Forsigtighedsprincippet

Forsigtighedsprincippet: beskriver en tilgang til risikostyring, således at hvis der er en mulighed for, at en bestemt politik eller handling kan forårsage skade på offentligheden eller miljøet, og hvis der stadig ikke er videnskabelig enighed på området, bør den pågældende politik eller handling ikke udføres. Den pågældende politik eller handling kan imidlertid revideres, når der foreligger yderligere videnskabelig information. Forsigtighedsprincippet fremgår af artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU).

Konceptet om forsigtighedsprincippet blev første gang nævnt i en meddelelse fra Europa-Kommissionen, der blev vedtaget i februar 2000, hvor konceptet blev defineret, og det blev fastlagt, hvordan det skal anvendes.

Forsigtighedsprincippet må kun påberåbes, hvis der er en potentiel risiko, og det må ikke anvendes til at retfærdiggøre vilkårlige afgørelser.

EU har blandt andet anvendt forsigtighedsprincippet i sine lovgivningsmæssige rammer for kemikalier (forordning (EF) nr. 1907/2006 — kendt som REACH) og den generelle forordning om fødevarer (forordning (EF) nr. 178/2002).