Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. september 2014 –

Kommissionen mod Spanien

(Sag C‑127/12) ( 1 ) 1

»Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — artikel 21 TEUF og 63 TEUF — EØS-aftalen — artikel 28 og 40 — arve- og gaveafgift — fordeling af beskatningsbeføjelser — forskelsbehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende — forskelsbehandling alt efter hvor en fast ejendom er beliggende — bevisbyrde«

1. 

Traktatbrudssøgsmål — sagens genstand — fastlæggelse under den administrative procedure — efterfølgende udvidelse — ikke tilladt — uddybning af klagepunkterne — lovlig — indsættelse af eksempler i den begrundede udtalelse — lovlig — betingelser (art. 258 TEUF) (jf. præmis 23, 24 og 26)

2. 

Retslig procedure — stævning — formkrav — fastlæggelse af søgsmålets genstand — kort fremstilling af søgsmålsgrundene — utvetydig formulering af sagsøgerens påstande (art. 258 TEUF) (jf. præmis 28)

3. 

Fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger — liberalisering af kapitalbevægelser — direktiv 88/361 — anvendelsesområde — arveafgift — omfattet (art. 63, stk. 1, TEUF; Rådets direktiv 88/361, bilag I) (jf. præmis 52 og 53)

4. 

Fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger — restriktioner — skattelovgivning — arve- og gaveafgift — national lovgivning, hvorefter de selvstyrende regioner har mulighed for at indføre skattenedsættelser, der udelukkende finder anvendelse, såfremt der kun er en tilknytning til én af disse regioner — forskelsbehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende — forskelsbehandling på grundlag af den faste ejendoms beliggenhed — ikke tilladt — berettigelse — foreligger ikke (art. 63 TEUF og 65 TEUF) (jf. præmis 57, 58, 66, 67, 69-73, 78, 79 og 84 samt domskonkl.)

5. 

Internationale aftaler — aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — frie kapitalbevægelser — restriktioner — skattelovgivning — national lovgivning, hvorefter de selvstyrende regioner har mulighed for at indføre skattenedsættelser, der udelukkende finder anvendelse, såfremt der kun er en tilknytning til én af disse regioner — forskelsbehandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende — forskelsbehandling på grundlag af den faste ejendoms beliggenhed — ikke tilladt — berettigelse — bekæmpelse af afgiftsunddragelse — foreligger ikke (EØF-aftalen, art. 40) (jf. præmis 80-84 og domskonkl.)

Konklusion

1) 

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det har indført en forskellig skattemæssig behandling med hensyn til gavedispositioner og arv af arvinger og gavemodtagere, som er hjemmehørende i Spanien, og arvinger og gavemodtagere, som ikke er hjemmehørende dér, af arveladere, som er hjemmehørende i Spanien, og ikke-hjemmehørende arveladere, samt af gavedispositioner og tilsvarende dispositioner over fast ejendom, som er beliggende i og uden for Spanien.

2) 

I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3) 

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.


( 1 ) – EUT C 126 af 28.4.2012.