EU-retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

HOVEDPUNKTER

• Politikken vedrørende det transeuropæiske transportnet (TEN-T) søger at opbygge et multimodalt net af jernbaner, veje, indre vandveje og nærskibstrafik med forbindelse til byknudepunkter, havne og lufthavne samt deres terminaler i hele Den Europæiske Union (EU). Den har fire mål:
  • bæredygtighed — især ved at fremme nul- og lavemissionsmobilitet og bedre anvendelse af mere bæredygtige transportformer
  • samhørighed — ved at sikre tilgængelighed og konnektivitet for alle regioner i EU, især regioner i den yderste periferi og andre afsidesliggende områder, perifere regioner og bjergområder samt tyndt befolkede områder
  • effektivitet — ved at fjerne flaskehalse og tackle manglende jernbaneforbindelser
  • større fordele for brugerne — ved at sikre tilgængelighed, især for personer i sårbare situationer, herunder personer med handicap eller nedsat mobilitet.
• Politikken var tidligere baseret på EU-retningslinjerne fra 2013, som fastlagde de tekniske krav til infrastrukturen og definerede nettets layout.
• Denne forordning ajourfører og erstatter disse retningslinjer, ændrer forordning (EU) 2021/1153 (se resumé) og (EU) nr. 913/2010 (se resumé) og ophæver forordning (EU) nr. 1315/2013.

Udvikling

Nettet udvikles eller opgraderes i tre trin.

1. Et hovednet færdiggøres senest den 31. december 2030.
2. Et udvidet hovednet færdiggøres senest den 31. december 2040.
3. Et samlet net færdiggøres senest den 31. december 2050.

Transportkorridorer

• For at sikre, at infrastrukturplanlægningen er på linje med de operationelle behov, integrerer forordningen hovednetværkskorridorerne og godstogskorridorerne i europæiske transportkorridorer.
• Disse omfatter de vigtigste transportstrømme over lange afstande, krydser mindst to grænser og anvender mindst tre transportformer.
• Som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine og for at sikre bedre konnektivitet med centrale nabolande udvider forordningen fire transportkorridorer til Moldova og Ukraine og nedgraderer grænseoverskridende forbindelser til Belarus og Rusland.

Jernbanetransportinfrastruktur

Forordningen fremhæver vigtigheden af jernbaner i overgangen til bæredygtige transportformer. Derfor, og for at sikre en bedre funktion af TEN-T-jernbanenettet, fokuserer den på en række foranstaltninger, der er designet til at sikre tilstrækkelig kapacitet og smidig, uafbrudt drift i hele nettet. Disse omfatter:

• udrulning af det europæiske system til styring af jernbanetrafikken
• udvikling af et udvidet hovednet og samlet net
• migrering til europæiske nominelle standardsporvidder
• sikring af muligheden for drift af godstog med en længde på mindst 740 meter
• en hastighed på mindst 160 km/t for passagertog.

Infrastruktur for transport ad indre vandveje

Forordningen fastsætter mindstestandarder for infrastruktur og niveau af service for vandveje og havne for at sikre effektive, pålidelige og sikre sejlforhold for brugerne langs de indre vandveje.

Søtransportinfrastruktur og det europæiske maritime rum

Forordningen fastsætter mindstestandarder for infrastruktur for søhavne for at fremme nærskibsfartsforbindelser og deres (jernbane-)forbindelser i baglandet. Desuden indføres det europæiske maritime rum for at integrere de maritime komponenter med andre transportformer på en effektiv, levedygtig og bæredygtig måde.

Vejtransportinfrastruktur

• Forordningen kræver, at alle veje i hovednettet og det udvidede hovednet er særligt udviklet, anlagt eller opgraderet til færdsel med motorkøretøjer. Den kræver desuden, at der er særskilte vejbaner i de to færdselsretninger. Disse vejbaner skal være adskilt fra hinanden af en midterrabat, der ikke er bestemt til færdsel, eller undtagelsesvis af andre midler.
• Derudover kræver den sikrede parkeringsområder på hovednettet og det udvidede hovednet for at garantere bedre arbejdsvilkår og hvile for erhvervschauffører.

Lufttransportinfrastruktur

Forordningen kræver, at større lufthavne med en årlig passagertrafik på over 12 millioner passagerer er forbundet med langdistancejernbanenettet, så jernbanetransport bliver et konkurrencedygtigt alternativ til indenrigsfly.

Infrastruktur til multimodale godsterminaler

Forordningen fremmer en stigning i antal og kapacitet af multimodale godsterminaler for at opfylde trafikbehovene. Det omfatter plads til togsæt med en længde på 740 meter, som skal fremme omstillingen til bæredygtige transportformer og styrke Europas kombinerede transportsektor.

Bytrafik

Forordningen kræver, at alle større byer langs TEN-T-nettet udvikler planer for bæredygtig bymobilitet for at fremme nul- og lavemissionsmobilitet.

Forvaltning

Forordningen udvider koordinatorernes mandat for at afspejle de nye TEN-T-prioriteter og for at sætte koordinatorerne i stand til at føre dialog med deltagende ikke-EU-lande. Desuden giver den Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter for hver af de europæiske transportkorridorer og kræver bedre tilpasning mellem de nationale transportplaner og TEN-T-politik.

Horisontale bestemmelser

Forordningen kræver, at TEN-T-nettet skal planlægges, udvikles og drives på en ressourceeffektiv måde gennem:

• vedligeholdelse af eksisterende transportinfrastruktur i hele den pågældende infrastrukturs levetid
• optimering af anvendelse af infrastruktur, især gennem effektiv kapacitets- og trafikstyring og fremme af multimodalitet
• optimering af mulige synergier med andre net (transeuropæiske energinet, transeuropæiske digitale net, militær mobilitet)
• transportnet og tilhørende infrastruktur og tjenester, der er modstandsdygtige for så vidt angår klimaforandringer og geopolitisk kontekst.