordi de blev fremført første gang for Retten (præmis 87-90 i den appellerede dom).

a.

Retten skal tage stilling til kendsgerninger og argumenter, selv om de fremføres første gang for Retten, hvis appelkammeret ved EUIPO ex officio burde have taget dem i betragtning.

b.

Betydningen af en del af et varemærke på et EU-sprog er en velkendt kendsgerning og skal som sådan analyseres af kontoret ex officio. Argumenter herom skal derfor analyseres nøje af Retten, også ved at bedømme de argumenter, som fremføres første gang for den.

c.

Sagsøgeren i sagen for Retten har ret til at stille spørgsmålstegn ved den bedømmelse af velkendte kendsgerninger, som er foretaget af appelkammeret ved EUIPO, også ved at fremføre nye argumenter for Retten og underbygge disse argumenter med beviser.

d.

Ved ikke at bedømme kendsgerninger og argumenter, som kontoret skulle have taget i betragtning ex officio (herunder velkendte kendsgerninger vedrørende betydningen af de varemærker, som var genstand for indsigelsessagen) tilsidesatte Retten de almindelige procedureregler og nåede frem til en fejlagtig vurdering af spørgsmål, som var relevante i sagen ved appelkammeret.

2)

Hvis Retten har taget hensyn til den velkendte kendsgerning, at ordet »PRIMA« har en lovprisende betydning (som anført af indsigelsesafdelingen og appellanten) og betyder »første, førende/bedste, vigtigste, væsentligste«, burde den være nået frem til en anden konklusion vedrørende risikoen for forveksling af varemærket ES-2578815 »PRIMA« med varemærket EUTMA-013682299 »PRIMART MAREK ŁUKASIEWICZ«, idet den burde have fundet, at der ikke var risiko for forveksling af disse varemærker.

a.

De varemærker, som undersøges, er sammenfaldende hvad angår en bestanddel, som har en lav grad af særpræg, og som ikke har en selvstændig funktion i det anfægtede varemærke. Dette sammenholdt med en mellemhøj grad af visuel lighed, mangel på begrebsmæssig lighed og en lav grad af fonetisk lighed (eller endda mangel herpå) udelukker risikoen for forveksling af disse varemærker.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/8

Appel iværksat den 14. november 2018 af ACTC GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 13. september 2018 i sag T-94/17 — ACTC mod EUIPO

(Sag C-714/18 P)

(2019/C 82/07)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: ACTC GmbH (ved Rechtsanwältin V. Hoene, Rechtsanwalt D. Eickemeier og Rechtsanwältin S. Gantenbrink)

De andre parter i sagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Taiga AB

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom af 13. september 2018 i sag T-94/17 ophæves, og EUIPO’s afgørelse i sag R 693/2015-4 annulleres.

—

Subsidiært ophæves ovennævnte dom, og sagen hjemvises til Retten.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 42, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen i flere henseender ved at fastslå, at tegnene lignede hinanden og — som følge af den urigtige bedømmelse af bevis for brug — at varerne var af lignende art. Der foreligger ikke risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

1.

Retten fastslog med urette, at intervenienten havde opfyldt kravene til brug for alle varer i klasse 25, for hvilke det ældre varemærke er registreret. Kravene er kun opfyldt vedrørende varerne »beklædningsgenstande; yderbeklædning, undertøj, hovedbeklædning, handsker; bælter og sokker; alle ovennævnte varer til brug alene som særligt vejrfast udendørs tøj til beskyttelse mod vejrforhold med kulde, vind og/eller regn; kedeldragter«. I modsætning til, hvad Retten fastslog, er dette en selvstændig underkategori af varer i klasse 25, således at der kun var blevet fremlagt bevis for brug for disse varer i klasse 25.

2.

Som følge af den urigtige bedømmelse af brugskravene nåede Retten med urette frem til den konklusion, at varerne »beklædningsgenstande« og »hovedbeklædning«, som er angivet i listen for begge varemærker, var identiske.

3.

Retten fastslog fejlagtigt, at det var med rette, at appelkammeret havde fundet, at de omhandlede tegn lignede hinanden i visuel henseende, eftersom de omhandlede tegn havde samme længde og havde fire bogstaver til fælles. Retten behandlede ikke appellantens argumenter om den usædvanlige sammensætning af det omtvistede varemærke (asymmetriske konsonanter og den usædvanlige stavning »igh«) og betydningen for visuel lighed. Gennemsnitsforbrugeren opfatter naturligvis et varemærke som en helhed. Den usædvanlige sammensætning af det omtvistede varemærke har imidlertid stor indvirkning på det helhedsindtryk, som varemærket giver, hvilket Retten ikke tog hensyn til.

4.

Retten fastslog også fejlagtigt, at de omhandlede varemærker var fonetisk identiske, fordi appellanten ikke havde fremlagt dokumentation for, at lyden af de første stavelser »ti« og »TAI« ikke var identisk for den engelsktalende kundekreds, og at der ikke var noget, som kunne adskille udtalen af de omhandlede tegn fra hinanden. Det forholder sig tværtimod sådan, at Retten uden dokumentation og med urette antog, at bogstavrækken »ti« altid udtales »tai«. Der er intet bevis for denne bedømmelse. Ordet »ti« eksisterer ikke i det engelske sprog. Bogstavrækken udtales derfor altid alene i overensstemmelse med de sproglige regler, som gælder for det pågældende ord. Vi kan gå ud fra som givet, at der findes utallige ord, hvori bogstavrækken »ti« ikke udtales som »tai«, såsom »trick«, »ticket«, »till«, »timbal«, »timberland«, »tin«, »tincture«, »tinder«, »tip«, »trigger« og mange flere lige som også det omtvistede varemærke »tigha«. I den berømte engelske børnebog Peter Plys er en af hovedpersonerne et dyr, der [på engelsk] hedder »Tigger«, som udtales [tɪɡə]. Alle steder, hvor vokalen efter »ti« udtales kort, forekommer udtalen »tai« således ikke. Dette anførte appellanten fra starten. Hverken EUIPO eller intervenienten førte bevis for det modsatte. Det påhvilede derfor ikke appellanten at bevise det åbenlyse.

5.

Retten fastslog med urette, at appellanten ikke havde godtgjort, at TAIGA har en klar og specifik betydning for den relevante kundekreds (forbrugere i EU) som helhed. Dette er ikke korrekt. Appellanten anførte uimodsagt, at TAIGA er et leksikalt kendt ord i det franske sprog. Det må være uomtvistet og retterne bekendt, at Frankrig ligger i Sydeuropa. På grund af den uomtvistelige størrelse af TAIGA som landskab og dets betydning for verden som helhed indgår TAIGA (særligt sammen med udtrykket TUNDRA) i den almene uddannelse i og uden for Europa.

6.

Foruden dette er det ifølge Rettens praksis tilstrækkeligt, at et udtryk forstås i en del af Den Europæiske Union, som for eksempel den italiensktalende kundekreds. Her anerkendte Retten, at der var begrebsmæssig ulighed mellem »Granini« og »Panini«, fordi »Granini« ikke har nogen betydning, hvorimod »Panini« betyder en italiensk sandwich.

7.

I dom af 14. oktober 2003, T-292/01, præmis 54, BASS, som Retten henviste til, er der ikke en eneste angivelse af, at det pågældende ord skal forstås i hele Den Europæiske Union. Det skal derfor påpeges, at Rettens bedømmelse ikke har støtte i retspraksis vedrørende BASS-dommen. Det var korrekt, at retten fastslog, at en stor del af den relevante kundekreds i Europa kender og forstår udtrykket TAIGA.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 15. november 2018 — Segler-Vereinigung Cuxhaven e.V. mod Finanzamt Cuxhaven

(Sag C-715/18)

(2019/C 82/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Segler-Vereinigung Cuxhaven e.V.

Sagsøgt: Finanzamt Cuxhaven

Præjudicielt spørgsmål

Omfatter de nedsatte satser for udlejning af pladser på campingpladser og pladser til beboelsesvogne i henhold til artikel 98, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) sammenholdt med momsdirektivets bilag III, nr. 12), også udlejning af bådpladser?

(1)  EUT 2006, L 347, s. 1.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) (Portugal) den 3. december 2018 — Totalmédia — Marketing Directo e Publicidade, S.A.mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-751/18)

(2019/C 82/09)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Totalmédia — Marketing Directo e Publicidade, S.A.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 23, stk. 1, litra c), i lov om selskabsskat, i den affattelse, der var gældende i 2013, forenelig med EU-retten, hvis de fortolkes således, at renter og øvrige finansielle udgifter betalt i forbindelse med lån, som er optaget hos tredjemand eller forbundne selskaber (som det overtagne selskab kunne have fradraget, såfremt fusionen ikke havde fundet sted) for at erhverve det overtagende datterselskabs kapital, og som er blevet overført som følge af fusionen, ophører med at kunne fradrages i det overtagende selskabs indtægter efter en omvendt fusion? Kan det navnlig fastslås, at den manglende mulighed for at fradrage de finansielle udgifter udgør en hindring eller en begrænsning for de fusioner, der er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2009/133/EF (1), som både tilsidesætter direktivets principper og formål samt dets artikel 4?

2)

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares således, at udelukkelsen af muligheden for at fradrage de finansielle udgifter er forenelig med direktivet, berøres dette svar da af den omstændighed, at den skattemæssige korrektion ikke er sket i overensstemmelse med bestemmelsen om forebyggelse af misbrug, der er fastlagt i direktivet (artikel 15), eller den nationale lovgivning, der gennemfører denne bestemmelse (artikel 73, stk. 10, i lov om selskabsskat), men derimod i henhold til en anden bestemmelse i national ret (artikel 23 i lov om selskabsskat)?

(1)  Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.10.2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater (EUT L 310, s. 34).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/10

Appel iværksat den 3. december 2018 af Päivi Leino-Sandberg til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 20. september 2018 i sag T-421/17, Leino-Sandberg mod Parlamentet

(Sag C-761/18 P)

(2019/C 82/10)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Päivi Leino-Sandberg (ved advocaat O.W. Brouwer og Rechtsanwalt S. Schubert)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag T-421/17 ophæves.

—

Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv at træffe endelig afgørelse i sagen.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af eventuelle intervenerende parter afholdte sagsomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første appelanbringende: Den appellerede kendelse er behæftet med retlige fejl, for så vidt som det fastslås, at sagen er blevet uden genstand, og at det derfor er ufornødent at træffe afgørelse. Appellanten har gjort gældende, at det var med urette, at det retlige kriterium, som er fastsat i dommen i sagen ClientEarth mod Kommissionen (C-57/16 P, EU:C:2018:660), og hvorefter Retten burde have fastslået, at sagen havde bevaret sin genstand, eftersom Europa-Parlamentet ikke havde trukket den omtvistede afgørelse tilbage, ikke blev anvendt i den appellerede kendelse.

Andet appelanbringende: Den appellerede kendelse er behæftet med retlige og proceduremæssige fejl, for så vidt som det fastslås, at søgsmålsinteressen er ophørt. Appellanten gør gældende, at det retlige kriterium, som er fastsat i retspraksis, herunder i dom C-57/16 P, hvorefter Retten burde have fastslået, at ulovligheden uafhængigt af de særlige omstændigheder i sagen vil kunne gentage sig i fremtiden, blev anvendt urigtigt i den appellerede kendelse, og at søgsmålsinteressen derfor fortsat bestod.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/11

Appel iværksat den 5. december 2018 af Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. september 2018 i sag T-328/17 — Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod EUIPO

(Sag C-766/18 P)

(2019/C 82/11)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi (ved S. Malynicz, QC, barrister S. Baran og solicitor V. Marsland)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og M. J. Dairies EOOD

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Appellen til prøvelse af Rettens dom i sag T-328/17, Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus named Halloumi mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), EU:T:2018:594, antages til realitetsbehandling, og der gives medhold i appellantens påstand om annullation.

—

EUIPO og intervenienten tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale de af appellanten afholdte omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Retten begik en fejl, da den undlod at tildele kollektivmærket HALLOUMI dets rette status og beskyttelse, som EU-varemærkeforordningen kræver for sådanne kollektivmærker, og den tilsidesatte derved EU-varemærkeforordningens artikel 74.

2.

Retten begik navnlig en fejl, idet den i strid med EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 74 anvendte en fuldstændig uforandret tilgang til bedømmelsen af kollektivmærket HALLOUMI’s fornødne særpræg.

3.

Retten foretog en ukorrekt fortolkning af Domstolens afgørelse i de forenede sager C-673/15 P-C-676/15 P, The Tea Board mod EUIPO (»Tea Board«), og Domstolens begrundede kendelse i sag C-392/12 P, Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of Cyprus Named Halloumi mod KHIM (»HELLIM«), og anvendte virkningen af disse afgørelser forkert, og undlod at følge dommen i sag C-196/11 P, Formula One Licensing mod KHIM, EU:C:2012:314 (»F1«) korrekt.

4.

Retten undlod med urette at hjemvise sagen til appelkamrene til fornyet behandling i lyset af dens konstatering af, at Fjerde Appelkammer — selv efter Rettens opfattelse — havde begået mindst to fejl ved dets vurdering af risikoen for forveksling. Ved at gøre dette tilsidesatte Retten EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og/eller artikel 72, stk. 2.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/12

Appel iværksat den 5. december 2018 af Republikken Cypern til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 25. september 2018 i sag T-384/17 — Cypern mod EUIPO

(Sag C-767/18 P)

(2019/C 82/12)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Republikken Cypern (ved S. Malynicz, QC, barrister S. Baran og solicitor V. Marsland)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og M. J. Dairies EOOD

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Appellen til prøvelse af Rettens dom i sag T-384/17, Republikken Cypern mod EUIPO, EU:T:2018:593, antages til realitetsbehandling, og der gives medhold i annullationspåstanden.

—

EUIPO og intervenienten tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale de af appellanten afholdte omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Retten begik en fejl, da den fastslog, at det var med rette, at appelkammeret overførte konklusionerne fra Rettens tidligere domme i sagerne HELLIM og XAΛΛOYMI og HALLOUMI til den foreliggende sag. Disse sager vedrørte ikke certificeringsmærker, men andre former for varemærker, nemlig henholdsvis kollektivmærker og almindelige EU-varemærker. Sådanne varemærkers væsentligste funktion er at tjene som angivelse af varernes handelsmæssige oprindelse (en flerhed af handlende, der er forbundet ved medlemskab af en forening i tilfælde af et kollektivmærke). Certificeringsmærker har derimod ikke som væsentligste funktion at angive oprindelse, men derimod at adskille en klasse af varer, nemlig varer, som er certificerede, idet de faktisk opfylder, og der er givet tilladelse til at de produceres under, de regler, der gælder for tilladt anvendelse af HALLOUMI certificeringsmærket. Endvidere var den relevante kundekreds i disse tidligere domme fra Retten forskellig fra den relevante kundekreds i denne sag.

2.

Retten fandt med urette, at et ældre nationalt varemærke — det nationale certificeringsmærke i denne sag — fuldstændigt savnede fornødent særpræg til at adskille varer, der var certificerede, fra varer, der ikke var det, idet den med urette fandt, at varemærket var beskrivende, idet den med urette skadede den nationale beskyttelse af det nationale varemærke, og idet den med urette rejste tvivl om gyldigheden af dette varemærke i EUIPO indsigelsesprocedurer.

3.

Retten begik en fejl ved sammenligningen af varemærkerne og bedømmelsen af risikoen for forveksling. Den behandlede med urette disse spørgsmål, som om det ældre varemærke var et varemærke, der angav oprindelse, snarere end et certificeringsmærke. Den undlod at tillægge det ældre varemærke noget fornødent særpræg som certificeringsmærke, dvs. som egnet til at adskille varer, der faktisk opfyldte certificeringsmærkets normer, og som faktisk blev fremstillet af de producenter, der havde tilladelse fra indehaveren af certificeringsmærket. Den tog heller ikke hensyn til, hvorledes certificeringsmærker typisk anvendes (nemlig uvægerligt sammen med et navn, varemærke eller logo med særpræg). Den tog ikke hensyn til meningen med og betydningen af det omtvistede EU-varemærke, idet den navnlig ikke tog hensyn til, om elementet »HALLOUMI« havde selvstændigt særpræg i det ældre varemærke som et tegn, der i strid med virkeligheden angiver, at de varer, som er omfattet af det omtvistede EU-varemærke, var certificerede.

4.

Retten undlod at tage hensyn til nationale bestemmelser og retspraksis vedrørende nationale certificeringsmærkers rækkevidde og virkning. Betingelserne og fremgangsmåden i medlemsstaternes lovgivninger om certificeringsmærker er ikke blevet harmoniseret ved varemærkedirektiverne 89/104 (1) og 2008/95 (2), men EU-varemærkeforordningen bestemmer, at sådanne nationale varemærker kan udgøre grundlaget for ældre rettigheder, som er til hinder for registrering af EU-varemærker. Sådanne rettigheder skal vurderes i lyset af national retspraksis og nationale bestemmelser, analogt med de forskellige nationale rettigheder som omhandles i EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 4 (som heller ikke er harmoniserede og som er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat hvad angår deres karakter, rækkevidde og virkning).

(1)  Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989, L 40, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2008, L 299, s. 25).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Erding (Tyskland) den 10. december 2018 — U.B. og T.V. mod Eurowings GmbH

(Sag C-776/18)

(2019/C 82/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Erding

Parter i hovedsagen

Sagsøger: U.B. og T.V.

Sagsøgt: Eurowings GmbH

Præjudicielt spørgsmål

Skal det i tilfælde af en aflysning som omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) 261/2004 (1) lægges til grund, at der foreligger et tilbud om omlægning af rejsen, som gør det muligt for passagererne at ankomme til det endelige bestemmelsessted senest to timer efter det planlagte ankomsttidspunkt, også i tilfælde, hvor omlægningen af rejsen gennemføres til en anden lufthavn end den, der er nævnt i reservationsbekræftelsen, når denne ligger i samme region?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil supérieur de la Sécurité sociale (Luxembourg) den 19. december 2018 — EU mod Caisse pour l’avenir des enfants

(Sag C-801/18)

(2019/C 82/14)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil supérieur de la Sécurité sociale

Parter i hovedsagen

Appellant: EU

Indstævnt: Caisse pour l’avenir des enfants

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er de kompetente socialsikringsmyndigheder i én medlemsstat (i den foreliggende sag Caisse pour l’avenir des enfants i Luxembourg) i overensstemmelse med de fællesskabsretlige forpligtelser, som påhviler dem i medfør af artikel 45 TEUF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (1) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2), navnlig artikel 4, forpligtede til at udbetale familieydelser til en statsborger i en anden medlemsstat, når disse kompetente myndigheder i en situation, hvor betingelserne for tildeling af de nævnte ydelser er de samme, anerkender sine egne statsborgeres og bosiddendes ret til familieydelser i henhold til en bilateral international overenskomst indgået mellem den første medlemsstat (Luxembourg) og tredjelandet (Brasilien)?

2)

Kan den kompetente myndighed vedrørende social sikring og nærmere bestemt vedrørende familieydelser — i den foreliggende sag Caisse pour l’avenir des enfants, som er den nationale familieydelsesmyndighed i Storhertugdømmet Luxembourg — i bekræftende fald, og såfremt princippet ifølge førnævnte retspraksis i Gottardo-sagen (3) udvides til at omfatte familieydelser, gøre en objektiv begrundelse baseret på hensynet til de uhyre tunge økonomiske og administrative byrder, som den berørte forvaltning skal bære, gældende som begrundelse for forskelsbehandling mellem statsborgere fra de lande, der er aftaleparter (i den berørte bilaterale overenskomst), og andre statsborgere fra Den Europæiske Unions medlemsstater?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77).

(2)  EUT L 166, s. 1.

(3)  Dom af 15.1.2002, Gottardo (C-55/00, EU:C:2002:16).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil supérieur de la Sécurité sociale (Luxembourg) den 19. december 2018 — Caisse pour l’avenir des enfants mod FV og GW

(Sag C-802/18)

(2019/C 82/15)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil supérieur de la Sécurité sociale

Parter i hovedsagen

Appellant: Caisse pour l’avenir des enfants

Indstævnte: FV og GW

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den luxembourgske familieydelse, der tildeles i henhold til artikel 269 og 270 i lov om social sikring, sidestilles med en social fordel i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (1)?

2)

I tilfælde af sidestilling er den definition af familiemedlem, der i medfør af artikel 1, litra i), i forordning nr. 883/2004 (2) finder anvendelse, til hinder for den bredere definition af familiemedlem i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (3), idet sidstnævnte udelukker enhver selvbestemmelse for medlemsstatens vedkommende med hensyn til at definere familiemedlem i strid med, hvad der er fastlagt i samordningsforordningen, og subsidiært udelukker begrebet væsentligste forsørger i enhver betydning. Skal definitionen af familiemedlem, i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, litra i), i forordning nr. 883/2004 følgelig foretrækkes i lyset af sin specifikke karakter i forbindelse med en samordning af socialsikringsordninger, og bevarer medlemsstaten navnlig sin kompetence til at definere de familiemedlemmer, der udløser ret til familieydelsen?

3)

Kan udelukkelsen af ægtefællens barn fra definitionen af familiemedlem i tilfælde af anvendelse af artikel 2, nr. 2) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF på familieydelser og nærmere bestemt den luxembourgske familieydelse anses for at være en indirekte forskelsbehandling begrundet i medlemsstatens nationale målsætning om at knæsætte barnets personlige ret og nødvendigheden af at beskytte beskæftigelsesmedlemsstatens forvaltning, mens udvidelsen af personkredsen på anvendelsesområdet udgør en urimelig byrde for det luxembourgske familieydelsessystem, som bl.a. eksporterer op mod 48 % af sine familieydelser?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.4.2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 20. december 2018 — AAS »BALTA« mod UAB »GRIFS AG«

(Sag C-803/18)

(2019/C 82/16)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Appellant i kassationssagen (sagsøgte i første instans): AAS »BALTA«

Indstævnte i kassationssagen (sagsøger i første instans): UAB »GRIFS AG«

Præjudicielt/Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at i forbindelse med forsikringsaftaler, der dækker store risici, kan en aftale om værneting i forsikringsaftalen, der er indgået mellem forsikringstageren og forsikringsgiveren, gøres gældende over for en person, der er forsikret i henhold til denne aftale, som ikke udtrykkeligt har underskrevet denne værnetingsaftale, og som har sit sædvanlige opholdssted eller hjemsted i en anden medlemsstat end forsikringstageren og forsikringsgiveren?

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský súd Trnava (Slovakiet) den 21. december 2018 — DHL Logistics (Slovakia) spol. s r.o. mod Finančné riaditeľstvo SR

(Sag C-810/18)

(2019/C 82/17)

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Krajský súd Trnava

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DHL Logistics (Slovakia), spol. s r.o.

Sagsøgt: Finančné riaditeľstvo SR

Præjudicielt spørgsmål

Skal underposition 8525 80 91 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) af 23. juni 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, således som den fremgår af de forklarende bemærkninger, der i 2011 er offentliggjort i henhold til denne forordning (2) (Kommissionens meddelelse 2011/C 137/01), fortolkes således, at varer såsom de digitale videokameraer, der er genstand for den foreliggende sag, kan tariferes i denne underposition, selv om de kun kan optage og lagre video med en opløsning, der er mindre end 800 × 600 pixels, nærmere bestemt 720 x 576 pixels, og deres anden funktion — optagelse og lagring af stillbilleder — er begrænset til en opløsning, der er mindre end 1 600 x 1 200 pixels (megapixels)?

(1)  EFT 1987, L 256, s. 1.

(2)  EUT 2011, C 137, s. 1.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/17

Appel iværksat den 21. december 2018 af Vereniging tot Behoud van Natuurmonumenten in Nederland m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. oktober 2018 i sag T-79/16, Vereniging Gelijkberechtiging Grondbezitters m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-817/18 P)

(2019/C 82/18)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellanter: Vereniging tot Behoud van Natuurmonumenten in Nederland, Stichting Het Groninger Landschap, It Fryske Gea, Stichting Het Drentse Landschap, Stichting Het Overijssels Landschap, Stichting Het Geldersch Landschap, Stichting Flevo-Landschap, Stichting Het Utrechts Landschap, Stichting Landschap Noord-Holland, Stichting Het Zuid-Hollands Landschap, Stichting Het Zeeuwse Landschap, Stichting Het Noordbrabants Landschap og Stichting Het Limburgs Landschap (ved advokaterne P. Kuypers og M. de Wit)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Vereniging Gelijkberechtiging Grondbezitters, Exploitatiemaatschappij De Berghaaf BV, Stichting Het Nationale Park De Hoge Veluwe, BV Landgoed Den Alerdinck II, Landgoed Ampsen BV, Pallandt van Keppel Stichting, Landgoed Kasteel Keppel BV, Baron van Lynden, Stichting het Lijndensche Fonds voor Kerk en Zending, Landgoed Welna BV, Landgoed »Huis te Maarn« BV, Vicariestichting De Vijf Capellarijen / Ambachtsheerlijkheid Kloetinge, Maatschappij tot Exploitatie van het Landgoed Tongeren onder Epe BV, Landgoed Anderstein NV, Landgoed Bekspring BV, Landgoed Nijenhuis en Westerflier BV, Landgoed Caprera BV, Landgoed Schapenduinen BV, Stichting Schapenduinen og Landgoed de Noetselenberg BV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom (der er afsagt i sag T-79/16) ophæves.

—

VGG tilpligtes at betale sagsomkostningerne i såvel første instans som i appelsagen.

—

Subsidiært, såfremt sagen hjemvisses til Retten, udsættes afgørelsen om sagsomkostningerne i såvel første instans som i appelsagen til den endelig dom.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første anbringende: Retten antog retligt ukorrekt VGG’s søgsmål til realitetsbehandling

Retten gennemførte på en ukorrekt måde den prøvelse, som VGG skulle bestå for at kunne anses for berørt, idet der skal foreligge et konkurrenceforhold mellem VGG og appellanterne. Den ydede støtte skal konkret true VGG’s situation og fordreje det omhandlede konkurrenceforhold.

Retten baserede VGG’s og dennes medlemmers søgsmålskompetence direkte på søgsmålskompetencen for Stichting Het Nationale Park De Hoge Veluwe, der er eneste tilbageværende appelindstævnte fra 2008.

Herved fastslog Retten imidlertid ikke, eller fastslog ikke tilstrækkeligt omfang, i forbindelse med hvilke aktiviteter appellanterne og Stichting Het Nationale Park De Hoge Veluwe konkret befandt sig i et konkurrenceforhold. Retten lagde således med urette til grund, at der består et konkurrenceforhold mellem appellanterne og Stichting Het Nationale Park De Hoge Veluwe.

Retten nåede derfor på grund af sin antagelse om, at der foreligger et konkurrenceforhold, ukorrekt til den konklusion, at støtten konkret havde indvirket på og fordrejet VGG-medlemmernes konkurrenceevne.

Retten burde ikke på grundlag af bedømmelsen af Stichting Het Nationale Park De Hoge Veluwes søgsmålskompetence være kommet til den konklusion, at VGG’s søgsmål kunne antages til realitetsbehandling.

Andet anbringende: Retten lagde med urette til grund, at der forelå »alvorlige vanskeligheder«

Retten lagde med urette til grund, at der forelå en overtrædelse af de i artikel 108, stk. 2, TEUF fastsatte proceduremæssige garantier. Rettens antagelse om, at Kommissionen ved bedømmelsen af, om PNB-ordningen (Regeling bijdragen Particuliere Terreinbeherende Natuurbeschermingsorganisaties, ordning om bidrag fra private naturplejende naturbeskyttelsesorganisationer) er forenelig med lovgivningen om støtte, havde haft »alvorlige vanskeligheder«, udgør en retlig fejl.

Den i afgørelsen foretagne kvalifikation af tjenesteydelserne af almindelig økonomisk interesse som »atypisk« og »omfattende« tyder ikke på alvorlige vanskeligheder, og fraværet af en særskilt regnskabsførelse udgør ikke noget indicium for alvorlige vanskeligheder, og der savnedes heller ikke en beskyttelsesmekanisme med henblik på at undgå overkompensering.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de commerce de Paris (Frankrig) den 24. december 2018 — Trendsetteuse SARL mod DCA SARL

(Sag C-828/18)

(2019/C 82/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de commerce de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Trendsetteuse SARL

Sagsøgt: DCA SARL

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 (1) fortolkes således, at en selvstændig mellemmand, som ikke har beføjelse til at ændre aftalepriserne og -vilkårene for agenturgiveren, ikke er ansvarlig for formidling som omhandlet i denne artikel og derfor ikke har status som handelsagent i henhold til det ovennævnte direktiv?

(1)  Rådets direktiv 86/653/EØF af 18.12.1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Paris (Frankrig) den 27. december 2018 — Crédit Logement SA mod OE

(Sag C-829/18)

(2019/C 82/20)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Crédit Logement SA

Sagsøgt: OE

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal direktiv 93/13 EØF af 5. april 1993 (1) og princippet om den effektive virkning af [EU-]retten fortolkes således, at det er til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret, der forbyder retten at prøve den urimelige karakter af et vilkår i en kontrakt indgået med en erhvervsdrivende, når en erhvervsdrivende som kautionist for kontraktens gennemførelse har underrettet debitor, som er en forbruger, om, at han vil foretage betalingen, og nævnte debitor ikke har underrettet ham om de indsigelser, der skal gøres gældende?

2)

Vil en bemærkning i selve kontrakten om, at kursrisikoen påhviler låntageren, suppleret med amortiseringsplanerne, gøre kontraktbestemmelsen »klar og forståelig« i direktivets forstand, når der ikke foreligger simulationer, der viser forskellige scenarier, herunder også negative, for kursudviklingen?

3)

Påhviler bevisbyrden for, at forbrugeren har fået udleveret de nødvendige oplysninger til, at det omhandlede kontraktvilkår kan karakteriseres som klart og forståeligt, og det pågældende vilkårs klarhed og forståelighed, den erhvervsdrivende eller forbrugeren?

4)

I tilfælde af at retten finder, at bestemmelserne i artikel 1.2.1-1.2.9 og artikel 2.8 i kontrakten er urimelige, fordi de ikke er formuleret tilstrækkeligt klart og forståeligt, skal der da ses bort fra alle de finansielle vilkår, herunder bestemmelsen om renter, eller skal der kun ses bort fra bestemmelserne om kursudsving og om valutaen, således at der bevares en fast rente i euro, eller er der en anden mulighed?

5)

Skal retten ved gennemgangen af ovenstående spørgsmål sikre sig, at den pålagte sanktion er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning?

(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de l’entreprise de Liège (Belgien) den 31. december 2018 — SI og Brompton Bicycle Ltd mod Chedech / Get2Get

(Sag C-833/18)

(2019/C 82/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de l’entreprise de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: SI og Brompton Bicycle Ltd

Sagsøgt: Chedech / Get2Get

Præjudicielle spørgsmål

—

Skal EU-retten og nærmere bestemt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (1) af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, der i artikel 2-5 fastsætter de forskellige enerettigheder, der indrømmes rettighedshavere, fortolkes således, at værker, hvis form er nødvendig for at nå et teknisk resultat, ikke er omfattet af ophavsretlig beskyttelse?

—

Skal der ved vurderingen af, om en form er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, tages hensyn til følgende kriterier:

—

Eksistensen af andre former, der gør det muligt at nå det samme tekniske resultat?

—

Formens effektivitet med hensyn til at nå det pågældende resultat?

—

Den hævdede designkrænkers ønske om at nå dette resultat?

—

Eksistensen af et ældre nu udløbet patent på den proces, der gør det muligt at nå det ønskede tekniske resultat?

(1)  EFT L 167, s. 10.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/20

Appel iværksat den 7. januar 2019 af Mylène Troszczynski til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 8. november 2018 i sag T-550/17, Troszczynski mod Parlamentet

(Sag C-12/19 P)

(2019/C 82/22)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Mylène Troszczynski (ved advokat F. Wagner)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Ophævelse af dom afsagt den 8, november 2018 af Den Europæiske Unions Ret (Sjette afdeling) i sag T-550/17.

Følgelig:

—

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 14. juni 2017 om vedtagelse af retsudvalgets rapport nr. A8-0218/2017 om anmodningen om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet, Mylène Troszczynskis, immunitet og privilegier.

—

Retten træffer afgørelse om det beløb, der skal tildeles appellanten i sagsomkostninger.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Om Rettens analyse af det andet anbringende

Retten fandt ikke, at det omtvistede tweet fra Mylène Troszczynski var en holdning fremsat i forbindelse med udøvelsen af hendes funktioner som parlamentsmedlem, med den begrundelse, at den vedrører en præcis begivenhed, der foregår i Frankrig, og at den ikke kan sidestilles med en generel stillingtagen til aktuelle emner, der verserer eller behandles af Parlamentet, hvilket er nødvendige karakteristika for en holdning, der er beskyttet i henhold til protokollen.

Retten har anlagt at åbenbart urigtigt skøn, idet:

—

hvert parlamentsmedlem er valgt af sit land, repræsenterer dets vælgere og under sit mandat skal bevare en nødvendig forbindelse med disse, bl.a. ved at omtale faktiske omstændigheder, som interesserer eller vedrører disse.

—

princip nr. 2 i meddelelsen til medlemmerne 11/2003 ikke foretager en sådan sondring

—

den omstændighed at være fuldstændig tilsløret i det offentlige rum vedrører vælgerne i Frankrig, men også vælgerne i samtlige europæiske lande, og idet denne eksterne tilkendegivelse af at tilhøre Islam er et emne af generel interesse, som vedrører det offentlige liv og kvinders rettigheder.

—

Retten burde have anvendt principperne i Patriciello-dommen.

2.

Om Rettens analyse af det tredje anbringende

Det blev under retsforhandlingerne fastslået og lagt til grund af Retten, at Mylène Troszczynski ikke er ophavsmand til det omtvistede tweet og at hun slettede den, så snart hun fik kendskab til denne. Retten fandt ikke desto mindre, at der ikke skulle tages hensyn til disse to omstændigheder ved afgørelsen af, om betingelserne for ophævelse af den parlamentariske immunitet er opfyldt.

Retten har anlagt at åbenbart urigtigt skøn:

—

ved at fastslå, at det ikke tilkommer Parlamentet at vide, om de faktiske omstændigheder, der foreholdes det pågældende parlamentsmedlem, er godtgjort, selv om Parlamentet har undersøgt de faktiske omstændigheder og i sin afgørelse har anerkendt, at Mylène Troszczynski ikke er ophavsmand til tweet’et.

—

ved ikke at drage de retlige konsekvenser af visse sagsakter, der er vedlagt som bilag til retsudvalgets rapport, nemlig uddragene af lov af 29. juli 1881, og navnlig lovens artikel 42.

—

for så vidt som forelæggelsesafgørelsen for Tribunal correctionnel af 26. april 2018 er udtryk for en dommers forfølgelse af en folkevalgt, dvs. en hensigt om at skade denne politisk, som har karakter af fumus persecutionis.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/21

Appel iværksat den 21. januar 2019 af Marion Le Pen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 28. november 2018 i sag T-161/17, Le Pen mod Parlamentet

(Sag C-38/19 P)

(2019/C 82/23)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Marion Anne Perrine, også kaldet Marine, Le Pen (ved advokat R. Bosselut)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Ophævelse af dom afsagt den 28. november 2018 af Den Europæiske Unions Ret, Sjette Afdeling, i sag T-161/17.

Følgelig:

—

Annullation af afgørelsen truffet af Parlamentets generalsekretær den 6. januar 2017 i medfør af artikel 68 i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse 2009/C 159/01 af 19. maj og 9. juli 2008»om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«, som ændret, hvori der fastslås en fordring mod appellanten på 41 554 EUR.

—

Annullation af debetnota nr. 2017-22 af 11. januar 2017, hvori sagsøgeren oplyses om, at der er fastslået en fordring mod hende ifølge generalsekretærens afgørelse af 6. januar 2017, og at de fejlagtigt udbetalte beløb til parlamentarisk assistance vil blive inddrevet i medfør af artikel 68 i gennemførelsesbestemmelserne og artikel 78, 79 og 80 i finansforordningen.

—

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

A -

Anbringende vedrørende grundlæggende retsprincipper (ordre public): Tilsidesættelse af EU-retten — Retlige fejl — Tilsidesættelse af væsentlige formkrav — Tilsidesættelse af retten til forsvar -

Dette anbringende vedrører den manglende personlige afhøring af appellanten og generalsekretærens manglende fremsendelse af sagsakterne og navnlig af OLAF’s rapport.

Appellantens ret til forsvar blev tilsidesat af Retten, navnlig henset til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og til artikel 6 i EMRK (den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder).

B -

Tilsidesættelse af EU-retten — Retlige fejl — Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet — Fejl ved kvalificeringen af de faktiske omstændigheders retlige karakter, forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder og af beviserne

Retten gengav betydningen af de sagsakter, som appellanten fremsendte som bilag til sin skrivelse af 14. marts 2016 til OLAF, forkert.

Det er ikke muligt at påstå, at de beløb, der blev indbetalt i henhold til den »kunstige« kontrakt, ikke blev anvendt på en måde, som er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne. Der foreligger derfor ingen fordrejning af formålet med eller karakteren af disse midler, ligesom Parlamentet heller ikke har lidt et tab.

C -

Magtfordrejning — Fumus persecutionis

Den forskelsbehandling, tilbageholdelse af beviser, illoyalitet og tilsidesættelse af retten til forsvar, som Parlamentets generalsekretær har gjort sig skyldig i over for appellanten, udgør og burde efter Rettens opfattelse have udgjort »objektive, relevante og samstemmende indicier, hvoraf fremgår, at de må antages at være truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfølge andre formål end dem, der er angivet, eller for at omgå en fremgangsmåde, der særligt er fastsat ved traktaten for at imødegå konkret foreliggende omstændigheder«, og afslører og er behæftet med fumus persecutionis til skade for appellanten.

Retten

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/23

Rettens dom af 13. december 2018 — Comune de Milano mod Kommissionen

(Sag T-167/13) (1)

((Statsstøtte - groundhandlingydelser - SEA’s kapitaltilførsler til Sea Handling - afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet støtte - tilregnelse til staten - kriteriet om den private investor - kontradiktionsprincippet - retten til forsvar - retten til en god forvaltning - berettiget forventning))

(2019/C 82/24)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Comune di Milano (Italien) (først ved advokaterne S. Grassani og A. Franchi, derefter ved advokat S. Grassani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Conte og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 19. december 2012 om SEA SpA’s kapitaltilførsler til SEA Handling SpA (sag SA.21420 (C 14/10) (ex NN 25/10) (ex CP 175/06)) (EUT 2015, L 201, s. 1).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Comune di Milano betaler omkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1)  EUT C 129 af 4.5.2013.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/23

Rettens dom af 12. december 2018 — Deutsche Umwelthilfe mod Kommissionen

(Sag T-498/14) (1)

((Aktindsigt - dokumenter vedrørende en korrespondance mellem Kommissionen og virksomhederne eller bilproducenterne angående kølemidlet R1234yf, der anvendes i motorkøretøjer - ikke angivede dokumenter - nyt anbringende, der fremsættes under retsforhandlingerne - afvisning - foranstaltning til bevisoptagelse, hvorved fremlæggelse af de omtvistede dokumenter pålægges i henhold til procesreglementets artikel 104 - undtagelse til kontradiktionsprincippet - forordning (EF) nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende beskyttelsen af forretningsmæssige interesser - offentlighedens interesse i videregivelse - afvejning - forordning (EF) nr. 1367/2006 - artikel 6, stk. 1 - mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af miljømæssige oplysninger eller oplysninger vedrørende udledninger i miljøet - generel formodning - delvist afslag på aktindsigt - ufornødent at træffe afgørelse))

(2019/C 82/25)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Umwelthilfe eV (Radolfzell, Tyskland) (ved advokaterne R. Klinger og R. Geulen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Clotuche-Duvieusart og J. Vondung, derefter ved F. Clotuche-Duvieusart og H. Krämer, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne R. van der Hout og A. Köhler, derefter af advokaterne R. van der Hout og C. Wagner)

Sagens genstand

Søgsmål på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse GESTDEM 2014/547 af 2. juni 2014, som bekræfter afslaget på begæringen om aktindsigt i den samlede korrespondance mellem på den ene side Kommissionen og på den anden side virksomhederne Honeywell og DuPont eller bilfabrikanterne, i tidsrummet fra september 2011 til april 2012 og fra september 2012 til slutningen af januar 2014 vedrørende kølemidlet R1234yf, der anvendes i motorkøretøjer.

Konklusion

1)

Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse GESTDEM 2014/547 af 2. juni 2014, for så vidt som den vedrører de parter, hvis navne oprindeligt blev slettet fra dokument nr. 34, som efterfølgende er blevet offentliggjort.

2)

Europa-Kommissionen frifindes i øvrigt.

3)

Deutsche Umwelthilfe eV betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 329 af 22.9.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/24

Rettens dom af 12. december 2018 — Biogaran mod Kommissionen

(Sag T-677/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF - aftaler om at forsinke, eller endda hindre, markedsadgangen for generiske versioner af lægemidlet perindopril - et datterselskabs deltagelse i en overtrædelse, som moderselskabet har begået - ansvar for overtrædelsen - solidarisk ansvar - bødeloftet))

(2019/C 82/26)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Biogaran (Colombes, Frankrig) (ved advokaterne T. Reymond, O. de Juvigny og J. Jourdan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castilla Contreras, T. Vecchi og B. Mongin, derefter ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om nedsættelse af den bøde, som selskabet blev pålagt ved den nævnte afgørelse

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Biogaran betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 395 af 10.11.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/25

Rettens dom af 12. december 2018 — Teva UK m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-679/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - princippet om upartiskhed - høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål - aftale om forlig i tvister vedrørende patenter og eksklusivt køb - potentiel konkurrence - konkurrencebegrænsende formål - afvejning mellem konkurrenceret og patentret - betingelser for undtagelse efter artikel 101, stk. 3, TEUF - bøder))

(2019/C 82/27)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Teva UK Ltd (West Yorkshire, Det Forenede Kongerige), Teva Pharmaceuticals Europe BV (Utrecht, Nederlandene) og Teva Pharmaceutical Industries Ltd (Jerusalem, Israel) (ved advokaterne D. Tayar og A. Richard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castilla Contreras, T. Vecchi og B. Mongin, derefter ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister G. Peretz)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: European Generic medicines Association AISBL (EGA) (Bruxelles, Belgien) (ved solicitor S.P. Brankin og advokat E. Wijckmans)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som selskaberne blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Teva UK Ltd, Teva Pharmaceuticals Europe BV og Teva Pharmaceutical Industries Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

European Generic medicines Association AISBL (EGA) bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 409 af 17.11.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/26

Rettens dom af 12. december 2018 — Lupin mod Kommissionen

(Sag T-680/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - aftale om forlig i tvister vedrørende patenter - aftale om erhvervelse af teknologi - konkurrencebegrænsende formål - afvejning mellem konkurrenceret og patentret - bøder))

(2019/C 82/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lupin Ltd (Maharashtra, Indien) (først ved solicitors M. Pullen og R. Fawcett-Feuillette, M. Hoskins, QC, barrister V. Wakefield og solicitor M. Boles, derefter ved solicitors M. Hoskins, V. Wakefield, M. Boles, K. Vernon og S. Smith, og endelig ved solicitors M. Hoskins, V. Wakefield, S. Smith og C. Wall)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og T. Vecchi, derefter ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister B. Rayment)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som selskabet blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Lupin Ltd betaler omkostningerne.

(1)  EUT C 439 af 8.12.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/26

Rettens dom af 12. december 2018 — Mylan Laboratories og Mylan mod Kommissionen

(Sag T-682/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - aftale om forlig i tvister vedrørende patenter - potentiel konkurrence - konkurrencebegrænsende formål - afvejning mellem konkurrenceret og patentret - tilregnelse af ulovlig adfærd - bøder))

(2019/C 82/29)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Mylan Laboratories Ltd (Hyderabad, Indien) og Mylan, Inc. (Canonsburg, Pennsylvania, De Forenede Stater) (ved solicitors S. Kon, C. Firth og C. Humpe)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castilla Contreras, T. Vecchi og B. Mongin, derefter ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Kingston)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiær påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som selskaberne blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Mylan Laboratories Ltd og Mylan, Inc. betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 431 af 1.12.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/27

Rettens dom af 12. december 2018 — Krka mod Kommissionen

(Sag T-684/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - aftale om forlig i tvister vedrørende patenter - licensaftale - aftale om erhvervelse af teknologi - konkurrencebegrænsende formål - konkurrencebegrænsende virkning - afvejning mellem konkurrenceret og patentret))

(2019/C 82/30)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Krka Tovarna Zdravil d.d. (Novo Mesto, Slovenien) (ved advokaterne T. Ilešič og M. Kocmut)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister D. Bailey)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Artikel 4 i Europa-Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)) annulleres, for så vidt som det heri konstateres, at Krka Tovarna Zdravil d.d. deltog i de i artiklen nævnte aftaler.

2)

Artikel 7, stk. 4, litra a), i afgørelse C(2014) 4955 final annulleres.

3)

Artikel 8 og 9 i afgørelse C(2014) 4955 final annulleres, for så vidt som de vedrører Krka Tovarna Zdravil.

4)

Kommissionen betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 431 af 1.12.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/28

Rettens dom af 12. december 2018 — Servier m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-691/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - misbrug af dominerende stilling - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF - princippet om upartiskhed - høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål - adgang til effektive retsmidler - kort søgsmålsfrist henset til den anfægtede afgørelses længde - aftaler om forlig i tvister vedrørende patenter - licensaftaler - aftaler om erhvervelse af teknologi - eksklusiv købsaftale - potentiel konkurrence - konkurrencebegrænsende formål - konkurrencebegrænsende virkning - afvejning mellem konkurrenceret og patentret - kvalificering som særskilte lovovertrædelser eller en samlet overtrædelse - definition af det relevante marked i forhold til det pågældende lægemiddels molekyle - bøder - kumulation af bøder i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF - princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel - afsætningens værdi - regler for beregning i tilfælde af kumulation af overtrædelser på de samme markeder)

(2019/C 82/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Servier SAS (Suresnes, Frankrig), Servier Laboratories Ltd (Wexham, Det Forenede Kongerige) og Les Laboratoires Servier SAS (Suresnes) (først ved I.S. Forrester, QC, barrister J. Killick, advokat O. de Juvigny og solicitor M. Utges Manley, derefter ved advokaterne J. Killick, O. de Juvigny, M. Utges Manley, J. Jourdan og T. Reymond)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved T. Christoforou, B. Mongin, C. Vollrath, F. Castilla Contreras og T. Vecchi, derefter ved T. Christoforou, B. Mongin, C. Vollrath, F. Castilla Contreras og J. Norris-Usher, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) (Genève, Schweiz) (ved barrister F. Carlin og advokaterne N. Niejahr og C. Paillard)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som selskaberne blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Artikel 4 i Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)) annulleres, for så vidt som det heri konstateres, at Servier SAS og Les Laboratoires Servier SAS deltog i de i artiklen nævnte aftaler.

2)

Artikel 6 i afgørelse C(2014) 4955 final annulleres.

3)

Artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 6 i afgørelse C(2014) 4955 final annulleres.

4)

Den bøde, som Servier og Les Laboratoires Servier blev pålagt for den i artikel 2 i afgørelse C(2014) 4955 final nævnte overtrædelse, således som det følger af afgørelsens artikel 7, stk. 2, litra b), fastsættes til 55 385 190 EUR.

5)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

6)

Servier, Servier Laboratories Ltd og Les Laboratoires Servier på den ene side og Kommissionen på den anden side bærer hver deres egne omkostninger.

7)

European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 462 af 22.12.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/29

Rettens dom af 12. december 2018 — Niche Generics mod Kommissionen

(Sag T-701/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - aftale om forlig i tvister vedrørende patenter - administrativ procedure - beskyttelse af fortrolig kommunikation mellem advokaterne og deres klienter - potentiel konkurrence - konkurrencebegrænsende formål - objektiv nødvendighed af en begrænsning - afvejning mellem konkurrenceretten og patentretten - betingelser for undtagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF - bøder - loft på 10 % - tilregnelse af ulovlig adfærd))

(2019/C 82/32)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Niche Generics Ltd (Hitchin, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor E. Batchelor, M. Healy og K. Cousins og barrister F. Carlin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castilla Contreras, T. Vecchi og B. Mongin, derefter ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Kingston)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiær påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som selskabet blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Niche Generics Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 431 af 1.12.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/30

Rettens dom af 12. december 2018 — Unichem Laboratories mod Kommissionen

(Sag T-705/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF - aftale om forlig i tvister vedrørende patenter - Kommissionens territoriale kompetence - tilregnelse af ulovlig adfærd - administrativ procedure - beskyttelse af fortrolig kommunikation mellem advokaterne og deres klienter - potentiel konkurrence - konkurrencebegrænsende formål - objektiv nødvendighed af en begrænsning - afvejning mellem konkurrenceret og patentret - betingelser for undtagelse i artikel 101, stk. 3, TEUF - bøder))

(2019/C 82/33)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Unichem Laboratories Ltd (Mumbai, Indien) (ved solicitors S. Mobley, K. Shaw, K. Cousins, M. Healy, H. Sheraton og E. Batchelor)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castilla Contreras, T. Vecchi og B. Mongin, derefter ved F. Castilla Contreras, B. Mongin og C. Vollrath, som befuldmægtigede, bistået af barrister S. Kingston)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiær påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som selskabet blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Unichem Laboratories Ltd betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 448 af 15.12.2014.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/30

Rettens dom af 13. december 2018 — Deutsche Telekom mod Kommissionen

(Sag T-827/14) (1)

((Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - det slovakiske marked for højhastighedstelekommunikationstjenester - tredjepartsvirksomheders adgang til abonnentledningerne hos den etablerede operatør på dette marked - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 - samlet og vedvarende overtrædelse - begrebet »misbrug« - nægtelse af adgang - prispres - beregning af prispresset - kriteriet om lige så effektive konkurrenter - ret til forsvar - moderselskabet tilregnet ansvaret for den overtrædelse, som dets datterselskab har begået - moderselskabets afgørende indflydelse på dets datterselskabs forretningspolitik - bevisbyrde - bødeberegning - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 - særskilt bøde, der udelukkende pålægges moderselskabet på grund af gentagelsestilfælde og anvendelsen af en multiplikationskoefficient for at opnå en afskrækkende virkning))

(2019/C 82/34)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne K. Apel og D. Schroeder)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Kellerbauer, L. Malferrari, C. Vollrath og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Slovanet, a.s. (Bratislava, Slovakiet) (ved advokat P. Tisaj)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om hel eller delvis annullation, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39523 — Slovak Telekom), som berigtiget ved Kommissionens afgørelse C(2014) 10119 final af 16. december 2014 og ved Kommissionens afgørelse C(2015) 2484 final af 17. april 2015, og subsidiær påstand om annullation eller nedsættelse af de bøder, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, litra d), i Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39523 — Slovak Telekom) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Deutsche Telekom AG i perioden mellem den 12. august og den 31. december 2005 anvendte urimelige takster, der ikke gjorde det muligt for en lige så effektiv operatør, som støttede sig på engrosadgang til Slovak Telekom, a.s.’ ubundtede abonnentledninger, at kopiere de af Slovak Telekom udbudte detailtjenester uden at lide tab.

2)

Artikel 2 i afgørelse C(2014) 7465 final annulleres, for så vidt som den fastsætter det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter solidarisk for, til 38 838 000 EUR, og det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter alene for, til 31 070 000 EUR.

3)

Det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter solidarisk for, fastsættes til 38 061 963 EUR, og det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter alene for, fastsættes til 19 030 981 EUR.

4)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

5)

Deutsche Telekom bærer fire femtedele af sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger og fire femtedele af Slovanet, a.s.’ omkostninger.

6)

Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af de af Deutsche Telekom afholdte omkostninger.

7)

Slovanet bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 96 af 23.3.2015.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/32

Rettens dom af 13. december 2018 — Slovak Telekom mod Kommissionen

(Sag T-851/14) (1)

((Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - det slovakiske marked for bredbåndsteletjenester - tredjepartsvirksomheders adgang til den etablerede operatørs »abonnentledninger« på dette marked - afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF og af EØS-aftalens artikel 54 - samlet og vedvarende overtrædelse - begrebet »misbrug« - nægtelse af adgang - avancepres - beregning af avancepres - kriteriet om en lige så effektiv konkurrent - ret til forsvar - tilregnelse til et moderselskab af ansvaret for en overtrædelse, som dets datterselskab har begået - moderselskabets bestemmende indflydelse på datterselskabets forretningspolitik - faktisk udøvelse - bevisbyrde - beregning af bødebeløbet - retningslinjerne fra 2006 for beregning af bøder))

(2019/C 82/35)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Slovak Telekom, a.s., Bratislava (Den Slovakiske Republik) (ved advokat D. Geradin og barrister R. O’Donoghue)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved M. Farley, L. Malferrari og G. Koleva, derefter ved M. Farley, M. Kellerbauer, L. Malferrari og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Slovanet, a.s., Bratislava (ved advokat P. Tisaj)

Sagens genstand

Principal påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og artikel 54 i EØS-aftalen (sag AT.39523 — Slovak Telekom), som berigtiget ved Kommissionens afgørelse C(2014) 10119 final af 16. december 2014 og ved Kommissionens afgørelse C(2015) 2484 final af 17. april 2015, og en subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, litra d), i Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39523 — Slovak Telekom) annulleres, så vidt som det heri fastslås, at Slovak Telekom, a.s. i perioden mellem den 12. august og den 31. december 2005 anvendte urimelige takster, der ikke gjorde det muligt for en lige så effektiv operatør, som støttede sig på engrosadgang til Slovak Telekoms ubundtede abonnentledninger, at kopiere de af Slovak Telekom udbudte detailtjenester uden at lide tab.

2)

Artikel 2 i afgørelse C(2014) 7465 final annulleres, for så vidt som den fastsætter det bødebeløb, som Slovak Telekom hæfter solidarisk for, til 38 838 000 EUR.

3)

Det bødebeløb, som Slovak Telekom hæfter solidarisk for, fastsættes til 38 061 963 EUR.

4)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

5)

Slovak Telekom bærer fire femtedele af sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger og fire femtedele af Slovanet, a.s.’ omkostninger.

6)

Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af de af Slovak Telekom afholdte omkostninger.

7)

Slovanet bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 127 af 20.4.2015.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/33

Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen

(Sag T-111/15) (1)

((Statsstøtte - aftaler indgået af den blandede ejergruppe for lufthavnene i Charente med Ryanair og dettes datterselskab Airport Marketing Services - lufthavnstjenester - markedsføringstjenester - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - begrebet statsstøtte - tilregnelse til staten - et handels- og industrikammer - fordel - kriteriet om den private investor - tilbagesøgning - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder - retten til aktindsigt - retten til at blive hørt))

(2019/C 82/36)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport Marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og I.-G. Metaxas-Maranghidis og solicitor B. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1226 af 23. juli 2014 om statsstøtte SA.33963 (2012/C) (ex 2012/NN), som Frankrig har iværksat til fordel for handels- og industrikammeret i Angoulême, SNC-Lavalin, Ryanair og Airport Marketing Services (EUT 2015, L 201, s. 48).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 178 af 1.6.2015.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/34

Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen

(Sag T-165/15) (1)

((Statsstøtte - aftaler indgået af handels- og industrikammeret i Pau-Béarn med Ryanair og dettes datterselskab Airport Marketing Services - lufthavnstjenester - markedsføringstjenester - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - begrebet statsstøtte - tilregnelse til staten - et handels- og industrikammer - fordel - kriteriet om den private investor - tilbagesøgning - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder - retten til aktindsigt - retten til at blive hørt))

(2019/C 82/37)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport Marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og I. G. Metaxas-Maranghidis samt solicitor B. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1227 af 23. juli 2014 om statsstøtte SA.22614 (C 53/07) iværksat af Frankrig til fordel for chambre de commerce et d'industrie (handels- og industrikammeret) i Pau-Béarn, Ryanair, Airport Marketing Services og Transavia (EUT 2015, L 201, s. 109).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger

(1)  EUT C 228 af 13.7.2015.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/34

Rettens dom af 13. december 2018 — AlzChem mod Kommissionen

(Sag T-284/15) (1)

((Statsstøtte - kemisk industri - beslutning om videreførelse af driften af en virksomhed under konkursbehandlingen - afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - annullationssøgsmål - individuelt berørt - formaliteten - begrebet statsstøtte - fordel - kriteriet om den private kreditor - tilregnelse til staten - begrundelsespligt))

(2019/C 82/38)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AlzChem AG (Trostberg, Tyskland) (først ved solicitor P. Alexiadis samt advokaterne A. Borsos og I. Georgiopoulos, derefter ved P. Alexiadis samt advokaterne A. Borsos, E. Kazili, P. Oravec og K. Csach)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Conte og L. Armati, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová, som befuldmægtiget) og Fortischem a.s. (Nováky, Slovakiet) (ved advokaterne C. Arhold, P. Hodál og M. Staroň)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 2 i Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1826 af 15. oktober 2014 i statsstøttesag SA.33797 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2011/CP) om Slovakiets støtte til NCHZ (EUT 2015, L 269, s. 71).

Konklusion

1)

Artikel 2 i Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1826 af 15. oktober 2014 i statsstøttesag SA.33797 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2011/CP) om Slovakiets støtte til NCHZ annulleres.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som AlzChem AG har afholdt.

3)

Den Slovakiske Republik og Fortischem a.s. bærer hver deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 302 af 14.9.2015.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/35

Rettens dom af 13. december 2018 — Iran Insurance mod Rådet

(Sag T-558/15) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran - indefrysning af midler - opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på lister over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger - økonomisk skade - ikke-økonomisk skade))

(2019/C 82/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Iran Insurance Company (Teheran, Iran) (ved advokat D. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved F. Ronkes Agerbeek og R. Tricot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 281, s. 81), af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT 2010, L 281, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2011, L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT 2011, L 319, s. 11) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1), hvorved sagsøgerens navn blev opført og opretholdt på listerne over personer og enheder, der var omfattet af restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Iran Insurance Company bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 27 af 25.1.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/36

Rettens dom af 13. december 2018 — Post Bank Iran mod Rådet

(Sag T-559/15) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran - indefrysning af midler - opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger - ikke-økonomisk skade))

(2019/C 82/40)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Post Bank Iran (Teheran, Iran) (ved advokat D. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved F. Ronkes Agerbeek og R. Tricot, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 281, s. 81), af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT 2010, L 281, s. 1), af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2011, L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT 2011, L 319, s. 11) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT 2012, L 88, s. 1), hvorved sagsøgerens navn blev opført og opretholdt på listerne over personer og enheder, der var omfattet af restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Post Bank Iran bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 27 af 25.1.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/37

Rettens dom af 13. december 2018 — Transavia Airlines mod Kommissionen

(Sag T-591/15) (1)

((Statsstøtte - kontrakt om lufthavnstjenester og om markedsføringstjenester - aftale indgået af handels- og industrikammeret i Pau-Béarn med Transavia - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - begrebet statsstøtte - tilregnelse til staten - et handels- og industrikammer - fordel - kriteriet om den private investor - tilbagesøgning - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder - retten til aktindsigt - retten til at blive hørt))

(2019/C 82/41)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Transavia Airlines CV (Schiphol, Nederlandene) (ved advokaterne R. Elkerbout og M. Baneke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1227 af 23. juli 2014 om statsstøtte SA.22614 (C 53/07) iværksat af Frankrig til fordel for chambre de commerce et d'industrie (handels- og industrikammeret) i Pau-Béarn, Ryanair, Airport Marketing Services og Transavia (EUT 2015, L 201, s. 109).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Transavia Airlines CV bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

(1)  EUT C 398 af 30.11.2015.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/37

Rettens dom af 13. december 2018 — Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-630/15) (1)

((Statsstøtte - offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Femern Bælt - individuel støtte - beslutning om ikke at gøre indsigelse - afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte, og støtten erklæres forenelig med det indre marked - begrebet statsstøtte - skade på konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - betingelser for forenelighed - støtte, der skal fremme gennemførelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse - støttens nødvendighed - tilskyndende virkning - støttens proportionalitet - alvorlige vanskeligheder, som giver grund til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure - begrundelsespligt - meddelelse om statsstøtte, der skal fremme gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse)

(2019/C 82/42)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Scandlines Danmark ApS (København, Danmark) og Scandlines Deutschland GmbH (Hamborg, Tyskland) (først ved advokaterne L. Sandberg-Mørch og M.-E. Vitali, derefter ved advokat L. Sandberg-Mørch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgerne: Naturschutzbund Deutschland (NABU) eV (Stuttgart, Tyskland) (ved advokat T. Hohmuth) og Föreningen Svensk Sjöfart (Gøteborg, Sverige) (ved advokaterne L. Sandberg-Mørch og J. Buendía Sierra)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (først ved C. Thorning, derefter ved J. Nymann-Lindegren, som befuldmægtigede, bistået af advokat R. Holdgaard)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 5023 final af 23. juli 2015 om statsstøtte SA.39078 (2014/N) (Danmark) vedrørende finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt (EUT 2015, C 325, s. 5).

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse C(2015) 5023 final af 23. juli 2015 om statsstøtte SA.39078 (2014/N) (Danmark) vedrørende finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt (EUT 2015, C 325, s. 5), annulleres, for så vidt som Kommissionen har besluttet ikke at gøre indsigelse mod de foranstaltninger, som Kongeriget Danmark har ydet Femern A/S til planlægningen, konstruktionen og driften af den faste forbindelse over Femern Bælt.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH.

4)

Kongeriget Danmark, Föreningen Svensk Sjöfart og Naturschutzbund Deutschland (NABU) eV bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 59 af 15.2.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/38

Rettens dom af 13. december 2018 — Stena Line Scandinavia mod Kommissionen

(Sag T-631/15) (1)

((Statsstøtte - offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Femern Bælt - individuel støtte - afgørelse om ikke at gøre indsigelse - afgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte, og støtten erklæres forenelig med det indre marked - begrebet statsstøtte - skade på konkurrencen og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - betingelser for forenelighed - støtte, der skal fremme gennemførelsen af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse - støttens nødvendighed - tilskyndende virkning - støttens proportionalitet - alvorlige vanskeligheder, som giver grund til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure - begrundelsespligt - meddelelse om statsstøtte, der skal fremme gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse))

(2019/C 82/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Stena Line Scandinavia AB (Gøteborg, Sverige) (ved solicitor P. Alexiadis og advokat L. Sandberg-Mørch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Föreningen Svensk Sjöfart (Gøteborg) (ved advokaterne L. Sandberg-Mørch og J. Buendía Sierra)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (først ved C. Thorning, derefter ved J. Nymann-Lindegren, som befuldmægtigede, bistået af advokat R. Holdgaard)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2015) 5023 final af 23. juli 2015 om statsstøtte SA.39078 (2014/N) (Danmark) vedrørende finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt (EUT 2015, C 325, s. 5).

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse C(2015) 5023 final af 23. juli 2015 om statsstøtte SA.39078 (2014/N) (Danmark) vedrørende finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt (EUT 2015, C 325, s. 5), annulleres, for så vidt som Kommissionen har besluttet ikke at gøre indsigelse mod de foranstaltninger, som Kongeriget Danmark har ydet Femern A/S til planlægningen, konstruktionen og driften af den faste forbindelse over Femern Bælt.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Stena Line Scandinavia AB.

4)

Kongeriget Danmark og Föreningen Svensk Sjöfart bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 59 af 15.2.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/39

Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen

(Sag T-53/16) (1)

((Statsstøtte - aftaler indgået af handels- og industrikammeret i Nîmes-Uzès-Le Vigan med Ryanair og dettes datterselskab Airport Marketing Services - lufthavnstjenester - markedsføringstjenester - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - begrebet statsstøtte - tilregnelse til staten - et handels- og industrikammer - fordel - kriteriet om den private investor - tilbagesøgning - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder - retten til aktindsigt - retten til at blive hørt))

(2019/C 82/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair DAC tidligere Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport Marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og I.-G. Metaxas-Maranghidis samt solicitor B. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, S. Petrova og J. Kneale, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/633 af 23. juli 2014 vedrørende statsstøtte SA.33961 (2012/C) (ex 2012/NN) gennemført af Frankrig til fordel for Chambre de Commerce et d'Industrie de Nîmes-Uzès-Le Vigan, Veolia Transport Aéroport de Nîmes, Ryanair og Airport Marketing Services (EUT 2016, L 113, s. 32).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 145 af 25.4.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/40

Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport marketing Services mod Kommissionen

(Sag T-77/16) (1)

((Statsstøtte - aftaler indgået mellem luftfartsselskabet Ryanair og dets datterselskab Airport Marketing Services - lufthavnstjenester - markedsføringstjenester - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - fordel - kriteriet om private investorer - tilbagesøgning - selektivitet))

(2019/C 82/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og I.-G. Metaxas-Maranghidis og solicitor B. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati, L. Flynn og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Republikken Letland (først ved D. Pelše, J. Treijs-Gigulis og I. Kalniņš, dernæst ved I. Kucina, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert og S. Petrova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/152 af 1. oktober 2014 om statsstøtte SA 27339 (12/C) (ex 11/NN) iværksat af Tyskland til Zweibrücken lufthavn og luftfartsselskaber, der benytter lufthavnen (EUT 2016, L 34, s. 68).

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse (EU) 2016/152 af 1. oktober 2014 om statsstøtte SA 27339 (12/C) (ex 11/NN) iværksat af Tyskland til Zweibrücken lufthavn og luftfartsselskaber, der benytter lufthavnen, og denne afgørelses artikel 3, 4 og 5 annulleres, for så vidt som de vedrører Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Ryanair og Airport Marketing Services afholdte omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

4)

Republikken Letland bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 165 af 10.5.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/41

Rettens dom af 13. december 2018 — Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissionen

(Sag T-165/16) (1)

((Statsstøtte - aftaler indgået mellem luftfartselskabet Ryanair og dets datterselskab Airport Marketing Services - lufthavnstjenester - markedsføringstjenester - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt - begrebet statsstøtte - fordel - kriteriet om den private investor - tilbagesøgning - artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - aktindsigt - retten til at blive hørt))

(2019/C 82/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair DAC, tidligere Ryanair Ltd (Dublin, Irland) og Airport Marketing Services Ltd (Dublin) (ved advokaterne G. Berrisch, E. Vahida og I.-G. Metaxas-Maranghidis samt solicitor B. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, L. Armati og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert og S. Petrova, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/287 af 15. oktober 2014 om statsstøtte SA.26500 (2012/C) (ex 2011/NN, ex CP 227/2008), som Tyskland har ydet til Flughafen Altenburg-Nobitz GmbH og Ryanair Ltd (EUT 2016, L 59, s. 22).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ryanair DAC og Airport Marketing Services Ltd bærer hver deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 222 af 20.6.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/42

Rettens dom af 13. december 2018 — Fruits de Ponent mod Kommissionen

(Sag T-290/16) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - landbrug - fersken- og nektarinmarkederne - forstyrrelser opstået i produktionsåret 2014 - russisk embargo - midlertidige, ekstraordinære støtteforanstaltninger til fordel for producenter - delegerede forordning (EU) nr. 913/2014 og (EU) nr. 923/2014 - retsregler, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder - pligt til at udvise omhu og princippet om god forvaltningsskik - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse - årsagsforbindelse))

(2019/C 82/47)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fruits de Ponent, SCCL (Alcarràs, Spanien) (ved advokaterne M. Roca Junyent, J. Mier Albert, R. Vallina Hoset og A. Sellés Marco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved I. Galindo Martín og K. Skelly, derefter ved I. Galindo Martín, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som tre af sagsøgerens medlemmer angiveligt har lidt som følge Kommissionens handlinger og undladelser i sammenhæng med vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 913/2014 af 21. august 2014 om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af ferskner og nektariner (EUT 2014, L 248, s. 1), og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 932/2014 af 29. august 2014 om midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for producenter af visse frugter og grøntsager og om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 913/2014 (EUT 2014, L 259, s. 2).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Fruits de Ponent, SCCL, betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 270 af 25.7.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/42

Rettens dom af 13. december 2018 — Ville de Paris, Ville de Bruxelles og Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen

(Forenede sager T-339/16, T-352/19 og T-391/16) (1)

((Miljø - forordning (EU) 2016/646 - forurenende emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) - fastsættelse af værdier for emissioner af nitrogenoxider, der ikke må overskrides (NTE), i forbindelse med prøvninger ved faktisk kørsel (RDE) - annullationssag - en kommunal myndigheds beføjelser på miljøbeskyttelsesområdet til at begrænse visse køretøjers kørsel - umiddelbart berørt - antagelse til realitetsbehandling - Kommissionens manglende kompetence - overholdelse af trinhøjere retsregler - tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation - ansvar uden for kontraktforhold - erstatning for den hævdede skade på anseelse og omdømme))

(2019/C 82/48)

Processprog: spansk og fransk

Parter

Sagsøger i sag T-339/16: Ville de Paris (Frankrig) (ved advokat J. Assous)

Sagsøger i sag T-352/16: Ville de Bruxelles (Belgien) (ved advokaterne M. Uyttendaele og S. Kaisergruber)

Sagsøger i sag T-391/16: Ayuntamiento de Madrid (Spanien) (ved advokat F. Zunzunegui Pastor)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A.C. Becker, E. Sanfrutos Cano og J.F. Brakeland, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT 2016, L 109, s. 1), dels et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om erstatning af det tab, som ville de Paris har lidt som følge af vedtagelsen af nævnte forordning.

Konklusion

1)

Punkt 2) i bilag II til Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6), annulleres, for så vidt som det i punkt 2.1.1 og 2.1.2 i bilag IIIA til Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 fastsætter værdien for den endelige overensstemmelsesfaktor CF pollutant og værdien for den midlertidige overensstemmelsesfaktor CF pollutant for massen af nitrogenoxider.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Virkningerne af den annullerede bestemmelse i henhold til denne domskonklusions punkt 1 opretholdes, indtil vedtagelsen inden for en rimelig frist af en ny forordning, der erstatter disse bestemmelser, idet denne frist ikke må overstige tolv måneder fra tidspunktet, hvor nærværende dom får retsvirkning.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af ville de Paris, ville de Bruxelles og ayuntamiento de Madrid afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 314 af 29.8.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/43

Rettens dom af 13. december 2018 — Schubert m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-530/16) (1)

((Personalesag - vederlag - årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte - forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 - tilpasning af løn og pensioner for 2011 og 2012 - begrundelsespligt - proportionalitet - berettiget forventning - regler om social dialog))

(2019/C 82/49)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Ludwig Schubert (Overijse, Belgien) og seks øvrige sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til dommen (ved advokaterne C. Bernard-Glanz, N. Flandin og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og M. Veiga, derefter ved M. Bauer et R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelser om på sagsøgernes løn eller pensioner at anvende den tilpasning på 0 % for 2011, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 422/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 5), og den tilpasning på 0,8 % for 2012, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 12), dels om erstatning for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 96 af 23.3.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-4/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/44

Rettens dom af 13. december 2018 — Carpenito m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-543/16 og T-544/16) (1)

((Personalesag - vederlag - årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte - forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 - tilpasning af løn og pensioner for 2011 og 2012 - begrundelsespligt - proportionalitet - berettiget forventning - regler om social dialog))

(2019/C 82/50)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger i sag T-543/16: Renzo Carpenito (Overijse, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgere i sag T-544/16: Maria Kannellopoulou (Cranves-Sales, Frankrig), José Carlos Lechado García (Bruxelles, Belgien), Bernd Loescher (Rhode-Saint-Genèse, Belgien) og Evelina Milenova (Bruxelles) (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og M. Veiga, derefter ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved M. Ecker og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Rådets afgørelser om på sagsøgernes løn eller pensioner at anvende den tilpasning på 0 % for 2011, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 422/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 5), og den tilpasning på 0,8 % for 2012, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 12), dels om erstatning for det tab, sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Sagsøgerne bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

3)

Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 96 af 4.5.2015 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-31/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/45

Rettens dom af 13. december 2018 — Wahlström mod Frontex

(Sag T-591/16) (1)

((Personalesag - midlertidigt ansatte - Frontex - ikke-forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt - Artikel 8 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - omsorgspligt - anvendelse af en annulleret bedømmelsesrapport - åbenbart urigtigt skøn - ansvar - omkostninger - billighed - artikel 135, stk. 1, i procesreglementet))

(2019/C 82/51)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kari Wahlström (Espoo, Finland) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) (ved H. Caniard og S. Drew, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 26. juni 2015 om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat ved Frontex, dels om erstatning af det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af det efterfølgende løntab og tabet af de tilsvarende pensionsrettigheder.

Konklusion

1)

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning frifindes.

2)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 251 af 11.7.2016 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-21/16 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/46

Rettens dom af 13. december 2018 — Haeberlen mod ENISA

(Sag T-632/16) (1)

((Personalesag - løn - årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte - forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 - tilpasninger af vederlag og pensioner for 2011 og 2012 - begrundelsespligt - proportionalitet - berettiget forventning - reglerne om social dialog))

(2019/C 82/52)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Thomas Haeberlen (Swisttal, Tyskland) (først ved advokaterne L. Levi og A. Tymen, derefter ved advokat L. Levi og endelig ved advokaterne L. Levi og C. Bernard Glanz)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (ved A. Ryan, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af ENISA’s afgørelse af 21. oktober 2015, hvori sagsøgeren blev pålagt at betale et beløb på 3 133,19 EUR efter anvendelse på hans vederlag af den tilpasning på 0 % for 2011, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 422/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 5), og den tilpasning på 0,8 % for 2012, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 12), dels om erstatning for det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) frifindes.

2)

Thomas Haeberlen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) afholdte omkostninger.

3)

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 410 af 7.11.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/47

Rettens dom af 13. december 2018 – C=Holdings mod EUIPO – Trademarkers (C=commodore)

(Sag T-672/16) (1)

([EU-varemærker - fortabelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - figurmærket C=commodore - begæring om ugyldiggørelse af virkningerne af en international registrering - artikel 158, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 198, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1001) - artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 58, stk. 1, litra a), i forordning 2017/1001] - ingen reel brug af visse af de i den internationale registrering omhandlede varer og tjenesteydelser - rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted])

(2019/C 82/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: C=Holdings BV (Oldenzaal, Nederlandene) (først ved advokaterne P. Maeyaert og K. Neefs, derefter ved advokaterne P. Maeyaert og J. Muyldermans)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO: Trademarkers NV (Antwerpen, Belgien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. juli 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2585/2015-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Trademarkers og C=Holdings

Konklusion

1)

Afgørelse truffet den 13. juli 2016 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2585/2015-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Trademarkers NV og C=Holdings BV annulleres, for så vidt som appelkammeret ikke gav C=Holdings medhold i, at der forelå rimelig grund til, at brug af den internationale registrering, som dette er indehaver af, ikke har fundet sted.

2)

EUIPO betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 410 af 7.11.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/47

Rettens dom af 13. december 2018 — Pipiliagkas mod Kommissionen

(Sag T-689/16) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - placering - afgørelse med tilbagevirkende kraft - vedtægtens artikel 22a - myndighed, der ikke har kompetence - ansvar - erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab))

(2019/C 82/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nikolaos Pipiliagkas (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne J.-N. Louis og N. de Montigny, derefter ved advokat J.-N. Louis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved C. Berardis Kayser og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og L. Radu Bouyon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 22. december 2015 truffet af kontorchefen for »Career and Performance« i Kommissionens generaldirektorat »Human Resources and Security« om omplacering af sagsøgeren med tilbagevirkende kraft, dels om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som han angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Afgørelsen af 22. december 2015 truffet af kontorchefen for »Career and Performance« i Europa-Kommissionens generaldirektorat »Human Resources and Security« om omplacering af Nikolaos Pipiliagkas med virkning fra den 1. januar 2013, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Nikolaos Pipiliagkas afholdte omkostninger.

4)

Nikolaos Pipiliagkas bærer halvdelen af sin egne omkostninger.

(1)  EUT C 441 af 28.11.2016.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/48

Rettens dom af 13. december 2018 — CX mod Kommissionen

(Sag T-743/16 RENV) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - disciplinærsanktion - fjernelse fra tjenesten - ret til forsvar - omsorgspligt - artikel 22, stk. 1, i bilag IX til tjenestemandsvedtægten - artikel 41 og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder - ansvar - reelt tab - årsagsforbindelse))

(2019/C 82/55)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CX (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Simonetti og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af afgørelsen af 16. oktober 2013, hvori Kommissionen konstaterede, at sagsøgeren havde gjort sig skyldig i to grove fejl og som følge heraf pålagde ham sanktionen fjernelse fra tjenesten uden nedsættelse af hans pensionsrettigheder, dels om erstatning af de tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.

Konklusion

1)

Afgørelsen af 16. oktober 2013, hvorved Europa-Kommissionen pålagde CX sanktionen fjernelse fra tjenesten uden nedsættelse p.t. af hans pensionsrettigheder, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 85 af 22.3.2014 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-5/14 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/49

Rettens dom af 13. december 2018 — Monolith Frost mod EUIPO — Dovgan (PLOMBIR)

(Sag T-830/16) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket PLOMBIR - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001] - undersøgelse af de faktiske omstændigheder - artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001) - beviser, der fremlægges for første gang for Retten])

(2019/C 82/56)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Monolith Frost GmbH (Leopoldshöhe, Tyskland) (ved advokaterne E. Liebich og S. Labesius)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, D. Walicka og M. Fischer, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Dovgan GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved advokaterne J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1812/2015-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Monolith Frost og Dovgan.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 22. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1812/2015-4) annulleres.

2)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Monolith Frost GmbH, herunder de nødvendige udgifter, som er afholdt af Monolith Frost i forbindelse med sagen for appelkammeret ved EUIPO.

3)

Dovgan GmbH bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/50

Rettens dom af 13. december 2018 — Azarov mod Rådet

(Sag T-247/17) (1)

((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine - indefrysning af midler - liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - ejendomsret - ret til at udøve en økonomisk aktivitet - åbenbart urigtigt skøn))

(2019/C 82/57)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mykola Yanovych Azarov (Kiev, Ukraine) (ved advokaterne G. Lansky og A. Egger)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.P. Hix og F. Naert, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand nedlagt i henhold til artikel 263 TEUF vedrørende annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/381 af 3. marts 2017 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 34) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/374 af 3. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2017, L 58, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn opretholdes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Mykola Yanovych Azarov bærer sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 195 af 19.6.2017.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/50

Rettens dom af 13. december 2018 — Monster Energy mod EUIPO — Bösel (MONSTER DIP)

(Sag T-274/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EU-figurmærket MONSTER DIP - ældre EU-ord og -figurmærker og ikke- registreret erhvervsmæssigt anvendt tegn, som alle indeholder ordbestanddelen »monster« - relative registreringshindringer - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] - ingen risiko for, at der vildledende antages at være en forbindelse - artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 4, i forordning 2017/1001) - ingen risiko for udvanding af det ældre renommerede varemærke - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001)])

(2019/C 82/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Monster Energy Company (Corona, Californien, De Forenede Stater) (ved Solicitor P. Brownlow)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Marco Bösel (Bad Fallingbostel, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. december 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 1062/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Monster Energy Company og Marco Bösel.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Monster Energy Company betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 221 af 10.7.2017.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/51

Rettens dom af 13. december 2018 — De Loecker mod EEAS

(Sag T-537/17) (1)

((Personalesag - EEAS - midlertidigt ansatte - psykisk chikane - ansøgning om bistand - afslag på ansøgningen - ret til kontradiktion - ansvar))

(2019/C 82/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stéphane De Loecker (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne J.N. Louis og N. de Montigny, derefter ved advokat J.N. Louis)

Sagsøgt: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (ved S. Marquardt og R. Spac, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af EEAS’ afgørelse af 10. oktober 2016 om afslag på den ansøgning om bistand, som sagsøgeren havde indgivet i henhold til artikel 12a og artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, dels om tildeling af erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt havde lidt.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) den 10. oktober 2016 om afslag på den ansøgning om bistand, som Stéphane De Loecker havde indgivet i henhold til artikel 12a og artikel 24 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, annulleres.

2)

I øvrigt frifindes EEAS.

3)

EEAS betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 347 af 16.10.2017.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/52

Rettens dom af 12. december 2018 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-609/17) (1)

((EGFL - udgifter udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Frankrig - eksportrestitutioner for fjerkrækød - finansielle standardkorrektioner - forordning (EF) nr. 1290/2005 og (EU) nr. 1306/2013 - sund og sædvanlig handelskvalitet - kontrol - proportionalitet))

(2019/C 82/60)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved F. Alabrune, D. Colas, B. Fodda og E. de Moustier, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Lewis og D. Bianchi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1144 af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2017, L 165, s. 37), for så vidt som den udelukker betalinger, som Den Franske Republik har gennemført inden for rammerne af EGFL, for 120 901 216,61 EUR.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Franske Republik betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 382 af 13.11.2017.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/52

Rettens dom af 13. december 2018 — UP mod Kommissionen

(Sag T-706/17) (1)

((Personalesag - tjenestemænd - alvorlig sygdom - ansøgning om lægeordineret nedsat arbejdstid - afslag på ansøgningen - princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap - ret til kontradiktion - princippet om god forvaltning - omsorgspligt - ansvar))

(2019/C 82/61)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: UP (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa- Kommissionen (ved T. Bohr og B. Mongin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 26. april 2017 om afslag på at tildele sagsøgeren lægeligt betinget nedsat tid, dels om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

UP bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa- Kommissionen afholdte omkostninger.

(1)  EUT C 5 af 8.1.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/53

Rettens dom af 12. december 2018 — Bischoff mod EUIPO — Miroglio Fashion (CARACTÈRE)

(Sag T-743/17) (1)

([EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-ordmærket CARACTÈRE - absolutte registreringshindringer - manglende beskrivende karakter - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2019/C 82/62)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bischoff GmbH (Muggensturm, Tyskland) (ved advokat D. Régnier)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved S. Pétrequin og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Miroglio Fashion Srl (Alba, Italien) (ved advokat O. Vanner)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. juli 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 328/2016-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Bischoff og Miroglio Fashion.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Bischoff GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 13 af 15.1.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/53

Rettens dom af 12. december 2018 — Vitromed mod EUIPO — Vitromed Healthcare (VITROMED Germany)

(Sag T-821/17) (1)

([EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket VITROMED Germany - det ældre EU-ordmærke Vitromed - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]])

(2019/C 82/63)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vitromed GmbH (Jena, Tyskland) (ved advokat M. Linß)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Graul, D. Walicka og M. Fischer, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Vitromed Healthcare (Jaipur, Indien) (ved advokat J. Schmidt)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. september 2017 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2402/2016-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Vitromed Healthcare og Vitromed.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Vitromed GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 52 af 12.2.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/54

Rettens dom af 13. december 2018 — CN mod Parlamentet

(Sag T-76/18) (1)

((Personalesag - akkrediterede parlamentariske assistenter - vedtægtens artikel 24 - ansøgning om bistand - vedtægtens artikel 12a - psykisk chikane - Det rådgivende udvalg om bekæmpelse og forebyggelse af mobning på arbejdspladsen, som behandler klager fra akkrediterede parlamentariske assistenter over medlemmer af Europa-Parlamentet - afgørelse om afslag på ansøgningen om bistand - ret til kontradiktion - kontradiktionsprincippet - afslag på fremsendelse af udtalelsen fra det rådgivende udvalg og af referaterne af afhøringen af vidner - den sagsøgte institutions afvisning af at efterkomme en foranstaltning til bevisoptagelse fra Retten))

(2019/C 82/64)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CN (ved advokaterne C. Bernard-Glanz og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved D. Boytha og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 20. marts 2017, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed afslog den ansøgning om bistand, som sagsøgeren havde indgivet den 13. februar 2013, dels om erstatning af det tab, som sagsøgeren angiveligt havde lidt.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets afgørelse af 20. marts 2017, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed afslog den ansøgning om bistand, som CN havde indgivet den 13. februar 2013, annulleres.

2)

Parlamentet betaler 8 500 EUR til CN for den lidte ikke-økonomiske skade.

3)

I øvrigt frifindes Parlamentet.

4)

Parlamentet betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/55

Rettens dom af 13. december 2018 — CH mod Parlamentet

(Sag T-83/18) (1)

((Personalesag - akkrediterede parlamentariske assistenter - vedtægtens artikel 24 - ansøgning om bistand - vedtægtens artikel 12a - psykisk chikane - det rådgivende udvalg vedrørende chikane og forebyggelse af chikane på arbejdspladsen, som behandler klager fra akkrediterede parlamentariske assistenter over medlemmer af Europa-Parlamentet - afgørelse om afslag på ansøgningen om bistand - ret til kontradiktion - kontradiktionsprincippet - afslag på fremsendelse af udtalelsen fra det rådgivende udvalg og af referatet af afhøringen af vidnerne - den sagsøgte institutions afvisning af at efterkomme en foranstaltning til sagens oplysning))

(2019/C 82/65)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: CH (ved advokaterne C. Bernard-Glanz og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved D. Boytha og E. Taneva, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Parlamentets afgørelse af 20. marts 2017, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed afslog den ansøgning om bistand, som sagsøgeren havde indgivet den 22. december 2011, dels om erstatning af det tab, hun angiveligt har lidt.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets afgørelse af 20. marts 2017, hvorved denne institutions ansættelsesmyndighed afslog den ansøgning om bistand, som CH havde indgivet den 22. december 2011, annulleres.

2)

Parlamentet betaler CH et beløb på 8 500 EUR i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.

3)

I øvrigt frifindes sagsøgte.

4)

Parlamentet betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/55

Rettens dom af 13. december 2018 — Multifit mod EUIPO (fit+fun)

(Sag T-94/18) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket fit+fun - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) 2017/1001])

(2019/C 82/66)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Multifit Tiernahrungs GmbH (Krefeld, Tyskland) (ved advokaterne N. Weber og L. Thiel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Fischer, D. Walicka, M. Eberl og A. Sesma Merino, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. december 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 847/2017-1) vedrørende registrering af ordtegnet fit+fun som EU-ordmærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Multifit Tiernahrungs GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/56

Rettens dom af 13. december 2018 — Multifit mod EUIPO (MULTIFIT)

(Sag T-98/18) (1)

([EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket MULTIFIT - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001])

(2019/C 82/67)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Multifit Tiernahrungs GmbH (Krefeld, Tyskland) (ved advokaterne N. Weber og L. Thiel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Sesma Merino, D. Walicka, M. Fischer og M. Eberl, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 15. november 2017 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 846/2017-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet MULTIFIT som EU-varemærke

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Multifit Tiernahrungs GmbH betaler sagsomkostningerne.

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/56

Rettens dom af 13. december 2018 — Knauf mod EUIPO (upgrade your personality)

(Sag T-102/18) (1)

((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket upgrade your personality - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - reklameslogan - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001))

(2019/C 82/68)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Martin Knauf (Berlin, Tyskland) (ved advokat H. Jaeger)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved R. Manea og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 18. december 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1011/2017-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet upgrade your personality som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Martin Knauf bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af EUIPO.

(1)  EUT C 134 af 16.4.2018.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/57

Sag anlagt den 20. december 2018 — Covestro Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-745/18)

(2019/C 82/69)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Covestro Deutschland AG (Leverkusen, Tyskland) (ved advokaterne M. Küper, J. Otter, C. Anger og M. Goldberg)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 28. maj 2018 om statsstøtte SA.34045 (2013) (ex 2012/NN), iværksat af Tyskland for forbrugere af basisbelastning efter § 19 i Stromnetzentgeltverordnung (bekendtgørelse om afgifter for brug af elnettet, herefter »bekendtgørelsen«) j.nr. C(2018) 3166, annulleres, navnlig for så vidt angår kvalificeringen af den fuldstændige fritagelse for elnetafgifter i årene 2012 og 2013 for forbrugere af basisbelastning som støtte, det fastslåede om, at denne fritagelse er uforenelig med det indre marked og anordningen af øjeblikkelig tilbagesøgning hos de af fritagelsen begunstigede i henhold til bestemmelsen om minimumsafgift i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, andet punktum, i sin affattelse af 3. september 2010.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

1.

Urimelig sagsbehandlingstid

—

Det gøres i forbindelse med det første anbringende gældende, at en sagsbehandlingstid på 62 måneder overskrider den i artikel 9, stk. 6, i forordning 2015/1589 (1) fastsatte frist med mere end det dobbelte.

2.

Fritagelsen for elnetafgifter er ikke støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF

—

Det gøres i forbindelse med det andet anbringende gældende, at der ikke foreligger en begunstigelse, da der på grund af forbrugerne af basisbelastnings netstabiliserende virkning er grundlag for en passende modydelse. Desuden finansieres fritagelsen ikke af statsmidler.

3.

Forenelig med det indre marked (berettigelse, artikel 107, stk. 3, TEUF)

—

Det gøres i forbindelse med det tredje anbringende gældende, at den fuldstændige fritagelse for elnetafgifter for forbrugere af basisbelastning afhjælper en betydelig forstyrrelse af de økonomiske aktiviteter i Tyskland. Navnlig energiintensiv industri skal forblive konkurrencedygtig, og det skal forhindres, at industrien flyttes til udlandet.

4.

Anordning af tilbagesøgning er retsstridig

—

Det gøres i forbindelse med det fjerde anbringende gældende, at tilbagesøgningen af minimumsafgiften på 20 % af offentliggjorte netafgifter under henvisning til den affattelse af bekendtgørelsens § 19, stk. 3, der var gældende indtil den 3. august 2011, er vilkårlig og i strid med forbuddet mod forskelsbehandling.

—

Det gøres endvidere gældende, at en fastsættelse af netafgifterne alene ved hjælp af den fysiske vej sikrer overholdelsen af princippet om omkostningsafspejling samt betaling af rimelige netafgifter, der ikke er udtryk for forskelsbehandling.

—

Anordningen af tilbagesøgning er desuden i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet Kommissionen ikke har taget hensyn til overgangsreglen i bekendtgørelsens § 32, stk. 3.

—

Endelig gøres det gældende, at forbrugere af basisbelastning og atypiske netbrugere som omhandlet i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, første punktum, adskiller sig væsentligt fra hinanden. Den omstændighed, at begge grupper af netbrugere til trods for forskellene skal betale minimumsafgiften på 20 %, er ikke indholdsmæssigt berettiget.

(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/58

Sag anlagt den 21. december 2018 — Briois mod Parlamentet

(Sag T-750/18)

(2019/C 82/70)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Steeve Briois (Hénin-Beaumont, Frankrig) (ved advokat F. Wagner)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. oktober 2018 om anmodningen om ophævelse af Steeve Briois’ immunitet (2018/2075 IMM) og om vedtagelse af betænkning fra Retsudvalget A8-0349/2018 annulleres

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (herefter »protokollen«), for så vidt som den formulering, som Steeve Briois anvendte, og som gav anledning til en straffesag i hans oprindelsesmedlemsstat, udgjorde en meningstilkendegivelse under udøvelse af hans parlamentariske hverv i henhold til den nævnte bestemmelse.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af protokollens artikel 9, idet Parlamentet tilsidesatte såvel ordlyden som formålet med denne bestemmelse ved at vedtage afgørelsen om at ophæve Steeve Briois’ immunitet og således gøre sidstnævnte ugyldig.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om god forvaltningsskik.

For det første finder sagsøgeren, at Parlamentet har tilsidesat ligebehandlingsprincippet i forhold til ham ved at behandle ham forskelligt fra parlamentsmedlemmer, der befinder sig i lignende situationer, og at Parlamentet også konsekvent har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, som forudsætter, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal undersøge samtlige relevante forhold i den foreliggende sag.

For det andet er sagsøgeren af den opfattelse, at en række indicier gør det muligt at fastslå, at der er tale om et åbenlyst tilfælde af fumus persecutionis mod ham.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/59

Sag anlagt den 21. december 2018 — ABLV Bank mod SRB

(Sag T-758/18)

(2019/C 82/71)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ABLV Bank AS (Riga, Letland) (ved advokaterne O. Behrends, M. Kirchner og L. Feddern)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse fra SRB af 17. oktober 2018 vedrørende ABLV Bank med hensyn til SRB’s afvisning af at genberegne og tilbagebetale denne banks ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ti anbringender.

1.

Første anbringende om, at SRB ikke lagde tilstrækkelig vægt på pro rata temporis-karakteren af bidrag til Afviklingsfonden.

2.

Andet anbringende om, at SRB ikke tog hensyn til SRB’s egen udtrykkelige anerkendelse af, at bidragene til Afviklingsfonden kan refunderes pro rata temporis.

3.

Tredje anbringende om, at SRB ikke tog hensyn til den udtrykkelige anerkendelse i artikel 12, stk. 1, i Kommissionens delegerende forordning 2015/63 (1) af, at der kun skyldes delvise betalinger, hvis betingelserne kun er opfyldt i en del af det pågældende år.

4.

Fjerde anbringende om, at SRB fejlagtigt støttede sig på artikel 70, stk. 4, i forordning 806/2014 (2).

5.

Femte anbringende om, at SRB støttede sig på en fejlagtig fortolkning af artikel 12, stk. 2, i Kommissionens delegerende forordning 2015/63.

6.

Sjette anbringende om, at SRB tilsidesatte retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

7.

Syvende anbringende om, at SRB tilsidesatte proportionalitetsprincippet.

8.

Ottende anbringende om, at SRB tilsidesatte princippet om nemo auditor.

9.

Niende anbringende om, at SRB ikke tog hensyn til betydningen af dens tidligere handlinger.

10.

Tiende anbringende om, at SRB tilsidesatte artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 af 21.10.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger (EUT 2015, L 11, s. 44).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/60

Sag anlagt den 4. januar 2019 — Algebris (UK) og Anchorage Capital Group mod SRB

(Sag T-2/19)

(2019/C 82/72)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Algebris (UK) Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Anchorage Capital Group LLC (New York, New York, De Forenede Stater) (ved advokat T. Soames, solicitor R. East og barristers N. Chesaites og D. Mackersie)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

—

SRB’s afgørelse om, at efterfølgende endelige værdiansættelser af Banco Popular Español S.A. ikke var påkrævet i henhold til artikel 20, stk. 11, i forordning (EU) nr. 806/2014 (1), annulleres.

—

SRB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende om, at SRB’s afgørelse om, at efterfølgende endelige værdiansættelser af Banco Popular Español S.A. ikke var påkrævede i henhold til artikel 20, stk. 11, i forordning nr. 806/2014 hviler på en retlig fejl under tilsidesættelse af denne forordnings artikel 20, stk. 11, og/eller artikel 20, stk. 12, som kræver en efterfølgende endelig værdiansættelse i tilfælde, hvor en midlertidig værdiansættelse, som ikke opfyldte kravene i artikel 20, stk. 1 og 4-9, i forordning nr. 806/2014, danner grundlag for at træffe afviklingsforanstaltninger.

2.

Andet anbringende om, at SRB anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved anvendelsen af artikel 20, stk. 11, i forordning nr. 806/2014 i den anfægtede afgørelse, idet SRB med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse fejlagtigt lagde til grund, at ingen efterfølgende endelige værdiansættelser var påkrævet i dette tilfælde.

3.

Tredje anbringende om, at for så vidt som den anfægtede afgørelse forudsætter en afgørelse fra SRB om ikke at øge værdien af det af Banco Santander, S.A. betalte vederlag på 1 EUR, udgør dette en retlig fejl og/eller et åbenbart urigtigt skøn under tilsidesættelse af artikel 20, stk. 11 og 12, i forordning nr. 806/2014.

4.

Fjerde anbringende om, at SRB i strid med artikel 296 TEUF tilsidesatte sin pligt til at begrunde den anfægtede afgørelse.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/61

Sag anlagt den 4. januar 2019 — Clatronic International mod EUIPO (PROFI CARE)

(Sag T-5/19)

(2019/C 82/73)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Clatronic International GmbH (Kempen, Tyskland) (ved advokat O. Löffel)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: International registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af figurtegnet PROFI CARE — registreringsansøgning nr. 1 372 358

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. oktober 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 504/2018-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

—

Tilsidesættelse af artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/61

Sag anlagt den 11. januar 2019 — Fastweb mod Kommissionen

(Sag T-19/19)

(2019/C 82/74)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Fastweb SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne M. Merola, L. Armati, A. Guarino og E. Cerchi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse af 31. august 2018, hvorved den gav tilladelse til fusionen i sag M.9041 — HUTCHISON/WIND TRE, i medfør af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

1.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8, en åbenbart urigtig vurdering og manglende undersøgelse, idet Kommissionen fandt, at adgangen af en ny mobilnetoperatør (MNO) var tilstrækkelig til i sig selv at opløse fusionens horisontale virkninger, uden at Kommissionen tog hensyn til de omstændigheder, der havde været afgørende for H3G’s succes.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har foretaget en åbenbart urigtig vurdering og manglende undersøgelse, idet den fastslog, at adgangen af en ny MNO var tilstrækkelig til i sig selv at opløse fusionens horisontale virkninger, uden at den tog hensyn til de faktorer, som var afgjort ved H3G’s tidligere adgang. Allerede i sag M.7758 undlod Kommissionen at kontrollere, om den nye MNO (både på detailmarkedet og på engrosmarkedet) havde de operative evner, økonomiske vilkår og i hvert fald tilsvarende incitamenter samlet set som dem, H3G var begunstiget af, der i de første år virkede på et marked under voldsom udvidelse. Desuden burde Kommissionen have taget hensyn til den virkning på konkurrencedynamikken, som blev skabt af ensidigheden ved den fastsættelsessats, som H3G havde adgang til, hvilket begunstigede den væsentligt i forhold til de andre MNO’er.

2.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8 og en åbenbart urigtig vurdering hvad angår MNO-gruppen.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der er foretaget en åbenbart urigtig vurdering af tilsagnene. Navnlig rejser sammenligningen med H3G’s levering af frekvenser inden fusionen i sig selv væsentlig tvivl om, hvorvidt den fastsatte spekterfordeling var tilstrækkelig. Derudover har Kommissionen knyttet forventninger til fremtidige, usikre hændelser, herunder den nye MNO’s deltagelse i fremtidige udbud, uden at Kommissionen imidlertid tog hensyn til de betydelige omkostninger forbundet med den umiddelbare fornyelse og refarming af de overførte frekvenser. Kommissionen har accepteret overførsel af et utilstrækkeligt antal steder, idet den har knyttet forventninger til usikre aftaler med tårnvirksomhederne. Endelig formindsker den overgangsaftale, som de anmeldende parter indgik, og som er støttet på kapacitet, i væsentligt omfang incitamentet til at investere.

3.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8, en åbenbart urigtig vurdering og manglende sagsoplysning, idet analysen af fusionen og tilsagnene er støttet på den urigtige antagelse om, at prisen er den eneste væsentlige konkurrencefaktor, hvorved der er set bort fra kvalitet og konvergens.

—

Sagsøgeren har fremhævet den manglende sagsoplysning, idet analysen af fusionen og tilsagnene er støttet på den urigtige antagelse om, at prisen er den eneste konkurrencefaktor på det relevante marked. Kommissionen har set bort fra, at netværkskvaliteten og -dækningen har en sammenlignelig betydning, og den skulle ikke have begrænset sig til at foretage en statisk analyse af præferencerne hos en meget delvis stikprøve af kunderne, som tilhørte kategorien småforbrugere. Desuden har Kommissionen set bort fra det betydelige perspektiv ved konvergens, som er afgørende for en ny markedsdeltager, der har brug for yderligere vægt i forhold til en fast operatør (hvilket H3G var). Valg af en køber, som kunne imødegå den konvergerende efterspørgsel, ville have sikret tilsagnene større effektivitet og bæredygtighed over tid.

4.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8 og manglende sagsoplysning, idet Kommissionen har undladt tage hensyn til, at fusionen havde konkurrencebegrænsende formål.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at selv om Kommissionen på den ene side har medgivet, at det såkaldte »market repair« var parternes »grund« til fusionen, har den på den anden side ikke foretaget nogen analyse af den konkurrencebegrænsende koordinering, som parterne forfølger med fusionen. Den nye afgørelse er således behæftet med en alvorlig mangel på sagsoplysning.

5.

Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8, en åbenbart urigtig vurdering af tilsagnenes egnethed til at fjerne betænkelighederne vedrørende de samordnede virkninger på detailmarkedet og en manglende undersøgelse ligeledes hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt roamingaftaler/nationalt MOCN er forenelige med artikel 101 TEUF.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at der er foretaget en urigtig vurdering af tilsagnenes egnethed til at ophæve de samordnede virkninger på detailmarkedet. For reelt at kunne handle aggressivt og »bryde« samordningen skal den nye markedsdeltager nemlig kunne handle uafhængigt af de andre MNO’er. Den forudbestemte formel for at stille midler til rådighed (roamingaftaler og nationalt MOCN) skaber imidlertid en snæver afhængighed mellem den nye MNO og Joint Venturet for en længere periode, hvilket ses af afgørelsen af de seneste udbud for tildeling af frekvenser i Italien og i videre omfang af alle MNO’ers handelspolitik. Afgørelsen er endvidere behæftet med en manglende undersøgelse af, om roamingaftalerne/nationalt MOCN er forenelige med artikel 101 TEUF.

6.

Det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8 og en åbenbart urigtig vurdering af, om tilsagnene var egnede til at imødekomme de konkurrencemæssige betænkeligheder for engrosmarkedet for access og originering på mobilnet.

—

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den opbyggede det kontrafaktiske scenario og ved at finde, at Iliad har incitament til at udbyde sådanne tjenester, på trods af at der ikke findes foranstaltninger i denne retning og erfaring med denne operatør i Frankrig. Tilsagnene giver tværtimod den nye MNO incitament til kun at fokusere på og skaffe sig Market Virtual Network Operators kunder.

7.

Det syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordningens artikel 2 og 8, urigtig vurdering og en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen har tilsidesat forordningens artikel 2 og 8 (urigtig vurdering) og princippet om god forvaltningsskik (manglende sagsoplysning) ved at have accepteret Iliad som egnet køber uden at tage hensyn til de iboende risici for tilsagnenes virkning, som lå i en økonomisk aktørs adgang med dennes kendetegn, og idet der ikke var fastsat passende garantier i tilsagnene, navnlig hvad angår netværkets kvalitet/dækning.

8.

Det ottende anbringende vedrører Kommissionens åbenbart urigtige vurdering og manglende sagsoplysning, idet den på ingen måde vurderede »formålet« med den nye fusion.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen selv i afgørelsen af 2016 anførte »market repair« som »formålet« med fusionen, uden at den imidlertid analyserede betydningen heraf. I den nye afgørelse har Kommissionen atter undladt at tage hensyn til denne grundlæggende omstændighed, og den har heller ikke foretaget en vurdering af formålene med den nye fusion, ej heller med hensyn til virkeliggørelsen af »formålet« med den oprindelige fusion. Kommissionen har desuden — i strid med sin egen praksis og retspraksis — undladt at vurdere de direkte afledte virkninger af at fjerne et konkurrencepres på et marked, som er sammenknyttet med VEON’s medbeslutningsbeføjelser.

9.

Det niende anbringende vedrører Kommissionens åbenbart urigtige vurdering, idet den i betragtning af de ændrede markedsvilkår fandt det unødvendigt at tilpasse tilsagnene.

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Kommissionen faktisk fandt, at der på det relevante marked ikke var sket nogen betydelig udvikling i forhold til det tidspunkt, hvor den vedtog afgørelsen af 2016 i sag M.7758, uden at den imidlertid har givet en passende begrundelse herfor.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/64

Sag anlagt den 11. januar 2019 — Pablosky mod EUIPO — docPrice (mediFLEX easystep)

(Sag T-20/19)

(2019/C 82/75)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pablosky, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Tarí Lázaro)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: docPrice GmbH (Koblenz, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: docPrice GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-ordmærket mediFLEX easystep — registreringsansøgning nr. 15 730 872

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. november 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 77/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse omgøres.

—

EU-varemærke nr. 15 730 872 forkastes i sin helhed for varer omfattet af klasse 10 og 25.

—

Sagsøgeren tilkendes sagsomkostninger.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/64

Sag anlagt den 11. januar 2019 — Pablosky mod EUIPO — docPrice (mediFLEX easystep)

(Sag T-21/19)

(2019/C 82/76)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pablosky, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat A. Tarí Lázaro)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: docPrice GmbH (Koblenz, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: docPrice GmbH

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-figurmærket mediFLEX easystep — registreringsansøgning nr. 15 730 898

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. november 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 76/2018-4)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EU-varemærkeansøgning nr. 15 730 898 afslås i det hele for så vidt angår varerne indeholdt i klasse 10 og 25.

—

Sagsøgeren tilkendes sagsomkostninger.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/65

Sag anlagt den 11. januar 2019 — Noguer Enríquez m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-22/19)

(2019/C 82/77)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Roser Noguer Enríquez (Andorra la Vella, Andorra),  TB (*1), Successors D’Higini Cierco García, SA (Andorra la Vella), Cierco Martínez 2 2003, SL (Andorra la Vella) (ved advokaterne J. Álvarez González og S. San Felipe Menéndez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at der er anlagt søgsmål om Den Europæiske Unions erstatningsansvar uden for kontraktforhold med hensyn til skader, som er forvoldt af Europa-Kommissionen under udøvelsen af dennes hverv, jf. artikel 268 TEUF og 340, stk. 2, TEUF, og efter først at have afsluttet de relevante retslige procedurer og behandlet sagen i denne henseende, afsiges der dom, hvorved det fastslås, at Den Europæiske Union ifalder ansvar uden for kontraktforhold som følge af Europa-Kommissionens forsømmelige og vilkårlige optræden, og sagsøgerne tilkendes en erstatning på 50 220 800 EUR i henhold til de beregninger og den opgørelse, der fremgår af den ekspertudtalelse, der er vedlagt som bilag til stævningen, eller subsidiært på det beløb, der følger af den rapport, som en af Retten udpeget ekspert har udarbejdet, med tillæg af lovbestemte renter, idet Europa-Kommissionen udtrykkeligt tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af den monetære konvention mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra og om Fyrstendømmet Andorras forkerte gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), hvilket Kommissionen godkendte. Nærmere bestemt foreholdes det Kommissionen, at den

—

tilsidesatte sin pligt til at efterprøve Fyrstendømmet Andorras »delvise«, for tidlige, egennyttige og mangelfulde gennemførelse af direktiv 2014/59/EU, idet fyrstendømmet forsætligt undlod at medtage de rettigheder og garantier for aktionærer og indskydere, som i henhold til fællesskabsretten udgør en nødvendig modvægt i forbindelse med interventionsprocedurer af denne art, og endvidere medtog diskriminerende foranstaltninger med hensyn til andre aktionærer, og

—

tilsidesatte sin pligt til at indberette til Det Fælles Udvalg og i givet fald til Den Europæiske Unions Domstol, at Fyrstendømmet Andorra havde tilsidesat konventionen ved den nævnte ulovlige gennemførelse af direktiv 2014/59/EU, som medførte, at sagsøgeren fik frataget ejendomsretten til sine aktier, uden at begrunde dette under henvisning til almenvellets konkurrerende interesse i strid med væsentlige principper såsom proportionalitetsprincippet, og uden at tilkende nogen form for erstatning eller kompensation i henhold til gældende ret. Dette udgør en væsentlig tilsidesættelse af overordnede principper i en retsorden og/eller retsstat og af grundlæggende rettigheder. Naturligvis har Kommissionen (hidtil) ikke hævdet, at Fyrstendømmet Andorras tilsidesættelse medfører ophævelse af konventionen.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af de sagsøgtes grundlæggende rettigheder og garantier i henhold til såvel Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ejendomsretten, retten til god forvaltning, adgangen til effektive retsmidler, princippet om berettiget forventning og retssikkerhedsprincippet.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse anført, at Europa-Kommissionens tilsidesættelse af sine forpligtelser gav anledning til, at samtlige aktionærer i enheden Banca Privada de Andorra, herunder sagsøgeren, som ejede 75,52 % af aktierne heri, efter afviklingen af dette selskab fik frataget hele deres kapital uden hverken at modtage nogen kompensation herfor eller at kunne gøre indsigelse herimod.

—

Endvidere har sagsøgerne gjort gældende, at den primære garant for konventionens passivitet medførte, at sagsøgerne ikke i henhold til andorransk lovgivning fik anerkendt deres ret til efter afviklingen af BPA (Banca privada de Andorra) at modtage det samme, som de ville have opnået efter en almindelig insolvens- eller konkursbehandling, idet denne ret udtrykkeligt og utvetydigt følger af den EU-lovgivning om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som Fyrstendømmet Andorra skulle have gennemført i henhold til konventionen.

—

Endelig har sagsøgerne anført, at aktionærernes ret til, at der foretages en vurdering af situationen med hensyn til de kompensationer, som de i givet fald er blevet tilkendt efter afviklingen af et finansieringsinstitut, og deres ret til at gøre indsigelse eller forsvare sig i forhold til dette resultat af afviklingen af enheden, heller ikke blevet gennemført i den andorranske retsorden.

3.

Tredje anbringende om Europa-Kommissionens tilsidesættelse af sin væsentligste pligt, nemlig at sikre overholdelsen og anvendelsen af fællesskabsretten og Den Europæiske Unions traktater, jf. artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union, hvorved tredjelande åbenbart kan overtræde principperne heri til skade for retssikkerheden, fællesskabsinstitutionernes troværdighed samt den berettigede forventning, som borgerne har til disse institutioner.

4.

Fjerde anbringende om, at Den Europæiske Unions handling indebærer en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af retsregler, der tillægger individer rettigheder og/eller beskytter disse, og som ikke kan begrundes under henvisning til omfanget af det skøn, som reglerne foreskrev, eller til reglernes kompleksitet eller uklarhed. Denne misligholdelse fra Kommissionens side har påført sagsøgerne en konkret, faktisk og reel økonomisk skade, idet der er klar og tydelig årsagssammenhæng mellem skaden og Kommissionens handling.

5.

Femte anbringende om, at Europa-Kommissionen subsidiært kan drages til ansvar for at have handlet forsømmeligt i forbindelse med forhandlingen og indgåelsen af den monetære konvention med Fyrstendømmet Andorra, som ikke foreskriver nogen afværge- og/eller klagemekanismer for de berørte individer.

(*1)  Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

(1)  EUT 2014 L 173, s. 190.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/67

Sag anlagt den 15. januar 2019 — Karlovarské minerální vody mod EUIPO — Aguas de San Martín de Veri (VERITEA)

(Sag T-28/19)

(2019/C 82/78)

Stævningen er affattet på tjekkisk

Parter

Sagsøger: Karlovarské minerální vody a.s. (Karlovy Vary, Den Tjekiiske Republik) (ved advokat J. Mrázek)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Aguas de San Martín de Veri, SA (Bisaurri, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger: Karlovarské minerální vody a.s.

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om EU-varemærket VERITEA — registreringsansøgning nr. 15 592 876

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. november 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 499/2018-5)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Indsigerens indsigelse forkastes.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/67

Sag anlagt den 15. januar 2019 — CRIA og CCCMC mod Kommissionen

(Sag T-30/19)

(2019/C 82/79)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: China Rubber Industry Association (CRIA) (Beijing, Kina) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (CCCMC) (Beijing) (ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 af 18. oktober 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne og de af deres medlemmer, som sagen vedkommer.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat seks anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede forordning ved at foretage skadesanalysen på grundlag af de »vægtede« oplysninger om de stikprøveudtagne virksomheder udgør en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, 2, 5 og 8, og artikel 17 i Europa-Parlamentets or Rådets forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«) (1). Selv såfremt det antages, at vægtningen er tilladt, udgør måden, hvorpå den blev foretaget, en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 3, stk. 2, 3 og 5, og artikel 9, stk. 4.

2.

Andet anbringende om, at medtagelsen af regummierede dæk ikke giver Kommissionen mulighed for at opnå noget grundlag for at gennemføre sin undersøgelse på logisk vis, hvorved grundforordningens artikel 3, stk. 1, 2, 5 og 6, og artikel 4, stk. 1, tilsidesættes. En skades- og årsagssammenhængsanalyse, som ser bort fra opdelingen mellem nye og regummierede dæk, er ikke baseret på positivt bevismateriale og udgør ikke en objektiv undersøgelse, hvorved grundforordningens artikel 3, stk. 2, 5 og 6, tilsidesættes.

3.

Tredje anbringende om, at vurderingen af prisvirkningerne (prisunderbud og målprisunderbud) og fastsættelsen af skadestærsklen tilsidesættelser grundforordningens artikel 3, stk. 2, artikel 3, stk. 3, og artikel 9, stk. 4, ved at undlade at tage hensyn til, at omkostningen pr. kilometer er væsentlig højere for nye dæk i forhold til regummierede dæk, og ved at være baseret på beregnede eksportpriser.

4.

Fjerde anbringende om, at uoverensstemmelserne, den manglende konsekvens og fraværet af et positivt og/eller objektivt bevismæssigt grundlag for analysen af årsagssammenhængen udgør en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 3, stk. 2, og 6. Den anfægtede forordning indeholder heller ikke en behørig undersøgelse af andre kendte faktorer for at sikre, at skade, der forvoldes af sådanne andre faktorer, ikke tilskrives dumpingimporten, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og 7.

5.

Femte anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sagsøgernes ret til forsvar og grundforordningens artikel 6, stk. 7, artikel 19, stk. 1, 2 og 3, og artikel 20, stk. 2 og 4, ved at undlade at fremlægge og give sagsøgerne adgang til oplysninger, som var relevante for fastsættelsen af skaden og dumpingen.

6.

Sjette anbringende om, at justeringen for indirekte skatter udgør en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 2, stk. 7, litra a).

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21)

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/69

Sag anlagt den 21. januar 2019 — Cimpress Schweiz mod EUIPO — Impress Media (CIMPRESS)

(Sag T-37/19)

(2019/C 82/80)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Cimpress Schweiz GmbH (Winterthur, Schweiz) (ved advokaterne C. Eckhartt, P. Böhner og A. von Mühlendahl)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Impress Media GmbH (Mönchengladbach, Tyskland)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Cimpress Schweiz GmbH

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket CIMPRESS — EU-varemærkeregistrering nr. 13 147 624

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 30. oktober 2018 af Andet Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 1716/2017-2 og R 1786/2017-2)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Sagsøgeren gives medhold i sin klage og afgørelsen truffet den 13. juni 2017 af indsigelsesafdelingen i sag B 2 493 933 annulleres og den af Impress Media GmbH rejste indsigelse mod registrering af varemærket CIMPRESS nr. 13 147 624 forkastes.

—

EUIPO og Impress Media GmbH — såfremt sidstnævnte intervenerer i sagen — tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret.

Anbringende

—

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.

4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/69

Sag anlagt den 23. januar 2019 — Volkswagen mod EUIPO (CROSS)

(Sag T-42/19)

(2019/C 82/81)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Volkswagen AG (Wolfsburg, Tyskland) (ved advokaterne F. Thiering og L. Steidle)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: Ansøgning om registrering af EU-ordmærket CROSS — registreringsansøgning nr. 16 366 528

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 14. november 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2500/2017-1)

Påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som sagsøgeren ikke fik medhold i sin klage, og EU-varemærkeansøgning nr. 163 66 528 tillades registreret for alle varer og tjenesteydelser.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt som sagsøgeren ikke fik medhold i sin klage, og sagen hjemvises til Første Appelkammer ved EUIPO.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

—

Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og tilsidesættelse af begrundelsespligten.