Direktiv 2006/42/EF sikrer fri bevægelse i hele EU for maskiner, der overholder Den Europæiske Unionsforskrifter for sikkerhed og sundhed. Det betyder, at arbejdstagerne og offentligheden er godt beskyttet, når de bruger eller kommer i kontakt med maskiner.
Forskrifterne for sikkerhed og sundhed er obligatoriske, mens standarderne, der indebærer formodning om overensstemmelse1 med disse forskrifter, og hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, er frivillige.
Det finder kun anvendelse på produkter første gang, de markedsføres i EU.
Det hjælper med at gøre EU mere innovativ, effektiv og konkurrencedygtig.
Direktivet er ophævet ved forordning (EU) 2023/1230 (se resumé), men gælder dog fortsat indtil den .
HOVEDPUNKTER
Anvendelsesområde
Direktiv 2006/42/EF gælder for maskiner, udskifteligt udstyr, sikkerhedskomponenter, hejse- og løftetilbehør, kæder, tove og stropper, aftagelige mekaniske kraftoverføringsaksler samt delmaskiner.
Det gælder ikke for andre typer maskiner såsom dem, der bruges på markedspladser, i kerneenergiindustri, på laboratorier og i miner eller af militæret eller politiet.
Fabrikanternes forpligtelser
Fabrikanter skal:
foretage en risikovurdering med henblik på at fastlægge de sikkerheds- og sundhedskrav, der knytter sig til deres maskiner
tage hensyn til risikovurderingen under konstruktion og fremstilling af maskinen
fastlægge begrænsningerne for brug af maskinen
identificere eventuelle mulige farer
vurdere risikoen for, at deres maskine forårsager alvorlige kvæstelser eller skader, og træffe foranstaltninger for at gøre den mere sikker
sikre, at maskinen overholder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er anført i dette direktivs bilag I
tilvejebringe et teknisk dokument, som bekræfter, at maskinen overholder kravene i direktivet
sørge for at anvende overensstemmelsesvurderingsprocedurer og levere al nødvendig information, herunder vejledning i montering og brug
udfylde overensstemmelseserklæringen og sørge for, at CE-overensstemmelsesmærkningen er fæstet på maskinen, så den kan anvendes overalt i EU.
Europa-Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
I henhold til ændringsforordning (EU) 2019/1243 gav Europa-Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre den vejledende liste over sikkerhedskomponenter i bilag V til direktiv 2006/42/EF.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/42/EF gives Kommissionen beføjelser til at indføre de nødvendige foranstaltninger til håndtering af potentielt farlige maskiner ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse beføjelser skal udøves i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (se resumé).
Direktiv (EU) 2024/2749 ændrer direktiv 2006/42/EF, der fastsætter, hvordan disse hasteprocedurer skal anvendes. De nye regler vil blandt andet:
kræve, at organer med ansvar for overensstemmelsesvurderinger3prioriterer ansøgninger om overensstemmelse med kriserelevante produkter frem for ansøgninger om produkter, der ikke er det
give medlemsstaterne mulighed for i særlige tilfælde og i tilfælde, hvor der foreligger en begrundet anmodning, midlertidigt at tillade markedsføring af maskiner uden at gennemføre de almindelige overensstemmelsesvurderingsprocedurer, hvor det bemyndigede organs deltagelse er obligatorisk og kan sikre, at alle væsentlige krav er opfyldt
give de kompetente nationale myndigheder mulighed for at formode, produkter, der er fremstillet i overensstemmelse med EU-standarder, relevante gældende nationale standarder eller relevante gældende internationale standarder, der er udarbejdet af et anerkendt internationalt standardiseringsorgan, og som af Kommissionen identificeres som egnet til at opnå overensstemmelse og sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau i forhold til det, der tilbydes af de harmoniserede standarder, opfylder de relevante gældende væsentlige krav
give Kommissionen mulighed for ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage fælles specifikationer, som fabrikanterne kan anvende for at drage fordel af en formodning om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav (gennemførelsesretsakter, der fastsætter fælles specifikationer, forbliver gældende så længe det indre markeds nødsituation varer).
Ophævelse
Direktiv 2006/42/EF ophæves og erstattes af forordning (EU) 2023/1230 (se resumé) fra den .
HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?
Direktiv 2006/42/EF skulle være gennemført i national lovgivning inden den . Reglerne trådte i kraft den .
De regler, der vedtages i henhold til ændringsdirektiv (EU) 2024/2749, skal være gennemført i national lovgivning senest den og træder i kraft den .
BAGGRUND
Direktiv 2006/42/EF omarbejdede og erstattede direktiv 98/37/EF og efterfølgende ændringer.
Formodning om overensstemmelse. En situation, hvor fabrikanter følger harmoniserede standarder ved konstruktion og fremstilling af deres produkter, så deres produkter anses for at være i overensstemmelse med de relevante EU-regler.
Kriserelevante produkter og tjenesteydelser. Varer eller tjenesteydelser, der er ikke-substituerbare, ikke-diversificerbare eller nødvendige til opretholdelse af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter for at sikre, at det indre marked og dets forsyningskæder fungerer korrekt, og som anses for at være afgørende for at reagere på en krise, og som er anført i en gennemførelsesretsakt vedtaget af Rådet.
Overensstemmelsesvurdering. Processen, der bekræfter, om et produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ opfylder de specifikke krav, der gælder for dem.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EU af om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af , s. 24).
Efterfølgende ændringer til direktiv 2006/42/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2747 af om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger vedrørende en nødsituation for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed) (EUT L, 2024/2747, ).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2749 af om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, overensstemmelsesformodning, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked (EUT L, 2024/2749, ).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1230 af om maskiner og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF og af Rådets direktiv 73/361/EØF (EUT L 165 af , s. 1).
Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af , s. 13).
Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (Titler og referencer for harmoniserede standarder, som skal offentliggøres i henhold til EU’s harmoniseringslovgivning) (EUT C 54 af , s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af , s. 82).