EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0443

Sag C-443/10: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2011 — Philippe Bonnarde mod Agence de Services et de Paiement (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Limoges (Frankrig)) (Frie varebevægelser — kvantitative restriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — import foretaget af en person bosiddende i en medlemsstat af et køretøj, som allerede er indregistreret i en anden medlemsstat — miljøbonus — betingelser — attest, der godtgør, at køretøjet er et demonstrationskøretøj)

OJ C 347, 26.11.2011, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/6


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2011 — Philippe Bonnarde mod Agence de Services et de Paiement (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Limoges (Frankrig))

(Sag C-443/10) (1)

(Frie varebevægelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - import foretaget af en person bosiddende i en medlemsstat af et køretøj, som allerede er indregistreret i en anden medlemsstat - miljøbonus - betingelser - attest, der godtgør, at køretøjet er et demonstrationskøretøj)

2011/C 347/08

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif de Limoges

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Philippe Bonnarde

Sagsøgt: Agence de Services et de Paiement

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal administratif de Limoges — fortolkning af Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138, s. 57), som ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF af 23. december 2003 (EUT 2004 L 10, s. 29) — import foretaget af en person bosiddende i Frankrig af et motorkøretøj, som allerede er indregistreret i en anden medlemsstat — nationale bestemmelser, der gør tildelingen af miljøstøtte betinget af udlevering af en attest, der godtgør, at motorkøretøjet er et demonstrationskøretøj — kvantitative restriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning

Konklusion

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det med henblik på tildeling af den såkaldte »bonus écologique — Grenelle de l’environnement«-støtte ved indregistrering i denne medlemsstat af importerede demonstrationskøretøjer kræves, at der på sådanne køretøjers første registreringsattest er anført påtegningen »demonstrationskøretøj«.


(1)  EUT C 317 af 20.11.2010.


Top