Det fastsætter regler og procedurer for beskyttelse af »whistleblowere«, enkeltpersoner, der indberetter1 oplysninger, som de har erhvervet i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter, om overtrædelser2 af EU-retten på vigtige politikområder. Overtrædelse inkluderer både ulovlige handlinger eller undladelser og urimelige handlinger.
HOVEDPUNKTER
Direktivet omfatter indberetninger vedrørende:
overtrædelse af regler inden for følgende områder (beskrevet nærmere i del I i bilaget)
offentlige udbud
finansielle tjenesteydelser, produkter og markeder samt forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
produktsikkerhed og -overensstemmelse
transportsikkerhed inden for vej-, jernbane- og søtransport samt indre vandveje
miljøbeskyttelse, fra affaldshåndtering til kemikalier
strålingsbeskyttelse og nuklear sikkerhed
fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd
folkesundhed, herunder patientrettigheder og kontrol af tobak
forbrugerbeskyttelse
beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og informationssystemers sikkerhed
overtrædelser, der skader EU’s finansielle interesser
overtrædelser relateret til det indre marked, herunder overtrædelser af EU-konkurrence- og -statsstøttereglerne samt overtrædelser af de nationale bestemmelser vedrørende selskabsskat.
Direktivet supplerer specifik EU-lovgivning, der allerede omfatter regler om whistleblowing (navnlig vedrørende finansielle tjenesteydelser, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, transportsikkerhed og miljøbeskyttelse).
Direktivet:
berører ikke EU-regeringernes ansvar for at sikre den nationale sikkerhed
berører ikke anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse af klassificerede oplysninger, beskyttelse af retten til fortrolighed mellem advokat og klient og mellem læge og patient, tavshedspligten for så vidt angår retslige procedurer eller straffeprocessuelle regler
tilsidesætter ikke nationale regler om arbejdstageres ret til at rådføre sig med deres repræsentanter eller fagforening.
Lovgivningen omfatter en lang række personer, der arbejder i den offentlige og private sektor, herunder personer, hvis arbejdsmæssige forhold er ophørt:
medarbejdere, selvstændige erhvervsdrivende, aktionærer, personer, der tilhører administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en virksomhed, frivillige, praktikanter og jobansøgere
personer, der hjælper whistleblowere i fortrolighed, personer med relation til en whistleblower, som kan blive udsat for repressalier3 i en arbejdsrelateret sammenhæng, og juridiske enheder tilknyttet whistlebloweren.
Enkeltpersoner er beskyttet, når de offentliggør deres bekymringer, forudsat at de:
først har foretaget (intern og) ekstern indberetning, uden at der blev truffet foranstaltninger
har rimelig grund til at antage, at overtrædelsen kan udgøre en overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser, der er risiko for repressalier eller der er ringe udsigt til, at deres bekymring vil blive passende imødegået.
Indberetningsordninger inkluderer:
interne kanaler: alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere og, principielt, alle offentlige enheder skal etablere effektive indberetningskanaler og sikre fortrolighed. Offentlige enheder med under 50 medarbejdere og kommuner med færre end 10 000 indbyggere kan undtages
eksterne kanaler: de relevante nationale myndigheder skal etablere indberetningskanaler med mulighed for fortrolig indberetning
opfølgningsprocedurer og tidsfrister for håndtering af indberetninger modtaget via interne og eksterne kanaler. Disse omfatter:
pligt til ikke at afsløre whistleblowerens identitet, medmindre der er tale om meget særlige omstændigheder
overholdelse af EU-lovgivning vedrørende databeskyttelse
registrering af alle mundtlige og skriftlige indberetninger.
Retlig beskyttelse
For at få retlig beskyttelse skal en enkeltperson:
have rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger er omfattet af lovgivningen og korrekte på tidspunktet for indberetningen
indberette overtrædelsen til de kompetente myndigheder via de tilgængelige interne og eksterne kanaler. Whistleblowere opfordres til først at indberette internt (i organisationen), hvis overtrædelsen kan håndteres effektivt internt, og hvis det vurderes, at der ikke er nogen risiko for repressalier. De kan imidlertid vælge, hvorvidt de ønsker at indberette internt først eller indberette eksternt med det samme til de kompetente myndigheder.
Whistleblowere:
er beskyttet mod enhver form for repressalier, såsom afskedigelse, degradering, intimidering og sortlistning
skal have adgang til passende støtteforanstaltninger, navnlig uafhængig information og rådgivning samt juridisk bistand i henhold til EU-bestemmelser vedrørende retshjælp i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager
skal have adgang til passende afhjælpende foranstaltninger, såsom foreløbige retsmidler og fritagelse for ansvar for overtrædelse af ikkeoplysningsbestemmelser i deres kontrakter.
EU-landene skal:
sikre passende interne og eksterne indberetningskanaler
træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre repressalier mod en whistleblower
respektere retten til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, retten til uskyldsformodning samt retten til et forsvar for de personer, der er berørt af påstandene i indberetningerne
indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af visse af direktivets regler, f.eks. for personer, der forhindrer indberetning eller udfører repressalier mod whistleblowere
gennemføre direktivet og orientere Europa-Kommissionen om gennemførelsesforanstaltningerne senest den . Der er dog mulighed for udsættelse af gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende denne forpligtelse for private virksomheder med 50-249 medarbejdere, således at fristen for at indføre interne indberetningskanaler i disse virksomheder er den
forelægge Kommissionen årlige data om antallet af modtagne indberetninger og indledte undersøgelser og deres udfald samt de økonomiske konsekvenser.
Indberetning: mundtlig eller skriftlig meddelelse af oplysninger om overtrædelser.
Overtrædelse: handlinger eller undladelser, der er ulovlige eller gør det muligt at omgå formålet med EU-retten.
Repressalier: enhver direkte eller indirekte handling i en arbejdsrelateret sammenhæng, som kan skade whistlebloweren.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af , s. 17-56).
Efterfølgende ændringer af direktiv 2019/1937/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.