Forordningen pålægger kreditinstitutter at sikre, at de autentificerer euromønter ved hjælp af passende møntgodkendelsesudstyr eller manuelt af ansatte, der uddannet til dette formål. Alle møntbehandlingsmaskiner skal være godkendt ved en sporingstest foretaget af den udpegede nationale myndighed eller de nationale møntanalysecentre i hvert enkelt land i euroområdet.
Landene foretager årligt kontrol på stedet i institutterne for ved hjælp af sporingstests at efterprøve, om et repræsentativt udvalg af anvendte møntbehandlingsmaskiner fungerer korrekt. Antallet af møntbehandlingsmaskiner, der skal kontrolleres årligt i hvert EU-land, bestemmes af, hvor mange euromønter der er behandlet i disse maskiner i løbet af det pågældende år, idet denne mængde skal svare til mindst 25 % af den samlede nettomængde mønter udstedt af den pågældende medlemsstat fra indførelsen af euromønter indtil udgangen af det foregående år. Dette skal være fra den dato, hvor euromønterne blev indført indtil udgangen af det foregående år.
EU-landene skal tage falske mønter, samt mønter, der ikke opfylder kravene til euromønter, ud af cirkulation, hvis de har været i omløb for længe, eller er blevet beskadiget, eller der er andre grunde. EU-landene kan nægte at indløse euromønter, der er uegnede til at være i omløb, hvis de er blevet forandret enten forsætligt eller ved en behandling, som med rimelighed kunne forventes at ville forandre dem.
Nationale myndigheder, som håndterer euromønter, der er uegnede til at være i omløb, kan opkræve et håndteringsgebyr fra fysiske eller juridiske personer i henhold til denne forordning til dækning af de udgifter, der er forbundet med processen. Indlevering af små mængder af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, bør ikke pålægges håndteringsgebyrer.
Forordningen fastsætter regler om at emballering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb, skal sorteres efter pålydende1 i standardsække eller -bokse.
EU-landene indgiver en gang om året en rapport til Europa-Kommissionen om deres virksomhed med autentificering af euromønter.
For at kunne overvåge institutternes overholdelse kan EU-landene anmode dem om følgende oplysninger:
Som fastsat ved denne forordning forelagde Kommissionen i 2017 for Europa-Parlamentet og Rådet den seneste rapport om denne forordnings anvendelse og effekt.
Den trådte i kraft den , med undtagelse af dens kapitel III (håndtering af euromønter, der er uegnede til cirkulation), som trådte i kraft den .
For yderligere oplysninger henvises til:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1210/2010 af om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter, der er uegnede til at være i omløb (EUT L 339 af , s. 1-5).
seneste ajourføring