OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 4. oktober 2011 — Football Association Premier League Ltd, NetMed Hellas SA og Multichoice Hellas SA mod QC Leisure, David Richardson, AV Station plc, Malcolm Chamberlain, Michael Madden, SR Leisur Ltd, Philip George Charles Houghton, Derek Owen (sag C-403/08) og Karen Murphy mod Media Protection Services Ltd (sag C-429/08) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division, High Court of Justice (England & Wales) og Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige)

(Forenede sager C-403/08 og C-429/08) (1)

(Radio- og tv-udsendelse via satellit - udsendelse af fodboldkampe - modtagelse af udsendelsen ved hjælp af satellitdekoderkort - satellitdekoderkort, der lovligt er bragt i omsætning i en medlemsstat og anvendes i en anden medlemsstat - forbud mod markedsføring og anvendelse i en medlemsstat - visning af udsendelserne i strid med de tildelte eksklusive rettigheder - ophavsret - ret til tv-udsendelse - eksklusive licenser til udsendelse på en enkelt medlemsstats område - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - konkurrence - artikel 101 TEUF - konkurrencebegrænsende formål - beskyttelse af adgangsstyringstjenester - ulovlig anordning - direktiv 98/84/EF - direktiv 2001/29/EF - reproduktion af værkerne i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm - undtagelse fra retten til reproduktion - overføring af værkerne til almenheden i restaurationer - direktiv 93/83/EØF)

2011/C 347/02

Processprog: engelsk

De forelæggende retter

High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division, High Court of Justice (England & Wales) og Queen’s Bench Division (Administrative Court) — Det Forenede Kongerige

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Football Association Premier League Ltd, NetMed Hellas SA, Multichoice Hellas SA (sag C-403/08) og Karen Murphy (sag C-429/08)

Sagsøgte: QC Leisure, David Richardson, AV Station plc, Malcolm Chamberlain, Michael Madden, SR Leisur Ltd, Philip George Charles Houghton, Derek Owen (sag C-403/08) og Media Protection Services Ltd (sag C-429/08)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) og Queen’s Bench Division (Administrative Court) — fortolkning af artikel 28, 30, 49 og 81 EF og artikel 2, litra a) og e), artikel 4, litra a) og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester (EFT L 320, s. 54), artikel 2, 3 og 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10), artikel 1, litra a) og b), i Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23), og fortolkning af Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248, s. 15) — tildeling mod vederlag af eksklusive rettigheder til at foretage retransmission af fodboldkampe via satellit — salg i Det Forenede Kongerige af dekodere, der lovligt er markedsført i en anden medlemsstat, der gør det muligt at se sådanne kampe i strid med de tildelte eksklusive rettigheder

Konklusion

Begrebet »ulovlig anordning« som omhandlet i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/84/EF af 20. november 1998 om retlig beskyttelse af adgangsstyrede og adgangsstyrende tjenester skal fortolkes således, at det hverken omfatter udenlandske dekoderanordninger — som giver adgang til et radio- og tv-selskabs satellitbaserede udsendelsestjenester, og som er fremstillet og markedsført med dette selskabs tilladelse, men i strid med selskabets vilje bliver anvendt uden for det geografiske område, hvortil det er blevet leveret — eller dekoderanordninger, som er anskaffet eller aktiveret ved opgivelse af et falsk navn og en falsk adresse, eller som er anvendt i strid med en kontraktlig begrænsning, hvorefter de udelukkende må anvendes til private formål.

Artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/84 er ikke til hinder for en national lovgivning, der forhindrer anvendelse af udenlandske dekoderanordninger, herunder anordninger, der er anskaffet eller aktiveret ved opgivelse af et falsk navn og en falsk adresse, og anordninger, der er anvendt i strid med en kontraktlig begrænsning, hvorefter de udelukkende må anvendes til private formål, idet en sådan lovgivning ikke falder ind under det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 56 TEUF skal fortolkes således, at

—

denne artikel er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der medfører, at import, salg og anvendelse i denne stat af udenlandske dekoderanordninger, som muliggør adgang til en kodet satellitudsendelsestjeneste med oprindelse i en anden medlemsstat, som indeholder frembringelser, der er beskyttet i medfør af den førstnævnte stats lovgivning, er ulovlig

—

denne konklusion hverken påvirkes af den omstændighed, at den udenlandske dekoderanordning er blevet anskaffet eller aktiveret ved opgivelse af en falsk identitet og en falsk adresse i den hensigt at omgå den omhandlede geografiske restriktion, eller af den omstændighed, at denne anordning anvendes i kommercielt øjemed, selv om den var forbeholdt privat brug.

Klausuler i en kontrakt om eksklusiv licens, som er indgået mellem en indehaver af intellektuelle ejendomsrettigheder og et radio- og tv-selskab, udgør en konkurrencebegrænsning, som er forbudt i medfør af artikel 101 TEUF, for så vidt som de forpligter radio- og tv-selskabet til ikke at levere dekoderanordninger, der giver adgang til rettighedshaverens beskyttede frembringelser, med henblik på anvendelse uden for det område, som er dækket af licenskontrakten.

Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at retten til reproduktion også omfatter flygtige fragmenter af værker i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm, forudsat at disse fragmenter indeholder elementer, der er udtryk for de pågældende ophavsmænds egne intellektuelle frembringelser som skabere af disse værker, idet den enhed, der består af de simultant reproducerede fragmenter, skal undersøges med henblik på at efterprøve, om den indeholder sådanne elementer.

6)	Reproduktionshandlinger som de i sag C-403/08 omhandlede, der gennemføres i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm, opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29, og de kan således gennemføres uden tilladelse fra de pågældende ophavsretsindehavere.

7)	Begrebet »overføring til almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at det omfatter overføring af udsendte værker ved hjælp af en tv-skærm og højttalere til de tilstedeværende gæster i en restauration.

Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel skal fortolkes således, at det ingen indvirkning har på lovligheden af de reproduktionshandlinger, der gennemføres i en satellitdekoders hukommelse og på en tv-skærm.

(1) EUT C 301 af 22.11.2008.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/3

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-302/09) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte - støtte til virksomhederne i Venedig og Chioggia - nedsættelse af sociale bidrag - tilbagesøgning)

2011/C 347/03

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. Aiello)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme artikel 2, 5 og 6 i Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (meddelt under nummer K(1999) 4268) (EFT L 150, s. 50)

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25. november 1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle de foranstaltninger, der var nødvendige for hos modtagerne at tilbagesøge den støtte, der var tildelt i henhold til den støtteordning, som ved nævnte beslutning er erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 256 af 24.10.2009.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-493/09) (1)

(Traktatbrud - artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40 - frie kapitalbevægelser - udenlandske og nationale pensionsfonde - selskabsskat - udbytte - fritagelse - forskelsbehandling)

2011/C 347/04

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og H. Ferreira, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 63 TEUF og EØS-aftalens artikel 40 — restriktioner for de frie kapitalbevægelser — udenlandske og nationale pensionsfonde — udbytte — beskatning — forskelsbehandling

Konklusion

1)	Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen af 2. maj 1992 om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den udelukkende forbeholder pensionsfonde, der har hjemsted på det portugisiske område, selskabsskattefritagelsen.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 37 af 13.2.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/4

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 6. oktober 2011 — Astrid Preissl KEG mod Landeshauptmann von Wien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat Wien — Østrig)

(Sag C-381/10) (1)

(Industripolitik - fødevarehygiejne - forordning (EF) nr. 852/2004 - installering af en håndvask på toiletterne i en virksomhed, der forhandler fødevarer)

2011/C 347/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Astrid Preissl KEG

Sagsøgt: Landeshauptmann von Wien

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Verwaltungssenat Wien — fortolkning af kapitel 1, punkt 4, i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139, s. 1), og navnlig af ordet »Handwaschbecken« (håndvask) i den tyske sprogversion af den nævnte bestemmelse — en medlemsstats administrative påbud om installation af en håndvask, der er udstyret med materiel til vask og til hygiejnisk tørring af hænderne på toiletterne i en café

Konklusion

Bilag II, kapitel I, punkt 4, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke indebærer, at en håndvask i denne bestemmelses forstand udelukkende skal være bestemt til vask af hænder, eller at vandhanen og håndtørreapparatet skal kunne benyttes, uden at det er nødvendigt at berøre dem med hænderne.

(1) EUT C 274 af 9.10.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/5

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 6. oktober 2011 — Erich Albrecht, Thomas Neumann, Van-Ly Sundara, Alexander Svoboda og Stefan Toth mod Landeshauptmann von Wien (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat Wien — Østrig)

(Sag C-382/10) (1)

(Industripolitik - fødevarehygiejne - forordning (EF) nr. 852/2004 - håndkøbssalg af bagværk og konditorvarer)

2011/C 347/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Erich Albrecht, Thomas Neumann, Van-Ly Sundara, Alexander Svoboda og Stefan Toth

Sagsøgt: Landeshauptmann von Wien

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Verwaltungssenat Wien — fortolkning af kapitel 9, punkt 3, i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139, s. 1) — beskyttelse af fødevarer mod kontaminering — selvbetjeningssalg af brød og kager — en medlemsstats administrative påbud om installation af en teknisk anordning, der hindrer kunderne i at lægge varen tilbage efter at have berørt den med hænderne

Konklusion

Bilag II, kapitel IX, punkt 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne skal fortolkes således, at den omstændighed, at en potentiel køber, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor der er tale om selvbetjeningsmontrer til håndkøbssalg af bagværk og konditorvarer, teoretisk med hænderne har kunnet berøre fødevarerne, der udbydes til salg, eller nyse på dem, ikke i sig selv gør det muligt at konstatere, at disse fødevarer ikke har været beskyttet mod kontaminering, som kan gøre dem uegnede til konsum, sundhedsfarlige eller kontaminerede på en sådan måde, at de ikke med rimelighed kan betragtes som egnede til at blive konsumeret i den tilstand.

(1) EUT C 274 af 9.10.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/5

Domstolens dom (Femte Afdeling Afdeling) af 6. oktober 2011 — Finanzamt Deggendorf mod Markus Stoppelkamp, som kurator for boet efter Harald Raab (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-421/10) (1)

(Moms - sjette direktiv - artikel 21, stk. 1, litra b) - fastlæggelse af det fiskale tilknytningssted - ydelser, der leveres af en tjenesteyder, der er bosiddende i samme land som aftageren af disse ydelser, men som har hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i et andet land - begrebet »afgiftspligtig, der er etableret i udlandet«)

2011/C 347/07

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Deggendorf

Sagsøgt: Markus Stoppelkamp, som kurator for boet efter Harald Raab

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 21, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — bestemmelse af det fiskale tilknytningssted — ydelser, der leveres af en tjenesteyder, der er bosiddende i samme medlemsstat som aftagerne af disse ydelser, men som har hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i en anden medlemsstat — begrebet »en afgiftspligtig, der ikke er etableret i indlandet«

Konklusion

Artikel 21, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000, skal fortolkes således, at det er tilstrækkeligt med henblik på at kunne anse en afgiftspligtig for en »afgiftspligtig, der ikke er etableret i indlandet«, at den omhandlede afgiftspligtige har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i udlandet.

(1) EUT C 317 af 20.11.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/6

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2011 — Philippe Bonnarde mod Agence de Services et de Paiement (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Limoges (Frankrig))

(Sag C-443/10) (1)

(Frie varebevægelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - import foretaget af en person bosiddende i en medlemsstat af et køretøj, som allerede er indregistreret i en anden medlemsstat - miljøbonus - betingelser - attest, der godtgør, at køretøjet er et demonstrationskøretøj)

2011/C 347/08

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Limoges

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Philippe Bonnarde

Sagsøgt: Agence de Services et de Paiement

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal administratif de Limoges — fortolkning af Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138, s. 57), som ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF af 23. december 2003 (EUT 2004 L 10, s. 29) — import foretaget af en person bosiddende i Frankrig af et motorkøretøj, som allerede er indregistreret i en anden medlemsstat — nationale bestemmelser, der gør tildelingen af miljøstøtte betinget af udlevering af en attest, der godtgør, at motorkøretøjet er et demonstrationskøretøj — kvantitative restriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning

Konklusion

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det med henblik på tildeling af den såkaldte »bonus écologique — Grenelle de l’environnement«-støtte ved indregistrering i denne medlemsstat af importerede demonstrationskøretøjer kræves, at der på sådanne køretøjers første registreringsattest er anført påtegningen »demonstrationskøretøj«.

(1) EUT C 317 af 20.11.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2011 — Rico Graf og Rudolf Engel mod Landratsamt Waldshut — Landwirtschaftsamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Waldshut-Tiengen — Landwirtschaftsgericht — Tyskland)

(Sag C-506/10) (1)

(Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - ligebehandling - selvstændige grænsearbejdere - forpagtningskontrakt - landbrugsstruktur - bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter der kan nedlægges forbud mod kontrakten, hvis produkterne, der er fremstillet på det nationale område af schweiziske grænsearbejdende landbrugere, er bestemt til eksport fritaget for told til Schweiz)

2011/C 347/09

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Waldshut-Tiengen — Landwirtschaftsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Rico Graf og Rudolf Engel

Sagsøgt: Landratsamt Waldshut — Landwirtschaftsamt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Amtsgericht Waldshut-Tiengen — Landwirtschaftsgericht — fortolkning af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999 (EFT 2002 L 114, s. 6) — en medlemsstats kompetente myndigheds forbud mod fortsættelsen af en forpagtningskontrakt vedrørende landbrugsjord i denne medlemsstat, som er indgået af en schweizisk landbruger med bedrift i Schweiz — national lovgivning, der i forhold til jord, som tjener til dyrkning af landbrugsprodukter bestemt til toldfri eksport udenfor det indre marked, tillader et sådant forbud begrundet i en konkurrencefordrejning

Konklusion

Ligebehandlingsprincippet i artikel 15, stk. 1, i bilag I til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter muligheden for, at en kompetent myndighed i denne medlemsstat kan nedlægge forbud mod en forpagtningskontrakt vedrørende et areal, som er beliggende i en bestemt zone på denne medlemsstats område, og er indgået mellem en indbygger i sidstnævnte og en indbygger i den anden kontraherende parts grænseområde med henblik på, at det forpagtede areal skal tjene til dyrkning af landbrugsprodukter, som toldfrit udføres til lande uden for EU’s indre marked, og der derved opstår konkurrencefordrejning såfremt anvendelsen af denne bestemmelse berører betydeligt flere statsborgere i den anden kontraherende part end statsborgere i den medlemsstat, på hvis område den pågældende bestemmelse finder anvendelse. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om denne sidste omstændighed foreligger.

(1) EUT C 30 af 29.1.2011.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság (Republikken Ungarn) den 11. juli 2011 — Mostafa Abed El Karem El Kott és mások mod Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal, ENSZ Menekültügyi Főbiztosság

(Sag C-364/11)

2011/C 347/10

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mostafa Abed El Karem El Kott, Chadi Amin A Radi, Kamel Ismail Hazem

Sagsøgt: Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal, ENSZ Menekültügyi Főbiztosság

Præjudicielle spørgsmål

I henhold til artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/83 (1): Indebærer retten til at blive omfattet af direktivets bestemmelser en anerkendelse af personen som flygtning eller den ene eller den anden af de to former for beskyttelse, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde (anerkendelse af personen som flygtning og ydelse af en subsidiær beskyttelse), efter medlemsstatens valg, eller indebærer retten til at blive omfattet af direktivets bestemmelser i givet fald, at ingen af disse to former for beskyttelse anerkendes automatisk, men udelukkende, at personen er omfattet af direktivets personelle anvendelsesområde?

Indebærer et ophold uden for den zone, hvor organet opererer, et ophør af organets virksomhed, et ophør af muligheden for at være omfattet af en sådan beskyttelse eller en sådan bistand fra organet, eller eventuelt en objektiv hindring, som bevirker, at den person, som har ret til beskyttelsen eller bistanden, ikke har adgang hertil, at beskyttelsen eller bistanden fra organet er ophørt?

(1) Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság (Republikken Ungarn) den 1. august 2011 — Csonka Gábor m.fl. mod den ungarske stat

(Sag C-409/11)

2011/C 347/11

Processprog: ungarnsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gábor Csonka, Tibor Isztli, Dávid Juhász, János Kiss, Csaba Szontágh

Sagsøgt: Den ungarske stat

Præjudicielle spørgsmål

1)	Havde den ungarske stat på det tidspunkt, hvor sagsøgerne forvoldte skade, gennemført direktiv 72/166/EØF (1), navnlig med hensyn til de forpligtelser, der er fastsat i direktivets artikel 3? Kan dette direktiv anses for at have direkte virkning i forhold til sagsøgerne?

Kan en privatperson, hvis rettigheder er blevet tilsidesat, fordi den ungarske stat ikke har gennemført direktiv 72/166/EØF, på grundlag af gældende fællesskabsret kræve, at denne stat efterkommer direktivet, ved direkte at påberåbe sig fællesskabslovgivningen over for medlemsstaten med henblik på, at denne opfylder sin pligt til at sikre de rettigheder, som den pågældende er tillagt i henhold til direktivet?

3)	Kan en privatperson, hvis rettigheder er blevet tilsidesat, fordi direktiv 72/166/EØF ikke er blevet gennemført, i overensstemmelse med gældende fællesskabsret kræve erstatning for tab fra den medlemsstat, der er skyld i denne undladelse?

4)	For det tilfælde, at spørgsmål 3 besvares bekræftende, påhviler det således den ungarske stat at betale erstatning enten for sagsøgernes tab eller til de personer, der er blevet skadet i trafikuheld, der er forårsaget af sagsøgerne?

5)	I direktivet er der nærmere bestemt fastsat følgende: »Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, således at alle lovpligtige ansvarsforsikringer for motorkøretøjer […] dækker hele Fællesskabets område på grundlag af en enkelt præmie [med hensyn til forårsagede skader]«.

6)	Kan medlemsstaten stilles til ansvar, hvis tab er lidt som følge af en fejl ved udformningen af lovgivningen?

Er bestemmelserne i regeringsdekret nr. 190/2004 af 8. juni om obligatorisk ansvarsforsikring for motorkøretøjer (190/2004. (V.8) Korm. rendelet a gépjármű üzembentartójának kötelező felelősségbiztosításról) (herefter »regeringsdekret nr. 190/2004«), som trådte i kraft den 1. januar 2010, forenelige med bestemmelserne i direktiv 72/166/EØF, eller har Ungarn snarere tilsidesat sin forpligtelse til at gennemføre dette direktiv i ungarsk ret?

(1) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24.4.1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EFT L 103, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 26. august 2011 — Lagura Vermögensverwaltung GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Hafen

(Sag C-438/11)

2011/C 347/12

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lagura Vermögensverwaltung GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Hafen

Præjudicielt spørgsmål

Skal der under de omstændigheder, der foreligger i hovedsagen, hvorefter tredjelandets myndigheder ikke længere kan efterprøve, om det certifikat, de udstedte, er baseret på en korrekt fremstilling af de faktiske forhold, nægtes afgiftsskyldneren adgang til at påberåbe sig berettiget forventning som omhandlet i toldkodeksens (1) artikel 220, stk. 2, litra b), andet og tredje afsnit, når omstændighederne vedrørende den manglende mulighed for afklaring af den indholdsmæssige rigtighed af oprindelsescertifikatet falder inden for eksportørens sfære, eller forudsætter bevisbyrdens overgang fra toldmyndighederne til afgiftsskyldneren som omhandlet i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), tredje afsnit, første led, alene eller snarere, at den manglende mulighed for afklaring skyldes henholdsvis årsager, der falder uden for eksportstatens myndigheders sfære, eller forsømmelighed, der alene kan tilregnes eksportøren?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16.11.2000 (EFT L 311. s. 17).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/8

Appel iværksat den 25. august 2011 af Ziegler SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-199/08, Ziegler mod Kommissionen

(Sag C-439/11 P)

2011/C 347/13

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Ziegler SA (ved avocats J.-F. Bellis, M. Favart og A. Bailleux)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

—	Rettens dom af 16. juni 2011 i sag T-199/08, Ziegler mod Kommissionen, ophæves, og Domstolen afgør selv den tvist, der ligger til grund herfor.

—

Appellanten gives medhold i de for førsteinstansen nedlagte påstande og Kommissionens beslutning K(2008) 926 endelig af 11. marts 2008, om en procedure efter artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/38.543 — Internationale flyttetjenesteydelser annulleres således, eller subsidiært ophæves den bøde der blev pålagt appellanten i den pågældende beslutning eller mere subsidiært nedsættes bøden betydeligt.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat fire anbringender til støtte for appellen.

Med første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har begået flere retlige fejl ved i den appellerede dom at fastslå, at Kommissionen i henhold til retningslinjerne vedrørende begrebet påvirkning af handelen mellem medlemsstaterne med rette kunne konkludere, at den overtrædelse, som appellanten blev kritiseret for, mærkbart kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i artikel 101, stk. 1, TEUF’s forstand.

Med andet anbringende har appellanten anført, at Retten har tilsidesat EU-retten og særligt artikel 296 TEUF, den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og det almindelige lighedsprincip og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den har fastslået, at Kommissionen ikke har tilsidesat sin begrundelsesforpligtelse ved alene at lægge overtrædelsens karakter af »meget alvorlig« til grund for at fastlægge den andel af salgene i forbindelse med overtrædelsen, som skulle anvendes ved beregningen af grundbeløbet af den bøde, der skulle pålægges appellanten i henhold til retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk.2, litra a), i forordning (EF) nr.1/2003 (1).

Med tredje anbringende har selskabet Ziegler gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en begrundelsesmangel, idet der ikke tages stilling til anbringendet vedrørende Kommissionens manglende objektive upartiskhed, og idet den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og den grundlæggende ret til en god forvaltning tilsidesættes ved underkendelse af dette anbringende.

Med fjerde anbringende har appellanten endelig gjort gældende, at den appellerede dom tilsidesætter EU-retten og særligt det almindelige lighedsprincip og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet Retten — skønt den anerkender, at Kommissionen ikke har analyseret appellantens økonomiske situation korrekt — ikke har rejst tvivl ved den omstændighed, at Kommissionen end ikke har overvejet den mulighed, at appellanten kunne få en nedsættelse af bøden på grundlag af punkt 37 i retningslinjerne for bødeberegning, skønt den har indrømmet en anden virksomhed, som er sanktioneret for samme overtrædelse, en nedsættelse af bøden i henhold til nævnte klausul.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/9

Appel iværksat den 30. august 2011 af Team Relocations NV m.fl. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. juni 2011 i forenede sager T-204/08 og T-212/08, Team Relocations NV m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-444/11 P)

2011/C 347/14

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Team Relocations NV, Amertranseuro International Holdings Ltd, Trans Euro Ltd og Team Relocations Ltd

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanternes påstande

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

—	Rettens dom (Ottende Afdeling) af 16. juni 2011 i forenede sager T-204/08 og T-212/08 ophæves.

—

Såfremt Domstolen beslutter at anvende artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen:

—	artikel 1 i Kommissionens beslutning af 11. marts 2008 i sag COMP/38.543 — internationale flyttetjenesteydelser annulleres, for så vidt som den fastslår, at appellanterne har tilsidesat artikel 81 EF og EØF-aftalens artikel 53, stk. 1, i perioden fra januar 1997 til september 2003,

—	beslutningens artikel 2 annulleres, for så vidt som den pålægger appellanterne en bøde på 3,49 millioner EUR,

—	subsidiært, den bøde, som er pålagt ved nævnte beslutning, nedsættes væsentligt,

—	mere subsidiært, beslutningens artikel 2 annulleres, for så vidt som den pålægger Amertranseuro International Holdings Ltd et solidarisk ansvar for et beløb på 1 300 000 EUR,

—

mest subsidiært, Kommissionens tilpligtes at redegøre for de faktorer, den har taget i betragtning, da den bevilgede Interdean NV en nedsættelse på 70 % af den bøde, der ellers ville være blevet pålagt selskabet, og efterfølgende gav Team Relocations mulighed for skriftligt at forklare, hvorfor denne begrundelse også kunne overføres til den situation, Team Relocations befandt sig i.

—	Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne gjort ni anbringender gældende:

Med det første anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og Domstolens retspraksis vedrørende denne bestemmelse, urigtig gengivelse af bevismidler og tilsidesættelse af bevisbyrdereglerne og begrundelsespligten, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at Team Relocations er ansvarlig for den »sammenhængende og vedvarende overtrædelse« i beslutningens artikel 1 mellem januar 1997 og september 2003.

Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af punkt 13 i Kommissionens retningslinjer for bødeberegning fra 2006, af bevisbyrdereglerne og af principperne in dubio pro reo og nulla poena sine culpa, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at grundbeløbet for appellanternes bøde kan beregnes på grundlag af omsætningen, som den overtrædelse, der angiveligt var begået af Team Relocations, ikke vedrører.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om individuelle straffe og Domstolens retspraksis, der gennemfører disse principper, og af begrundelsespligten og bevisbyrdereglerne, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at beslutningen med hensyn til Team relocations kunne anvende en procentsats på 17 % ved beregningen af grundbeløbet for selskabets bøde.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten og proportionalitetsprincippet og artikel 7 og 23 i forordning nr. 1/2003 (1), for så vidt som den appellerede dom fastslår, at beslutningen kunne multiplicere Team Relocations procentsats for »værdien af salgene« med det antal år, hvor selskabet deltog i overtrædelsen.

Med det femte anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet patere legem quam ipse fecisti og begrundelsespligten, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at opkrævningen fra Team Relocations af et tillægsbeløb på 17 % var begrundet.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og Domstolens retspraksis vedrørende denne bestemmelse, begrundelsespligten, princippet patere legem quam ipse fecisti og urigtig gengivelse af bevismidler, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at beslutningen med rette fastslog, at der ikke er nogen formildende omstændigheder, der kan begrunde en væsentlig nedsættelse af den bøde, der er pålagt appellanterne.

Med det syvende anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at Amertranseuro International Holdings Ltd er solidarisk ansvarlig for et beløb på 1 300 000 EUR.

Med det ottende anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten, for så vidt som den appellerede dom fastslår, at den bøde, der er pålagt Team Relocations, opfylder dette formål og proportionalitetskriteriet.

Med det niende anbringende gøres gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, begrundelsespligten og princippet patere legem quam ipse fecisti, for så vidt som den appellerede dom afviser Team Relocations’ ottende anbringende og Team Relocations’ påstand om, at Kommissionen pålægges at give en begrundelse for, at den bevilligede Interdean en nedsættelse på 70 % af selskabets bøde.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EØS-relevant tekst) (EFT 2003 L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/11

Appel iværksat den 2. september 2011 af Solvay SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-186/06, Solvay SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-455/11 P)

2011/C 347/16

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Solvay SA (ved advocaat O. W. Brouwer, og solicitor M. O'Regan)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Domstolen ophæver dommens præmis 121 — 170.

—	Domstolen ophæver dommens præmis 394 og 395 samt præmis 402 — 427.

—

Domstolen afsiger endelig dom i sagen og annullerer den anfægtede beslutning, for så vidt som den konkluderer, at (a) appellanten har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF mellem maj 1995 og august 1997, og at (b) appellanten var den tredje virksomhed, som opfyldte betingelserne i punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen af 2002, og nedsætter som følge heraf den bøde, som er blevet pålagt appellanten eller, subsidiært, Domstolen hjemviser sagen til Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne for Retten og Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat to anbringender. I den appellerede dom har Retten delvist fornægtet appellantens påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 1766 endelig af 3. maj 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/F/C.38.620 — hydrogenperoxid og perborat).

Med sit første anbringende har appellanten anfægtet Rettens konklusion om, at appellanten havde deltaget i en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, mellem maj 1995 og august 1997. Retten overskred sine kontrolbeføjelser og begik en retlig fejl ved at konkludere, at appellanten havde drøftet og/eller udvekslet prisoplysninger og drøftet sin handelsstrategi med andre virksomheder: en sådan konstatering kunne ikke foretages på grundlag af ordlyden af den anfægtede beslutning. Retten begik retlige fejl ved at tilslutte sig konklusionen i den anfægtede beslutning, hvorefter drøftelserne, forhandlingerne og udvekslingen af oplysninger mellem producenterne af hydrogenperoxid (inklusiv appellanten) i et forgæves forsøg på at tilvejebringe en markedsopdelingsordning (som ikke resulterede i indgåelse af en aftale) — ved generelt at have til formål at begrænse konkurrencen — udgjorde en overtrædelse af artikel 81, stk. 1, EF og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, fordi de afhængigt af situationen enten var forberedende forhandlinger om og var en del af samme hemmelige aftale som et indrømmet kartel på området for prisfastsættelse indgået i august 1997, eller en samordnet praksis, der skulle »gøde jorden« for det kommende kartel og/eller udgøre en ulovlig udveksling af oplysninger mellem virksomheder. Med sit andet anbringende har appellanten anfægtet Rettens konklusioner om, at Kommissionen ikke overskred sine skønsmæssige beføjelser ved i den anfægtede beslutning at konkludere, at en anden virksomhed, Arkema, den 3. april 2003 havde opfyldt betingelserne i punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen af 2002. Retten begik en retlig fejl ved at definere og anvende begrebet »betydelig merværdi« og foretog en urigtig gengivelse af beviserne og anlagde et urigtigt skøn af samme beviser ved at konkludere, at de dokumenter, som blev sendt per telefax af Arkema den 3. april 2003 uden nogen ledsagende forklaringer, repræsenterede en betydelig merværdi i henhold til 21 i samarbejdsmeddelelsen af 2002. Retten begik også åbenbare retlige og processuelle fejl og foretog en urigtig gengivelse af beviserne ved at konkludere, at Kommissionen i den anfægtede beslutning med føje kunne nå til en konklusion, der var forskellig fra den, der var nået i beslutning K(2006) 2098 af 31. maj 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP1F/38.645 — Metachrylater), hvori Retten fandt, at den samme telefax af 3. april 2003 fra Arkema (som vedrørte Kommissionens undersøgelse af en række formodede karteller, herunder HP og metachrylater) ikke opfyldte betingelserne i punkt 21 i samarbejdsmeddelelsen af 2002, førend Arkema efterfølgende tilvejebragte forklaringer.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Brescia (Italien) den 9. september 2011 — Gennaro Currà m.fl. mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-466/11)

2011/C 347/17

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Brescia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gennaro Currà m.fl.

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Intervenient: Den Italienske Republik

Præjudicielle spørgsmål

Er det [af den tyske stat] påberåbte privilegium i form af immunitet i civile sager for de italienske domstole vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som siden den 11. marts 2004 (Ferrini-dommen) ikke længere har kunnet gøres gældende, samt aftalen [med den italienske regering undertegnet i Trieste den 18. november 2008] om at indlede en sag ved Den Internationale Domstol ([sag] nr. 143/2008 General List) og den italienske lovgivning vedrørende spørgsmålet, [der fremgår af] lov nr. 89/2010, som udelukker fuldbyrdelsen af italienske domme vedrørende alvorlige forbrydelser mod menneskeheden, henset til den tyske stats internationale forpligtelser (bl.a. artikel 2 og artikel 5, stk. 2, i Londonoverenskomsten), i strid med artikel 6 [TEU] og med artikel 17, 47 og 52 i [Den Europæiske Unions] charter om grundlæggende rettigheder af 18. december 2000?

Indebærer anvendelsen af artikel 7 i Reichsbeamtenhaftungsgesetz (Bundesgerichtshofs dom af 26.6.2003, III ZR 245/98) [og] Bundesverfassungsgerichts dom af 15.2.2006, 2 Bvr 1476/03) vedrørende krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som, i strid med artikel 2 i Londonoverenskomsten af 1953 om Tysklands gæld, udelukker europæiske statsborgere fra retten til at rejse erstatningskrav mod den tyske stat, en tilsidesættelse af sagsøgernes rettigheder i henhold til artikel 17 og 47 i [Den Europæiske Unions] charter om grundlæggende rettigheder i perioden indtil den 11. marts 2004 (Ferrini-dommen), og strider påberåbelsen af en forældelsesfrist derfor mod de fællesskabsretlige forpligtelser og specifikt mod artikel 3 [TEU] og artikel 4, stk. 3, sidste afsnit, [TEU] og princippet »non conceditur contra venire factum proprio«?

Er indsigelsen om immunitet over for retsforfølgning for sagsøgte, Forbundsrepublikken Tyskland, i strid med artikel 4, stk. 3, sidste afsnit, [TEU] og artikel 21 [TEU], eftersom den udelukker sagsøgtes civilretlige ansvar i henhold til de fælles europæiske principper (artikel 340 [TEUF]) for brud på folkeretten (forbud mod slaveri og tvangsarbejde) over for statsborgere i en anden medlemsstat?

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/12

Appel iværksat den 9. september 2011 af Audi AG og Volkswagen AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 6. juli 2011 i sag T-318/09 — Audi AG og Volkswagen AG mod KHIM

(Sag C-467/11 P)

2011/C 347/18

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Audi AG og Volkswagen AG (ved Rechtsanwalt P. Kather)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 6. juli 2011 i sag T-318/09 ophæves.

—	Afgørelse truffet den 14. maj 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 226/2007-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den appellerede dom, afsagt af Retten, tilsidesætter varemærkeforordningens (1) artikel 7, stk. 1, litra c), da den materielle fællesskabsret er blevet anvendt fejlagtigt. Kendetegnet TDI er ikke beskrivende. Retten har fejlagtigt lagt til grund, at de tilsigtede omsætningskredse straks og uden yderligere overvejelse opfatter kendetegnet TDI som en forkortelse for en teknisk egenskab. Dette er forkert, da TDI på den ene side er en forkortelse og en sådan forkortelse på den anden side har en række betydninger. Derfor er i hvert fald kravet om en forståelse »straks og uden yderligere overvejelse« ikke opfyldt. Derudover er appellanterne af den opfattelse, at princippet om undersøgelse ex officio i varemærkeforordningens artikel 74, stk. 1, første punktum, er blevet tilsidesat, da Harmoniseringskontoret har undladt at bevise, at der foreligger en absolut registreringshindring.

Derudover er princippet om ligebehandling blevet tilsidesat, da der er en direkte og konkret sammenhæng mellem tegnet TDI og de registrerede tegn CDI og HOI, som kræver en ligebehandling. En sådan ligebehandling foreligger ikke, da TDI ikke er blevet registreret.

Den appellerede dom tilsidesætter også varemærkeforordningens artikel 7, stk. 3, fordi det på den ene side ikke kræves, at det bevises, at varemærket er blevet indarbejdet i hele Fællesskabet, og Retten på den anden side har vurderet de faktiske omstændigheder, der ligger til grund, retligt fejlagtigt. Et bevis er ikke nødvendigt, da Domstolens »Pago-retspraksis« (2) vedrørende varemærkeforordningens artikel 9 kan overføres til forordningens artikel 7. Derudover er der blevet ført tilstrækkeligt bevis for indarbejdelsen, som Retten har vurderet retligt fejlagtigt. Navnlig har Retten underkendt virkningen af indicierne, som følger af nationale registreringer. Retten har heller ikke taget hensyn til de store markedsandele og oplysningerne om omsætningen ved salget af TDI-køretøjer, og den har således overset den dermed forbundne reklamevirkning i den retlige vurdering.

Endelig har Retten retligt fejlagtigt anført, at tegnet TDI ikke bruges som varemærke. Dette er forkert og tilsidesætter fællesskabsretten, da tegnet TDI i enhver anvendelsesform anvendes som varemærke.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2) Domstolens dom af 6.10.2009, sag C-301/07, Pago International, Sml. I, s. 9429.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/13

Sag anlagt den 16. september 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-473/11)

2011/C 347/19

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets (1) artikel 43, 96, 98 og 306-310, idet det har anvendt en særordning for rejsebureauer, som fastsat ved anordning nr. B71/2260 af marts 1971.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter Kommissionens opfattelse har Nederlandene har ikke gennemført særordningen for rejsebureauer. Dette følger af vedtagelsen af anordning nr. B71/2260 af 22. marts 1971 i den senest ændrede affattelse, der entydigt er i strid med den særordning for rejsebureauer, der er fastsat i momsdirektivets artikel 306-310.

(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/13

Appel iværksat den 19. september 2011 af Sepracor Pharmaceuticals (Ireland) Ltd til prøvelse af Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 4. juli 2011 i sag F-275/09, Sepracor Pharmaceuticals (Ireland) Ltd mod Europa-Kommissionen

(Sag C-477/11 P)

2011/C 347/20

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Sepracor Pharmaceuticals (Ireland) Ltd (ved solicitor I. Dodds-Smith, D. Anderson, QC, og barrister J. Stratford)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Rettens kendelse ophæves.

—	Det fastslås, at Sepracors annullationssøgsmål kan antages til realitetsbehandling, og Sepracor gives medhold (i påstanden om tilsidesættelse af væsentlige formskrifter), og/eller sagen hjemvises til Retten til realitetsbehandling af annullationssøgsmålet.

—	Kommissionen tilpligtes at betale Sepracors omkostninger i appelsagen og i forbindelse med formalitetsindsigelsen i første instans, og

—	Afgørelsen om de øvrige omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten gjort gældende, at den appellerede kendelse, der afviser appellantens søgsmål, skal ophæves af følgende to grunde:

a)	tilsidesættelse af appellantens ret til adgang til domstolsprøvelse og effektive retsmidler

b)	tilsidesættelse af væsentlige formskrifter, der var opstået ved tredjemands indsigelser, et anbringende, der var fremført for Retten, men ikke behandlet af denne.

Tilsidesættelse af retten til domstolsprøvelse og til effektive retsmidler

I juli 2007 indgav appellanten en ansøgning støttet af omfattende og omkostningskrævende forskning om en centraliseret markedsføringstilladelse for sit produkt Lunivia under henvisning til, at Lunivia var berettiget til centraliseret vurdering som et nyt aktivt stof (herefter »NAS«) som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 726/2004 (1). I det mindste forelå der væsentlige grunde til, at appellantens produkt Lunivia var et nyt aktivt stof (»NAS«), og det blev på baggrund heraf antaget til centraliseret vurdering af EMEA.

Den anfægtede afgørelse udgjorde en endelig afgørelse fra Kommissionen om, at Lunivia ikke ville blive behandlet som et NAS (og var således det funktionelle sidestykke til en negativ afgørelse om berettigelse). Denne afgørelse havde juridiske følgevirkninger, navnlig fratagelse af beskyttelse mod krydsreference af efterfølgende generiske produkter og mod udnyttelse af kopitilladelser for en samlet periode på 10 år.

Under disse omstændigheder havde appellanten intet andet valg end at trække sin ansøgning tilbage. Udstedelse af en centraliseret markedsføringstilladelse uden den beskyttelse af forskningsdossiet, som følger af tildelingen af NAS-status, ville have muliggjort, at generiske produkter i hele EU umiddelbart kunne anvende alle de værdifulde prækliniske og kliniske data i appellantens dossier. Ingen innovativ farmaceutisk virksomhed ville overveje at lade dette ske. »Retsmidlerne« i forhold til en påstand om annullation og en begæring om foreløbige forholdsregler ville ikke have været effektive, da de ikke kunne have forhindret disse uigenkaldelige konsekvenser.

Den eneste udsigt til et praktisk og effektivt retsmiddel (i modsætning til et teoretisk og illusorisk) ligger derfor i at tillade, at der kan anlægges søgsmål til prøvelse af den anfægtede afgørelse.

I denne forbindelse har appellanten bl.a. anført:

a)	Retten til adgang til domstolsprøvelse og til effektive retsmidler, der er beskyttet i artikel 6 og 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

b)	Kravet om, at de processuelle regler, der finder anvendelse på de søgsmål, som EU’s retsinstanser forelægges, skal fortolkes i overensstemmelse med disse principper.

c)	Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og fra nationale domstole.

d)	Politiske overvejelser om det indbyrdes forhold mellem den centraliserede procedure og nationale procedurer.

Domstolens retspraksis vedrørende:

1)	magtadskillelse

2)	antagelse til realitetsbehandling af søgsmål til anfægtelse af retsakter som afslutningen på en særlig selvstændig procedure

3)	om der foreligger tilstrækkelig retsbeskyttelse

4)	offentliggørelse af fortrolige oplysninger.

Tilsidesættelse af væsentlige formskrifter

Retten undlod endda at behandle Sepracors anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formskrifter, der var opstået ved tredjemands indsigelser. Det forhold, at Sepracor først var blevet oplyst om de modtagne indsigelser, som var blevet taget i betragtning, efter, at afgørelsen var truffet, udgjorde en krænkelse af høringsretten, der er et grundlæggende EU-retligt princip.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31.3.2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur, EUT L 136, s. 1.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Argeș (Rumænien) den 20. september 2011 — Andrei Emilian Boncea, Filofteia Catrinel Boncea, Adriana Boboc og Cornelia Mihăilescu mod den rumænske stat repræsenteret ved Ministerul Finanțelor Publice

(Sag C-483/11)

2011/C 347/21

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Argeș

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Andrei Emilian Boncea, Filofteia Catrinel Boncea, Adriana Boboc og Cornelia Mihăilescu

Sagsøgt: Den rumænske stat repræsenteret ved Ministerul Finanțelor Publice

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er bestemmelserne i artikel 5 i lov 221/2009, som ændret ved Curtea Constituționalăs afgørelse nr. 1358 af 21. oktober 2010, i strid med artikel 5 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 8 i verdenserklæringen om menneskerettigheder?

Er artikel 5 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 8 i verdenserklæringen om menneskerettigheder til hinder for en national lovgivning, der gør det muligt at begrænse retten til at opnå skadeserstatning for den ikke-økonomiske skade, som er lidt af en person, der har været genstand for en politisk domfældelse på grundlag af en retsafgørelse i strid med gældende lovgivning?

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Argeș (Rumænien) den 20. september 2011 — Mariana Budan mod den rumænske stat — Ministerul Finanțelor Publice repræsenteret ved Direcția Generală a Finanțelor Publice Argeș

(Sag C-484/11)

2011/C 347/22

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Argeș

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mariana Budan

Sagsøgte: Den rumænske stat — Ministerul Finanțelor Publice repræsenteret ved Direcția Generală a Finanțelor Publice Argeș

Intervenient: Iulian-Nicolae Cujbescu

Præjudicielt spørgsmål

Har sagsøgeren, Mariana Budan, […] og intervenienten, Iulian-Nicolae Cujbescu, […], som ofre for det kommunistiske styre og nuværende borgere i Den Europæiske Union, og i lyset af det retlige tomrum i national lovgivning (som følge af konstateringen af, at artikel 5 i lov 221/20 [09] er forfatningsstridig), ret til erstatning for ikke-økonomisk skade i henhold til Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af de grundlæggende principper i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i henhold til Den Europæiske Unions traktater?

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administratīvā rajona tiesa (Den Lettiske Republik) den 22. september 2011 — Laimonis Treimanis mod Valsts ieņēmumu dienests

(Sag C-487/11)

2011/C 347/23

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Administratīvā rajona tiesa

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Laimonis Treimanis

Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 918/83 (1) til hinder for, at ejeren af et privat motorkøretøj, som er indført i Den Europæiske Union fra en tredjestat, kan overdrage køretøjet til et familiemedlem, som reelt er flyttet fra en tredjestat til Den Europæiske Union og med hvilket ejeren af motorkøretøjet dannede en husholdning i tredjestaten inden indførslen af motorkøretøjet i Den Europæiske Union, med henblik på familiemedlemmets vederlagsfrie brug af motorkøretøjet, når ejeren af motorkøretøjet i overvejende grad er forblevet i tredjestaten efter indførslen af motorkøretøjet i Den Europæiske Union?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EFT L 105, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/15

Appel iværksat den 23. september 2011 af Mitsubishi Electric Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 12. juli 2011 i sag T-133/07, Mitsubishi Electric Corp. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-489/11 P)

2011/C 347/24

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Mitsubishi Electric Corp. (ved solicitor R. Denton, solicitor J.J Vyavaharkar og avocat K. Haegeman)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom ophæves, for så vidt som den ikke tager Mitsubishi Electric Corp.»s påstande til følge.

—	De bestemmelser i beslutningen, der ikke allerede er blevet annulleret ved dommen, annulleres, for så vidt som de angår Mitsubishi Electric Corp. og TMT&D vedrørende den periode, hvori Mitsubishi Electric Corp. hæftede solidarisk med Toshiba for TMT&D's aktiviteter.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at bære sine egne omkostninger og at betale de omkostninger, som Mitsubishi Electric Corp. har afholdt i forbindelse med sagen for Domstolen og for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten har begået væsentlige retlige fejl ved vurderingen af beviserne vedrørende eksistensen af den påståede »fælles overenskomst«:

—	Retten har fordrejet oplysningerne vedrørende eksistensen af den »fælles overenskomst«.

—	Retten har ikke anvendt den korrekte prøvelsesstandard for bevismaterialet og den har anvendt princippet fra retspraksis, hvorefter erklæringer, der går imod den erklærendes interesser, principielt bør betragtes som særligt troværdige, fejlagtigt.

—	Retten har anvendt retspraksis vedrørende standarder og bedømmelse af bevismateriale fejlagtigt, idet den har fastslået, at M’s erklæring er pålidelig og har bevisværdi.

—	Retten har anvendt bestemmelserne vedrørende bekræftelse fejlagtigt med hensyn til Fujis svar på klagepunktsmeddelelsen.

—	Retten har ikke taget hensyn til de samlede virkninger af Kommissionens individuelle tilsidesættelser af Mitsubishi Electric Corp.»s (herefter«Melco's«) ret til forsvar og ret til en retfærdig høring.

—	Retten har tilsidesat Melcos ret til forsvar, og navnlig uskyldsformodningen, idet den krævede, at Melco skulle føre et negativt bevis for at dokumentere, at Melco ikke havde begået en overtrædelse.

—	Retten har tilsidesat uskyldsformodningen og foretaget en fejlagtig anvendelse af retsprincipper, idet den afviste at tage hensyn til den alternative, troværdige forklaring.

Appellanten har ligeledes gjort gældende, at Retten har begået alvorlige retlige fejl ved vurderingen af den hævdede varighed af den påståede tilsidesættelse.

—	Retten har ikke godtgjort den hævdede varighed af den påståede tilsidesættelse i overensstemmelse med den foreskrevne retlige standard.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Giudice di Pace di Mercato San Severino (Italien) den 26. september 2011 — Ciro Di Donna mod Società imballaggi metallici Salerno Srl (SIMSA)

(Sag C-492/11)

2011/C 347/25

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Giudice di Pace di Mercato San Severino

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ciro Di Donna

Sagsøgt: Società imballaggi metallici Salerno Srl (SIMSA)

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret den 7. december 2000 i Nice, som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF (1) af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, det almindelige EU-retlige princip om effektiv domstolsbeskyttelse og mere generelt den samlede EU-ret til hinder for, at en medlemsstat i Den Europæiske Union indfører bestemmelser (eksempelvis lovdekret nr. 28/2010 og ministerielt dekret nr. 180/2010, som ændret ved ministerielt dekret nr. 145/2011 hvad angår Italien), hvorefter

—	retten, under den senere retssag kan udlede beviser til ugunst for den part, der uden gyldig grund har undladt at deltage i en obligatorisk mæglingsproces,

—

retten udelukker erstatning af de omkostninger, som den vindende part — der har forkastet forslaget — har båret i perioden efter forslagets fremsættelse, og den vindende part tilpligtes at erstatte de af den tabende parts omkostninger, der kan henføres til denne periode, og at betale et yderligere beløb til statskassen, der svarer til den allerede indbetalte afgift (retsafgift), når afgørelsen af tvisten er identisk med indholdet i det forkastede forslag,

—	retten — såfremt der foreligger alvorlige og ekstraordinære forhold — alligevel kan udelukke erstatning af den vindende parts omkostninger vedrørende honorar til mægleren og den sagkyndige, selv om afgørelsen af tvisten ikke er identisk med forslagets indhold,

—	retten skal tilpligte den part, som uden gyldig grund ikke har deltaget i mæglingsprocessen, at betale et beløb til statskassen, der svarer til den skyldige retsafgift,

—	mægleren kan, eller skal, fremsætte et forligsforslag, selv om parterne ikke når en aftale, og selv om parterne ikke deltager i processen,

—	tidsfristen for en mæglingsproces kan være på op til fire måneder,

—	retssagen — selv efter tidsfristen på fire måneder fra processens påbegyndelse — først må anlægges, når mæglingsorganets sekretariat har udleveret mæglerens skrivelse om manglende aftale med en redegørelse for det forkastede forslag,

—	det ikke kan udelukkes, at antallet af mæglingsprocesser mangedobles — hvilket forlænger tidsrummet for tvistbilæggelsen — et antal gange svarende til antallet af nye lovligt fremsatte anmodninger under den samme retssag, som i mellemtiden er påbegyndt,

—

omkostningerne for den obligatoriske mæglingsproces er mindst dobbelt så høje som de tilsvarende omkostninger for den retssag, som mæglingsprocessen skal forhindre, og denne ubalance forøges markant, efterhånden som tvistens værdi stiger (hvilket kan indebære, at mæglingen kan blive over seks gange dyrere end retssagen) eller i tilfælde af komplekse sager (fordi det bliver nødvendigt at udpege en sagkyndig for mæglingsparternes regning, som assisterer mægleren i forbindelse med tvister på områder, som kræver specifik teknisk kompetence, uden at den af den sagkyndige opstillede tekniske rapport eller de af den sagkyndige indhentede oplysninger kan anvendes i den senere retssag)?

(1) EUT L 136, s. 3.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/17

Appel iværksat den 23. september 2011 af United Technologies Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-141/07, United Technologies Corp. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-493/11 P)

2011/C 347/26

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: United Technologies Corp. (ved avocat A. Winckler, solicitor J. Temple Lang, advocate C.J. Cook og avocat D. Gerard)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Dommen ophæves.

—	Som sagen foreligger oplyst for Domstolen, annulleres beslutningen delvist, og den bøde, der er fastsat heri, nedsættes eller, hvis Domstolen finder det ret og rimeligt, ophæves den appellerede dom og sagen hjemvises til Retten til fornyet gennemgang af de relevante faktiske omstændigheder.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger samt omkostningerne i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med sit første anbringende har appellanten anfægtet Rettens konklusion om, at det var med rette, at Kommissionen pålagde appellanten ansvar for den af GTO og Otis-datterselskaberne udviste adfærd. Dette anbringende er opdelt i tre led. Med det første led gøres gældende, at Retten har begået en væsentlig materiel fejl, idet den har anvendt retligt urigtige kriterier på området for afkræftelse af en formodning om, at et moderselskab, der ejer 100 % af selskabskapitalen i et datterselskab, kan pålægges ansvar. Med det andet led gøres gældende, at Rettens fortolkning af de retlige kriterier for afkræftelse af en formodning om ansvar tilsidesætter Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Med det tredje led gøres gældende, at Retten ikke i tilstrækkelig grad har angivet de præcise grunde for at afkræfte formodningen om ansvar som fremført af appellanten.

Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har givet en mangelfuld begrundelse og begået en retlig fejl, idet den ikke har undersøgt appellantens klagepunkt om tilsidesættelse af princippet om ligebehandling i forhold til MEC.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/18

Appel iværksat den 23. september 2011 af Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis BV, Otis Elevator Company og Otis GmbH & Co. OHG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-141/07, Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis BV, Otis Elevator Company og Otis GmbH & Co. OHG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-494/11 P)

2011/C 347/27

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Otis Luxembourg Sàrl, tidligere General Technic-Otis Sàrl, Otis SA, Otis BV, Otis Elevator Company og Otis GmbH & Co. OHG (ved advokat A. Winckler, solicitor J. Temple Lang og advokaterne C.J. Cook samt D. Gerard)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—

Som sagen foreligger oplyst for Domstolen, delvis annullation af beslutningen og nedsættelse af de deri fastsatte bøder, eller hvis Domstolen finder det hensigtsmæssigt, ophævelse af den appellerede dom og hjemvisning af sagen til Retten til fornyet behandling af de relevante faktiske omstændigheder.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appelsagens omkostninger samt omkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende bestrider appellanterne Rettens konklusion om, at det er med rette, at Kommissionen pålægger Otis SA ansvaret for de overtrædelser, der er begået af GTO i Luxembourg. Anbringendet er opdelt i fire led. For det første har Retten begået en retlig fejl, idet den har foretaget en urigtig anvendelse af den retsstandard, som Domstolen opstillede i dommen af 10. september 2009, Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen (sag C-97/08 P, Sml. I, s. 8237) og begrebet én virksomhed. For det andet har Retten overskredet sine beføjelser ved at basere sig på faktiske forhold, som Kommissionen ikke henviste til i sin beslutning, og som ikke findes i Kommissionens sagsakter. For det tredje har Retten karakteriseret arten og omfanget af den retlige forbindelse mellem GTO og Otis SA urigtigt og har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt. For det fjerde har Retten undladt at give en tilstrækkelig begrundelse for afvisningen af anbringendet om, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at udøve ligebehandling af moderselskaberne GTO og MEE.

Med det andet anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten har begået en række retlige fejl ved at godkende beregningen af udgangsbeløbet for den bøde, der er pålagt for den tyske overtrædelse. Dette anbringende er opdelt i to led. For det første har Retten fejlfortolket retningslinjerne fra 1998 for beregning af bøder, idet den fandt, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage hensyn til størrelsen af det berørte marked, da den fastsatte bødens udgangsbeløb. For det andet har Retten undladt at give en tilstrækkelig begrundelse i forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af det berørte markedet og opdelingen af deltagerne i kategorier.

Med det tredje anbringende har appellanterne gjort gældende, at Retten har begået en række retlige fejl og overskredet sine beføjelser ved at afvise at lade Otis nyde »delvis immunitet« i henhold til punkt 23, litra b), sidste afsnit, i samarbejdsmeddelelsen fra 2002. Dette anbringende er opdelt i to led. For det første har Retten ikke anvendt de rigtige retlige kriterier for tildeling af »delvis immunitet«, har overskredet sine beføjelser ved at sætte sin egen vurdering af det bevismateriale, der er fremlagt af Otis, i stedet for Kommissionens og tilsidesat reglerne om bevisførelse. For det andet har Retten fejlfortolket Kommissionens forpligtelse til at give begrundelse.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/18

Appel iværksat den 27. september 2011 af Toshiba Corp. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 12. juli 2011 i sag T-113/07, Toshiba Corp. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-498/11 P)

2011/C 347/28

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Toshiba Corp. (ved solicitor J.F. MacLennan, Rechtanwalt A. Schulz, solicitor A. Dawes og dikigoros S. Sakellariou)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Ophævelse af den appellerede dom for så vidt som den ikke tog Toshibas påstand til følge om annullation af beslutningens artikel 1, og annullation af den omtvistede beslutning.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse i overensstemmelse med Domstolens dom.

—	Under alle omstændigheder tilkendes Toshiba sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten begik flere retlige fejl, da den ikke tog appellantens påstand til følge om annullation af beslutningens artikel 1:

a)	Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den konkluderede, at de af ABB fremlagte vidneserklæringer kunne bevise tilstedeværelsen af en fælles forståelse.

b)	Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den konkluderede, at der forelå såvel bekræftende beviser som indirekte beviser for en fælles forståelse.

c)	Retten begik en retlig fejl ved at antage, at Toshiba deltog i en såvel enkelt som vedvarende overtrædelse.

d)	Retten begik en retlig fejl ved at antage, at Toshiba's ret til forsvar ikke er blevet tilsidesat ved udeladelsen af adskillige vidneserklæringer, som beviser selskabets uskyld.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/19

Appel iværksat den 28. september 2011 af Schindler Holding Ltd, Schindler Management AG, Schindler SA, Schindler Sàrl, Schindler Liften BV og Schindler Deutschland Holding GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-138/07, Schinder Holding Ltd m.fl. mod Europa-Kommissionen, støttet af Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-501/11 P)

2011/C 347/29

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Schindler Holding Ltd, Schindler Management AG, Schindler SA, Schindler Sàrl, Schindler Liften BV og Schindler Deutschland Holding GmbH (ved Rechtsanwälte R. Bechtold og W. Bosch samt professor Dr. J. Schwarze)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanternes påstande

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

1)	Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. juli 2011 (sag T-138/07) ophæves.

2)	Kommissionens beslutning af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 — Elevatorer og rulletrapper) annulleres. Subsidiært annulleres eller nedsættes de bøder, der ved denne beslutning er pålagt appellanterne.

3)	Mere subsidiært i forhold til den første og anden påstand hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten i overensstemmelse med Domstolens dom.

4)	I alle tilfælde tilpligtes Kommissionen at betale appellanternes omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort i alt 13 anbringender gældende:

—	For det første har Retten tilsidesat magtadskillelsesprincippet og kravene til en retsstatslig proces, idet Retten uden selv at have foretaget en fuldstændig prøvelse af Kommissionens beslutning fandt, at Kommissionen var beføjet til at pålægge bøder.

—	For det andet har Retten tilsidesat princippet om umiddelbar bevisoptagelse ved at anse en bevisførelse i form af kronvidner, som den der fandt sted i Kommissionens daværende praksis, for at være tilladelig.

—

For det tredje har Retten tilsidesat princippet om bestemthed (artikel 7 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herefter EMRK), idet den anså artikel 23, stk. 2, i forordning 1/2003 (1) for at være en tilstrækkeligt klar hjemmel for pålæggelse af bøder.

—	For det fjerde har Retten ikke taget hensyn til, at Kommissionens retningslinjer for beregningen af bøder fra 1998 er uvirksomme grundet Kommissionens manglende beføjelser.

—	For det femte er det med urette, at Retten ikke har anerkendt, at Kommissionens retningslinjer for beregningen af bøder fra 1998 er i strid med forbuddet mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger.

—

For det sjette har Retten tilsidesat skyldprincippet og uskyldsformodningen (artikel 27, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herefter chartret, artikel 6, stk. 2, i EMRK), idet den ikke har anset det for at være nødvendigt at tilregne, henholdsvis ikke har tilregnet, de berørte virksomheder den af deres medarbejdere begåede overtrædelse.

—

For det syvende har Retten med urette anset Schindler Holding for at være medansvarlig. Herved griber de anvendte principper vedrørende moderselskabets medansvar ind i medlemsstaternes kompetencer. Desuden har Retten tilsidesat såvel Domstolens retspraksis som uskyldighedsformodningen (chartrets artikel 48, stk. 1, og artikel 6, stk. 2, i EMRK).

—	For det ottende har Retten begået en retlig fejl ved ikke at anse den i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 fastsatte maksimumgrænse for at være overskredet.

—	For det niende er der herved også gjort indgreb i Schindler Holdings ejendomsret, da bødefastsættelsen har samme virkning som en ekspropriation (chartrets artikel 17, stk. 1, artikel 1 i første tillægsprotokol til EMRK).

—	For det tiende har Retten begået en retlig fejl ved at have anset de grundbeløb, som Kommissionen havde fastsat for højt, for at være velbegrundede.

—	For det ellevte har Retten med urette anerkendt, at Kommissionen ikke anså visse omstændigheder for at udgøre formildende omstændigheder. Herved har Retten ikke taget hensyn til navnlig karteldeltagelsens frivillige ophør i Tyskland og appellanternes tilpasningsforanstaltninger.

—

For det tolvte har Retten begået en retlig fejl ved at have anset det for at være velbegrundet, at Kommissionen fastsatte for lave henholdsvis med urette afslog bødenedsættelser. Desuden har den ikke taget hensyn til, at Kommissionen med urette indrømmede for lave bødenedsættelser for samarbejdet uden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen.

—	For det trettende har Retten tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at have anerkendt bødernes størrelse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 30. september 2011 — Vivaio dei Molini Azienda Agricola Porro Savoldi ss mod Autorità per la Vigilanza sui Contratti Pubblici di lavori, servizi e forniture

(Sag C-502/11)

2011/C 347/30

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vivaio dei Molini Azienda Agricola Porro Savoldi ss

Sagsøgt: Autorità per la Vigilanza sui Contratti Pubblici di lavori, servizi e forniture

Præjudicielle spørgsmål

Er fællesskabslovgivningen og særligt artikel 6 i direktiv 93/37/EØF (1) (senere: artikel 4 i direktiv 2004/18/EF (2)) principielt til hinder for en national lovbestemmelse [så som artikel 10, stk. 1, litra a), i lov nr. 109 af 1994 — senere artikel 34, stk. 1, litra a), i lovdekret nr. 163 af 2006], som begrænser muligheden for at deltage i procedurer for tildeling af offentlige kontrakter til udelukkende at omfatte selskaber, der udøver kommerciel virksomhed, hvorved visse erhvervsdrivende (såsom civilretlige selskaber), som ikke almindeligvis og i overvejende grad udøver denne type virksomhed, udelukkes; eller er det pågældende forbud rimeligt og ikke udtryk for forskelsbehandling i betragtning af de særlige regler for civilretlige selskaber og deres specielle formueordning?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, forelægges EU-Domstolen følgende supplerende præjudicielle spørgsmål:

Giver fællesskabslovgivningen og særligt artikel 6 i direktiv 93/37/EØF (senere: artikel 4 i direktiv 2004/18/EF) samt princippet om friheden for på de retssubjekter, der kan deltage i udbud, til at vælge en særlig retlig form, den nationale lovgiver ret til at begrænse den retlige evne for en erhvervsdrivende (eller en økonomisk aktør i henhold til definitionen i direktiv 2004/18/EF) i betragtning af de særlige kendetegn ved de nationale regler for sådanne erhvervsdrivende, hvorved de udelukkes fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer, eller udgør denne begrænsning en tilsidesættelse af principperne om rimelighed og forbud mod forskelsbehandling?

(1) EFT L 199, s. 54.

(2) EUT L 134, s. 114.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/21

Appel iværksat den 30. september 2011 af ThyssenKrupp Elevator (CENE) GmbH, tidligere ThyssenKrupp Aufzüge GmbH, og ThyssenKrupp Fahrtreppen GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-503/11 P)

2011/C 347/31

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: ThyssenKrupp Elevator (CENE) GmbH, tidligere ThyssenKrupp Aufzüge GmbH, og ThyssenKrupp Fahrtreppen GmbH (ved Rechtsanwältin K. Blau-Hansen)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanternes påstande

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

—	Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Europa-Kommissionen ophæves, i det omfang Retten derved frifandt Kommissionen, og for så vidt som dommen vedrører appellanterne.

—	Subsidiært nedsættes de bøder, der er pålagt appellanterne ved artikel 2 i den anfægtede beslutning fra Europa-Kommissionen af 21. februar 2007, i passende omfang.

—	Mere subsidiært hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har med denne appel anfægtet Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. juli 2011 i de forenede sager T-147/07 m.fl., ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Europa-Kommissionen, i det omfang Retten derved frifandt Kommissionen i sagen anlagt den 7. maj 2007 til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 — Elevatorer og rulletrapper), og for så vidt som dommen vedrører appellanterne.

Appellanterne har gjort Kommissionens manglende beføjelser, tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse af EF- henholdsvis TEUF-traktaten og de ved gennemførelsen heraf anvendte retsregler såvel som magtfordrejning og tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder gældende med i alt fire anbringender:

For det første har appellanterne anført, at Retten med urette fastslog, at Kommissionen havde beføjelse til at gennemføre proceduren. De er af den opfattelse, at Retten skulle have annulleret Kommissionens beslutning, da artikel 101 TEUF (tidligere artikel 81 EF) var uanvendelig, idet de lokale overtrædelser, som Kommissionen har kritiseret appellanterne for at have begået, ikke havde nogen mellemstatslig betydning. Selv hvis Retten antog, at artikel 101 TEUF var anvendelig, skulle den have taget hensyn til, at den i forordning nr. 1/2003 (1) hjemlede ordning med parallelle beføjelser ifølge ECN-meddelelsen under alle omstændigheder er til hinder for Kommissionens beføjelse. Endelig har Retten set bort fra, at Kommissionens efterfølgende indledning af proceduren udgør en tilsidesættelse af princippet om bestemthed og det strafferetlige legalitetsprincip, der nyder beskyttelse som grundlæggende rettigheder.

For det andet har appellanterne anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at stadfæste Kommissionens beslutning, hvorefter appellanterne holdes ansvarlige in solidum på grundlag af koncernen ThyssenKrupp AG’s omsætning. Derved tilsidesætter dommen artikel 23 i forordning nr. 1/2003, retsstatsprincippet, nærmere bestemt retsgrundsætningen nulla poena sine lege, princippet om forholdsmæssig straf, retsgrundsætningen in dubio pro reo og skyldprincippet. Dommen er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som den beror på den antagelse, at et datterselskab ifalder ansvar sammen med dets moderselskab (og andre selskaber i en koncern), idet de udgør en økonomisk enhed. Herudover og uafhængigt heraf tilsidesætter dommen skyldprincippet, idet appellanterne og disse selskabers moderselskab er blevet pålagt en bøde in solidum. Subsidiært anføres, at Retten har stadfæstet den fælles hæftelse trods den manglende bestemmelse af respektive hæftelsesandele.

For det tredje har appellanterne anført, at Retten med dommen har tilsidesat den omfattende prøvelsesforpligtelse, som retligt påhviler den, idet den ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet de uforholdsmæssigt højt fastsatte grundbeløb og afskrækkelseskoefficienten samt Kommissionens manglende anerkendelse af appellanternes samarbejde, hvorved den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og det deri liggende princip om retsbeskyttelse er blevet tilsidesat.

For det fjerde anføres det, at proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat i forbindelse med fastsættelsen af udgangsbeløbet for overtrædelsen vedrørende Tyskland, idet uvedkommende omsætninger er blevet inddraget ved fastsættelsen af udgangsbeløbet, selv om tvingende grunde er til hinder herfor. For så vidt som Retten over for Schindler har givet en passende differentieret begrundelse, er den manglende differentiering i forhold til appellanterne retsstridig.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/22

Appel iværksat den 30. september 2011 af ThyssenKrupp Ascenseurs Luxemburg Sàrl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-504/11 P)

2011/C 347/32

Processprog: tysk

Parter

Appellant: ThyssenKrupp Ascenseurs Luxemburg Sàrl (ved Rechtsanwalt T. Schaper)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07 (ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Kommissionen) ophæves, i det omfang den frifinder Kommissionen og berører appellanten

—	Subsidiært nedsættes i passende omfang størrelsen på den bøde, der er pålagt appellanten ved artikel 2 i Kommissionens anfægtede beslutning af 21. februar 2007

—	Mere subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på fornyet afgørelse

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har med den foreliggende appel anfægtet Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. juli 2011 i sagen T-148/07 m.fl. (ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Europa-Kommissionen) i det omfang denne dom frifinder Kommissionen i den sag, der blev anlagt den 7. maj 2007 til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2007) 512 endelig af 21. februar 2007 (sag COMP/E-1/38.823 — elevatorer og rulletrapper), og berører appellanten.

Appellanten har i alt gjort tre anbringender gældende: Kommissionen har manglet kompetence, tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse af EF-traktaten, henholdsvis EUF-traktaten og de gældende retlige normer for disse traktaters gennemførelse, samt magtfordrejning og krænkelse af de grundlæggende rettigheder.

For det første har appellanten gjort gældende, at Retten fejlagtigt har bekræftet, at Kommissionen havde kompetence til at gennemføre proceduren. Det er appellantens opfattelse, at Retten burde have annulleret Kommissionens beslutning, henset til at artikel 101 TEUF (tidligere artikel 81 EF) ikke finder anvendelse på grund af manglende mellemstatslig betydning af de kritiserede lokale overtrædelser. Selv om Retten fastslog, at artikel 101 TEUF finder anvendelse, burde den dog under alle omstændigheder have taget hensyn til, at systemet med parallelle kompetencer som fastsat i forordning nr. 1/2003 (1) ifølge meddelelsen vedrørende Det Europæiske Konkurrencenet er til hinder for Kommissionens kompetence. Endelig har Retten ikke taget hensyn til, at Kommissionens efterfølgende indledning af proceduren udgør en tilsidesættelse af det strafferetlige legalitetsprincip, der er beskyttet som en grundlæggende rettighed.

For det andet har appellanten gjort gældende, at Retten retsstridigt har godkendt Kommissionens beslutning om at holde appellanten solidarisk ansvarlig, hvorved koncernomsætningen i ThyssenKrupp AG blev lagt til grund. I den sammenhæng tilsidesætter dommen artikel 23 i forordning nr. 1/2003, retsstatsprincippet i form af princippet nulla poena sine lege, det strafferetlige princip om proportionalitet, princippet om in dubio pro reo og skyldprincippet. Dommen er fra et retligt synspunkt urigtig i det omfang, den baserer sig på formodningen om, at et datterselskab sammen med moderselskabet (og andre af koncernens selskaber) danner et hæftelsesfællesskab i form af en økonomisk enhed. Endvidere og uafhængigt heraf tilsidesætter dommen skyldprincippet, idet appellanten sammen med dennes moderselskab er blevet pålagt en bøde som solidarisk ansvarlig. Subsidiært anføres det, at Retten til trods for manglende fastsættelse af hæftelseskvoter internt i koncernen har stadfæstet det solidariske ansvar.

For det tredje har appellanten gjort gældende, at Retten i sin dom har tilsidesat sin retligt pålagte brede prøvelsespligt, idet den alene på utilstrækkelig vis har undersøgt det uforholdsmæssigt fastsatte udgangsbeløb, afskrækkelsesfaktoren og den manglende vurdering af appellantens samarbejde med Kommissionen, og dermed har den tilsidesat den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og de dertil knyttede retsbeskyttelsesgarantier.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/23

Appel iværksat den 30. september 2011 af ThyssenKrupp Elevator AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-505/11 P)

2011/C 347/33

Processprog: tysk

Parter

Appellant: ThyssenKrupp Elevator AG (ved Rechtsanwalt T. Klose)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. juli 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Kommissionen, ophæves, i det omfang Retten derved frifandt Kommissionen, og for så vidt som dommen vedrører appellanten.

—	Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt appellanten ved artikel 2 i den anfægtede beslutning fra Europa-Kommissionen af 21. februar 2007, i passende omfang.

—	Mere subsidiært hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for denne appel gjort Kommissionens manglende beføjelser, tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, tilsidesættelse af EF- henholdsvis TEUF-traktaten og de ved gennemførelsen heraf anvendte retsregler, såvel som magtfordrejning og tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder gældende, med i alt seks anbringender:

For det første har appellanten anført, at Retten med urette fastslog, at Kommissionen havde beføjelse til at gennemføre proceduren. Appellanten er af den opfattelse, at Retten skulle have annulleret Kommissionens beslutning, da artikel 101 TEUF (tidligere artikel 81 EF) var uanvendelig, idet de lokale overtrædelser, som Kommissionen har beskyldt appellanten for at have begået, ikke havde nogen mellemstatslig betydning. Selv hvis Retten antog, at artikel 101 TEUF var anvendelig, skulle den have taget hensyn til, at den i forordning nr. 1/2003 (1) hjemlede ordning med parallelle beføjelser ifølge ECN-meddelelsen under alle omstændigheder er til hinder for Kommissionens beføjelse. Endelig har Retten set bort fra, at Kommissionens efterfølgende indledning af proceduren udgør en tilsidesættelse af princippet om bestemthed og det strafferetlige legalitetsprincip, der nyder beskyttelse som grundlæggende rettigheder.

For det andet har Retten set bort fra, at der er sket en tilsidesættelse af retsgrundsætningen ne bis in idem, eftersom Kommissionen har tilsidesat de nationale kartelmyndigheders beslutning om amnesti for kartellet udstedt til fordel for appellanten forud for indledningen af proceduren.

For det tredje har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at stadfæste Kommissionens beslutning, hvorefter appellanten hæfter in solidum med sine datterselskaber. Det er ubestridt, at appellanten ikke selv deltog i overtrædelsen. Tilregnelse af andres handlinger på grundlag af den fejlagtige antagelse, at den økonomiske enhed er ansvarlig, strider mod det strafferetlige princip om personligt ansvar, retsgrundsætningen in dubio pro reo og retten til en retfærdig rettergang.

For det fjerde har Retten med urette set bort fra, at appellantens fastslåede hæftelse in solidum tilsidesætter princippet om personligt ansvar. Subsidiært har appellanten anført, at Retten med urette har stadfæstet Kommissionens beslutning, hvad angår den manglende bestemmelse af respektive hæftelsesandele, og at dommen således er behæftet med en begrundelsesmangel.

For det femte har appellanten anført, at Retten med dommen har tilsidesat den omfattende prøvelsesforpligtelse, som retligt påhviler den, idet den ikke i tilstrækkelig grad har efterprøvet de uforholdsmæssigt højt fastsatte grundbeløb, afskrækkelseskoefficienten og de flere individuelle bøder for parallelle overtrædelser såvel som Kommissionens manglende anerkendelse af appellanternes samarbejde, hvorved den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og det deri liggende princip om retsbeskyttelse er blevet tilsidesat. Under alle omstændigheder er dommen behæftet med en begrundelsesmangel, for så vidt som den bekræfter de flere individuelle bøder, som afviger fra Kommissionens beslutningspraksis.

For det sjette anføres det, at proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat i forbindelse med fastsættelsen af udgangsbeløbet for overtrædelsen vedrørende Tyskland, idet uvedkommende omsætninger er blevet inddraget ved fastsættelsen af udgangsbeløbene, selv om tvingende grunde er til hinder herfor. For så vidt som Retten over for Schindler har givet en passende differentieret begrundelse, er den manglende differentiering i forhold til appellanten retsstridig.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/24

Appel iværksat den 13. juli 2011 af ThyssenKrupp AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 30. september 2011 i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07, ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-506/11 P)

2011/C 347/34

Processprog: tysk

Parter

Appellant: ThyssenKrupp AG (ved Rechtsanwälte M. Klusmann og S. Thomas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af Retten (Ottende Afdeling) i de forenede sager T-144/07, T-147/07, T-148/07, T-149/07, T-150/07 og T-154/07 (ThyssenKrupp Liften Ascenseurs m.fl. mod Kommissionen) ophæves i sin helhed, for så vidt som påstandene ikke tages til følge og for så vidt angår appellanterne.

—	Subsidiært nedsættes den bøde, som appellanterne er blevet pålagt i henhold til artikel 2 i Europa-Kommissionens beslutning 21. februar 2007, yderligere.

—	Mere subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har ved denne appel påberåbt sig Kommissionens manglende kompetence, væsentlige formelle mangler, tilsidesættelse af EF — eller EUF-traktaten, og retsreglerne vedrørende traktatens gennemførelse eller magtmisbrug og tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, i alt syv anbringender:

For det første gør appellanterne gældende, at Retten ved en retlig fejl har anerkendt Kommissionens kompetence til at gennemføre proceduren. Appellanterne er af den opfattelse, at Retten burde have annulleret Kommissionens beslutning, idet artikel 101 TEUF (tidligere artikel 81 EF) ikke kunne finde anvendelse, da de påståede lokale tilsidesættelser ikke havde mellemstatslig betydning. Selv om Retten fastslog, at artikel 101 TEUF fandt anvendelse, burde den have taget i betragtning, at Kommissionens kompetence var i strid med det i forordning 1/2003 (1) indførte system med parallel kompetence efter ECN-meddelelsen. Endelig har Retten ikke taget hensyn til, at Kommissionens efterfølgende iværksættelse af en procedure udgjorde en tilsidesættelse af det grundlæggende princip om klar hjemmel og det strafferetlige legalitetsprincip.

For det andet har Retten ikke taget i betragtning, at der er sket en tilsidesættelse af det grundlæggende princip ne bis in idem, idet Kommissionen ikke har taget hensyn til de nationale kartelmyndigheders beslutning om amnesti for appellanternes kartel før indledningen af proceduren.

For det tredje har appellanterne gjort gældende, at Retten ved en retlig fejl har bekræftet Kommissionens beslutning om, at appellanterne hæfter solidarisk med deres datterselskaber. Det er ubestridt, at appellanterne ikke selv deltog i overtrædelsen. Det er i strid med det grundlæggende strafferetlige princip om personligt ansvar, princippet in dubio pro reo og princippet om en retfærdig rettergang at pålægge ansvar for andres handlinger, der bygger på en forkert antagelse af den økonomiske enheds ansvar.

For det fjerde har Retten ved en retlig fejl ikke taget hensyn til, at bekræftelsen af appellanternes ansvar som solidariske skyldnere er i strid med princippet om personligt ansvar. Subsidiært har appellanterne gjort gældende, at Retten ved en retlig fejl har bekræftet Kommissionens beslutning vedrørende den manglende angivelse af hæftelseskvota i det indbyrdes forhold og at dommen for så vidt lider af en begrundelsesmangel.

For det femte gør appellanterne gældende, at Retten i sin dom har tilsidesat den omfattende prøvelsespligt den er pålagt, idet den kun utilstrækkeligt har prøvet det uforholdsmæssige i fastsættelsen af udgangsbeløbet og afskrækkelsesfaktoren, pålæggelsen af flere bøder for parallelle overtrædelser samt den manglende vurdering af appellanternes samarbejde med Kommissionen og dermed tilsidesat den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang og den deri liggende retsbeskyttelse. Under alle omstændigheder er dommen behæftet med en begrundelsesmangel i det omfang den bekræfter pålæggelse af flere bøder, der afviger fra Kommissionens praksis.

For det sjette påberåbes en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet i forbindelse med fastsættelsen af udgangsbeløbet vedrørende overtrædelsen i Tyskland, idet omsætning, der ikke er omfattet, er blevet taget i betragtning ved fastsættelsen af udgangsbeløbet, til trods for, at væsentlige hensyn er til hinder derfor. Retten har herved foretaget en passende differentieret begrundelse i forhold til Schindler, hvorimod denne differentiering retsstridigt er undladt i forhold til appellanterne.

For det syvende påberåbes også en fejlagtig fastsættelse af udgangsbeløbet for bøden for det nederlandske marked, idet den fulde markedsvolumen er blevet taget i betragtning til trods for en ringe karteldeltagelse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Työtuomioistuin (Finland) den 3. oktober 2011 — Terveys- ja sosiaalialan neuvottelujärjestö TSN ry mod Terveyspalvelualan Liitto ry og Mehiläinen Oy

(Sag C-512/11)

2011/C 347/35

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Työtuomioistuin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Terveys- ja sosiaalialan neuvottelujärjestö TSN ry

Sagsøgte: Terveyspalvelualan Liitto ry og Mehiläinen Oy

Præjudicielt spørgsmål

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (1) samt Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (2), til hinder for sådanne bestemmelser i nationale kollektive overenskomster — eller fortolkningen af sådanne — ifølge hvilke en arbejdstager, der går på barselsorlov fra en periode med børnepasningsorlov uden løn, ikke betales løn under barsel i henhold til den kollektive overenskomst?

(1) EUT L 204, s. 23.

(2) EFT L 348, s. 1.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Työtuomioistuin (Finland) den 3. oktober 2011 — Ylemmät Toimihenkilöt YTN ry mod Teknologiateollisuus ry og Nokia Siemens Networks Oy

(Sag C-513/11)

2011/C 347/36

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Työtuomioistuin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ylemmät Toimihenkilöt YTN ry

Sagsøgte: Teknologiateollisuus ry og Nokia Siemens Networks Oy

Præjudicielt spørgsmål

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (1) samt Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide (2), som lige har født, eller som ammer, til hinder for fortolkningen af en national kollektiv overenskomst, ifølge hvilken en arbejdstager, der går på barselsorlov fra en periode med børnepasningsorlov uden løn, ikke betales løn under barsel i henhold til den kollektive overenskomst?

(1) EUT L 204, s. 23.

(2) EFT L 348, s. 1.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/26

Rettens dom af 12. oktober 2011 — Agroexpansión mod Kommissionen

(Sag T-38/05) (1)

(Konkurrence - aftaler - det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - bøder - tilregnelse af ulovlig adfærd - maksimumsgrænse på 10 % af omsætningen - afskrækkende virkning - ligebehandling - formildende omstændigheder - samarbejde)

2011/C 347/37

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Agroexpansión, SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne J. Folguera Crespo og P. Vidal Martínez)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien), samt en påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

1)	Den bøde, der blev pålagt Agroexpansión, SA ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien), fastsættes til 2 430 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Agroexpansión bærer ni tiendedele af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af Europa-Kommissionens omkostninger, mens sidstnævnte bærer en tiendedel af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af sagsøgerens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 2.4.2005.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/26

Rettens dom af 12. oktober 2011 — Alliance One International mod Kommissionen

(Sag T-41/05) (1)

2011/C 347/38

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alliance One International, Inc., tidligere Dimon Inc. (Danville, Virginia, De Forenede Stater) (først ved advokaterne L. Bergkamp, H. Cogels, J. Dhont, M. Marañon Hermoso og A. Emch, derefter ved M. Odriozola Alén, J. Folguera Crespo, P. Vidal Martínez, M. Barrantes Diaz og A. João Vide)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved É. Gippini Fournier og F. Amato, derefter ved É. Gippini Fournier, N. Khan og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien), samt, subsidiært, en påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

Den del af bøden, der er pålagt Agroexpansión, SA ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1 [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien), hvis betaling Alliance One International, Inc. hæfter for in solidum med Agroexpansión, fastsættes til 2 187 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

Alliance One International bærer ni tiendedele af sine egne omkostninger og betaler ni tiendedele af de omkostninger, som er afholdt af Europa-Kommissionen, mens sidstnævnte bærer en tiendedel af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af de omkostninger, som er afholdt af Alliance One International.

(1) EUT C 93 af16.4.2005.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/27

Rettens dom af 19. oktober 2011 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-139/06) (1)

(Manglende opfyldelse af en dom afsagt af Domstolen vedrørende traktatbrud - tvangsbøde - medlemsstatens vedtagelse af visse foranstaltninger - krav om betaling - Kommissionens kompetence - Rettens kompetence)

2011/C 347/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (først ved E. Belliard, G. de Bergues og S. Gasri, dernæst ved E. Belliard, G. de Bergues og B. Cabouat, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. van Rijn, K. Banks og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Behzadi-Spencer, T. Harris og C. Murrell, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 659 endelig af 1. marts 2006 med pålæg om betaling af de tvangsbøder, som Frankrig blev tilpligtet at betale ved Domstolens dom af 12. juli 2005 i sag C-304/02, Kommissionen mod Frankrig (Sml. I, s. 6263)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de sagsomkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/27

Rettens dom af 12. oktober 2011 — Dimos Peramatos mod Kommissionen

(Sag T-312/07) (1)

(Finansiel støtte bevilget et projekt på miljøområdet - LIFE - beslutning om delvist at tilbagesøge det udbetalte beløb - fastlæggelse af de forpligtelser, som støttemodtageren har påtaget sig i forbindelse med det støttede projekt - berettiget forventning - begrundelsespligt)

2011/C 347/40

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Dimos Peramatos (Perama, Grækenland) (ved advokaterne G. Gerapetritis og P. Petropoulos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Condou-Durande og A.-M. Rouchaud-Joët, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Somou)

Sagens genstand

Påstand om annullation eller subsidiært ændring af Kommissionens beslutning E(2005) 5361 af 7. december 2005 vedrørende debetnota nr. 3240504536 stilet til Dimos Peramatos (Perama Kommune) med henblik på tilbagebetaling af de beløb, som Kommissionen havde udbetalt i forbindelse med støtten ydet Perama Kommune i henhold til Kommissionens beslutning K(97)/1997/29 endelig af 17. juli 1997.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Dimos Peramatos bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder de omkostninger, der var forbundet med sagerne om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/27

Rettens dom af 18. oktober 2011 — SLV Elektronik mod KHIM — Jiménez Muñoz (LINE)

(Sag T-449/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EF-figurmærket LINE - de ældre nationale ord- og figurmærker Line - delvist afslag på registrering - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2011/C 347/41

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: SLV Elektronik GmbH (Übach-Palenberg, Tyskland) (ved advokat C. König)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved R. Manea, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Angel Jiménez Muñoz (Gelida, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. juli 2008 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 759/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Angel Jiménez Muñoz og SLV Elektronik GmbH.

Konklusion

Afgørelse truffet den 18. juli 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 759/2007-4) annulleres for så vidt angår produkterne »netdrevne lamper, apparater og anlæg til belysning, lysteknik til scener, elektriske lamper, dele til førnævnte varer« i klasse 11.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/28

Rettens dom af 18. oktober 2011 — Gutknecht mod Kommissionen

(Sag T-561/08) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - sundhedspolitik - biocidholdige produkter - identifikation af aktive stoffer på markedet - Kommissionens vedtagelse af forordninger i henhold til direktiv 98/8/EF - årsagsforbindelse)

2011/C 347/42

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jürgen Gutknecht (Kirchheimbolanden, Tyskland) (ved advokaterne K. Van Maldegem og C. Mereu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og G. Wilms, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for den skade, der er lidt principalt som følge af Kommissionens påståede ulovlige vedtagelse af forskellige forordninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter, eller subsidiært som følge af at Kommissionen angiveligt ikke har truffet de (EFT L 123, s. 1) nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre retten til beskyttelse af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til nævnte direktiv

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Jürgen Gutknecht bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/28

Rettens dom af 13. oktober 2011 — NEC Display Solutions Europe mod KHIM — Nokia (NaViKey)

(Sag T-393/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EF-ordmærket NaViKey - det ældre EF-ordmærke NAVI - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - tilsidesættelse af begrundelsespligten - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

2011/C 347/43

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NEC Display Solutions Europe GmbH (München, Tyskland) (ved advokat P. Munzinger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Hanne, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Nokia Corp. (Espoo, Finland) (ved advokat J. Tanhuanpää)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. juni 2009 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1143/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Nokia Corp. og NEC Display Solutions Europe GmbH.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	NEC Display Solutions Europe GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/28

Rettens dom af 18. oktober 2011 — Purvis mod Parlamentet

(Sag T-439/09) (1)

(Regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer - supplerende pensionsordning - afslag på at udbetale en del af den supplerende frivillige pensionsordning som et engangsbeløb - ulovlighedsindsigelse - velerhvervede rettigheder - berettiget forventning - proportionalitet)

2011/C 347/44

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: John Robert Purvis (Saint-Andrews, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved H. Krück, A. Pospíšilová Padowska og G. Corstens, dernæst ved N. Lorenz, A. Pospíšilová Padowska og G. Corstens, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 7. august 2009 om at meddele sagsøgeren afslag på at få sin supplerende frivillige pension udbetalt som et engangsbeløb

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet frifindes.

2)	John Robert Purvis betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 11 af 16.1.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/29

Rettens dom af 18. oktober 2011 — Reisenthel mod KHIM — Dynamic Promotion (Stabelkasser og kurve)

(Sag T-53/10) (1)

(EF-design - ugyldighedssag - ugyldighedsafdelingens afslag på ugyldighedsbegæringen - meddelelse af ugyldighedsafdelingens afslag pr. telefax - klage for appelkammeret - skriftlig begrundelse for klagen - frist for indgivelse - antagelse af klage til behandling - artikel 57 i forordning (EF) nr. 6/2002 - berigtigelse af en afgørelse - artikel 39 i forordning (EF) nr. 2245/2002 - det almindelige retsprincip om tilbagetrækning af en retsstridig afgørelse)

2011/C 347/45

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Peter Reisenthel (Gilching, Tyskland) (ved advokat E.A. Busse)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved S. Schäffner, dernæst ved R. Manea og G. Schneider, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Dynamic Promotion Co. Ltd (Bangkok, Thailand)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af afgørelse truffet den 6. november 2009 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), som berigtiget ved afgørelse af 10. december 2009 (sag R 621/2009-3), dels af afgørelse truffet den 22. marts 2010 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 621/2009-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Peter Reisenthel og Dynamic Promotion Co. Ltd

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 22. marts 2010 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 621/2009-3) annulleres, for så vidt som den vedrører Peter Reisenthels anmodning om berigtigelse af 23. december 2009.

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/29

Rettens dom af 11. oktober 2011 — Chestnut Medical Technologies mod KHIM (PIPELINE)

(Sag T-87/10) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om registrering af EF-ordmærket »PIPELINE« - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

2011/C 347/46

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chestnut Medical Technologies, Inc. (Menlo Park, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne H.P. Kunz-Hallstein og R. Kunz-Hallstein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 10. december 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked) (KHIM) (sag R 968/2009-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket PIPELINE som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Chestnut Medical Technologies, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/30

Rettens dom af 12. oktober 2011 — Association belge des consommateurs test-achats mod Kommissionen

(Sag T-224/10) (1)

(Konkurrence - fusioner - det belgiske energimarked - beslutning om en fusions forenelighed med fællesmarkedet - tilsagn afgivet under den indledende undersøgelsesfase - beslutning om afvisning af delvis henvisning af undersøgelse af en fusion til nationale myndigheder - annullationssøgsmål - forbrugersammenslutning - retlig interesse - manglende indledning af den dybtgående kontrolprocedure - processuelle rettigheder - afvisning)

2011/C 347/48

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Association belge des consommateurs test-achats ASBL (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne A. Fratini og F. Filpo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan, A. Antoniadis og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Électricité de France (EDF) (Paris, Frankrig) (først ved advokaterne C. Lazarus, A. Amsellem og A. Fontanille, derefter ved C. Lazarus og A. Creus Carreras)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9059 og beslutning K(2009) 8954 af 12. november 2009, den ene om erklæring af en fusions forenelighed med fællesmarkedet (sag COMP/M.5549 — EDF/Segebel) på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1), og den anden om afvisning af en anmodning fra de kompetente belgiske myndigheder om at få sagen delvist henvist i henhold til denne forordnings artikel 9.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	L’Association belge des consommateurs test-achats ASBL bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Électricité de France (EDF) bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 209 af 31.7.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/30

Rettens dom af 18. oktober 2011 — dm-drogerie markt mod KHIM Semtee (caldea)

(Sag T-304/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om registrering af EF-figurmærket caldea - det ældre internationale ordmærke BALEA - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - manglende lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 347/49

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: dm-drogerie markt GmbH & Co. KG (Karlsruhe, Tyskland) (ved advokaterne O. Bludovsky og P. Hiller)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Geroulakos, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Semtee (Escaldes Engornay, Andorra) (ved advokat E. Guissart)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 29. april 2010 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 899/2009-1) vedrørende en indsigelsessag mellem dm-drogerie markt GmbH & Co. KG og Semtee.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	dm-drogerie markt GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger i relation til Semtees intervention.

(1) EUT C 260 af 25.9.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/31

Rettens kendelse af 6. oktober 2011 — Secure Computing mod KHIM — Investrónica (SECUREOS)

(Sag T-277/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

2011/C 347/50

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Secure Computing Corp. (Roseville, Minnesota, De Forenede Stater) (ved advokaterne H. Kunz-Hallstein og R. Kunz-Hallstein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Investrónica, SA (Madrid, Spanien) (første ved E. López Leiva, derefter ved J.L. Zurdo Rivas, endeligt ved advokaterne J.L. Zurdo Rivas og E. López Camba)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. april af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1063/2006-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Investrónica, SA og Secure Computing Corp.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Secure Computing Corp. og Investrónica, SA bærer deres egne omkostninger og betaler hver især halvdelen af de af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) afholdte omkostninger.

(1) EUT C 235 af 6.10.2007.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/31

Rettens kendelse af 30. juni 2011 — Hess Group mod KHIM — Coloma Navarro (COLOMÉ)

(Sag T-341/08) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedsbegæring - enighed og tilbagetagelse af ugyldighedsbegæringen - ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

2011/C 347/51

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Hess Group AG (Bern, Schweiz) (ved advokaterne E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: José Félix Coloma Navarro (Alvarado, Spanien) (ved advokat A. Fernández Lerroux)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. maj 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1030/2007-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem José Félix Coloma Navarro og Hess Group AG

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hess Group AG og José Félix Coloma Navarro bærer deres egne omkostninger og betaler derudover hver halvdelen af Harmoniseringskontorets omkostninger.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/31

Rettens kendelse af 28. september 2011 — UCAPT mod Rådet

(Sag T-96/09) (1)

(Annullationssøgsmål - fælles landbrugspolitik - støtteordninger for landbrugere - støtte til produktion af tobak - forordning (EF) nr. 73/2009 - ikke individuelt berørt - afvisning)

2011/C 347/52

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Union des coopératives agricoles des producteurs de tabac de France (UCAPT) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne B. Peignot og D.F. Garreau)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved K. Banks og G. von Rintelen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, nr. 247/2006, nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16)

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Union des coopératives agricoles des producteurs de tabac de France bærer sine egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/32

Rettens kendelse af 3. oktober 2011 — Meridiana og Meridiana fly mod Kommissionen

(Sag T-128/09) (1)

(Statsstøtte - annullationssøgsmål - sagsøgernes passivitet - ufornødent at træffe afgørelse)

2011/C 347/53

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Meridiana SpA (Olbia, Italien) og Meridiana fly SpA, tidligere Eurofly SpA (Milano, Italien) (ved N. Green, QC, barrister K. Bacon, og advokaterne C. Osti og A. Prastaro)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, D. Grespan og E. Righini, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato G. Palmieri og P. Gentili) og Alitalia — Compagnia Aerea Italiana SpA (Fiumicino, Italien) (ved advokaterne G. M. Roberti, G. Bellitti og I. Perego)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6745 endelig af 12. november 2008 (statsstøtte N 510/2008 — Italien — Salg af Alitalias aktiver).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Meridiana SpA og Meridiana fly SpA bærer deres egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af Europa-Kommissionen og Alitalia — Compagnia Aerea Italiana SpA.

3)	Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 141 af 20.6.2009.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/32

Rettens kendelse af 11. oktober 2011 — DVB mod Kommissionen

(Sag T-297/10) (1)

(Annullationssøgsmål - dumping - import af visse aluminiumshjul med oprindelse i Kina - ret til forsvar - beregning af den normale værdi - proportionalitet - søgsmålet delvis afvises, delvis forkastes)

2011/C 347/54

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: DVB Deutscher Brennstoffvertrieb Würzburg GmbH (Würzburg, Tyskland) (ved advokaterne C. Rudolph og A. Günther)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 404/2010 af 10. maj 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 117, s. 64).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	DVB Deutscher Brennstoffvertrieb Würzburg GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 246 af 11.9.2010.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/32

Rettens kendelse af 12. oktober 2011 — GS mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-149/11) (1)

(Annullationssøgsmål - forordning (EU) nr. 1210/2010 - medlemsstaternes mulighed for at nægte at indløse euromønter, der er uegnede til at være i omløb - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

2011/C 347/55

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: GS Gesellschaft für Umwelt- und Energie-Serviceleistungen mbH (Eigeltingen, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved U. Rësslein og A. Neergaard, som befuldmægtigede); og Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Monteiro og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 8, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af 15. december 2010 om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339, s. 1).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	GS Gesellschaft für Umwelt- und Energie-Serviceleistungen mbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

3)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens interventionsbegæring.

(1) EUT C 145 af 14.5.2011.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/33

Rettens kendelse af 28. september 2011 — Complex mod KHIM — Kajometal (KX)

(Sag T-206/11) (1)

(EF-varemærker - afslag på registrering - tilbagetagelse af registreringsansøgningen - ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

2011/C 347/56

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Complex S.A. (Łódź, Polen) (ved advokat R. Rumpel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Kajometal s.r.o. (Dolný Kubín, Slovakiet)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. januar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 864/2010-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Complex S.A. og Kajometal s.r.o.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 194 af 2.7.2011.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/33

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. september 2011 — Hüttenwerke Krupp Mannesmann m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-379/11 R)

(Særlige rettergangsformer - miljø - gratistildeling af kvoter for drivhusgasemissioner i henhold til direktiv 2003/87/EF - Kommissionens afgørelse om fastlæggelse af produktbenchmark - begæring om foreløbige forholdsregler - formaliteten - uopsættelighed)

2011/C 347/59

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Hüttenwerke Krupp Mannesmann GmbH (Duisburg, Tyskland); Rogesa — Roheisengesellschaft Saar mbH (Dillingen, Tyskland); Salzgitter Flachstahl GmbH (Salzgitter, Tyskland); ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg); og voestalpine Stahl GmbH (Linz, Østrig) (ved advokaterne S. Altenschmidt og C. Dittrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms, K. Mifsud-Bonnici og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Anmodning om udsættelse af gennemførelse af Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s.1).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/34

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. september 2011 — Eurofer mod Kommissionen

(Sag T-381/11 R)

(Særlige rettergangsformer - miljø - gratistildeling af kvoter for udledning af drivhusgasser i henhold til direktiv 2003/87/EF - fastsættelse af de omhandlede produktbenchmark i Kommissionens afgørelse - begæring om foreløbige forholdsregler - formaliteten - uopsættelighed)

2011/C 347/60

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europäischer Wirtschaftsverband der Eisen- und Stahlindustrie (Eurofer) ASBL (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne S. Altenschmidt og C. Dittrich)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms, K. Mifsud-Bonnici og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130, s. 1).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/34

Kendelse afsagt af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler den 28. september 2011 — Safa Nicu Sepahan mod Rådet

(Sag T-384/11 R)

(Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - begæring om foreløbige forholdsregler - manglende uopsættelighed)

2011/C 347/61

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Safa Nicu Sepahan Co. (Isfahan, Iran) (ved advokat A. Bahrami)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved A. Vitro og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, derefter ved R. Liudvinaviciute-Cordeiro og I. Gurov, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler, herunder udsættelse af gennemførelsen af punkt 19 i tabel B i bilag I til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 26), for så vidt som listen over personer og enheder, hvis midler og økonomiske ressourcer indefryses, omfatter en enhed benævnt »Safa Nicu«.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/34

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 30. september 2011 — Elti mod Den Europæiske Unions delegation i Montenegro

(Sag T-395/11 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige indkøb - udbudsprocedure - afslag på et bud - begæring om udsættelse af gennemførelse - manglende overholdelse af formkrav - begæring ikke taget til følge)

2011/C 347/62

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Elti d.o.o. (Gornja Radgona, Slovenien) (ved advokat N. Zidar Klemenčič)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions delegation i Montenegro (først ved N. Bertolini, som befuldmægtiget, derefter ved advokaterne J. Stuyck og A.M. Vandromme)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af Den Europæiske Unions delegation i Montenegros afgørelse af 21. marts 2011 om ikke at vælge sagsøgerens bud inden for rammerne af den offentlige udbudsprocedure EuropaAid/129435/C/SUP/ME-NP, som indeholdt meddelelse om, at kontrakten var blevet tildelt en anden tilbudsgiver.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/35

Kendelse afsagt af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler ved Retten den 3. oktober 2011 — Qualitest FZE mod Rådet

(Sag T-421/11 R)

(Foreløbige forholdsregler - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning - indefrysning af midler og økonomiske ressourcer - begæring om udsættelse af gennemførelse - manglende uopsættelighed)

2011/C 347/63

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Qualitest FZE (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokat M. Catrain González, barristers E. Wright og H. Zhu)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union (ved G. Marhic og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen for så vidt angår sagsøgeren af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 26), samt af Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 65).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/35

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 5. oktober 2011 — Computer Resources International (Luxembourg) mod Kommissionen

(Sag T-422/11 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige kontrakter - udbudsprocedure - afvisning af bud - begæring om udsættelse af gennemførelse - mistet mulighed - ikke alvorligt og uopretteligt tab - ingen uopsættelighed)

2011/C 347/64

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Computer Resources International (Luxembourg) SA (Dommeldange, Luxembourg) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude og D. Calciu, som befuldmægtigede, bistået af advokat E. Petritsi)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Den Europæiske Unions Publikationskontors afgørelse af 22. juli 2011, der dels afslår de af sagsøgeren indgivne bud i forbindelse med udbudsproceduren AO 10340 vedrørende levering af computertjenester i form af softwareudvikling, vedligeholdelse, rådgivning og bistand til forskellige typer it-applikationer (EUT 2011/S 66-106099), dels meddeler sagsøgeren, at rammekontrakten vedrørende den pågældende kontrakt er blevet tildelt andre tilbudsgivere.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/35

Sag anlagt den 15. september 2011 — Klein mod Kommissionen

(Sag T-309/10)

2011/C 347/65

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Christoph Klein (Großgmain, Østrig) (ved advokat D. Schneider-Addae-Mensah)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Europæiske Union, repræsenteret af Kommissionen, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 93/42/EØF samt sine forpligtelser i henhold til den almindelige fællesskabsret og derved påført sagsøgeren en skade, idet den har undladt at træffe afgørelse i den beskyttelsesklausulprocedure, der har verseret side 1997 for inhalator Broncho Air® og effecto®, og idet den har undladt at indlede en beskyttelsesklausulprocedure i henhold til artikel 8 i direktiv 93/42/EØF, efter Tysklands vedtagelse af en afgørelse om forbud mod markedsføring af effecto®

—	Sagsøgeren tilkendes en erstatning for de skader, som skal beregnes, og som er påført af Den Europæiske Union, repræsenteret af Kommissionen

—	Den Europæiske Union, repræsenteret af Kommissionen, tilpligtes at bære sagens omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om erstatning for de skader, som han har lidt som følge af Kommissionens angivelige passivitet i forbindelse med en beskyttelsesklausulprocedure i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (1). Sagsøgeren har udviklet en inhalator for astmatikere og patienter med andre kroniske obstruktive lungesygdomme, der efter de tyske myndigheders opfattelse ikke opfylder de grundlæggende betingelser i direktiv 93/42/EØF, da sagsøgeren navnlig har undladt at fremlægge tilstrækkelige kliniske data til dokumentation for, at inhalatoren er ufarlig. Sagsøgeren har gjort gældende, at den første beskyttelsesklausulprocedure i henhold til artikel 8 i 93/42/EØF, der blev indledt efter Kommissionens første forbud mod inhalatoren til afklaring af dette spørgsmål i 1997, aldrig blev afsluttet. Efter det andet forbud i 2005 har Kommissionen under påberåbelse af, at der er tale om et tilfælde, der er omfattet af artikel 18 i direktiv 93/42/EØF, undladt at indlede en yderligere beskyttelsesklausulprocedure.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende: Kommissionen har udvist passivitet som følge af den omstændighed, at den beskyttelsesklausulprocedure, der blev indledt i 1997 vedrørende inhalatoren Broncho Air®, ikke blev afsluttet, og som følge af, at den omtalte beskyttelsesklausulprocedure efter forbuddet mod effecto® i 2005 ikke blev indledt.

Sagsøgeren henholdsvis atmed AG, som sagsøgeren er bestyrelsesformand for, har været nødsaget til at afholde unødvendige udgifter til sagsomkostninger og patenter på grund af den uklare retstilstand, der skyldes, at Kommissionen har undladt at træffe afgørelse.

Andet anbringende: manglende positiv afslutning af beskyttelsesklausulprocedure ved en afgørelse fra Kommissionen, hvorved det fastslås, at de afgørelser om forbud, som de tyske myndigheder har truffet, er ubegrundede.

Inhalator Broncho Air®, henholdsvis effecto® er ufarlige, hvorved medlemsstaten bærer bevisbyrden for, at produktet ikke er farligt, idet der er en formodning for, at det omtvistede medicinske udstyr er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, da det er forsynet med EF-mærkning. Den omstændighed, at inhalator Broncho Air®, henholdsvis effecto® er anvendelige, er endvidere dokumenteret ved fremlæggelse af tilstrækkelige kliniske data med høj troværdighed. I mangel af en positiv afgørelse fra Kommissionen har atmed AG og dermed sagsøgeren lidt en betydelig nedgang i omsætningen, der medførte insolvens og udløb af patenterne og den eksklusive ret til markedsføring.

3)	Tredje anbringende: Utilstrækkelig orientering af sagsøgeren for så vidt angår de nødvendige dokumenter, der skal fremlægges, da de kliniske data, der skal fremlægges, på intet tidspunkt er blevet defineret.

(1) Rådets direktiv 93/42/EØF af 14.6.1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.9.2003 (EUT L 248, s. 1).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/36

Sag anlagt den 20. september 2011 — Ruse Industry mod Kommissionen

(Sag T-489/11)

2011/C 347/66

Processprog: bulgarsk

Parter

Sagsøger: Ruse Industry AD (Ruse, Bulgarien) (ved advokaterne A. Angelov og S. Panov)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 2-5 i Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011, vedrørende Bulgariens statsstøtte C 12/2010 og N 389/2009 til Ruse Industry

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 2-5 i Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011 vedrørende Bulgariens statsstøtte C 12/2010 og N 389/2009 til Ruse Industry annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet det forhold, som Kommissionen anser for at være statens undladelse af at påbegynde inddrivelse af de til staten skyldige beløb, i henhold til denne bestemmelse hverken udgør ny statsstøtte i henhold til artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1), eller en ændring af eksisterende statsstøtte. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at statens samlede risiko ikke er forøget, og selv om dette skulle være tilfældet, udgør dette ligeledes ikke et grundlag for at kvalificere de pågældende forhold som ny statsstøtte.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 263, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen uden at anføre beviser eller begrundelser med urette har antaget, at den omstændighed, at de til staten skyldige beløb ikke er krævet tilbagebetalt, udgør en konkurrenceskadelig fordel for selskabet og dermed er uforenelig med det indre marked.

3)	Tredje anbringende: Der er tale om en procedurefejl, idet Kommissionens afgørelse ikke indeholder de begrundelser, som har ført til konklusionernes affattelse.

4)	Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999, idet den omtvistede afgørelse hverken angiver størrelsen af det beløb, som sagsøgeren skal tilbagesøge, eller de hertil svarende renters størrelse beregnet på grundlag af en af Kommissionen fastsat sats.

(1) EFT L 83, s. 1.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/37

Sag anlagt den 19. september 2011 — Streng mod KHIM — Gismondi (PARAMETRICA)

(Sag T-495/11)

2011/C 347/67

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Michael Streng (Erding, Tyskland) (ved advokat A. Pappert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fulvio Gismondi (Rom, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 19. juli 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1348/2010-4) annulleres, og sagen hjemvises til Fjerde Appelkammer.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Fulvio Gismondi.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PARAMETRICA« for tjenesteydelser i klasse 36 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 6048433.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Michael Streng.

Det påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering nr. 30311096 af ordmærket »parameta« for tjenesteydelser i klasse 35, 38, 41 og 42.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed.

Appelkammerets afgørelse: Annullerede indsigelsesafdelingens afgørelse og afviste indsigelsen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 19, stk. 2 og 3, sammenholdt med regel 98, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 (gennemførelsesforordningen), idet Appelkammeret fejlagtigt fandt, at de indgivne dokumenter indeholdende WIPO INID koder ikke er affattet på proceduresproget, og/eller at dokumenterne sammen med oversættelsen indeholdt i stævning af 3. november 2008 ikke udgør en »oversættelse« i den forstand udtrykket er anvendt i regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/37

Sag anlagt den 16. september 2011 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-498/11)

2011/C 347/68

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af den afgørelse, der er truffet af Den Europæiske Unions Publikationskontor, om afvisning af det tilbud, der er afgivet af sagsøgeren i forbindelse med den særlige udbudsprocedure nr. 1369 »Omlægning af OLAF's hjemmeside« til opfyldelse af kontrakt nr. 10224, sektion 1, om levering af tjenesteydelser indenfor en rammeaftale med flere kontrahenter, og de tilknyttede afgørelser fra Publikationskontoret, navnlig afgørelsen om at tildele den omhandlede kontrakt til den valgte tilbudsgiver og udvalgte kontrahent.

—	Publikationskontoret pålægges at betale sagsøgeren 31 977 EUR i erstatning.

—	Ydermere pålægges Publikationskontoret at betale sagsøgeren 20 000 EUR i erstatning for den fortabte mulighed og for krænkelse af sagsøgerens omdømme og troværdighed, og

—	Publikationskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger samt andre omkostninger og udgifter, som er påløbet i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1)	Første anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til finansforordningens artikel 100, stk. 2.

2)	Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af udbudsspecifikationerne med anvendelse af tildelingskriteriet i strid med finansforordningens artikel 97 og med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 138.

Tredje anbringende vedrører anlæggelsen af et åbenbart fejlagtigt skøn, uklare og ubegrundede kommentarer fra bedømmelsesudvalget, ændring af de tildelingskriterier, der var indeholdt i den oprindelige udbudsbekendtgørelse, og manglende information til tilbudsgiverne i rette tid om kriterier, der blev tilføjet efterfølgende.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/38

Sag anlagt den 27. september 2011 — Al-Aqsa mod Rådet

(Sag T-503/11)

2011/C 347/69

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Stichting Al-Aqsa (Heerlen, Nederlandene) (ved advokat A. van Eik)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 erklæres for ugyldig, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Det fastslås, at forordning (EF) nr. 2580/2001 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ti anbringender.

Første anbringende: For så vidt som gennemførelsesforordning nr. 687/2011 (1) vedrører sagsøgeren, tilsidesætter den principperne om forsvarlig retspleje og procesøkonomi, idet den appel, der er iværksat for Domstolen til prøvelse af Rettens dom af 9. september (sag T-348/07, Al-Aqsa mod Rådet), fortsat verserer, og idet den nederlandske udenrigsminister den 18. april 2011 har truffet en afgørelse om anvendelse af Sanctieregeling Terrorisme 2007-II (ministeriel anordning om sanktioner på terrorismeområdet) på sagsøgeren.

2)	Andet anbringende: Sagsøgeren er ikke omfattet af anvendelsesområdet for den fælles holdning (2).

Tredje anbringende: Der er ikke i henhold til den fælles holdnings artikel 1, stk. 4, truffet en afgørelse af en kompetent myndighed. Hverken afgørelsen af 3. juni 2003 truffet af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler eller afgørelsen truffet den 18. april 2011, hvorved Sanctieregeling Terrorisme 2007-II anses for at finde anvendelse på sagsøgeren, kan betragtes som en afgørelse truffet af en kompetent myndighed.

4)	Fjerde anbringende: Efter sagsøgerens opfattelse findes der intet bevis for, at sagsøgeren har haft den viden, som kræves i henhold til den fælles holdnings artikel 1, stk. 3, litra k).

Femte anbringende: Det kan ikke antages, at sagsøgeren (stadig) letter gennemførelsen af terrorhandlinger, da dette hverken fremgår af afgørelsen af 3. juni 2003 truffet af dommeren i sager om foreløbige forholdsregler eller af den nederlandske udenrigsministers afgørelse af 18. april 2011 om anvendelse af Sanctieregeling Terrorisme 2007-II på sagsøgeren.

6)	Sjette anbringende: Tilsidesættelse af væsentlige formkrav og overskridelse af skønsbeføjelsen. Ifølge sagsøgeren har Rådet med urette undladt at foretage en fornyet undersøgelse og har ikke løftet den bevisbyrde, som påhviler Rådet ved en afgørelse om fornyet optagelse på listen.

7)	Syvende anbringende: Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Ottende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet gennemførelsesforordningen gør et uforholdsmæssigt indgreb i ejendomsretten.

9)	Niende anbringende: Tilsidesættelse af artikel 296 TEUF.

10)	Tiende anbringende: [Tilsidesættelse af] retten til adgang til effektive retsmidler og retten til forsvar, idet Rådet i utilstrækkeligt omfang har fremlagt præcise og konkrete oplysninger vedrørende grunden til, at den fortsatte opførelse på listen er nødvendig.

(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 af 18.7.2011 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 610/2010 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 83/2011 (EUT L 188, s. 2).

(2) Rådets fælles holdning af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT L 344, s. 93).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/39

Sag anlagt den 27. september 2011 — LTTE mod Rådet

(Sag T-508/11)

2011/C 347/70

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) (Herning, Danmark) (ved advokat V. Koppe)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 af 18. juli 2011 (1) annulleres, for så vidt som den vedrører LTTE,og det fastslås, at forordning (EF) nr. 2580/2001 (2) ikke finder anvendelse på LTTE.

—	Subsidiært anvendes en mindre restriktiv foranstaltning end den fortsatte opførelse på listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2580/2001.

—	Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger samt renter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender.

Første anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, og/eller Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 finder ikke anvendelse, idet den ikke tager hensyn til de folkeretlige regler, der finder anvendelse under væbnede konflikter.

Andet anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, idet sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en terroristorganisation i henhold til artikel 1, stk. 3 i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

Tredje anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, idet der ikke som krævet i henhold til artikel 1, stk. 4 i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP er truffet en afgørelse af en kompetent myndighed.

Fjerde anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, idet Rådet ikke har foretaget nogen fornyet gennemgang som krævet i henhold til artikel 1, stk. 6 i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

Femte anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, idet afgørelsen ikke opfylder kravene om proportionalitet og subsidiaritet.

Sjette anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, idet afgørelsen ikke opfylder kravet om begrundelse i artikel 296 TEUF.

Syvende anbringende:

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 er ugyldig, for så vidt som den vedrører LTTE, idet den tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar og til effektiv retsbeskyttelse.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27.12.2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344, s. 70).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/40

nSag anlagt den 24. september 2011 — Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-512/11)

2011/C 347/71

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair Ltd (Dublin, Irland) (ved advokaterne E. Vahida og I. Metaxas-Maragkidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 13. juli 2011 i sag om statsstøtte SA.29064 (2011/C ex 2011/NN) — Irland — lufttransport — fritagelse for afgifter på flybilletter, annulleres delvist i henhold til artikel 263 og 264 TEUF, for så vidt som den konkluderer, at den omstændighed, at transfer- og transittrafik er fritaget for den irske lufttransportafgift, ikke udgør statsstøtte.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

—	Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremsat tre anbringer til støtte for søgsmålet.

Første anbringende om, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn og foretaget en urigtig retsanvendelse ved at konkludere, at den omstændighed, at transfer- og transittrafik er fritaget for den irske lufttransportafgift, ikke udgjorde statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 2, TEUF.

Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1), for så vidt som den har undladt at indlede den procedure, der er fastsat i disse bestemmelser, i forbindelse med den støtte, der er omfattet af den første del af den anfægtede afgørelse, på trods af at der i det mindste er alvorlig tvivl om, hvorvidt det er foreneligt med fællesmarkedet, at transfer- og transittrafik er fritaget for den irske lufttransportafgift, og derved har tilsidesat sagsøgerens processuelle rettigheder i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning nr. 659/1999.

3)	Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den har givet mangelfulde begrundelser, som er karakteriseret ved selvmodsigelser og en overgeneralisering.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, EUT L 83, s. 1.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/40

Sag anlagt den 22. september 2011 — MasterCard m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-516/11)

2011/C 347/72

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: MasterCard, Inc. (Wilmington, De Forenede Stater) MasterCard International, Inc. (Wilmington) og MasterCard Europe (Waterloo, Belgien) (ved advokaterne B. Amory, V. Brophy og S. McInnes)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Sagens antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionens afgørelse af 12. juli 2011 baseret på undtagelserne i artikel 4, stk. 2, første led, og artikel 4, stk. 3, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43) annulleres i sin helhed.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgernes omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende vedrører Kommissionens tilsidesættelse af artikel 4, stk. 3, første afsnit, og artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet følgende påberåbes:

—	Kommissionen har ikke godtgjort, at betingelserne i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 er opfyldt.

—	De forhold, som Kommissionen har lagt til grund, er faktuelt upræcise.

—	Der foreligger en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de dokumenter, der blev stillet til rådighed af EIM Business and Policy Research ved undersøgelsen af »Omkostninger og fordele for erhvervsdrivende ved accept af forskellige betalingsmåder« (COMP/2009/D1/020).

Det andet anbringende vedrører en af Kommissionen begået retlig fejl, idet den tilsidesatte artikel 4, stk. 2, første led, og artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001, da

—	Kommissionen ikke har godtgjort, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 er opfyldt.

—	De forhold, som Kommissionen har lagt til grund, er faktuelt upræcise.

—	Der foreligger en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af EIM’s dokumenter.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/41

Appel iværksat den 29. september 2011 af Sandro Gozi til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2011 i sag F-116/10, Gozi mod Kommissionen

(Sag T-519/11 P)

2011/C 347/73

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Sandro Gozi (Rom, Italien) (ved advokaterne G. Passalacqua og G. Calcerano)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Den afgørelse, der blev truffet den 6. august 2010 af Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed — Direktorat D prot. HR.D.2/MB/dh Ares (2010) — Y96 985 annulleres.

—	Det fastslås, at Sandro Gozi har ret til godtgørelse af de sagsomkostninger, som han har afholdt i forbindelse med en retssag i Italien, og følgelig tilpligtes Kommissionen at betale et beløb på 24 480 000 EUR til dækning af omkostninger, gebyrer, honorarer og salærer.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af den afgørelse, hvorved Kommissionen afslog at godtgøre sagsøgeren et beløb på 24 480 EUR, som han har afholdt i form af sagsomkostninger i forbindelse med en retssag i Italien.

Til støtte for appellen har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende vedrørende den omstændighed, at den dom, der er genstand for denne appel, synes at være behæftet med en retlig fejl og på flere punkter er behæftet med en klart selvmodsigende begrundelse, idet den er i strid med formålet og ordlyden af artikel 24 i vedtægten og ligeledes er i strid med den retspraksis, som dommen selv henviser til, samt med den redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er præsenteret for Kommissionen.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/41

Sag anlagt den 3. oktober 2011 — Igcar Chemicals mod ECHA

(Sag T-526/11)

2011/C 347/74

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Igcar Chemicals, SL (Rubí, Spanien) (ved advokat L. Fernández Vaissieres)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, for så vidt som den vedrører udstedelsen af en faktura for administrative afgifter, og den nævnte faktura annulleres.

—	Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende søgsmål er anlagt til prøvelse af afgørelse SME (2011) 0572 truffet den 3. august 2011 af Det Europæiske Kemikalieagentur (»ECHA«) og annullation af en faktura vedrørende administrative omkostninger (faktura nr. 10028302 af 5. august 2011).

I den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren i rette tid forhåndsregistrerede visse substanser, som virksomheden havde til hensigt at registrere. Inden disse registreringer blev virksomheden fejlagtigt registreret som lille virksomhed.

I juni 2011 stillede ECHA i henhold til artikel 13, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (herefter »forordningen om gebyrer og afgifter«) et krav over for sagsøgeren om, at virksomheden skulle godtgøre at have ret til den nedsættelse af registreringsafgiften, der var blevet tildelt den. Sagsøgeren bekræftede, at virksomhedens størrelse svarede til en mellemstor virksomheds, hvilken omstændighed på virksomhedens eget initiativ var blevet rettet i systemet REACH-IT inden modtagelsen af det nævnte krav fra ECHA.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fem anbringender.

Første anbringende vedrører Europa-Kommissionens manglende kompetence til at bemyndige ECHA til at pålægge en administrativ afgift samt ECHA’s manglende kompetence til i sit Styrelsesråd at vedtage afgørelse MB/29/2010 af 12. november 2010 (»on the classification of charges for which services are levied«).

—

Sagsøgeren har herom anført, at Kommissionen ved i artikel 13, stk. 4, i forordningen om gebyrer og afgifter at fastsætte, at ECHA ud over registreringsafgiften, der er den eneste afgift, som ECHA kan kræve i henhold til bestemmelserne om agenturets oprettelse, kan kræve en anden administrativ afgift, har overtrådt sidstnævnte bestemmelser, samt at artikel 114 TEUF i denne henseende ikke udgør tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for Kommissionens eller ECHA’s kompetence.

Andet anbringende vedrører en overtrædelse af delegationen af de beføjelser, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4, i forordningen om gebyrer og afgifter.

—	Sagsøgeren har herom anført, at den pågældende bestemmelse tillægger ECHA skønsbeføjelse til at fastsætte en administrativ afgift, uden derved at definere dens formål, indhold, rækkevidde og varighed, hvorved artikel 2 i afgørelsen MB/29/2010, og især tabel 1 i bilaget hertil, er ulovlig.

Tredje anbringende vedrører den strafferetlige karakter af afgørelse MB/29/2010.

—

Sagsøgeren har herom anført, at afgifterne såvel som andre af ECHA’s indtægter, selv om ECHA i overensstemmelse med artikel 74, stk. 1, i grundforordningen om ECHA, har beføjelse til i overensstemmelse med samme forordnings artikel 74, stk. 3, at opkræve betaling for de tjenesteydelser, agenturet leverer, skal fastsættes således, at de dækker udgifterne til de leverede ydelser. Imidlertid kan en administrativ afgift på 14 500 EUR ikke begrunde arbejdet med ECHA’s kontrolundersøgelser, idet det nævnte beløb er uforholdsmæssigt i forhold til de leverede ydelser. Desuden har den administrative afgift reelt karakter af en straf.

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

—

Det hævdes i denne henseende, at systemet REACH-IT ikke giver tilstrækkelige oplysninger til virksomhederne om de sanktioner, de udsætter sig selv for i forhold til den pligt, de har til at kontrollere deres egen størrelse. ECHA har endvidere ikke taget hensyn til sagsøgerens manglende forsæt eller til, at fejlen blev rettet af egen drift.

5)	Femte anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af de omhandlede administrative afgifter.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/42

Sag anlagt den 10. oktober 2011 — Belgien mod Kommissionen

(Sag T-538/11)

2011/C 347/75

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Belgien (ved C. Pochet og J. Halleux, som befuldmægtigede, bistået af advokat L. Van den Hende)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens afgørelse af 27. juli 2011 om Belgiens statsstøtte til finansiering af screening for overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg (statsstøtte C 44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ét anbringende.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF.

—	De af Belgien trufne foranstaltninger indeholder ingen selektiv fordel for landmænd, slagterier og virksomheder, som forarbejder, håndterer, sælger eller markedsfører produkter fra kvæg underkastet obligatorisk BSE-tests i henhold til den gældende lovgivning.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/42

Sag anlagt den 4. oktober 2011 — Melkveebedrijf Overenk m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-540/11)

2011/C 347/76

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Melkveebedrijf Overenk B.V. (Sint Anthonis, Nederlandene), Maatschap Veehouderij Kwakernaak (Oosterwolde, Nederlandene), Mulders Agro VOF (Heerle, Nederlandene), Melkbedrijf Engelen V.O.F. (Grashoek, Nederlandene), Melkveebedrijf de Peel B.V. (Asten, Nederlandene) og M. Moonen (Nederweert, Nederlandene) (ved advokaterne P. Mazel og A. van Beelen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Erstatningssøgsmålet efter artikel 340 TEUF tages til følge, og det fastslås, at sagsøgerne er berettiget til en finansiel godtgørelse — som angivet i bilag 13 til 18, og som Kommissionen er forpligtet til at betale — for den skade, der er forvoldt dem som følge af den retsstridige vedtagelse og anvendelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1468/2006 af 4. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter.

—

Subsidiært tages erstatningssøgsmålet efter artikel 340 TEUF til følge, og det fastslås, at sagsøgerne er berettiget til en finansiel godtgørelse — som angivet i bilag 13 til 18, og som Kommissionen er forpligtet til at betale — for den skade, der er forvoldt dem som følge af den retmæssige vedtagelse og anvendelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1468/2006 af 4. oktober 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

Første anbringende om Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold som følge af en retsstridig handling i strid med grundlæggende principper i fællesskabsretten, der består i tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet. Den ændring af systemet for negativ fedtkorrektion i gennemførelsesbestemmelserne til forordning nr. 1788/2003, der fulgte af forordning (EF) nr. 1468/2006 (1), var fra begyndelsen uegnet som et bidrag til opfyldelsen af forordningens mål, nemlig at mindske uligevægten mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mælk og mejeriprodukter og de deraf følgende strukturelle overskud, og den omstridte ændring pålægger sagsøgerne en tung og uforholdsmæssig byrde, hvorved forvaltningen af deres bedrifter bringes i fare. Der er dermed sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Andet anbringende om Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold som følge af en retsstridig handling i strid med grundlæggende principper i fællesskabsretten, der består i tilsidesættelse af ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse som omhandlet i artikel 1 i den første tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention. Ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1468/2006 har Kommissionen med urette antaget, at der lå et legitimt formål i almenvellets interesse til grund for denne ordning, og Kommissionen har samtidig foretaget en ufuldstændig afvejning af de relevante interesser, hvilket må betegnes som en retsstridig handling fra Kommissionens side. Den skade, som sagsøgerne derved er blevet forvoldt og stadig forvoldes, skal derfor erstattes.

Tredje anbringende om Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold som følge af en retmæssig handling, der tilsidesætter grundsætningen »égalité devant les charges publiques« (ligheden over for offentlige byrder). Den skade, som sagsøgerne er blevet forvoldt og stadig forvoldes som følge af den efter forordning (EF) nr. 1468/2006 tilpassede negative fedtkorrektion, er reel og aktuel og berører sagsøgerne, som særlige kategorier af virksomheder, på uforholdsmæssig vis i forhold til andre virksomheder i samme sektor. Skaden overskrider desuden grænsen for den økonomiske risiko, som er knyttet til den pågældende sektors aktiviteter, uden at den ændringsforordning, som ligger til grund for skaden, er begrundet i en almindelig økonomisk interesse. Følgelig må Den Europæiske Union, eller i det mindste Kommissionen, erstatte denne skade, eller i det mindste kompensere for den på rimelig måde.

Fjerde anbringende om Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold som følge af en retmæssig handling, der tilsidesætter ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse som omhandlet i artikel 1 i den første tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention. På grundlag af mangelen på et legitimt formål i almenvellets interesse med ændringen af fedtkorrektionen, af tilsidesættelsen af kravet om »fair balance« (rimelig balance) ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1468/2006, og af det forhold, at Kommissionen i denne forbindelse har undladt at sørge for en rimelig kompensation med henblik på at forhindre eller godtgøre de berørte producenters af forordningen påvirkede ejendomsret og den dermed forvoldte skade, hæfter Kommissionen i henhold til artikel 340 TEUF for den skade, som er forvoldt og stadig forvoldes sagsøgerne, og som skal gøres til genstand for kompensation.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1468/2006 af 4.10.2006 om ændring af forordning (EF) nr. 595/2004 om gennemførelsesbestemmelserne til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 274, s. 6).

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/45

Sag anlagt den 16. september 2011 — ZZ mod Europa-Kommissionen

(Sag F-88/11)

2011/C 347/84

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat R. Rata)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO — Administrators-Law (AD5) trufne afgørelse om ikke at optage sagsøgeren på reservelisten.

Sagsøgerens påstande

—	Udvælgelseskomitéens revurderingsafgørelse af 9. november 2010, hvorved den bekræftede sin afgørelse af 14. juli 2010 om ikke at optage sagsøgeren på reservelisten for den interne udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO, annulleres.

—	Europa-Kommissionens afgørelse af 16. juni 2011 om afslag på sagsøgerens klage af 7. februar 2011 annulleres.

—	Reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/148/09-RO — Administrators-Law (AD5) udvides med sagsøgerens navn, alternativt offentliggøres en ny reserveliste, der indeholder sagsøgerens navn.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, hvilken erstatning foreløbigt efter ret og billighed fastsættes til 7 000 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/45

Sag anlagt den 18. september 2011 — ZZ mod Regionsudvalget

(Sag F-89/11)

2011/C 347/85

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Regionsudvalget

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Regionsudvalgets afgørelse om at meddele afslag på sagsøgerens ansøgning fremsat i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 1, med henblik på at opnå godtgørelse for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt i forbindelse med en administrativ disciplinærprocedure.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Regionsudvalgets afgørelse nr. 0352/2010 af 12. november 2010 om at meddele afslag på den ansøgning, som sagsøgeren indgav den 14. juli 2010 i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 1, med henblik på at opnå godtgørelse for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han angiveligt har lidt i forbindelse med en administrativ disciplinærprocedure.

—	Om fornødent annulleres Regionsudvalgets udtrykkelige afgørelse af 31. maj 2011 om at meddele afslag på den klage, som sagsøgeren havde indgivet i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, den 10. februar 2011.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 15 000 EUR i godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt som følge af den uforholdsmæssigt lange administrative disciplinærprocedure, som han var genstand for.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 15 000 EUR i godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt som følge af de fejl og undladelser, som udvalget gjorde sig skyldig i i forbindelse med de forskellige administrative disciplinærprocedurer.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 41 888,68 EUR i erstatning for det tab, som han har lidt som følge af hans tvungne førtidige pensionering.

—	Regionsudvalget tilpligtes at betale morarenter af de ovennævnte beløb med Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med to procentpoint.

—	Regionsrådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/46

Sag anlagt den 23. september 2011 — ZZ mod EØSU

(Sag F-92/11)

2011/C 347/86

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EØSU’s afgørelse om at afslå sagsøgerens ansøgning om anerkendelse af de fejl, der blev begået overfor ham som følge af undladt bistand og tilsidesættelse af administrationens omsorgspligt, og om at der træffes foranstaltninger til at gøre offentligheden bekendt med hans fortjenester og kompetencer samt en påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

—

Annulation af den afgørelse, som generalsekretæren for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ansættelsesmyndigheden/EØSU) traf den 14. juni 2011 om at afslå sagsøgerens klage, der var indgivet med henblik på anerkendelse af de fejl, der blev begået overfor ham som følge af undladt bistand og tilsidesættelse af administrationens omsorgspligt, og om at der træffes foranstaltninger til at gøre offentligheden bekendt med hans fortjenester og faglige kompetence, navnlig hans evner til at indgå i ledelsen af en administrativ enhed og til at forvalte dennes menneskelige og finansielle ressourcer.

—	EØSU tilpligtes at betale et beløb på 15 000 EUR som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som fulgte af ansættelsesmyndighedens tilsidesættelse af dennes omsorgspligt.

—	Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/46

Sag anlagt den 23. september 2011 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-93/11)

2011/C 347/87

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, som formanden for udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 — sekretærer (AST 1) traf, om ikke at give sagsøgeren adgang til færdighedstesten.

Sagsøgerens påstande

—	Principalt: Afgørelsen af 15. juni 2011 om afslag på at give sagsøgeren ret til at deltage i færdighedstesten i forbindelse med udvælgelsesprøve EPSO/AST/111/10 — Sekretærer i lønklasse AST 1 annulleres.

—	Følgelig fastslås det, at sagsøgeren skal genindtræde i den ved nævnte udvælgelsesprøve fastsatte ansættelsesprocedure, om fornødent derved, at der afholdes en ny færdighedstest.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes EPSO at fremlægge de oplysninger, som kontoret ligger inde med for så vidt angår de resultater, som samtlige ansøgere opnåede i test d).

—	Subsidiært: Såfremt sagsøgeren mod forventning ikke skulle få medhold i sin principale påstand, tilkendes han et beløb, der foreløbigt og efter ret og billighed fastsættes til 50 000 EUR.

—	Under alle omstændigheder tilkendes han et beløb, der foreløbigt og efter ret og billighed fastsættes til 50 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/46

Sag anlagt den 28. september 2011 — ZZ mod EIB

(Sag F-95/11)

2011/C 347/88

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat N. Thieltgen)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EIB’s stiltiende afgørelse om at ændre vilkårene for udøvelse af sagsøgerens arbejdsområde og arten heraf, samt en påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

—	EIB’s stiltiende afgørelse om at ændre vilkårene for udøvelse af sagsøgerens arbejdsområder og arten heraf annulleres.

—	EIB tilpligtes at omplacere sagsøgeren til en stilling, der svarer til hans lønklasse og stilling.

—	Det fastslås, at der foreligger tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB.

—	Det fastslås, at EIB er ifaldet erstatningsansvar overfor sagsøgeren for så vidt angår afgørelsens retsstridighed og de tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB.

—

EIB tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske tab og den fysiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den retsstridige afgørelse og de tjenstlige fejl, som kan tilskrives banken, idet erstatningen tillægges morarenter

—

for så vidt angår den retsstridige afgørelse:

—	for den ikke-økonomiske skade: 20 000 EUR

—	for det økonomiske tab i form af tab af vederlag: 113 100 EUR

—

for så vidt angår de tjenstlige fejl, der kan tilskrives EIB:

—	for EIB’s tilsidesættelse af sin omsorgs- og beskyttelsespligt: 119 100 EUR

—	for tilsidesættelsen af artikel 42 i personalereglementet: 10 000 EUR

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/47

Sag anlagt den 3. oktober 2011 — ZZ mod Parlamentet

(Sag F-97/11)

2011/C 347/89

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne P. Nelissen Grade og G. Leblanc)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Parlamentets afgørelse med hensyn til den dato, hvorpå den ændring af civilstand, der skal tages i betragtning ved ophævelsen af husstandstillægget som følge af sagsøgerens skilsmissedom, skal tillægges virkning.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 4. juli 2011, hvorved den delvist afslog sagsøgerens klage, annulleres.

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 21. januar 2011, der blev meddelt ved anvendelse af det administrative Streamline-system, om at fastsætte den dato, hvorpå ændringen af sagsøgerens civilstand får virkning på datoen for skilsmissedommens afsigelse.

—

Ansættelsesmyndigheden oplyses om virkningerne af annullationen af de anfægtede afgørelser og navnlig om den dato, der skal lægges til grund for retsvirkningen af den dom, hvorved ægteskabet med hans ex-kone blev opløst, dvs. datoen for dommens indførelse i det offentlige register, hvilket fandt sted den 26. april 2011.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

26.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/47

Sag anlagt den 3. oktober 2011 — ZZ m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-98/11)

2011/C 347/90

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne F. Moyse og A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at anse en bestemt økonomisk støtte, som en medlemsstat yder til universitetsstuderende, for ydelser af samme art som familietillæg, og om at trække denne økonomiske støtte fra det uddannelsestillæg, der tildeles de tjenestemænd, der er forældre til disse studerende, samt påstand om annullation af afgørelsen om at kræve det uberettiget udbetalte tilbagebetalt.

Sagsøgerens påstande

—

For de første ni sagsøgeres vedkommende nedlægges der dels påstand om annullation af beslutningerne om at trække det beløb, som tjenestemændenes børn får udbetalt som stipendium fra Centre de Documentation et d’Information sur l’Enseignement Supérieur du Grand-Duché du Luxembourg (CEDIES), fra de vedtægtsbestemte uddannelsestillæg, der udbetales for samme børn, dels påstand om annullation af de afgørelser, som hver af sagsøgerne har modtaget, om tilbagebetaling af det uberettiget udbetalte svarende til de beløb, der angiveligt tidligere er modtaget med urette i form af udannelsestillæg.

—

For den sidste sagsøgers vedkommende nedlægges der påstand om annullation af den afgørelse, hvorved Kommissionen anmodede sagsøgeren om at oplyse, om dennes barn modtog et stipendium fra CEDIES, og hvorved udbetalingen af uddannelsestillæg for dette barn i mellemtiden suspenderes med virkning fra den 1. december 2011, udelukkende for så vidt angår denne suspension.

—

Kommissionen tilpligtes at efterbetale det dertil svarende vederlag med tilhørende morarenter, der med virkning fra den dato, hvor efterbetalingen forfaldt til betaling, beregnes med Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den relevante periode, forhøjet med to procentpoint.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1977-0871 doi:10.3000/19770871.C_2011.347.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 347

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 26. november 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 347/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 340 af 19.11.2011	1