Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten

HOVEDPUNKTER

Direktivet omfatter indberetninger vedrørende:

• overtrædelse af regler inden for følgende områder (beskrevet nærmere i del I i bilaget)
  • offentlige udbud
  • finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder samt forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
  • produktsikkerhed og -overensstemmelse
  • transportsikkerhed inden for vej-, jernbane- og søtransport samt indre vandveje
  • miljøbeskyttelse, fra affaldshåndtering til kemikalier
  • strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed
  • fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd
  • folkesundhed, herunder patientrettigheder og kontrol af tobak
  • forbrugerbeskyttelse
  • beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og informationssystemers sikkerhed
• overtrædelser, der skader EU’s finansielle interesser
• overtrædelser relateret til det indre marked, herunder overtrædelser af EU-konkurrence- og -statsstøttereglerne samt overtrædelser af de nationale bestemmelser vedrørende selskabsskat.

Direktivet supplerer specifik EU-lovgivning, der allerede omfatter regler om whistleblowing (navnlig vedrørende finansielle tjenesteydelser, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, transportsikkerhed og miljøbeskyttelse).

Direktivet:

• berører ikke EU-regeringernes ansvar for at sikre den nationale sikkerhed
• berører ikke anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse af klassificerede oplysninger, beskyttelse af retten til fortrolighed mellem advokat og klient og mellem læge og patient, tavshedspligten for så vidt angår retslige procedurer eller straffeprocessuelle regler
• tilsidesætter ikke nationale regler om arbejdstageres ret til at rådføre sig med deres repræsentanter eller fagforening.

Lovgivningen omfatter en lang række personer, der arbejder i den offentlige og private sektor, herunder personer, hvis arbejdsmæssige forhold er ophørt:

• medarbejdere, selvstændige erhvervsdrivende, aktionærer, personer, der tilhører administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en virksomhed, frivillige, praktikanter og jobansøgere
• personer, der hjælper whistleblowere i fortrolighed, personer med relation til en whistleblower, som kan blive udsat for repressalier³ i en arbejdsrelateret sammenhæng, og juridiske enheder tilknyttet whistlebloweren.

Enkeltpersoner er beskyttet, når de offentliggør deres bekymringer, forudsat at de:

• først har foretaget (intern og) ekstern indberetning, uden at der blev truffet foranstaltninger
• har rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser, der er risiko for repressalier eller der er ringe udsigt til, at deres bekymring vil blive passende imødegået.

Indberetningsordninger inkluderer:

• interne kanaler: alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere og, principielt, alle offentlige enheder skal etablere effektive indberetningskanaler og sikre fortrolighed. Offentlige enheder med under 50 medarbejdere og kommuner med færre end 10 000 indbyggere kan undtages
• eksterne kanaler: de relevante nationale myndigheder skal etablere indberetningskanaler med mulighed for fortrolig indberetning
• opfølgningsprocedurer og tidsfrister for håndtering af indberetninger modtaget via interne og eksterne kanaler. Disse omfatter:
  • pligt til ikke at afsløre whistleblowerens identitet, medmindre der er tale om meget særlige omstændigheder
  • overholdelse af EU-lovgivning vedrørende databeskyttelse
  • registrering af alle mundtlige og skriftlige indberetninger.

Retlig beskyttelse

For at få retlig beskyttelse skal en enkeltperson:

• have rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger er omfattet af lovgivningen og korrekte på tidspunktet for indberetningen
• indberette overtrædelsen til de kompetente myndigheder via de tilgængelige interne og eksterne kanaler. Whistleblowere opfordres til først at indberette internt (i organisationen), hvis overtrædelsen kan håndteres effektivt internt, og hvis det vurderes, at der ikke er nogen risiko for repressalier. De kan imidlertid vælge, hvorvidt de ønsker at indberette internt først eller indberette eksternt med det samme til de kompetente myndigheder.

Whistleblowere:

• er beskyttet mod enhver form for repressalier, såsom afskedigelse, degradering, intimidering og sortlistning
• skal have adgang til passende støtteforanstaltninger, navnlig uafhængig information og rådgivning samt juridisk bistand i henhold til EU-bestemmelser vedrørende retshjælp i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager
• skal have adgang til passende afhjælpende foranstaltninger, såsom foreløbige retsmidler og fritagelse for ansvar for overtrædelse af ikkeoplysningsbestemmelser i deres kontrakter.

EU-landene skal:

• sikre passende interne og eksterne indberetningskanaler
• træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre repressalier mod en whistleblower
• respektere retten til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, retten til uskyldsformodning samt retten til et forsvar for de personer, der er berørt af påstandene i indberetningerne
• indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af visse af direktivets regler, f.eks. for personer, der forhindrer indberetning eller udfører repressalier mod whistleblowere
• gennemføre direktivet og orientere Europa-Kommissionen om gennemførelsesforanstaltningerne senest den 17. december 2021. Der er dog mulighed for udsættelse af gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende denne forpligtelse for private virksomheder med 50-249 medarbejdere, således at fristen for at indføre interne indberetningskanaler i disse virksomheder er den 17. december 2023
• forelægge Kommissionen årlige data om antallet af modtagne indberetninger og indledte undersøgelser og deres udfald samt de økonomiske konsekvenser.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

• en første offentlig og lettilgængelig rapport om indarbejdelsen af direktivet i EU-landenes nationale lovgivninger senest den 17. december 2023 og
• en anden rapport om gennemførelsen af direktivet og om eventuelle nødvendige ændringer senest den 17. december 2025.