Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter

HOVEDPUNKTER

Den skal bemærkes, at EU-Domstolen består af Domstolen og Retten. De har til formål at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten.

Ændringer til statutten for EU-Domstolen

Ændringsforordning (EU, Euratom) 2024/2019 vedtager protokol (nr. 3) og har til formål at reducere Domstolens store arbejdsbyrde vedrørende præjudicielle afgørelser. Den overfører kompetence pr. 1. oktober 2024 fra Domstolen til Retten for så vidt angår præjudicielle afgørelser på seks tydeligt definerede og afgrænsede områder:

• det fælles merværdiafgiftssystem
• punktafgifter
• EU-toldkodeksen
• tarifering af varer under den kombinerede nomenklatur
• kompensation og bistand til passagerer, hvis transportydelser forsinkes eller aflyses, eller som nægtes boarding
• ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

Betydningen af den præjudicielle procedure

Denne procedure anses for at være nyttig, når der i en sag for en national ret rejses et nyt fortolkningsspørgsmål, som er af almen interesse for EU-rettens ensartede anvendelse, eller når det ikke ser ud til, at gældende retspraksis kan tilvejebringe den fornødne afklaring med hensyn til nye retlige omstændigheder.

Anbefalingernes opbygning

Der gælder et sæt anbefalinger for alle anmodninger om præjudiciel afgørelse, og der gælder et andet sæt kun for fremskyndede procedurer² eller hasteprocedurer.³

Hvem kan anmode om en præjudiciel afgørelse?

Den nationale ret, som en sag anlægges for, er alene ansvarlig for at fastlægge såvel behov for en anmodning om præjudiciel afgørelse som relevansen af de spørgsmål, den indgiver for Domstolen.

Den ret, der indbringer sagen, skal blandt andet:

• være oprettet ved lov og være permanent
• virke som obligatorisk retsinstans
• træffe afgørelse på grundlag af retsregler og
• være uafhængig.

Genstanden for og rækkevidden af anmodningen

• En anmodning skal vedrøre fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten. Den må ikke vedrøre fortolkningen af nationale retsregler eller spørgsmål om de faktiske omstændigheder, der knytter sig til tvisten i hovedsagen.
• Domstolen afgør, om anmodningen udelukkende henhører under et eller flere af de særlige områder, der er anført ovenfor, og beslutter, om anmodningen skal sendes til Retten.
• Domstolen og Retten kan kun træffe afgørelse om de præjudicielle spørgsmål, hvis EU-retten finder anvendelse på tvisten i hovedsagen.
• Domstolen og Retten anvender ikke selv EU-retten op en tvist, der er der er indbragt af en forelæggende ret, da deres rolle er at hjælpe med at bilægge den. Den nationale rets rolle er at drage konsekvenser fra Domstolens eller Rettens afgørelse.
• Præjudicielle afgørelser er bindende både for den forelæggende ret og for alle retter i medlemsstaterne.
• Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Den Europæiske Centralbank underrettes om alle anmodninger om en præjudiciel afgørelse, så de kan vurdere, om de har særlig interesse i spørgsmålet og beslutte, om de vil udøve deres ret til at indgive indlæg eller skriftlige bemærkninger.

Samspillet mellem anmodningen om en præjudiciel afgørelse og den nationale sag

• Der skal indgives en anmodning, så snart det konstateres, at en præjudiciel afgørelse er nødvendig for en national rets afgørelse, og når den forelæggende ret med tilstrækkelig præcision kan fastlægge hovedsagens retlige og faktiske rammer samt de retlige spørgsmål, som hovedsagen rejser.
• Den nationale sag skal udsættes, indtil Domstolen eller Retten har truffet sin afgørelse.
• Den forelæggende ret skal underrette Domstolen eller Retten om ethvert processuelt skridt, der vil kunne have indvirkning på dens egen forelæggelse og navnlig enhver mindelig bilæggelse af tvisten i hovedsagen, og enhver anden årsag, som fører til, at sagen er bortfaldet. Den skal desuden underrette Domstolen eller Retten om en eventuel vedtagelse af en afgørelse truffet inden for rammerne af en appel iværksat til prøvelse af forelæggelsesafgørelsen og om de følger, som vedtagelsen har for anmodningen om præjudiciel afgørelse.

Anmodningens form og indhold

• Anmodningen skal være enkel, klar og præcis, da den skal oversættes, så andre medlemsstater kan indgive deres bemærkninger.
• Artikel 94 i Domstolens procesreglement og artikel 199 i Rettens procesreglement fastlægger indholdet i anmodningen, som skal ledsage den forelæggende rets spørgsmål. Hovedpunkterne i dette er sammenfattet i bilaget til anbefalingerne. Hvis et eller flere af disse krav ikke er opfyldt, kan Domstolen eller Retten se sig nødsaget til at erklære, at den ikke har kompetence til at træffe afgørelse om de præjudicielle spørgsmål, eller til at afvise anmodningen om præjudiciel afgørelse.
• Den forelæggende ret kan kortfattet anføre de væsentligste argumenter fra parterne i hovedsagen. Det bør dog bemærkes, at alene anmodningen om præjudiciel afgørelse bliver oversat, ikke de eventuelle bilag hertil.
• Den forelæggende ret kan ligeledes kortfattet angive sin opfattelse vedrørende besvarelsen af de præjudicielle spørgsmål. Denne angivelse vil især være nyttig for Domstolen eller Retten, når den skal træffe afgørelse inden for rammerne af en fremskyndet procedure eller en hasteprocedure.
• De spørgsmål, der forelægges til præjudiciel afgørelse, findes i en særskilt og klart identificeret del af forelæggelsesafgørelsen, helst i indledningen eller afslutningen. Spørgsmålene skal kunne forstås i sig selv, uden at det skal være nødvendigt at henvise til begrundelsen.
• Anmodningen om præjudiciel afgørelse skal være i maskinskrevet form, og siderne og afsnittene i forelæggelsesafgørelsen skal være nummererede.

Databeskyttelse og anonymisering af anmodningen om præjudiciel afgørelse

• For at sikre en optimal beskyttelse af personoplysningerne i forbindelse med Domstolens eller Rettens håndtering af sagen, opfordres den forelæggende ret til at anonymisere sagen ved f.eks. at erstatte navnene på de fysiske personer, som er nævnt i anmodningen, med initialer eller en bogstavkombination eller ved at udelade oplysninger, der kan gøre det muligt at identificere disse personer.

Fremsendelse til Domstolen af anmodningen om præjudiciel afgørelse

• Alle anmodninger skal dateres, underskrives og sendes ad elektronisk vej eller pr. post til Domstolens Justitskontor i Luxembourg.
• Domstolen og Retten anbefaler, at nationale retter anvender applikationen e-Curia.
• Anmodningen om præjudiciel afgørelse skal nå frem til Justitskontoret sammen med alle de dokumenter, der er relevante og hensigtsmæssige for rettens behandling af sagen, og navnlig de nøjagtige kontaktoplysninger for parterne i tvisten i hovedsagen og deres eventuelle repræsentanter samt sagsakterne i tvisten i hovedsagen eller en genpart heraf.

Sagsomkostninger og retshjælp

• Behandlingen af præjudicielle sager for Domstolen og Retten er gratis.
• Den forelæggende ret træffer afgørelse om parternes omkostninger, hvor det måtte være nødvendigt.
• Hvis en part i tvisten i hovedsagen ikke råder over tilstrækkelige midler, kan den pågældende ret bevilge denne part retshjælp til dækning af omkostningerne ved sagen for retten, navnlig til repræsentation af parten. Denne retshjælp kan imidlertid kun bevilges i de tilfælde, hvor den pågældende part ikke allerede modtager retshjælp efter nationale regler, eller i det omfang retshjælp efter de nationale regler ikke — eller kun delvist — dækker omkostningerne ved sagen for retten.

Domstolens Justitskontors rolle

• Justitskontoret er i kontakt med den forelæggende ret under hele sagen og sender den en genpart af alle processkrifter og anmodninger om information.
• Når dommen er afsagt, sender Justitskontoret Domstolens eller Rettens afgørelse til den forelæggende ret. Den forelæggende ret skal underrette Justitskontoret om eventuelle handlinger og den endelige afgørelse i hovedsagen.

Fremskyndede anmodninger og hasteanmodninger

• I henhold til Domstolens og Rettens statutter og procesreglementer kan det besluttes, at visse anmodninger skal undergives en fremskyndet procedure eller hasteprocedure.
• Tidsfristerne er kortere. For eksempel vil medlemsstaterne have kortere tid til at indgive bemærkninger til fremskyndede procedurer.
• Den forelæggende ret skal begrunde, hvorfor sagen haster, og udpege de mulige risici ved at følge den almindelige procedure.
• Anmodninger om en fremskyndet procedure eller hasteprocedure skal fremsendes ved hjælp af applikationen e-Curia eller via e-mail.