EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.10.2022

COM(2022) 542 final/2

2022/0347(COD)

This document corrects COM(2022) 542 final.
Concerns all languages versions.
Formatting adjustments which do not affect the substance of the text.
The text shall read as follows:

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om luftkvaliteten og renere luft i Europa

(omarbejdning)

{SEC(2022) 542}
{SWD(2022) 345, 542, 545}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Ren luft er afgørende for menneskers sundhed og for at bevare miljøet. Der er opnået store forbedringer i luftkvaliteten i Den Europæiske Union (EU) i de seneste tre årtier takket være en fælles indsats fra EU og de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne for at mindske de negative virkninger af luftforurening 1 . Omkring 300 000 for tidlige dødsfald om året (sammenlignet med op til 1 millioner om året i begyndelsen af 1990'erne) og et betydeligt antal ikkeoverførbare sygdomme såsom astma, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft tilskrives dog stadig luftforurening (og især partikler, nitrogendioxid og ozon) 2 3 . Luftforurening er fortsat den største miljømæssige årsag til for tidlig død i EU. Den påvirker i uforholdsmæssig grad sårbare grupper såsom børn, ældre og personer med allerede eksisterende forhold samt socioøkonomisk dårligt stillede grupper 4 . Der er også stadig flere tegn på, at luftforurening kan være forbundet med ændringer i nervesystemet, f.eks. demens 5 .

Desuden er luftforurening en trussel mod miljøet pga. forsuring, eutrofiering og ozonskader, hvilket skader skove, økosystemer og afgrøder. Eutrofiering fra deposition af kvælstof overstiger de kritiske belastninger i to tredjedele af økosystemområderne i hele EU med betydelig indvirkning på biodiversiteten 6 . Dette forureningspres kan forværre situationer med kvælstofoverskud som følge af vandforurening.

I november 2019 offentliggjorde Kommissionen sin kvalitetskontrol af direktiverne om luftkvalitet (direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF) 7 . Den konkluderede, at direktiverne har været delvist effektive med hensyn til at forbedre luftkvaliteten og nå luftkvalitetsstandarderne, men at ikke alle deres mål er blevet opfyldt til dato.

I december 2019 forpligtede Europa-Kommissionen sig i den europæiske grønne pagt 8 til at forbedre luftkvaliteten yderligere og til i højere grad at tilpasse EU's luftkvalitetsstandarder til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) anbefalinger. WHO's anbefalinger blev senest revideret i september 2021 9 og underkastes periodisk videnskabelig gennemgang, typisk hvert 10. år. Dette mål om en tættere tilpasning til de seneste videnskabelige resultater blev bekræftet i handlingsplanen for nulforurening 10 , der omfatter en vision for 2050 om at reducere luft- (og vand- og jordforureningen) til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, og som respekterer de grænser, som vores planet kan håndtere, hvorved der skabes et giftfrit miljø. Derudover blev der indført 2030 mål, hvoraf to blev indført i luften: at reducere de sundhedsmæssige virkninger af luftforurening (for tidlige dødsfald) med mere end 55 % og andelen af EU's økosystemer, hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %. Strengere luftkvalitetsstandarder vil også bidrage til målene i den europæiske kræfthandlingsplan 11 . Kommissionen meddelte også i den europæiske grønne pagt , at den ville styrke overvågningen, modelleringen og planlægningen af luftkvaliteten.

Den russiske militære aggression mod Ukraine, der startede i februar 2022, fik EU's ledere til at blive enige om behovet for hurtigst muligt at fremskynde omstillingen til ren energiproduktion med henblik på at mindske EU's afhængighed af gas og andre fossile brændstoffer, der importeres fra Rusland. Den 18. maj 2022 blev der vedtaget en ambitiøs RePowerEU -pakke af foranstaltninger, der bl.a. har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at fremskynde udbredelsen af vedvarende energiproduktion. Hvis denne pakke gennemføres hurtigt som beskrevet i Kommissionens meddelelse 12 , kan den have betydelige sidegevinster set ud fra et luftforureningsperspektiv.

Direktiverne om luftkvalitet er en del af en omfattende politisk ramme for ren luft, der bygger på tre hovedsøjler. Den første består af selve direktiverne om luftkvalitet, der fastsætter kvalitetsstandarder for koncentrationsniveauer for 12 luftforurenende stoffer. Det andet er direktivet om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet), som hver medlemsstat forpligter sig til at reducere emissionerne af de vigtigste luftforurenende stoffer og deres prækursorer i EU for at opnå en fælles reduktion af grænseoverskridende forurening 13 . Hertil kommer internationale bestræbelser, navnlig gennem UNECE-konventionen om luftforurening, på at reducere grænseoverskridende emissioner fra lande uden for EU 14 . Den tredje søjle består af lovgivning, der fastsætter emissionsstandarder for vigtige luftforureningskilder, såsom vejtransportkøretøjer, boligopvarmningsanlæg og industrianlæg 15 .

Mængden af forurening fra sådanne kilder påvirkes også af andre politikker, der påvirker vigtige aktiviteter og sektorer på områder som transport, industri, energi og klima samt landbrug. En række af disse politiske tiltag er del af nylige initiativer inden for rammerne af den europæiske grønne pagt , f.eks. handlingsplanen for nulforurening , den europæiske klimalovgivning 16 og Fit for 55 17 -pakken med initiativer vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi, metanstrategien 18 , strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet 19 , den hertil relaterede nye mobilitetsramme fra 2021 20 , biodiversitetsstrategien 21 og jord til bord-initiativet 22 . Desuden forventes der betydelige reduktioner af forurenende emissioner fra biler, varevogne, lastbiler og busser som følge af vedtagelsen og gennemførelsen af det kommende Euro 7-forslag (jf. PLAN/2020/6308).

Revisionen af direktiverne om luftkvalitet vil samle direktiverne i et og samme direktiv og søge at:

·bedre tilpasning af EU's luftkvalitetsstandarder til WHO's anbefalinger

·yderligere forbedring af de lovgivningsmæssige rammer (f.eks. i forbindelse med sanktioner og offentlig information)

·bedre støtte til de lokale myndigheder i bestræbelserne på at opnå renere luft ved at styrke overvågningen, modelleringen og planerne for luftkvaliteten.

Konsekvensanalysen viser, at fordelene ved den foreslåede revision for samfundet langt opvejer omkostningerne. De vigtigste forventede fordele vedrører sundhed (herunder nedsat dødelighed og sygelighed, reducerede sundhedsudgifter, reduceret fravær fra arbejdet på grund af sygdom og øget produktivitet på arbejdspladsen) og miljøet (herunder mindre tab af ozonrelateret høstudbytte).

1.1.Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette initiativ er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 og en nøgleaktion i handlingsplanen for nulforurening. Ligesom alle initiativer under den europæiske grønne pagt har den til formål at sikre, at målene nås på den mest effektive og mindst byrdefulde måde og overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Forslaget bidrager til at gennemføre ambitionen om nulforurening og målene i handlingsplanen for nulforurening for at beskytte sundheden og miljøet. Mange politikker og prioriteter i den europæiske grønne pagt er relevante for en vellykket gennemførelse af forslaget og kan drage fordel af det øgede ambitionsniveau i det foreslåede direktiv. Det omfatter bl.a.:

·Klimaloven og Fit for 55-pakken med deres øgede klimaambitioner vil fremme udbredelsen af lav- eller nulemissionsteknologier med sidegevinster for luftkvaliteten (såsom ikkebrændbare vedvarende energikilder, energieffektivitetsforanstaltninger og elektrisk mobilitet). Forslagene om øgede ambitioner omfatter et øget ambitionsniveau for EU's emissionshandelssystem (ETS), et øget ambitionsniveau i EU's forordning om indsatsfordeling og strengere præstationsnormer for CO2-emissioner for biler og varevogne, der kræver, at alle nyregistrerede biler og varevogne skal være nulemissionskøretøjer fra 2035. Strengere luftkvalitetsstandarder i henhold til dette forslag vil medføre sidegevinster for klimaet i form af reducerede drivhusgasemissioner, navnlig CO2-emissioner, fra forbrænding af fossile brændstoffer og reduktion af sodpartikler (BC), en kortlivet klimaforløber (SLCF).

·REPowerEU foreslår foranstaltninger til hurtigt at mindske Europas afhængighed af russiske fossile brændstoffer, herunder en samlet reduktion af energiforbruget, diversificering af energiimporten, erstatning af fossile brændstoffer og fremskyndelse af omstillingen til vedvarende energi inden for elproduktion, industri, bygninger og transport samt intelligente investeringer. Fremskyndelse af disse tiltag kan også gavne luftkvaliteten.

·Øget anvendelse af ikkebrændbare vedvarende energikilder vil mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed emissionerne af luftforurenende stoffer og dermed forbedre luftkvaliteten. Initiativer til fremme af vedvarende energikilder omfatter forslaget fra 2021 om at revidere direktivet om vedvarende energi (RED II) 23 , som indeholder mere ambitiøse 2030-mål, samt Kommissionens meddelelse fra 2022 om RePower EU med fokus på fremrykning af investeringer i vedvarende energi, navnlig solenergi og vindenergi, og i varmepumper, som alle også er gavnlige for luftkvaliteten.

·Øgede ambitioner om energieffektivitet og indførelse af et bindende EU-energieffektivitetsmål gennem forslaget om et revideret direktiv om energieffektivitet 24 vil mindske energibehovet generelt, herunder af fossile brændstoffer, og dermed reducere emissionerne af luftforurenende stoffer og dermed forbedre luftkvaliteten.

·Tiltag under strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og den dermed forbundne nye ramme for mobilitet i byerne fra 2021, der støtter overgangen til lavere emissioner og offentlig transport, vil medføre positive sidegevinster for luftkvaliteten. Nogle foranstaltninger af særlig relevans for luftkvaliteten omfatter strengere standarder for emissioner af luftforurenende stoffer fra køretøjer med forbrændingsmotor (i det kommende Euro 7-forslag) 25 . forslaget til forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer 26 : der er behov for et omfattende net af opladnings- og optankningsinfrastruktur for at lette den øgede udbredelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, herunder e-mobilitet, hvilket vil medføre betydelige sidegevinster for luftkvaliteten. forslagene til ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime omfatter foranstaltninger, der fremmer renere brændstoffer med potentiale til at reducere luftforurenende emissioner og forbedre luftkvaliteten i nærheden af havne og lufthavne ved at kræve anvendelse af landstrøm eller nulemissionsenergi ved kaj til specifikke skibstyper og bæredygtige flybrændstoffer i luftfartøjer. Til gengæld udløser direktiverne om luftkvalitet en øget indsats i byområder for at bevæge sig i retning af lavemissionsmobilitet, indførelse af lavemissionszoner, øget udbredelse af offentlig transport og aktiv mobilitet for at nå grænseværdierne.

·En grønnere fælles landbrugspolitik og jord til bord-strategien kan bidrage til at reducere ammoniakemissionerne fra landbruget, f.eks. ved at fremme foranstaltninger til reduktion af ammoniak via strategiske planer under den fælles landbrugspolitik eller forbedre næringsstofforvaltningen.

·Strengere luftkvalitetsstandarder i henhold til dette forslag vil bidrage til at beskytte mangfoldighed i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien, mens politikker, der forbedrer økosystemernes sundhed, såsom den foreslåede naturgenopretningslov, også kan bidrage til aspekter vedrørende ren luft.

1.2.Retsgrundlag

Retsgrundlaget for EU's indsats vedrørende luftkvalitet er artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om miljø. Disse artikler giver EU beføjelse til at handle for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed og fremme foranstaltninger på internationalt plan til løsning af regionale og globale miljøproblemer. Det samme retsgrundlag ligger til grund for de nuværende direktiver om luftkvalitet. Da der er tale om et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, skal EU's indsats respektere nærhedsprincippet.

1.3.Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Målene med dette initiativ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes alene på nationalt plan. Dette skyldes for det første luftforureningens grænseoverskridende karakter: modelberegninger og målinger af luftforurening viser uden nogen tvivl, at forurening der udsendes i en medlemsstat bidrager til den forurening, der måles i andre medlemsstater 27 . Når luftforurenende stoffer udledes eller dannes i atmosfæren, kan de transporteres over tusinder af kilometer. Omfanget af det foreliggende spørgsmål kræver en indsats på EU-plan for at sikre, at alle medlemsstater træffer foranstaltninger til at mindske risiciene for befolkningen i de enkelte medlemsstater.

For det andet kræver TEUF politikker, der sigter mod et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskellige situationer i EU 28 . De eksisterende direktiver fastsætter minimumsstandarder for luftkvalitet i hele EU, men overlader valget af foranstaltninger til medlemsstaterne, så de kan tilpasse disse foranstaltninger til særlige nationale, regionale og lokale forhold. Dette princip bibeholdes i det foreslåede direktiv, som vil samle de to eksisterende luftkvalitetsdirektiver i ét.

For det tredje skal der sikres retfærdighed og lighed med hensyn til de økonomiske konsekvenser af foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening og den luftkvalitet, som mennesker i hele EU oplever.

1.4.Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager:

·samler to direktiver og konsoliderer og forenkler bestemmelserne i de eksisterende direktiver i ét;

·overlader detaljerne vedrørende gennemførelsen til de medlemsstater, der kender nationale, regionale og lokale forhold og derfor bedre kan vælge de mest omkostningseffektive foranstaltninger til at nå luftkvalitetsstandarderne;

·giver betydelige sundhedsmæssige og økonomiske fordele, som forventes klart at opveje omkostningerne ved de foranstaltninger, der skal træffes

·kræver en mere præcis vurdering af luftkvaliteten gennem specifikke overvågnings- og modelkrav, som kan forventes at fremme mere målrettede og omkostningseffektive foranstaltninger til overholdelse af luftkvalitetsstandarderne.

1.5.Reguleringsmiddel/reguleringsform

Det foreslåede instrument er som tidligere et direktiv. Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige, da forslaget går ud på at fortsætte med at fastsætte mål på EU-plan, men overlade valget af foranstaltninger til overholdelse af reglerne til medlemsstaterne, som kan tilpasse disse foranstaltninger til de forskellige nationale, regionale og lokale forhold, dvs. tage hensyn til de forskelligartede og særlige forhold i de forskellige situationer i EU. Kontinuitet i valget af instrument gør det også lettere at samle og forenkle de to eksisterende direktiver i et enkelt instrument.

2.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.Evaluering/kvalitetskontrol og relaterede udtalelser fra Udvalget for Forskriftskontrol

Kvalitetskontrollen af direktiverne om luftkvalitet 29 viste, at de havde været retningsgivende for oprettelsen af en repræsentativ overvågning af luftkvaliteten af høj kvalitet, fastsat klare luftkvalitetsstandarder og lettet udvekslingen af pålidelige, objektive og sammenlignelige oplysninger om luftkvalitet, herunder oplysninger til en bredere offentlighed. De havde været mindre vellykkede med hensyn til at sikre, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at opfylde luftkvalitetsstandarderne og holde overskridelsernes varighed så kort som muligt. Ikke desto mindre viste den foreliggende dokumentation, at direktiverne om luftkvalitet havde bidraget til en nedadgående tendens i luftforureningen og reduceret antallet og omfanget af overskridelser. Konklusionen var i lyset af denne delvise opfyldelse, at direktiverne om luftkvalitet i det store og hele havde været egnede til formålet — samtidig med at der blev peget på muligheder for forbedringer i de eksisterende rammer for at opnå god luftkvalitet i hele EU. Det fremgik af kvalitetskontrollen, at yderligere vejledning eller klarere krav i selve direktiverne om luftkvalitet kunne bidrage til at gøre overvågning, modellering og bestemmelserne om planer og foranstaltninger mere effektive.

Det blev konstateret, at luftkvalitetsstandarderne havde været medvirkende til at nedbringe koncentrationerne og reducere overskridelsesniveauerne. Ikke desto mindre er EU's luftkvalitetsstandarder ikke fuldt ud i overensstemmelse med veletablerede sundhedsanbefalinger 30 , og der har været og er fortsat betydelige forsinkelser med hensyn til at træffe passende og effektive foranstaltninger til at opfylde luftkvalitetsstandarderne.

Generelt blev overvågningsnettet fundet at være i overensstemmelse med bestemmelserne i de eksisterende direktiver om luftkvalitet og sikre, at der foreligger pålidelige og repræsentative luftkvalitetsdata. Det blev dog bemærket, at kriterierne for overvågning giver for meget spillerum og skaber en vis tvetydighed for de relevante myndigheder.

Efter anbefalinger fra Udvalget for Forskriftskontrol gav kvalitetskontrollen yderligere præciseringer på flere områder, herunder forskelle mellem EU's luftkvalitetsstandarder og WHO's anbefalinger, luftkvalitetstendenser og -overvågning, lovgivningens effektivitet med hensyn til at nå luftkvalitetsstandarder, feedback fra interessenter og offentlighedens opfattelse af luftkvaliteten.

2.2.Høringer af interesserede parter

Interessenthøringen havde til formål at indsamle understøttende oplysninger, data, viden og synspunkter fra en bred vifte af interessenter, at give input til de forskellige politiske løsningsmodeller for revision af direktiverne om luftkvalitet og at hjælpe med at vurdere gennemførligheden af deres gennemførelse.

Den åbne offentlige høring varede i 12 uger som et onlinespørgeskema med 13 indledende og 31 specifikke spørgsmål på EU-undersøgelsesværktøjet. Spørgeskemaet omfattede spørgsmål, der skulle behandles i konsekvensanalysen, og indsamlede indledende synspunkter om ambitionsniveauet og de potentielle virkninger af visse muligheder for revision af direktiverne om luftkvalitet. Der blev modtaget i alt 934 svar, og der blev indsendt 116 holdningsdokumenter. Åbne spørgsmål modtaget mellem 11 og 406 individuelle svar — i gennemsnit 124. Svarene kom fra 23 forskellige medlemsstater.

Den målrettede undersøgelse blev offentliggjort om EU-undersøgelsen i to dele (del 1 om politikområde 1 "luftkvalitetsstandarder" den 13. december 2021 og del 2 om politikområde 2 og 3 "Forvaltning; overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner "den 13. januar 2022), begge med frist for bidrag den 11. februar 2022. I den målrettede undersøgelse blev der indhentet dybdegående synspunkter fra organisationer med interesse i eller samarbejde med EU's regler om luftkvalitet. Undersøgelsen blev derfor sendt ud til målrettede interessenter, herunder relevante myndigheder på forskellige forvaltningsniveauer, organisationer i den private sektor, akademikere og civilsamfundsorganisationer i alle EU's medlemsstater. Del 1 af den målrettede interessentundersøgelse modtog i alt 139 svar fra 24 medlemsstater. Del 2 af undersøgelsen modtog 93 svar fra 22 medlemsstater.

Det første møde med interessenter fandt sted den 23. september 2021 med deltagelse af 315 eksterne deltagere, enten på stedet eller online, fra 27 medlemsstater. Formålet med det første møde med interessenter var at indhente synspunkter om de mangler, der er konstateret i de nuværende direktiver om luftkvalitet, samt om ambitionsniveauet for den reviderede lovgivning.

Det andet møde for interessenter den 4. april 2022 havde 257 eksterne deltagere fra 23 medlemsstater, enten på stedet eller online. Formålet med mødet var at indsamle feedback fra interessenter med henblik på færdiggørelsen af konsekvensanalysen.

Der blev gennemført målrettede interviews for at supplere de øvrige høringsaktiviteter, navnlig med repræsentanter for regionale og nationale offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationer og forskning i den akademiske verden. Hovedformålet med interviewene var at udfylde de resterende informationshuller, der blev konstateret i forbindelse med evalueringen af den målrettede interessentundersøgelse. Interviewene fokuserede derfor på politikområde 2, navnlig gennemførligheden, gennemførelsesmidlerne og virkningerne af de forskellige løsningsmodeller, der blev overvejet.

I konsekvensanalysen blev der desuden taget hensyn til: 30 ad hoc-bidrag (holdningsdokumenter, videnskabelige undersøgelser og andre dokumenter) fra 25 forskellige interessenter drøftelser på det tredje EU-forum for ren luft den 18.-19. november 2021 feedback på den indledende konsekvensanalyse fra 63 interessenter fra 12 medlemsstater og Fit for Future-platformens udtalelse om lovgivning om luftkvalitet.

Desuden viste rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid, at borgerne kræver en indsats for at mindske luftforureningen 31 .

2.3.Indhentning og brug af ekspertbistand

Under udarbejdelsen af dette forslag har følgende sagkundskabsfelter været inddraget: 1) analyse af forbindelserne mellem luftforurening og menneskers sundhed, 2) vurdering af sundhedsvirkninger, herunder monetær kvantificering, 4) estimering af økosystemernes virkninger, 5) makroøkonomisk modellering og 6) ekspertise i vurdering og styring af luftkvalitet.

Denne ekspertise er hovedsagelig blevet indsamlet gennem tjenesteydelseskontrakter og tilskudsaftaler med bl.a. WHO, Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter og forskellige konsulenter. Alle rapporter fra eksperter og kontrakter er rutinemæssigt blevet uploadet til internettet med henblik på offentlig distribution.

2.4.Konsekvensanalyse og udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol

Konsekvensanalysen analyserede 19 politiske løsningsmodeller (herunder 69 politiske foranstaltninger) for at afhjælpe de mangler, der er konstateret i de nuværende luftkvalitetsdirektiver vedrørende miljø og sundhed, forvaltning og håndhævelse, overvågning og vurdering samt information og kommunikation.

Hver af disse politiske løsningsmodeller blev vurderet med hensyn til deres miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, deres overensstemmelse med andre politiske prioriteter og deres forventede forhold mellem fordele og omkostninger.

Den foretrukne politikpakke er beskrevet nedenfor.

1.luftkvalitetsstandarder,

A. fastsættelse af klare EU-luftkvalitetsstandarder, defineret som grænseværdier for 2030, baseret på et politisk valg mellem politiske løsningsmodeller "fuld tilpasning" (I-1), "tættere tilpasning" (I-2) og "delvis tilpasning" (I-3) med et begrænset antal midlertidige undtagelser, hvor disse klart er berettigede

B. at pege på et perspektiv for perioden efter 2030 med henblik på fuld tilpasning til WHO's retningslinjer for luftkvalitet fra 2021, samtidig med at man er på vej mod tilpasning til WHO's fremtidige retningslinjer for at opnå visionen om nulforurening senest i 2050

c. en regelmæssig revisionsmekanisme for at sikre, at den seneste videnskabelige forståelse af luftkvalitet danner grundlag for fremtidige beslutninger.

2.Forvaltning og håndhævelse

a. ajourføring af minimumskravene til luftkvalitetsplaner

b. at indføre grænseværdier for luftforurenende stoffer, der i øjeblikket er underlagt målværdier, for at muliggøre en mere effektiv reduktion af koncentrationerne af disse forurenende stoffer

c. yderligere præcisering af, hvordan overskridelser af luftkvalitetsstandarderne skal løses, hvordan de forebygges på forhånd, og hvornår luftkvalitetsplaner skal ajourføres

d. yderligere at definere, hvilken type foranstaltninger de kompetente myndigheder skal træffe for at holde overskridelsesperioderne så korte som muligt, og udvide bestemmelserne om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af luftkvalitetsstandarderne

e. styrkelse af medlemsstaternes forpligtelser til at samarbejde, når grænseoverskridende forurening forårsager overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne

f. forbedring af direktivernes håndhævelse gennem nye bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse og erstatning og en skærpet bestemmelse om sanktioner.

3.Vurdering af luftkvaliteten

a. Yderligere forbedring, forenkling og i nogen grad udvidelse af overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder

i. overvågning af forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring

ii. begrænsning af flytning af prøvetagningssteder for luftkvalitet til dem, hvor grænseværdierne er blevet overholdt i mindst tre år

iii. yderligere præcisering og strømlining af kriterierne for placering af prøvetagningssteder

iv. ajourføring af den maksimalt tilladte måleusikkerhed i overensstemmelse med de foreslåede strengere luftkvalitetsstandarder.

b. bedre udnyttelse af modeller for luftkvalitet

i. at afsløre overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne, at informere om luftkvalitetsplaner og placering af prøvetagningssteder

ii. Forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af modeller for luftkvalitet.

4.Om offentlig information om luftkvalitet

a. Hurtig rapportering om alle tilgængelige ajourførte luftkvalitetsmålinger for vigtige forurenende stoffer og gøre oplysningerne tilgængelige for borgerne med et luftkvalitetsindeks

b. Underretning af offentligheden om mulige sundhedsmæssige virkninger og anbefaling af adfærd, når luftkvalitetsstandarderne overtrædes.

Samlet set forventes de vigtigste fordele at komme i form af nedsat dødelighed og sygelighed, færre sundhedsudgifter, mindre tab af ozonrelateret høstudbytte, mindre fravær fra arbejde på grund af sygdom og øget produktivitet på arbejdspladsen.

De politiske løsningsmodeller vedrørende forskellige niveauer af tilpasning til WHO's retningslinjer for luftkvalitet har miljømæssige, økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Alle tre af disse muligheder, dvs. "fuld tilpasning" (I-1), "tættere tilpasning" (I-2) og "delvis tilpasning" (I-3), vil medføre betydelige sundheds- og miljøfordele — om end i varierende grad. For alle tre politiske løsningsmodeller viser konsekvensanalysen imidlertid, at fordelene for samfundet langt opvejer omkostningerne.

De årlige omkostninger og fordele er beregnet for 2030 som et centralt skøn, da det er det år, hvor størstedelen af de nye luftkvalitetsstandarder skal nås for første gang. Der vil allerede opstå modvirkningsomkostninger i de foregående år for at sikre, at de nye standarder blev opfyldt i 2030, men efter 2030 vil de sandsynligvis falde, da de engangsinvesteringer, der er nødvendige for at nå målene, allerede er foretaget.

Løsningsmodel I-3 ("delvis tilpasning" til WHO's luftkvalitetsretningslinjer fra 2021 inden 2030) har det højeste forhold mellem fordele og omkostninger (mellem 10: 1 og 28: 1). De fleste prøvetagningssteder for luftkvalitet i EU kan forventes at opfylde de tilsvarende luftkvalitetsstandarder med en begrænset ekstra indsats. I henhold til det centrale skøn beløber nettofordelene sig til mere end 29 mia. EUR sammenlignet med de tilsvarende omkostninger til afbødningsforanstaltninger på 3.3 mia. EUR i 2030.

Med hensyn til løsningsmodel I-2 ("tættere tilpasning" til WHO's luftkvalitetsretningslinjer fra 2021 inden 2030) forventes forholdet mellem fordele og omkostninger at være lidt lavere (mellem 7.5: 1 og 21: 1). Nogle 6 % af prøvetagningsstederne forventes ikke at opfylde de tilsvarende luftkvalitetsstandarder uden en yderligere indsats på lokalt plan (eller kan have behov for fristforlængelser eller undtagelser). Ifølge det centrale skøn beløber nettofordelene sig til mere end 36 mia. EUR, dvs. 25 % mere end løsningsmodel I-3. De tilsvarende samlede afbødningsforanstaltninger og de dermed forbundne administrative omkostninger anslås til 5.7 mia. EUR i 2030.

Under løsningsmodel I-1 ("fuld tilpasning" til WHO's luftkvalitetsretningslinjer fra 2021 inden 2030) er forholdet mellem fordele og omkostninger også fortsat betydeligt positivt (mellem 6: 1 og 18: 1). 71 % af prøvetagningsstederne forventes imidlertid ikke at opfylde de tilsvarende luftkvalitetsstandarder uden en yderligere indsats på lokalt plan (og i mange af disse tilfælde ville det slet ikke være muligt at opfylde disse standarder med kun teknisk gennemførlige reduktioner). Ifølge det centrale skøn beløber nettofordelene sig til mere end 38 mia. EUR, dvs. 5 % mere end løsningsmodel I-2. De tilsvarende modvirkningsomkostninger anslås til 7 mia. EUR i 2030.

De administrative omkostninger anslås til mellem 75 mio. EUR og 106 mio. EUR om året i 2030. Dette omfatter udgifter til udarbejdelse af luftkvalitetsplaner, luftkvalitetsvurderinger og yderligere prøvetagningssteder. Navnlig forventes omkostningerne til udarbejdelse af luftkvalitetsplaner at falde over tid, da de løser overskridelser af luftkvaliteten og gør sig selv overflødige. Tilsvarende bliver kravene til luftkvalitetsvurderingsordningen mindre strenge, efterhånden som luftkvaliteten forbedres, med et forventet fald i omkostningerne i forbindelse med overvågning af luftkvaliteten — ovenstående skøn, herunder engangsinvesteringer, er dog blevet beregnet på årsbasis i beregningerne. Bemærk, at alle disse omkostninger afholdes af de offentlige myndigheder.

Det er vigtigt at bemærke, at direktiverne om luftkvalitet ikke pålægger forbrugere og virksomheder nogen direkte administrative omkostninger. De potentielle omkostninger for dem skyldes hovedsagelig foranstaltninger truffet af medlemsstaternes myndigheder for at opfylde de luftkvalitetsstandarder, der er fastsat i direktiverne. Disse er en del af de samlede modvirknings- og tilpasningsomkostninger, der er nævnt ovenfor.

Den foreslåede sammenlægning af de nuværende direktiver om luftkvalitet, 2008/50/EF og 2004/107/EF, i et enkelt direktiv forventes at mindske den administrative byrde for de offentlige myndigheder, navnlig de relevante myndigheder i medlemsstaterne, ved at forenkle reglerne, øge sammenhængen og klarheden og gøre gennemførelsen mere effektiv.

Konsekvensanalysen kontrollerede også overensstemmelsen med klimapolitikken, navnlig den europæiske klimalov . I betragtning af de mange fælles kilder til drivhusgasemissioner og forurenende emissioner vil den foreslåede revision af EU's luftkvalitetsstandarder understøtte klimamålene, da foranstaltninger til at opnå ren luft også vil føre til reduktioner af drivhusgasemissionerne.

De vurderede virkninger af forslaget på luftkvaliteten er også i overensstemmelse med handlingsplanen for nulforurening , navnlig 2030-målet om at reducere luftforureningens sundhedsmæssige virkninger (for tidlige dødsfald) med mere end 55 %, og 2050-visionen i handlingsplanen om at reducere luft-, vand- og jordforureningen til niveauer, der ikke længere anses for at være sundhedsskadelige. Der er også vigtige synergier med politikker, der behandler forurenende emissioner ved kilden, og som også er en del af handlingsplanen. Dette vedrører f.eks. det nylige forslag til revision af direktivet om industrielle emissioner og det kommende forslag til Euro 7-emissionsstandarder for vejkøretøjer, som vil støtte opnåelsen af strengere luftkvalitetsstandarder.

Efter udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol blev konsekvensanalysen suppleret med yderligere analyser og præciseringer af (1) samspillet mellem forslaget og andre initiativer såsom virkningen af den foreslåede revision af direktivet om industrielle emissioner, (2) de forskellige parametre, der blev analyseret for forskellige politiske løsningsmodeller, herunder deres respektive gennemførlighed, og (3) årsagerne til de problemer, der blev konstateret i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende direktiver om luftkvalitet.

Sideløbende med den konsekvensanalyse, der er foretaget i forbindelse med dette forslag, er der blevet gennemført en bredere analyse af sammenhængen med ren luft og dens fremtidsudsigter, som vil blive offentliggjort som en regelmæssig rapport om perspektiverne for ren luft 32 og som led i overvågnings- og prognoserapporten om nulforurening, der er planlagt til udgangen af 2022. Det tredje perspektiv for ren luft vil supplere den analyse, der er foretaget i forbindelse med konsekvensanalysen med henblik på revision af direktiverne, og kaste lys over yderligere elementer såsom: de regionale virkninger af de foranstaltninger, der foreslås i REPowerEU-pakken om ren luft den positive udsigt til at nå 2030-målene om nulforurening i henhold til den foretrukne politiske pakke til revision af direktiverne og virkningen af at medtage ikke-teknologiske (f.eks. kost-) foranstaltninger på fremskrivningerne af ren luft for 2030. Disse virkninger supplerer eventuelle større langsigtede positive virkninger.

2.5.Målrettet regulering og forenkling

I lyset af dagsordenen for bedre regulering (og REFIT-programmet) foreslår Kommissionen at samle direktiv 2008/50/EF og direktiv 2004/107/EF i ét direktiv, der regulerer alle relevante luftforurenende stoffer.

Da direktiv 2008/50/EF blev vedtaget, erstattede det en række retsakter: Rådets direktiv 96/62/EF om vurdering og styring af luftkvalitet, Rådets direktiv 99/30/EF om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften, direktiv 2000/69/EF om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, direktiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon og Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne. De blev samlet i et enkelt direktiv af hensyn til klarheden, forenklingen og den administrative effektivitet. På daværende tidspunkt fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet også, at det bør overvejes at sammenlægge direktiv 2004/107/EF med direktiv 2008/50/EF, når der er indhøstet tilstrækkelige erfaringer med gennemførelsen af direktiv 2004/107/EF.

Efter mere end ti års sideløbende gennemførelse af direktiv 2008/50/EF og direktiv 2004/107/EF giver revisionen af direktiverne om luftkvalitet mulighed for at indarbejde den seneste videnskabelige viden og de seneste erfaringer med gennemførelsen ved at samle dem i et enkelt direktiv. Dette vil konsolidere lovgivningen om luftkvalitet og samtidig forenkle de regler, der gælder for de relevante myndigheder, forbedre den overordnede sammenhæng og klarhed og dermed gøre gennemførelsen mere effektiv.

Forslaget strømliner og forenkler også en række bestemmelser, navnlig vedrørende overvågning af luftkvaliteten af forskellige luftforurenende stoffer, typer af luftkvalitetsnormer for disse forurenende stoffer og de krav, der følger heraf, såsom udarbejdelse af luftkvalitetsplaner.

Forslagene i Fit for Future-platformens udtalelse af 12. november 2021 om "lovgivning om luftkvalitet" 33 blev behandlet i hele konsekvensanalysen, herunder f.eks. anbefalinger vedrørende luftkvalitetsstandarder, gennemførelse, overvågning, sammenlægning af de eksisterende direktiver i ét, sammenhæng med relaterede politikker.

2.6.Grundlæggende rettigheder

Det foreslåede direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette forslag har til formål at undgå, forebygge og mindske luftforureningens skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i TEUF. Direktivet sigter navnlig mod at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i EU’s politik i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det konkretiserer også forpligtelsen til at beskytte retten til livet og til den enkeltes integritet, der er fastsat i chartrets artikel 2 og 3.

Det bidrager med detaljerede bestemmelser om adgang til klage og domstolsprøvelse, erstatning og sanktioner også til adgangen til effektive retsmidler og domstolsprøvelse som fastsat i chartrets artikel 47 i forbindelse med beskyttelse af menneskers sundhed.

3.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Finansieringsoversigten vedrørende de budgetmæssige virkninger og de menneskelige og administrative ressourcer, der er nødvendige for dette forslag, er indarbejdet i finansieringsoversigten for nulforureningspakken, der fremlægges som en del af forslaget til revision af listerne over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand.

Forslaget vil få budgetmæssige virkninger for Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter (JRC) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med hensyn til de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer.

Kommissionens gennemførelses- og håndhævelsesarbejdsbyrde vil stige en smule som følge af optagelsen af nye standarder og flere stoffer, der skal overvåges, og behovet for at revidere og ajourføre eksisterende retningslinjer og gennemførelsesafgørelser samt udkast til nye vejledninger.

Kommissionen vil desuden have behov for øget støtte fra JRC for at styrke overvågningen af luftkvaliteten og gennemførelsen af modellering. Dette vil navnlig omfatte udarbejdelse af retningslinjer, ledelse af to centrale ekspertnetværk og udarbejdelse af standarder for overvågning og modellering af luftkvaliteten i samarbejde med Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). Denne videnskabelige støtte vil blive opnået gennem iværksættelse af administrative ordninger.

EEA vil få en øget arbejdsbyrde som følge af: behovet for at udvide infrastruktur og understøtte kontinuerlig rapportering, hvilket vil blive udvidet til at omfatte luftforurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, samt forpligtelser til reduktion af gennemsnitlige eksponeringer, som omfatter de forurenende stoffer som PM2,5 og NO2 behovet for at udvide indberetningsinfrastrukturen for ajourførte oplysninger fra yderligere prøvetagningssteder, modeldata og luftkvalitetsplaner behovet for at øge støtten til solide vurderinger af de indberettede luftkvalitetsdata og behovet for at styrke forbindelserne mellem analyse og støtte til politikker vedrørende luftforurening, klimaændringer, menneskers sundhed og økosystemernes sundhed. Dette vil kræve et nyt fuldtidsækvivalent personale og to omrokeringer ud over det nuværende team af EØS-kolleger, der allerede støtter EU's politik for ren luft.

4.ANDRE FORHOLD

Den nuværende ramme, der er fastlagt i direktiverne om luftkvalitet, tilbyder allerede repræsentativ overvågning af luftkvaliteten af høj kvalitet, som det fremgår af kvalitetskontrollen af direktiverne. I hele EU har medlemsstaterne oprettet et netværk til overvågning af luftkvaliteten med ca. 16 000 prøvetagningssteder for specifikke forurenende stoffer (hvoraf mange er grupperet på mere end 4 000 overvågningsstationer), og prøveudtagningen er baseret på fælles kriterier, der er fastlagt i direktiverne. Generelt er overvågningsnettet i vid udstrækning i overensstemmelse med direktiverne og sikrer, at der foreligger pålidelige og repræsentative luftkvalitetsdata. Overvågningsrammen vil blive yderligere forbedret med dette forslag, som forklaret nærmere nedenfor.

De eksisterende bestemmelser om rapportering, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 2011/850 , har ligget til grund for udviklingen af et effektivt digitalt e-indberetningssystem, som EEA er vært for 34 . Desuden omfatter dette forslag overvågning af forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring. Dette vil gøre det muligt at observere flere luftforurenende stoffer, for hvilke der endnu ikke findes nogen harmoniseret EU-dækkende luftkvalitetsovervågning.

Forbedringer af luftkvalitetsovervågnings-, modellerings- og vurderingsordninger er også en del af dette forslag. De vil give yderligere sammenlignelige og objektive oplysninger, der gør det muligt regelmæssigt at overvåge og evaluere udviklingen i luftkvaliteten i EU. Sammen med mere præcise krav til oplysninger, der skal indgå i luftkvalitetsplanerne, som fastsat i dette forslag, vil dette gøre det muligt løbende at overvåge effektiviteten af specifikke (ofte lokale) luftkvalitetsforanstaltninger. Klarere specifikke krav til offentlig information vil gøre det lettere og hurtigere for offentligheden at få adgang til resultaterne af overvågningen og evalueringen af luftkvalitetsdata og relaterede politiske tiltag.

Alt dette vil med fordel danne grundlag for fremtidige evalueringer af et revideret direktiv om luftkvalitet.

5.NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET

Ændringerne i forslaget om sammenlægning af de nuværende luftkvalitetsdirektiver (2008/50/EF og 2004/107/EF) har til formål at konsolidere og forenkle lovgivningen.

Følgende forklaringer fokuserer på ændringer i forhold til de nuværende direktiver. Nummereringen af de nævnte artikler svarer til forslaget.

Artikel 1 indfører 2050-målet om nulforurening for luftkvaliteten for at sikre, at luftkvaliteten inden 2050 forbedres på en sådan måde, at forureningen ikke længere anses for at være skadelig for menneskers sundhed og miljøet.

Artikel 3 indeholder bestemmelser om en regelmæssig gennemgang af den videnskabelige dokumentation for at kontrollere, om de gældende luftkvalitetsnormer stadig er tilstrækkelige til at beskytte menneskers sundhed og miljøet, og om yderligere luftforurenende stoffer bør reguleres. Revisionen vil danne grundlag for udarbejdelsen af planer for tilpasning til WHO's luftkvalitetsretningslinjer senest i 2050 baseret på en regelmæssig revisionsmekanisme for at tage hensyn til den seneste videnskabelige forståelse.

Artikel 4 indeholder ajourføringer og nye definitioner af elementer, der ændres eller tilføjes i direktivet.

I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne sikre nøjagtigheden af modelansøgninger med henblik på at muliggøre øget brug af modeller til vurdering af luftkvaliteten og bedre anvendelse af modellerne.

Artikel 7 forenkler reglerne for vurderingstærskler. Tærsklerne ligger til grund for, hvilke teknikker til vurdering af luftkvaliteten der bør anvendes på forskellige forureningsniveauer. Forslaget erstatter den nuværende nedre og øvre tærskel med en enkelt vurderingstærskel pr. forurenende stof.

Artikel 8 sikrer, at luftkvaliteten overvåges ved hjælp af faste prøvetagningssteder, når luftforureningsniveauerne overstiger WHO's anbefalinger. Hvis grænseværdierne eller målværdien for ozon i dette direktiv overskrides, skal luftkvaliteten også vurderes ved modelberegninger. Modellering vil også bidrage til at påvise eventuelle yderligere steder, hvor grænseværdierne eller målværdien for ozon overskrides. Formålet er at gøre brug af fremskridtene inden for modelleringsapplikationer som rettesnor for effektive, målrettede og omkostningseffektive luftkvalitetsforanstaltninger med henblik på at bringe overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne til ophør så hurtigt som muligt.

Artikel 9 ajourfører og præciserer reglerne for antallet og placeringen af prøvetagningssteder, herunder strengere regler for flytning af prøvetagningssteder. De reviderede regler samler og forenkler også kravene til prøvetagningssteder for forskellige luftforurenende stoffer og luftkvalitetsstandarder, som i øjeblikket er spredt ud over direktiverne.

Artikel 10 indfører overvågning af supersteder og regulerer deres antal og beliggenhed. Disse overvågningssupersteder kombinerer flere prøvetagningssteder for at indsamle langsigtede data om luftforurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv, samt om luftforurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, og andre relevante parametre. En kombination af flere prøvetagningssteder i et supersted i stedet for at placere dem separat kan i nogle tilfælde spare omkostninger. Indførelse af yderligere prøvetagningssteder for uregulerede luftforurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, såsom ultrafine partikler (UFP), sodpartikler (BC), ammoniak (NH3) eller partikeloxidative potentiale, vil understøtte den videnskabelige forståelse af deres indvirkning på sundhed og miljø. Hvor det er relevant, kan medlemsstaterne oprette fælles overvågningssupersteder, hvilket kan reducere omkostningerne.

I artikel 11 præciseres datakvalitetsmålene for måling af luftkvaliteten, og der indføres kvalitetsmålsætninger for modellering. Der tilføjes et nyt krav om, at alle data skal indberettes og anvendes til overensstemmelsesvurderinger, selv om de ikke opfylder datakvalitetsmålene.

Bestemmelserne om vurdering af ozon integreres med bestemmelser om vurdering af andre forurenende stoffer for at forenkle og strømline bestemmelserne.

Artikel 12 samler de eksisterende krav om at holde luftforureningsniveauerne under grænseværdierne og indfører nye krav til gennemsnitlige eksponeringskoncentrationer.

Artikel 13 tilpasser EU's luftkvalitetsstandarder bedre til WHO's anbefalinger fra 2021 under hensyntagen til gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er analyseret i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag. Derudover indføres der grænseværdier for alle luftforurenende stoffer, der i øjeblikket er omfattet af målværdier, undtagen for ozon (O3). Erfaringerne med de nuværende direktiver viser, at dette vil øge effektiviteten med hensyn til at nedbringe koncentrationerne af luftforurenende stoffer. Ozon er undtaget fra denne ændring på grund af de komplekse egenskaber ved dens dannelse i atmosfæren, hvilket komplicerer opgaven med at vurdere, om det er muligt at overholde strenge grænseværdier. De reviderede grænse- og målværdier vil træde i kraft i 2030, idet behovet for hurtig forbedring afvejes mod behovet for at sikre tilstrækkelig gennemførelsestid og for koordinering med centrale relaterede politikker, der vil give resultater i 2030, såsom Fit for 55-pakken af politikker til modvirkning af klimaændringer. For at bringe EU ind på en kurs, der vil sætte det i stand til at realisere visionen om nulforurening af luften i 2050, indføres der en ny bestemmelse, der kræver en reduktion af befolkningens gennemsnitlige eksponering for fine partikler (PM2,5) og nitrogendioxid (NO2) på regionalt plan (NUTS 1-regionale enheder) i retning af de niveauer, der anbefales af WHO. Dette supplerer forpligtelsen til at overholde de grænse- og målværdier, der gælder i luftkvalitetszoner. For at præge politikken for ren luft på EU-plan skal medlemsstaterne hurtigt underrette Kommissionen, hvis de indfører strengere luftkvalitetsstandarder end EU-standarderne.

Artikel 14 forkortes, da kravene til prøvetagningssteder er de samme som i artikel 7.

Indholdet af flere artikler (tidligere og 18 i direktiv 2008/50/EF) om luftkvalitetsstandarder og relaterede krav til fine partikler (PM2,5) og ozon (O3) er integreret med standarderne for andre forurenende stoffer i, 12 og 23, og kravene vedrørende prøvetagningssteder er indarbejdet i artikel 7.

Artikel 15 indfører ud over de eksisterende varslingstærskler for nitrogendioxid (NO2) og svovldioxid (SO2) varslingstærskler for kortsigtet måling af spidsforurening med partikler (PM10 and PM2.5), på grund af partikelforureningens betydelige sundhedsmæssige konsekvenser.

Artikel 16 udvider reglerne om fradrag af bidrag fra naturlige kilder til overskridelser af luftkvalitetsstandarderne for at dække overskridelser af de gennemsnitlige forpligtelser til reduktion af eksponering. Luftforurening fra naturlige kilder såsom saharansk støv kan ikke påvirkes af luftkvalitetsstyring. Dette er grunden til, at artikel 19 og 20 sikrer, at overskridelser af luftkvaliteten som følge af disse kilder ikke betragtes som manglende overholdelse af luftkvalitetsstandarder, herunder forpligtelser til at reducere den gennemsnitlige eksponering, og ikke som krav om luftkvalitetsplaner.

Artikel 17 om sand- og saltspredning om vinteren udvides til at omfatte partikler (PM2,5). Sand- og saltspredning om vinteren er vigtig for trafiksikkerheden, selv om resuspension af partikler fra disse foranstaltninger også kan bidrage til luftforurening med partikler af forskellig størrelse. Overskridelser af luftkvaliteten, der udelukkende skyldes disse kilder, vil ikke medføre et krav om at udarbejde luftkvalitetsplaner i henhold til artikel 19.

Artikel 18 om udskydelse af frister for at nå grænseværdier for partikler (PM10 og PM2,5) og nitrogendioxid (NO2) fastsætter yderligere forudsætninger for udskydelse med henblik på øge effektiviteten af de luftkvalitetsforanstaltninger, der træffes for at overholde grænseværdierne. Luftkvalitetsplanerne skal f.eks. skitsere, hvordan der vil blive søgt yderligere finansiering for at opnå hurtigere overholdelse, og hvordan offentligheden vil blive informeret om konsekvenserne af udsættelsen for menneskers sundhed og miljøet. Desuden vil det kun være muligt at udsætte opfyldelsen af en grænseværdi, hvis forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering for det pågældende luftforurenende stof er blevet overholdt i mindst 3 år, inden udsættelsen begynder. Dette skal sikre, at der kun gives udsættelse i tilfælde af lokale overskridelser af grænseværdierne på grund af lokalitetsspecifikke forhold, og at de ikke anvendes til at forsinke lokale, regionale eller nationale luftkvalitetsforanstaltninger, hvad enten det er i forbindelse med lokale, regionale eller nationale foranstaltninger.

Artikel 19 øger effektiviteten af luftkvalitetsplaner for at sikre overholdelse af luftkvalitetsstandarderne så hurtigt som muligt. Dette opnås ved a) at kræve, at der udarbejdes luftkvalitetsplaner, inden luftkvalitetsnormerne træder i kraft i tilfælde af manglende overholdelse før 2030, b) at præcisere, at luftkvalitetsplanerne skal sigte mod at holde overskridelsesperioden så kort som muligt og under alle omstændigheder ikke længere end 3 år for grænseværdier, og c) at kræve regelmæssige ajourføringer af luftkvalitetsplaner, hvis de ikke opfylder kravene.

Luftkvalitetsplaner gøres obligatoriske, når grænseværdierne, målværdien for ozon eller forpligtelserne til reduktion af gennemsnitlig eksponering overskrides. Planerne vil også være obligatoriske, når det forventes, at disse standarder vil blive overskredet. Dette vil bidrage til at sikre, at overskridelsesperioderne holdes så korte som muligt. Det vil også fremme synergier mellem forvaltning af forskellige luftforurenende stoffer og mellem foranstaltninger til opnåelse af forskellige standarder. For eksempel vil foranstaltninger, der træffes for at opfylde forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige eksponering for partikler (PM2,5) også støtte opnåelsen af grænseværdien for PM2,5.

En endelig ændring vil kræve, at luftkvalitetsplanerne analyserer risikoen for overskridelse af varslingstærskelværdierne. Dette vil føre til større integration af kortsigtede handlingsplaner — som er nødvendige for at håndtere overskridelser af varslingstærskelværdierne — med mere langsigtede handlingsplaner, ressourcebesparelser og forbedring af de trufne foranstaltninger.

I henhold til artikel 20 skal medlemsstaterne påvise, hvorfor en kortsigtet handlingsplan ikke vil være effektiv, hvis de beslutter ikke at vedtage en, selv om der er risiko for, at ozonvarslingstærskelværdien overskrides. Artiklen gør også offentlig høring om kortsigtede handlingsplaner obligatorisk for at sikre, at der tages hensyn til alle relevante oplysninger ved udformningen af dem.

Artikel 21 præciserer og styrker ordningerne for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at imødegå overtrædelser af luftkvalitetsstandarderne som følge af grænseoverskridende luftforurening, navnlig med krav om hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og med Kommissionen.

Artikel 22 forbedrer offentlighedens bevidsthed om luftforurening ved at forpligte medlemsstaterne til at udarbejde et luftkvalitetsindeks med opdateringer af luftkvaliteten hver time for de mest skadelige luftforurenende stoffer.

I artikel 23 fastsættes det, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter om rapportering af oplysninger om luftkvalitetsdata og -forvaltning. Disse gennemførelsesretsakter vil blive bragt i overensstemmelse med det reviderede direktiv.

Artikel 27 fastsætter detaljerede bestemmelser for at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse for dem, der ønsker at anfægte gennemførelsen af dette direktiv, f.eks. når der ikke er udarbejdet en luftkvalitetsplan på trods af overskridelser af de relevante luftkvalitetsstandarder.

Artikel 28 har til formål at indføre en effektiv ret for mennesker til at få erstatning i tilfælde af hel eller delvis skade på deres helbred som følge af en overtrædelse af regler om grænseværdier, luftkvalitetsplaner, kortsigtede handlingsplaner eller i forbindelse med grænseoverskridende forurening. De berørte personer har ret til at kræve og opnå erstatning for denne skade. Dette omfatter muligheden for kollektive søgsmål.

Artikel 29 ændres for at præcisere, hvordan medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for dem, der overtræder de foranstaltninger, der er vedtaget i medlemsstaten for at gennemføre dette direktiv, herunder økonomiske sanktioner med afskrækkende virkning, uden at dette berører direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet 35 .

Bilag I, sammenholdt med artikel 13 og 15, samler luftkvalitetsnormer for forskellige forurenende stoffer og fastsætter: a) nye grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed b) opdaterede målværdier og langsigtede målsætninger for ozon c) nye varslingstærskelværdier for partikler (PM10 og PM2,5) og d) forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering for partikler (PM2,5) og nitrogendioxid (NO2) mod en forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponeringskoncentration på niveau med WHO's anbefalinger.

Bilag II fastsætter vurderingstærsklerne for overvågning og modellering af luftkvaliteten.

Bilag III, sammenholdt med artikel 9, forenkler kriterierne for fastsættelse af minimumsantallet af prøvetagningssteder til fast måling og samler disse kriterier for alle luftforurenende stoffer, der er underlagt forskellige luftkvalitetsstandarder (grænseværdier, målværdi for ozon, krav om gennemsnitlig reduktion af eksponering, varslingstærskelværdier og kritiske niveauer).

Bilag IV indeholder kriterier for placeringen af prøvetagningssteder for alle luftforurenende stoffer, der er underlagt forskellige luftkvalitetsstandarder.

Bilag V ajourfører og styrker datakvalitets- og usikkerhedskravene til faste og vejledende luftkvalitetsmålinger, modeller og objektive skøn for at sikre en præcis vurdering i lyset af de foreslåede strengere luftkvalitetsstandarder og tekniske fremskridt siden vedtagelsen af de eksisterende direktiver.

Bilag VI ajourfører reglerne for de metoder, der skal anvendes til at vurdere koncentrationerne af forskellige forurenende stoffer i luften og til at vurdere, hvor hurtigt visse forurenende stoffer tilføres økosystemerne.

Bilag VII indfører overvågning af ultrafine partikler (UFP) på steder, hvor der er sandsynlighed for høje koncentrationer af UFP, f.eks. i eller tæt på lufthavne, havne, veje, industrianlæg eller boligopvarmning. Sammen med oplysningerne fra overvågningen af UFP-baggrundskoncentrationer ved overvågning af supersteder, jf. artikel 10, vil dette bidrage til at forstå de forskellige kilders bidrag til UFP-koncentrationerne. Bilag VII ajourfører også listen over flygtige organiske forbindelser (VOC), der anbefales til målinger, der har til formål at forbedre forståelsen af ozondannelse og -forvaltning.

Bilag VIII, sammenholdt med artikel 19, samler krav til luftkvalitetsplaner, der omhandler overskridelser af grænseværdierne, målværdien for ozon og forpligtelserne til at reducere den gennemsnitlige eksponering. Strømlining af disse krav vil skabe synergier mellem håndtering af forskellige luftforurenende stoffer og opnåelse af forskellige luftkvalitetsstandarder. Bilag VIII kræver også, at luftkvalitetsplanerne indeholder en mere præcis analyse af de forventede virkninger af luftkvalitetsforanstaltninger. Dette vil bidrage til at gøre luftkvalitetsplanerne mere effektive.

Bilag IX forbedrer de oplysninger om luftkvaliteten, der skal gives til offentligheden, herunder obligatoriske opdateringer på timebasis om faste målinger af centrale luftforurenende stoffer samt ajourførte modelleringsresultater, såfremt sådanne foreligger.

🡻 2008/50 (tilpasset)

2022/0347 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om luftkvaliteten og renere luft i Europa

(omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten ⌦ om Den Europæiske Unions funktionsmåde ⌫ om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel ⌦ 192 ⌫ 175,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 36 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 37 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

⇩ nyt

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF 38 og 2008/50/EF 39 er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktiverne af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)I december 2019 fremlagde Europa-Kommissionen i sin meddelelse "Den europæiske grønne pagt" 40 en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der har til formål at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Specifikt med hensyn til ren luft forpligtede EU sig med den europæiske grønne pagt til yderligere at forbedre luftkvaliteten og til i højere grad at tilpasse EU's luftkvalitetsnormer til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) anbefalinger. Med pagten bebudedes også en styrkelse af bestemmelserne om overvågning, modellering og planlægning af luftkvaliteten.

(3)I maj 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse om en handlingsplan for nulforurening 41 , der bl.a. behandler forureningsaspekter af den europæiske grønne pagt og indeholder yderligere forpligtelser for EU til senest i 2030 at reducere luftforureningens sundhedsvirkninger med mere end 55 % og økosystemer i EU, hvor luftforurening truer biodiversiteten, med 25 %.

(4)Handlingsplanen for nulforurening indeholder også en vision for 2050, hvor luftforureningen reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være sundhedsskadelige og skadelige for de naturlige økosystemer. Med henblik herpå bør der anvendes en trinvis tilgang til fastsættelse af nuværende og fremtidige EU-luftkvalitetsnormer, fastsættelse af mellemliggende luftkvalitetsnormer for 2030 og derefter og udvikling af et perspektiv for tilpasning til WHO's retningslinjer for luftkvalitet senest i 2050 på grundlag af en regelmæssig revisionsmekanisme for at tage hensyn til den seneste videnskabelige viden. I betragtning af sammenhængen mellem forureningsreduktion og dekarbonisering bør det langsigtede mål om at nå ambitionen om nulforurening forfølges sideløbende med en reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 42 .

(5)Når medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer de relevante foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at nå målet om nulforurening for luftforurening, bør de følge forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og princippet i den europæiske grønne pagt om ikke at gøre skade. De bør bl.a. tage hensyn til: den forbedrede luftkvalitets bidrag til folkesundheden, miljøkvaliteten, borgernes velfærd, samfundets velstand, beskæftigelsen og økonomiens konkurrenceevne; energiomstillingen, øget energisikkerhed og bekæmpelsen af energifattigdom, fødevaresikkerhed; fødevaresikkerhed og prisoverkommelighed; udvikling af bæredygtige og intelligente mobilitets- og transportløsninger; virkningen af adfærdsændringer; retfærdighed og solidaritet mellem og i medlemsstaterne i lyset af deres økonomiske kapacitet, nationale forhold, såsom de særlige forhold for øer, og behovet for konvergens over tid; behovet for, at omstillingen bliver fair og socialt retfærdig ved hjælp af passende uddannelsesprogrammer; den bedste tilgængelige og seneste videnskabelige viden, navnlig de resultater, der er indberettet af WHO; behovet for at integrere risici i forbindelse med luftforurening i investerings- og planlægningsbeslutninger; omkostningseffektivitet og teknologineutralitet med hensyn til at opnå reduktioner af luftforurenende emissioner; udviklingen over tid af den miljømæssige integritet og det miljømæssige ambitionsniveau.

(6)Det ottende generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 den 6. april 2022 43 , fastsætter målet om at opnå et ugiftigt miljø, der beskytter menneskers, dyrs og økosystemers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og negative virkninger, og fastsætter med henblik herpå, at der er behov for yderligere forbedring af overvågningsmetoderne, bedre oplysning af offentligheden og adgang til klage og domstolsprøvelse. Dette er retningsgivende for de mål, der er fastsat i dette direktiv.

(7)Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå den videnskabelige dokumentation vedrørende forurenende stoffer, deres indvirkning på menneskers sundhed og miljøet og den teknologiske udvikling. På grundlag af gennemgangen bør Kommissionen vurdere, om de gældende luftkvalitetsnormer stadig er egnede til at nå målene i dette direktiv. Den første revision bør foretages senest den 31. december 2028 for at vurdere, om det er nødvendigt at ajourføre luftkvalitetsnormerne på grundlag af de seneste videnskabelige oplysninger.

🡻 2008/50, betragtning 5 (tilpasset)

(8)Der bør anlægges en fælles tilgang til vurdering af luftkvalitet efter ⌦ ved hjælp af ⌫ fælles vurderingskriterier. Når luftkvaliteten vurderes, bør der tages hensyn til størrelsen af de befolkninger og økosystemer, der udsættes for luftforurening. Derfor bør hver medlemsstats område inddeles i zoner og bymæssige områder efter befolkningstæthed.

🡻 2008/50, betragtning 14 (tilpasset)

⇨ nyt

(9)Der bør være pligt til at foretage faste målinger i zoner og bymæssige områder, hvor de langsigtede målsætninger for ozon eller vurderingstærsklerne for øvrige forurenende stoffer er overskredet. Information fra faste målinger kan suppleres af modelberegninger og/eller indikative målinger, således at koncentrationernes geografiske fordeling kan udledes af punktdata. ⌦ Foruden information fra faste målinger gør modelleringsprogrammer og indikative målinger det muligt at udlede koncentrationernes geografiske fordeling af punktdata. ⌫ Anvendelsen af ⌦ sådanne ⌫ supplerende vurderingsteknikker bør også gøre det muligt at reducere det krævede minimumsantal af faste prøvetagningssteder. ⇨ i zoner, hvor vurderingstærsklerne er overskredet. I zoner, hvor grænseværdierne eller målværdierne er overskredet, bør både faste målinger og modelleringsprogrammer være obligatoriske. Der bør også foretages yderligere overvågning af baggrundskoncentrationer og deposition af forurenende stoffer i luften med henblik på en bedre forståelse af forureningsniveauerne og spredningen ⇦.

🡻 2008/50, betragtning 6 (tilpasset)

⇨ nyt

(10)Om muligt Der børbør der anvendes modelberegninger ⇨ modelleringsprogrammer ⇦ , således at koncentrationernes geografiske fordeling kan udledes af punktdata ⇨ , og med henblik på at opdage overtrædelser af luftkvalitetsnormer og bidrage til luftkvalitetsplaner og placeringen af prøvetagningssteder ⇦ . Dette vil kunne tjene som grundlag for beregningen af den kollektive eksponering hos befolkningen i det pågældende område.

(11)⇨ Ud over de krav til overvågning af luftkvaliteten, der er fastsat i dette direktiv, opfordres medlemsstaterne til med henblik på overvågning at udnytte informationsprodukter og supplerende værktøjer (f.eks. regelmæssige evaluerings- og kvalitetsvurderingsrapporter, politiske onlineapplikationer), som leveres af jordobservationskomponenten i EU's rumprogram, navnlig Copernicustjenesten til overvågning af atmosfæren (CAMS). ⇦

⇩ nyt

(12)Det er vigtigt, at forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, såsom ultrafine partikler, sodpartikler og elementært kulstof samt ammoniak og partikeloxidative potentiale, overvåges for at støtte den videnskabelige forståelse af deres virkninger på sundhed og miljø som anbefalet af WHO.

🡻 2008/50, betragtning 8 (tilpasset)

⇨ nyt

(13)Der bør foretages detaljerede målinger af fine partikler på landlokaliteter for bedre at forstå denne forurenings virkninger og udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger. Sådanne målinger bør foretages på en måde, der er i overensstemmelse med dem, der udføres som led i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP), der er oprettet ved ⌦ FN’s økonomiske kommission for Europas (UNECE's) ⌫ konventionkonventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, som er godkendt ved Rådets afgørelse 81/462/EØF af 11. juni 1981 44  ⇨ , og protokollerne hertil, herunder protokollen fra 1999 angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen, som blev revideret i 2012 ⇦ .

🡻 2008/50, betragtning 7 (tilpasset)

(14)For at sikre, at de indsamlede oplysninger om luftforurening er tilstrækkelig repræsentative og sammenlignelige for hele ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, er det vigtigt, at der anvendes standardiserede måleteknikker og fælles kriterier for målestationers antal og placering til vurdering af luftkvaliteten. Der kan anvendes andre teknikker end målinger til at vurdere luftkvaliteten, og derfor er det nødvendigt at fastlægge kriterier for sådanne teknikkers anvendelse og nødvendige nøjagtighed.

🡻 2004/107, betragtning 12

⇨ nyt

(15)Standardiserede nøjagtige måleteknikker og ens kriterier for placering af målestationer er vigtige for vurdering af luftkvaliteten, da de indhentede oplysninger derved bliver sammenlignelige over hele Fællesskabet. Det anerkendes, at det er vigtigt at fastlægge referencemålemetoder. Kommissionen har allerede givet mandat til udarbejdelse af CEN-standarder for måling af ⇨ polycyklisk aromatisk kulbrinte og for evaluering af ydeevnen for sensorsystemer til bestemmelse af koncentrationer af forurenende luftarter og partikler i luften ⇦ de bestanddele i luften, for hvilke der fastsættes målværdier (arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren), og for deposition af tungmetaller med henblik på hurtig udformning og vedtagelse. Når der ikke findes CEN-standardmetoder, bør brugen af internationale eller nationale standardreferencemålemetoder tillades.

🡻 2008/50, betragtning 2 (tilpasset)

⇨ nyt

(16)For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og at identificere og gennemføre de mest effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og nationalt plan samt på ⌦ EU-plan ⌫ fællesskabsplan ⇨ , navnlig med hensyn til emissioner fra landbrug, industri, transport og energiproduktion ⇦ . Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige ⇨ standarder ⇦ mål for luftkvaliteten under hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer.

🡻 2004/107, betragtning 3 (tilpasset)

⇨ nyt

(17)Forskningen har vist, at ⇨ svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler, bly, benzen, carbonmonoxid, ⇦ arsen, cadmium, nikkel,og visse polycykliske aromatiske kulbrinter ⇨ og ozon ⇦ er ⇨ har væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed ⇦ genotoksiske og kræftfremkaldende for mennesker, og at der ikke kan fastsættes nogen tærskelværdi, hvorunder disse stoffer ikke frembyder nogen risiko for menneskers sundhed. Virkningerne for menneskers sundhed og miljøet indtræffer via tilstedeværelsen i luften og via deposition. I nogle bestemte områder er det ikke omkostningseffektivt at nå ned på sådanne koncentrationer i luften af arsen, cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, at der ikke er nogen signifikant risiko for menneskers sundhed.

🡻 2004/107, betragtning 11 (tilpasset)

⇨ nyt

(18)Virkningerne af ⇨ bly, ⇦ arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed, herunder via fødekæden, og for miljøet som helhed, fremkommer ⌦ også ⌫ via koncentrationer i luften og via deposition. Der bør tages hensyn til akkumuleringen af disse stoffer i jorden og til beskyttelse af grundvandet. For at gøre revurderingen af direktivet i 2010 lettere bør Kommissionen og medlemsstaterne tilskynde til forskning i virkningerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed og miljøet, især via deposition.

⇩ nyt

(19)Befolkningens gennemsnitlige eksponering for de forurenende stoffer med størst, dokumenteret virkning på menneskers sundhed, dvs. partikler (PM2.5) og nitrogendioxid (NO2), bør reduceres på grundlag af WHO's anbefalinger. Med henblik herpå bør der ud over grænseværdier indføres en forpligtelse til at reducere den gennemsnitlige eksponering for disse forurenende stoffer.

🡻 2004/107, betragtning 4

⇨ nyt

(20)⇨ Kvalitetskontrollen af direktiverne om luftkvalitet (direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF) 45 har vist, at grænseværdier er mere effektive med hensyn til at nedbringe koncentrationerne af forurenende stoffer end målværdier. ⇦ Med henblik på at minimere luftbåren arsens, cadmiums, nikkels og polycykliske aromatiske kulbrinters skadelige virkninger for menneskers sundhed — med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper ⇨ sårbare grupper og ⇦ — og for miljøet som helhed, skal der fastsættes målværdier ⇨ grænseværdier ⇦ ⇨ for koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid, partikler, bly, benzen, carbonmonoxid, arsen, cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften ⇦, der så vidt muligt skal nås. Benzo[a]pyren skal benyttes som markør for den kræftfremkaldende risiko ved polycykliske aromatiske kulbrinter i luften.

⇩ nyt

(21)For at give medlemsstaterne mulighed for at forberede sig på de reviderede luftkvalitetsnormer, der er fastsat i dette direktiv, og for at sikre retlig kontinuitet bør grænseværdierne i en overgangsperiode være de samme som dem, der er fastsat i de ophævede direktiver, indtil de nye grænseværdier begynder at finde anvendelse.

🡻 2008/50, betragtning 13 (tilpasset)

⇨ nyt

(22)Ozon er et grænseoverskridende forurenende stof, der dannes i luften fra emissioner af primære forurenende stoffer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2284/EU 46 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer 47 . Fremskridtene med hensyn til at nå luftkvalitetsmålene og de langsigtede målsætninger for ozon i nærværende direktiv bør bestemmes ud fra de mål og ⇨ tilsagn om emissionsreduktion ⇦ emissionslofter, der er fastsat i direktiv 2016/2284/EU2001/81/EF, og, når det er hensigtsmæssigt, ved gennemførelse af ⇨ omkostningseffektive planer og ⇦ luftkvalitetsplaner, som fastsat i nærværende direktiv.

🡻 2008/50, betragtning 12 (tilpasset)

⇨ nyt

(23)De eksisterende målværdier  ⇨ Målværdier for ozon ⇦ og langsigtede målsætninger for at sikre effektiv beskyttelse mod ozonpåvirkningens skadelige virkninger på menneskers sundhed, plantevæksten og økosystemer bør ikke ændres ⇨ bør opdateres i betragtning af WHO's seneste anbefalinger ⇦ .

(24)Der bør fastsættes en varslingstærskelværdi ⇨ for svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (PM10 og PM2.5) og ozon ⇦ og en informationstærskelværdi for ozon med henblik på beskyttelse af henholdsvis befolkningen i almindelighed og særlig ⇨ sårbare og ⇦ følsomme grupper heraf for korte eksponeringer af høje ozonkoncentrationer. Disse tærskelværdier bør udløse formidling af oplysninger til offentligheden om risikoen for ozonpåvirkning og, når det er hensigtsmæssigt, gennemførelse af kortsigtede foranstaltninger med henblik på at reducere ozonniveauerne ⇨ forureningsniveauerne ⇦ , hvor varslingstærskelværdien overskrides.

🡻 2004/107, betragtning 7 (tilpasset)

(25)I overensstemmelse med traktatens artikel ⌦ 193 ⌫ 176 kan medlemsstaterne opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger vedrørende arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, forudsat at de er forenelige med traktaten og meddeles til Kommissionen.

🡻 2008/50, betragtning 9

⇨ nyt

(26)Luftkvalitetens tilstand bør opretholdes, hvor den allerede er god, eller forbedres i andre tilfælde. Når ⇨ luftkvalitetsnormerne ⇦ luftkvalitetsmålene i dette direktiv ikke er nået ⇨ ikke er nået eller er i risiko for ikke at blive nået ⇦, bør medlemsstaterne ⇨ omgående ⇦ skride ind, således at grænseværdierne ⇨ , forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦og de kritiske niveauer overholdes, og målværdierne ⇨ for ozon ⇦ og de langsigtede målsætninger så vidt muligt nås.

🡻 2004/107, betragtning 9

(27)Kviksølv er et stof, der er meget farligt for menneskers sundhed og miljøet. Det forekommer overalt i miljøet og kan i formen methylkviksølv ophobes i organismer og især koncentreres i organismer højere oppe i fødekæden. Kviksølv, der udledes i atmosfæren, kan transporteres over store afstande.

🡻 2004/107, betragtning 10 (tilpasset)

⇨ nyt

(28)Kommissionen vil i 2005 fremlægge en sammenhængende strategi med foranstaltninger til ⌦ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 48 sigter mod ⌫ beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod udledning af kviksølv på grundlag af en livscyklustilgang og under hensyntagen til produktion, brug, affaldsbehandling og emissioner. Kommissionen bør i den forbindelse overveje alle passende foranstaltninger med henblik på at reducere kviksølvmængden i økosystemer på land og til vands og dermed den orale indtagelse af kviksølv via føden samt undgå kviksølv i visse produkter. ⇨ Bestemmelser om overvågning af kviksølv i dette direktiv supplerer og bidrager til nævnte forordning. ⇦

🡻 2008/50, betragtning 10

⇨ nyt

(29)Risikoen for vegetation og naturlige økosystemer fra luftforurening er størst på de steder, der ligger uden for bymæssige områder. Vurdering af sådanne risici og af, at kritiske niveauer overholdes med henblik på beskyttelse af vegetationen bør derfor koncentreres om områder uden for bymæssig bebyggelse. ⇨ Vurderingen bør tage højde for og supplere krav i henhold til Directive 2016/2284/EU om at måle luftforureningens virkninger for land- og vandøkosystemer og aflægge rapport om disse virkninger. ⇦

🡻 2008/50, betragtning 15 (tilpasset)

⇨ nyt

(30)Bidrag fra naturlige kilder kan vurderes, men ikke styres. Hvor det med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslås, at naturlige kilder bidrager til forurenende stoffer i luften, og hvor overskridelser helt eller delvis kan henføres til disse naturlige bidrag, kan disse derfor på de i nærværende direktiv fastsatte betingelser fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten opfylder grænseværdierne ⇨ og forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦ . Overskridelser af det partikulære stof PM10-grænseværdier for partikulære stoffer som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren kan også fraregnes ved vurderingen af, om luftkvaliteten opfylder grænseværdierne, forudsat at der er truffet rimelige foranstaltninger til at nedsætte koncentrationerne.

🡻 2008/50, betragtning 16

(31)For zoner og bymæssige områder med særligt vanskelige betingelser bør det være muligt at forlænge fristen for overholdelse af grænseværdierne for luftkvaliteten i tilfælde, hvor der trods gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af forureningen er akutte problemer med overholdelse i specifikke zoner og bymæssige områder. En udsættelse for en zone eller et bymæssigt område bør ledsages af en overordnet plan, der skal vurderes af Kommissionen, for at sikre overholdelse inden den forlængede frists udløb. Det er vigtigt at disponere over de nødvendige fællesskabsforanstaltninger, der afspejler det ambitionsniveau, som er valgt i temastrategien for luftforurening, med henblik på at reducere emissioner ved kilden, for at opnå en effektiv reduktion af emissionerne inden for den tidsfrist, der er fastsat i dette direktiv for opfyldelse af grænseværdierne, og der bør tages hensyn hertil, når anmodninger om udsættelse af fristen for opfyldelse af bestemmelserne vurderes.

🡻 2008/50, betragtning 18

⇨ nyt

(32)Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner og bymæssige områder, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsmålværdier eller -grænseværdier ⇨ luftkvalitetssgrænseværdier, målværdier for ozon eller forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦ plus eventuelle midlertidige tolerancemargener, når det er relevant. Luftforurenende stoffer udgår fra mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem forskellige politikker bør sådanne luftkvalitetsplaner om muligt være sammenhængende med og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 75/2010, 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 49 50 , (EU) 2016/2284direktiv 2001/81/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj 51 52 . Der vil også blive taget fuldt hensyn til de luftkvalitetsmål, som opstilles i dette direktiv, når der gives tilladelse til industrivirksomhed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening 53 .

⇩ nyt

(33)Der bør også udarbejdes luftkvalitetsplaner forud for 2030, hvis der er risiko for, at medlemsstaterne ikke vil nå grænseværdierne eller målværdien for ozon inden denne dato for at sikre, at niveauerne af forurenende stoffer reduceres tilsvarende.

🡻 2008/50, betragtning 19

⇨ nyt

(34)Der bør udarbejdes handlingsplaner med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt, når der er risiko for overskridelse af en eller flere varslingstærskelværdier, for at mindske denne risiko og begrænse varigheden heraf. Når risikoen gælder en eller flere grænseværdier eller målværdier, kan medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner. Med hensyn til ozon bør sådanne kortsigtede handlingsplaner tage hensyn til bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2004/279/EF af 19. marts 2004 om vejledning i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF om luftens indhold af ozon.

🡻 2008/50, betragtning 20

⇨ nyt

(35)Medlemsstaterne bør rådføre sig med hinanden ⇨ samarbejde ⇦ , hvis niveauet for et forurenende stof overskrider eller kan forventes at overskride de relevante luftkvalitetsmålsætninger ⇨ en grænseværdi, en målværdi for ozon, en forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦ plus, når det er relevant, den tilladte tolerancemargen eller i givet fald eller en varslingstærskelsværdivarslingstærskelværdien som følge af betydelig forurening med oprindelse i en anden medlemsstat. På grund af den grænseoverskridende beskaffenhed af forurenende stoffer, såsom ozon og partikler, kan der være behov for samordning mellem nabomedlemsstater i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af luftkvalitetsplaner og kortsigtede handlingsplaner og i forbindelse med underretning af offentligheden. Når det er relevant, bør medlemsstaterne fortsætte samarbejdet med tredjelande, idet især kandidatlande bør inddrages på et tidligt tidspunkt. ⇨ Kommissionen oplyses om og rettidigt indbydes til at deltage i et sådant samarbejde. ⇦

🡻 2008/50, betragtning 21

⇨ nyt

(36)Det er nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler, udveksler og formidler oplysninger om luftkvalitet for at få et bedre kendskab til virkningerne af luftforureningen og anlægge en formålstjenlig politik. Ajourførte oplysninger om luftens koncentration af alle regulerede forurenende stoffer ⇨ samt luftkvalitetsplaner og kortsigtede handlingsplaner ⇦ bør ligeledes være lettilgængelige for offentligheden.

🡻 2008/50, betragtning 22

⇨ nyt

(37)⇨ Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer bør sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter. ⇦ For at gøre behandlingen og sammenligningen af oplysninger om luftkvalitet lettere, bør data tilgå Kommissionen i standardiseret form.

🡻 2008/50, betragtning 23

(38)Det er nødvendigt at tilpasse procedurerne for meddelelse, vurdering og rapportering af luftkvalitetsdata, så det bliver muligt at anvende elektroniske midler og internettet som de vigtigste redskaber til at stille oplysninger til rådighed, og så procedurerne er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet (Inspire) 54 .

🡻 2008/50, betragtning 24

(39)Der bør være mulighed for at tilpasse de kriterier og teknikker, der anvendes til vurdering af luftkvaliteten, til den videnskabelige og tekniske udvikling og dertil tilpasse de oplysninger, der skal indberettes.

⇩ nyt

(40)Som præciseret i Domstolens praksis 55 kan medlemsstaterne ikke begrænse søgsmålskompetencen til at anfægte en afgørelse truffet af en offentlig myndighed til de medlemmer af den berørte offentlighed, der har deltaget i den forudgående administrative procedure for vedtagelse af den pågældende afgørelse. Som det også fremgår af Domstolens praksis 56 , kræver effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og effektive retsmidler bl.a., at offentligheden har ret til at anmode domstolen eller et kompetent uafhængigt og upartisk organ om at træffe foreløbige forholdsregler for at forebygge en given forurening. Det bør derfor præciseres, at søgsmålskompetencen ikke bør gøres betinget af den rolle, som medlemmet af den berørte offentlighed spillede under deltagelsen i beslutningsprocedurerne i henhold til dette direktiv. Desuden bør enhver prøvelsesprocedure være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende.

🡻 2008/50, betragtning 30

⇨ nyt

(41)I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau og bedre miljøkvalitet i EU’s politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. ⇨ Hvis der er sket skade på menneskers sundhed som følge af en overtrædelse af dette direktivs artikel 19, 20 eller 21, bør medlemsstaterne sikre, at de personer, der er berørt af sådanne overtrædelser, kan kræve og opnå erstatning for skaden fra den relevante kompetente myndighed. De regler om erstatning, adgang til klage og domstolsprøvelse og sanktioner, der er fastsat i dette direktiv, har til formål at undgå, forebygge og mindske luftforureningens skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet i overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i TEUF. De tilsigter således at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i chartrets artikel 37 og konkretiserer forpligtelsen til at beskytte retten til livet og til respekt for menneskets integritet som fastsat i chartrets artikel 2 og 3. Dette bidrager også til retten til adgang til effektive retsmidler som fastsat i chartrets artikel 47 i forbindelse med beskyttelse af menneskers sundhed. ⇦ 

🡻 2008/50, betragtning 28 (tilpasset)

Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national lovgivning bør begrænses til de bestemmelser, der udgør en indholdsmæssig ændring sammenlignet med de tidligere direktiver.

🡻 2008/50, betragtning 29 (tilpasset)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 57 tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

⇩ nyt

(42)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af medlemsstaternes krav om fremsendelse af oplysninger og rapportering om luftkvalitet i henhold til dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår i) fastsættelse af regler vedrørende de oplysninger om luftkvalitet, som medlemsstaterne skal stille til rådighed for Kommissionen, samt tidsplaner for meddelelse af disse oplysninger og ii) strømlining af den måde, hvorpå dataene indberettes, og gensidig udveksling af oplysninger og data fra individuelle og netværk af prøvetagningssteder, der måler luftforurening i medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 58 .

(43)For at sikre, at dette direktiv fortsat opfylder sine mål, navnlig at undgå, forebygge og begrænse luftforureningens skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilagene til dette direktiv for at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling vedrørende luftforurenende stoffer, vurderingen og forvaltningen heraf, stoffernes indvirkning på menneskers sundhed og miljøet samt passende oplysning af offentligheden. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 59 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(44)Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.

(45)Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den i bilag I, del B, angivne frist for gennemførelse i national ret af direktiverne.

🡻 2004/107, betragtning 1 (tilpasset)

Med udgangspunkt i principperne i traktatens artikel 175, stk. 3, er det i sjette miljøhandlingsprogram, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF 60 , fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, der har de mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed — med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper — og for miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at give oplysninger til offentligheden.

🡻 2004/107, betragtning 2 (tilpasset)

Ifølge artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet 61 skal Kommissionen forelægge forslag til regulering af de forurenende stoffer, der er opført i bilag I til direktivet, under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 3 og 4 i samme artikel.

🡻 2004/107, betragtning 5

Målværdierne vil ikke kræve foranstaltninger, der indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger. Hvad industrianlæg angår, vil målværdierne ikke medføre andre foranstaltninger end anvendelse af BAT (den bedste tilgængelige teknik) som krævet i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening 62 , og de vil i hvert fald ikke føre til lukning af anlæg. Derimod forudsætter de, at medlemsstaterne træffer alle omkostningseffektive emissionsbekæmpende foranstaltninger i de relevante sektorer.

🡻 2004/107, betragtning 6

Målværdierne i dette direktiv skal ikke betragtes som miljøkvalitetskrav som defineret i artikel 2, stk. 7, i direktiv 96/61/EF, hvis artikel 10 kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelsen af BAT.

🡻 2004/107, betragtning 8

Hvor koncentrationerne overskrider bestemte vurderingstærskler, bør overvågning af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren være obligatorisk. Anvendes der supplerende midler til vurdering af koncentrationen, kan det krævede antal prøveudtagningssteder for faste målinger nedsættes. Der forudses yderligere overvågning af baggrundskoncentrationerne i luften og af baggrundsdepositionen.

🡻 2004/107, betragtning 13

Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer bør sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter.

🡻 2004/107, betragtning 14

Offentligheden bør have let adgang til ajourførte oplysninger om koncentrationer i luften og deposition af de regulerede forurenende stoffer.

🡻 2004/107, betragtning 15

Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

🡻 2004/107, betragtning 16

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 63 .

🡻 2004/107, betragtning 17

Ændringer, der er nødvendige for tilpasning af dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling, bør udelukkende vedrøre kriterier og teknikker til vurdering af koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer eller detaljerne i, hvorledes oplysningerne sendes til Kommissionen. De bør hverken direkte eller indirekte bevirke nogen ændring af målværdierne —

🡻 2008/50, betragtning 1 (tilpasset)

I sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 64 , blev det fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger på menneskers sundhed, med særlig vægt på de mest sårbare befolkningsgrupper, og miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at informere offentligheden.

🡻 2008/50, betragtning 2

For at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed er det særlig vigtigt at bekæmpe emissionerne af forurenende stoffer ved kilden og at identificere og gennemføre de mest effektive emissionsreducerende foranstaltninger på lokalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan. Derfor bør emissioner af skadelige luftforurenende stoffer undgås, forebygges eller reduceres, og der bør fastsættes hensigtsmæssige mål for luftkvaliteten under hensyntagen til Verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer.

🡻 2008/50, betragtning 3 (tilpasset)

Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet 65 , Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften 66 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften 67 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon 68 og Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne 69 bør i væsentlig grad revideres for at indarbejde de seneste sundhedsmæssige og videnskabelige fremskridt og medlemsstaternes erfaringer. Af hensyn til klarhed, forenkling og administrativ effektivitet er det derfor hensigtsmæssigt at erstatte disse fem retsakter med et enkelt direktiv og om fornødent med gennemførelsesforanstaltninger.

🡻 2008/50, betragtning 4 (tilpasset)

Når der er høstet tilstrækkelig erfaring med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften 70 kan det overvejes at samle bestemmelserne deri med bestemmelserne i nærværende direktiv.

🡻 2008/50, betragtning 11

Fine partikler (PM2,5) har væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed. Der er desuden endnu ikke identificeret nogen nedre tærskel, under hvilken PM2,5 ikke udgør en risiko. Dette forurenende stof bør derfor ikke reguleres på samme måde som de andre luftforurenende stoffer. Tilgangen dertil bør sigte mod en generel reduktion af koncentrationerne i bybaggrunden for at sikre, at store dele af befolkningen nyder godt af en forbedret luftkvalitet. For imidlertid at sikre et minimum af sundhedsbeskyttelse overalt bør tilgangen kombineres med en grænseværdi efter en indledende forudgående målværdi.

🡻 2008/50, betragtning 17

Alle berørte institutioner bør på behørig vis prioritere en undersøgelse af de nødvendige fællesskabsforanstaltninger til at reducere emissioner ved kilden, navnlig foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af fællesskabslovgivningen om emissioner fra industrien, til at begrænse udstødningsemissioner fra motorer i tunge køretøjer, til yderligere at reducere medlemsstaternes nationale emissionslofter for vigtige forurenende stoffer og emissioner i forbindelse med påfyldning af brændstof til benzinbiler på servicestationer, og til at mindske svovlindholdet i brændstoffer, herunder i skibsbrændstoffer.

🡻 2008/50, betragtning 18

Der bør udarbejdes luftkvalitetsplaner for zoner og bymæssige områder, hvor luftens koncentrationer af forurenende stoffer overskrider de relevante luftkvalitetsmålværdier eller -grænseværdier plus eventuelle midlertidige tolerancemargener, når det er relevant. Luftforurenende stoffer udgår fra mange forskellige kilder og aktiviteter. For at sikre overensstemmelse mellem forskellige politikker bør sådanne luftkvalitetsplaner om muligt være sammenhængende med og integreres i planer og programmer, der er udarbejdet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg 71 , direktiv 2001/81/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj 72 . Der vil også blive taget fuldt hensyn til de luftkvalitetsmål, som opstilles i dette direktiv, når der gives tilladelse til industrivirksomhed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening 73 .

🡻 2008/50, betragtning 25 (tilpasset)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den grænseoverskridende karakter af luftforurenende stoffer bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

🡻 2008/50, betragtning 26

Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og sikre, at de håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

🡻 2008/50, betragtning 27 (tilpasset)

Visse bestemmelser i de retsakter, der ophæves ved dette direktiv, bør forblive i kraft for at sikre videreførelsen af de nuværende luftkvalitetsgrænseværdier for nitrogendioxid, indtil de erstattes af andre fra den 1. januar 2010, sikre videreførelsen af bestemmelserne om rapportering af luftkvaliteten, indtil der vedtages nye gennemførelsesforanstaltninger, og sikre videreførelsen af forpligtelserne til foreløbig vurdering af luftkvalitet i henhold til direktiv 2004/107/EF.

🡻 2008/50, betragtning 31

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 74 .

🡻 2008/50, betragtning 32

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at ændre bilag I-VI, VIII-X og XV. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

🡻 2008/50, betragtning 33 (tilpasset)

Gennemførelsesbestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nødvendige bybaggrundsmålinger er foretaget i god tid, så indikatoren for gennemsnitlig eksponering kan fastsættes, for at sikre, at kravene i forbindelse med vurderingen af det nationale mål for reduktion af eksponering og beregningen af indikatoren for gennemsnitlig eksponering overholdes —

🡻 2008/50

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

🡻 2004/107

Artikel 1

Formål

Formålet med dette direktiv er at:

   a)    fastsætte en målværdi for koncentrationen af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften med henblik på at undgå, imødegå eller mindske arsens, cadmiums, nikkels og polycykliske aromatiske kulbrinters skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet som helhed

   b)    sikre, at luftkvaliteten, hvad angår arsen, cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, bevares, hvor den er god, og forbedres i andre tilfælde

   c)    fastsætte fælles metoder og kriterier for vurdering af koncentrationer af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter

   d)    sikre, at der tilvejebringes tilstrækkelige oplysninger om koncentrationer af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og om depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, og at offentligheden får adgang til dem.

⇩ nyt

Artikel 1

Formål

1.I dette direktiv fastsættes et mål om nulforurening for luftkvaliteten, således at luftkvaliteten i Unionen gradvist forbedres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og naturlige økosystemer som defineret på baggrund af videnskabelig dokumentation, hvilket bidrager til et giftfrit miljø senest i 2050.

2.Dette direktiv fastsætter mellemliggende grænseværdier, målværdier, forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering, mål for gennemsnitlig eksponeringskoncentration, kritiske niveauer, informationstærskelværdier, varslingstærskelværdier og langsigtede målsætninger ("luftkvalitetsnormer"), som skal opfyldes senest i 2030 og revideres regelmæssigt derefter i overensstemmelse med artikel 3.

3.Desuden bidrager dette direktiv til at opnå: Unionens mål for forureningsreduktion, biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med det ottende miljøhandlingsprogram, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 75 .

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2

⌦ Formål ⌫

Dette direktiv fastsætter ⌦ følgende ⌫ foranstaltninger med henblik på:

5.⌦ foranstaltninger til at definere og fastsætte ⌫ at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed

6.⌦ foranstaltninger til at fastsætte fælles metoder og kriterier med henblik på vurdering af ⌫ at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og kriterier

7.⇨ foranstaltninger til at overvåge ⇦ at skaffe oplysninger om luftkvaliteten , som hjælp til at bekæmpe luftforurening og gener og overvåge langsigtede tendenser og forbedringer som resultat af ⇨ virkninger af ⇦ medlemsstaternes og Fællesskabets ⌦ Unionens og medlemsstaternes ⌫ foranstaltninger ⇨ med hensyn til luftkvalitet ⇦

8.⌦ foranstaltninger til ⌫ at sikre, at oplysningerne om luftkvaliteten er tilgængelige for offentligheden

9.⌦ foranstaltninger til ⌫ at bevare luftkvaliteten, hvor den er god, og forbedre den i andre tilfælde

10.⌦ foranstaltninger til ⌫ at fremme et øget samarbejde mellem medlemsstaterne om at reducere luftforureningen.

⇩ nyt

Artikel 3

Regelmæssig revision

1.    Senest den 31. december 2028 og derefter hvert femte år og oftere, hvis væsentlige nye videnskabelige resultater peger på behovet herfor, gennemgår Kommissionen den videnskabelige dokumentation vedrørende luftforurenende stoffer og deres indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, som er relevant for at nå målet i artikel 1, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater.

2.    Ved revisionen vurderes det, om gældende luftkvalitetsnormer stadig er egnede til at nå målet om at undgå, forebygge eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet, og om yderligere luftforurenende stoffer bør være omfattet.

Med henblik på at nå målene i artikel 1 vurderes det i forbindelse med revisionen, om der er behov for at revidere dette direktiv med henblik på at sikre overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) luftkvalitetsretningslinjer og de seneste videnskabelige oplysninger.

I forbindelse med revisionen tager Kommissionen bl.a. hensyn til følgende:

(a)de seneste videnskabelige oplysninger fra WHO og andre relevante organisationer

(b)den teknologiske udvikling, der påvirker luftkvaliteten, og vurderingen heraf

(c)luftkvalitetssituationer og dermed forbundne indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet i medlemsstaterne

(d)de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af nationale foranstaltninger og EU-reduktionsforanstaltninger for forurenende stoffer og forbedring af luftkvaliteten.

3.    Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med at gennemføre revisionen.

4.    Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt som følge af revisionen, forelægger den et forslag til revision af luftkvalitetsnormerne eller til dækning af andre luftforurenende stoffer.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 42 

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(1)"luft": udeluft i troposfæren, undtagen på arbejdspladser, som defineret i ⌦ artikel 2 i Rådets ⌫ direktiv 89/654/EØF 76 , hvor bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen finder anvendelse, og hvor befolkningen ikke regelmæssigt har adgang

(2)"forurenende stof": et stof i luften, som kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed

(3)"niveau": koncentrationen i luften eller depositionen af et forurenende stof på overflader inden for en given tid

🡻 2004/107 (tilpasset)

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv anvendes definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/62/EF, undtagen definitionen af "målværdi".

Desuden forstås ved:

a) "målværdi" : en koncentration i luften, der er fastsat i den hensigt at undgå, forebygge eller reducere de skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet som helhed mest muligt, og som så vidt muligt skal nås i løbet af en bestemt periode

(4)b) "samlet deposition eller bulkdeposition": den samlede masse af forurenende stoffer, der overføres fra atmosfæren til overflader ⌦ , som f.eks. ⌫ (f.eks. jord, vegetation, vand, og bygninger osv.) i et bestemt område inden for en bestemt tid

🡻 2008/50 (tilpasset)

(5)18)"PM10": de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM10 EN 12341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 μm aerodynamisk diameter

(6)19)"PM2,5": de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i referencemetoden til prøvetagning og måling af PM2,5 EN 14907 med 50 % effektiv afskæring ved 2,5 μm aerodynamisk diameter

(7)24)"nitrogenoxider": summen af blandingsforholdet i volumen (ppbv) af nitrogenmonoxid (nitrogenoxid) og nitrogendioxid, udtrykt som enheder af massekoncentration af nitrogendioxid (μg/m3)

🡻 2004/107 (tilpasset)

c) "øvre vurderingstærskel" : et niveau specificeret i bilag II, hvorunder der kan anvendes en kombination af målinger og modelleringsteknikker til at vurdere luftkvaliteten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv 96/62/EF

d) "nedre vurderingstærskel" : et niveau specificeret i bilag II, hvorunder vurderingen af luftkvaliteten kan baseres udelukkende på modelleringsteknikker eller objektiv estimering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i direktiv 96/62/EF

e) "faste målinger" : målinger, der finder sted på faste steder, enten kontinuerligt eller ved stikprøver, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv 96/62/EF

(8)f)"arsen", "cadmium", "nikkel" og "benzo[a]pyren": det samlede indhold af disse stoffer og forbindelser i PM10-fraktionen

g) "PM10" : de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i EN 12341 med 50 % effektiv afskæring ved 10 μm aerodynamisk diameter

(9)h)"polycykliske aromatiske kulbrinter": organiske forbindelser, der består af mindst to kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og hydrogen

(10)i)"kviksølv på dampform i alt": dampe af frit kviksølv (Hg0) og reaktivt kviksølv på dampform, dvs. vandopløselige kviksølvforbindelser med et så højt damptryk, at de kan eksistere i gasfase.

🡻 2008/50 (tilpasset)

(11)27)"flygtige organiske forbindelser" (VOC): organiske forbindelser fra antropogene og biogene kilder, bortset fra methan, som kan danne fotokemiske oxidanter ved reaktion med nitrogenoxider i nærvær af sollys

(12)28)"ozonprækursorer": stoffer, der bidrager til dannelse af ozon ved jordoverfladen, og hvoraf nogle er opført på listen i bilag X.

⇩ nyt

(13)"sodpartikler" (BC): ækvivalente sodpartikler (eBC), opnået ved hjælp af optiske metoder

(14)"ultrafine partikler" (UFP): partikelantalkoncentrationer i cm³ for et størrelsesområde med en nedre grænse på ≤ 10 nm og for et størrelsesområde uden en begrænset øvre grænse

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

(15)16)"zone": en del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering og styring af luftkvalitet

(16)17)"bymæssigt område": en zone, der er et byområde med en befolkning på mere end 250 000 indbyggere eller, når befolkningen er på 250 000 indbyggere eller derunder, med en befolkningstæthed pr. km2, som medlemsstaterne fastsætter

(17)4)"vurdering": en metode til måling, beregning, forudsigelse eller estimering af niveauer

(18)12)"øvre vurderingstærskel": et ⌦ det ⌫ niveau, under hvilket der kan anvendes en kombination af faste målinger og modelberegninger og/eller indikative målinger ⇨ der bestemmer den krævede vurderingsordning ⇦ til at vurdere luftkvaliteten

13.    "nedre vurderingstærskel": et niveau, under hvilket det er tilstrækkeligt at anvende modelberegning eller teknikker til objektiv estimering for at vurdere luftkvaliteten

(19)25)"faste målinger": målinger, der foretages på ⇨ prøvetagningssteder ⇦ stationære målestationer enten kontinuerligt eller ved stikprøver ⇨ på faste steder i mindst ét kalenderår ⇦til bestemmelse af niveauerne i overensstemmelse med de relevante datakvalitetsmålsætninger

(20)26)"indikative målinger": målinger, der opfylder lempeligere datakvalitetsmål end faste målinger

⇩ nyt

(21)"objektiv estimering": en vurderingsmetode til at opnå kvantitative eller kvalitative oplysninger om koncentrationen af eller depositionsniveauet for et forurenende stof gennem ekspertvurderinger, som kan omfatte anvendelse af statistiske værktøjer, fjernmåling og lokale sensorer

(22)"geografisk repræsentativitet": en vurderingsmetode, hvor de luftkvalitetsparametre, der observeres på et prøvetagningssted, er repræsentative for et udtrykkeligt afgrænset geografisk område, i det omfang luftkvalitetsparametrene inden for det pågældende område ikke afviger mere end en foruddefineret tolerancetærskel fra de parametre, der er observeret på prøvetagningsstedet

🡻 2008/50 (tilpasset)

(23)23) "bybaggrundsstationer": steder i byområder, hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering

⇩ nyt

(24)"landbaggrundsstationer": steder i landområder med lav befolkningstæthed, hvor niveauerne er repræsentative for den almene bybefolknings eksponering

(25)"overvågningssupersite": en overvågningsstation ved en bybaggrunds- eller et landbaggrundsstation, der kombinerer flere prøvetagningssteder med henblik på indsamling af langsigtede data om flere forurenende stoffer

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

(26)5)"grænseværdi": et niveau, der ⌦ ikke må overskrides, og som ⌫fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forhindre eller nedsætte de skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er nået

(27)9)"målværdi ⇨ for ozon ⇦": et niveau, der fastsættes ⇨ på et videnskabeligt grundlag ⇦for at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger ⇨ fra ozon ⇦på menneskers sundhed og/eller for miljøet som helhed, og som så vidt muligt skal ⌦ overholdes ⌫ nås i løbet af en given periode

(28)20)"indikator for gennemsnitlig eksponering": et gennemsnitsniveau, der er fastsat på grundlag af målinger på bybaggrundsstationer på hele en medlemsstats område, ⇨ i regionale enheder på NUTS 1-niveau som beskrevet i forordning (EC) nr. 1059/2003, eller, hvis der ikke er noget byområde i den regionale enhed, på landbaggrundsstationer, ⇦ og som afspejler befolkningens eksponering. Den; benyttes til beregning af ⇨ kontrol af, om ⇦ det nationale mål for ⇨ forpligtelsen til ⇦reduktion af ⇨ den gennemsnitlige ⇦ eksponering og forpligtelsen vedrørende ⇨ målet for den gennemsnitlige ⇦eksponeringskoncentration ⇨ for den regionale enhed er opfyldt ⇦

(29)22)"nationalt mål for ⇨ forpligtelse til ⇦ reduktion af ⇨ den gennemsnitlige ⇦ eksponering": en procentvis reduktion af den gennemsnitlige eksponering af en medlemsstats befolkning, ⇨ udtrykt som en indikator for gennemsnitlig eksponering ⇦ ⇨ for en regional enhed på NUTS 1-niveau som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 77 , ⇦der fastsættes for referenceåret med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som så vidt muligt skal nås over en given periode 

(30)21)"forpligtelse vedrørende ⇨ mål for ⇦ ⇨ den gennemsnitlige ⇦ eksponeringskoncentration": et niveau, der fastsættes på grundlag af for indikatoren for gennemsnitlig eksponering ⌦ , der skal nås, ⌫ med henblik på at begrænse de skadelige virkninger på menneskers sundhed, og som skal nås i løbet af en given periode

(31)6)"kritisk niveau": et niveau, der fastsættes på et videnskabeligt grundlag, og over hvilket der kan optræde direkte skadelige virkninger på visse receptorer, såsom træer, andre planter eller naturlige økosystemer, men ikke på mennesker

(32)11)"informationstærskelværdi": et niveau, over hvilket der er en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning for særlig følsomme befolkningsgrupper ⌦ og sårbare grupper ⌫, og hvor det er nødvendigt øjeblikkeligt at give relevante oplysninger

(33)10)"varslingstærskelværdi": et niveau, som i tilfælde af overskridelse indebærer en sundhedsrisiko for mennesker ved kortvarig påvirkning af befolkningen som helhed, og hvor medlemsstaterne øjeblikkelig skal træffe foranstaltninger

7.    "tolerancemargen": den procentdel af grænseværdien, som denne værdi må overskrides med i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i dette direktiv 

(34)14)"langsigtet målsætning": det niveau, der skal nås på lang sigt med henblik på effektiv beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, medmindre det ikke kan lade sig gøre ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger

(35)15)"bidrag fra naturlige kilder": emissioner af forurenende stoffer, som hverken direkte eller indirekte skyldes menneskelige aktiviteter, herunder naturbegivenheder så som vulkanudbrud, seismisk aktivitet, geotermisk aktivitet, naturbrande, storme, støvregn fra havet eller atmosfærisk ophvirvling af partikler eller transport af naturlige partikler fra tørre områder

(36)8)"luftkvalitetsplaner": planer, hvori der fastsættes foranstaltninger med henblik på at nå ⌦ overholde ⌫ grænseværdier, eller målværdier ⇨ for ozon ⇦ ⇨ eller forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦

⇩ nyt

(37)"kortsigtede handlingsplaner": planer, hvori der er fastsat nødforanstaltninger, der skal træffes på kort sigt for at mindske den umiddelbare risiko for eller reducere varigheden af overskridelsen af varslingstærskelværdier

(38) "den berørte offentlighed": den del af offentligheden, der er berørt eller kan blive berørt af overskridelser af luftkvalitetsnormerne, eller som har en interesse i beslutningsprocedurerne i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, herunder ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav i henhold til national lovgivning

(39)"følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper": befolkningsgrupper, der er mere sårbare over for eksponering for luftforurening end den gennemsnitlige befolkning, fordi de har en højere følsomhed eller en lavere tærskel for sundhedsmæssige virkninger eller har en nedsat evne til at beskytte sig selv.

🡻 2008/50

Artikel 53 

Ansvarsområder

Medlemsstaterne udpeger på egnede niveauer de kompetente myndigheder og organer, der har ansvaret for:

a)at vurdere luftkvaliteten

b)at godkende målesystemer (metoder, apparater, netværk og laboratorier)

c)at sikre målingernes nøjagtighed

⇩ nyt

d) at sikre modelleringsprogrammers nøjagtighed 

🡻 2008/50 (tilpasset)

ed)at analysere vurderingsmetoder

fe)at foretage koordinering på deres område, hvis Kommissionen tilrettelægger fællesskabs ⌦ EU- ⌫ programmer til kvalitetssikring

gf)at samarbejde med andre medlemsstater og Kommissionen.

⇩ nyt

h)at udarbejde luftkvalitetsplaner

i)at udarbejde kortsigtede handlingsplaner.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Hvor det er relevant, skal de kompetente myndigheder og organer opfylde kravene i bilag I, del C.

Artikel 64

Fastlæggelse af zoner og bymæssige områder

Medlemsstaterne fastlægger zoner og bymæssige områder på hele deres område ⇨ , herunder, hvis det er relevant med henblik på udarbejdelse af luftkvalitetsplaner og forvaltning af luftkvaliteten, på bymæssigt områdeniveau ⇦. Luftkvalitetsvurdering og -styring gennemføres i alle zoner og bymæssige områder.

KAPITEL II

VURDERING AF LUFTKVALITETEN ⌦ OG DEPOSITION ⌫

AFDELING 1

Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og netrogenoxider, partikler, bly, benzen og carbonmonoxid

Artikel 7 5

Vurderingsordning

1.    Med hensyn til svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), bly, benzen, og carbonmonoxid ⌦ , arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren og ozon i luften ⌫ gælder de øvre og nedre vurderingstærskler, der er anført i bilag II, del A.

Alle zoner og bymæssige områder klassificeres i forhold til disse vurderingstærskler.

2.    ⌦ Medlemsstaterne reviderer ⌫ Dden i stk. 1 omhandlede klassificering revideres mindst hvert femte år efter fremgangsmåden i ⌦ dette stykke ⌫ bilag II, del B. Klassificeringer revideres dog oftere, hvis der sker væsentlige ændringer i aktiviteter, der er relevante for luftens koncentrationer af svovldioxid, nitrogendioxid ⌦ og ⌫ eller, hvis det er relevant, nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen, eller carbonmonoxid ⌦ , arsen, cadmium, nikkel, benzo(a)pyren eller ozon ⌫ .

B. Bestemmelse af overskridelser af den øvre og den nedre vurderingstærskel

Overskridelse af den øvre og den nedre vurderingstærskel vurderingstærsklerne bestemmes på grundlag af koncentrationerne i de foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger. En vurderingstærskel anses for overskredet, hvis den er blevet overskredet i mindst tre enkelte år ud af de foregående fem år.

Hvis der foreligger mindre end fem års data ⌫ for mindre end fem år ⌦, kan medlemsstaterne kombinere målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder, der er de mest typiske for de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra emissionsfortegnelser og modelberegninger, for at bestemme overskridelser af øvre og nedre vurderingstærskel vurderingstærsklerne.

Artikel 86

Vurderingskriterier

1.    Medlemsstaterne vurderer luftkvaliteten med hensyn til de i artikel 75 omhandlede forurenende stoffer i alle deres zoner og bymæssige områder i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2, 3, og 4 ⇨ -6 ⇦ og i overensstemmelse med kriterierne i bilag IVIII.

2.    I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som omhandlet i stk. 1, overskrider den øvre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, anvendes der faste målinger for at vurdere luftkvaliteten. De faste målinger kan suppleres med modelberegninger ⇨ modelleringsprogrammer ⇦ og/eller indikative målinger for at ⇨ vurdere luftkvaliteten og ⇦ give passende oplysninger om den geografiske fordeling af luftkvaliteten ⇨ luftforurenende stoffer ⇦ ⇨ og om de faste målingers geografiske repræsentativitet ⇦ .

3.    I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som omhandlet i stk. 1 ligger under den øvre vurderingstærskel ⇨ overskrider en grænseværdi ⇦, der er fastsat for disse forurenende stoffer ⇨ i tabel 1 i bilag I, afsnit 1, eller en målværdi for ozon, der er fastsat i bilag I, afsnit 2 ⇦ , kan der anvendes ⇨ der ⇦ ⇨ foruden faste målinger ⇦ en kombination af faste målinger og modelberegninger ⇨ modelleringsprogrammer ⇦ og/eller indikative målinger for at vurdere luftkvaliteten.

⇩ nyt

Modelleringsprogrammerne giver også oplysninger om den geografiske fordeling af forurenende stoffer og om de faste målingers geografiske repræsentativitet.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

4.    I alle zoner og bymæssige områder, hvor niveauet af forurenende stoffer som omhandlet i stk. 1 ligger under den nedre vurderingstærskel, der er fastsat for disse forurenende stoffer, er det tilstrækkeligt at anvende modelberegninger ⇨ modelleringsprogrammer, indikative målinger, ⇦ eller teknikker til objektiv estimering ⇨ eller en kombination heraf ⇦ for at vurdere luftkvaliteten.

⇩ nyt

5. Hvis modelberegninger viser, at en grænseværdi eller en målværdi for ozon er overskredet i en zone, der er ikke er omfattet af faste målinger, anvendes yderligere faste eller indikative målinger i mindst et kalenderår, efter at overskridelsen blev registreret, for at vurdere koncentrationsniveauet for det pågældende forurenende stof.

🡻 2004/107

⇨ nyt

Artikel 4

Vurdering af koncentrationer i luften og deposition

1.    Luftkvaliteten med hensyn til arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren vurderes af medlemsstaterne på hele deres område.

2.    I henhold til kriterierne i stk. 7 er måling obligatorisk i følgende zoner:

   a)    zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel, og

   b)    andre zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne overstiger den øvre vurderingstærskel.

Disse målinger kan suppleres med modelleringsteknikker for at give et tilstrækkeligt informationsniveau for så vidt angår luftkvaliteten.

3.    En kombination af målinger som omhandlet i bilag IV, afsnit I, bl.a. indikative målinger, og modelleringsteknikker kan anvendes til at vurdere luftkvaliteten i zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne over en repræsentativ periode ligger mellem den øvre og den nedre vurderingstærskel, jf. bilag II, afsnit II.

4.    I zoner og bymæssige områder, hvor niveauerne ligger under den nedre vurderingstærskel, der fastsættes jf. bilag II, afsnit II, skal det være muligt udelukkende at anvende modelleringsteknikker eller objektiv estimering til vurdering af niveauerne.

5.    Når forurenende stoffer skal måles, skal målingerne finde sted på faste steder, enten kontinuerligt eller ved stikprøver. Antallet af målinger skal være tilstrækkelig stort til, at niveauerne kan fastslås.

6.    De øvre og nedre vurderingstærskler for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften er dem, der er anført i bilag II, afsnit I. Klassificeringen af de enkelte zoner og bymæssige områder med henblik på anvendelsen af denne artikel skal revurderes mindst hvert femte år efter proceduren i dette direktivs bilag II, afsnit II. Klassificeringen revurderes før i tilfælde af betydelige ændringer i de aktiviteter, der er relevante for koncentrationerne af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften.

7.    Kriterierne for placering af prøveudtagningssteder for måling af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften med henblik på at vurdere, om målværdierne er overholdt, er angivet i bilag III, afsnit I og II. I bilag III, afsnit IV, er der anført det mindste antal prøveudtagningssteder for faste målinger af koncentrationer af hvert forurenende stof, og disse steder placeres i hver enkelt zone og hvert enkelt bymæssigt område, hvor måling er påkrævet, hvis faste målinger er den eneste kilde til data om koncentrationerne der.

68.    Medlemsstaterne overvåger andre relevante polycykliske aromatiske kulbrinter på et mindre antal målesteder ⇨ prøvetagningssteder ⇦ med henblik på at vurdere bidraget i luften fra benzo[a]pyren. Disse forbindelser skal mindst omfatte følgende: Disse forbindelser skal mindst omfatte følgende: benzo[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen, indeno[1,2,3-cd]pyren og dibenzo[a,h]anthracen. Overvågningsstederne ⇨ Prøvetagningsstederne ⇦ for disse polycykliske aromatiske kulbrinter placeres sammen med ⇨ prøvetagningsstederne ⇦ prøveudtagningsstederne for benzo[a]pyren og vælges på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag III, afsnit I, II og III, finder anvendelse.

⇩ nyt

7. Ud over den overvågning, der kræves i henhold til artikel 10, overvåger medlemsstaterne, hvis det er relevant, niveauer for ultrafine partikler i overensstemmelse med bilag III, punkt D, og bilag VII, afsnit 3.

🡻 2008/50

5.    Ud over de vurderinger, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, foretages der målinger på landlokaliteter i omgivelser, der ikke ligger i nærheden af væsentlige luftforureningskilder, med henblik på som minimum at give oplysninger om den samlede massekoncentration og koncentrationens kemiske sammensætning med hensyn til fine partikler (PM2,5) som et årsgennemsnit, og disse målinger gennemføres under følgende betingelser:

a)der oprettes et prøvetagningssted for hver 100 000 km2

b)hver medlemsstat opretter mindst en målestation eller kan efter aftale med nabomedlemsstater oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker de relevante nabozoner for at opnå den nødvendige rumlige opløsning

c)når det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP)

d)bilag I, del A og C, finder anvendelse med hensyn til datakvalitetsmålsætningerne for målinger af massekoncentrationen af partikler, og bilag IV finder anvendelse i sin helhed.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke målemetoder der anvendes til måling af den kemiske sammensætning af fine partikler (PM2,5).

🡻 219/2009 artikel 1 og afsnit 3.8 i bilaget (tilpasset)

9. Uanset koncentrationsniveauet bør der placeres et baggrundsprøveudtagningssted for hver 100 000 km2 til indikativ måling i luften af arsen, cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i alt, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i stk. 8 samt den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, benzo(a)pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i stk. 8. Hver medlemsstat opretter mindst én målestation. Medlemsstaterne kan dog efter aftale og i overensstemmelse med retningslinjer, der fastlægges efter forskriftsproceduren i artikel 6, stk. 2, oprette en eller flere fælles målestationer, der dækker nabozoner i medlemsstater, der støder op til hinanden, for at opnå den nødvendige rumlige opløsning. Det anbefales også at måle partikler og divalent kviksølv på dampform. Når det er hensigtsmæssigt, bør overvågningen koordineres med EMEP's (samarbejdsprogram for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa) overvågningsstrategi og måleprogram. Prøveudtagningsstederne for disse forurenende stoffer placeres på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Bilag III, afsnit I, II og III, finder anvendelse.

🡻 2004/107

⇨ nyt

8.10.    Brug af bioindikatorer kan komme på tale ⇨ skal overvejes ⇦, hvor økosystempåvirkningens regionale mønstre skal vurderes ⇨ , herunder i overensstemmelse med den overvågning, der foretages i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 ⇦ .

11.    For zoner og bymæssige områder, hvor oplysningerne fra faste målestationer suppleres med oplysninger fra andre kilder, f.eks. emissionsregistre, indikative målemetoder og luftkvalitetsmodellering, skal antallet af faste målestationer, der oprettes, og de andre teknikkers rumlige opløsning være tilstrækkelig til, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer kan fastslås i overensstemmelse med bilag III, afsnit I, og bilag IV, afsnit I.

12.    Datakvalitetsmålsætningerne fastlægges i bilag IV, afsnit I. Hvis der benyttes luftkvalitetsmodeller til vurderingen, finder bilag IV, afsnit II, anvendelse.

13.    Referencemetoder for prøveudtagning og analyse af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter er fastsat i bilag V, afsnit I, II og III. Bilag V, afsnit IV, indeholder referenceteknikker for måling af den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, og bilag V, afsnit V, indeholder referencemodelleringsteknikker for luftkvalitet, når sådanne teknikker findes.

14.    Medlemsstaterne underretter senest på datoen i artikel 10 Kommissionen om, hvilke metoder der anvendes til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr. 1, litra d), i direktiv 96/62/EF.

🡻 219/2009 artikel 1 og afsnit 3.8 i bilaget

15.    Eventuelle ændringer med henblik på at tilpasse bestemmelserne i denne artikel og i bilag II, afsnit II, og i bilag III, IV og V til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 6, stk. 3. De må ikke medføre nogen direkte eller indirekte ændringer af målværdierne.

🡻 2008/50 (tilpasset)

 ⇨ nyt

Artikel 97

Prøvetagningssted

1.    Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10, PM2,5), bly, benzen, og carbonmonoxid ⌦ , arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren ⌫ i luften bestemmes ⌦ i overensstemmelse med ⌫ efter kriterierne i bilag IVIII.

⌦ Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes i overensstemmelse med kriterierne i bilag IV. ⌫

2.    I alle zoner og bymæssige områder, hvor ⇨ niveauet af forurenende stoffer overskrider den vurderingstærskel, der er anført i bilag II ⇦ de faste målinger er eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder for hvert relevant forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af prøvetagningssteder som specificeret i bilagIIIV, del Apunkt A og C, tabel 3 og 4.

3.    For zoner og bymæssige områder, ⇨ hvor niveauet af forurenende stoffer overskrider den relevante vurderingstærskel som anført i bilag II, men ikke de tilsvarende grænseværdier som anført i bilag I, afsnit 1, tabel 1, målværdier for ozon som anført i bilag I, afsnit 2, eller kritiske niveauer som anført i bilag I, afsnit 3 ⇦ hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal ⇨ mindstetallet af ⇦ prøvetagningssteder i bilag V, del A, dog reduceres med op til 50 % ⇨ i overensstemmelse med bilag III, punkt A og C ⇦, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)de supplerende metoder ⇨ ud over de oplysninger, som de faste prøvetagningssteder giver, ⇦ giver ⇨ de indikative målinger og modelberegningerne ⇦ tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten med hensyn til grænseværdier ⇨ , målværdier for ozon, kritiske niveauer, informationstærskelværdier og ⇦ eller varslingstærskelværdier og gives relevante oplysninger til offentligheden

b)antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders ⇨ indikative målingers og modelberegningsmetodernes ⇦ rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at koncentrationen af det pågældende forurenende stof kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilagVI, del punkt A og B, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne ⌦ kravene ⌫ i bilagVI, punkt Ddel B. 

⇩ nyt

c) antallet af indikative målinger er det samme som antallet af faste målinger, der udskiftes, og de vejledende målinger har en varighed på mindst to måneder pr. kalenderår

d) med hensyn til ozon måles nitrogendioxid ved alle resterende prøvetagningssteder, hvor der måles ozon, med undtagelse af landbaggrundsstationer for så vidt angår vurdering af ozon som omhandlet i bilag IV, del B.

4. Et eller flere prøvetagningssteder, der er tilpasset overvågningsmålsætningen i bilag VII, afsnit 2, punkt A, skal installeres på en medlemsstats område for at levere data om koncentrationerne af de ozonprækursorer, der er opført i nævnte afsnit, punkt B, på steder, der er fastlagt i overensstemmelse med nævnte afsnit, punkt C.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

5.4.    Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilagIVIII, at fordelingenden fordeling og antallet af prøvetagningssteder, som ⌦ , der anvendes til at beregne ⌫ indikatoren ⌦ indikatorerne ⌫ for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 ⇨ og NO2, ⇦ er fastsat på grundlag af, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene befolknings eksponering. Antallet af prøvetagningssteder må ikke være mindre end det, der fremkommer ved anvendelse af bilagIIIV, punktdel B.

6. For så vidt angår grænseværdier ⇨ og målværdier for ozon ⇦ tages der hensyn til resultaterne fra modelberegninger ⇨ modelleringsprogrammer ⇦ og/eller indikative målinger ved vurdering af luftkvaliteten.

⇩ nyt

7.    Prøvetagningssteder, hvor der inden for de foregående tre år er registreret overskridelser af en grænseværdi i bilag I, punkt 1, må ikke flyttes, medmindre det er nødvendigt at flytte på grund af særlige omstændigheder, herunder fysisk udvikling. Flytning af prøvetagningssteder skal ske inden for deres geografiske repræsentativitetsområde og baseres på modelresultater.

🡻 2008/50

4.    Medlemsstaternes anvendelse af kriterierne for udvælgelse af prøvetagningssteder overvåges af Kommissionen med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af disse kriterier overalt i EU.

⇩ nyt

Artikel 10

Overvågning af supersites

1.    Hver medlemsstat opretter mindst ét overvågningssupersite pr. 10 mio. indbyggere på en bybaggrundsstation. Medlemsstater med under 10 mio. indbyggere skal oprette mindst ét overvågningssupersite på en bybaggrundsstation.

Hver medlemsstat opretter mindst ét overvågningssupersite pr. 100 000 km2 på en bybaggrundsstation. Medlemsstater, hvis område er mindre end 100 000 km2 opretter mindst ét overvågningssupersite på en bybaggrundsstation.

2.    Placeringen af overvågningssupersites bestemmes for bybaggrundsstationer og landbaggrundsstationer i overensstemmelse med bilag IV, punkt B.

3.    Alle prøvetagningssteder, der opfylder kravene i bilag IV, punkt B og C, og som er installeret i overvågningssupersites, kan tages i betragtning med henblik på at opfylde kravene til minimumsantallet af prøvetagningssteder for de relevante forurenende stoffer, jf. bilag III.

4.    En medlemsstat kan efter aftale med en eller flere nabomedlemsstater oprette et eller flere fælles overvågningssupersites for at opfylde kravene i stk. 1. Dette berører ikke hver medlemsstats forpligtelse til at oprette mindst et overvågningssupersite på en bybaggrundsstation og et overvågningssupersite på en landbaggrundsstation.

5.    Målinger ved alle overvågningssupersites på bybaggrundsstationer skal omfatte faste eller indikative målinger af størrelsesfordelingen af ultrafine partikler og oxidativt partikelpotentiale.

6.    Målinger ved alle overvågningssupersites på bybaggrundsstationer og landbaggrundsstationer skal som minimum omfatte følgende:

a) faste målinger af partikler (PM10 og PM2.5), nitrogendioxid (NO2), ozon (O3), sodpartikler (BC), ammoniak (NH3) and og ultrafine partikler (UFP)

b) faste eller indikative målinger af fine partikler (PM2.5) med henblik på som minimum at opnå oplysninger om deres samlede massekoncentration og deres kemiske artssammensætning på årsbasis i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1

C) faste eller indikative målinger af arsen, cadmium, nikkel, kviksølv på dampform i alt, benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 8, stk. 6, samt den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel, benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 8, stk. 6., uanset koncentrationsniveauet.

7. Målinger af partikler og gasformigt divalent kviksølv kan også foretages på overvågningssupersites på bybaggrundsstationer og landbaggrundsstationer.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

8.(c)    Nårnår det er hensigtsmæssigt, koordineres overvågningen med overvågningsstrategien og måleprogrammet i samarbejdsprogrammet for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa (EMEP) ⇨ , Aerosol, Clouds and Trace Gases Research Infrastructure (ACTRIS) og overvågningen af virkningerne af luftforurening i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 ⇦ .

Artikel11 8

Referencemålemetoder ⌦ og datakvalitetsmålsætninger ⌫ 

1.    Medlemsstaterne anvender de referencemålemetoder og kriterier, der er anført i bilag VI, del A og C punkt A og C.

2.     Der kan ⌦ imidlertid ⌫ anvendes andre målemetoder på de betingelser, der er fastsat i bilag VI, punktdel B, C, D og E.

⇩ nyt

2.    Luftkvalitetsdata skal opfylde de datakvalitetsmålsætninger, der er fastsat i bilag V.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

AFDELING 2

Vurdering af luftkvaliteten med hensyn til ozon

Artikel 9

Vurderingskriterier

1.    Hvis ozonkoncentrationerne i en zone eller et bymæssigt område har overskredet de langsigtede målsætninger i bilag VII, del C, i et hvilket som helst år i den foregående femårige måleperiode, skal der tages faste målinger.

2.    Hvis der foreligger data for mindre end fem år, kan medlemsstaterne for at bestemme, om de langsigtede målsætninger omhandlet i stk. 1 er blevet overskredet i de pågældende fem år, kombinere resultaterne fra målekampagner af kort varighed, der blev gennemført på de tidspunkter og de steder, hvor niveauerne kan ventes at være højest, med resultater opnået fra emissionsfortegnelser og modelberegninger.

Artikel 10

Prøvetagningssted

1.    Placeringen af prøvetagningssteder til måling af ozon bestemmes efter kriterierne i bilag VIII.

2.    Prøvetagningsstederne for faste målinger af ozon i de zoner og bymæssige områder, hvor måling er den eneste informationskilde til vurdering af luftkvaliteten, må ikke være færre end det mindsteantal prøvetagningssteder, der er anført i bilag IX, del A.

3.    For zoner og bymæssige områder, hvor oplysninger fra prøvetagningssteder for faste målinger suppleres med oplysninger fra modelberegninger og/eller indikative målinger, kan det samlede antal prøvetagningssteder i bilag IX, del A, nedsættes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

   a)    de supplerende metoder giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten, for så vidt angår målværdier, langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier

   b)    antallet af prøvetagningssteder og de øvrige metoders rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at ozonkoncentrationen kan bestemmes i overensstemmelse med de datakvalitetsmålsætninger, der er anført i bilag I, del A, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kriterierne i bilag I, del B

   c)    antallet af prøvetagningssteder i zoner og bymæssige områder svarer til mindst et prøvetagningssted pr. to mio. indbyggere eller et prøvetagningssted pr. 50000 km2, alt efter hvad der giver det største antal prøvetagningssteder, men der skal være mindst et prøvetagningssted i hver zone eller hvert bymæssige område

   d)    nitrogendioxid måles ved alle resterende prøvetagningssteder med undtagelse af baggrundsstationer i landdistrikter som nævnt i bilag VIII, del A.

Der tages hensyn til resultaterne fra modelberegninger og/eller indikative målinger i forbindelse med vurderingen af luftkvalitet, for så vidt angår målværdier.

5.    I zoner og bymæssige områder, hvor koncentrationerne hvert år i den foregående femårige måleperiode har været lavere end de langsigtede målsætninger, fastsættes antallet af prøvetagningssteder for faste målinger i overensstemmelse med bilag IX, del B.

6.    Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område installeres og drives mindst et prøvetagningssted til indsamling af data om koncentrationerne af ozonprækursorerne i bilag X. Hver medlemsstat vælger antallet og placeringen af de stationer, hvor ozonprækursorerne skal måles, under hensyntagen til målsætningerne og metoderne i bilag X.

Artikel 11

Referencemålemetoder

1.    Medlemsstaterne anvender referencemetoden for måling af ozon i bilag VI, del A, punkt 8. Der kan anvendes andre målemetoder på de vilkår, der er fastsat i bilag VI, del B.

2.    Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilke metoder den anvender til prøvetagning og måling af VOC som anført i bilag X.

KAPITEL III

LUFTKVALITETSSTYRING

Artikel 12

Krav, hvor niveauerne er lavere end grænseværdierne ⌦ , målværdien for ozon og målene for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration, men over vurderingstærsklerne ⌫ 

1. I zoner og bymæssige områder, hvor indholdet af svovldioxid, nitrogendioxid, ⌦ partikler ( ⌫ PM10, og PM2,5), bly, benzen, og carbonmonoxid ⇨ , arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren ⇦ i luften ligger under de respektive grænseværdier i bilag I, afsnit 1 bilag XI og XIV, holder medlemsstaterne niveauet af disse stoffer under grænseværdierne og bestræber sig på at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.

Artikel 18

Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne opfylder de langsigtede målsætninger

2. I zoner og bymæssige områder, hvor ozonniveauet ⇨ er under målværdien for ozon ⇦ opfylder de langsigtede målsætninger, opretholder medlemsstaterne ⇨ træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at holde disse niveauer under målværdien for ozon og bestræber sig på at nå de langsigtede mål i bilag I, afsnit 2 ⇦, i det omfang faktorer såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter og de meteorologiske forhold tillader det, ⇨ og forudsat at de nødvendige foranstaltninger ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger. ⇦ dette niveau under de langsigtede målsætninger. 

⇩ nyt

3. I regionale enheder på NUTS 1-niveau som beskrevet i forordning (EF) nr. 1059/2003, hvor indikatorerne for gennemsnitlig eksponering for PM2.5 og NO2 ligger under den respektive værdi for målene for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for disse forurenende stoffer som fastsat i bilag I, punkt 5, opretholder medlemsstaterne niveauerne for disse forurenende stoffer under målene for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

4. ⌦ Medlemsstaterne ⌫ ⇨ bestræber sig på at opnå og ⇦ bevare r ved hjælp af rimelige foranstaltninger den bedst mulige luftkvalitet, som er forenelig med en bæredygtig udvikling, samt et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed ⇨  i overensstemmelse med WHO's retningslinjer for luftkvalitet og under de vurderingstærskler, der er fastsat i bilag II ⇦.

Artikel 13

Grænseværdier ⌦ ,målværdier for ozon ⌫ og ⌦ forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⌫ varslingstærskelværdier til beskyttelse af menneskers sundhed

1.    Medlemsstaterne sikrer, at luftens indhold af svovldioxid, ⇨ nitrogendioxid, partikler ( ⇦ PM10, ⇨ og PM2.5), ⇦ bly ⇨ , benzen, ⇦ og carbonmonoxid ⇨ , arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren ⇦ i deres zoner og bymæssige områder ikke overskrider grænseværdierne i bilag IXI, afsnit 1.

Med hensyn til nitrogendioxid og benzen må grænseværdierne i bilag XI ikke overskrides fra de datoer, der er fastsat deri. 

Artikel 17

Krav i zoner og bymæssige områder, hvor ozonkoncentrationerne overskrider målværdierne og de langsigtede målsætninger

2.1.. ⇨ Hvad angår ozon ⇦ ⌦ sikrer medlemsstaterne ved at træffe ⌫ Medlemsstaterne træffer — for så vidt det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at ⌦ niveauerne i hele zonen ikke overskrider ⌫ målværdierne ⇨ for ozon ⇦ og de langsigtede målsætninger nås ⌦ som fastsat i bilag I, afsnit 2, punkt B ⌫ .

Artikel 15

Nationalt mål for reduktion af eksponering for PM2,5 til beskyttelse af menneskers sundhed

31.    Medlemsstaterne ⌦ sikrer, at ⌫ træffer — for så vidt det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at nå det nationale mål for reduktion af eksponering for PM2,5, ⇨ forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦ ⇨ for PM2.5 og NO2, ⇦der er fastsat i ⌦ bilag I, afsnit 5, punkt B, ⌫ bilag XIV, del B, ⇨ er opfyldt i deres regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvis målene for gennemsnitlig eksponeringskoncentration i bilag I, afsnit 5, punkt C, er overskredet. ⇦ senest på det deri fastsatte år.

4. Vurderingen af, om disse krav ⌦ stykke 1, 2 og 3 ⌫ er overholdt, foretages i overensstemmelse med bilag IV bilag III.

5. Indikatoren ⌦ Indikatorerne ⌫ for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 ansættes i overensstemmelse med bilag I, afsnit 5, punkt Abilag XIV, del A.

6. ⇨ Fristen for at nå grænseværdierne ⇦ Tolerancemarginen i bilag I,XI afsnit 1, tabel 1, finder anvendelse ⇨ kan udskydes ⇦ i overensstemmelse med artikel  1822, stk. 3, og artikel 23, stk. 1.

⇩ nyt

7.    De medlemsstater, der indfører strengere luftkvalitetsnormer i overensstemmelse med artikel 193 i TEUF, meddeler disse til Kommissionen senest tre måned efter deres vedtagelse. Meddelelsen skal ledsages af en forklaring af, hvordan luftkvalitetsnormerne er blevet udarbejdet, og hvilke videnskabelige oplysninger der er anvendt.

🡻 2008/50 (tilpasset)

Artikel 14

Kritiske niveauer  ⌦ for beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer  ⌫

1. Medlemsstaterne sikrer overholdelse af de kritiske niveauer i bilag I,XIII afsnit 3, som vurderet i overensstemmelse med bilag IVIII, delpunkt A.

2.    Hvor faste målinger er eneste kilde til informationer til vurdering af luftkvaliteten, må antallet af prøvetagningssteder ikke være mindre end det mindsteantal, der er anført i bilag V, del C. Hvor disse informationer suppleres af indikative målinger eller modelberegninger, kan mindsteantallet af prøvetagningssteder reduceres med op til 50 %, så længe de anslåede koncentrationer af det pågældende forurenende stof kan fastslås i overensstemmelse med datakvalitetsmålsætningerne i bilag I, del A.

🡻 2004/107

Artikel 3

Målværdier

1.    Fra den 31. december 2012 træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger, som ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger, til at sikre, at koncentrationen af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, der anvendes som markør for kræftrisikoen ved polycykliske aromatiske kulbrinter i luften, som vurderet i overensstemmelse med artikel 4, ikke overskrider den målværdi, der er fastsat i bilag I.

2.    Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor arsen-, cadmium-, nikkel- og benzo[a]pyrenniveauet er under de respektive målværdier. Medlemsstaterne fastholder i disse zoner og bymæssige områder niveauet for disse forurenende stoffer under målværdien og tilstræber at bevare den bedste luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.

3.    Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor målværdierne i bilag I overskrides.

For disse zoner og bymæssige områder præciserer medlemsstaterne, hvilke steder overskridelserne forekommer, og hvilke kilder der medvirker til overskridelserne. De pågældende steder godtgør medlemsstaterne, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger, der ikke indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger og er specifikt rettet mod de vigtigste forureningskilder for at nå målværdierne. For industrianlæg, der er omfattet af direktiv 96/61/EF, indebærer dette anvendelse af BAT som defineret i artikel 2, nr. 11, i nævnte direktiv.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 16

PM2,5-målværdi og grænseværdi for beskyttelse af menneskers sundhed

1.    Medlemsstaterne træffer — for så vidt at det ikke medfører uforholdsmæssigt store udgifter — alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at luftens PM2,5-koncentrationer ikke overstiger målværdien i bilag XIV, del D, fra den deri fastsatte dato.

2.    Medlemsstaterne sikrer, at luftens PM2,5-koncentrationer ikke overskrider grænseværdien i bilag XIV, del E, i nogen af deres zoner eller bymæssige områder fra den deri fastsatte dato. Vurderingen af, om dette krav er opfyldt, foretages i overensstemmelse med bilag III.

3.    Tolerancemarginen i bilag XIV, del E, finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1.

Artikel 1519

Foranstaltninger, der skal træffes, hvis ⌦ Overskridelse af informations- eller varslingstærskelværdien overskrides

12. Varslingstærskelværdierne for luftens koncentrationer af svovldioxid, og nitrogendioxid ⇨ og partikler (PM10 og PM2.5) ⇦ er fastsat i bilag IXII, del  , afsnit 4, punkt A.

⇩ nyt

2. Varslingstærsklen og informationstærsklen for ozon er fastsat i bilag I, afsnit 4, punkt B.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

3. Hvis informationstærskelværdien eller nogen af varslingstærskelværdierne i bilag XII ⌦ en varslingstærskel eller nogen af de informationstærskler, der er fastsat i bilag I, afsnit 4, ⌫overskrides, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at informere offentligheden ⇨ senest inden for få timer gennem forskellige medie- og kommunikationskanaler og ved at sikre bred offentlig tilgængelighed ⇦ gennem radio, fjernsyn, aviser eller internettet.

⇩ nyt

4. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden gives oplysninger om faktiske eller forudsagte overskridelser af en varslings- eller informationstærskel hurtigst muligt i overensstemmelse med bilag IX, punkt 2 og 3.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 1620

Bidrag fra naturlige kilder

1.    Medlemsstaterne sender for et givent år Kommissionen fortegnelser over ⇨ kan for et givent år udpege: ⇦

a)- zoner og bymæssige områder, hvor overskridelser af grænseværdier for et givent forurenende stof kan henføres til naturlige kilder,⌦ og ⌫

⇩ nyt

b) regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvor overskridelser af det niveau, der er bestemt af forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering, kan henføres til naturlige kilder.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

2. Medlemsstaterne forelægger ⇨ Kommissionen fortegnelser over zoner og regionale enheder på NUTS 1-niveau som omhandlet i stk. 1 sammen med ⇦oplysninger om koncentrationer af og kilder til samt bevis for, at overskridelserne kan henføres til naturlige kilder.

32.    Hvis Kommissionen er blevet informeret om en overskridelse, der kan henføres til naturlige kilder i overensstemmelse med stk. 21, anses den pågældende overskridelse ikke for en overskridelse i henhold til dette direktiv.

3.    Senest den 11. juni 2010 offentliggør Kommissionen retningslinjer for påvisning og fraregning af overskridelser, der kan henføres til naturlige kilder.

Artikel 1721

Overskridelser som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren

1.    Medlemsstaterne kan ⇨ for et givent år ⇦ udpege zoner eller bymæssige områder, hvor grænseværdierne for PM10 overskrides i luften, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.

2.    Medlemsstaterne ⌦ giver ⌫ sender Kommissionen en liste over sådanne zoner ⇨ som omhandlet i stk. 1 ⇦ eller bymæssige områder sammen med oplysninger om de der ⇨ i zonerne ⇦ forekommende PM10-koncentrationer og PM10-kilder.

3.    Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27, vedlægger de ⌦ Medlemsstaterne forelægger også ⌫ fornøden dokumentation til at godtgøre, at eventuelle overskridelser skyldes ophvirvlede partikler, og at der er truffet rimelige foranstaltninger til at mindske koncentrationerne.

34.    I tilfælde af zoner eller bymæssige områder som omhandlet i stk. 1 skal medlemsstaterne kun opstille luftkvalitetsplaner i henhold til artikel 1923, hvis overskridelserne kan tilskrives andre PM10-kilder end sand- eller saltspredning på vejene om vinteren, jf. dog artikel 1620.

5.    Senest den 11. juni 2010 offentliggør Kommissionen retningslinjer for fastsættelse af bidrag, der skyldes ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren.

Artikel 1822

Udsættelse af frister for opfyldelse og undtagelse fra forpligtelsen til at anvende visse grænseværdier

1.    Hvis overholdelse af grænseværdierne for ⇨ partikler (PM10 og PM2.5) eller ⇦ nitrogendioxid eller benzen i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås inden for ⌦ fristen ⌫ fristerne i bilag IXI, afsnit 1, tabel 1 ⇨ på grund af lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, orografiske grænseforhold, ugunstige klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag ⇦ kan en medlemsstat udsætte disse frister ⇨ fristen en gang ⇦ med højst fem år for den pågældende zone eller det pågældende bymæssige område, på betingelse af ⌦ hvis følgende betingelser er opfyldt: ⌫

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

(e) der er opstilletopstilles en luftkvalitetsplan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4,23 ⌦ som opfylder kravene i artikel 19, stk. 5-7´, ⌫ for den zone eller det bymæssige område, udsættelsesperioden skulle gælde for

(f)en sådan luftkvalitetsplan luftkvalitetsplanen ⌦ i litra a) ⌫ skal suppleres med de oplysninger, der er opført på listen i bilag VIIIXV, del B, over de pågældende forurenende stoffer, og påvise ⌦ påviser ⌫ , ⇨ hvordan perioder med overskridelse af grænseværdierne vil blive holdt så korte som muligt ⇦ hvordan grænseværdierne nås inden den nye frist.

⇩ nyt

(g)luftkvalitetsplanen i litra a) beskriver, hvordan offentligheden og navnlig følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper vil blive oplyst om udsættelsens konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet

(h)luftkvalitetsplanen i litra a) beskriver, hvordan traditionel finansiering, herunder gennem relevante nationale programmer og EU-finansieringsprogrammer, vil blive mobiliseret for at fremskynde forbedringen af luftkvaliteten i den zone, som udsættelsen vil gælde for

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

2.    Hvis overholdelse af grænseværdierne for PM10 som anført i bilag XI i en given zone eller et givet bymæssigt område ikke kan opnås på grund af lokalitetsspecifikke spredningsegenskaber, ugunstige klimaforhold eller grænseoverskridende bidrag, fritages medlemsstaten fra forpligtelsen til at anvende de pågældende grænseværdier indtil den 11. juni 2011, forudsat at betingelserne i stk. 1 opfyldes, og at medlemsstaten godtgør, at der på nationalt, regionalt og lokalt plan er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at overholde fristerne.

3.    Når en medlemsstat anvender stk. 1 eller 2, sikrer den, at grænseværdien for hvert forurenende stof ikke overskrides med mere end den højeste tolerancemargen, der er fastsat i bilag XI for hvert af de forurenende stoffer.

24.    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvor stk. 1 eller stk. 2 efter deres opfattelse finder anvendelse, og fremsender de i stk. 1 omhandlede luftkvalitetsplaner, herunder ⌦ og ⌫ alle relevante oplysninger, som er nødvendige for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt ⇨ begrundelsen for udsættelsen og ⇦ de pågældende betingelser ⌦ betingelserne i nævnte stykke ⌫ er opfyldt. Ved vurderingen tager Kommissionen hensyn til forventede virkninger på luftkvaliteten i medlemsstaterne, på nuværende tidspunkt og i fremtiden, forventede virkninger af foranstaltninger, som er truffet af medlemsstaterne og Fællesskabet samt forventede virkninger af nuværende fællesskabsforanstaltninger ⌦ foranstaltninger på EU-plan ⌫ og planlagte fællesskabsforanstaltninger, som Kommissionen vil stille forslag om.

Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden ni måneder efter modtagelsen af den pågældende meddelelse, anses de relevante betingelser for anvendelse af stk. 1 eller 2 for at være opfyldt.

Hvis der gøres indsigelse, kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om at tilpasse eller forelægge nye luftkvalitetsplaner.

KAPITEL IV

PLANER

Artikel 1923

Luftkvalitetsplaner

1.    Hvis niveauet af forurenende stoffer i luften i bestemte zoner eller bymæssige områder overskrider en grænseværdi ⇨, der er fastsat i bilag I, afsnit 1, ⇦ eller en målværdi samt eventuelle relevante tolerancemargener herfor i det konkrete tilfælde, sørger medlemsstaterne for at opstille ⌦ opstiller medlemsstaterne ⌫ luftkvalitetsplaner for de pågældende zoner og bymæssige områder ⇨ hurtigst muligt og senest to år efter det kalenderår, hvori der blev registreret en overskridelse af en grænseværdi.   I disse luftkvalitetsplaner fastsættes hensigtsmæssige foranstaltninger ⇦ for at nå den pågældende grænseværdi eller målværdi i bilag XI og XIV. ⇨ og holde overskridelsesperioden så kort som muligt, i alle tilfælde ikke længere end tre år fra udgangen af det kalenderår, hvori den første overskridelse blev registreret. ⇦

⇩ nyt

Hvis grænseværdierne fortsat er overskredet i det tredje kalenderår efter udarbejdelsen af luftkvalitetsplanen, ajourfører medlemsstaterne luftkvalitetsplanen og foranstaltningerne deri og træffer yderligere og mere effektive foranstaltninger i det efterfølgende kalenderår for at holde overskridelsesperioden så kort som muligt.

2. Hvis niveauerne af forurenende stoffer i luften i en given regional enhed på NUTS 1-niveau overstiger målværdien for ozon i bilag I, afsnit 2, udarbejder medlemsstaterne luftkvalitetsplaner for disse regionale enheder på NUTS 1-niveau hurtigst muligt og senest to år efter det kalenderår, hvor overskridelsen af målværdien for ozon blev registreret. Luftkvalitetsplanerne skal indeholde passende foranstaltninger med henblik på at nå målværdien for ozon og holde overskridelsesperioden så kort som muligt.

Hvis der fortsat forekommer overskridelser af målværdien for ozon i det femte kalenderår efter udarbejdelsen af luftkvalitetsplanen i den relevante regionale enhed NUTS 1-niveau, ajourfører medlemsstaterne luftkvalitetsplanen og foranstaltningerne deri og træffer yderligere og mere effektive foranstaltninger i det efterfølgende kalenderår for at holde overskridelsesperioden så kort som muligt.

For regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvor målværdien for ozon er overskredet, sikrer medlemsstaterne, at det relevante nationale program for bekæmpelse af luftforurening, der er udarbejdet i henhold til artikel 6 i direktiv (EU) 2016/2284, indeholder foranstaltninger til afhjælpning af disse overskridelser.

3. Hvis forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering i bilag I, afsnit 5, er overskredet i en given regional enhed på NUTS 1-niveau, udarbejder medlemsstaterne luftkvalitetsplaner for disse regionale enheder på NUTS 1-niveau hurtigst muligt og senest to år efter det kalenderår, hvor overskridelsen af forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering blev registreret. Luftkvalitetsplanerne skal indeholde passende foranstaltninger til at opfylde forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering og holde overskridelsesperioden så kort som muligt.

Hvis der fortsat forekommer overskridelser af forpligtelsen til at reducere den gennemsnitlige eksponering i det femte kalenderår efter udarbejdelsen af luftkvalitetsplanen, ajourfører medlemsstaterne luftkvalitetsplanen og foranstaltningerne deri og træffer yderligere og mere effektive foranstaltninger i det efterfølgende kalenderår for at holde overskridelsesperioden så kort som muligt.

4. Hvis niveauerne af forurenende stoffer fra [insert year 2 years after entry into force of this Directive] og indtil den 31. december 2029 i en zone eller en regional enhed på NUTS 1-niveau ligger over en grænseværdi, der skal nås senest den 1. januar 2030, jf. bilag I, afsnit 1, tabel 1, udarbejder medlemsstaterne en luftkvalitetsplan for det pågældende forurenende stof så hurtigt som muligt og senest to år efter det kalenderår, hvor overskridelsen af grænseværdierne eller målværdien for ozon blev registreret med henblik på at nå de respektive grænseværdier eller målværdier for ozon inden udløbet af fristen for opfyldelse.

Hvis medlemsstaterne for det samme forurenende stof skal udarbejde en luftkvalitetsplan i overensstemmelse med dette stykke samt en luftkvalitetsplan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, kan de udarbejde en kombineret luftkvalitetsplan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, 6 og 7, og give oplysninger om de forventede virkninger af foranstaltningerne til overholdelse for hver grænseværdi, som planen vedrører, som krævet i bilag VIII, punkt 5 og 6. En sådan kombineret luftkvalitetsplan skal indeholde passende foranstaltninger til at nå alle relaterede grænseværdier og holde alle overskridelsesperioder så korte som muligt.

5. Luftkvalitetsplanerne skal mindst indeholde følgende oplysninger:

(i)de oplysninger, der er anført i bilag VIII, punkt A, punkt 1-6

(j)hvis det er relevant, de oplysninger, der er anført i bilag VIII, punkt A, punkt 7 og 8

(k)hvis det er relevant, oplysninger om de bekæmpelsesforanstaltninger, der er anført i bilag VIII, punkt B, punkt 2.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

⇨ Medlemsstaterne skal overveje at medtage de i artikel 20, stk. 2, omhandlede foranstaltninger og ⇦ Luftkvalitetsplaner kan desuden omfatte specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper ⇨ og sårbare grupper ⇦ , herunder børn ⌦ , i deres luftkvalitetsplaner ⌫ .

⇩ nyt

Med hensyn til det pågældende forurenende stof vurderer medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af luftkvalitetsplanerne risikoen for overskridelse af den pågældende varslingstærskel. Hvis det er relevant, anvendes denne analyse til at udarbejde kortsigtede handlingsplaner.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Hvis der skal ⌦ indføres ⌫ udarbejdes eller iværksættes luftkvalitetsplaner for flere forurenende stoffer ⌦ eller luftkvalitetsnormer ⌫ , udarbejder og iværksætter ⌦ indfører ⌫ medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, samlede luftkvalitetsplaner, der omfatter alle de pågældende forurenende stoffer ⇨ og luftkvalitetsnormer ⇦ .

2.    Medlemsstaterne sikrer så vidt muligt, at deres luftkvalitetsplaner er i overensstemmelse overensstemmelse med andre planer, der kræves i henhold til direktiv 2001/80/EFEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 78 , direktiv (EU) 2016/2284, direktiv 2001/81/EF og direktiv 2002/49/EF ⇨ , samt i henhold til klima-, energi-, transport- og landbrugslovgivning ⇦ .

⇩ nyt

6. Medlemsstaterne hører offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF 79 og de kompetente myndigheder, som på grund af deres ansvar på området luftforurening og luftkvalitet sandsynligvis vil blive berørt af gennemførelsen af luftkvalitetsplanerne, om udkast til luftkvalitetsplaner og eventuelle væsentlige ajourføringer af luftkvalitetsplaner, inden de færdiggøres.

Ved udarbejdelsen af luftkvalitetsplaner sikrer medlemsstaterne, at interessenter, hvis aktiviteter bidrager til situationen med overskridelse, opfordres til at foreslå foranstaltninger, som de kan træffe for at bidrage til at bringe overskridelserne til ophør, og at ikkestatslige organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der repræsenterer følsomme befolkningsgruppers og sårbare gruppers interesser, andre relevante sundhedsorganer og de relevante erhvervssammenslutninger har mulighed for at deltage i disse høringer.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

7. Disse planer ⌦ Luftkvalitetsplanerne ⌫ meddeles ⇨ Kommissionen senest to måneder efter deres vedtagelse ⇦ omgående Kommissionen, dog senest to år efter udløbet af det år, den første overskridelse blev registreret.

Artikel 2024

Kortsigtede handlingsplaner

1.    Hvis der i en zone eller et bymæssigt område er risiko for, at niveauet af forurenende stoffer vil overskride en eller flere varslingstærskelværdier i bilag IXII, afsnit 4, opstiller medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, ⌦ kortsigtede ⌫ handlingsplaner med angivelse af de ⇨ nød ⇦foranstaltninger, der skal træffes på kort sigt for at mindske denne risiko eller begrænse varigheden af den pågældende overskridelse. Hvis denne risiko gælder en eller flere grænseværdier eller målværdier i bilag VII, XI og XIV, kan medlemsstaterne, når det findes hensigtsmæssigt, opstille sådanne kortsigtede handlingsplaner.

Hvor der imidlertid er risiko vedrørende varslingstærskelværdien for ozon, opstiller medlemsstaterne kun ⇨ kan medlemsstaterne undlade at opstille ⇦ en kortsigtet handlingsplan, når der under hensyn til nationale geografiske, meteorologiske og økonomiske forhold efter deres mening ⇨ ikke ⇦ er væsentlige muligheder for at mindske risikoen for, varigheden eller alvoren af en sådan overskridelse. Når medlemsstaterne opstiller en sådan kortsigtet handlingsplan, tager de hensyn til beslutning 2004/279/EF.

2.    ⌦ Når medlemsstaterne opstiller de ⌫ De kortsigtede planer i stk. 1, kan ⌦ de ⌫ under hensyn til sagens konkrete omstændigheder omfatte effektive foranstaltninger til at regulere og om nødvendigt ⇨ midlertidigt ⇦ indstille visse aktiviteter, som bidrager til risikoen for overskridelse af de respektive grænse- eller målværdier eller varslingstærskelværdier. ⇨ Afhængigt af de vigtigste forureningskilders andel af den overskridelse, der skal afhjælpes, tages der i handlingsplanerne hensyn til ⇦ Disse handlingsplaner kan omfatte foranstaltninger vedrørende ⇨ transport ⇦ motortrafik, anlægsarbejder, skibe ved kaj, og brug af industrianlæg ⇨ industriinstallationer ⇦ eller -produkter samt ⇨ brug af produkter og ⇦ private varmeanlæg. Specifikke foranstaltninger, der har til formål at beskytte følsomme befolkningsgrupper ⇨ og sårbare grupper ⇦ , herunder børn, inden for rammerne af disse planer kan også overvejes.

⇩ nyt

3. Medlemsstaterne hører offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2003/35/EF og de kompetente myndigheder, som i kraft af deres specifikke ansvarsområder inden for luftforurening og luftkvalitet må forventes at blive berørt af gennemførelsen af den kortsigtede handlingsplan, om udkast til kortsigtede handlingsplaner og eventuelle væsentlige ajourføringer heraf, inden disse planer færdiggøres.

🡻 2008/50

⇨ nyt

43.    Når medlemsstaterne har udarbejdet en kortsigtet handlingsplan, giver de offentligheden og relevante organisationer, såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers ⇨ og sårbare gruppers ⇦ interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og de relevante erhvervsorganisationer adgang til såvel resultaterne af deres undersøgelser om gennemførligheden og indholdet af de enkelte kortsigtede handlingsplaner som oplysninger om gennemførelsen af disse planer.

⇩ nyt

5. Medlemsstaterne meddeler kortsigtede handlingsplaner til Kommissionen senest to måneder efter deres vedtagelse.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

4.    Første gang inden den 11. juni 2010 og derefter med regelmæssige mellemrum offentliggør Kommissionen eksempler på bedste praksis med hensyn til opstilling af kortsigtede handlingsplaner, herunder eksempler på bedste praksis for beskyttelse af følsomme befokningsgrupper, herunder børn.

Artikel 2125

Grænseoverskridende luftforurening

1.    Hvis en ⇨ grænseoverskridende overførsel af luftforurening fra en eller flere medlemsstater bidrager betydeligt til overskridelse i en anden medlemsstat af en ⇦ varslingstærskelværdi, en grænseværdi, elleren målværdi⌦  for ozon ⌫ ⇨ eller en forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦, samt en eventuel tolerancemargin eller en langsigtet målsætning overskrides på grund af betydelig grænseoverskridende overførsel af luftforurenende stoffer eller deres prækursorer, ⇨ underretter denne medlemsstat de medlemsstater, hvorfra forureningen stammer, og Kommissionen herom. ⇦

De berørte medlemsstater samarbejder om atsamarbejder de berørte medlemsstater og opstiller ⇨ kortlægge kilderne til luftforureningen og udpege afhjælpende foranstaltninger og udarbejder ⇦ om nødvendigt fælles aktiviteter såsom udarbejdelse af fælles eller koordinerede luftkvalitetsplaner i medfør af artikel 1923 for at fjerne sådanne overskridelser ved hjælp af hensigtsmæssige, men rimelige foranstaltninger.

⇩ nyt

Medlemsstaterne svarer hinanden rettidigt og senest tre måneder efter at være blevet underrettet af en anden medlemsstat i overensstemmelse med først afsnit.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

2.    Kommissionen skal ⇨ underrettes om og ⇦ opfordres til at deltage og bistå i det samarbejde, der er omhandlet i ⌦ denne artikels ⌫ stk. 1. Om nødvendigt overvejer Kommissionen under hensyntagen til de rapporter, der er udarbejdet i medfør af artikel 119 i direktiv (EU) 2016/2284 2001/81/EF, om der bør træffes yderligere foranstaltninger på fællesskabsplan ⌦ EU-plan ⌫ for at mindske emissionen af prækursorer, der forårsager grænseoverskridende forurening.

3.    Hvis det er relevant i medfør af artikel 2024, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne fælles kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i andre medlemsstater. Medlemsstaterne sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater, som har udarbejdet kortsigtede handlingsplaner, modtager alle relevante oplysninger ⇨ om de kortsigtede handlingsplaner uden unødigt ophold ⇦ .

4.    Hvis informations- eller varslingstærskelværdierne overskrides i zoner eller bymæssige områder tæt ved nationale grænser, informeres de kompetente myndigheder i de berørte nabomedlemsstater ⌦ om overskridelsen ⌫ så hurtigt som muligt. Disse oplysninger stilles ligeledes til rådighed for offentligheden.

5.    I forbindelse med udarbejdelsen af planer i henhold til stk. 1 og 3, og når offentligheden underrettes i henhold til stk. 4, bestræber medlemsstaterne sig, når det findes hensigtsmæssigt, på at fortsætte samarbejdet med tredjelande, og navnlig med kandidatlande.

KAPITEL V

OPLYSNINGER OG RAPPORTERING

Artikel 2226

Oplysninger til offentligheden

1.    Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden og relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers ⇨ og sårbare gruppers ⇦ interesser, andre relevante sundhedsrelaterede organer og relevante erhvervsorganisationer i tilstrækkeligt omfang og i god tid informeres om følgende:

(l)luftkvaliteten i overensstemmelse med bilag IX, punkt 1 og 3XVI

🡻 2008/50

⇨ nyt

(m)beslutninger om udsættelse i henhold til artikel 1822, stk. 1

c) undtagelser i henhold til artikel 22, stk. 2        

(n)d) luftkvalitetsplaner som omhandlet i artikel 1922, stk. 1, og artikel 23, samt de i artikel 17, stk. 2, omhandlede programmer.

⇩ nyt

(o) kortsigtede handlingsplaner som omhandlet i artikel 20

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

(p)2. Medlemsstaterne giver offentligheden adgang til årsberetninger for alle de forurenende stoffer, der er omfattet af dette direktiv.

Årsberetningerne skal indeholde en sammenfatning af de niveauer, der overskrider grænseværdier, målværdier, langsigtede målsætninger samt informations- og varslingstærskelværdier for de relevante gennemsnitberegningsperioder. Disse oplysninger kombineres med en sammenfattende vurdering af disse overskridelsers virkninger ⇨ virkningerne af overskridelser af grænseværdier, målværdier for ozon, forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering, informations- og varslingstærskler i en sammenfattende vurdering ⇦ . Årsberetningerne kan ⇨ De sammenfattende vurderinger skal ⇦ efter omstændighederne indeholde yderligere oplysninger og vurderinger om beskyttelse af skove samt oplysninger om andre forurenende stoffer, ⇨ der er omfattet af artikel 10 og bilag VII. ⇦ som dette direktiv indeholder overvågningsbestemmelser om, såsom udvalgte ikke-regulerede ozonprækursorer, jf. bilag X, del B.

⇩ nyt

2. Medlemsstaterne indfører et luftkvalitetsindeks, der omfatter svovldioxid, nitrogendioxid, partikler (PM10 og PM2.5) og ozon, gør det tilgængeligt via en offentlig kilde med opdateringer på timebasis. Luftkvalitetsindekset tager hensyn til WHO's anbefalinger og bygger på Det Europæiske Miljøagenturs luftkvalitetsindekser på europæisk plan.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

3. Medlemsstaterne bekendtgør, hvilke kompetente myndigheder eller organer der er udpeget til at varetage opgaverne i artikel 53.

4. Oplysningerne ⇨ i denne artikel ⇦ stilles gratis til rådighed ⌦ for offentligheden ⌫ gennem lettilgængelige medier ⇨ og kommunikationskanaler ⇦, herunder internettet eller andre egnede telekommunikationsmidler, og tager hensyn til bestemmelserne i ⌦ i overensstemmelse med ⌫ direktiv 2007/2/EF ⇨ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF 80 og (EU)2019/1024 81  ⇦ .

🡻 2004/107

Artikel 7

Oplysninger til offentligheden

1.    Medlemsstaterne sikrer, at klare og forståelige oplysninger om koncentrationerne i luften af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, samt om depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og benzo[a]pyren og de øvrige polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 4, stk. 8, er tilgængelige og rutinemæssigt stilles til rådighed for offentligheden og for relevante organisationer såsom miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer.

2.    Blandt oplysningerne anføres også eventuelle årlige overskridelser af de målværdier for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren, der er fastsat i bilag I. Det angives, hvorfor og på hvilket sted overskridelserne er forekommet. Det angives, hvorfor og på hvilket sted overskridelserne er forekommet. Der skal også gives en kort vurdering vedrørende målværdien og passende oplysninger med hensyn til virkninger for sundheden og for miljøet.

Der gives oplysning om eventuelle foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 3, til de organisationer, der er omhandlet i stk. 1.

3.    Oplysningerne stilles til rådighed via f.eks. internettet, pressen og andre lettilgængelige medier.

Artikel 5

Indgivelse af oplysninger og rapportering

1.    For så vidt angår de zoner og bymæssige områder, hvor blot én af målværdierne i bilag I overskrides, indgiver medlemsstaterne nedenstående oplysninger til Kommissionen:

   a)    en liste over de pågældende zoner og bymæssige områder

   b)    områderne med overskridelser

   c)    de vurderede koncentrationsværdier

   d)    årsagerne til overskridelse, navnlig hvilke kilder der medvirker dertil

   e)    den befolkning, der udsættes for en sådan overskridelse.

Medlemsstaterne indberetter desuden alle data, der er vurderet i overensstemmelse med artikel 4, medmindre de allerede er indberettet i henhold til Rådets beslutning 97/101/EF af 27. januar 1997 om gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne 82 .

Oplysningerne indberettes for hvert kalenderår, senest den 30. september i det følgende år, første gang for det kalenderår, der følger 15. februar 2007.

2.    Ud over de oplysninger, der er foreskrevet i stk. 1, indberetter medlemsstaterne eventuelle målinger, der er foretaget i medfør af artikel 3.

3.    Kommissionen sikrer, at alle oplysninger, der er fremsendt i medfør af stk. 1, omgående stilles til rådighed for offentligheden på passende måde, f.eks. via internettet, pressen og andre lettilgængelige medier.

4.    Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 6, stk. 2, de nærmere detaljer om, hvorledes de i stk. 1 i denne artikel krævede oplysninger skal indgives.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2327

Fremsendelse af oplysninger og rapportering

1.    Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen får adgang til oplysningerne om luftkvaliteten inden for den krævede tidsfrist ⇨ i overensstemmelse de i stk. 5 nævnte gennemførelsesretsakter og uanset overholdelsen af de datakvalitetsmål, der er fastsat i bilag V ⇦ som fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2.

2.    Med det særlige formål at vurdere, om grænseværdierne ⇨ , målværdierne for ozon, forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering ⇦ og de kritiske niveauer er overholdt og målværdierne er nået, skal sådanne oplysninger oplysningerne ⇨ i stk. 1 ⇦ under alle omstændigheder gøres tilgængelige for Kommissionen senest ⇨ fire ⇦ ni måneder efter udgangen af hvert år og indeholde angivelse af:

a)de ændringer, der det pågældende år er foretaget i fortegnelsen og afgrænsningen af zoner og bymæssige områder som fastsat i artikel 64  ⇨ eller regionale enheder på NUTS 1-niveau ⇦

b)fortegnelsen over zoner og bymæssige områder ⇨ og regionale enheder på NUTS 1-niveau samt niveauerne for de vurderede forurenende stoffer.   For zoner, ⇦ hvor niveauet med hensyn til et eller flere forurenende stoffer ligger højere end grænseværdierne plus den eventuelle tolerancemargin, eller højere end målværdier eller kritiske værdier, ⇨ samt for regionale enheder på NUTS 1-niveau, hvor niveauet for et eller flere forurenende stoffer er højere end grænseværdierne eller forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering: ⇦ , og for disse zoner og bymæssige områder:

i)de vurderede niveauer og om fornødent de datoer og perioder, hvor sådanne niveauer blev observeret

ii)hvis det er hensigtsmæssigt en vurdering af bidragene fra naturlige kilder og fra ophvirvling af partikler som følge af sand- eller saltspredning på vejene om vinteren til de vurderede niveauer, som er opgivet til Kommissionen i henhold til artikel 16 og 17 20 og 21.

3.    Stk. 1 og 2 finder anvendelse på de oplysninger, der indsamles fra begyndelsen af det andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2.

3. Medlemsstaterne tilsender på et foreløbigt grundlag ⌦ rapporterer i overensstemmelse med stk. 1 til ⌫ Kommissionen oplysninger om de registrerede niveauer og varigheden af de perioder, hvor varslings- eller informationstærskelværdierne blev overskredet.

⇩ nyt

4. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de oplysninger, der er anført i bilag IV, punkt D, senest tre måneder efter at være blevet anmodet herom.

5. Kommissionen vedtager i givet fald ved hjælp af gennemførelsesretsakter foranstaltninger, der:

a)    præciserer de yderligere oplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed i henhold til denne artikel samt tidsfristerne for meddelelse af disse oplysninger

b)    udpeger metoder til strømlining af den måde, hvorpå data indberettes, og den gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværk og individuelle prøvetagningssteder, der måler luftforurening i medlemsstaterne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

KAPITEL VI

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

🡻 2008/50 (tilpasset)

Artikel 2428

Gennemførelsesforanstaltninger ⌦ Ændringer af bilag ⌫

⇩ nyt

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25 om ændring af bilag II-IX for at tage hensyn til den tekniske og den videnskabelige udvikling vedrørende vurdering af luftkvaliteten, oplysninger, der skal indgå i luftkvalitetsplaner, og oplysninger til offentligheden.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Foranstaltninger til ændring af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, nemlig bilag I-VI, bilag VIII-X og bilag XV, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 29, stk. 3.

Ændringerne må imidlertid ikke indebære en direkte eller indirekte ændring af følgende:

   a)    grænseværdierne, ⇨ målværdierne for ozon ⇦ ⌦ og langsigtede mål ⌫ målene for reduktion af eksponering, de kritiske niveauer, målværdierne, informations- eller ⌦ og ⌫varslingstærskelværdierne ⇨ , forpligtelserne til reduktion af den gennemsnitlige eksponering og målene for gennemsnitlig eksponeringskoncentration ⇦ eller de langsigtede målsætninger i bilag IVII og bilag XI-XIV,

   b)    fristerne for overensstemmelse med parametrene i litra a).

2.    Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 29, stk. 2, hvilke yderligere oplysninger medlemsstaterne skal stille til rådighed i henhold til artikel 27 samt tidsfristerne for meddelelse af disse oplysninger.

Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 29, stk. 2, ligeledes, hvordan rapporteringsmåden for data og den gensidige udveksling af oplysninger og data fra netværker og de enkelte stationer, der måler luftforurening i medlemsstaterne, kan strømlines.

3.    Kommissionen opstiller retningslinjer for aftaler om oprettelse af fælles målestationer, jf. artikel 6, stk. 5.

4.    Kommissionen offentliggør retningslinjer for påvisning af ækvivalens, jf. bilag VI, del B.

⇩ nyt

Artikel 25

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [date of entry into force of this Directive].

3.    Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.    Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

5.    Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2629

Udvalg⌦ Udvalgsprocedure ⌫

1.    Kommissionen bistås af et udvalg benævnt "luftkvalitetsudvalget". ⇨  Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. ⇦

2.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ⇨ artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 ⇦ , jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

🡻 2004/107

Artikel 6

Udvalg

1.    Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF.

2.    Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1–4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. 

⇩ nyt

KAPITEL VII

ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE, ERSTATNING OG SANKTIONER

Artikel 27

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1.         Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres nationale lovgivning, at medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse vedrørende luftkvalitetsplaner, jf. artikel 19, og kortsigtede handlingsplaner, jf. artikel 20, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a) offentligheden forstået som én eller flere fysiske eller juridiske personer og i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis disses foreninger, organisationer eller grupper har en tilstrækkelig interesse

b) offentligheden gør gældende, at en rettighed er krænket, såfremt dette er en forudsætning i henhold til medlemsstatens gældende lovgivning.

Medlemsstaterne fastlægger, hvad der udgør en tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed i overensstemmelse med målet om at give offentligheden bred adgang til klage og domstolsprøvelse.

Enhver ikkestatslig organisations interesse anses for tilstrækkelig med henblik på stk. 1, litra a), hvis organisationen er del af den berørte offentlighed. Sådanne organisationer anses også for at have rettigheder, der kan krænkes, jf. stk. 1, litra b).

2. Adgang til at deltage i klageproceduren er ikke betinget af den rolle, som den berørte offentlighed spillede i en deltagelsesfase af beslutningsprocedurerne i forbindelse med artikel 19 eller 20.

3. Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende.

4. Denne artikel forhindrer ikke medlemsstaterne i at kræve en forudgående klageprocedure ved et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, inden sagen kan indbringes for domstolene.

5. Medlemsstaterne sikrer, at der stilles praktiske oplysninger til rådighed for offentligheden om den adgang til klage og domstolsprøvelse, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 28

Erstatning for skader på menneskers sundhed

1. Medlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der lider sundhedsmæssig skade som følge af de kompetente myndigheders overtrædelse af dette direktivs artikel 19, stk. 1-4, artikel 20, stk. 1 og 2, artikel 21, stk. 1, andet afsnit, og artikel 21, stk. 3, har ret til erstatning i henhold til denne artikel.

2. Medlemsstaterne sikrer, at ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav i henhold til national lovgivning, har mulighed for at repræsentere fysiske personer som omhandler i stk. 1 og anlægge kollektive erstatningssøgsmål. Kravene i artikel 10 og artikel 12, stk. 1, i direktiv (EU) 2020/1828 finder tilsvarende anvendelse på sådanne kollektive søgsmål.

3. Medlemsstaterne sikrer, at et erstatningskrav for en overtrædelse kun kan rejses én gang af en fysisk person som omhandlet i stk. 1 og af de ikke-statslige organisationer, der repræsenterer den person som omhandlet i stk. 2. Medlemsstaterne fastsætter regler for at sikre, at de berørte personer ikke modtager erstatning mere end én gang for samme sag mod den samme kompetente myndighed.

4. Hvis et erstatningskrav underbygges af beviser, der viser, at den overtrædelse, der er omhandlet i stk. 1, er den mest sandsynlige forklaring på, at den pågældende person har lidt skade, formodes årsagsforbindelsen mellem overtrædelsen og skadens indtræden.

Den indklagede offentlige myndighed skal kunne afkræfte denne formodning. Den indklagede har navnlig ret til at anfægte relevansen af de beviser, som den fysiske person har fremført, og troværdigheden af den fremførte forklaring.

5. Medlemsstaterne sikrer, at nationale regler og procedurer vedrørende erstatningskrav, herunder bevisbyrde, udformes og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve retten til erstatning for skade, jf. stk. 1.

6. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede forældelsesfrister for anlæggelse af erstatningssøgsmål er mindst fem år. Sådanne frister begynder ikke at løbe, før overtrædelsen er ophørt, og den person, der kræver erstatning, ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at vedkommende har lidt skade som følge af en overtrædelse som omhandlet i stk. 1.

🡻 2004/107 (tilpasset)

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der udstedes i henhold til dette direktiv, og træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af dem. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2930

Sanktioner

⇨ 1.     Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF 83 , ⇦ fastsætter medlemsstaterneMedlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for ⇨ fysiske og juridiske personers ⇦ overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og ⌦ sørger for, at disse regler er gennemført. ⌫ træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning. ⇨  Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen meddelelse om disse regler og eventuelle ændringer heraf. ⇦

⇩ nyt

2.    De i stk. 1 omhandlede sanktioner omfatter bøder, der står i et rimeligt forhold til den overtrædende juridiske persons omsætning eller fysiske persons indkomst. Bødernes størrelse beregnes på en sådan måde, at det sikres, at de reelt fratager den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, de økonomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen. I tilfælde af en overtrædelse begået af en juridisk person skal sådanne bøder stå i et rimeligt forhold til den juridiske persons årlige omsætning i den pågældende medlemsstat, under hensyntagen til bl.a. de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

3.    Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede sanktioner tager behørigt hensyn til følgende forhold, alt efter hvad der er relevant:

a)    overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed

b)    overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter

c)    befolkningen, herunder følsomme befolkningsgrupper og sårbare grupper, eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet

d)    om overtrædelsen er begået én eller gentagne gange.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

KAPITEL VIII

UDVALGSBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 3031

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.    Direktiv 96/62/EF, 1999/30/EF, 2000/69/EF og 2002/3/EF ⌦ 2004/107/EF og 2008/50/EF, som ændret ved de i bilag X, del A, oplistede direktiver, ⌫ ophæves med virkning fra den ⇨ [insert date 1 day after end of transposition deadline] ⇦ 11. juni 2010, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til frister for gennemførelse i national ret eller anvendelse af direktiverne ⌦ de direktiver, der er anført i bilag X, del B ⌫ .

Fra den 11. juni 2008 gælder dog følgende:

   a)    I direktiv 96/62/EØF affattes artikel 12, stk. 1, således:

   "1.    Bestemmelserne om fremsendelse af de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 11, vedtages efter proceduren i stk. 3.«

   b)    I direktiv 1999/30/EF udgår artikel 7, stk. 7, fodnote 1 i bilag VIII, punkt I, og punkt VI i bilag IX.

   c)    I direktiv 2000/69/EF udgår artikel 5, stk. 7, og punkt III i bilag VII.

   d)    I direktiv 2002/3/EF udgår artikel 9, stk. 5, og punkt II i bilag VIII.

2.    Uanset stk. 1, første afsnit, finder følgende artikler fortsat anvendelse:

   a)    artikel 5 i direktiv 96/62/EF indtil den 31. december 2010

   b)    artikel 11, stk. 1, i direktiv 96/62/EF og artikel 10, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2002/3/EF indtil udgangen af andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i nærværende direktivs artikel 28, stk. 2

   c)    artikel 9, stk. 3 og 4, i direktiv 1999/30/EF indtil den 31. december 2009.

23.    Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag XIXVII anførte sammenligningstabel.

4.    Beslutning 97/101/EF ophæves med virkning fra udgangen af andet kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesforanstaltningerne i dette direktivs artikel 28, stk. 2.

Dog udgår artikel 7, tredje, fjerde og femte led, i beslutning 97/101/EF med virkning fra den 11. juni 2008.

🡻 2004/107 (tilpasset)

Artikel 8

Beretning og revurdering

1.    Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning

   a)    om erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv

   b)    især om resultaterne af den seneste videnskabelige forskning i virkningerne for menneskers sundhed med særlig vægt på følsomme befolkningsgrupper og for miljøet som helhed, af udsættelse for arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, samt

   c)    om den teknologiske udvikling, herunder de fremskridt, der er gjort inden for metoder til måling og vurdering i øvrigt af koncentrationer af disse forurenende stoffer i luften og deposition deraf.

2.    I den i stk. 1 omhandlede beretning lægges der vægt på følgende:

   a)    den aktuelle luftkvalitet samt tendenser og fremskrivninger til 2015 og senere

   b)    mulighederne for yderligere reduktion af forurenende emissioner fra alle relevante kilder og de eventuelle fordele ved at indføre grænseværdier med henblik på at mindske risikoen for menneskers sundhed for de forurenende stoffer, der er nævnt i bilag I, under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet samt den eventuelle væsentlige yderligere sundheds- og miljøbeskyttelse, som dette ville indebære

   c)    sammenhængen mellem forurenende stoffer og mulighederne for kombinerede strategier for forbedring af luftkvaliteten i Fællesskabet og dertil knyttede mål

   d)    aktuelle og fremtidige behov for informering af offentligheden og informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen

   e)    erfaringer med anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne, især de betingelser, som målingerne er udført under, jf. bilag III

   f)    sekundære økonomiske fordele for miljø og sundhed ved at reducere emissionerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, i det omfang disse kan vurderes

   g)    hensigtsmæssigheden af den partikelstørrelsesfraktion, der anvendes til prøveudtagning på baggrund af de generelle krav til måling af partikler

   h)    benzo[a]pyrens egnethed som markør for polycykliske aromatiske kulbrinters samlede kræftfremkaldende aktivitet under hensyntagen til de polycykliske aromatiske kulbrinter, der overvejende forekommer på gasform, såsom fluoranthen.

I lyset af den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling undersøger Kommissionen også virkningerne af arsen, cadmium og nikkel for menneskers sundhed med henblik på at kvantificere disse stoffers genotoksiske carcinogenicitet. På baggrund af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til kviksølvstrategien, skal Kommissionen også overveje, om yderligere tiltag for kviksølv vil være hensigtsmæssige under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet samt den eventuelle væsentlige yderligere sundheds- og miljøbeskyttelse, som dette ville indebære.

3.    Med henblik på at bringe koncentrationerne i luften ned på et niveau, der vil reducere de skadelige virkninger for menneskers sundhed yderligere og medføre et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, kan den i stk. 1 omhandlede beretning under hensyntagen til, om yderligere tiltag er teknisk gennemførlige og omkostningseffektive, eventuelt ledsages af forslag til ændring af dette direktiv under særlig hensyntagen til de resultater, der er opnået i overensstemmelse med stk. 2. Desuden overvejer Kommissionen en eventuel regulering af depositionen af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og specifikke polycykliske aromatiske kulbrinter.

🡻 2008/50 (tilpasset)

Artikel 32

Revision

1.    Kommissionen reviderer i 2013 bestemmelserne vedrørende PM2,5 og, hvis det er hensigtsmæssigt, andre forurenende stoffer og forelægger et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Med hensyn til PM2,5 foretages revisionen med henblik på at indføre en retligt bindende national forpligtelse til reduktion af eksponering til erstatning for det nationale mål for reduktion af eksponering og revidere den forpligtelse vedrørende eksponeringskoncentration, der er fastsat i artikel 15, bl.a. under hensyn til følgende elementer:

–— de seneste videnskabelige oplysninger fra WHO og andre relevante organisationer

–— medlemsstaternes luftkvalitetsforhold og muligheder for reduktion

–— revisionen af direktiv 2001/81/EF

–― fremskridtene med gennemførelsen af Fællesskabets reduktionsforanstaltninger for luftforurenende stoffer.

2.    Kommissionen tager hensyn til muligheden for at indføre en mere ambitiøs grænseværdi for PM2,5, reviderer den vejledende PM2,5-grænseværdi for anden fase og overvejer at bekræfte eller ændre den værdi.

3.    Som led i revisionen udarbejder Kommissionen også en rapport om erfaringerne med og nødvendigheden af overvågningen af PM10 og PM2,5 under hensyn til de tekniske fremskridt med automatiske måleteknikker. Hvis det er hensigtsmæssigt, foreslås der nye referencemetoder for måling af PM10 og PM2,5.

🡻 2004/107

Artikel 10

Gennemførelse

1.    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 15. februar 2007. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

🡻 2008/50 (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 31 33

Gennemførelse

1.    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv ⌦ artikel 1, 2 og 3, artikel 4, punkt 2, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, 24-30, 36-37, 38 og 39, artikel 5-12, artikel 13, stk. 1, 2, 3, 6 og 7, artikel 15, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17-21, artikel 22, stk. 1, 2 og 4, artikel 23-29 og bilag I-IX ⌫ ⇨ inden den [insert date : two years after entry into force] ⇦inden den 11. juni 2010. .

Bestemmelserne ⌦ Foranstaltningerne ⌫ ⌦ i dette stykke ⌫ skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. ⌦ De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning. ⌫ De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.    Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser ⌦ foranstaltninger ⌫, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3234

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på ⌦ tyvendedagen efter ⌫ dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

⇩ nyt

Artikel 4, stk. 1, 3-12, Artikel 4, stk. 15, 17, 20, 23 og 31-35, Artikel 13, stk. 4 og 5, Artikel 14, Artikel 16, stk. 3, og Artikel 22, stk. 3, anvendes fra den [the day after the date in the first subparagraph of Article 31(1)].

🡻 2008/50

Artikel 3335

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Se f.eks.: Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2018, Luftkvaliteten i Europa — 2018-rapporten . Medianestimatet for alle tilgængelige datasæt pegede på 445 000 for tidlige dødsfald i Europa pr. år i 2015 sammenlignet med en situation 25 år tidligere, hvor medianværdien var 960 000 dødsfald om året i 1990.

(2)    Som anført af WHO har "overførbare sygdomme, også kendt som kroniske sygdomme, tendens til at være af lang varighed og skyldes en kombination af genetiske, fysiologiske, miljømæssige og adfærdsmæssige faktorer. Ikkeoverførbare sygdomme rammer i uforholdsmæssig høj grad mennesker i lav- og mellemindkomstlande, hvor mere end tre fjerdedele af de globale dødsfald (31.4 mio.) af de ikke-overførbare sygdomme forekommer."

(3)    Se f.eks.: Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2021, Luftkvaliteten i Europa — 2021-rapporten .

(4)    Se f.eks. EEA (2018): Ulige eksponering og ulige virkninger: social sårbarhed over for luftforurening, støj og ekstreme temperaturer i Europa.

(5)    United States Environmental Protection Agency (2022). Integrated Science Assessment for Particulate Matter ; Supplement to the 2019 Integrated Science Assessment for Particulate Matter .

(6)    Se f.eks. "Second Clean Air Outlook", (COM(2021) 3).

(7)    Direktiv 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og direktiv 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa, som ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2015/1480 .

(8)    COM(2019) 640.

(9)    WHO, 2021, WHO's globale luftkvalitetsretningslinjer. .

(10)    COM(2021) 400.

(11)    COM(2021) 44. Kræfthandlingsplanen bekræfter behovet for at reducere luftforureningen, som bl.a. forårsager lungekræft. Planen indeholder også et lovgivningsforslag i 2022 om yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering for asbest, se COM(2022) 489.

(12)    COM(2022) 230.

(13)    Se direktiv 2016/2284/EU .

(14)    Det skal bemærkes, at emissioner af luftforurenende stoffer fra lande uden for EU også spiller en rolle for baggrundsforureningen i EU. UNECE's konvention om luftforurening kan spille en central rolle med hensyn til at reducere disse emissioner samt kapacitetsopbygning og anden støtte fra EU i forbindelse med tiltrædelsesprocessen, navnlig for landene på Vestbalkan.

(15)    Herunder direktiv 2010/75/EU (om industrielle emissioner), (EU) 2015/2193 (om mellemstore fyringsanlæg), 98/70/EF (om brændstofkvalitet), (EU) 2016/802 (om svovlindhold i flydende brændstoffer), 2009/125/EF (om miljøvenligt design) samt forordning (EU) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (om emissionsstandarder for køretøjer), forordning (EU) 2016/427 , (EU) 2016/646 og (EU) 2017/1154 (om emissioner ved faktisk kørsel) og forordning (EU) 2016/1628 (om mobile ikke-vejgående maskiner).

(16)    Forordning (EU) 2021/1119.

(17)    COM(2021) 550.

(18)    COM(2020) 663.

(19)    COM(2020) 789, herunder Kommissionens tilsagn om at iværksætte en særlig undersøgelse i 2023, som vil kortlægge og præcisere, hvilke digitale og tekniske løsninger der vil være til rådighed for at muliggøre mere effektive og brugervenlige adgangsbegrænsningsordninger for bykøretøjer, herunder lavemissionszoner, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes (se også COM(2021) 811).

(20)    COM(2021) 811.

(21)    COM(2020) 380.

(22)    COM(2020) 381.

(23)    COM(2021) 557 final

(24)    COM(2021) 558 final

(25)    COM(2022), Europæiske emissionsstandarder for køretøjer — Euro 7 for personbiler, varevogne, lastbiler og busser (tilgået 4.8.2022).

(26)    COM(2021) 559 final

(27)    Se f.eks. JRC's Urban PM2,5 Atlas , som analyserer kilderne til forurening med fine partikler i 150 byer i EU.

(28)    Artikel 191, stk. 2. i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(29)     SWD(2019) 427 .

(30)    WHO's luftkvalitetsretningslinjer er siden blevet revideret i 2021.

(31)    Konferencen om Europas fremtid. Rapport om det endelige resultat, https://europa.eu/!3k9WY6 . 

(32)    Tidligere udgaver af perspektiverne for ren luft findes på https://europa.eu/!Q7XXWT .

(33)    COM(2022), Fit for Future-platformens udtalelsereference: 2021/SBGR1/04

(34)    Se også kvalitetskontrol af overvågning og rapportering inden for miljøpolitik, SWD(2017) 230 final .

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28. Kommissionen vedtog et forslag den 15. december 2021 om erstatning af direktiv 2008/99/EF: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2008/99/EF (COM (2021) 851 final).

(36)    EUT C […] af […], s. […].

(37)    EUT C […] af […], s. […].

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 023 af 26.1.2005, s. 3).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).    

(40)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(41)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Vejen til en sund planet for alle – EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).

(44)    Rådets afgørelse 81/462/EØF af 11. juni 1981 om indgåelse af konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (EFT L 171 af 27.6.1981, s. 11).

(45)    Kvalitetskontrol af direktiverne om luftkvalitet af 28. november 2019 (SWD(2019) 427 final).

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(47)    EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 368).

(48)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1).

(49)    EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.

(50)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 75/2010 af 24. november 2010 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(51)    EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.

(52)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EUT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(53)    EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(55)    Sag C-826/18, Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. januar 2021, LB m.fl. mod College van burgemeester en wethouders van de gemeente Echt-Susteren, præmis 58 og 59.

(56)    Sag C-416/10, Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. januar 2013, Jozef Križan m.fl. mod Slovenská inšpekcia životného prostredia, præmis 109.

(57)    EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(58)    EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(59)    EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(60)    EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(61)    EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(62)    EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(63)    EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(64)    EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(65)    EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(66)    EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF (EFT L 278 af 23.10.2001, s. 35).

(67)    EFT L 313 af 13.12.2000, s. 12.

(68)    EFT L 67 af 9.3.2002, s. 14.

(69)    EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens beslutning 2001/752/EF (EFT L 282 af 26.10.2001, s. 69).

(70)    EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3.

(71)    EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/105/EF.

(72)    EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.

(73)    EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.

(74)    EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(75)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22.

(76)    Rådets direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 393 af 30.12.1989, s. 1). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).

(77)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(78)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(79)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(80)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(81)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(82)    EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14. Ændret ved Kommissionens afgørelse 2001/752/EF (EFT L 282 af 26.10.2001, s. 69).

(83)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.10.2022

COM(2022) 542 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning)

{SEC(2022) 542 final} - {SWD(2022) 345 final} - {SWD(2022) 542 final} - {SWD(2022) 545 final}

⇩ nyt

BILAG I

Luftkvalitetsnormer

Afdeling 1 — Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed

Tabel 1 — Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, der skal være nået pr. 1. januar 2030

Tabel 2 — Grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed, der skal være nået pr. [INSERT TRANSPOSITION DEADLINE]

Afdeling 2 — Målværdier for ozon og langsigtede målsætninger for områder

A.    Definitioner og kriterier

"Akkumuleret ozonkoncentration over en tærskelværdi på 40 milliardtedele (ppb)" (AOT40), udtrykt i "(μg/m3) × timer", forstås som summen af forskellen mellem 1-timeskoncentrationer over 80 μg/m3 (= 40 ppb) og 80 μg/m3 i et givet tidsrum, alene på basis af 1-timesværdier målt dagligt mellem kl. 08 og 20 CET (centraleuropæisk tid).

B.    Målværdier for ozon

C. Langsigtede målsætninger for ozon (O3)

Afdeling 3 — Kritiske niveauer for beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer

Afdeling 4 — Informations- og varslingstærskelværdier

A.    Varslingstærskler for andre stoffer end ozon

Måles over tre på hinanden følgende timer for svovldioxid og nitrogendioxid og over tre på hinanden følgende dage for PM10 og PM2.5 på steder, der er repræsentative for luftkvaliteten på mindst 100 km2 eller et helt område, alt efter hvilken der er mindst.

B. Informations- og varslingstærskelværdier for ozon

Afdeling 5 — Forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering for PM2.5 og NO2

A.    Indikatoren for gennemsnitlig eksponering

Indikatoren for gennemsnitlig eksponering i μg/m3 (AEI) ansættes på grundlag af målinger af bybaggrunden i regionale regioner på NUTS 1-niveau på hele medlemsstatens område. Indikatoren er for det pågældende forurenende stof den årlige middelkoncentration over 3 rullende kalenderår taget som gennemsnit for alle prøvetagningssteder etableret i overensstemmelse med bilag III, punkt B, i hver regional enhed på NUTS 1-niveau. AEI for et bestemt år er middelkoncentrationen i samme år og de foregående to år.

Hvis medlemsstaterne konstaterer overskridelser, der kan tilskrives naturlige kilder, fratrækkes bidrag fra naturlige kilder før beregningen af AEI.

AEI anvendes til at undersøge, om forpligtelsen til reduktion af den gennemsnitlige eksponering er opfyldt.

B.    Forpligtelser til reduktion af den gennemsnitlige eksponering

Fra 2030 må AEI ikke overstige et niveau, der:

–for PM2.5 er 25 % lavere, end AEI var ti år tidligere, medmindre det ikke er højere end målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for PM2.5 som fastsat i afdeling C

–for NO2 er 25 % lavere, end AEI var ti år tidligere, medmindre det ikke er højere end målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration for NO2 som fastsat i afdeling C.

C.    Mål for gennemsnitlig eksponeringskoncentration

Målet for den gennemsnitlige eksponeringskoncentration er følgende AEI-niveau.

BILAG II

Vurderingstærskler

Afdeling 1 — Vurderingstærskler med henblik på sundhedsbeskyttelse

Afdeling 2 — Vurderingstærskler for beskyttelse af plantevæksten og naturlige økosystemer

BILAG III

Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger

A.    Det mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger til vurdering af overholdelsen af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed, målværdier for ozon, langsigtede målsætninger og informations- og varslingstærskelværdier

1. Diffuse kilder

Tabel 1 — Mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger til vurdering af overholdelsen af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og varslingstærskelværdier i områder, hvor faste målinger er den eneste informationskilde (alle forurenende stoffer undtagen ozon)

Tabel 2 — Mindste antal prøvetagningssteder til faste målinger til vurdering af overholdelsen af målværdier for ozon, langsigtede målsætninger og informations- og varslingstærskelværdier, hvor sådanne målinger er den eneste informationskilde (kun ozon)

Tabel 3 — Mindste antal prøvetagningssteder for faste målinger til vurdering af overholdelsen af grænseværdier til beskyttelse af menneskers sundhed og varslingstærskelværdier i områder, hvor der gælder en reduktion på 50 % af sådanne målinger (alle forurenende stoffer undtagen ozon)