Bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1967/2006 — Forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den har til formål at anvende et forsigtighedsprincip med henblik på at beskytte og bevare levende akvatiske ressourcer (fisk og skaldyr) og marine økosystemer og at sørge for, at de udnyttes på en bæredygtig måde.

HOVEDPUNKTER

De biologiske, sociale og økonomiske kendetegn ved fiskerierne i Middelhavet kræver, at EU skaber en særlig forvaltningsramme for fiskeriet. Den omfatter fiskeri, der udføres af EU-fartøjer både i EU-farvande og internationale farvande, af tredjelandsfartøjer i fiskerizoner i EU og af EU-borgere på åbent hav i Middelhavet.

De Forenede Nationers havretskonvention indeholder visse principper og regler for bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer i det åbne hav1, mens Barcelona-konventionen vedrører særligt beskyttede områder og biologisk mangfoldighed i Middelhavet.

Beskyttelse af habitater

For at beskytte habitater (herunder alle Natura 2000-områder) forbydes følgende i de fleste tilfælde, dog med visse undtagelser for mindre fartøjer:

Beskyttede områder

Forordningen beskytter kystzoner mod fiskeri, gennem forskellige restriktioner afhængigt af redskabstype, ved at forbyde forbyde og begrænse fiskeriaktiviteter som følger:

Fiskeriforvaltning

De berørte EU-lande skal vedtage planer for specifikke fiskerier i Middelhavet, herunder:

Kontrolforanstaltninger

Forordningen omfatter kontrolforanstaltninger vedrørende følgende:

Forordningen ændrer forordning (EØF) nr. 2847/93 og ophæver forordning (EF) nr. 1626/94.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Åbent hav: det åbne hav, den del, som ikke er en del af en stats økonomiske eksklusive zone, territorialfarvande eller indre farvande (kilde: De Forenede Nationers havretskonvention, 1982).
  2. Trawl: net, der aktivt trækkes af fartøjets hovedmaskine, og som består af en kegle- eller pyramideformet krop (trawlkrop), der bagtil er lukket af en fangstpose. Nettet kan udvides i åbningen ved hjælp af vinger eller være monteret på en fast ramme. Sådanne net kan enten trækkes hen over bunden (bundtrawl) eller midt i vandsøjlen (flydetrawl).
  3. Skrabere: redskaber, der enten aktivt trækkes af et fartøjs hovedmaskine (fartøjstrukken skraber) eller hales op ved hjælp af et motoriseret spil fra et forankret fartøj (mekaniseret skraber) med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe, og som består af en netpose eller metalkurv opspændt på en solid ramme eller stang, der kan have forskellig størrelse eller form, og hvis underside kan være forsynet med et skrabeblad og også kan være forsynet med glidere og depressorer.
  4. Snurpenot: omslutningsnet, der trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs med undertællen og gør det muligt at trække noten sammen og lukke den. Snurpenot kan anvendes til fangst af små pelagiske arter, store pelagiske arter eller demersale arter.
  5. Vod brugt fra fartøj: omslutningsnet og vod, der udsættes og trækkes ved hjælp af tov og spil fra et sejlende eller forankret fartøj og ikke trækkes af fartøjets hovedmaskine, bestående af to sidevinger og en skeformet pose i midten eller en pose bagtil. Det kan anvendes overalt i vandsøjlen lige fra overfladen til bunden alt efter målart.
  6. Strandvod: omslutningsnet og vod, der sættes fra et fartøj og indhales fra kysten.
  7. Trukne redskaber: fiskeredskaber, bortset fra slæbeliner, der enten trækkes ved hjælp af fartøjets maskineffekt eller indhales ved hjælp af spil, mens fartøjet ligger for anker eller sejler langsomt, herunder navnlig trukne netredskaber og skrabere.
  8. Bundsat garn: net bestående af enkeltlaget garn, der holdes lodret i vandet ved hjælp af flåd og synk, og som er fastgjort eller kan fastgøres i havbunden, så det kan holdes på plads enten tæt på havbunden eller flydende i vandsøjlen (havvands fysiske (temperatur, saltindhold, lysgennemtrængning) og kemiske (pH-værdi, opløst ilt, næringssalte) egenskaber på forskellige dybder for et identificeret geografisk punkt).
  9. Toggegarn: garn med to eller flere vægge, der er ophængt parallelt på en enkelt overtælle, og som er fastgjort eller kan fastgøres i havbunden.
  10. Omladning: overførsel af en fangst, typisk fra et mindre fiskerfartøj til et større, som så inkorporerer den i et større parti til afsendelse.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af , s. 11-85).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1967/2006 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring