I. Retlig ramme

II. Sagens genstand

III. Sagen for Retten og den appellerede dom

IV. Retsforhandlingerne ved Domstolen og parternes påstande

V. Bedømmelse

A. Finder forordning 2016/1036 tidsmæssig anvendelse i den foreliggende sag?

1. Parternes argumenter

2. Bedømmelse

B. Det andet appelanbringende

1. Parternes argumenter

2. Bedømmelse

a) Formaliteten

b) Realiteten

1) Det andet anbringendes tredje led

2) Det andet anbringendes første led

C. Det tredje appelanbringende

1. Parternes argumenter

2. Bedømmelse

a) Formaliteten

b) Realiteten

1) Det tredje anbringendes tredje led

2) Det tredje appelanbringendes første led

3) Det tredje appelanbringendes fjerde led

4) Det tredje appelanbringendes andet led

D. Det fjerde appelanbringende

1. Parternes argumenter

2. Bedømmelse

VI. Sagsomkostninger

VII. Forslag til afgørelse

1.

Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd har med denne appel nedlagt påstand om ophævelse af Domstolens dom af 28. juni 2019, Changmao Biochemical Engineering mod Kommissionen (herefter »den appellerede dom«) ( 2 ), hvorved Retten frifandt Europa-Kommissionen i det af selskabet anlagte søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1247 (herefter »den omtvistede forordning«) ( 3 ) om indførelse af en antidumpingtold på 55,4% på importen af dets aspartamproduktion.

2.

Den foreliggende appel giver Domstolen lejlighed til at tage stilling til, i hvilket omfang Kommissionen i forbindelse med import fra lande uden markedsøkonomi kan fastsætte den normale værdi ved en anden metode end den primære metode, der er fastsat i artikel 2, stk. 7, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 ( 4 ), dvs. på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (herefter »referencelandet«), og i stedet anvende en alternativ metode, dvs. på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare. Den foreliggende sag rejser ligeledes spørgsmålet om Kommissionens beføjelse, eller pligt, til at foretage justeringer med henblik på såvel at fastsætte dumpingmargenen som at konstatere, om der foreligger skade.

3.

Artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, som svarer til artikel 2, stk. 7, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 ( 5 ), har følgende ordlyd:

»Ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi […] fastsættes den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder [Unionen], eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i [Unionen] for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

Et egnet tredjeland med markedsøkonomi udvælges på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Der tages også hensyn til tidsfrister, og er det relevant, anvendes et tredjeland med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse.

[...]«

4.

Artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, som svarer til artikel 2, stk. 10, i forordning 2016/1036, bestemmer følgende:

»Der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Denne sammenligning foretages i samme handelsled for salg, der finder sted på tidspunkter, som ligger så tæt op ad hinanden som muligt og med behørig hensyntagen til andre forskelle, som berører sammenligneligheden af priser. Når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, tages der i hvert enkelt tilfælde i form af justeringer behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der påstås og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. [...]«

5.

Stk. 2 og 3 i artikel 3 i forordning nr. 1225/2009 med overskriften »Konstatering af skade«, som svarer til stk. 2 og 3 i artikel 3 i forordning 2016/1036, har følgende ordlyd:

»2.   En konstatering af, om der foreligger skade, baseres på positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse både af:

3.   Med hensyn til omfanget af dumpingimporten fastslås det, om der har været tale om en betydelig stigning i dumpingimporten enten absolut eller i forhold til produktion eller forbrug i [Unionen]. Hvad angår dumpingimportens virkning på priserne, tages det i betragtning, om dumpingvarerne udbydes til en væsentlig lavere pris end prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i [Unionen], eller om priserne som følge af en sådan indførsel er blevet trykket betydeligt, eller om prisstigninger, som ellers ville være indtruffet, i væsentlig grad hindres. Hverken en enkelt eller flere af disse faktorer er nødvendigvis udslagsgivende for afgørelsen.«

6.

Efter en klage indgivet den 16. april 2015 af den eneste producent af aspartam i Unionen, nemlig Ajinomoto Sweeternes Europe SAS, nu Hyet Sweet SAS, indledte Kommissionen den 30. maj 2015 en antidumpingprocedure vedrørende importen af aspartam med oprindelse i Kina til Unionen.

7.

Aspartam er et sødestof, der fremstilles i form af hvide, lugtløse krystaller af forskellig størrelse med en smag, der svarer til sukker, men som både er sødere og indeholder væsentligt færre kalorier. Det anvendes hovedsageligt som en erstatning for sukker i læskedrikke, fødevarer og mejeriprodukter ( 6 ).

8.

Den 25. februar 2016 vedtog Kommissionen den midlertidige forordning.

9.

Den 28. juli 2016 vedtog Kommissionen den omtvistede forordning, hvorved den indførte en endelig antidumpingtold på importen af aspartam produceret af flere kinesiske selskaber, herunder, som nævnt i punkt 1 i nærværende forslag til afgørelse, en told på 55,4% på importen af aspartam fremstillet af Changmao Biochemical Engineering.

10.

Ved stævning indleveret den 21. oktober 2016 nedlagde Changmao Biochemical Engineering påstand om annullation af den omtvistede forordning.

11.

Ved den appellerede dom frifandt Retten Kommissionen i dette søgsmål.

12.

Eftersom Domstolen har anmodet mig om i dette forslag til afgørelse at begrænse mig til at behandle det andet, det tredje og det fjerde appelanbringende, hvormed Rettens bedømmelse af det andet og det tredje anbringende fremsat for denne instans anfægtes, vil jeg i det følgende blot opsummere Rettens bedømmelse af de to anbringender.

13.

For det første forkastede Retten det andet anbringende om, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning 2016/1036 ved at beregne den normale værdi på grundlag af de priser, som den eneste EU-producent anvendte for samme vare på EU-markedet, snarere end på grundlag af eksportpriserne for en producent i det påtænkte referenceland, nemlig Japan. Ifølge Retten fremgår det af denne bestemmelses første led, at Kommissionen ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi kan vælge ikke at anvende den generelle regel i denne bestemmelse (hvorefter den normale værdi skal fastsættes på grundlag af prisen i referencelandet eller på grundlag af prisen fra dette land til andre lande) og i stedet anvende »ethvert andet rimeligt grundlag« i det tilfælde, hvor denne generelle regel ikke kan anvendes. Dette er tilfældet, når de oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen, ikke er pålidelige og kan føre til et uhensigtsmæssigt og urimeligt valg af referenceland. I det foreliggende tilfælde var de oplysninger, som den japanske producent fremlagde, ikke pålidelige, og de berørte parter havde givet udtryk for bekymring med hensyn til valget af Japan som referenceland. I betragtning af det begrænsede antal aspartamproducenter i lignende lande og vanskelighederne ved at finde en producent, der var villig til at samarbejde, har Kommissionen endvidere ikke undladt at udvise omhu i forbindelse med sin søgning efter referencelande.

14.

For det andet forkastede Retten det tredje anbringende om, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 2, stk. 10, artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3, og artikel 9, stk. 4, i forordning 2016/1036 samt princippet om god forvaltningsskik ved at afvise at foretage de justeringer, der var nødvendige for at sikre en rimelig prissammenligning. For det første tilsidesatte Kommissionen ifølge Retten ikke denne forordnings artikel 2, stk. 10, ved at afvise at foretage justeringer med henblik på fastsættelsen af dumpingmargenen. Changmao Biochemical Engineering har nemlig ikke godtgjort, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne for EU-producenten og selskabet selv påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, hvilket kunne begrunde justeringer. I øvrigt forpligtede ingen af de af Changmao Biochemical Engineering påberåbte bestemmelser Kommissionen til at foretage justeringer med henblik på fastlæggelsen af skadesmargenen. For det andet forkastede Retten Changmao Biochemical Engineerings udsagn om, at Kommissionen havde pålagt selskabet en urimelig bevisbyrde ved at kræve, at selskabet skulle godtgøre, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, selv om selskabet ikke havde adgang til EU-erhvervsgrenens oplysninger. Ifølge Retten skyldtes det, at oplysningerne om EU-producenten var blevet meddelt Changmao Biochemical Engineering, og at det tilkom sidstnævnte at bevise, at der var sket en påvirkning af priserne.

15.

Changmao Biochemical Engineering har med denne appel nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den appellerede dom, træffer endelig afgørelse i sagen og annullerer den omtvistede forordning, for så vidt som den vedrører Changmao Biochemical Engineering, samt tilpligter Kommissionen og Hyet Sweet at betale de sagsomkostninger, som selskabet har afholdt. Subsidiært har Changmao Biochemical Engineering nedlagt påstand om, at Domstolen hjemviser sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om det første anbringendes andet led, der blev fremsat i første instans vedrørende artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, i forordning 2016/1036, eller mere subsidiært træffer afgørelse om de øvrige anbringender, der blev fremført i første instans, samt udsætter afgørelsen om sagens omkostninger.

16.

Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellen forkastes, og at Changmao Biochemical Engineering tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

17.

Changmao Biochemical Engineering har fremsat fem anbringender. Som nævnt i punkt 12 i nærværende forslag til afgørelse har Domstolen anmodet mig om i dette forslag til afgørelse at begrænse mig til at behandle det andet, tredje og fjerde appelanbringende.

18.

Der opstår imidlertid et indledende spørgsmål om den tidsmæssige anvendelse af forordning 2016/1036, som den omtvistede forordning er baseret på ( 7 ). Forordning 2016/1036, som ophævede og erstattede forordning nr. 1225/2009, trådte nemlig i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dvs. den tyvende dag efter den 30. juni 2016 ( 8 ). Forordning 2016/1036 trådte derfor i kraft før vedtagelsen af den omtvistede forordning den 28. juli 2016, men efter de faktiske omstændigheder, der var genstand for undersøgelsen. Spørgsmålet er således, om Kommissionen og Retten ( 9 ) har begået en fejl ved at anvende forordning 2016/1036 frem for forordning nr. 1225/2009. Parterne har besvaret et spørgsmål til skriftlig besvarelse herom inden for den af Domstolen fastsatte frist. Jeg vil derfor undersøge, om forordning 2016/1036 fandt tidsmæssig anvendelse (afsnit A), inden jeg analyserer det andet, det tredje og det fjerde appelanbringende (afsnit B, C og D).

19.

Changmao Biochemical Engineering har gjort gældende, at de materielle regler i forordning nr. 1225/2009 var gældende for vedtagelsen af antidumpingtolden i den foreliggende sag, idet denne forordning var gældende på tidspunktet for de underliggende faktiske omstændigheder, vurderingen af disse faktiske omstændigheder i dokumentet med generelle oplysninger samt Changmao Biochemical Engineerings bemærkninger til dette dokument. Kommissionen har derfor begået en fejl ved at henvise til forordning 2016/1036 i den omtvistede forordning.

20.

Kommissionen mener på den anden side, at forordning 2016/1036 var gældende for vedtagelsen af antidumpingtold i den foreliggende sag. Den er af den opfattelse, at dette følger af Domstolens tidligere, men faste praksis, som ikke sondrer mellem materielle og proceduremæssige regler, samt af den omstændighed, at forordning 2016/1036 blot udgør en kodificering af forordning nr. 1225/2009 og ændringerne til den forordning. Kommissionen har ligeledes gjort gældende, at det følger af dom af 10. december 2013, Kommissionen mod Irland m.fl. (C-272/12 P, EU:C:2013:812, præmis 28), at Domstolen ikke af egen drift kan undersøge, om materielle regler finder tidsmæssig anvendelse.

21.

Jeg vil indledningsvis fremhæve, at de bestemmelser i forordning 2016/1036, som hævdes at være tilsidesat i den foreliggende sag ( 10 ), er identiske med de tilsvarende bestemmelser i forordning nr. 1225/2009. Såfremt Domstolen måtte fastslå, at Kommissionen og Retten har begået en fejl ved fastlæggelsen af, hvilken forordning der finder anvendelse, har dette således ingen betydning for tvistens afgørelse. Det forekommer mig imidlertid vigtigt at afgøre, hvilken forordning der finder anvendelse i den foreliggende sag, eller om Domstolens dom kan være baseret på en forordning, der ikke finder tidsmæssig anvendelse.

22.

Jeg vil dels undersøge, om Domstolen i modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, af egen drift kan undersøge, om forordning 2016/1036 finder tidsmæssig anvendelse på den foreliggende sag, dels om denne forordning finder anvendelse eller ej.

23.

For det første mener jeg, at Domstolen af egen drift kan undersøge spørgsmålet om, hvorvidt forordning 2016/1036 finder tidsmæssig anvendelse.

24.

Det fremgår ganske vist af Domstolens praksis, at selv om visse anbringender kan eller endog skal påkendes af egen drift af Unionens retsinstanser, kan et anbringende, der vedrører lovligheden af den omtvistede afgørelses indhold, derimod kun tages under påkendelse af Unionens retsinstanser, hvis sagsøgeren gør det gældende ( 11 ).

25.

Det fremgår imidlertid ligeledes af Domstolens praksis, at Unionens retsinstanser ikke kan være fuldstændig bundet af de argumenter, som parterne har fremført til støtte for deres krav, da den i modsat fald kan tænkes at blive nødsaget til at basere sin afgørelse på urigtige retlige betragtninger ( 12 ). Unionens retsinstanser har mulighed for og i givet fald forpligtelse til af egen drift at behandle visse anbringender vedrørende den materielle lovlighed. Retten og Personaleretten har allerede fastslået, at dette var tilfældet med et anbringende om tilsidesættelse af lovens anvendelsesområde ( 13 ).

26.

Der bør navnlig henvises til dom af 16. september 2013, Wurster mod EIGE (F-20/12 og F-43/12, EU:F:2013:129), hvor Personaleretten af egen drift undersøgte, om de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende ansatte på mellemlederniveau i Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder fandt tidsmæssig anvendelse ( 14 ), idet de var blevet vedtaget efter, at sagsøgeren havde underskrevet en kontrakt som midlertidigt ansat, men inden hun havde overstået prøvetiden, som disse almindelige gennemførelsesbestemmelser forlængede. Personaleretten fandt, at de almindelige gennemførelsesbestemmelser ikke fandt tidsmæssig anvendelse ( 15 ).

27.

Jeg konkluderer således analogt, at Domstolen af egen drift kan undersøge, om forordning 2016/1036 finder tidsmæssig anvendelse på den foreliggende sag.

28.

For det andet er det min opfattelse, at forordning 2016/1036 ikke finder tidsmæssig anvendelse på den foreliggende sag.

29.

Ifølge den faste retspraksis finder en ny regel principielt øjeblikkelig anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der er opstået, mens den gamle regel var gældende. For at sikre overholdelsen af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal EU-rettens materielle regler derimod fortolkes således, at de kun omfatter forhold, som ligger forud for ikrafttrædelsen, såfremt det af ordlyden, bestemmelsernes formål eller opbygning klart fremgår, at dette har været meningen ( 16 ). Med andre ord gælder, at mens proceduremæssige regler almindeligvis antages umiddelbart at finde anvendelse på forhold, som ligger forud for deres ikrafttræden, anses de materielle regler normalt for ikke at finde anvendelse på sådanne forhold, medmindre andet er bestemt.

30.

Det er ubestridt, at de bestemmelser i forordning 2016/1036, som hævdes at være tilsidesat i den foreliggende sag ( 17 ), indeholder materielle bestemmelser ( 18 ). I øvrigt er der ingen bestemmelse i forordning 2016/1036, der fastsætter, at den finder anvendelse på forhold, som ligger forud for forordningens ikrafttræden.

31.

Det følger således af den retspraksis, der er nævnt i punkt 29 i nærværende forslag til afgørelse, at de bestemmelser i forordning 2016/1036, som hævdes at være tilsidesat, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

32.

Min konklusion i punkt 31 i nærværende forslag til afgørelse påvirkes ikke af dom af 27. marts 2019, Canadian Solar Emea m.fl. mod Rådet (C-236/17 P, EU:C:2019:258), af 9. juni 2011, Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen (C-465/09 P – C-470/09 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:372), og af 11. december 2008, Kommissionen mod Freistaat Sachsen (C-334/07 P, EU:C:2008:709), som Kommissionen har støttet sig på for at gøre gældende, at der ikke skal sondres mellem de proceduremæssige og materielle regler, således at eventuelle nye regler, selv om de måtte være materielle, umiddelbart finder anvendelse på forhold, der eksisterer før deres ikrafttræden.

33.

Det er korrekt, at Domstolen i dom af 27. marts 2019, Canadian Solar Emea m.fl. mod Rådet (C-236/17 P, EU:C:2019:258, præmis 129-140), fastslog, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2012 ( 19 ), som forlængede fristen på tre måneder for Kommissionens afgørelse om en anmodning om markedsøkonomisk behandling, fandt tidsmæssig anvendelse, selv om den trådte i kraft efter udløbet af tremånedersfristen i den pågældende sag, uden at Kommissionen havde truffet afgørelse om de kinesiske eksporterende producenters anmodning ( 20 ). Situationen i den foreliggende sag er imidlertid anderledes end situationen i den dom. For det første indeholder forordning nr. 1168/2012 til forskel fra forordning 2016/1036 overgangsbestemmelser. Det fastsættes udtrykkeligt heri, at den finder anvendelse »på alle nye og på alle igangværende undersøgelser fra den 15. december 2012« ( 21 ) – den dato, hvor undersøgelsen fortsat verserede i den pågældende sag. For det andet kan forordning nr. 1168/2012, for så vidt som den forlænger ovennævnte frist på tre måneder, anses for en proceduremæssig regel. I denne henseende skal den i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i punkt 29 i nærværende forslag til afgørelse, umiddelbart finde anvendelse på allerede eksisterende forhold. Dommens præmis 135 og 136, hvori Domstolen fastslog, at situationen for de kinesiske eksporterende producenter først blev endeligt fastsat efter ikrafttrædelsen af den forordning, der pålagde dem antidumpingtold, kan således ikke påberåbes til støtte for, at indførelsen af antidumpingtold er reguleret af de regler, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af tolden, således som Kommissionen i det væsentlige har gjort.

34.

Det er også korrekt, at Domstolen i dom af 9. juni 2011, Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen (C-465/09 P – C-470/09 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:372, præmis 121-129), fastslog, at retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte ( 22 ) fandt tidsmæssig anvendelse, selv om de var trådt i kraft efter vedtagelsen af den påtænkte støtte ( 23 ). Disse retningslinjer angav imidlertid udtrykkeligt, at de fandt anvendelse på støtte, der ikke var anmeldt, før de blev vedtaget, hvilket var tilfældet for de pågældende støtteforanstaltninger. Situationen i den foreliggende sag adskiller sig således fra situationen i den dom, eftersom forordning 2016/1036 til forskel fra de retningslinjer, der var omhandlet i dommen, ikke indeholder overgangsbestemmelser.

35.

Endelig er det korrekt, at Domstolen i dom af 11. december 2008, Kommissionen mod Freistaat Sachsen (C-334/07 P, EU:C:2008:709, præmis 43-59), fastslog, at Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 ( 24 ) fandt tidsmæssig anvendelse, selv om den blev vedtaget efter anmeldelsen af den pågældende støtte ( 25 ). Det skal imidlertid fremhæves, at Domstolen for at nå frem til denne konstatering støttede sig, i den nævnte doms præmis 52 og 53, på den omstændighed, at anmeldelsen af en påtænkt støtte ikke medfører, at der etableres en retlig situation, eftersom den alene har til formål at gøre det muligt for Kommissionen at foretage den forebyggende kontrol med statsstøtte. Det er åbenbart, at der ikke gælder en anmeldelsespligt på området for reglerne om antidumpingtold. Denne dom kan således ikke, som Kommissionen har gjort det, påberåbes til støtte for, at indførelsen af antidumpingtold er omfattet af de materielle regler, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af tolden.

36.

Under alle omstændigheder skal det fremhæves, at selv om Domstolen var enig med Kommissionen i, at EU-rettens materielle regler umiddelbart fandt anvendelse på forhold, som ligger forud for ikrafttrædelsen, følger det ikke heraf, at forordning 2016/1036 finder tidsmæssig anvendelse på den foreliggende sag.

37.

Efter min opfattelse kan forholdene i den foreliggende sag nemlig ikke anses for at være »bestående« på tidspunktet for ikrafttrædelsen af forordning 2016/1036. Den periode, der blev taget i betragtning for at afgøre, om betingelserne for indførelse af antidumpingtold var opfyldt, løb nemlig frem til den 31. marts 2015 ( 26 ). De faktiske omstændigheder ligger således forud for ikrafttrædelsen af forordning 2016/1036. Desuden blev fastlæggelsen af disse faktiske omstændigheder afsluttet inden denne forordnings ikrafttræden, eftersom den endelige fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at anbefale indførelse af endelige foranstaltninger, fremsættelse af bemærkninger til fremlæggelsen og høringen alle ligger forud for ikrafttrædelsen af forordning 2016/1036 ( 27 ). Med andre ord blev de faktiske omstændigheder endeligt fastlagt inden ikrafttrædelsen af forordning 2016/1036.

38.

Den tilgang, der er anført i punkt 37 i nærværende forslag til afgørelse, er i overensstemmelse med Domstolens praksis, hvorefter overholdelsen af de principper, der gælder for den tidsmæssige anvendelse af retsregler, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, kræver, at de materielle regler, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen, anvendes, selv om disse regler ikke længere er i kraft på det tidspunkt, hvor EU-institutionen vedtager en retsakt ( 28 ).

39.

Denne tilgang er ligeledes i overensstemmelse med Rettens praksis, hvorefter situationen, når de faktiske omstændigheder, som antidumpingundersøgelsen vedrørte, ligger forud for ikrafttrædelsen af forordning 2016/1036, men indførelsen af antidumpingforanstaltninger ligger efter denne forordnings ikrafttræden, reguleres af de proceduremæssige regler, der er fastsat i forordning 2016/1036, og af de materielle regler, der er fastsat i forordning nr. 1225/2009 ( 29 ).

40.

Jeg konkluderer på denne baggrund, at forordning 2016/1036 ikke finder tidsmæssig anvendelse på den foreliggende sag, og at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 1 henviste til denne forordning som den lovgivning, der finder anvendelse.

41.

Jeg erindrer imidlertid om, som nævnt i punkt 21 i nærværende forslag til afgørelse, at eftersom de bestemmelser i forordning nr. 1225/2009, som hævdes at være tilsidesat i den foreliggende sag, er identiske med bestemmelserne i forordning 2016/1036, har dette ingen betydning for sagens afgørelse.

42.

Jeg vil imidlertid nedenfor i min analyse af det andet, det tredje og det fjerde appelanbringende ikke henvise til forordning 2016/1036, men til forordning nr. 1225/2009.

43.

Med sit andet appelanbringende har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten foretog en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen ved at undlade at anmode om og vurdere en detaljeret liste over eksporttransaktioner fra den japanske eksporterende producent ikke havde tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), og artikel 6, stk. 8, i forordning 2016/1036 eller princippet om god forvaltningsskik, ligesom den ikke havde tilsidesat sin pligt til at udvise omhu. Det andet appelanbringende er opdelt i tre led.

44.

Med det andet anbringendes første led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 113, 115, 116, 128 og 129 fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning 2016/1036, princippet om god forvaltningsskik og sin pligt til at udvise omhu ved at fastsætte den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data, selv om den ikke havde anmodet den japanske eksporterende producent om at fremlægge oplysninger for hver transaktion vedrørende dennes eksportsalg. Changmao Biochemical Engineering har anført, at det følger af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning 2016/1036, at ved import fra lande uden markedsøkonomi kan den normale værdi kun fastsættes på grundlag af EU-erhvervsgrenens data, hvis den indenlandske pris i et referenceland og eksportprisen fra dette land ikke er pålidelige. I det foreliggende tilfælde kan det imidlertid ikke udelukkes, at visse af den japanske eksporterende producents eksporttransaktioner var rentable og derfor pålidelige, eftersom Kommissionen kun rådede over aggregerede data og ikke data for hver enkelt transaktion vedrørende denne producents eksportsalg. Retten gengav således de faktiske omstændigheder urigtigt, da den i den appellerede doms præmis 113 fastslog, at hele denne producents eksportsalg var tabsgivende. Det følger heraf, at Kommissionen ikke kunne fastsætte den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data.

45.

Changmao Biochemical Engineering har med det andet appelanbringendes andet led gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 125 og 126 fastslog, at den ved ikke at have anmodet den japanske eksporterende producent om data for hver enkelt transaktion og at undersøge disse data ikke tilsidesatte den forpligtelse, der påhviler den i henhold til artikel 6, stk. 8, i forordning 2016/1036, til i det omfang, det er muligt, at sikre »at de oplysninger, som de berørte parter meddeler, [...] er korrekte«.

46.

Med det andet appelanbringendes tredje led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten tog fejl, da den i den appellerede doms præmis 117 og 118 fastslog, at det påhvilede appellanten at føre bevis for, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis den japanske eksporterende producents eksportsalg var blevet taget i betragtning. Det tilkommer snarere Kommissionen af egen drift at undersøge alle de foreliggende oplysninger.

47.

Kommissionen har gjort gældende, at det andet appelanbringende er uvirksomt i sin helhed, eftersom det ikke rejser tvivl om Rettens konstatering i den appellerede doms præmis 112 og 114, hvorefter de data, som den japanske eksporterende producent fremlagde, ikke var pålidelige, og ikke forklarer, hvorfor de supplerende data, som denne producent blev anmodet om, ikke havde de samme mangler.

48.

Subsidiært har Kommissionen gjort gældende, at det andet appelanbringendes tredje led, som sammenfattet i punkt 46 i nærværende forslag til afgørelse, er ugrundet, og at dette appelanbringendes første og andet led, som sammenfattet i punkt 44 og 45 i nærværende forslag til afgørelse, derfor er uvirksomme.

49.

Mere subsidiært har Kommissionen gjort gældende, at det andet appelanbringendes første og andet led, som sammenfattet i punkt 44 og 45 i nærværende forslag til afgørelse, enten er uvirksomme (første led for så vidt som det vedrører en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder i den appellerede doms præmis 113) eller ikke kan antages til realitetsbehandling (andet led), og at de under alle omstændigheder er ugrundede.

50.

Med det andet anbringende har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den fastslog, at Kommissionen ikke havde tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, princippet om god forvaltningsskik og sin pligt til at udvise omhu ved at fastsætte den normale værdi ved hjælp af data fra EU-erhvervsgrenen, selv om den ikke havde anmodet den japanske eksporterende producent om at fremlægge data for hver enkelt transaktion vedrørende dennes eksportsalg.

51.

Som forklaret i punkt 44-46 i nærværende forslag til afgørelse er det andet appelanbringende opdelt i tre led. Det første led, som omhandler den appellerede doms præmis 113, 115, 116, 128 og 129, vedrører tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens forpligtelse til at udvise omhu. Det andet led, der omhandler den appellerede doms præmis 125 og 126, vedrører tilsidesættelse af forordningens artikel 6, stk. 8. Med det tredje led, som omhandler den appellerede doms præmis 117 og 118, har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten tog fejl, da den fastslog, at det påhvilede appellanten at føre bevis for, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis den japanske eksporterende producents eksportsalg var blevet taget i betragtning.

52.

Kommissionen har bestridt, at det andet appelanbringendes andet led kan antages til realitetsbehandling, med den begrundelse, at dette anbringende ikke blev fremsat i første instans.

53.

Changmao Biochemical Engineering har for Retten gjort gældende, at Kommissionen ved at fastsætte den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data har tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 og sin forpligtelse til at udvise omhu. Appellanten har ikke gjort gældende, at Kommissionen herved tilsidesatte forordningens artikel 6, stk. 8. Sidstnævnte bestemmelse er nemlig ikke nævnt i Changmao Biochemical Engineerings skriftlige indlæg for Retten.

54.

Der er i øvrigt ikke henvist til artikel 6, stk. 8, i forordning nr. 1225/2009 i den appellerede doms præmis 102-130, hvori Retten undersøgte og forkastede det anbringende, der er gengivet i punkt 53 i nærværende forslag til afgørelse. Navnlig henvises der ikke til denne bestemmelse i dommens præmis 125 og 126, som det andet appelanbringendes andet led vedrører.

55.

Det er derfor min opfattelse, at det andet appelanbringendes andet led ikke kan antages til realitetsbehandling.

56.

Jeg vil undersøge det andet appelanbringendes tredje led, inden jeg tager stilling til dette anbringendes første led.

57.

Jeg anfører indledningsvis, at i henhold til reglen om »lavere told« i artikel 9, stk. 4, sidste punktum, i forordning nr. 1225/2009 »[må] antidumpingtolden [...] ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende [EU-erhvervsgren]«. Skadesmargenen tjener således til at fastsætte antidumpingtoldsatsen, når dumpingmargenen er højere end skadesmargenen. I den foreliggende sag blev den antidumpingtold, der blev pålagt Changmao Biochemical Engineering, fastsat til skadesmargenen (55,4%), eftersom den var lavere end dumpingmargenen (124%) ( 30 ).

58.

Som grundlag for at forkaste Changmao Biochemical Engineerings argument om, at den normale værdi burde have været fastsat under anvendelse af den japanske eksporterende producents eksportpriser i stedet for EU-erhvervsgrenens data, baserede Retten sig i den appellerede doms præmis 117 og 118 på den omstændighed, at Changmao Biochemical Engineering ikke havde godtgjort, at hvis den normale værdi var blevet beregnet, således som selskabet havde foreslået, ville dumpingmargenen have været lavere end skadesmargenen, og at antidumpingtolden derfor ville være blevet fastsat på grundlag af dumpingmargenen.

59.

Som nævnt i punkt 51 i nærværende forslag til afgørelse har Changmao Biochemical Engineering med sit andet appelanbringendes tredje led gjort gældende, at den appellerede doms præmis 117 og 118 er behæftet med en retlig fejl.

60.

Som Kommissionen har gjort gældende, skal det andet appelanbringendes første led, såfremt Domstolen fastslår, at der ikke foreligger en retlig fejl i disse præmisser, forkastes som uvirksomt. Hvis Domstolen fastslår, at Changmao Biochemical Engineering skulle have godtgjort, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis den normale værdi var blevet beregnet på grundlag af den japanske eksporterende producents eksportpriser, hvilket Changmao Biochemical Engineering ubestridt har undladt at gøre, ville det være irrelevant, hvorvidt den normale værdi kunne beregnes på denne måde uden at tilsidesætte artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu. Jeg vil som nævnt i punkt 56 i nærværende forslag til afgørelse derfor undersøge det andet appelanbringendes tredje led, inden jeg tager stilling til dette anbringendes første led.

61.

Det er min opfattelse, at det andet appelanbringendes tredje led er begrundet, men at det alligevel skal forkastes som uvirksomt.

62.

I de tilfælde, hvor antidumpingtolden fastsættes på grundlag af skadesmargenen, mener jeg, at en producent, der er blevet pålagt antidumpingtold, kan anfægte beregningen af dumpingmargenen, selv om denne ikke har godtgjort, at hvis dumpingmargenen var blevet beregnet som foreslået af producenten, ville den have været lavere end skadesmargenen, og at antidumpingtolden derfor ville være blevet fastsat på grundlag af dumpingmargenen. Efter min opfattelse er den appellerede doms præmis 118 således behæftet med en retlig fejl, og det andet appelanbringendes tredje led er begrundet af de grunde, der er anført nedenfor.

63.

Det er for det første korrekt, at en sagsøger i visse tilfælde for at anfægte beregningen af dumpingmargenen var forpligtet til at godtgøre, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis den førstnævnte var blevet beregnet, som sagsøgeren havde foreslået.

64.

Der skal i denne forbindelse henvises til dom af 5. oktober 1988, Brother Industries mod Rådet (250/85, EU:C:1988:464, præmis 24). I denne dom forkastede Retten det anbringende, der i det væsentlige vedrørte en fejl ved beregningen af dumpingmargenen, med den begrundelse, i) at antidumpingtolden var blevet fastsat på grundlag af skadesmargenen på 21%, mens ii) dumpingmargenen var på 33,6%, således at iii) den angivelige fejl, som ville have ført til en nedsættelse af dumpingmargenen på 1,5%, »ikke kunne få nogen indflydelse på antidumpingtoldens størrelse«.

65.

Der skal ligeledes henvises til dom af 10. marts 2009, Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP mod Rådet (T-249/06, EU:T:2009:62, præmis 111). I den dom forkastede Retten anbringendet vedrørende en fejl ved beregningen af skadesmargenen (der i det væsentlige omhandlede Kommissionens undladelse af at tage højde for EU-erhvervsgrenens salg til forbundne selskaber) ved at fastslå, at i) den antidumpingtold, der blev pålagt sagsøgerne, var støttet på dumpingmargenen på 25,7% og ikke på skadesmargenen på 57% ( 31 ), ii) den angivelige fejl ved beregningen af skadesmargenen højst berørte 10% af EU-erhvervsgrenens samlede salg, således at iii) det ville have været nødvendigt, at de salgspriser, som de virksomheder, der var tilknyttet EU-producenterne, opkrævede, havde været helt uforholdsmæssige i forhold til de andre salgspriser, der var taget i betragtning i beregningen af skadesmargenen, for at sidstnævnte skulle fastsættes til et lavere niveau end dumpingmargenen. Domstolen fastslog ikke nogen retlig fejl i denne argumentation. Retten fastslog endvidere, at de øvrige anbringender med henblik på at anfægte fastlæggelsen af skaden følgelig måtte anses for uvirksomme ( 32 ).

66.

Tilsvarende forkastede Retten i dom af 4. marts 2010, Foshan City Nanhai Golden Step Industrial mod Rådet (T-410/06, EU:T:2010:70, præmis 94-98), anbringendet om en fejl ved beregningen af underbudsmargenen på 66% med den begrundelse, at underbudsmargenen uden denne fejl ville have nået enten 20,5% (ifølge Rådet) eller 17,3% (ifølge sagsøgeren), og at den derfor stadig ville have været højere end dumpingmargenen på 9,7%, som var blevet anvendt som grundlag for fastsættelse af den antidumpingtold, der var blevet opkrævet af sagsøgeren ( 33 ).

67.

Jeg anfører imidlertid, at i dom af 5. oktober 1988, Brother Industries mod Rådet (250/85, EU:C:1988:464), og af 10. marts 2009, Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP mod Rådet (T-249/06, EU:T:2009:62) – men ikke i dom af 4. marts 2010, Foshan City Nanhai Golden Step Industrial mod Rådet (T-410/06, EU:T:2010:70) – var det klart, at uden den angivelige fejl ved beregningen af skadesmargenen ville sidstnævnte ikke være blevet fastsat til et lavere niveau end dumpingmargenen (eller at uden den angivelige fejl ved beregningen af dumpingmargenen ville sidstnævnte ikke være blevet fastsat til et lavere niveau end skadesmargenen). I de to første domme var den angivelige fejl nemlig lille, og/eller forskellen mellem dumpingmargenen og skadesmargenen var betydelig.

68.

For det andet er det korrekt, at Domstolen i dom af 14. marts 1990, Nashua Corporation m.fl. mod Kommissionen og Rådet (C-133/87 og C-150/87, EU:C:1990:115, præmis 38), som Retten støttede sig på i den appellerede doms præmis 118, forkastede anbringendet om, at Rådet havde begået en fejl ved at beregne antidumpingtolden alene på grundlag af den skade, der var forårsaget af salg fra japanske producenter, uden at tage hensyn til den skade, der var forårsaget af salg fra japanske producenter af originaludstyr (herefter »OEM«). Dette anbringende blev forkastet med den begrundelse, at sagsøgeren, den japanske producent Ricoh, »ikke [havde] godtgjort, at [Rådets fremgangsmåde, der gik ud på at holde OEM-salg ude af beregningen], påvirkede størrelsen af den indførte antidumpingtold, og heller ikke, hvorvidt tolden ville have haft en anden størrelse, såfremt man også havde taget hensyn til OEM-selskabernes salg«.

69.

Jeg anfører imidlertid, at antidumpingtolden i den i nærværende forslag til afgørelses punkt 68 nævnte dom blev fastsat på grundlag af skadesmargenen ( 34 ), idet sagsøgeren netop bestred fastsættelsen af skaden. Det, som Retten krævede af appellanten, var således at godtgøre, at antidumpingtolden uden den angivelige fejl ville have været lavere, og ikke at tolden uden denne fejl ville være blevet fastsat på grundlag af dumpingmargenen snarere end skadesmargenen.

70.

For det tredje skal det fremhæves, at der findes talrige eksempler på situationer, hvor Unionens retsinstanser har undersøgt anbringender om en fejl ved beregningen af dumpingmargenen, selv om sagsøgeren ikke havde godtgjort, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen uden den angivelige fejl. Der henvises til f.eks. dom af 15. september 2016, PT Musim Mas mod Rådet (T-80/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:504). Mens den antidumpingtold, der var pålagt sagsøgeren, var blevet fastsat på grundlag af skadesmargenen ( 35 ), undersøgte Retten anbringendet om, at Rådet og Kommissionen havde begået en fejl ved at beregne den normale værdi på grundlag af produktionsomkostningerne for den vigtigste råvare, som afspejlet i de offentliggjorte internationale priser, uden at kræve af sagsøgeren, at denne skulle godtgøre, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis den normale værdi ikke var blevet beregnet på denne måde.

71.

For det fjerde anfører jeg, at Retten i dom af 2. april 2020, Hansol Paper mod Kommissionen (T-383/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:139, præmis 162-169), med henvisning til dom af 4. marts 2010, Foshan City Nanhai Golden Step Industrial mod Rådet (T-410/06, EU:T:2010:70, præmis 94), nævnt i punkt 66 i nærværende forslag til afgørelse, fastslog, at et anbringende vedrørende beregningen af skadesmargenen kunne antages til realitetsbehandling, selv om sagsøgeren ikke præcist havde angivet, i hvilket omfang skadesmargenen uden den angivelige fejl ville have været lavere end dumpingmargenen. Ifølge Retten rejste sagsøgeren med dette anbringende mere generelt tvivl om konstateringen af, at der forelå en skade og en årsagsforbindelse, som var væsentlige betingelser for at indføre en antidumpingtold, og hvis urigtige vurdering således var »egnet til at medføre annullation af den omtvistede gennemførelsesforordning, uden at det er nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved, om skadesmargenen var lavere end dumpingmargenen« ( 36 ).

72.

For det femte skal det fremhæves, at et krav om, at de eksporterende producenter, som er blevet pålagt antidumpingtold, skal godtgøre, at uden den angivelige fejl ved beregningen af dumpingmargenen ville sidstnævnte have været lavere end skadesmargenen, ville, således som Changmao Biochemical Engineering har gjort gældende, svare til at pålægge de eksporterende producenter en tung bevisbyrde, som de, henset til de pågældende beregningers kompleksitet, muligvis ikke er i stand til at løfte. Dette gælder også, selv om de eksporterende producenter alene skulle godtgøre, at dumpingmargenen uden den angivelige fejl kunne have været lavere end skadesmargenen ( 37 ), i lyset af vanskeligheden ved at fastlægge, under hvilke betingelser eller under hvilke omstændigheder dette ville være tilfældet.

73.

Jeg konkluderer heraf, at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 118 fastslog, at Changmao Biochemical Engineering havde bevisbyrden for, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis førstnævnte var blevet beregnet som foreslået. Det andet anbringendes tredje led er derfor begrundet.

74.

Som nævnt i punkt 61 i nærværende forslag til afgørelse skal det andet anbringendes tredje led imidlertid forkastes som uvirksomt. Dette skyldes, at Retten som grundlag for at forkaste det andet anbringende, der blev fremført for den, ikke udelukkende baserede sig på den omstændighed, at Changmao Biochemical Engineering ikke havde godtgjort, at dumpingmargenen ville have været lavere end skadesmargenen, hvis den normale værdi var blevet beregnet som foreslået. Retten støttede sig ligeledes i den appellerede doms præmis 111-116 på den omstændighed, at de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for udvælgelsen, ikke var pålidelige og kunne føre til et uhensigtsmæssig og urimeligt valg af referenceland.

75.

Med det andet anbringendes første led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, princippet om god forvaltningsskik og sin pligt til at udvise omhu ved at fastsætte den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data, selv om den ikke havde anmodet den japanske eksporterende producent om at fremlægge data for hver transaktion vedrørende dennes eksportsalg.

76.

Efter min opfattelse er det andet appelanbringendes første led ugrundet.

77.

Hvad angår for det første tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, anfører jeg, at ifølge denne bestemmelses første afsnit fastsættes den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi som en undtagelse fra forordningens artikel 2, stk. 1-6, som hovedregel på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, dvs. efter metoden med et referenceland.

78.

Ifølge retspraksis kan Kommissionen imidlertid vælge at se bort fra anvendelsen af den generelle regel i artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 ved fastsættelsen af den normale værdi for varer fra lande, der ikke har markedsøkonomi, og benytte et andet rimeligt grundlag i det tilfælde, hvor denne generelle regel ikke kan anvendes ( 38 ).

79.

I den foreliggende sag blev den normale værdi i den midlertidige forordning beregnet på grundlag af oplysninger modtaget fra en producent, der samarbejdede i et tredjeland med markedsøkonomi, nemlig Japan (herefter »den japanske producent«). Denne producent var Ajinomoto Co., Japan ( 39 ). Verdensproduktionen af aspartam var koncentreret i nogle få lande, nemlig Kina, Frankrig, Japan og Sydkorea, og selv om den eneste kendte producent i Sydkorea nægtede at samarbejde, indvilligede den japanske producent heri ( 40 ).

80.

I den omtvistede forordning blev den normale værdi imidlertid beregnet på »et andet rimeligt grundlag«, således som det er fastsat i artikel 2, stk. 7, litra a), første afsnit, i forordning nr. 1225/2009. Den var baseret på priserne hos den eneste EU-producent for samme vare på EU-markedet, nemlig Ajinomoto Sweeteners Europe SAS, nu Hyet Sweet, der var datterselskab i den japanske producent ( 41 ). Grundene til, at Kommissionen i den omtvistede forordning besluttede ikke at anvende oplysninger fra den japanske producent, var følgende: i) Denne producent var den eneste aktive producent på det japanske marked, der konkurrerede med importen fra Kina og Sydkorea, og ii) hvad der er nok så vigtigt, det blev konstateret, at den japanske producent opnåede vidt forskellige fortjenstmargener fra sine kunder, alt afhængigt af kundens type og størrelse, uden at undersøgelsen afdækkede nogen rationel begrundelse for de store forskelle mellem fortjenstmargenerne ( 42 ).

81.

I den appellerede doms præmis 105-116 fastslog Retten, at Kommissionen ikke havde tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 ved at beregne den normale værdi på grundlag af de priser, som den eneste producent på EU-markedet anvendte. Retten fandt, at dette skyldtes følgende: i) at de data, som den japanske producent havde fremlagt, ikke var pålidelige på grund af de betydelige og uberettigede forskelle i producentens fortjenstmargener, ii) som vist i tabel 15 i den japanske producents svar på Kommissionens spørgeskema var producentens salg på hjemmemarkedet meget rentabelt, men alt dens eksportsalg var tabsgivende, og iii) interesserede parter havde stillet spørgsmålstegn ved valget af Japan som referenceland.

82.

Changmao Biochemical Engineering har gjort gældende, at Kommissionen har anmodet den japanske producent om at fremlægge data for hver enkelt transaktion vedrørende producentens salg på hjemmemarkedet, men ikke om producentens eksportsalg. Ifølge Changmao Biochemical Engineering kan det således ikke udelukkes, at en del af denne producents eksportsalg kan være rentabelt. Det følger heraf, at Kommissionen ikke har godtgjort, at de data, som den japanske producent fremlagde, ikke var pålidelige, og at det ikke var muligt at anvende disse data ved beregningen af den normale værdi. Changmao Biochemical Engineering har heraf konkluderet, at Kommissionen ved at beregne den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data og ikke den japanske producents eksportpriser har tilsidesat artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, og at den appellerede doms præmis 113, 115 og 116 indeholder en retlig fejl.

83.

Changmao Biochemical Engineering har således ikke bestridt, at metoden til fastsættelse af den normale værdi på grundlag af priserne i Unionen, som anført i punkt 77 og 78 i nærværende forslag til afgørelse, er en alternativ metode, som kun kan anvendes, når det ikke er muligt at anvende den primære metode. Det, som Changmao Biochemical Engineering har bestridt, er Rettens betragtning om, at det i det foreliggende tilfælde ikke var muligt at anvende den japanske producents data (og at den normale værdi derfor ikke kunne beregnes på dette grundlag).

84.

Kommissionen har heroverfor anført, at anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 er uvirksomt og under alle omstændigheder er ugrundet.

85.

Efter min opfattelse skal anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 forkastes som ugrundet og ikke som uvirksomt. Jeg vil i det følgende forklare, hvorfor jeg ikke deler Kommissionens opfattelse, hvorefter dette anbringende er uvirksomt, inden jeg redegør for grundene til, at det er ugrundet.

86.

Ifølge Kommissionen er anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 uvirksomt, for det første fordi Changmao Biochemical Engineering ikke har bestridt Rettens konklusion om, at de oplysninger, som den japanske producent fremlagde, ikke var pålidelige, for det andet fordi Changmao Biochemical Engineering kun har bestridt en af de tre grunde, som har ført Retten til at forkaste anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, dvs. den, der er anført i den appellerede doms præmis 113, og ikke dem, der er anført i præmis 112 og 114, og for det tredje fordi dommens præmis 124-128 er tilstrækkelige til at underbygge Rettens konklusion om, at der ikke er sket nogen tilsidesættelse.

87.

Det er imidlertid for det første korrekt, således som Kommissionen har gjort gældende, at Changmao Biochemical Engineering ikke har gjort gældende, at dataene fra den japanske producent er urigtige. Appellanten har imidlertid gjort gældende, at disse oplysninger er ufuldstændige, for så vidt som den japanske producent fremsendte aggregerede data om sit eksportsalg til Kommissionen frem for data for hver enkelt transaktion vedrørende dette salg. I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, mener jeg således, at Changmao Biochemical Engineering dermed bestrider pålideligheden af de oplysninger, som den japanske producent har fremlagt som omhandlet i artikel 2, stk. 7, litra a), andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009.

88.

For det andet er det korrekt, således som Kommissionen har gjort gældende, at Changmao Biochemical Engineering udelukkende har anfægtet den appellerede doms præmis 113 og ikke denne doms præmis 112 og 114. Præmis 112 og 113 angiver imidlertid ikke andre grunde til, at Retten fandt, at Kommissionen ikke havde begået en fejl ved at afvise at beregne den normale værdi på grundlag af dataene fra den japanske producent. Begge præmisser henviser til de uforklarlige forskelle i den japanske producents fortjenstmargener. Den appellerede doms præmis 114 gengiver blot bemærkninger fremsat af interesserede parter under den administrative procedure, uden at hverken Kommissionen eller Retten har tilsluttet sig disse bemærkninger. I modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, indebærer den omstændighed, at Changmao Biochemical Engineering har anfægtet den appellerede doms præmis 113, men ikke denne doms præmis 112 og 114, således ikke, at anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 er uvirksomt.

89.

For det tredje skal det bemærkes, at Changmao Biochemical Engineering i modsætning til, hvad Kommissionen har gjort gældende, har anfægtet den appellerede doms præmis 128.

90.

Som nævnt i punkt 85 i nærværende forslag til afgørelse er jeg enig med Kommissionen i, at anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 er ugrundet.

91.

For det første fordi det efter min opfattelse ikke var nødvendigt, at Kommissionen indhentede data for hver enkelt transaktion vedrørende den japanske producents eksportsalg for at konstatere, at de data, som denne producent havde fremlagt, var upålidelige og kunne føre til et uhensigtsmæssigt og urimeligt valg af referenceland.

92.

Ifølge artikel 2, stk. 7, litra a), andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009 udvælges et egnet tredjeland med markedsøkonomi »under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen«.

93.

I dom af 22. marts 2012, GLS (C-338/10, EU:C:2012:158, præmis 31 og 32), fastslog Domstolen ganske vist, at begrebet »pålidelige oplysninger, der er fremlagt« som omhandlet i artikel 2, stk. 7, litra a), andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009, ikke er begrænset til oplysninger fremlagt af klageren eller af de interesserede parter, eftersom Kommissionen er forpligtet til af egen drift at undersøge samtlige relevante oplysninger.

94.

Det skal imidlertid fremhæves, at Kommissionen ifølge retspraksis råder over et vist skøn ved afgørelsen af, om oplysningerne er fremlagt, eftersom de anførte undersøgelsesmetoder er valgfrie og så meget desto mere vanskelige at gennemføre, når de vedrører oplysninger om et tredjeland. I artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009 præciseres således, at den nødvendige efterprøvning kan foretages i tredjelande, forudsat bl.a. »at de berørte virksomheder giver deres samtykke hertil«. Forordningens artikel 6, stk. 8, bestemmer desuden, at undersøgelsen af oplysningernes rigtighed skal foretages »i det omfang, det er muligt« ( 43 ).

95.

Selv om det i den foreliggende sag er ubestridt, at Kommissionen under den administrative procedure hverken anmodede om eller modtog data for hver enkelt transaktion vedrørende den japanske producents eksportsalg og fortjenstmargenerne for disse salg, rådede den ikke desto mindre over aggregerede data om denne producents eksportsalg. Den omstændighed, at Kommissionen ikke fandt det nødvendigt at anmode om data for hver enkelt transaktion, henhører under dens skønsbeføjelse, som nævnt i punkt 94 i nærværende forslag til afgørelse, med henblik på at fastlægge pålideligheden af de oplysninger, der allerede er fremlagt.

96.

Situationen i den foreliggende sag adskiller sig desuden fra situationen i dom af 22. marts 2012, GLS (C-338/10, EU:C:2012:158), hvori Domstolen fastslog, at Rådet og Kommissionen havde begået en fejl ved at beregne den normale værdi på grundlag af priserne i Unionen, eftersom de ikke havde udvist den nødvendige omhu med henblik på at afgøre, om den normale værdi kunne beregnes på grundlag af priserne i et referenceland. I den sag havde Kommissionen begrænset sig til at sende et enkelt spørgeskema til to thailandske virksomheder og af deres manglende svar udledt, at det ikke var muligt at fastslå den normale værdi på grundlag af de priser, der blev anvendt i et tredjeland med markedsøkonomi. Dvs. at den undlod at undersøge, om et af de tre andre tredjelande med markedsøkonomi, hvis import til EU var betydeligt større end importen fra Thailand, kunne udvælges som referenceland ( 44 ). I den foreliggende sag er det derimod ikke for Retten blevet gjort gældende, at Kommissionen har undladt at undersøge andre tredjelande med markedsøkonomi end Japan ( 45 ).

97.

For det andet, og hvad vigtigere er, har Changmao Biochemical Engineering ikke godtgjort, at Kommissionens beslutning om at beregne den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data var usandsynlig.

98.

Det følger således af retspraksis, at sagsøgeren i forbindelse med et klagepunkt, hvormed metoden til fastsættelse af den normale værdi anfægtes, ikke kan nøjes med at påberåbe sig en metode til fastsættelse af den normale værdi, der er et alternativ til den metode, som Kommissionen har valgt, men skal fremlægge beviser, der er tilstrækkelige til at bevirke, at de vurderinger, som dette valg er baseret på, bliver usandsynlige, idet EU’s retsinstanser ikke kan sætte sine egne vurderinger i stedet for Kommissionens ( 46 ).

99.

I det foreliggende tilfælde har Changmao Biochemical Engineering i appelsagen blot gjort gældende, at »det ikke kan udelukkes«, at »visse« af den japanske producents eksporttransaktioner er rentable, og at de derfor kan anvendes ved beregningen af den normale værdi. Changmao Biochemical Engineering har imidlertid ikke fremført, og slet ikke godtgjort, at alle den japanske producents eksporttransaktioner, eller størstedelen af disse transaktioner, er rentable, hvilket kunne rejse tvivl om Kommissionens beslutning om at beregne den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data og ikke den japanske producents eksportpriser. Changmao Biochemical Engineering har således ikke godtgjort, at Kommissionens konstatering af, at dataene om den japanske producents eksportsalg ikke var pålidelige, ikke var sandsynlig.

100.

Jeg udleder heraf, at det andet appelanbringendes første led skal forkastes som ugrundet, for så vidt som det vedrører en tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009.

101.

Hvad for det andet angår tilsidesættelse af Kommissionens pligt til at udvise omhu skal det bemærkes, at Kommissionen ifølge retspraksis i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), andet afsnit, i forordning nr. 1225/2009 skal bedømme oplysningerne i sagen med den omhu, som kræves, for at normalværdien kan anses for fastsat på en hensigtsmæssig og ikke urimelig måde ( 47 ). Jeg mener således, at anbringendet om tilsidesættelse af Kommissionens pligt til at udvise omhu skal forkastes som ugrundet af de samme grunde som anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009.

102.

Hvad for det tredje angår tilsidesættelsen af princippet om god forvaltningsskik minder jeg om, at Kommissionen i henhold til dette princip har pligt til omhyggeligt og upartisk at undersøge de beviser, som er fremlagt, og behørigt at tage hensyn til alle relevante forhold ( 48 ). Således skal også dette anbringende om tilsidesættelse af god forvaltningsskik forkastes som ugrundet af de samme grunde som anbringendet om tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009.

103.

Jeg konkluderer på denne baggrund, at det andet appelanbringendes første led skal forkastes som ugrundet, og at dette anbringende derfor skal forkastes i sin helhed.

104.

Changmao Biochemical Engineering har med sit tredje appelanbringende gjort gældende, at Retten ved i den appellerede doms præmis 141-144, 151-153 og 155-162 at fastslå, at Kommissionen ikke begik en fejl ved at afvise at foretage de justeringer, som selskabet havde anmodet om med henblik på beregningen af dumpingmargenen, gengav de faktiske omstændigheder urigtigt og tilsidesatte følgende bestemmelser: artikel 2, stk. 10, i forordning 2016/1036, artikel 2.4, sidste punktum, i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT) ( 49 ) (herefter »antidumpingaftalen«), artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning 2016/1036 og artikel 6.2 i antidumpingaftalen, for så vidt som disse bestemmelser omhandler Changmao Biochemical Engineerings ret til forsvar, artikel 12.2.1 og artikel 12.2.2 i antidumpingaftalen, artikel 6.4 i samme aftale og artikel 9, stk. 4, i forordning 2016/1036 samt tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu.

105.

Det tredje appelanbringende omfatter i det væsentlige fire led.

106.

I det tredje appelanbringendes første led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten gengav de faktiske omstændigheder urigtigt, da den i den appellerede doms præmis 141-144 fastslog, at selskabet ikke havde fremlagt beviser til støtte for sit argument om, at der var forskelle i produktionsomkostningerne for EU-producenten og den kinesiske producent, og at disse forskelle påvirkede prisernes sammenlignelighed.

107.

I det tredje appelanbringendes andet led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten har tilsidesat artikel 2, stk. 10, i forordning 2016/1036 ved i den appellerede doms præmis 151-153 at fastslå, at anmodninger om justering fra kinesiske eksporterende producenter, som ikke har opnået status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår, ikke kan vedrøre de reelle omkostninger i Kina.

108.

I det tredje appelanbringendes tredje led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 143 og 144 fastslog, at Changmao Biochemical Engineering havde bevisbyrden for, at forskellene i de faktorer, der er opregnet i artikel 2, stk. 10, litra a)-j), i forordning 2016/1036, såsom forskelle i produktionsomkostninger, påvirkede prisernes sammenlignelighed. Efter selskabets opfattelse fremgår dette af ordlyden af artikel 2, stk. 10. Enhver anden løsning ville pålægge producenter i lande uden markedsøkonomi en urimelig bevisbyrde, når den normale værdi blev beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens data.

109.

I det tredje appelanbringendes fjerde led, har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten ved i den appellerede doms præmis 155-160 at fastslå, at Kommissionen ikke havde pålagt selskabet en urimelig bevisbyrde ved at kræve, at det skulle godtgøre, at forskellene i produktionsomkostningerne udmøntede sig i prisforskelle, tilsidesatte følgende bestemmelser: artikel 2.4, sidste punktum, i antidumpingaftalen, som fortolket ved afgørelser fra Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) tvistbilæggelsesorgan, artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning 2016/1036 og artikel 6.2 i antidumpingaftalen, for så vidt som disse bestemmelser omhandler Changmao Biochemical Engineerings ret til forsvar, artikel 6.4, artikel 12.2.1 og artikel 12.2.2 i samme aftale samt tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu. Endvidere begik Retten en fejl, da den i den appellerede doms præmis 207 afviste at tilpligte Kommissionen gennem en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse at fremlægge den analyse, der førte den til i 70. betragtning til den omtvistede forordning at fastslå, at der ikke var forskelle mellem den pågældende vare og den samme vare, som konsekvent vil blive afspejlet i priserne.

110.

Kommissionen har anført, at det tredje appelanbringende bør forkastes.

111.

Ifølge Kommissionen skal det tredje appelanbringendes første led forkastes, eftersom appelskriftet i det væsentlige hverken angiver de faktiske omstændigheder eller beviser, som Retten har gengivet urigtigt, eller påviser, at forskellene i produktionsomkostninger udmøntede sig i prisforskelle.

112.

Hvad angår det tredje appelanbringendes andet led har Kommissionen gjort gældende, at det skal afvises, for så vidt som det ikke blev gjort gældende for Retten. Under alle omstændigheder er det uvirksomt, eftersom den appellerede doms præmis 151-153 kun indeholder en subsidiær begrundelse, og de væsentligste begrundelser er anført i denne doms præmis 137-150. Endelig er det ugrundet, idet navnlig oprindelsen af de data, der blev anvendt til at foretage justeringen, er uden relevans. Det afgørende er, at justeringen ikke fratager artikel 2, stk. 7, i forordning 2016/1036 sin effektive virkning.

113.

Ifølge Kommissionen er det tredje anbringendes tredje led ugrundet, eftersom ordlyden af det indledende afsnit i artikel 2, stk. 10, i forordning 2016/1036, ordlyden af samme forordnings artikel 2, stk. 10, litra k), og retspraksis præciserer, at kravet om, at det skal påvises, at der sker en påvirkning af priserne og sammenligneligheden af priser, finder anvendelse på alle de faktorer, der er opregnet i forordningens artikel 2, stk. 10.

114.

Kommissionen har gjort gældende, at det tredje appelanbringendes fjerde led skal afvises, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af følgende bestemmelser: artikel 2.4, sidste punktum, i antidumpingaftalen, artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning 2016/1036 og artikel 6.2 i antidumpingaftalen, for så vidt som disse bestemmelser omhandler Changmao Biochemical Engineerings ret til forsvar, og artikel 6.4, artikel 12.2.1 og artikel 12.2.2 i samme aftale. Der blev nemlig ikke fremsat et anbringende om tilsidesættelse af disse bestemmelser i første instans. Under alle omstændigheder er det tredje anbringendes fjerde led ugrundet, for så vidt som det vedrører en tilsidesættelse af disse bestemmelser. Hvad endelig angår resten af det tredje anbringendes fjerde led, dvs. Changmao Biochemical Engineerings anmodning om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse, har Kommissionen gjort gældende, at det er uvirksomt og under alle omstændigheder ugrundet.

115.

Changmao Biochemical Engineering har med sit tredje appelanbringende gjort gældende, at Retten ved at fastslå, at Kommissionen ikke begik en fejl ved at afvise at foretage de justeringer, som selskabet havde anmodet om med henblik på beregningen af dumpingmargenen, gengav de faktiske omstændigheder urigtigt og tilsidesatte artikel 2, stk. 10, artikel 9, stk. 4, og artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009, artikel 2.4 og andre bestemmelser i antidumpingaftalen samt princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu.

116.

Som forklaret i punkt 105-109 i nærværende forslag til afgørelse er det tredje appelanbringende opdelt i fire led. I det første led, som vedrører den appellerede doms præmis 141-144, er det gjort gældende, at Retten gengav de faktiske omstændigheder urigtigt ved at fastslå, at Changmao Biochemical Engineering ikke har ført bevis for, at der var forskelle i produktionsomkostninger, der påvirkede prisernes sammenlignelighed. I det andet led, som vedrører dommens præmis 151-153, er det gjort gældende, at Retten tilsidesatte artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 ved at fastslå, at anmodninger om justering indgivet af producenter i et land uden markedsøkonomi ikke kan vedrøre de reelle omkostninger i dette land. Changmao Biochemical Engineering har med det tredje led gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 143 og 144 tilsidesatte artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 og pålagde producenter i lande uden markedsøkonomi en urimelig bevisbyrde ved at kræve af disse, at de godtgjorde, at forskellene i produktionsomkostningerne påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed. I det fjerde led, som vedrører den appellerede doms præmis 155-160, er det gjort gældende, at Retten tilsidesatte antidumpingaftalens artikel 2.4, 6.2, 6.4, 12.2.1 og 12.2.2, artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009, princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu ved at kræve, at Changmao Biochemical Engineering skulle godtgøre en påvirkning af sammenligneligheden af priser, selv om selskabet ikke havde adgang til EU-erhvervsgrenens data. Det tredje anbringendes fjerde led vedrører ligeledes Rettens afvisning i den appellerede doms præmis 207 af at anordne en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse.

117.

Kommissionen har gjort gældende, at det tredje appelanbringendes andet led i sin helhed og dette appelanbringendes fjerde led delvist ikke kan antages til realitetsbehandling.

118.

Kommissionen har for det første gjort gældende, at det tredje appelanbringendes andet led skal afvises som et nyt anbringende.

119.

Efter min opfattelse skal denne formalitetsindsigelse ikke tages til følge.

120.

For det første har Changmao Biochemical Engineering ikke fremført noget argument for Domstolen, som selskabet ikke havde fremført for Retten.

121.

I det tredje appelanbringendes andet led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 ved at afvise at foretage de justeringer, selskabet anmodede om, fordi en anmodning om justering fra kinesiske eksporterende producenter, som ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke kan vedrøre de reelle omkostninger i Kina. Changmao Biochemical Engineering har i denne forbindelse anført, at selskabet ikke anmodede Kommissionen om at foretage en justering på grundlag af selskabets egne produktionsomkostninger, men på grundlag af omkostningerne i Unionen.

122.

Changmao Biochemical Engineering har for Retten inden for rammerne af sit tredje anbringende om, at Kommissionen bl.a. har tilsidesat artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 ved at afvise at foretage de ønskede justeringer, gjort gældende, at den omstændighed, at en kinesisk eksporterende producent ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke forhindrer denne producent i at anmode om justeringer. Det er Changmao Biochemical Engineerings opfattelse, at selv om disse justeringer ikke kunne foretages under anvendelse af denne producents egne omkostninger, kunne de ikke desto mindre vedrøre andre parametre i Kina end priser og omkostninger, såsom anvendelse af en anden produktionsmetode i dette land.

123.

Ifølge retspraksis er en appellant for det andet berettiget til at fremsætte anbringender, der er afledt af den appellerede dom, og som på det retlige plan tilsigter at bestride dommens lovlighed, uanset om appellanten har fremsat disse anbringender for Retten eller ej ( 50 ). Dette er tilfældet i den foreliggende sag, idet spørgsmålet om, hvorvidt en eksporterende producent, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke desto mindre kan anmode om justeringer, og efter hvilke parametre, er behandlet i den appellerede doms præmis 151-153.

124.

For det andet har Kommissionen gjort gældende, at det tredje appelanbringendes fjerde led ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum, af denne aftales artikel 6.2, 6.4, 12.2.1 og 12.2.2 samt af artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009. Ifølge Kommissionen blev det ikke gjort gældende for Retten, at nogen af disse bestemmelser var blevet tilsidesat.

125.

Det er min opfattelse, at denne formalitetsindsigelse bør tiltrædes. Det blev nemlig ikke gjort gældende for Retten, at nogen af de bestemmelser, der er nævnt i punkt 124 i nærværende forslag til afgørelse, er blevet tilsidesat for så vidt angår Kommissionens afslag på at foretage de justeringer, som Changmao Biochemical Engineering havde anmodet om.

126.

Det tredje appelanbringendes fjerde led kan imidlertid antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu, og for så vidt som Rettens afvisning af at anordne en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse hermed anfægtes.

127.

Jeg konkluderer, at det tredje appelanbringendes andet led kan antages til realitetsbehandling, og at dette appelanbringendes fjerde led ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum, af denne aftales artikel 6.2, 6.4, 12.2.1 og 12.2.2 samt af artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009.

128.

Jeg vil undersøge det tredje appelanbringendes tredje led, derefter dette appelanbringendes første led, det fjerde led og endelig det andet led.

129.

I henhold til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 skal der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Det indledende afsnit til denne bestemmelse bestemmer, at »[n]år den normale værdi og [...] eksportpris[en] ikke er umiddelbart sammenlignelige, tages der i hvert enkelt tilfælde i form af justeringer behørigt hensyn til forskelle i faktorer, der påstås og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed«.

130.

I henhold til retspraksis skal den part, der anmoder om, at der i henhold til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 foretages justeringer, for at der kan foretages en passende sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ved fastsættelsen af dumpingmargenen, godtgøre, at anmodningen er berettiget. Bevisbyrden for, at de specifikke justeringer nævnt i denne forordnings artikel 2, stk. 10, litra a)-k), skal foretages, påhviler dem, der ønsker at påberåbe sig dem ( 51 ).

131.

I den foreliggende sag fremgår det af 48. betragtning til den omtvistede forordning, at Changmao Biochemical Engineering anmodede Kommissionen om at foretage justeringer med henblik på beregningen af dumpingmargenen på grund af forskellene i produktionsomkostningerne mellem den kinesiske producent og EU-producenten. Ifølge 49. betragtning til denne forordning afviste Kommissionen denne anmodning om justering med den begrundelse, at Changmao Biochemical Engineering ikke havde underbygget sit udsagn, og navnlig ikke havde godtgjort, at »kunderne konsekvent betal[te] andre priser på hjemmemarkedet på grund af forskelle [i produktionsomkostningerne]«.

132.

I den appellerede doms præmis 143 og 144 fastslog Retten, at det påhvilede Changmao Biochemical Engineering at godtgøre, at forskellene i produktionsomkostningerne udmøntede sig i prisforskelle, hvilket selskabet ikke havde gjort, og at Kommissionen derfor ikke havde tilsidesat artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 ved at afvise anmodningerne om justering.

133.

Changmao Biochemical Engineering har i sit tredje appelanbringendes tredje led gjort gældende, at Retten herved begik en retlig fejl.

134.

Efter min opfattelse er det tredje appelanbringendes tredje led ugrundet.

135.

Dette følger for det første af ordlyden af artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009. Jeg er ikke enig i Changmao Biochemical Engineerings argument om, at den part, der anmoder om en justering, kun skal påvise en påvirkning af priserne og prisernes sammenlignelighed, når der anmodes om justering i henhold til denne bestemmelses litra k) for »andre faktorer, som ikke er omhandlet under litra a)-j)«, men ikke når der anmodes om justering for forskelle i de faktorer, der er opregnet i litra a)-j). Ganske vist anføres det udtrykkeligt i litra k), at det skal »påvises, at [forskellene i faktorer] påvirker sammenligneligheden af priser«, mens dette ikke er angivet udtrykkeligt i litra a)-j) ( 52 ). Jeg bemærker imidlertid, at det indledende afsnit til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, som jeg henviser til i punkt 129 i nærværende forslag til afgørelse, bestemmer, at forskellene i »faktorer« skal »påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed«. Det indledende afsnit omfatter alle de faktorer, der er opregnet under litra a)-k). Jeg bemærker ligeledes, at litra k) kræver påvisning af, at forskelle i andre faktorer »påvirker sammenligneligheden af priser som anført i dette stykke« ( 53 ). I litra k) anføres det således også, at denne påvisning er nødvendig i alle de tilfælde, hvor der anmodes om justering i henhold til stk. 10, uanset hvilken faktor der er tale om.

136.

For det andet er dette i overensstemmelse med Rettens praksis, ifølge hvilken det fremgår både af ordlyden og ordningen i artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, at en justering af eksportprisen eller den normale værdi kun kan foretages for at tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og dermed prisernes sammenlignelighed. Retten fastslog f.eks. i dom af 29. april 2015, Changshu City Standard Parts Factory og Ningbo Jinding Fastener mod Rådet (T-558/12 og T-559/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:237, præmis 114), at Rådet og Kommissionen skal afvise at foretage en justering for forskelle i faktorer, som ikke er blevet påvist at påvirke priserne og dermed deres sammenlignelighed ( 54 ). I dom af 18. oktober 2016, Crown Equipment (Suzhou) og Crown Gabelstapler mod Rådet (T-351/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:616, præmis 138), fastslog Retten ligeledes, at det påhvilede de eksporterende producenter, der anmodede om en justering for beløbet svarende til den importtold på 14%, som myndighederne i referencelandet havde opkrævet, at fremlægge beviser, der godtgjorde, at denne importtold havde indvirkning på de prisniveauer, der udgjorde en normal værdi, og på muligheden for at sammenligne disse priser med eksportpriserne.

137.

For det tredje er jeg ikke enig i Changmao Biochemical Engineerings argument om, at Retten ved at pålægge Changmao Biochemical Engineering at godtgøre en påvirkning af priserne og prisernes sammenlignelighed pålagde selskabet en urimelig bevisbyrde som følge af, at den normale værdi blev beregnet på grundlag af oplysninger fremlagt af EU-producenten, som Changmao Biochemical Engineering ikke havde adgang til som kinesisk eksporterende producent.

138.

Det bemærkes, at dette argument blev behandlet og forkastet af Retten i den appellerede doms præmis 155-159, hvilket Changmao Biochemical Engineering har anfægtet inden for rammerne af det tredje anbringendes fjerde led. Jeg vil imidlertid behandle det her, idet analysen af det tredje anbringendes tredje led ellers ville være ufuldstændig.

139.

Det følger ganske vist af retspraksis, at en person, der anmoder om en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, og som skal godtgøre, at den ønskede justering er nødvendig, ikke må bære en urimelig bevisbyrde ( 55 ). Dette er dog ikke tilfældet i den foreliggende sag af følgende grunde.

140.

Det skal fremhæves, at der ikke er forbehold for det krav, der følger af det indledende afsnit til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, hvorefter det skal påvises, at forskellene i de faktorer, der er opregnet i denne bestemmelses litra a)-k), påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Dette betyder, at dette bevis skal fremlægges uafhængigt af den metode, der anvendes til at beregne den normale værdi, og dermed også når den beregnes på grundlag af oplysninger fra EU-erhvervsgrenen. I modsat fald kan Kommissionen efter anmodning blive nødt til at foretage en justering, der ikke påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed, og som derfor fører til en asymmetri mellem den normale værdi og eksportprisen.

141.

I modsætning til, hvad Changmao Biochemical Engineering har gjort gældende, kan det i øvrigt ikke lægges til grund, at de kinesiske eksporterende producenter ikke har adgang til de data, der anvendes ved beregningen af den normale værdi og eksportprisen, når disse data er blevet meddelt Kommissionen af en producent i et referenceland eller, som det er tilfældet i den foreliggende sag, af en EU-producent.

142.

Jeg erindrer om, at eksportører i henhold til artikel 6, stk. 7, i forordning nr. 1225/2009 kan få indsigt i alle oplysninger, som parter i undersøgelsen har indgivet, og i henhold til samme forordnings artikel 20, stk. 2, kan de anmode om endelig fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at anbefale indførelse af endelige foranstaltninger. Ganske vist finder efterprøvning af oplysninger og den endelige fremlæggelse kun anvendelse på oplysninger, der ikke er fortrolige som omhandlet i forordningens artikel 19 ( 56 ). I den foreliggende sag fremgår det imidlertid af 40. betragtning til den omtvistede forordning, at Kommissionen har meddelt Changmao Biochemical Engineering oplysninger vedrørende EU-producenten.

143.

Det skal ligeledes bemærkes, som Kommissionen har gjort gældende, at Changmao Biochemical Engineering ikke til støtte for sit argument om, at Retten pålagde selskabet en urimelig bevisbyrde, har gjort gældende, at Kommissionen ikke har fremsendt de data, der er nødvendige for at anmode om en justering (bortset fra et generelt og ikke underbygget udsagn i appelskriftet, hvorefter »producenter fra lande uden markedsøkonomi ikke råder over oplysninger om referenceproducentens priser«). Changmao Biochemical Engineering har derimod til støtte for dette argument navnlig gjort gældende, at EU-producenten ikke har fremlagt alle de oplysninger, der er nødvendige for at muliggøre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.

144.

Det skal medgives, at Changmao Biochemical Engineering også har anfægtet Rettens afvisning af at tilpligte Kommissionen gennem en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse at fremlægge den analyse, der førte den til i 70. betragtning til den omtvistede forordning at fastslå, at der ikke var forskelle mellem den pågældende vare og den samme vare, som konsekvent ville blive afspejlet i priserne. Ikke desto mindre bemærker jeg, at Changmao Biochemical Engineering i denne henseende ikke blot har gjort gældende, at Kommissionen (med selskabets egne ord) har »skjult« de oplysninger, der er nødvendige for at foretage justeringer, men navnlig at Kommissionen ganske enkelt kan have undladt at indhente disse oplysninger, navnlig EU-erhvervsgrenens fakturaer og kontrakter. Det forekommer mig således, at Changmao Biochemical Engineering ved at anfægte Rettens afvisning af at pålægge fremlæggelse af ovennævnte analyse i det væsentlige søger at fastlægge, om Kommissionen har indhentet tilstrækkelige oplysninger, snarere end at godtgøre, at Kommissionen ikke har meddelt selskabet tilstrækkelige oplysninger.

145.

Jeg konkluderer, at det tredje appelanbringendes tredje led er ugrundet.

146.

I den appellerede doms præmis 141-144 fastslog Retten, at Kommissionen ved at afvise at foretage de justeringer, som Changmao Biochemical Engineering havde anmodet om, ikke havde tilsidesat artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, eftersom sidstnævnte ikke havde fremlagt noget bevis til støtte for sin anmodning, og idet nævnte selskab ikke havde godtgjort, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne udmøntede sig i prisforskelle.

147.

Changmao Biochemical Engineering har i sit tredje appelanbringendes første led gjort gældende, at Retten herved har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt.

148.

Efter min opfattelse skal det tredje anbringendes første led forkastes.

149.

Ifølge retspraksis påhviler det appellanten præcist at angive, hvilke beviser der er blevet urigtigt gengivet, og påvise de fejl i analysen, der angiveligt er blevet begået ( 57 ).

150.

Selv om Changmao Biochemical Engineering i den foreliggende sag i sit appelskrift har opregnet de beviser, der er påberåbt under den administrative procedure, har selskabet ikke præcist forklaret, hvorledes de angivelige forskelle mellem hver af de relevante faktorer påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, og hvordan Retten derfor har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt ved i dommens præmis 143 at fastslå, at selskabet ikke havde godtgjort, at forskellene i produktionsomkostningerne udmøntede sig i prisforskelle.

151.

Jeg bemærker ligeledes, at der i modsætning til, hvad Changmao Biochemical Engineering har gjort gældende, ikke er nogen modsigelse mellem 49. betragtning til den omtvistede forordning, hvoraf fremgår, at Changmao Biochemical Engineering ikke har påvist nogen påvirkning af priserne og prisernes sammenlignelighed, og 76. betragtning til denne forordning, hvorefter dumpingimporten fra Kina underbød EU-priserne med 21,1%. Kommissionens konklusion om underbud betyder nemlig, at EU-erhvervsgrenen har lidt skade, uden at der er indikationer for, at dette underbud skyldtes forskellene i produktionsomkostningerne, hvilket skulle begrunde en justering.

152.

Det tredje appelanbringendes første led skal derfor forkastes.

153.

Retten har i den appellerede doms præmis 155-160 fastslået, at Kommissionen ikke har pålagt Changmao Biochemical Engineering en urimelig bevisbyrde ved at pålægge Changmao Biochemical Engineering at godtgøre, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne udmøntede sig i prisforskelle, når selskabet ikke havde adgang til EU-erhvervsgrenens data.

154.

I sit tredje appelanbringendes fjerde led har Changmao Biochemical Engineering gjort gældende, at Retten dermed tilsidesatte antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum, samme aftales artikel 6.2, 6.4, 12.2.1 og 12.2.2, artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009, princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu. Changmao Biochemical Engineering har desuden gjort gældende, at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 207 afviste at tilpligte Kommissionen gennem en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse at fremlægge den analyse, der førte den til at afvise selskabets anmodninger om justering.

155.

Som forklaret i punkt 124-127 i nærværende forslag til afgørelse skal det tredje anbringendes fjerde led delvist afvises. For fuldstændighedens skyld vil jeg imidlertid i det følgende redegøre for, hvorfor Domstolen, såfremt den finder, at det tredje anbringendes fjerde led kan antages til realitetsbehandling i sin helhed, ikke desto mindre bør forkaste det som ugrundet.

156.

For det første er det tredje anbringendes fjerde led ugrundet, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum, og aftalens artikel 6.2, 6.4, 12.2.1 og 12.2.2.

157.

Det følger af fast retspraksis, at WTO-aftalerne efter deres art og opbygning principielt ikke udgør regler, på grundlag af hvilke lovligheden af EU-institutionernes retsakter kan prøves. Domstolen har kun i to undtagelsessituationer – som udspringer af EU-lovgivers ønske om selv at begrænse sit råderum i anvendelsen af WTO-reglerne – anerkendt, at det i givet fald tilkommer Unionens retsinstanser at prøve lovligheden af en EU-retsakt og de retsakter, der er vedtaget med henblik på dens anvendelse, i forhold til WTO-aftalerne. Det første tilfælde er, hvor Den Europæiske Union har villet gennemføre en inden for rammerne af disse WTO-aftaler påtaget særlig forpligtelse, og det andet er, hvor den omhandlede EU-retsakt udtrykkeligt henviser til præcise bestemmelser i disse aftaler ( 58 ).

158.

Ingen artikel i forordning nr. 1225/2009 henviser til nogen specifik bestemmelse i WTO-aftalerne. Ifølge retspraksis gennemfører artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 antidumpingaftalens artikel 2.4, hvis bestemmelser i det væsentlige gentages ( 59 ).

159.

Ikke desto mindre gengiver artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 ikke udtrykkeligt kravet i antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum, om, at »[m]yndighederne tilkendegiver over for de pågældende parter, hvilke oplysninger der er nødvendige for at sikre en rimelig sammenligning, og de undlader i den forbindelse at pålægge nævnte parter en urimelig bevisbyrde« ( 60 ). Jeg mener således ikke, at der var nogen klar intention fra EU-lovgivers side om at indføre den særlige forpligtelse, der er fastsat i antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum. Det følger heraf, at lovligheden af den omtvistede forordning ikke kan efterprøves på grundlag af antidumpingaftalens artikel 2.4, sidste punktum ( 61 ).

160.

Uden at det er nødvendigt at undersøge, om specifikke bestemmelser i forordning nr. 1225/2009 gennemfører antidumpingaftalens artikel 6.2, 6.4, 12.2.1 eller 12.2.2, og om lovligheden af den omtvistede forordning følgelig kan prøves på grundlag af disse bestemmelser, er det i øvrigt min opfattelse, at anbringendet om tilsidesættelse af antidumpingaftalens artikel 6.2, 6.4, 12.2.1 eller 12.2.2 ikke kan tages til følge. Jeg kan nemlig ikke se relevansen af artikel 12.2.1 og 12.2.2, som vedrører offentlige meddelelser om indførelse af antidumpingforanstaltninger, eller af artikel 6.2, som vedrører møder med modparter. Hvad angår artikel 6.4, som præciserer, at myndighederne skal give de interesserede parter mulighed for at konsultere alle relevante oplysninger, som ikke er fortrolige, bemærker jeg, som forklaret i punkt 143 og i punkt 161 i nærværende forslag til afgørelse, at Changmao Biochemical Engineering ikke har gjort gældende, at Kommissionen ikke har meddelt selskabet de oplysninger, der er nødvendige for at anmode om justering.

161.

For det andet er det tredje appelanbringendes fjerde led efter min opfattelse ugrundet, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009. Som nævnt i punkt 142 i nærværende forslag til afgørelse kan eksportørerne i henhold til artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009 anmode om endelig fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger »under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger«. Jeg har imidlertid i punkt 143 i nærværende forslag til afgørelse forklaret, at Changmao Biochemical Engineering i den foreliggende sag ikke til støtte for sit anbringende om tilsidesættelse af artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009 har gjort gældende, at Kommissionen ikke har meddelt selskabet de oplysninger, der er nødvendige for at anmode om justering. Til støtte for dette anbringende har appellanten derimod gjort gældende, at Kommissionen navnlig ikke har indhentet alle de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om sådanne anmodninger skal imødekommes. Denne undladelse kan, selv hvis den godtgøres, ikke udgøre en tilsidesættelse af artikel 20, stk. 2 og 4, i forordning nr. 1225/2009.

162.

For det tredje er det tredje anbringendes fjerde led ugrundet, for så vidt som det vedrører en tilsidesættelse af Kommissionens pligt til at udvise omhu. Ifølge den retspraksis, der er nævnt i punkt 102 i nærværende forslag til afgørelse, var Kommissionen forpligtet til omhyggeligt og upartisk at undersøge de beviser, som Changmao Biochemical Engineering havde fremlagt til støtte for sine anmodninger om justering. Som jeg har påvist i punkt 148-152 i nærværende forslag til afgørelse, har Retten imidlertid ikke gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt ved i den appellerede doms præmis 141-144 at fastslå, at Changmao Biochemical Engineering ikke havde godtgjort, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed.

163.

For det fjerde er det tredje anbringendes fjerde led ugrundet, for så vidt som det vedrører en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. Ifølge retspraksis følger det af princippet om god forvaltningsskik, at den bevisbyrde, som Kommissionen pålægger de eksporterende producenter, der anmoder om en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, ikke må være urimelig ( 62 ). Jeg har imidlertid i punkt 139-144 i nærværende forslag til afgørelse redegjort for grundene til, at Kommissionen ved at pålægge Changmao Biochemical Engineering at godtgøre, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne har påvirket priserne og prisernes sammenlignelighed, ikke har pålagt Changmao Biochemical Engineering en urimelig bevisbyrde.

164.

For det femte er det tredje anbringendes fjerde led ugrundet, for så vidt som det dermed gøres gældende, at Retten begik en fejl, da den i den appellerede doms præmis 207 afviste at tilpligte Kommissionen gennem en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse at fremlægge den analyse, der førte den til i 70. betragtning til den omtvistede forordning at fastslå, at der ikke var forskelle mellem den pågældende vare og den samme vare, som konsekvent vil blive afspejlet i priserne. Hvad angår Rettens vurdering af en parts anmodninger om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse skal det bemærkes, at det ifølge retspraksis alene tilkommer Retten at bedømme, om det er nødvendigt at supplere bevismaterialet i de sager, den forelægges til afgørelse ( 63 ). Som anført i punkt 148-152 i nærværende forslag til afgørelse er det i den foreliggende sag ikke blevet fastslået, at der er sket urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder.

165.

Jeg konkluderer, at det tredje appelanbringendes fjerde led skal forkastes i sin helhed.

166.

I den appellerede doms præmis 151-153 fastslog Retten, at kinesiske eksporterende producenter, som ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, kan indgive anmodninger om justering, men at disse anmodninger ikke kan »vedrøre de reelle omkostninger i Kina«, idet artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 ellers ville blive frataget sin effektive virkning.

167.

Changmao Biochemical Engineering har i sit tredje appelanbringendes andet led gjort gældende, at Retten herved har tilsidesat artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009.

168.

Det er min opfattelse, at det tredje appelanbringendes andet led er begrundet, men at det alligevel skal forkastes som uvirksomt. Jeg vil i det følgende redegøre for grundene til, at jeg mener, at det er begrundet, inden jeg redegør for grundene til, at det er uvirksomt.

169.

Efter retspraksis er formålet med artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 at undgå, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsøkonomi, som sædvanligvis ikke fremstår som et resultat af markedskræfternes spil ( 64 ).

170.

Kommissionens argument er, at hvis der skulle foretages en justering på grund af forskellene i produktionsomkostningerne mellem Kina og Unionen, ville artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 miste sin effektive virkning, eftersom produktionsomkostningerne i Kina er forbundet med Den Kinesiske Folkerepubliks status som et land uden markedsøkonomi og er fordrejet.

171.

Dette argument kan efter min opfattelse ikke tiltrædes.

172.

Det er korrekt, at Retten i dom af 29.4.2015, Changshu City Standard Parts Factory og Ningbo Jinding Fastener mod Rådet (T-558/12 og T-559/12, ikke trykt i Sml., EU:T:2015:237), fastslog, at der ikke kunne foretages nogen justering på grundlag af forskellene i effektivitet og produktivitet mellem de kinesiske eksporterende producenter, der var blevet pålagt antidumpingtold, og producenten i referencelandet, eftersom førstnævnte ikke var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, og at oplysningerne om dem derfor ikke kunne tages i betragtning ved fastsættelsen af den normale værdi ( 65 ). De kinesiske eksporterende producenter gjorde for Domstolen gældende, at den omstændighed, at der foretages justeringer for forskelle i effektivitet og produktivitet, ikke ville fratage anvendelsen af metoden med et referenceland effektiv virkning, eftersom det lavere forbrug af råvarer og elektricitet samt deres højere produktivitet pr. ansat (sammenlignet med producenten i referencelandet) ikke havde noget at gøre med priserne og omkostningerne eller markedskræfterne i Kina ( 66 ). Generaladvokat Mengozzi foreslog, at dette argument blev forkastet med den begrundelse, at »en virksomhed, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke [...] kan påberåbe sig forskelle i produktivitet og effektivitet som grundlag for en anmodning om justeringer af den normale værdi«, eftersom produktivitet og effektivitet »afhænger [...] af mange forskellige faktorer, [...] for hvilke det med rimelighed kan antages, at de i det mindste indirekte påvirkes af parametre, der ikke fremstår som et normalt resultat af markedskræfternes spil« ( 67 ). Retten traf imidlertid ikke afgørelse vedrørende Rådets og Kommissionens afslag på at foretage de ønskede justeringer ( 68 ).

173.

Det er ligeledes korrekt, at Retten i dom af 23. april 2018, Shanxi Taigang Stainless Steel mod Kommissionen (T-675/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:209), fastslog, at der ikke kunne foretages nogen justering på grund af forskelle i fremstillingsprocessen og i adgangen til råvarer mellem Kina og referencelandet, eftersom Kina på tidspunktet for de faktiske omstændigheder ikke kunne anses for at være en markedsøkonomi, og sagsøgeren, en kinesisk eksporterende producent, ikke havde indgivet anmodning om markedsøkonomisk behandling. Ifølge Retten var der således intet, der tydede på, at forsyningen af nikkel eller fremstillingsprocessen for en virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår, ikke var påvirket af parametre, som ikke var et resultat af markedskræfterne ( 69 ). De kinesiske eksporterende producenter gjorde for Domstolen gældende, at Retten burde have undersøgt, om de ønskede justeringer ville have medført, at omkostninger, der var påvirket af parametre, der ikke var et resultat af markedskræfterne, genindsattes i den normale værdi, hvilket Retten ikke havde gjort ( 70 ). Domstolen forkastede dette argument som uvirksomt med den begrundelse, at de kinesiske eksporterende producenter ikke udtrykkeligt havde anfægtet Rettens faktuelle konstatering, hvorefter det ikke fremgik, at justeringerne vedrørte faktorer, der var et resultat af markedskræfterne ( 71 ).

174.

Jeg bemærker imidlertid, at Domstolen i hverken dom af 5. april 2017, Changshu City Standard Parts Factory og Ningbo Jinding Fastener mod Rådet (C-376/15 P og C-377/15 P, EU:C:2017:269), eller i dom af 29. juli 2019, Shanxi Taigang Stainless Steel mod Kommissionen (C-436/18 P, EU:C:2019:643), realitetsbehandlede spørgsmålet om, hvorvidt de kinesiske eksporterende producenter, som ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, kan anmode om justeringer for forskelle i fremstillingsprocessen og i forbruget af og adgangen til råvarer mellem Kina og referencelandet.

175.

Jeg bemærker også, at Changmao Biochemical Engineering har gjort gældende, uden at dette er blevet modsagt af Kommissionen, at situationen i den foreliggende sag adskiller sig fra situationen i den sag, der gav anledning til dom af 29. juli 2019, Shanxi Taigang Stainless Steel mod Kommissionen (C-436/18 P, EU:C:2019:643), eftersom justeringerne i den foreliggende sag ikke ville blive foretaget på grundlag af den kinesiske eksporterende producents produktionsomkostninger eller produktionsomkostningerne i Kina, men på grundlag af produktionsomkostningerne i Unionen. Changmao Biochemical Engineerings argumentation består i det væsentlige i at hævde, at fastsættelsen af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 ikke er til hinder for, at Kommissionen imødekommer anmodningerne om justering, når Kommissionen ikke anvender data fra det kinesiske marked til fastsættelse af størrelsen af justeringerne.

176.

Changmao Biochemical Engineering har forklaret, at selskabet i den foreliggende sag ikke har anmodet Kommissionen om at foretage justeringer på grundlag af selskabets egne produktionsomkostninger. Dels anmodede appellanten Kommissionen om, at den, når EU-erhvervsgrenen og den selv anvendte forskellige råvarer og ressourcer, enten nedsatte den normale værdi eller forhøje eksportprisen med et beløb svarende til forskellen mellem i) omkostningerne til den råvare eller de ressourcer, som EU-erhvervsgrenen anvendte, og ii) omkostningerne i EU ved den tilsvarende råvare eller de tilsvarende ressourcer, som selskabet selv anvendte ( 72 ). Dels anmodede Changmao Biochemical Engineering Kommissionen om i de tilfælde, hvor kun EU-erhvervsgrenen og ikke selskabet selv afholdt omkostninger, at foretage justeringer svarende til disse omkostninger. Changmao Biochemical Engineering har fremhævet, at Kommissionen i begge tilfælde ikke ville have taget hensyn til selskabets egne produktionsomkostninger eller til de reelle omkostninger i Kina med henblik på at foretage de ønskede justeringer. Ifølge Changmao Biochemical Engineering var artikel 2, stk. 7, i forordning nr. 1225/2009 således ikke til hinder for, at Kommissionen foretog disse justeringer.

177.

Det er efter min opfattelse kun, når de kinesiske eksporterende producenters egne produktionsomkostninger eller produktionsomkostningerne i Kina anvendes til at fastsætte størrelsen af justeringen, og disse omkostninger således indgår i beregningen af den normale værdi, at artikel 2, stk. 7, i forordning nr. 1225/2009 er til hinder for, at Kommissionen tager anmodninger om justeringer fra kinesiske eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, til følge. Når produktionsomkostningerne i Kina derimod kun anvendes til at fastslå forskelle i de faktorer, der er opregnet i den nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, litra a)-k), er denne forordnings artikel 2, stk. 7, ikke til hinder for, at Kommissionen tager disse eksporterende producenters anmodninger om justeringer til følge.

178.

Dette skyldes, at hvis de kinesiske eksporterende producenter var udelukket fra at anmode om justeringer, når den normale værdi blev fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009, ville disse eksporterende producenter faktisk være udelukket fra at anmode om justeringer, når den normale værdi blev fastsat i henhold til denne bestemmelse, selv om der ikke blev anvendt nogen data fra det kinesiske marked til beregning af justeringer. Det fremgår imidlertid ikke af den retspraksis, der er nævnt i punkt 169 i nærværende forslag til afgørelse, hvorefter formålet med artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009 er at undgå, at der tages hensyn til priser og omkostninger i lande uden markedsøkonomi, som ikke fremstår som et normalt resultat af markedskræfternes spil, at den normale værdi slet ikke kan justeres, når den fastsættes i overensstemmelse med denne bestemmelse. Tværtimod er der intet i denne forordning, der indikerer, at forordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsætter en generel undtagelse fra forpligtelsen til at foretage justeringer på grundlag af samme forordnings artikel 2, stk. 10, med henblik på sammenlignelighed ( 73 ).

179.

Den løsning, der er foreslået i punkt 177 i nærværende forslag til afgørelse, er i øvrigt i overensstemmelse med Rettens konstatering i præmis 607 og 608 i dom af 19. maj 2021, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products m.fl. mod Kommissionen (T-254/18, EU:T:2021:278), hvorefter artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 skal fortolkes i lyset af og inden for rammerne af denne forordnings artikel 2, stk. 7, litra a), således at de foretagne justeringer ikke må bevirke, at der indføres eller genindføres et fordrejende element fra den kinesiske ordning ved beregningen af den normale værdi, fastlagt på grundlag af metoden med et referenceland.

180.

I den dom, der er nævnt i punkt 179 i nærværende forslag til afgørelse, fastslog Retten, at der kunne foretages en justering af den normale værdi ved anvendelse af den momssats på 12%, der i henhold til kinesisk ret var fastsat for eksport af den pågældende vare med oprindelse i Kina, i det væsentlige med den begrundelse, at dette element ikke var fordrejet ( 74 ). Situationen i denne dom adskiller sig ganske vist fra situationen i den foreliggende sag, eftersom de kinesiske eksporterende producenter i denne dom ikke havde anmodet om justering ( 75 ). Det forholder sig imidlertid ikke desto mindre således, at en justering ifølge denne dom kan foretages ved hjælp af et element af den kinesiske ordning, dog på betingelse af, at dette element ikke skaber fordrejninger, men er et resultat af markedskræfternes spil.

181.

Det følger heraf, at Retten tog fejl, da den i den appellerede doms præmis 153 fastslog, at anmodningerne om justering indgivet af kinesiske eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke kan vedrøre de reelle omkostninger i Kina. Efter min opfattelse kan disse eksporterende producenters anmodninger kun afslås, når data vedrørende de reelle omkostninger i Kina anvendes til at fastsætte størrelsen af en justering, og ikke når disse data påberåbes med henblik på at godtgøre, at der foreligger omkostningsforskelle mellem Kina og referencelandet.

182.

Det tredje appelanbringendes andet led er derfor begrundet.

183.

Som nævnt i punkt 168 i nærværende forslag til afgørelse skal det imidlertid forkastes som uvirksomt af de to følgende grunde.

184.

For det første er det min opfattelse, at for at Kommissionen kan imødekomme anmodninger om justering, der vedrører de faktiske omkostninger i Kina, skal de kinesiske eksporterende producenter, der anmoder herom, godtgøre, at de omhandlede specifikke omkostninger er et normalt resultat af markedskræfternes spil, selv når data om disse omkostninger kun anvendes til at fastslå forskelle i de faktorer, der er opregnet i artikel 2, stk. 10, litra a)-k), i forordning nr. 1225/2009. Dette følger af den retspraksis, der er nævnt i punkt 130 i nærværende forslag til afgørelse, hvorefter bevisbyrden for, at der skal foretages specifikke justeringer, påhviler dem, der ønsker at påberåbe sig dem.

185.

I den foreliggende sag har Changmao Biochemical Engineering efter min opfattelse hverken godtgjort, at anvendelsen af forskellige råvarer og ressourcer eller de omkostninger, der udelukkende bæres af EU-erhvervsgrenen ( 76 ), er det normale resultat af markedskræfternes spil. Selskabet har blot beskrevet forskellene i de anvendte råvarer og ressourcer og i raffineringsprocessen mellem Kina og Unionen uden at forklare, hvorfor disse elementer ikke var berørt af Kinas status som land uden markedsøkonomi.

186.

For det andet er de grunde, der fremgår af den appellerede doms præmis 151-153, subsidiære grunde, eftersom Retten allerede i denne doms præmis 144 fastslog, at Kommissionen ved at afvise de ændringer, som Changmao Biochemical Engineering havde anmodet om, ikke tilsidesatte artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009 med den begrundelse, at selskabet ikke havde godtgjort, at de angivelige forskelle i produktionsomkostningerne udmøntede sig i prisforskelle. Dette fremgår af anvendelsen af formuleringen »under alle omstændigheder« i den appellerede doms præmis 151.

187.

Selv om det tredje anbringendes andet led er begrundet, skal det således forkastes som uvirksomt.

188.

Det skal for fuldstændighedens skyld bemærkes, at det følger heraf, at anbringendet om tilsidesættelse af artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009 ligeledes skal forkastes. Changmao Biochemical Engineering har til støtte for dette anbringende gjort gældende, at hvis Kommissionen havde foretaget de ønskede justeringer, ville dumpingmargenen have været lavere end skadesmargenen, på grundlag af hvilken antidumpingtolden blev fastsat. Eftersom Kommissionen efter min opfattelse ikke begik en fejl ved at afvise at foretage disse justeringer, er der imidlertid ikke sket en tilsidesættelse af artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009.

189.

Jeg konkluderer, at det tredje appelanbringende skal forkastes i sin helhed.

190.

Changmao Biochemical Engineering har med sit fjerde anbringende gjort gældende, at Retten ved i den appellerede doms præmis 148 og 150 at fastslå, at Kommissionen ikke begik en fejl ved at afvise at foretage de ønskede justeringer med henblik på at fastslå, om der forelå skade, tilsidesatte artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning 2016/1036, som ændret, denne forordnings artikel 9, stk. 4, princippet om god forvaltningsskik og Kommissionens pligt til at udvise omhu. Ifølge Changmao Biochemical Engineering begrundede forskellene i produktionsomkostningerne mellem EU-producenten og de kinesiske eksporterende producenter ikke blot justeringer med henblik på fastsættelsen af dumpingmargenen, men ligeledes i henhold til samme forordnings artikel 2, stk. 10, og/eller artikel 3, stk. 2, justeringer med henblik på fastlæggelsen af skadesmargenen.

191.

Kommissionen har gjort gældende, at det fjerde anbringende skal forkastes, (navnlig) idet der ikke i artikel 2, stk. 10, artikel 3, stk. 2 og 3, og i forordning 2016/[1036] henvises til justeringer.

192.

I den omtvistede forordning afslog Kommissionen ikke Changmao Biochemical Engineerings anmodning om, at der blev foretaget justeringer med henblik på at fastsætte dumpingmargenen, men skadesmargenen, på grund af forskellene i produktionsomkostningerne mellem EU-producenten og de kinesiske eksporterende producenter. Grunden til, at Kommissionen afviste disse anmodninger, var i det væsentlige, at disse forskelle ikke nødvendigvis udmøntede sig i prisforskelle, eller at de ikke nødvendigvis påvirkede prissammenligneligheden ( 77 ).

193.

I den appellerede doms præmis 148 og 150 fastslog Retten i det væsentlige, at Kommissionen hverken tilsidesatte artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3, eller artikel 9, stk. 4, ved at afvise at foretage de krævede justeringer med henblik på at fastslå, om der forelå skade.

194.

Changmao Biochemical Engineering har med sit fjerde appelanbringende gjort gældende, at Retten herved tilsidesatte disse bestemmelser, Kommissionens pligt til at udvise omhu og princippet om god forvaltningsskik.

195.

Jeg er af den opfattelse, at dette appelanbringende må forkastes. Selv om det efter min opfattelse er begrundet, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3, i forordning nr. 1225/2009, er det ikke desto mindre uvirksomt i sin helhed. Jeg vil i det følgende redegøre for grundene til, at det er delvist begrundet, inden jeg redegør for, hvorfor det er uvirksomt.

196.

Det fremgår af artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1225/2009, at der kan opkræves antidumpingtold, hvis en dumpingvare forvolder skade på EU-erhvervsgrenen. Ifølge forordningens artikel 3, stk. 2, litra a), indebærer en konstatering af, om der foreligger skade, en objektiv undersøgelse af »omfanget af dumpingimporten og dennes indvirkning på prisen på samme vare på markedet i [Unionen]«. I samme forordnings artikel 3, stk. 3, fastsættes det, at »[h]vad angår dumpingimportens virkning på priserne, tages det i betragtning, om dumpingvarerne udbydes til en væsentlig lavere pris end prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i [Unionen], eller om priserne som følge af en sådan indførsel er blevet trykket betydeligt, eller om prisstigninger, som ellers ville være indtruffet, i væsentlig grad hindres«.

197.

Hverken artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3, eller nogen anden bestemmelse i forordning nr. 1225/2009 angiver ganske vist, at Kommissionen skal foretage justeringer med henblik på fastlæggelsen af skadesmargenen. Der findes ikke i denne sammenhæng nogen tilsvarende bestemmelse i den nævnte forordnings artikel 2, stk. 10, hvorefter der skal foretages justeringer med henblik på fastsættelse af dumpingmargenen.

198.

Ifølge retspraksis forpligter den forpligtelse til at foretage en objektiv undersøgelse af dumpingimportens indvirkning, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009 således til, at der foretages en rimelig sammenligning af den pågældende vares pris med prisen på samme vare fra den nævnte erhvervsgren ved salg foretaget uden for Unionens område. En sådan rimelig sammenligning er en betingelse for, at beregningen af denne erhvervsgrens tab er lovlig ( 78 ).

199.

Det er min opfattelse, at når justeringer er nødvendige for at sikre en rimelig sammenligning mellem prisen på den pågældende vare og prisen på samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen i Unionen, bør Kommissionen anses for at være forpligtet til at foretage disse justeringer. Symmetrien mellem prisen på den pågældende vare og prisen på den samme vare genoprettes således, ligesom det fremgår af retspraksis, at en justering af den normale værdi, der foretages i henhold til artikel 2, stk. 10, i forordning nr. 1225/2009, genopretter symmetrien mellem den normale værdi og eksportprisen for en vare, hvorved det sikres, at priserne er sammenlignelige ( 79 ).

200.

Selv om ingen bestemmelse i forordning nr. 1225/2009 udtrykkeligt fastsætter, at Kommissionen skal foretage justeringer for at sikre en rimelig sammenligning mellem prisen på den pågældende vare og prisen på samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen i Unionen, kan denne forpligtelse efter min opfattelse baseres på den nævnte forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3, for så vidt som denne bestemmelse kræver en rimelig sammenligning.

201.

Som Kommissionen har gjort gældende, begik Retten ganske vist ikke nogen fejl, da den i den appellerede doms præmis 149 fastslog, at dom af 17. februar 2011, Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet (T-122/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:46), vedrørte en tilsidesættelse af sagsøgernes ret til forsvar og forpligtelsen til at begrunde den omtvistede forordning. I denne dom realitetsbehandlede Retten således ikke det anførte om, at den justering af eksportprisen, der blev foretaget i forbindelse med beregningen af prisunderbuddet, var upassende ( 80 ).

202.

Der skal imidlertid henvises til dom af 5. oktober 1988, Canon m.fl. mod Rådet (277/85 og 300/85, EU:C:1988:467, præmis 65 og 66), hvori Retten fastslog, at Kommissionen ikke havde begået en fejl ved i forbindelse med vurderingen af skaden at foretage en justering for forskellene mellem de importerede modeller af den pågældende vare (elektroniske skrivemaskiner) og de EU-modeller, der lignede dem mest muligt ( 81 ).

203.

I dom af 10. april 2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen (T-301/16, EU:T:2019:234, præmis 172-189), fastslog Retten ligeledes, at Kommissionens beregning af underbuddet var i strid med artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009, eftersom Kommissionen havde sammenlignet EU-erhvervsgrenens salgspriser til de første uafhængige købere af samme vare med den kinesiske eksporterende producents cif-priser (omkostninger, forsikring og fragt). Ifølge Retten pålagde forpligtelsen til at sammenligne priserne i samme handelsled Kommissionen ikke at anvende den kinesiske eksporterende producents cif-priser, men denne eksporterende producents salgspriser til de første uafhængige købere. Kommissionen burde således have foretaget de relevante justeringer, hvilket den ikke gjorde ( 82 ).

204.

Retten tog derfor fejl, da den i den appellerede doms præmis 148 fastslog, at ingen af de bestemmelser i forordning nr. 1225/2009, som Changmao Biochemical Engineering har henvist til, nemlig denne forordnings artikel 2, stk. 10, artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 4, forpligtede Kommissionen til at foretage justeringer med henblik på at fastslå, om der forelå en skade. Efter min opfattelse forpligter artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3, i forordning nr. 1225/2009 Kommissionen til at gøre dette. Det fjerde appelanbringende er således begrundet, for så vidt som det vedrører tilsidesættelse af forordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og stk. 3.

205.

Som nævnt i punkt 195 i nærværende forslag til afgørelse skal det fjerde appelanbringende imidlertid efter min opfattelse forkastes som uvirksomt.

206.

Hvis Kommissionen anses for at være forpligtet til at foretage de nødvendige justeringer i forbindelse med vurderingen af skaden, mener jeg, at de principper, der gælder for de anmodninger om justering, der fremsættes i forbindelse med fastlæggelsen af dumping, bør finde anvendelse. Analogt med den retspraksis, der er nævnt i punkt 130 i nærværende forslag til afgørelse, skal den, der anmoder om en justering med henblik på at fastslå, om der foreligger en skade, således bevise, at dette krav er berettiget. Det skal navnlig bevises, at forskellene i (f.eks.) produktionsomkostningerne giver sig udslag i prisforskelle.

207.

I den appellerede doms præmis 160 fastslog Retten imidlertid i det væsentlige, at Changmao Biochemical Engineering ikke havde godtgjort, at forskellene i produktionsomkostningerne mellem Kina og Unionen gav sig udslag i prisforskelle. Det skal fremhæves, at den appellerede doms præmis 160 specifikt omhandler Changmao Biochemical Engineerings anmodning om, at der foretages justeringer med henblik på fastsættelsen af underbudsmargenen. Ordlyden af denne præmis gentager ordlyden af 70. betragtning til den omtvistede forordning, hvori Kommissionen angiver grunden til, at den afviser Changmao Biochemical Engineerings anmodninger om justering med henblik på fastlæggelsen af underbudsmargenen.

208.

Changmao Biochemical Engineering har imidlertid ikke anfægtet den appellerede doms præmis 160 i forbindelse med sit fjerde appelanbringende, der vedrører lovligheden af de justeringer, der er foretaget med henblik på fastsættelsen af underbudsmargenen. Appellanten har kun bestridt dette punkt i forbindelse med sit tredje appelanbringende, som vedrører de justeringer, der er foretaget med henblik på fastsættelsen af dumpingmargenen.

209.

Selv om det fjerde appelanbringende er begrundet, skal det således forkastes som uvirksomt.

210.

Jeg konkluderer, at appellen skal forkastes i sin helhed.

211.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 184, stk. 2, gælder, at såfremt appellen skal tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, skal Domstolen træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

212.

I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement, der finder anvendelse i appelsager i henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 1, skal den tabende part pålægges at betale sagsomkostningerne, såfremt der er nedlagt påstand herom. Changmao Biochemical Engineering har tabt sagen, og Kommissionen har nedlagt påstand om, at Changmao Biochemical Engineering tilpligtes at afholde sagsomkostningerne. Changmao Biochemical Engineering bør således tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger.

213.

Jeg foreslår derfor Domstolen at træffe afgørelse som følger: