EU-udformning af opholdstilladelser

RESUMÉ AF:

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 — ensartet udformning af opholdstilladelser til statsborgere fra ikke-EU-lande

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastlægger en ensartet udformning af opholdstilladelser og de oplysninger, som de skal indeholde, for statsborgere i ikke-EU-lande, der opholder sig lovligt i EU.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EF) nr. 380/2008 ændrer forordning (EF) nr. 1030/2002, hvad angår indførelsen af biometriske identifikatorer1 i den ensartede udformning af opholdstilladelserne.

Ændringsforordning (EU) 2017/1954 blev vedtaget, fordi den nuværende standardmodel for opholdstilladelse har været anvendt i mere end 20 år.

Den indfører en ny ensartet skabelon til tilladelser med nye sikkerhedskarakteristika, som skal forebygge efterligninger. De billede- og tekstspecifikationer, der er beskrevet i bilaget til ændringsforordning (EU) 2017/1954, erstatter dem, der fremgår af den oprindelige forordning fra 2002. EU-landene har en seks måneders overgangsperiode til at opbruge de eksisterende lagre af opholdstilladelser.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EF) nr. 1030/2002 trådte i kraft den .

Ændringsforordning (EU) 2017/1954 træder i kraft senest 15 måneder efter, at Europa-Kommissionen har vedtaget nye, supplerende tekniske specifikationer for opholdstilladelser.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Biometriske identifikatorer: brugen af én eller flere karakteristika ved en person (fingeraftryk, ansigtsstruktur, iris), der lagres på et medium såsom et intelligent kort, en stregkode eller et dokument, til kontrol af identiteten på den person, der fremviser dokumentet.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af , s. 1-7).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1030/2002 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring