1

I stævningen har Europa-Kommissionen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT 1985, L 175, s. 40), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EFT 1997, L 73, s. 5) (herefter »direktiv 85/337«), artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT 2010, L 20, s. 7, herefter »fugledirektivet«), og artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206, s. 7, herefter »habitatdirektivet«), idet det ikke har truffet de egnede foranstaltninger med henblik på i det særligt beskyttede område (herefter »SBO«) »Campiñas de Sevilla« at undgå forringelse af de naturlige levesteder og arternes levesteder samt forstyrrelse af de arter, for hvilke dette område er udpeget.

2

I henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i dette direktivs artikel 4.

3

Det nævnte direktivs artikel 3 bestemmer:

»Vurderingen af indvirkningen på miljøet skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i overensstemmelse med artikel 4 til 11, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

4

Samme direktivs artikel 4 har følgende ordlyd:

»1.   […] [P]rojekter, der er opført i bilag I, [skal] vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

2.   […] [M]edlemsstaterne [skal] for projekter, der er opført i bilag II, ved hjælp af

afgøre, om projektet skal vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de i litra a) og b) nævnte procedurer.

3.   Ved en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller ved fastsættelse af grænseværdier eller kriterier i henhold til stk. 2 skal der tages hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III.

[…]«

5

Bilag I til direktiv 85/337 indeholder en liste over projekter omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 1. I punkt 7, litra a) og b), nævnes »[n]yanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne med en start- og landingsbane på mindst 2100 m« og »[a]nlæg af motorveje og motortrafikveje«.

6

I punkt 2 med overskriften »Projekters placering« i bilag III til dette direktiv fastsættes det for så vidt angår udvælgelseskriterierne omhandlet i det nævnte direktivs artikel 4, stk. 3:

»Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:

7

Direktiv 79/409 er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Der er således af klarheds- og rationaliseringshensyn blevet foretaget en kodificering af det nævnte direktiv ved fugledirektivet.

8

I henhold til fugledirektivets artikel 1 vedrører dette direktiv beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EUF-traktaten finder anvendelse. Det omhandler bevarelse, forvaltning og regulering af de pågældende arter og fastsætter regler for udnyttelse af de nævnte arter.

9

Dette direktivs artikel 4 bestemmer:

»1.   For arter, som er anført i bilag I, træffes der særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde.

I denne forbindelse tages der hensyn til:

Ved vurderinger i forbindelse hermed skal der tages hensyn til tendenser og variationer vedrørende bestandens størrelse.

Medlemsstaterne udlægger som særligt beskyttede områder navnlig sådanne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af disse arter, idet der tages hensyn til behovet for at beskytte arterne i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse.

2.   Under hensyn til beskyttelsesbehovene i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse, træffer medlemsstaterne tilsvarende foranstaltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområderne inden for deres trækruter. Med henblik herpå er medlemsstaterne i særlig grad opmærksomme på, at vådområderne, og især vådområder af international betydning, beskyttes.

[…]

4.   Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på i de i stk. 1 og 2 nævnte beskyttede områder at undgå forurening eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Medlemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder også uden for disse beskyttede områder.«

10

Blandt de forskellige arter, der er nævnt i bilag I til fugledirektivet, fremgår Otis tarda (stortrappe).

11

I overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 2, stk. 1, er formålet med dette direktiv at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten finder anvendelse.

12

Dette direktivs artikel 6, stk. 1-3, bestemmer:

»1.   For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.

2.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

3.   Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses for nødvendigt – har hørt offentligheden.«

13

Det nævnte direktivs artikel 7 har følgende ordlyd:

»Forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i nærværende direktiv træder i stedet for forpligtelserne i artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv 79/409/EØF, for så vidt angår de områder, der er udlagt som særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter artikel 4, stk. 2, deri, fra datoen for nærværende direktivs iværksættelse eller fra den dato, hvor en medlemsstat har udlagt eller anerkendt områderne efter direktiv 79/409/EØF, hvis denne dato er senere.«

14

Efter at der var blevet indgivet en klage i februar måned 2010 vedrørende projektet om anlæggelsen af en ny højhastighedsjernbanelinje mellem Sevilla (Spanien) og Almería (Spanien), strækningerne »Marchena-Osuna I«, »Marchena-Osuna II« og »Variante de Osuna«, sendte Kommissionen den 17. juni 2011 en åbningsskrivelse til Kongeriget Spanien, hvori den anførte, at denne medlemsstat havde tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 3 i direktiv 85/337, artikel 4, stk. 4, i fugledirektivet og artikel 6, stk. 2, i habitatdirektivet. Klagen var vedlagt en rapport om de potentielle indvirkninger af jernbanearbejdet tværs over Andalusien i forbindelse med dets passering af SBO’et »Campiñas de Sevilla«.

15

Projektet omfatter samlet set dels infrastrukturarbejder til forbedring og tilpasning af den eksisterende jernbane, dels yderligere installationsarbejder, der er nødvendige til gennemførelsen og ibrugtagningen af den nye jernbaneplatform.

16

Hvad angår den del, der vedrører forbedringen og tilpasningen af den eksisterende jernbane, blev vurderingen af indvirkningen på miljøet underlagt offentlig høring den 4. juli 2006. Ved afgørelse af 26. november 2006 blev der vedtaget en miljøkonsekvenserklæring i overensstemmelse med den nævnte vurdering. Infrastrukturarbejdet begyndte den 4. december 2007 og blev afbrudt i 2009. Det nævnte projekt omfatter passeringen af et naturområde, der af de spanske myndigheder den 29. juli 2008 blev udlagt som SBO for fugle. Erklæringen om, at dette område var et SBO, ligger efter, at der blev givet tilladelse til det omhandlede projekt, og de spanske myndigheders miljøkonsekvenserklæring vedrørende sidstnævnte. Imidlertid var det omhandlede område allerede fra 1998 opført under nr. 238 i fortegnelsen over områder af større betydning for beskyttelsen af vilde fugle i Fællesskabet, dvs. Inventory of Important Bird Areas in the European Community (herefter »IBA 98«).

17

Den 20. juli 2011 anmodede Kongeriget Spanien Kommissionen om at få forlænget svarfristen, hvilken anmodning blev imødekommet.

18

Kongeriget Spanien svarede på åbningsskrivelsen den 20. september 2011.

19

Ved skrivelse af 20. juni 2013 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den foreholdt Kongeriget Spanien at have tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 3 i direktiv 85/337, fugledirektivets artikel 4, stk. 4, og habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

20

Den 21. august 2013 besvarede Kongeriget Spanien denne begrundede udtalelse, idet det vedlagde sin skrivelse et bilag med en rapport benævnt »Análisis de la afección del Eje Ferroviario Transversal a la avifauna de la ZEPA Campiñas de Sevilla« (analyse af den tværgående jernbanes indvirkning på fuglefaunaen i SBO’et »Campiñas de Sevilla«), der var blevet udarbejdet i juli måned 2013 af miljø- og vandagenturet under Consejería de Agricultura, Pesca y Medio Ambiente de la Junta de Andalucia (det regionale landbrugs-, fiskeri-, og miljøministerium for regionen Andalusien, Spanien).

21

Idet Kommissionen fandt, at de foranstaltninger, som Kongeriget Spanien havde truffet, fortsat var utilfredsstillende, besluttede den at anlægge nærværende sag.

22

Kongeriget Spanien har bestridt, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling, da stævningen er baseret på et klagepunkt, som afviger fra det, der blev gjort gældende under den administrative procedure.

23

Denne medlemsstat har vedrørende dette forhold gjort gældende, at sagens genstand under den administrative procedure klart var afgrænset til jernbanestrækningerne »Marchena-Osuna I« og »Marchena-Osuna II«. I stævningen har Kommissionen imidlertid ligeledes foreholdt Kongeriget Spanien, at det ikke har overholdt kravene i direktiv 85/337 for så vidt angår strækningen »Variante de Osuna«, som er 3 km lang, og den har således udvidet sagens genstand.

24

Kommissionen har anført, at traktatbrudsproceduren er blevet indledt efter en klage vedrørende projektet om en ny højhastighedsjernbanelinje mellem Sevilla og Almería, strækningerne »Marchena-Osuna I«, »Marchena-Osuna II« og »Variante de Osuna«. Selv om de omstændigheder, som udgjorde traktatbruddet, der er udtrykkeligt omhandlet i proceduren, er dem, der vedrører strækningerne »Marchena-Osuna I«, »Marchena-Osuna II«, er en henvisning til den bredere sammenhæng, som projektet indgår i, følgelig relevant.

25

Det skal i det foreliggende tilfælde indledningsvis bemærkes, at det er ubestridt, at den begrundede udtalelse og den procedure, der er gået forud herfor, har været forskriftsmæssige. Den spanske regering har imidlertid gjort gældende, at klagepunktet i stævningen afviger fra det, der er anført i åbningsskrivelsen og i den begrundede udtalelse.

26

I denne henseende skal det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at Kommissionens åbningsskrivelse til den berørte medlemsstat og dens efterfølgende begrundede udtalelse afgrænser sagens genstand, som herefter ikke kan udvides. Den berørte medlemsstats mulighed for at fremsætte bemærkninger udgør nemlig, selv om medlemsstaten ikke ønsker at udnytte sin adgang hertil, en i traktaten hjemlet væsentlig garanti, hvis opfyldelse er et væsentligt formkrav til sikring af, at den procedure, hvorved det fastslås, at en medlemsstat har begået et traktatbrud, afvikles behørigt. Følgelig skal Kommissionens begrundede udtalelse og dens stævning hvile på de samme klagepunkter som klagepunkterne i åbningsskrivelsen, der indledte den administrative procedure (dom af 3.9.2014, Kommissionen mod Spanien, C-127/12, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2130, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

27

Efter åbningsskrivelsen kan Kommissionen ikke desto mindre præcisere sine klagepunkter, så længe sidstnævntes gestand i det væsentlige forbliver den samme (dom af 3.9.2014, Kommissionen mod Spanien, C-127/12, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2130, præmis 24).

28

I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at sagens genstand, således som den er blevet defineret under den administrative procedure, er blevet udvidet eller ændret.

29

Det skal nemlig fastslås, at strækningen »Variante de Osuna« ikke er blevet undersøgt under den administrative procedure, og at søgsmålet følgelig ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører denne strækning.

30

Kommissionen har indledningsvis præciseret, at den ikke benægter, at der er blevet gennemført en vurdering af indvirkningen på miljøet for hele det omhandlede projekt, og den gør heller ikke gældende, at dette projekt er blevet opdelt i flere strækninger for at unddrage det vurderingen af dets kumulative virkninger på miljøet. Kommissionens første klagepunkt vedrører således det forhold, at den vurdering af indvirkningen på miljøet, som er blevet foretaget, ikke opfyldte kravene i artikel 3 i direktiv 85/337.

31

Kommissionen har foreholdt Kongeriget Spanien, at det har tilsidesat de forpligtelser, der følger af det nævnte direktivs artikel 3, for så vidt som det hverken på passende måde har påvist, beskrevet eller vurderet virkningerne af det omhandlede projekt om en højhastighedsjernbanelinje på miljøet og mere specifikt på fuglefaunaen. Den omtvistede vurdering af indvirkningen på miljøet tog nemlig ikke hensyn til det forhold, at jernbanelinjen gik igennem et økologisk sårbart område, hvis betydning havde været anerkendt af det videnskabelige samfund siden 1998, og som fandtes i IBA 98.

32

Ifølge Kommissionen nævntes der i den omhandlede miljøkonsekvensvurdering ikke levesteder af central betydning for fuglelivet, såsom vådområder, nemlig Ojuelos-lagunen. De fuglearter, der findes i det omhandlede område, er desuden blot blevet opregnet, og der er slet ikke blevet foretaget en evaluering af projektets virkninger på de berørte arter deri. Konklusionerne i vurderingen af indvirkningen på miljøet, der er blevet gennemført, er i øvrigt begrænset til, at der gøres opmærksom på to generelle beskyttelsesforanstaltninger, nemlig afbrydelse af arbejdet i yngleperioder og i perioder med opdræt af yngel og nødvendigheden af at vedtage foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at fuglene dør ved elektricitet.

33

Kommissionen har desuden fremhævet, at det omhandlede projekt vil fortsætte med at have virkninger på fuglene, selv efter at arbejdet er afsluttet. Driften af en højhastighedsjernbanelinje vil klart få virkninger på fuglelivet, såsom larmen, risici for kollisioner eller død ved elektricitet, som ikke er blevet behandlet ved den vurdering af indvirkningen på miljøet, som de spanske myndigheder har foretaget. I replikken har Kommissionen fremført, at eftersom projektets endelige formål er udførelsen og ibrugtagningen af en ny højhastighedsjernbanelinje, burde denne linjes driftsfase have været taget i betragtning i den oprindelige vurdering af indvirkningen for at undgå, at opdelingen af projektet giver anledning til uoverensstemmelser i den fulde miljøbeskyttelse, der tilstræbes.

34

Da der ikke foreligger en passende vurdering af det omhandlede projekts indvirkning på miljøet, har de spanske myndigheder ligeledes tilsidesat den forpligtelse, der påhviler dem til at informere den berørte offentlighed om dette projekts sandsynlige virkninger på det berørte område, før der blev truffet afgørelse om ansøgningen om iværksættelse af det nævnte projekt.

35

Kommissionen er af den opfattelse, at det forhold, at den projekterede højhastighedsjernbanelinje ligger parallelt med en almindelig jernbanelinje, ikke har til virkning at begrænse de negative konsekvenser for fuglene. En højhastighedsjernbanelinje har nemlig mere intense og invasive virkninger end de virkninger, der kan opstå ved en almindelig jernbanelinje, virkninger, som ikke var blevet vurderet korrekt for så vidt angår ikke blot de nødvendige arbejder og installationer, men også den senere drift af højhastighedsjernbanelinjen.

36

Kommissionen har gjort gældende, at direktiv 85/337 tillægger vurderingen af et projekts sandsynlige virkninger en særlig betydning, når den skal gennemføres på lokaliteter af økologisk betydning, navnlig i medfør af punkt 2 med overskriften »Projekters placering« i bilag III til det nævnte direktiv, der for så vidt angår kriterierne omhandlet i det nævnte direktivs artikel 4, stk. 3, angiver den særlige opmærksomhed, som er tildelt vådområder.

37

Kommissionen er desuden af den opfattelse, at det tilsagn, som Kongeriget Spanien har givet om at foretage en yderligere vurdering af indvirkningen på miljøet, bekræfter, at der ikke forud for tilladelsen til projektet er blevet foretaget en passende vurdering af denne indvirkning.

38

Kongeriget Spanien har bestridt det påståede traktatbrud. Det har for det første gjort gældende, at der ikke findes nogen retsforskrift, der kræver, at det i miljøkonsekvensvurderinger nævnes, at en lokalitet findes i en fortegnelse over områder af større betydning for beskyttelsen af vilde fugle i Fællesskabet (herefter »IBA«). Domstolen har nemlig ved flere lejligheder anerkendt, at en IBA ikke har bindende karakter (dom af 19.5.1998, Kommissionen mod Nederlandene, C-3/96, EU:C:1998:238, præmis 70). Den eneste værdi, som Domstolen tillægger en IBA, er, at den kan anvendes af en medlemsstat til i mangel af videnskabelige beviser at vurdere, om den har udlagt et tilstrækkeligt antal og areal af områder som SBO (dom af 28.6.2007, Kommissionen mod Spanien, C-235/04, EU:C:2007:386, præmis 26 og 27).

39

Det argument, som Kommissionen har fremført, er således helt irrelevant, når der er tale om at vurdere, om der foreligger en tilsidesættelse af artikel 3 i direktiv 85/337 på grund af det forhold, at vurderingen af indvirkningen på miljøet ikke vedrører de direkte og indirekte virkninger på miljøet generelt og på fugle i særdeleshed. Det eneste, der er relevant, er det forhold, at vurderingen af indvirkningen på miljøet påviser den fauna, der berøres, og gør det muligt at vedtage de passende foranstaltninger for at undgå de eventuelle negative virkninger og afhjælpe dem. Den vurdering af indvirkningen på miljøet, der er blevet gennemført, opfyldte helt og holdent disse krav selv uden at nævne IBA 98.

40

For det andet finder Kongeriget Spanien, at eksistensen af vådområder eller områder, der lovligt er blevet erklæret beskyttede, er blevet inkluderet ikke i bilag I til direktiv 85/337, men i bilag III til dette direktiv, hvilket betyder, at sådanne oplysninger af Den Europæiske Union anses for at have en relativ og ikke en væsentlig betydning.

41

For så vidt angår Kommissionens argument vedrørende det forhold, at eksistensen af en jernbanelinje, der ligger parallelt med den jernbanelinje, der er projekteret, får mere intense og invasive virkninger, der kan skabe kumulative virkninger, som ikke er blevet vurderet, er Kongeriget Spanien for det tredje af den opfattelse, at den gennemførte vurdering af indvirkningen på miljøet gør det muligt at konkludere, at denne indvirkning vil blive udvisket væsentligt på grund af den parallelle anlæggelse af den nye jernbanelinje, som har en kortere distance end den, der allerede findes.

42

For det fjerde er Kongeriget Spanien af den opfattelse, at den vurdering af indvirkningen på miljøet, som det har foretaget, fastsætter tilstrækkeligt forebyggende og korrigerende foranstaltninger, nemlig respekten for steppefuglenes yngleperioder ved standsning af arbejdet, anlæggelse af gangstier langs med sporet, der er blevet anlagt efter, at disse arbejder er blevet undersøgt på ny for at undgå at påvirke fuglefaunaens arter direkte, samt andre foranstaltninger til beskyttelse af atmosfæren, jorden og det hydrologiske system, der også styrker forebyggelsen af negative virkninger på fuglene.

43

Disse foranstaltninger er endvidere blevet udvidet, henset til erklæringen af en del af det berørte område som SBO.

44

For det femte har Kongeriget Spanien fremhævet, at den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet kun vedrører projektet vedrørende arbejdet med flytning af jord, opførelse af platforme og af hegn.

45

Denne medlemsstat har desuden gjort gældende, at Kommissionen har foretaget en tendentiøs fortolkning af de spanske myndigheders hensigt med at gennemføre en ny vurdering af indvirkningen på miljøet, for så vidt som det blev fastsat udtrykkeligt, at der senere vil blive iværksat et nyt projekt, der består i at gennemføre de nødvendige arbejder for at tage jernbanen, der omfatter den elektrificerede strækning, i brug, som for sit vedkommende også nødvendigvis vil blive underkastet en tilsvarende vurdering. I denne henseende har Kommissionen ikke bevist, at det forhold, at der planlægges to på hinanden følgende projekter, som er genstand for hver deres vurderinger, bringer formålet og de procedurer, der er fastsat ved direktiv 85/337, i fare.

46

Endelig har Kongeriget Spanien gjort gældende, at det forhold, at bestanden af steppefugle er blevet forøget under og efter gennemførelsen af arbejderne, beviser, at den gennemførte vurdering er tilstrækkelig. Ifølge Kongeriget Spanien har de foranstaltninger, der er blevet vedtaget på grundlag af den vurdering af indvirkningen på miljøet, som det har foretaget, beskyttet fuglene og gjort det muligt at nå det endelige mål med de omhandlede direktiver.

47

Indledningsvis skal det bemærkes, at omfanget af forpligtelsen til at foretage en vurdering af indvirkningen på miljøet følger af artikel 3 i direktiv 85/337, hvoraf det fremgår, at vurderingen af indvirkningen på miljøet, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i overensstemmelse med direktivets artikel 4-11, skal bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv og samspillet mellem disse faktorer (dom af 24.11.2011, Kommissionen mod Spanien, C-404/09, EU:C:2011:768, præmis 78).

48

Domstolen har ligeledes ved flere lejligheder fastslået, at anvendelsesområdet for direktiv 85/337 er vidt og dets formål meget bredt (dom af 28.2.2008, Abraham m.fl., C-2/07, EU:C:2008:133, præmis 42). Artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337 pålægger desuden medlemsstaterne at foretage en undersøgelse af indvirkningerne fra projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering, kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. I denne henseende tilstræber dette direktiv en samlet vurdering af den indvirkning på miljøet, som projekterne eller ændringen af dem ville få (dom af 28.2.2008, Abraham m.fl., C-2/07, EU:C:2008:133, præmis 42).

49

I det foreliggende tilfælde har Kommissionen i det væsentlige gjort gældende, at den vurdering af indvirkningen på miljøet, som er blevet gennemført i medfør af direktiv 85/337, der dækker de infrastrukturarbejder, der er nødvendige for driften af højhastighedsjernbanelinjen mellem Sevilla og Almería på strækningerne »Marchena-Osuna I« og »Marchena-Osuna II«, og som omfatter arbejderne med anlæggelse af sporene og deres strækning samt opførelsen af en hævet og udvidet platform, er utilstrækkelig, eftersom der deri ikke nævnes eksistensen af en lokalitet, der findes i IBA 98, og ikke tages hensyn til det forhold, at det omtvistede projekt går igennem en lokalitet, der har en særlig økologisk betydning.

50

I denne henseende skal det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at det påhviler Kommissionen at godtgøre, at det påståede traktatbrud foreligger. Det er nemlig Kommissionen, der skal fremføre de omstændigheder, som er nødvendige for, at Domstolen kan efterprøve, om der foreligger et traktatbrud, uden at Kommissionen kan påberåbe sig nogen formodning herfor (dom af 20.5.2010, Kommissionen mod SpanienC-308/08, EU:C:2010:281, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

51

Hvad angår Kommissionens argument, der i det væsentlige vedrører det forhold, at det i den vurdering af indvirkningen på miljøet, som er blevet foretaget, burde have været nævnt, at den lokalitet, der er berørt af det omtvistede projekt, var et område af betydning for Europas fugle, og at det siden 1998 havde stået i IBA 98, inden det blev udlagt som SBO af de spanske myndigheder i løbet af 2008, skal det for det første bemærkes, at Domstolen har fastslået, at IBA 89, der ganske vist ikke er retligt bindende for den berørte medlemsstat, kan anvendes af den som referencegrundlag ved vurderingen af, om denne medlemsstat har udlagt områder som SBO’er, hvis antal og areal er tilstrækkelige (jf. i denne retning dom af 28.6.2007, Kommissionen mod Spanien, C-235/04, EU:C:2007:386, præmis 26).

52

Det skal fastslås, at IBA 98 opstiller en ajourført oversigt over vigtige områder for beskyttelse af vilde fugle i Spanien, der i mangel af modstående videnskabelige beviser udgør et referencegrundlag, som gør det muligt at vurdere, om denne medlemsstat har udlagt et tilstrækkeligt antal og areal af områder som SBO’er med henblik på at sikre en beskyttelse af alle de fuglearter, der er anført i bilag I til direktiv 79/409, samt af de trækfuglearter, der ikke er anført i det pågældende bilag (jf. i denne retning dom af 28.6.2007, Kommissionen mod Spanien, C-235/04, EU:C:2007:386, præmis 27, og af 18.12.2007, Kommissionen mod Spanien, C-186/06, EU:C:2007:813, præmis 30).

53

Det skal imidlertid bemærkes, at der i direktiv 85/337ikke er nogen bestemmelse, der fastsætter, at det i vurderingen af indvirkningen på miljøet skal nævnes, at en lokalitet, der er berørt af et projekt, som er underlagt en sådan vurdering, findes i en IBA. Kommissionens argument skal således forkastes.

54

Hvad for det andet angår Kommissionens argument, hvorefter den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet hverken på passende måde påviser, beskriver eller vurderer virkningerne af det omhandlede projekt på miljøet og mere specifikt på fuglefaunen, skal det bemærkes, at det, idet der ikke foreligger mere præcise og detaljerede forklaringer – således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 41 i forslaget til afgørelse – ikke kan konkluderes, at det i fornødent omfang er blevet godtgjort, at dette har været tilfældet.

55

Hvad angår påvisningen af de fuglearter, som findes i det område, der er berørt af det omhandlede projekt, skal det fastslås, at den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet på trods af fraværet af en henvisning til IBA 98, beskriver særegenheden ved dette område med hensyn til fuglefaunaen, indeholder en fortegnelse over vilde fugle, der er opregnet i bilag I til fugledirektivet, som findes i det nævnte område, bl.a. Otis tarda, og angiver den beskyttelseskategori, der finder anvendelse på hver af dem. På samme måde påviser den nævnte vurdering visse foranstaltninger med henblik på at bevare disse arter, såsom afbrydelse af arbejderne i yngleperioder og i perioder med opdræt af yngel og endda forbuddet mod fjernelse af vegetation fra marts til juli for at undgå negative indvirkninger på reproduktionen. Kommissionen har imidlertid ikke præciseret grundene til, at disse foranstaltninger er utilstrækkelige, henset til det projekt, der særligt er omhandlet i den omhandlede vurdering.

56

Hvad for det tredje angår Kommissionens argument, hvorefter miljøkonsekvensvurderingen ikke omfatter Ojuelos-lagunen, som ligger i et område, der senere er blevet udlagt som SBO, viser en gennemgang af sagens akter, at denne lagune og dens rolle og betydning er blevet beskrevet i den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet.

57

Hvad for det fjerde angår Kommissionens argumentation, hvorefter det omhandlede projekt fortsætter med at have virkninger på fuglene, selv efter at arbejdet er afsluttet, fordi driften af en højhastighedsjernbanelinje klart har virkninger på fuglelivet, såsom larm, risici ved kollisioner eller død ved elektricitet, som ikke er blevet behandlet ved den vurdering af indvirkningen på miljøet, som de spanske myndigheder har foretaget, skal det konstateres, at den nævnte vurdering ikke på præcis måde har påvist de foranstaltninger, der skal vedtages for at undgå disse risici.

58

Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 37-51 i forslaget til afgørelse, skal det dog, således som Kommissionen har fremhævet i sin begrundede udtalelse og inden for rammerne af nærværende sag, bemærkes, at den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet ikke er i strid med artikel 3 i direktiv 85/337, fordi den ikke vedrører hele det omtvistede projekt. I overensstemmelse med den retspraksis, der er anført i nærværende doms præmis 26, kan det klagepunkt, som Kommissionen har fremført i denne henseende for første gang i replikken, derfor ikke antages til realitetsbehandling.

59

For det femte har Kommissionen fremhævet, at der med den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet ikke er blevet foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af de konsekvenser, som er knyttet til de arbejder og de installationer, der er nødvendige med henblik på at anlægge en højhastighedsjernbanelinje, som ligger parallelt med en eksisterende jernbanelinje, og den senere drift af den nævnte projekterede linje.

60

I denne henseende skal det fastslås, at den omhandlede vurdering af indvirkningen på miljøet har bevist, at sporet parallelt med den eksisterende jernbane var den mest egnede løsning ud fra et miljømæssigt synspunkt, og at Kommissionen, som det ifølge den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 50, påhviler at godtgøre den påståede tilsidesættelse, ikke har underbygget sine påstande, hvorefter de to parallelle jernbanelinjer i flere henseender kunne få større negative virkninger for miljøet.

61

Det følger heraf, at klagepunktet om tilsidesættelse af artikel 3 i direktiv 85/337 skal forkastes.

62

Med det andet klagepunkt har Kommissionen foreholdt Kongeriget Spanien de negative konsekvenser, der følger af projektet om anlæggelsen af en højhastighedsjernbanelinje mellem Sevilla og Almería for visse fuglearter, der er omhandlet i bilag I til fugledirektivet.

63

Kommissionen finder, at Kongeriget Spanien ved at godkende anlæggelsen af højhastighedsjernbanelinjen i et område, der er nævnt i IBA 98, har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 4.

64

Ifølge Kommissionen burde de spanske myndigheder, eftersom området »Campiñas de Sevilla« senere er blevet udlagt som SBO, nemlig i juli måned 2008, så snart proceduren med vurderingen af indvirkningen på miljøet var afsluttet, og selv om arbejderne allerede var blevet påbegyndt, have truffet egnede beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i fugledirektivets artikel 4, stk. 2 (dom af 20.9.2007, Kommissionen mod Italien, C-388/05, EU:C:2007:533, præmis 18, og af 18.12.2007, Kommissionen mod Spanien, C-186/06, EU:C:2007:813, præmis 27). Denne forpligtelse foreligger indtil området udpeges som SBO, og den skal ifølge Domstolens praksis opfyldes, før der konstateres en nedgang i fuglebestanden, eller før risikoen for, at beskyttede arter udslettes, konkretiseres (dom af 2.8.1993, Kommissionen mod Spanien, C-355/90, EU:C:1993:331, præmis 15). Som konsekvens heraf er Kommissionen af den opfattelse, at Kongeriget Spanien ved at tillade højhastighedsjernbanelinjen, der går igennem en lokalitet, der står i IBA 98, ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler det i henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum, dvs. at træffe de egnede foranstaltninger for at undgå de forbudte gener i de områder, der er berørt af dette projekt, som burde have været udlagt som SBO.

65

Kommissionen har nemlig gjort gældende, at de anlægsarbejder, der er blevet gennemført, på væsentlig måde har ændret de miljømæssige karakteristika for det berørte område, bl.a. på grund af opførelsen af en hævet platform og en dobbelt sikkerhedsbarriere. Disse ændringer kunne ifølge Kommissionen hindre fuglenes adgang til deres hvile-, foder- og ynglesteder.

66

Kommissionen har endvidere gjort gældende, at den vurdering af indvirkningen på miljøet, der er blevet foretaget, er utilstrækkelig for så vidt angår det omhandlede projekts mulige virkninger på de fugle, der er i det berørte område, og for så vidt angår de korrigerende og kompenserende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 85/337, hvilket har ført til en upassende påvisning af de risici, der er blevet skabt ved dette projekt.

67

Kongeriget Spanien har gjort gældende, at det for at efterkomme fugledirektivets artikel 4, stk. 4, ikke er nødvendigt at følge de procedurer, der er fastsat ved dette direktiv, for så vidt angår de områder, der udtrykkeligt er erklæret SBO’er. Det finder derimod, at det er tilstrækkeligt, at medlemsstaterne har vedtaget foranstaltninger, der skal bevare og beskytte fuglene, selv inden disse områder udlægges. I denne henseende er Kongeriget Spanien af den opfattelse, at det har vedtaget egnede bevarelsesforanstaltninger, bl.a. ved at begrænse tidspunkterne for arbejdet med flytning af jord i forhold til fuglenes yngleperiode og ved at anlægge gangstier langs med sporet for at undgå at påvirke fuglefaunaens arter direkte, samt ved at installere antikollissionsanordninger for fugle.

68

Det finder endvidere, at fugledirektivets artikel 4, stk. 4, er blevet overholdt, eftersom bestanden i SBO’et »Campiñas de Sevilla« ikke er blevet mindsket, men forøget i perioden mellem 2001 og 2012.

69

Fugledirektivets artikel 4, stk. 4, pålægger medlemsstaterne at træffe egnede foranstaltninger med henblik på i SBO’erne at undgå forurening eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel.

70

I denne henseende bemærkes for det første, at medlemsstaterne ifølge Domstolens praksis skal overholde de forpligtelser, der følger af fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum, selv når de berørte områder ikke er blevet udlagt til SBO’er, men skulle have været det (dom af 18.12.2007, Kommissionen mod Spanien, C-186/06, EU:C:2007:813, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis, og af 14.1.2016, Kommissionen mod Bulgarien, C-141/14, EU:C:2016:8, præmis 67).

71

Hvad derimod angår de områder, der er udlagt som SBO’er, bestemmer habitatdirektivets artikel 7, at forpligtelserne i fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum, bl.a. erstattes af forpligtelserne i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, fra datoen for habitatdirektivets iværksættelse eller fra den dato, hvor der er sket udlægning efter fugledirektivet, hvis denne dato er senere (dom af 18.12.2007, Kommissionen mod Spanien, C-186/06, EU:C:2007:813, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

72

Fugledirektivets artikel 4, stk. 4, finder følgelig kun anvendelse på den situation, der ligger forud for udlægningen af det geografiske område benævnt »Campiñas de Sevilla« som SBO.

73

I denne henseende har Domstolen, således som det er blevet anført i nærværende doms præmis 52, fundet, at IBA 98, der opstiller en ajourført oversigt over vigtige områder for beskyttelse af vilde fugle i Spanien, i mangel af modstående videnskabelige beviser udgør et referencegrundlag, som gør det muligt at vurdere, om denne medlemsstat har udlagt et tilstrækkeligt antal og areal af områder som SBO’er med henblik på at sikre en beskyttelse af alle de fuglearter, der er anført i bilag I til fugledirektivet, samt af de trækfuglearter, der ikke er anført i dette bilag.

74

Det er imidlertid ubestridt, at der i det geografiske område benævnt »Campiñas de Sevilla«, der ligger i provinsen Sevilla, befinder sig de steppefuglearter, der fremgår af bilag I til fugledirektivet, således at dette område er blevet indført i IBA 98, inden det blevet udpeget som SBO ved en afgørelse af 29. juli 2008.

75

Det ser derfor ud til, at et sådant område, som havde kunnet være udlagt som SBO inden den 29. juli 2008, i overensstemmelse med den i nærværende doms præmis 70 og 71 nævnte retspraksis henhørte under den beskyttelsesordning, der er omhandlet i fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum.

76

For det andet bemærkes, at der med henblik på at fastslå, at forpligtelserne i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum, er blevet tilsidesat, mutatis mutandis skal henvises til Domstolens praksis på området for tilsidesættelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, idet ordlyden af den sidstnævnte bestemmelse i vidt omfang svarer til ordlyden af fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum (dom af 14.1.2016, Kommissionen mod Bulgarien, C-141/14, EU:C:2016:8, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis).

77

Ifølge denne retspraksis skal der konstateres en tilsidesættelse af den pågældende bestemmelse, når Kommissionen har godtgjort, at der foreligger en sandsynlighed eller en risiko for, at et projekt forringer de beskyttede fuglearters levesteder eller medfører væsentlige forstyrrelser for disse arter (dom af 14.1.2016, Kommissionen mod Bulgarien, C-141/14, EU:C:2016:8, præmis 70).

78

Det skal derfor undersøges, om Kommissionen har godtgjort, at der foreligger en sandsynlighed eller en risiko for, at det omhandlede projekt på lokaliteten »Campiñas de Sevilla«, der senere blev udlagt som SBO, medfører de forringelser og forstyrrelser, der er omhandlet i den ovenstående præmis.

79

Det fremgår af sagen, at anlæggelsen af en højhastighedsjernbanelinje, der nødvendiggør bl.a. anlæg af spor, opførelse af en hævet platform og arbejder med flytning af jord, og som går igennem et område, hvor der lever flere arter, der er omhandlet i bilag I til fugledirektivet, kan medføre væsentlige forstyrrelser og en forringelse af de beskyttede fuglearters levesteder.

80

Det er ganske vist korrekt, således som Kongeriget Spanien har gjort gældende, at denne medlemsstat har truffet visse foranstaltninger, der skal kompensere for virkningerne af anlægsarbejderne, såsom begrænsningen af sådanne arbejder i fuglenes yngleperiode eller ved anlæg af stier langs jernbanelinjen.

81

Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 75 og 77 i forslaget til afgørelse, udelukker disse foranstaltninger imidlertid ikke, at den nye jernbaneplatform, der går igennem et vigtigt levested for bestemte fuglearter, herunder Otis tarda, kan medføre væsentlige forstyrrelser og en forringelse af de beskyttede fuglearters levesteder.

82

Det forhold, at bestanden af de omhandlede fugle ifølge Kongeriget Spanien er blevet forøget, kan ikke rejse tvivl om dette ræsonnement.

83

Det skal nemlig bemærkes, at forpligtelsen til beskyttelse består allerede inden der konstateres en nedgang i fuglebestanden, eller at risikoen for udryddelse af en beskyttet fugleart konkretiseres (dom af 14.1.2016, Kommissionen mod Bulgarien, C-141/14, EU:C:2016:8, præmis 76 og den deri nævnte retspraksis).

84

Det skal derfor fastslås, at Kongeriget Spanien forud for den 29. juli 2008 har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 4, og at Kommissionen skal gives medhold på dette punkt.

85

Derimod kan Kommissionens argument, hvorefter driften af den omhandlede jernbanelinje vil få væsentlige virkninger for de fugle, der findes i det berørte område, på grund af bl.a. forstyrrelser forårsaget af larm og risici for død ved elektricitet og kollision, ikke tages til følge.

86

Som generaladvokaten har anført i punkt 69 i forslaget til afgørelse, er der nemlig tale om virkninger, der er knyttet til den eventuelle tilladelse til senere arbejder, der kræves for driften af jernbanelinjen, efter en yderligere vurdering af indvirkningen på miljøet, mens det omtvistede projekt vedrører forbedringen af den eksisterede infrastruktur, dvs. bl.a. opførelsen af en hævet platform.

87

Med det tredje klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at Kongeriget Spanien, efter at området »Campiñas de Sevilla« er blevet udlagt som SBO, har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

88

I denne henseende har Kommissionen i det væsentlig gentaget de argumenter, som den fremførte inden for rammerne af det andet klagepunkt, og som er nævnt i nærværende doms præmis 65 og 66.

89

Kongeriget Spanien er af den opfattelse, at alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, er blevet vedtaget, efter at det omhandlede område er blevet erklæret SBO.

90

Ifølge Kongeriget Spanien har Kommissionen ikke fremlagt beviser, der godtgør, at de egnede beskyttelsesforanstaltninger for at undgå en betydelig indvirkning på fuglene under arbejderne med anlægget af den omhandlede jernbanelinje og driften af denne, er utilstrækkelige eller ikke findes.

91

Kongeriget Spanien har endvidere gjort gældende, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ikke kræver, at der øjeblikkeligt vedtages foranstaltninger, som korrigerer risici, der kan komme fra fremtidige handlinger. I virkeligheden fremkommer de risici, som Kommissionen har identificeret, kun i tilfælde af gennemførelsen af det andet arbejdsprojekt, hvis begyndelsestidspunkt endnu ikke er fastsat, og de vil blive udjævnet, før de opstår.

92

Hvad angår de områder, der er udlagt som SBO’er, bemærkes, at habitatdirektivets artikel 7, bestemmer, at forpligtelserne i fugledirektivets artikel 4, stk. 4, bl.a. erstattes af forpligtelserne i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, fra datoen for iværksættelsen af sidstnævnte direktiv eller fra den dato, hvor der er sket udlægning efter fugledirektivet, hvis denne dato er senere (dom af 18.12.2007, Kommissionen mod Spanien, C-186/06, EU:C:2007:813, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

93

Eftersom området »Campiñas de Sevilla« blev udlagt som SBO den 29. juli 2008, følger det heraf, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, i det foreliggende tilfælde finder anvendelse på dette område fra denne dato.

94

Det skal bemærkes, at en aktivitet kun er i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, hvis det garanteres, at den ikke skaber nogen forstyrrelse, der i betydelig grad kan berøre dette direktivs formål, navnlig de bevarelsesmålsætninger, som det forfølger (dom af 14.1.2016, Kommissionen mod Bulgarien, C-141/14, EU:C:2016:8, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).

95

I denne forbindelse skal det bemærkes, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, helt ligesom fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum, pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for i SBO’er, der er udlagt i henhold til artikel 4, stk. 1, at undgå forringelse af levesteder samt væsentlige forstyrrelser for de arter, for hvilke SBO’erne er blevet udlagt (dom af 20.9.2007, Kommissionen mod Italien, C-388/05, EU:C:2007:533, præmis 26).

96

Heraf følger, at det tredje klagepunkt kun er begrundet, såfremt Kommissionen i fornødent omfang har godtgjort, at Kongeriget Spanien ikke har truffet de passende beskyttelsesforanstaltninger for at undgå, at arbejderne med anlægget af højhastighedsjernbanelinjen i området »Campiñas de Sevilla«, for så vidt som de har fundet sted efter udlægningen af lokaliteten »Campiñas de Sevilla« som SBO den 29. juli 2008, ikke medfører forringelser af levestederne for de steppefuglearter, der fremgår af bilag I til fugledirektivet, og forstyrrelser for disse arter, der kan have alvorlige følger med hensyn til habitatdirektivets formål om at sikre bevarelsen af de nævnte arter (jf. analogt dom af 24.11.2011, Kommissionen mod Spanien, C-404/09, EU:C:2011:768, præmis 128).

97

Med henblik på at fastslå, at der foreligger en tilsidesættelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, tilkommer det ikke desto mindre ikke Kommissionen at godtgøre, at der er en årsagssammenhæng mellem anlægget af en højhastighedsjernbanelinje og en væsentlig forstyrrelse af de berørte arter. Det er nemlig tilstrækkeligt, at Kommissionen godtgør, at der er en sandsynlighed eller en risiko for, at dette anlæg medfører væsentlige forstyrrelser for disse arter (jf. i denne retning dom af 14.1.2016, Kommissionen mod Bulgarien, C-141/14, EU:C:2016:8, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis).

98

I denne henseende fremgår det af sagens akter, således som generaladvokaten har anført i punkt 86 i forslaget til afgørelse, at arbejderne med anlægget af den omhandlede jernbane er fortsat efter udlægningen af det berørte område som SBO den 29. juli 2008 og først er blevet afbrudt i 2009, og at udførelsen af disse arbejder, bl.a. opførelsen af den hævede platform, kan medføre væsentlige forstyrrelser og en forringelse af de beskyttede fuglearters levesteder, idet Kongeriget Spanien har medgivet, at det omhandlede projekt sikkert vil medføre en nedgang i levesteder, der er gunstige for bestanden af Otis tarda.

99

Under hensyn til det ovenstående må det lægges til grund, at det tredje klagepunkt er delvist begrundet.

100

Af de samme grunde som dem, der blev nævnt i nærværende doms præmis 86, kan Kommissionens argument, hvorefter driften af den omhandlede jernbanelinje vil få væsentlige virkninger for de fugle, der findes i det berørte område, på grund af bl.a. forstyrrelser forårsaget af larm og risici for død ved elektricitet og kollision, derimod ikke tages til følge.

101

Det følger af alle de ovenstående betragtninger, at Kongeriget Spanien med hensyn til perioden forud for den 29. juli 2008 har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 4, og med hensyn til perioden efter denne dato har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, idet det ikke har truffet de egnede foranstaltninger med henblik på i SBO’et »Campiñas de Sevilla« at undgå forringelse af de naturlige levesteder og arternes levesteder samt forstyrrelse af de arter, for hvilke dette område er udpeget.

102

I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 3, bærer hver part sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter.

103

I den foreliggende sag må der tages hensyn til, at visse af Kommissionens klagepunkter ikke er blevet taget til følge.

104

Følgelig bør Kommissionen og Kongeriget Spanien pålægges at betale deres egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Femte Afdeling):