EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.12.2023

COM(2023) 787 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ

Rapport om anvendelsen af forordning (EU) 2019/788

om det europæiske borgerinitiativ

1.INDLEDNING

Den 1. januar 2020 trådte forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ ( 1 ) (ECI-forordningen) i kraft. Denne anden forordning om det europæiske borgerinitiativ fulgte en omfattende lovgivningsmæssig reform, der afhjalp manglerne i anvendelsen af den første forordning om borgerinitiativer ( forordning (EU) nr. 211/2011 ( 2 )). De reviderede regler sigter mod "at gøre det europæiske borgerinitiativ mere tilgængeligt, mindre byrdefuldt og lettere at anvende for initiativtagere og støtter samt styrke opfølgningen på det med henblik på at realisere dets fulde potentiale som et redskab til fremme af debat" ( 3 ).

I henhold til artikel 25 i forordningen om borgerinitiativer skal Kommissionen regelmæssigt gennemgå, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer, og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen om borgerinitiativer senest den 1. januar 2024 og derefter hvert 4. år. I denne rapport vurderes anvendelsen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ samt ECI-instrumentets funktion siden den 1. januar 2020. I rapporten skitseres de foranstaltninger, som Kommissionen agter at træffe for yderligere at forbedre gennemførelsen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ og den måde, det europæiske borgerinitiativ fungerer på, under hensyntagen til resultaterne af gennemgangen og opfordringer fra interessenter. I denne rapport behandles også forskellige spørgsmål i Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2023 om gennemførelsen af forordningerne om det europæiske borgerinitiativ ( 4 ), og rapporten er et supplement til Kommissionens svar på Europa-Parlamentets beslutning ( 5 ).

For at vurdere effektiviteten af de reviderede regler har Kommissionen gennemført en række høringer, der skal tjene som dokumentationsgrundlag for denne rapport ( 6 ): høringer af ECI-initiativtagerne (en onlineundersøgelse og interviews) ( 7 ), en onlineundersøgelse af medlemsstaternes myndigheder med ansvar for gennemførelsen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ ( 8 ), en onlineundersøgelse rettet mod borgerne ( 9 ) samt en exitundersøgelse rettet mod underskrivere af borgerinitiativer, der har anvendt Kommissionens centrale onlineindsamlingssystem ( 10 ). I revisionsprocessen har Kommissionen fokuseret på borgerinitiativer, der er registreret siden den 1. januar 2020, og på borgerinitiativer, der er registreret i henhold til den første forordning om borgerinitiativer, og som stadig var i gang den 1. januar 2020 i forskellige faser af ECI-proceduren.

2.OVERSIGT OVER RAPPORTERINGSPERIODEN

De reviderede regler lige var begyndt at finde anvendelse, da covid-19-pandemien begyndte, og den forstyrrede i væsentlig grad de igangværende europæiske borgerinitiativers muligheder for at gennemføre kampagner i hele EU. Tabel 1 viser covid-19-pandemiens negative indvirkning på det europæiske borgerinitiativ. I 2020,hvor de reviderede regler begyndte at finde anvendelse, blev der kun anmodet om registrering af fem nye europæiske borgerinitiativer. De midlertidige foranstaltninger ( 11 ), som Kommissionen foreslog, og som medlovgiverne vedtog den 15. juli 2020, begrænsede pandemiens indvirkning på europæiske borgerinitiativer. Da sundhedssituationen blev bedre, kunne man allerede se en positiv udvikling med et stigende antal anmodninger om registrering og et rekordhøjt antal europæiske borgerinitiativer, der indsamlede mindst 1 million underskrifter, og tilsvarende et rekordhøjt antal svar fra Kommissionen på europæiske borgerinitiativer.

Tabel 1: oversigt over europæiske borgerinitiativer i rapporteringsperioden

	2020	2021	2022	2023	I ALT 2020-2023
Anmodninger om registrering	5	11	11	13	40
Registrerede europæiske borgerinitiativer	5	11	10	11	37 ( 12 )
Afviste europæiske borgerinitiativer ( 13 )		1			1
Trukket tilbage efter Kommissionens indledende vurdering				1	1
Gyldig og indsendt	2		1	3	6
Kontrol afsluttet med positivt resultat, endnu ikke indsendt til Kommissionen					2 ( 14 )
Besvaret		2		4	6 ( 15 )

I rapporteringsperioden kunne borgerne og samfundet drage fordel af de positive virkninger af tidligere vellykkede europæiske borgerinitiativer. Som en konkret opfølgning på det første vellykkede borgerinitiativ ("Right2Water") forbedrer det reviderede drikkevandsdirektiv ( 16 ), som medlemsstaterne skulle have gennemført i national ret senest den 12. januar 2023, adgangen til vand, herunder for sårbare og marginaliserede grupper. Som reaktion på det vellykkede borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat" trådte forordningen om gennemsigtighed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden ( 17 ) i kraft den 27. marts 2021, og den giver borgerne automatisk adgang til alle undersøgelser og oplysninger, som industrien fremlægger i forbindelse med risikovurderingsprocessen.

Den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ blev ledsaget af indførelsen af en ny generation af IT-systemer til støtte for borgerinitiativets funktion: det centrale onlineindsamlingssystem, filudvekslingstjenesten ( 18 ), det moderniserede forum for borgerinitiativer og det nye register over borgerinitiativer og det offentlige websted ( 19 ). I løbet af rapporteringsperioden blev disse systemer forbedret yderligere i samråd med brugere og interessenter. Som besluttet af medlovgiverne som led i reformen af det europæiske borgerinitiativ blev de individuelle onlineindsamlingssystemer — som havde været i brug, selv om der ikke fandtes et fuldt udbygget centralt system — gradvist udfaset ( 20 ).

3.VURDERING AF ANVENDELSEN AF FORORDNINGEN OM DET EUROPÆISKE BORGERINITIATIV

3.1.ECI-processen kort fortalt

ECI-processen omfatter flere trin. For at kunne iværksætte et borgerinitiativ skal der oprettes en "initiativtagergruppe". Inden initiativtagerne kan begynde at indsamle støttetilkendegivelser fra borgerne, skal forslaget til initiativ indgives til Kommissionen for at vurdere, om betingelserne for registrering er opfyldt. Når registreringen er bekræftet, har initiativtagerne 6 måneder til at starte indsamlingen af underskrifter. De skal indsamle 1 million underskrifter inden12 måneder og nå de påkrævede tærskler i mindst syv medlemsstater. Når de indsamlede underskrifter er blevet verificeret af de nationale myndigheder, og efter at initiativtagerne har modtaget bekræftelse af, at tærsklerne er nået, kan de indsende deres initiativ til Kommissionen til undersøgelse og officielt svar.

3.2.Retten til at støtte et europæisk borgerinitiativ 

Minimumsalder for støtte til europæiske borgerinitiativer

Før den 1. januar 2020 var alderen for støtte til europæiske borgerinitiativer under 18 år i tre medlemsstater i overensstemmelse med valgretsalderen ved valg til Europa-Parlamentet (16 i Østrig og Malta og 17 i Grækenland). For at øge unge borgeres deltagelse i Den Europæiske Unions demokratiske liv giver forordningen om det europæiske borgerinitiativ medlemsstaterne mulighed for at sænke minimumsalderen for støtte til europæiske borgerinitiativer til 16 år i overensstemmelse med national lovgivning. Siden indførelsen af denne bestemmelse er minimumsalderen for støtte til europæiske borgerinitiativer blevet sænket til 16 år i tre medlemsstater: Estland (pr. 1. januar 2020), Tyskland (pr. 1. januar 2023) og Belgien (pr. 1. maj 2023), hvilket betyder, at der nu er seks medlemsstater, hvor minimumsalderen for støtte er under 18 år. Finland har desuden fremlagt planer om at sænke minimumsalderen for støtte til 16 år, og Irland har bebudet planer om at undersøge nedsættelsen af minimumsalderen for stemmeafgivelse. Tabel 2 giver et overblik over minimumsalderen for støtte til europæiske borgerinitiativer i de 27 EU-medlemsstater.

Tabel 2: minimumsalder for støtte til et europæisk borgerinitiativ — status (juni 2023)

18 år gammel	BG, CZ, DK, IE, ES, FR, HR, IT, CY, LV, LT, LU, HU, NL, PL, PT, RO, SI, SK, FI, SE
17 år gammel	EL
16 år gammel	BE, DE, EE, MT, AT

I deres tilbagemeldinger rapporterede 15 medlemsstater, at de i øjeblikket ikke havde planer om at sænke minimumsalderen for støtte til 16 år, og at der ikke var truffet nogen beslutning i yderligere tre medlemsstater (Letland, Slovenien og Slovakiet).

75 % af de adspurgte initiativtagere ( 21 ) til europæiske borgerinitiativer mente, at en nedsættelse af minimumsalderen for støtte til 16 år i alle medlemsstater er vigtig for borgerinitiativernes succes. De borgere, der deltog i onlineundersøgelsen, havde imidlertid delte meninger om dette punkt: 52 % gik ind for at sænke minimumsalderen for støtte til 16 år, men 46 % mente, at 18 var den rette minimumsalder for støtte.

Initiativtagergruppe

En betingelse for at iværksætte et borgerinitiativ er, at der oprettes en gruppe af initiativtagere bestående af mindst syv EU-borgere, som i) skal have bopæl i syv forskellige EU-medlemsstater og ii) have nået den alder, hvor de kan stemme ved valget til Europa-Parlamentet.

Figur1: fordeling af initiativtagere efter nationalitet og bopæl (de tre vigtigste medlemsstater)( 22 )

 

Fordelingen på aldersgrupper (se figur 5 i bilaget) viser en afbalanceret repræsentation på tværs af de forskellige aldersgrupper med en god repræsentation af unge (21 % under 30 år og 50 % over 40 år).

Den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ giver også mulighed for at oprette en juridisk enhed til at forvalte et europæisk borgerinitiativ, men kun to initiativtagere rapporterede, at de havde gjort det, og at de generelt havde fundet det nyttigt. De, der ikke havde gjort brug af denne mulighed, nævnte som begrundelse: den administrative byrde, de dermed forbundne omkostninger og de proceduremæssige forsinkelser i forbindelse med oprettelsen af sådanne juridiske enheder.

3.3.Registreringsfasen

Kommissionen har modtaget 40 anmodninger om registrering af et europæisk borgerinitiativ, siden de reviderede regler trådte i kraft. I rapporteringsperioden registrerede Kommissionen 37 europæiske borgerinitiativer i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ, også på grund af proceduren i to faser ( 23 ), som giver initiativtagerne mulighed for at revidere initiativer, der ellers ikke kan registreres, da disse (delvist) falder uden for Kommissionens beføjelser. Denne procedure viste sig at være nyttig ved i sidste ende at gøre det muligt at registrere otte borgerinitiativer fuldt ud. Kun én anmodning om registrering blev i sidste ende afvist. En anden anmodning blev trukket tilbage af initiativtagerne efter Kommissionens indledende vurdering.

For at registreringsprocessen kan forløbe gnidningsløst inden for de stramme frister, der er fastsat i forordningen om det europæiske borgerinitiativ, skal initiativtagerne fremlægge omfattende dokumentation for opfyldelsen af de administrative krav som led i deres registreringsanmodning.

83 % af de adspurgte initiativtagere ( 24 ), som de nye registreringsregler fandt anvendelse på, rapporterede, at ECI-proceduren for registrering generelt var effektiv og ligetil. Kun én respondent mente, at proceduren var meget vanskelig at overholde. De fleste respondenter ( 25 ) mente, at kravene til registrering af et europæisk borgerinitiativ er klare, og at den tekniske proces for indgivelse via initiativtagerkontoen er let. De fleste respondenter havde fundet, at betingelserne for registrering var temmelig lette at opfylde, men to (17 %) mente, at betingelserne var relativt vanskelige at opfylde — på grund af kravene til administrativ kontrol vedrørende bopæl og behovet for at sikre, at ingen del af borgerinitiativet åbenbart falder uden for Kommissionens kompetencer. Den største udfordring, som initiativtagerne rapporterede i registreringsfasen, er knyttet til ressourcer — tid og finansiering.

De adspurgte initiativtagere, der havde gennemgået totrinsproceduren for registrering, mente, at de oplysninger, som Kommissionen havde fremlagt i den indledende vurdering, var klare. De anvendte vejledningen fra forummet for det europæiske borgerinitiativ, som de fleste fandt afgørende for at sikre registreringen af deres europæiske borgerinitiativ. Det var kun i forbindelse med den afviste registrering af et europæisk borgerinitiativ, at begrundelsen for afslaget ikke var helt klar ( 26 ).

3.4.Indsamlingsfasen

Den 1. januar 2020 var 16 europæiske borgerinitiativer, der var registreret i henhold til den første forordning om borgerinitiativer, stadig i indsamlingsfasen. Yderligere 33 europæiske borgerinitiativer, der er registreret i henhold til den reviderede forordning om det europæiske borgerinitiativ, indledte indsamlingsfasen i rapporteringsperioden. Tabel 3 giver et overblik over europæiske borgerinitiativer i indsamlingsfasen.

I rapporteringsperioden indsamlede et rekordstort antal på fem europæiske borgerinitiativer over 1 mio. støttetilkendegivelser, hvoraf tre blev registreret i henhold til den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ. Tre af de fem vellykkede initiativer nød godt af de midlertidige covid-19-foranstaltninger. Desuden indsamlede flere europæiske borgerinitiativer, der ikke nåede tærsklen på 1 mio. støttetilkendegivelser, et betydeligt antal støttetilkendegivelser, hvorved de opnåede synlighed og skabte debat i hele EU eller i visse medlemsstater ( 27 ). Samtidig indsamlede 13 europæiske borgerinitiativer et lavt antal underskrifter (under 10 000). Dette kan tilskrives flere årsager, der kan styrke hinanden, såsom offentlig appel og emnets karakter, niveauet for forberedelse og forvaltning af indsamlingskampagnen samt den vedholdenhed og det engagement, som ECI-initiativtagerne skal opretholde over en længere periode. Nogle initiativtagere nævnte, at europæiske borgerinitiativer, der mangler støtte fra enheder som NGO'er eller virksomheder, finder det vanskeligt at indsamle et betydeligt antal underskrifter.

Tabel 3: oversigt over europæiske borgerinitiativer i indsamlingsfasen ( 28 ) (november 2023)

Europæiske borgerinitiativer, der har indsamlet over 1 mio. gyldige støttetilkendegivelser siden den 1. januar 2020	5
Europæiske borgerinitiativer, der er trukket tilbage eller lukket med utilstrækkelig støtte, grupperet efter antal indsamlede støttetilkendegivelser	29
-Mindst 1 million underskrifter	1 ( 29 )
-500 000-999 999 underskrifter	1
-250 000-499 999 underskrifter	4
-100 000-249 999 underskrifter	1
-50 000-99 999 underskrifter	5
-10 000-49 999 underskrifter	4
-5 000-9 999 underskrifter	4
-Under 5 000 underskrifter	9
Igangværende indsamling	10
Europæiske borgerinitiativer som skal påbegynde indsamling	4

Siden 2020 er der samlet set indsamlet over 9 mio. støttetilkendegivelser. Over 90 % af disse underskrifter blev indsamlet online, og resten blev indsamlet på papir.

De adspurgte arrangører rapporterede, at de for det meste var tilfredse med effektiviteten af de procedurer og værktøjer, der var til rådighed for underskriftsindsamlingsfasen. De fleste respondenter, der repræsenterer europæiske borgerinitiativer, der er registreret i henhold til den anden forordning om borgerinitiativer, fandt de seks måneder efter registreringen ( 30 ) nyttige med henblik på at forberede indsamlingen af underskrifter.

Respondenterne i undersøgelsen anførte, at følgende katalysatorer havde hjulpet dem med at indsamle underskrifter: støtte fra NGO'er, brug af store platforme til indsamling af underskrifter (f.eks. Avaaz, WeMove og Campact), anvendelse af influencere samt at skabe øget synlighed i forskellige nationale medier og EU-medier.

De adspurgte initiativtagere nævnte oftest følgende som udfordringer, de havde stået over for i indsamlingsfasen: borgernes modvilje mod at levere de krævede personoplysninger, borgernes manglende kendskab til det europæiske borgerinitiativ, at finde tid til det europæiske borgerinitiativ, tiltrækning af medieinteresse samt at finde partnere til fremme af det europæiske borgerinitiativ i mindst syv medlemsstater.

3.4.1.Onlineindsamlingssystemer

Initiativtagerne til europæiske borgerinitiativer, der er registreret mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2022, kunne vælge enten at anvende det centrale onlineindsamlingssystem eller et andet onlineindsamlingssystem i overensstemmelse med artikel 11 i den anden forordning om borgerinitiativer. Selv om et valg stadig var muligt, valgte 20 europæiske borgerinitiativer det centrale onlineindsamlingssystem, og seks valgte OpenECI-softwaren, der tilbydes af civilsamfundsorganisationer.

Af de fem europæiske borgerinitiativer, der indsamlede over en mio. støttetilkendegivelser i denne periode, anvendte tre det centrale onlineindsamlingssystem ( 31 ), og to anvendte OpenECI-systemet ( 32 ).

De fleste af de adspurgte initiativtagere ( 33 ) rapporterede, at de generelt var tilfredse med det system, de havde valgt at anvende, selv om nogle få andre ( 34 ) meldte om lavere tilfredshedsgrader.

3.4.2.Det centrale onlineindsamlingssystem

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ udviklede Kommissionen det centrale onlineindsamlingssystem, som blev operationelt den 1. januar 2020. Dette nye fuldt udbyggede system erstattede den løsning, som Kommissionen havde stillet til rådighed før 2020, og som bestod af software kombineret med en hostingaftale om sikker lagring af data på Kommissionens servere. Det nye system, der er tilgængeligt på alle EU-sprog, anvendes gratis af ECI-initiativtagerne. Det er et letanvendeligt nøglefærdigt system, hvor personoplysningerne krypteres, når de er indsamlet og lagret — ECI-initiativtagerne skal kun underrette Kommissionen ti arbejdsdage, før indsamlingen påbegyndes (artikel 10, stk. 3), og de skal underskrive en aftale med Kommissionen om det fælles ansvar for databeskyttelse ( 35 ). Der er ikke behov for yderligere godkendelser, fordi systemet allerede opfylder alle tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Som fastsat i artikel 18, stk. 2, kan ECI-initiativtagerne også anvende systemet til at indsamle støtternes e-mailadresser og de kan derfor holde deres netværk orienteret om udviklingen i deres borgerinitiativ. Systemet er fuldt tilgængeligt for handicappede (i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 10, stk. 1).

I henhold til den første forordning om borgerinitiativer var initiativtagerne til borgerinitiativer fuldt ud ansvarlige for overførslen af støttetilkendegivelser til medlemsstaterne med henblik på kontrol. I henhold til den reviderede forordning om det europæiske borgerinitiativ har Kommissionen for at garantere sikkerheden for borgernes personoplysninger i hele ECI-cyklussen (fra indsamling til overførsel til medlemsstaterne) udviklet en filudvekslingstjeneste, der via end-to-end-kryptering letter sikker overførsel af støttetilkendegivelser indsamlet online via det centrale onlineindsamlingssystem til medlemsstaternes myndigheder med henblik på kontrol. Denne applikation kan også anvendes til overførsel af scannede papirerklæringer. Selv om de reviderede regler ikke kræver dette, blev Kommissionen og medlemsstaterne enige om, at dette værktøj også kunne anvendes af europæiske borgerinitiativer, der var registreret i henhold til de gamle regler, eller ved hjælp af individuelle systemer ( 36 ). Kommissionen udarbejdede omfattende retningslinjer og tilrettelagde omfattende test sammen med medlemsstaterne om brugen af filudvekslingstjenesten og den dermed forbundne forvaltning af de private og offentlige nøgler. Den arrangerede også møder med initiativtagerne for at hjælpe dem med at kryptere og uploade støttetilkendegivelser, der ikke er indsamlet via det centrale onlineindsamlingssystem.

Det høje sikkerhedsniveau i indsamlingssystemet sikrer, at borgernes personoplysninger krypteres og behandles sikkert fra det tidspunkt, hvor de kommer ind i indsamlingssystemet, og indtil de når frem til medlemsstaternes myndigheder med henblik på kontrol. Kommissionen tilbyder information og uddannelse om brugen af det centrale onlineindsamlingssystem (webinarer, onlineguider og videoer). I overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ hører Kommissionen desuden regelmæssigt brugere og de berørte parter om yderligere forbedringer af dette system.

Nogle af de vigtigste forbedringer af det centrale onlineindsamlingssystem siden 2020 er: ·Sikkerhed — systemet giver en end-to-end-kryptering af personoplysninger i alle faser af behandlingen. Generelt opgraderes sikkerhedselementerne regelmæssigt i overensstemmelse med de regler, standarder og retningslinjer, der er udarbejdet i henhold til Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen ( 37 ). ·Kvaliteten af de data, der indsamles fra borgerne, er blevet forbedret efter gennemførelsen af formaterings- og "kontrolsumsregler" for ID-dokumenter for de 18 medlemsstater, der kræver et ID-nummer i støtteformularen, hvilket mindsker risikoen for afvisning af støttetilkendegivelser og letter kontrolprocessen i medlemsstaterne. ·integration af eID — siden lanceringen af de reviderede regler er de nationale eID-ordninger blevet integreret i det centrale onlineindsamlingssystem for 16 medlemsstater, hvilket gør det muligt for borgerne at underskrive uden at indtaste deres personoplysninger manuelt. Denne mulighed var ikke tilgængelig i forbindelse med de individuelle onlineindsamlingssystemer. ·Forbedringer af brugervenligheden efter en høring af interessenter og en undersøgelse af anvendelighed og tilgængelighed. Navnlig er den mobile version af det centrale onlineindsamlingssystem blevet yderligere forbedret, hvilket gør det lettere for borgerne at underskrive via deres mobile enheder. ·Tilpasning af underskrivelsessiden — initiativtagerne kan beslutte, hvilke oplysninger de ønsker at få vist på underskrivelsessiden (deres eget logo, statusbjælke med realtidsoplysninger om antallet af støttetilkendegivelser, der er indsamlet online, kort med angivelse af de tærskler, der er nået pr. medlemsstat, fremskridt pr. medlemsstat og nylige støtter — medlemsstat og dato). ·Overholdelse af databeskyttelsesreglerne — et særligt modul for dataansvarlige gør det muligt for Kommissionen at opfylde sine forpligtelser som dataansvarlig i henhold til forordning (EU) 2018/1725 om beskyttelse af personoplysninger, der behandles af EU-institutionerne ( 38 ), og hurtigt at besvare registreredes anmodninger. ·Levering af webanalyser til initiativtagerne (data om trafik til deres initiativside) og andre relevante statistikker pr. initiativ, der gør det muligt for dem at vurdere resultaterne af deres kampagner.

Borgere, der har anvendt det centrale onlineindsamlingssystem, har rapporteret om stor tilfredshed med systemet: over 93 % af respondenterne i exitundersøgelsen anførte, at det havde været let eller meget let at støtte et europæisk borgerinitiativ ved hjælp af systemet, et stort flertal af respondenterne gav en høj bedømmelse af klarheden af de oplysninger, der forklarer, hvordan man underskriver et europæisk borgerinitiativ ved hjælp af systemet, og et flertal af respondenterne følte sig trygge ved sikkerheden af de personoplysninger, de havde afgivet gennem systemet. Ca. 8 % af de brugere, der deltog i exitundersøgelsen, rapporterede om et relevant handicap, og deres samlede tilfredshed var også høj (med en gennemsnitlig score på 8 ud af 10).

3.4.3.Anvendelse af eID (artikel 10, stk. 4, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ)

Et af de vigtigste elementer i det centrale onlineindsamlingssystem er muligheden for i systemet at integrere de nationale eID-værktøjer, som borgerne er bekendt med på nationalt plan, og dermed mindske risikoen for fejl, når de indlæser personoplysninger. Medlemsstaterne skal sikre, at deres borgere kan støtte europæiske borgerinitiativer online ved hjælp af anmeldte elektroniske identifikationsmidler eller en elektronisk signatur som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014 (eIDAS-forordningen) ( 39 ).

Integrationen af nationale eID-ordninger i det centrale onlineindsamlingssystem er allerede afsluttet for 16 medlemsstaters vedkommende. Yderligere fem medlemsstater er i færd med at gøre deres nationale eID-ordninger tilgængelige i henhold til eIDAS-forordningen (BG, DK, FR, PL og SI), hvilket er det første skridt hen imod integration med Kommissionens onlineindsamlingssystem.

Tabel 4: status over integrationen af eID i det centrale onlineindsamlingssystem (november 2023)

Gør det muligt at bruge eID	BE, CZ, DE, EE, ES, HR, IT, LV, LT, LU, MT, NL, AT, PT, SK, SE
Under gennemførelse	BG, DK, FR, PL, SI
Gør det ikke muligt at bruge eID	IE, EL, CY, HU, RO, FI

Både ECI-initiativtagere og borgere rapporterede i deres respektive undersøgelser, at de anså det for vigtigt at gøre det muligt at anvende nye løsninger til elektronisk identifikation, såsom eID og elektronisk signatur til støtte for europæiske borgerinitiativer.

Selv om den stadig er marginal (2 % af det samlede antal underskrifter, der er indsamlet via det centrale onlineindsamlingssystem siden 2020), er andelen af underskrifter, der indsamles via eID, stigende (5 % i 2023), da flere medlemsstater har stillet disse midler til rådighed for deres borgere. Den foreslåede indførelse af europæiske digitale ID-tegnebøger ( 40 ) har til formål at fremskynde indførelsen af sådanne teknologier i alle medlemsstater og dermed lette borgernes og samfundets engagement. Inden for rammerne af ekspertgruppen for europæiske borgerinitiativer opfordrer Kommissionen også medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, de har gjort med gennemførelsen af eID i deres land.

3.4.4.Attestering af individuelle onlineindsamlingssystemer

Den tyske myndighed ( 41 ) certificerede de individuelle onlineindsamlingssystemer for de seks europæiske borgerinitiativer, der blev registreret efter den 1. januar 2020, og anvendte sådanne systemer. I sine tilbagemeldinger gav den tyske myndighed udtryk for, at fristen på en måned for certificering af disse systemer er for kort. Den understregede også, at certificeringen af de individuelle indsamlingssystemer i forhold til det centrale onlineindsamlingssystem kræver en uforholdsmæssig stor indsats fra alle medlemsstaters side, fordi de hver især skal gennemføre procedurerne og investere ressourcerne til at foretage certificeringer inden for fristen. I sin feedback gentog Tyskland sin støtte til udfasningen af disse systemer senest den 31. december 2022 i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ.

ECI-initiativtagere, der deltog i onlineundersøgelsen, mente, at det var relativt vanskeligt at overholde de tekniske specifikationer for at opnå certificering af deres individuelle onlineindsamlingssystem og få systemet certificeret af de nationale myndigheder.

3.4.5.Vurdering af muligheden for at genindføre initiativtagernes mulighed for at anvende individuelle onlineindsamlingssystemer

I sin beslutning om gennemførelsen af forordningerne om det europæiske borgerinitiativ ( 42 ) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at vurdere muligheden for at genindføre initiativtagernes mulighed for at anvende individuelle onlineindsamlingssystemer. For at vurdere denne mulighed undersøgte Kommissionen tre områder.

i) Anvendelse af individuelle onlineindsamlingssystemer

Under de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ, besluttede medlovgiverne at udfase brugen af individuelle onlineindsamlingssystemer inden udgangen af 2022. I perioden mellem januar 2020 og december 2022 (hvor det stadig var muligt at vælge) valgte seks af de 26 registrerede europæiske borgerinitiativer (23 %) at anvende OpenECI-systemet. I det seneste år, hvor det var muligt at vælge (2022), valgte initiativtagerne til kun to af de ti registrerede europæiske borgerinitiativer at anvende et individuelt onlineindsamlingssystem. Disse tal giver et stærkt fingerpeg om, at efterspørgslen efter et alternativt system til det centrale system er relativt begrænset. Anvendelsen af sådanne systemer skaber også en række udfordringer og administrative byrder for både medlemsstaterne ( 43 ) og ECI-initiativtagerne.

ii) Byrde for ECI-initiativtagerne

Anvendelsen af et individuelt onlineindsamlingssystem skaber yderligere omkostninger for ECI-initiativtagerne med hensyn til udvikling, forvaltning og certificering ( 44 ) sammenlignet med det centrale onlineindsamlingssystem, som er en gratis nøglefærdig løsning. ECI-initiativtagerne er også de eneste dataansvarlige for personoplysninger, der indsamles via individuelle onlineindsamlingssystemer. Hvad angår det centrale onlineindsamlingssystem, ligger dette ansvar næsten udelukkende hos Kommissionen, som har ansvaret for forvaltningen af systemet.

Enhver genindførelse af individuelle onlineindsamlingssystemer vil medføre yderligere byrder for ECI-initiativtagerne for at sikre overholdelse af de gældende tekniske specifikationer, fordi disse systemer skal revideres regelmæssigt for at sikre, at kravene til stadighed overholdes i hele indsamlingsperioden.

Kommissionen har undersøgt de specifikke behov, som ECI-initiativtagerne nævner i forbindelse med valget af alternative systemer. Den hyppigst nævnte årsag er muligheden for at integrere dette system i tredjeparters websteder og dermed gøre det muligt at indsamle underskrifter via forskellige indgangssteder. Kommissionen bestilte derfor et eksternt IT-forskningshold ( 45 ) til at undersøge, om der findes løsninger, der kan integreres i det centrale onlineindsamlingssystem, som Kommissionen kan tilbyde initiativtagere til borgerinitiativer, der garanterer sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med forordningen om det europæiske borgerinitiativ, og vurdere de operationelle og budgetmæssige virkninger af sådanne løsninger. Undersøgelsen viste, at den decentraliserede indsamling af støttetilkendegivelser på flere websteder tilhørende ukendte tredjeparter indebærer betydelige sikkerheds- og databeskyttelsesrisici. I de tilfælde, hvor ECI-initiativtagerne rapporterede, at de havde indlejret det individuelle onlineindsamlingssystem på flere websteder, anførte de attesterende myndigheder, at de ikke var blevet underrettet om sådanne væsentlige ændringer af det certificerede system. Denne meddelelse vil gøre det muligt for dem at vurdere, om disse ændringer (stadig) vil være i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1799 ( 46 ), herunder sikkerheds- og databeskyttelseskravene.

I lyset af de eksterne eksperters resultater vil genindførelsen af de individuelle onlineindsamlingssystemer kræve, at alle "indlejrede" websteder medtages i certificeringen, kombineret med en regelmæssig revisionsmekanisme til kontrol af, at de respektive kampagnewebsteder fortsat overholder reglerne i hele indsamlingsperioden. Dette vil medføre yderligere omkostninger og byrder for ECI-initiativtagerne ( 47 ).

iii) Byrde for medlemsstaterne

De individuelle onlineindsamlingssystemer skal certificeres af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor oplysningerne lagres. Som led i den seneste reform bevarede Kommissionens forslag ECI-initiativtagernes mulighed for at anvende individuelle onlineindsamlingssystemer. Medlovgiverne fjernede imidlertid denne bestemmelse fra forslaget under de lovgivningsmæssige forhandlinger. Som følge heraf blev individuelle onlineindsamlingssystemer udfaset, og de kunne kun anvendes af europæiske borgerinitiativer, der blev registreret før den 1. januar 2023. Genindførelse af disse systemer vil genindføre medlemsstaternes forpligtelse til at attestere dem. Ovennævnte eksterne undersøgelse konkluderede, at den mest effektive metode til at kontrollere sikkerheds- og databeskyttelsesrisici i forbindelse med den decentraliserede indsamling af underskrifter ville være at oprette en ny certificerings-/revisionsmekanisme med en række tekniske krav, der kan sammenlignes med (men er strengere end) de krav, der tidligere var fastsat for disse individuelle systemer i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1799. Undersøgelsen anslår også, at revisionens kompleksitet og omkostninger kan pålægge de nationale myndigheder en uforholdsmæssig stor byrde ( 48 ).

I betragtning af indvirkningen på medlemsstaterne, hvis individuelle onlineindsamlingssystemer skulle genindføres, hørte Kommissionen de nationale myndigheder, der er repræsenteret i ekspertgruppen vedrørende det europæiske borgerinitiativ. Deres feedback viser, at medlemsstaternes holdning ikke har ændret sig siden den lovgivningsmæssige forhandling af den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ. Den fremherskende opfattelse var, at det centrale onlineindsamlingssystem har været en positiv udvikling, fordi det sikrer datasikkerheden og sikker dataoverførsel og muliggør en hurtigere kontrolproces. Dette system kan styrkes yderligere for at imødekomme fremtidige behov. Flere medlemsstater bemærkede, at det ville være ineffektivt og dyrt at genindføre de individuelle onlineindsamlingssystemer, fordi hver medlemsstat ville være nødt til at sikre, at der hele året var de nødvendige ressourcer til rådighed til rettidig certificering af disse systemer. Nogle medlemsstater bemærkede også, at kontrollen af indsamlede støttetilkendegivelser via et individuelt onlineindsamlingssystem er mere kompleks og tidskrævende, fordi kvaliteten af de indsamlede data kan variere. Medlemsstaternes certificering vil også medføre en risiko for uensartet gennemførelse.

Kommissionens vurdering

Efter at have vurderet de tre områder, der er beskrevet ovenfor, og under hensyntagen til: i) de betydelige sikkerheds- og databeskyttelsesrisici ved enhver decentraliseret løsning til indsamling af støttetilkendegivelser online, ii) de potentielt betydelige byrder og dermed forbundne omkostninger for ECI-initiativtagerne og de nationale forvaltninger ved at sikre overholdelse af strenge sikkerheds- og databeskyttelsesregler, og iii) tilgængeligheden af et centralt system, der garanterer et højt sikkerheds- og databeskyttelsesniveau, har Kommissionen konkluderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at genindføre de individuelle onlineindsamlingssystemer, fordi det ville være i strid med målet om at gøre det europæiske borgerinitiativ mere tilgængeligt og mindre byrdefuldt.

3.5. Verifikationsfase

Siden den 1. januar 2020 har syv europæiske borgerinitiativer gennemgået den kontrolprocedure, der kræver, at de nationale myndigheder attesterer gyldigheden af de støttetilkendegivelser, der er indsamlet fra deres statsborgere: "End the Cage Age"*( 49 ), "Eat original! Unmask your food"*, "Samhørighedspolitik"*, "Red bier og landmænd!"*, "Stop finning", "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik" og "Et pelsfrit Europa". For så vidt angår europæiske borgerinitiativer, der er registreret i henhold til den anden forordning om borgerinitiativer, skal initiativtagerne overføre de indsamlede støttetilkendegivelser senest tre måneder efter udløbet af indsamlingsperioden ( 50 ). Dette har gjort kontrolprocessen mere forudsigelig og gjort det muligt for medlemsstaternes myndigheder bedre at planlægge deres ressourcer, så de kan deltage i kontrolprocessen. Resultaterne af kontrolprocessen var positive for seks af de syv europæiske borgerinitiativer. Resultaterne af kontrolprocessen gjorde det ikke muligt for borgerinitiativet "Eat original" at nå de krævede tærskler i syv medlemsstater ( 51 )).

De kompetente myndigheder kontrollerer støttetilkendegivelserne i overensstemmelse med national lovgivning og praksis i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ. Kommissionen vejleder medlemsstaterne om den praktiske gennemførelse af forordningen om det europæiske borgerinitiativ, herunder kontrolfasen. Medlemsstaterne kan vedtage særlige nationale gennemførelsesbestemmelser, som også kan omfatte verifikationsproceduren. De meddeles Kommissionen og offentliggøres på webstedet for det europæiske borgerinititativ  ( 52 ).

Med hensyn til de metoder, der blev anvendt til kontrol, rapporterede 14 medlemsstater, at de havde foretaget en udtømmende kontrol af alle støttetilkendegivelser (BG, CZ, EL, ES, FR, HR, CY, LV, HU, AT, PL, RO, SI og SK), mens 11 rapporterede, at de havde foretaget kontroller ved hjælp af stikprøver (BE, DK, DE, EE, IE, IT, LT, LU, PT, FI og SE) ( 53 ). Med hensyn til den type nationalt register, der anvendes til kontrolprocessen, anvender de fleste medlemsstater folkeregistre (BE, BG, CZ, DK, DE, EE, IT, CY, LT, LV, LU, HU, AT, PL, PT, RO, SI, SK, FI og SE ( 54 ), mens flere medlemsstater anvender valglisterne (IE, EL, ES, FR og HR). 

De hyppigst forekommende uregelmæssigheder, der blev konstateret i forbindelse med kontrollen, og som førte til ugyldiggørelse af støttetilkendegivelserne, som indberettet af de nationale myndigheder, var: 1) manglende identitetsoplysninger eller andre fejl, der forhindrer myndighederne i at identificere underskriveren, 2) flere støttetilkendegivelser fra samme underskriver og 3) inkonsekvente personoplysninger i formularen (herunder manglende oplysninger i papirformularer). Brugen af filudvekslingstjenesten og onlineindsamlingen af støttetilkendegivelser har lettet kontrolprocessen. Generelt er medlemsstaterne tilfredse eller meget tilfredse med Kommissionens vejledningsmateriale om filudvekslingssystemet. Flere nationale myndigheder rapporterede, at processen er mere gnidningsløs og mere standardiseret, når oplysningerne overføres direkte fra Kommissionens centrale onlineindsamlingssystem.

I deres svar på undersøgelsen anså ECI-initiativtagerne proceduren for generelt at være effektiv, men de bemærkede, at der var visse forsinkede svar fra medlemsstaterne.

3.6. Undersøgelse og opfølgning

Siden den 1. januar 2020 er seks gyldige europæiske borgerinitiativer( 55 ) blevet forelagt Kommissionen til undersøgelse, efter at der var indsamlet over en mio. underskrifter. Kommissionen besvarede fem af disse borgerinitiativer. Det sjette svar er planlagt til vedtagelse den 14. december 2023. Fristen på tre måneder for indsendelse af vellykkede initiativer til Kommissionen ( 56 ) har givet borgerne og institutionerne større sikkerhed med hensyn til opfølgningen af initiativer og der er således taget fat på et tilbagevendende problem i forbindelse med gennemførelsen af den første forordning om det europæiske borgerinitiativ som identificeret i rapporterne fra 2015 og 2018 ( 57 ).

1) "Minority Safepack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa" ( 58 ).

Dette borgerinitiativ opfordrede til vedtagelse af en række retsakter for at forbedre beskyttelsen af personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, og styrke den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU. Initiativtagerne indgav borgerinitiativet til Kommissionen den 10. januar 2020 efter at have indsamlet 1 128 422 gyldige støttetilkendegivelser og nået de nødvendige tærskler i 11 medlemsstater. Initiativtagerne mødtes med Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, og kommissæren med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge, Mariya Gabriel, den 5. februar 2020. Den 15. oktober 2020 fremlagde initiativtagerne deres europæiske borgerinitiativ og forslagene deri ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Borgerinitiativet blev også drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde den 14. december 2020. Europa-Parlamentet gav udtryk for sin støtte til borgerinitiativet i en beslutning  ( 59 ), der blev vedtaget den 17. december 2020.

Kommissionen vedtog sit svar på det europæiske borgerinitiativ den 14. januar 2021 ( Kommissionens meddelelse C (2021) 171 ( 60 )). I svarmeddelelsen vurderede Kommissionen alle ni forslag individuelt under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Selv om der ikke blev foreslået yderligere retsakter, understregede Kommissionen i sit svar, at fuld gennemførelse af den lovgivning og de politikker, der allerede er indført, bør tjene som et effektivt sæt foranstaltninger til støtte for det europæiske borgerinitiativs mål. Kommissionen overvåger gennemførelsen af de relevante initiativer og fortsætter med at gennemføre politiske tiltag på disse områder ( 61 ).

I april 2021 anlagde ECI-initiativtagerne et annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens meddelelse C(2021) 171 ved Retten. I sin dom af 9. november 2022 ( 62 ) forkastede Domstolen ECI-initiativtagernes anmodning. Retten fastslog, at Kommissionen havde opfyldt sin begrundelsespligt, da den på tidspunktet for meddelelsen fandt, at der ikke var behov for yderligere retsakter for at nå de mål, der forfølges med det europæiske borgerinitiativ, på grund af de initiativer, som EU-institutionerne allerede havde taget på de områder, der var omfattet af det europæiske borgerinitiativ, og Kommissionens overvågning af deres gennemførelse. ECI-initiativtagerne appellerede denne dom til Domstolen den 21. januar 2023 (sag C-26/23 P).

2) "End the Cage Age" ( 63 )

Dette borgerinitiativ opfordrede til en overgang til mere etiske og bæredygtige landbrugssystemer, herunder en revision af EU's eksisterende dyrevelfærdsregler. Det europæiske borgerinitiativ blev indgivet til Kommissionen den 2. oktober 2020 efter at have indsamlet 1 397 113 gyldige støttetilkendegivelser og nået de nødvendige tærskler i 18 medlemsstater. ECI-initiativtagerne mødtes med Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, og kommissæren med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, den 30. oktober 2020. Der blev afholdt en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 15. april 2021. Borgerinitiativet blev drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde den 10. juni 2021. Europa-Parlamentet gav udtryk for sin støtte til borgerinitiativet i en beslutning  ( 64 ), der blev vedtaget samme dag.

Kommissionen vedtog sit svar  ( 65 ) på det europæiske borgerinitiativ den 30. juni 2021. Den meddelte, at den inden udgangen af 2023 havde til hensigt at vedtage et lovgivningsforslag om at udfase og i sidste ende forbyde anvendelsen af bursystemer for alle de dyr, der er nævnt i borgerinitiativet, på betingelser, der skal fastlægges på grundlag af udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og resultaterne af en konsekvensanalyse og en offentlig høring. Kommissionen er nu i gang med nøje at vurdere vigtige aspekter i forbindelse med overgangen til burfrit landbrug for at sikre, at det er bæredygtigt for landbrugssektoren og for vores fødevaresystemer, også med hensyn til fødevaresikkerhed. De foreløbige resultater af den igangværende konsekvensanalyse viser, at overgangen til burfrie systemer kræver tilpasning af flere forskellige landbrugsparametre – herunder at berige dyrenes miljø og give dem mere plads – for at sikre forhold, der er i højere grad tilgodeser dyrenes velfærd. Der er behov for yderligere høringer om omkostningerne, om, hvad der vil være en passende overgangsperiode, og om de relevante foranstaltninger ved import. Med henblik på at sikre en passende balance mellem dyrevelfærd og socioøkonomiske virkninger vil udfasningen af bure skulle ledsages af andre dyrevelfærdsforanstaltninger på bedriftsniveau. Det forberedende arbejde vil derfor fortsætte, bl.a. i forbindelse med den strategiske dialog om landbrugets fremtid i EU.

3) "Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø" ( 66 )

Dette europæiske borgerinitiativ opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag om udfasning af syntetiske pesticider senest i 2035, genoprette biodiversiteten og støtte landbrugerne i overgangsperioden. Initiativtagerne indgav borgerinitiativet til Kommissionen den 7. oktober 2022 efter at have indsamlet 1 054 973 gyldige støttetilkendegivelser og nået de nødvendige tærskler i 11 medlemsstater. ECI-initiativtagerne mødtes med Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, og kommissæren med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, den 25. november 2022. Der blev gennemført en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 24. januar 2023. Borgerinitiativet blev drøftet på Europa-Parlamentets plenarmøde den 16. marts 2023, men der blev ikke vedtaget nogen beslutning. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en udtalelse om dette borgerinitiativ den 14. december 2022 ( 67 ).

Kommissionen vedtog sit svar  ( 68 ) på det europæiske borgerinitiativ den 5. april 2023. Det hilste det europæiske borgerinitiativ velkommen og anerkendte dets betydning, navnlig i forbindelse med de indbyrdes forbundne kriser som klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet. Kommissionen understregede sit synspunkt om, at prioriteten er at sikre, at de forslag, der i øjeblikket forhandles af medlovgiverne, vedtages til tiden og derefter gennemføres sammen med en effektiv gennemførelse af den fælles landbrugspolitik. 

4) "Stop finning — stop handelen" ( 69 )

I dette borgerinitiativ blev Kommissionen opfordret til at fremsætte et forslag "om at bringe handelen med hajfinner i EU til ophør, herunder import, eksport og transit af finner, medmindre de sidder naturligt på dyrets krop". Initiativtagerne indgav borgerinitiativet til Kommissionen den 11. januar 2023 efter at have indsamlet 1 119 996 gyldige støttetilkendegivelser og nået de nødvendige tærskler i 15 medlemsstater. ECI-initiativtagerne mødtes med kommissæren for miljø, hav og fiskeri, Virginijus Sinkevičius, den 6. februar 2023. Der blev afholdt en offentlig høring i Europa-Parlamentet den 27. marts 2023. Det europæiske borgerinitiativ blev drøftet på plenarmødet den 11. maj 2023, men der blev ikke vedtaget nogen beslutning.

Kommissionen vedtog sit svar  ( 70 ) på det europæiske borgerinitiativ den 5. juli 2023. I svaret hilste Kommissionen det europæiske borgerinitiativ velkommen og forpligtede sig til at foretage en konsekvensanalyse af de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af at anvende politikken med "finner, der sidder naturligt på dyrets krop" til markedsføring af hajer i EU, og til at undersøge, hvordan man bedst kan anmode om mere detaljerede oplysninger med henblik på at forbedre de relevante statistikker. Kommissionen vil også styrke håndhævelsen af EU's sporbarhedsforanstaltninger og samarbejde med internationale partnere.

5) "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — Kæmp for et Europa uden dyreforsøg" ( 71 )

Dette europæiske borgerinitiativ opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag om at styrke og udvide de eksisterende EU-forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik og markedsføring af ingredienser, der er afprøvet på dyr, og om at vedtage et lovgivningsforslag om en køreplan for udfasning af alle dyreforsøg inden udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode. Initiativtagerne indgav borgerinitiativet til Kommissionen den 25. januar 2023 efter at have indsamlet 1 217 916 gyldige støttetilkendegivelser og nået de nødvendige tærskler i 21 medlemsstater. Den 17. marts 2023 mødtes initiativtagerne til borgerinitiativet med Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, og kommissæren med ansvar for det indre marked, Thierry Breton. Europa-Parlamentet afholdt en offentlig høring om dette borgerinitiativ den 25. maj 2023. Det europæiske borgerinitiativ blev drøftet på plenarmødet den 10. juli 2023, men der blev ikke vedtaget nogen beslutning.

Kommissionen vedtog sit svar  ( 72 ) på det europæiske borgerinitiativ den 25. juli 2023. Det hilste det europæiske borgerinitiativ velkommen og anerkendte, at dyrevelfærd fortsat er en stor bekymring for EU-borgerne, og fremhævede EU's ledende rolle med hensyn til at udfase anvendelsen af dyr til forsøg og forbedre dyrevelfærden generelt. Denne rolle afspejles især i det fuldstændige forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik, som har været gældende i EU siden 2013. Kommissionen meddelte, at den ville iværksætte en ny køreplan med en række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger for yderligere at reducere dyreforsøg med henblik på i sidste ende at gå over til et dyrefrit reguleringssystem i henhold til kemikalielovgivningen (f.eks. REACH, forordningen om biocidholdige produkter, forordningen om plantebeskyttelsesmidler og lovgivningen om human- og veterinærmedicin) og fortsat kraftigt støtte alternativer til dyreforsøg. Kommissionen erklærede, at den også ville fortsætte sin stærke støtte til forskning i udvikling af alternativer til dyreforsøg samt undersøge muligheden for at koordinere medlemsstaternes aktiviteter på dette område.

6) "Et pelsfrit Europa": ( 73 )

Dette borgerinitiativ opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag om at indføre et EU-dækkende forbud mod hold og aflivning af dyr med henblik på pelsproduktion og markedsføring af pelsskind fra opdrættede dyr og produkter, hvori sådanne pelsskind indgår, på EU-markedet. Initiativtagerne indgav borgerinitiativet til Kommissionen den 14. juni 2023 efter at have indsamlet 1 502 319 gyldige støttetilkendegivelser og nået de nødvendige tærskler i 18 medlemsstater. Den 20. juli 2023 mødtes initiativtagerne til borgerinitiativet med Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, og kommissæren med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, for at fremlægge målene for deres europæiske borgerinitiativ. Europa-Parlamentet afholdt en offentlig høring om dette initiativ den 12. oktober 2023, og en plenardebat fandt sted den 19. oktober 2023, men der blev ikke vedtaget nogen beslutning.

Kommissionen vil vedtage sit svar den 14. december 2023.

Feedback fra ECI-initiativtagere, der deltager i undersøgelsen

Initiativtagerne til vellykkede europæiske borgerinitiativer, som deltog i undersøgelsen, var for det meste positive eller neutrale med hensyn til procedurens klarhed i undersøgelsesfasen og var generelt tilfredse med mulighederne for at fremlægge deres europæiske borgerinitiativ på mødet med Kommissionen og den offentlige høring i Europa-Parlamentet. De var ligeledes af den opfattelse, at Kommissionen på en klar, forståelig og detaljeret måde havde forklaret grundene til dens planlagte handling som reaktion på deres vellykkede europæiske borgerinitiativ.

3.7. Åbenhed — finansiering

I henhold til artikel 17 i forordningen om borgerinitiativer skal initiativtagerne til borgerinitiativet give omfattende oplysninger om kilderne til finansiering og støtte i naturalier til borgerinitiativet, der overstiger 500 EUR pr. sponsor. De fremlagte oplysninger tyder på en stigning i de midler, der er rejst til støtte for europæiske borgerinitiativer, idet to europæiske borgerinitiativer ( 74 ) indsamlede over 1 mio. EUR (begge nåede op på tærsklen på 1 mio. underskrifter), og yderligere otte europæiske borgerinitiativer ( 75 ) rapporterer om finansiering på over 100 000 EUR (fire af disse europæiske borgerinitiativer nåede op på tærsklen på 1 mio. underskrifter).

Figur 2: fordeling af europæiske borgerinitiativer efter finansiering

3.8. Beskyttelse af personoplysninger

Forordningen om det europæiske borgerinitiativ har forenklet forvaltningen af personoplysninger, der indsamles i forbindelse med gennemførelsen af et europæisk borgerinitiativ.

For det første er de personoplysninger, som borgerne skal give for at støtte europæiske borgerinitiativer, blevet reduceret og harmoniseret i de 27 medlemsstater, med kun to datasæt, som de nationale myndigheder kan vælge mellem: 1) fornavn, efternavn, fødselsdato og adresse eller 2) fornavn, efternavn og personligt ID-nummer (dokument). Det er nødvendigt at tilvejebringe et minimumssæt af personoplysninger fra underskriverne for at sætte medlemsstaterne i stand til at kontrollere gyldigheden af støttetilkendegivelserne i nationale databaser såsom valg- eller folkeregistre. Selv om Europa-Parlamentet opfordrede til yderligere forenkling af datakravene, bekræftede en høring af medlemsstaterne, at en sådan forenkling kan bringe deres mulighed for at kontrollere støttetilkendegivelserne i fare med den krævede grad af tillid.

For at sikre, at borgerne let kan forstå, hvordan deres personoplysninger håndteres i ECI-processen, og hvordan de kan få adgang til centrale oplysninger om behandlingen af deres data, er der udarbejdet privatlivserklæringer ( 76 ), der dækker de forskellige behandlingsaktiviteter, og svar på ofte stillede spørgsmål er blevet offentliggjort ( 77 ).

For det andet er Kommissionen med overgangen til det centrale onlineindsamlingssystem og Kommissionens tilvejebringelse af et sikkert dataoverførselssystem ansvarlig for forvaltningen af alle personoplysninger, der indsamles online gennem dette system. Et særligt modul for dataansvarlige gør det muligt for Kommissionen at opfylde sine forpligtelser som dataansvarlig og reagere hurtigt og effektivt på registreredes anmodninger. ECI-initiativtagernes ansvar og ansvar for beskyttelse af personoplysninger er derfor begrænset til personoplysninger, der indsamles på grundlag af støttetilkendegivelser i papirform.

Der er stillet detaljeret vejledning om databeskyttelse for ECI-initiativtagere ( 78 ) til rådighed for at hjælpe dem med at overholde databeskyttelsesreglerne. Vejledningen forklarer de vigtigste principper og vilkår samt ECI-initiativtagernes forpligtelser i deres egenskab af dataansvarlige eller fælles dataansvarlige, når de behandler personoplysninger under ECI-processen.

De fleste ECI-initiativtagere, der deltog i undersøgelsen, mente, at databeskyttelsesreglerne var meget klare og effektive, og rapporterede, at de ikke havde haft problemer med at overholde dem. Flere initiativtagere nævnte borgernes modvilje mod at levere de nødvendige personoplysninger som en af udfordringerne i indsamlingsfasen. For at vurdere borgernes synspunkter indgik dette emne i undersøgelserne for borgere og brugere af det centrale onlineindsamlingssystem. Kun et lille antal respondenter i borgerundersøgelsen anførte, at de ikke ønskede at dele deres personoplysninger for at støtte et europæisk borgerinitiativ. Flertallet af de borgere, der underskrev et borgerinitiativ ved hjælp af Kommissionens system, og som besvarede exitundersøgelsen, følte sig trygge ved sikkerheden af de data, de leverede via systemet, og de fleste respondenter følte sig forsikret om, at Kommissionen (og ikke en anden enhed) indsamlede og lagrede deres personoplysninger. På den anden side vurderede nogle respondenter i exitundersøgelsen (17 %) deres tillidsniveau under 5 ud af 10, hvilket viser, at der er behov for yderligere oplysningskampagner fra Kommissionens side om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre et højt niveau af beskyttelse af personoplysninger.

3.9. Information og bevidstgørelse fra Kommissionens og medlemsstaternes side

I overensstemmelse med artikel 4 og 18 i forordningen om det europæiske borgerinitiativ har Kommissionen iværksat den flersprogede kommunikationskampagne "EU Tag initiativet" for at øge bevidstheden om borgerinitiativets eksistens, mål og funktion gennem en lang række aktiviteter. Kampagnen gør omfattende brug af digitale teknologier og sociale medier samt støtte fra Kommissionens repræsentationer i alle medlemsstater.

Aktiviteter i forbindelse med kommunikationskampagnen om det europæiske borgerinitiativ ·Ud over det flersprogede websted for det europæiske borgerinitiativ ( 79 ) findes der oplysninger om det europæiske borgerinitiativ via: det månedlige nyhedsbrev om det europæiske borgerinitiativ ( 80 ) (tilgængeligt på alle EU-sprog via automatisk oversættelse), kampagner på de sociale medier i hele EU27, tilstedeværelse på ungdoms-/demokratifestivaler på nationalt plan, medierelationer, webinarer og informationsmøder for den brede offentlighed eller informationsformidlere, der hjælper med at formidle oplysninger på nationalt plan, og en podcastserie ( 81 ). ·Unge er en central målgruppe. I juni 2023 blev der lanceret en flersproget uddannelsesværktøjskasse ( 82 ), der giver lærerne mulighed for at inddrage elever i de sidste år af sekundærtrinnet i drøftelser og aktiviteter vedrørende aktivt unionsborgerskab og de værktøjer, der er til rådighed på EU-plan, herunder det europæiske borgerinitiativ. Den ledsages af en videokonkurrence ( 83 ) for eleverne, der blev lanceret i oktober 2023. ·Der er oprettet et netværk af ambassadører og formidlere, der skal bidrage til at udbrede budskaber på nationalt og lokalt plan. Det omfatter de nationale kontaktpunkter ( 84 ), ambassadører for det europæiske borgerinitiativ ( 85 ) (der hovedsagelig repræsenterer civilsamfundsorganisationer), Europe Direct-centre ( 86 ) og andre EU-institutioner og -partnere.

Kommissionen sikrer også promoveringen af det europæiske borgerinitiativ på Kommissionens åbent hus-arrangement ( 87 ) i begyndelsen af maj hvert år og ved arrangementer, der afholdes af andre EU-institutioner, såsom ECI-dagen ( 88 ), den europæiske uge for regioner og byer ( 89 ) og Det Europæiske Ungdomsarrangement ( 90 ). I sidste kvartal af 2023 gennemfører Kommissionen også en kommunikationskampagne i anledning af 30-året for unionsborgerskabet for yderligere at øge EU-borgernes bevidsthed om og forståelse af deres rettigheder. Borgerinitiativet er en af de rettigheder, der er omfattet af kampagnen.

Andre EU-institutioner og -organer bidrager også til at øge bevidstheden om det europæiske borgerinitiativ — navnlig Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg gennem den årlige ECI-dag og Europa-Parlamentet i forbindelse med de europæiske borgerinitiativers høringer og plenardebatter.

Kampagnen blev i 2020-2021 påvirket af covid-19-pandemien og offentlighedens fokus på Ruslands angrebskrig mod Ukraine i 2022, men resultaterne har ikke desto mindre været gode med positive tendenser for trafikken til det europæiske borgerinitiativs websted ( 91 ) (mere end fordoblet siden 2020), abonnementer på det europæiske borgerinitiativs nyhedsbrev (130 000, hvilket er en seksdobling siden 2020) og rækkevidden af kampagnerne på de sociale medier (over 130 mio. viste kampagnebudskaber siden 2020).

På trods af de positive tendenser og den brede vifte af aktiviteter, der gennemføres, mener forskellige interessenter (borgere, initiativtagere, NGO'er, andre EU-institutioner), at der er utilstrækkelig offentlig bevidsthed om borgerinitiativet. Initiativtagerne rapporterer, at den manglende bevidsthed om borgerinitiativet er en vigtig udfordring i forbindelse med indsamlingen af støttetilkendegivelser, og borgerne angiver det som hovedårsagen til, at de ikke havde støttet europæiske borgerinitiativer. Samtidig varierer EU-borgernes bevidsthed i hele EU (målt i to efterfølgende Eurobarometerserier( 92 )) fra 41 % i 2021 til 64 % i 2023 ( 93 ).

Nationale kontaktpunkter

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ har hver medlemsstat oprettet et eller flere nationale kontaktpunkter ( 94 ), der skal yde gratis information og bistand til ECI-initiativtagerne. Kommissionen holder de nationale kontaktpunkter orienteret om den seneste udvikling inden for det europæiske borgerinitiativ og forsyner dem med materiale på alle EU-sprog, der kan distribueres til det nationale publikum. Medlemsstaterne rapporterede i deres spørgeskemabesvarelser, at de fleste kontaktpunkter giver oplysninger på deres websteder og besvarer anmodninger fra borgere eller medier. Nogle få har også en proaktiv tilgang og anvender en bredere vifte af kommunikationskanaler og -aktiviteter til at informere borgerne. Resultaterne af den samme undersøgelse viser, at kontaktpunkterne har alle de oplysninger og den dokumentation, de har brug for, for at de trygt kan varetage deres rolle. Kommissionen giver dem mulighed for at udveksle erfaringer og god praksis.

3.10. Vejledning og støtte til initiativtagerne

Som aftalt i forbindelse med reformen af det europæiske borgerinitiativ i 2019 blev der stillet betydelig støtte i naturalier til rådighed for ECI-initiativtagerne i form af det gratis centrale onlineindsamlingssystem (og den tilhørende IT-støtte, som Kommissionen tilbød), vejledning, uddannelse og juridisk rådgivning gennem forummet for det europæiske borgerinitiativ (forvaltet af Kommissionen gennem en ekstern kontrahent) og øgede aktiviteter for at øge bevidstheden om det europæiske borgerinitiativ, som også indirekte fremmer igangværende europæiske borgerinitiativer.

ECI-forum

I overensstemmelse med artikel 4 i forordningen om det europæiske borgerinitiativ stiller Kommissionen gratis en onlinesamarbejdsplatform til rådighed for det europæiske borgerinitiativ, som yder praktisk og juridisk rådgivning, samt et diskussionsforum til udveksling af oplysninger og bedste praksis. Kommissionen har givet forvaltningen af denne platform ( ECI-forummet ( 95 ) ) i underentreprise til en ekstern tjenesteyder efter et offentligt udbud.

I deres særlige undersøgelse var ECI-initiativtagernes feedback generelt positiv med hensyn til ECI-forummets rådgivning på forskellige trin i ECI-processen, herunder under registreringsproceduren i to faser (når de skal revidere deres oprindelige indgivelse) og i indsamlingsfasen. ECI-initiativtagerne har gjort omfattende brug af forummets undervisningsmateriale inden registreringen og giver en høj bedømmelse af webinarer, blogs, onlinekurser og evnen til at søge efter andre medlemmer til deres gruppe.

3.11. Initiativtagernes erfaringer med borgerinitiativet

De fleste adspurgte initiativtagere anfører, at de påbegyndte deres ECI-rejse ud fra en personlig interesse i en sag, som de mente burde behandles på EU-plan. En tredjedel af respondenterne i undersøgelsen indledte et borgerinitiativ af faglig eller akademisk interesse — herunder i ét tilfælde som svar på andre europæiske borgerinitiativer ("en reaktion på det forhold, at der ikke er nogen måde, hvorpå man kan underskrive mod et europæisk borgerinitiativ"). Flere respondenter nævner links til tidligere europæiske borgerinitiativer. Halvdelen af respondenterne i undersøgelsen havde tidligere undersøgt andre værktøjer (f.eks. andragender på nationalt plan eller til Europa-Parlamentet), men mente, at de ikke i tilstrækkelig grad nåede deres mål. Borgerinitiativet blev valgt, fordi det havde større politisk gennemslagskraft ("fordi Kommissionen er tvunget til at reagere"), var en "stærk støtte til fortalerstrategier og til at give kampagnen større legitimitet" eller på grund af dets EU-dækkende dimension. En ECI-initiativtager erklærede, at denne omhyggeligt havde planlagt tidsplanen for borgerinitiativet, således at der kunne tages hensyn hertil i forbindelse med en planlagt revision af den relevante lovgivning.

De fleste respondenter mener, at det europæiske borgerinitiativ er en værdifuld oplevelse, fordi de nærmede sig deres oprindelige mål på mindst et eller flere af de punkter, der blev nævnt i undersøgelsen (se figur 3). Med hensyn til, hvad de opnåede gennem borgerinitiativet, gav initiativtagerne de højeste point til personlig og faglig udvikling, øget bevidsthed om den sag, de beskæftiger sig med, det at indlede en debat om emnet for deres europæiske borgerinitiativ samt etablering af et netværk af partnere med henblik på et langsigtet samarbejde.

Figur 3: initiativtagernes syn på opfyldelsen af deres oprindelige mål

4.KONSEKVENSERNE AF COVID-19-PANDEMIEN

Covid-19-pandemien havde en hidtil uset indvirkning på medlemsstaterne og deres borgere. De nationale nedlukningsforanstaltninger og mere generelt pandemiens alvor gjorde det næsten umuligt for ECI-initiativtagerne at fortsætte deres lokale kampagneaktiviteter og indsamlingen af støttetilkendegivelser på papir, som var nødvendige for at samle den nødvendige støtte inden for tolvmånedersperioden. Som reaktion på de ekstraordinære omstændigheder og for at bevare ECI-instrumentets effektivitet under pandemien vedtog EU-institutionerne hurtigt midlertidige foranstaltninger (i form af forordning (EU) 2020/1042 ( 96 )) såsom en forlængelse af indsamlingsperioderne for de berørte borgerinitiativer, en forlængelse af kontrol- og undersøgelsesperioderne for henholdsvis nationale kompetente myndigheder og EU-institutioner og særlige ordninger for Kommissionens møde med initiativtagerne til det europæiske borgerinitiativ og den offentlige høring i Europa-Parlamentet.

Sammen med de efterfølgende gennemførelsesretsakter ( 97 ) tjente de midlertidige foranstaltninger deres formål. På grund af disse midlertidige foranstaltninger fik 12 borgerinitiativer forlængelser med op til 12 måneder til at indsamle underskrifter, og tre ( 98 ) af disse kunne derfor nå de krævede tærskler. Desuden indrømmede Kommissionen efter anmodning en medlemsstat en forlængelse af fristen for at opfylde sine kontrolforpligtelser.

Ikke alle borgerinitiativer, hvis repræsentanter besvarede undersøgelsen, blev påvirket af covid‑19-pandemien i samme grad. For så vidt angår de betydeligt påvirkede europæiske borgerinitiativer blev følgende foranstaltninger anset for at være mest effektive med hensyn til at tackle udfordringerne i forbindelse med covid‑19-pandemien: forlængelse af fristerne for indsamling af underskrifter, tilgængeligheden af en onlineinfrastruktur til drift af et europæisk borgerinitiativ og overgangen til onlineaktiviteter, der gjorde det lettere at fremme det europæiske borgerinitiativ.

5.VEJEN FREM 

Covid-19-pandemien har i væsentlig grad forstyrret det europæiske borgerinitiativs funktion i de første to år af anvendelsen af den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ. Som beskrevet ovenfor viste de midlertidige foranstaltninger deres effektivitet i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder, og det europæiske borgerinitiativ kunne genoptage sin normale funktion, da de restriktive foranstaltninger blev ophævet. Der kan allerede konstateres forskellige positive udviklinger, men Kommissionen anslår, at den fulde virkning af de reviderede regler kun kan vurderes over en længere anvendelsesperiode under normale omstændigheder.

På grundlag af vurderingen af anvendelsen af den anden forordning om borgerinitiativer, der er beskrevet ovenfor, mener Kommissionen, at de regler for det europæiske borgerinitiativ, der blev indført i 2020, giver en mere tilgængelig, mindre byrdefuld og mere brugervenlig ramme for initiativtagere og tilhængere af borgerinitiativer. Samtidig mener Kommissionen også — under hensyntagen til synspunkterne hos Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 99 ) samt ECI-initiativtagere, borgere og interessenter — at der allerede kan foretages yderligere praktiske forbedringer inden for de eksisterende retlige rammer.

På baggrund af ovenstående vurdering og Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2023 om gennemførelsen af forordningerne om det europæiske borgerinitiativ vil Kommissionen gennemføre følgende foranstaltninger:

At øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder er afgørende for deres aktive og effektive deltagelse i EU's demokratiske liv.

·Kommissionen vil derfor fortsætte og strømline den flersprogede kommunikationskampagne om det europæiske borgerinitiativ med øget brug af sociale medier.

·Kampagneaktiviteterne vil også prioritere unge.

·Kommissionen vil aktivt søge at inddrage Europa-Parlamentet (og dets forbindelseskontorer i medlemsstaterne) og medlemsstaterne (gennem de nationale kontaktpunkter) i kommunikationskampagnen, samtidig med at den glæder sig over bidraget fra andre EU-institutioner og -organer samt fra regionale og lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer.

·Efter konferencen om Europas fremtid og Kommissionens fornyede indsats for borgerdeltagelse indgår det europæiske borgerinitiativ i den moderniserede portal "Deltag i debatten" — den nye onlinekvikskranke for borgernes engagement, som giver yderligere muligheder for at gøre det europæiske borgerinitiativ mere synligt.

·Kommissionen vil samarbejde med de nationale kontaktpunkter om at fremme webstedet for det europæiske borgerinitiativ på relevante nationale platforme.

Kommissionen erkender, at oprettelsen og forvaltningen af et europæisk borgerinitiativ kræver tid, ressourcer, engagement og vedholdenhed. Den vil derfor styrke sin støtte til ECI-initiativtagerne.

·Kommissionen vil fortsat støtte initiativtagerne til borgerinitiativer direkte eller indirekte ved at tilbyde en række tjenester såsom vejledning og juridisk rådgivning (via forummet for det europæiske borgerinitiativ), vederlagsfri brug af det sikre og brugervenlige centrale onlineindsamlingssystem, hvilket i væsentlig grad mindsker ECI-initiativtagernes ansvar som registeransvarlige, og gratis oversættelsestjenester.

·Støtten i naturalier til arrangører vil blive yderligere styrket inden for rammerne af de nuværende budgetmæssige og retlige bestemmelser ved at: yde yderligere vejledning om praktiske emner i forbindelse med igangværende europæiske borgerinitiativer (navnlig tilvejebringelse af midler og fremme af europæiske borgerinitiativer i hele EU), forbedre vejledningen om EU's og Kommissionens kompetencer og andre aspekter af at gøre det muligt at registrere europæiske borgerinitiativer og yderligere forbedre IT-værktøjerne (navnlig det centrale onlineindsamlingssystem).

·Kommissionen vil øge sin information om eventuel finansiel støtte under eksisterende EU-programmer inden for rammerne af de specifikke kriterier for hver indkaldelse af forslag. "Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (CERV)" ( 100 ) finansierer f.eks. projekter inden for borgerinddragelse. For at lette ECI-initiativtagernes adgang til denne finansiering vil Kommissionen konsekvent give oplysninger om relevante indkaldelser af forslag og særlige informationsmøder i sine månedlige nyhedsbreve om det europæiske borgerinitiativ. Desuden vil Kommissionen regelmæssigt informere de nationale kontaktpunkter for CERV-programmet om det europæiske borgerinitiativ, så de er godt rustet til at besvare anmodninger om oplysninger fra potentielle ECI-initiativtagere. Kommissionen vil også sikre, at den tilgængelige støtte i naturalier til initiativtagerne er skræddersyet og målrettet efter deres behov (herunder finansieringsbehov), og at de informeres om alle de tjenester, der er til rådighed for dem.

Som det fremgår af den omfattende feedback fra borgerne, er det centrale onlineindsamlingssystem et letanvendeligt og pålideligt værktøj til onlineindsamling af underskrifter, som også opfylder de høje sikkerhedsstandarder, der kræves i forbindelse med håndtering af store mængder personoplysninger, som det er tilfældet med europæiske borgerinitiativer.

·Kommissionen vil fortsætte med at videreudvikle det centrale onlineindsamlingssystem (baseret på feedback og forslag indsamlet under gennemgangen fra initiativtagere, eksperter og borgere samt gennem regelmæssige test og høringer af brugere) for at opfylde ECI-initiativtagernes behov endnu bedre.

·Kommissionen vil overveje andre forbedringer såsom at tilføje yderligere muligheder for at tilpasse systemet og gøre det mere kampagnevenligt og mere engagerende, f.eks. ved at forsyne initiativtagere til borgerinitiativer med tidstro statistikker og et dashboard for at holde styr på deres europæiske borgerinitiativ, og vurdere metoder til at advare underskriverne, så de ikke underskriver det samme borgerinitiativ flere gange.

·Kommunikationstiltag vil også fokusere på at øge borgernes bevidsthed om, hvordan det sikres, at databeskyttelseskravene overholdes, når de indsamler deres personoplysninger gennem det centrale onlineindsamlingssystem.

Ekspertgruppen vedrørende det europæiske borgerinitiativ, som Kommissionen har nedsat, udgør et særligt forum for høring og udveksling af praksis med medlemsstaternes myndigheder. Kommissionen afholder også regelmæssigt høringer og undersøgelser af interessenter for at indsamle feedback og bidrag med henblik på at foretage yderligere praktiske forbedringer af gennemførelsen af det europæiske borgerinitiativ. For yderligere at styrke gennemførelsen af det europæiske borgerinitiativ på nationalt plan og samarbejdet med civilsamfundet vil Kommissionen gennemføre to foranstaltninger.

·Inden for rammerne af ekspertgruppen vedrørende det europæiske borgerinitiativ vil Kommissionen fortsat støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af deres forpligtelser i ECI-processen med fokus på f.eks. kontrol af støttetilkendegivelser, sænkning af minimumsalderen for støtte til europæiske borgerinitiativer, integration af nationale eID-ordninger med det centrale onlineindsamlingssystem, forbedring af dokumentudvekslingstjenesten eller levering af oplysninger og bistand til initiativtagere til europæiske borgerinitiativer.

·Kommissionen vil i højere grad inddrage interessenter (herunder civilsamfundsorganisationer), når deres ekspertise kan vise sig nyttig i forbindelse med specifikke aspekter af gennemførelsen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ, såsom forbedringer af det centrale onlineindsamlingssystem, kortlægning af ECI-initiativtagernes behov for yderligere uddannelse og vejledning og et større kendskab til og synlighed af det europæiske borgerinitiativ (f.eks. ved at sammenkoble det europæiske borgerinitiativs websted med relevante onlineplatforme om borgernes deltagelse på nationalt plan).

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ mødes Kommissionen med initiativtagerne til vellykkede europæiske borgerinitiativer for at give dem mulighed for at forklare deres mål i detaljer. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, underbygger Kommissionen sine svar i form af meddelelser vedtaget af kollegiet. For de tre seneste succesfulde europæiske borgerinitiativer mødtes det medlem af Kommissionen, der er ansvarligt for det relevante politikområde, desuden også med initiativtagerne til succesfulde europæiske borgerinitiativer, efter at Kommissionen havde vedtaget sit svar.

·For bedre at informere ECI-initiativtagerne og borgerne om de opfølgende foranstaltninger, som Kommissionen agter at træffe som reaktion på gyldige europæiske borgerinitiativer, vil Kommissionen fra nu af gøre sådanne opfølgningsmøder til standardpraksis.

·Kommissionen vil sikre, at der systematisk tages hensyn til vellykkede europæiske borgerinitiativer, når der udarbejdes politiske forslag som reaktion på disse europæiske borgerinitiativer, og at initiativtagerne til dem konsekvent inddrages i høringerne vedrørende de pågældende forslag.

·Kommissionen vil i højere grad fremhæve vellykkede europæiske borgerinitiativer og de opfølgende foranstaltninger, de udløste i sine kommunikationskampagner, med henblik på at øge borgernes bevidsthed om de europæiske borgerinitiativers indvirkning på EU's politiske beslutningsproces.

6.KONKLUSION

På grundlag af denne revisionsrapport mener Kommissionen, at den reviderede forordning om borgerinitiativer skaber en mere tilgængelig, mindre byrdefuld og mere brugervenlig ramme for initiativtagere og støtter af borgerinitiativer. Kommissionen er fortsat fast besluttet på at sikre, at det reviderede europæiske borgerinitiativ opnår sit fulde potentiale som et redskab til at fremme debat og borgernes deltagelse på EU-plan. Den vil derfor træffe en række konkrete foranstaltninger for yderligere at forbedre funktionsmåden for det europæiske borgerinitiativ og den understøttende infrastruktur for initiativtagerne samt for at vise de europæiske borgerinitiativers indvirkning på EU's politikker.

Kommissionen anerkender det væsentlige bidrag, som Europa-Parlamentet og medlemsstaterne yder til en effektiv gennemførelse af forordningen om det europæiske borgerinitiativ. Kommissionen glæder sig også over bidraget fra andre EU-institutioner og -organer samt andre interessenter til at øge det europæiske borgerinitiativs synlighed på EU-plan samt på nationalt og lokalt plan og til at gøre EU-borgerne opmærksomme på deres ret til at anvende det europæiske borgerinitiativ til at udforme EU's politikker.

BILAG

Figur 4: fordeling af initiativtagere efter nationalitet og bopæl

Figur 5: fordeling af initiativtagere efter alder

(1) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55).

(2) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).

(3) ()     Betragtning 5, forordning (EU) 2019/788.

(4) ()      https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2023-0230_EN.html  

(5) ()     https://oeil.secure.europarl.europa.eu/oeil/spdoc.do?i=60031&j=0&l=en .

(6) ()     Rapporterne om de forskellige høringsaktiviteter offentliggøres på webstedet for gennemgang af det europæiske borgerinitiativ: https://citizens-initiative.europa.eu/2023-eci-review_da .

(7) ()    Onlineundersøgelsen suppleret med yderligere interviews resulterede i 34 svar fra repræsentanter for europæiske borgerinitiativer.

(8) ()     25 medlemsstater besvarede undersøgelsen.

(9) ()    Der blev genereret 7 271 svar.

(10) ()    Der blev genereret 60 157 svar. En exitundersøgelse er en undersøgelse, der vises for besøgende på et websted, når de er ved at forlade webstedet.

(11) ()     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1042 af 15. juli 2020 om midlertidige foranstaltninger med hensyn til de frister for indsamlings-, kontrol- og undersøgelsesfaserne, der er fastsat i forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ, i lyset af covid-19-udbruddet ( EUT L 231 af 17.7.2020, s. 7).

(12) ()    Tre anmodninger er under juridisk vurdering.

(13) () "Eve-initiativ om etableringen af retten til at bestemme".

(14) ()    De europæiske borgerinitiativer "Stop ekstremisme" (kontrolleret før 2020) og "Samhørighedspolitik".

(15) ()    Svaret på det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" vil blive vedtaget den 14. december 2023.

(16) ()    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (omarbejdning), EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1.

(17) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden, EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1. 

(18) ()    Filudvekslingstjenesten letter sikker overførsel af støttetilkendegivelser til de nationale myndigheder.

(19) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/_da .

(20) ()     I praksis har borgerinitiativerne anvendt et sådant system, nemlig OpenECI-softwaren, der tilbydes af civilsamfundsorganisationer. Det sidste europæiske borgerinitiativ, der anvendte dette system, sluttede sin indsamlingsperiode den 19. juli 2023.

(21) () 12 ud af de 16 respondenter i undersøgelsen.

(22) ()    Fuldstændig liste i figur 4 i bilaget.

(23) ()    Artikel 6, stk. 4, i forordningen om det europæiske borgerinitiativ bestemmer, at når betingelserne for registrering af et europæisk borgerinitiativ er opfyldt, med undtagelse af kravet om, at "ingen af dele af initiativet åbenbart falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne" [artikel 6, stk. 3, første afsnit, litra c)], underretter Kommissionen initiativtagerne om denne vurdering. Initiativtagerne kan enten ændre initiativet for at tage hensyn til Kommissionens vurdering, opretholde det eller trække det tilbage. Initiativtagerne skal underrette Kommissionen om deres valg og indgive eventuelle ændringsforslag til det oprindelige initiativ.

(24) ()    10 ud af 12 svar fra initiativer, der blev registreret efter den 1. januar 2020.

(25) ()    10 ud af 12 svar fra initiativer, der blev registreret efter den 1. januar 2020.

(26) ()     Forummet for det europæiske borgerinitiativ kan i registreringsfasen støtte initiativtagerne med juridisk rådgivning, navnlig vedrørende Kommissionens beføjelser til at vedtage retsakter. For så vidt angår det eneste europæiske borgerinitiativ, der blev afvist, anvendte initiativtagerne ikke tjenesterne i forummet for det europæiske borgerinitiativ, selv om de var blevet opfordret til at gøre det.

(27) ()     Borgerinitiativet "End the Slaughter Age" indsamlede over 850 000 støttetilkendegivelser. Fire andre europæiske borgerinitiativer ("Start ubetinget basisindkomst (UBI) i hele EU", "Forbud mod reklame og sponsorater i forbindelse med brug af fossile brændstoffer", "Sikring af, at den fælles handelspolitik er i overensstemmelse med EU-traktaterne og overholder international ret" og "Ret til behandling") indsamlede mellem 250 000 og 300 000 støttetilkendegivelser.

(28) ()    Baseret på oplysninger, der er indberettet af ECI-initiativtagerne, eller som er offentligt tilgængelige. Ikke alle europæiske borgerinitiativer, der er registreret i henhold til den første forordning om borgerinitiativer, indberettede antallet af indsamlede støttetilkendegivelser, da dette ikke var et lovkrav.

(29) ()    For borgerinitiativet "Eat original" blev tærsklerne ikke nået efter medlemsstatens kontrol af støttetilkendegivelserne.

(30) () Artikel 8, stk. 1, i forordningen om borgerinitiativer giver initiativtagerne mulighed for at vælge startdatoen for indsamlingsperioden. Startdatoen må ikke være senere end seks måneder fra datoen for registreringen af det europæiske borgerinitiativ.

(31) ()     De europæiske borgerinitiativer "Samhørighedspolitik", "Stop finning" og "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik".

(32) ()     De europæiske borgerinitiativer "Red bier og landmænd!" og "Et pelsfrit Europa".

(33) ()     fire af de seks respondenter, der havde anvendt det centrale onlineindsamlingssystem, og fire af de syv respondenter, der havde anvendt det individuelle onlineindsamlingssystem.

(34) ()     to af de seks respondenter, der havde anvendt det centrale onlineindsamlingssystem, og tre af de syv respondenter, der havde anvendt det individuelle onlineindsamlingssystem.

(35) ()    I henhold til aftalen om fælles dataansvar er Kommissionen ansvarlig for personoplysninger, der indsamles online via det centrale onlineindsamlingssystem, mens ECI-initiativtagerne kun er ansvarlige for beskyttelsen af personoplysninger, der indsamles på papir.

(36) ()    Værktøjet blev anvendt til to borgerinitiativer, der blev registreret i henhold til den første forordning om borgerinitiativer: "Red bier og landmænd!" og "End the Cage Age".

(37) ()    EFT L 006 af 11.1.12017, s. 40.

(38) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(39) ()     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(40) ()     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet (COM/2021/281 final).

(41)

()     BSI — Erteilte Bescheinigungen über die Übereinstimmung individueller Online-Sammelsysteme mit der Verordnung (EU) 2019/788 (bund.de) .

(42) ()    Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2023 om gennemførelsen af forordningerne om det europæiske borgerinitiativ (2022/2206 (INI)), https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2023-0230_DA.html

(43) ()     Se også afsnit 3.4.4 ovenfor.

(44) ()     Certificeringsproceduren, der er fastsat i artikel 11 i forordningen om det europæiske borgerinitiativ, har til formål at sikre, at individuelle onlineindsamlingssystemer er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1799 af 22. oktober 2019 (EUT L 274 af 28.10.2019, s. 3).

(45) ()      https://citizens-initiative.europa.eu/sites/default/files/2023-11/Study%20on%20Technical%20Solutions%20for%20Organisers%20of%20European%20Citizens%20Initiatives.pdf .

(46) ()     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1799 af 22. oktober 2019 om fastsættelse af tekniske specifikationer for individuelle onlineindsamlingssystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 274 af 28.10.2019, s. 3).

(47) ()     Gennemførelses- og vedligeholdelsesomkostningerne for ECI-initiativtagerne varierer afhængigt af arten af den integrerede løsning, der er beskrevet i rapporten fra de eksterne eksperter. Hvis ECI-initiativtagerne er nødt til at inddrage ekstern ekspertise, vil den enkleste løsning i gennemsnit koste 9 650 EUR til den indledende engangsgennemførelse og yderligere 6 500 EUR i vedligeholdelsesomkostninger om året. Disse omkostninger er baseret på indarbejdelse af systemet i tre kampagnewebsteder (som det anbefales i den eksterne undersøgelse som det maksimale antal i betragtning af de betydelige sikkerheds- og databeskyttelsesrisici, der er forbundet hermed). Vedligeholdelsesomkostningerne forventes at stige lineært, hvis løsningen indlejres på mere end tre websteder. Disse tal omfatter hverken udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger, der skal dækkes af Kommissionen, eller udgifterne til medlemsstaternes certificering og revision i hele indsamlingsperioden.

(48) ()     I den eksterne undersøgelse blev de indledende engangsomkostninger ved at certificere hver enkelt integreret løsning, inden indsamlingen af støttetilkendegivelser påbegyndes, anslået til 10 000 EUR. Undersøgelsen anbefalede også, at de nationale attesteringsmyndigheder skulle revidere initiativtagernes websteder og den integrerede løsning hver fjerde måned i løbet af indsamlingsprocessen på 12 måneder. Disse omkostninger anslås til 3 250 EUR pr. revision pr. websted (hvis de udføres af en privat virksomhed). I tilfælde af den mere teknisk komplekse løsning anbefales det, at der foretages en regelmæssig koderevision, som i gennemsnit koster yderligere 6 500 EUR pr. revision pr. websted.

(49) () * = registreret i henhold til den første forordning om borgerinitiativer.

(50) ()    Artikel 12, stk. 2, i ECI-forordningen.

(51) ()    ECI-initiativtagerne anfægtede uden held en af de nationale afgørelser ved en national domstol.

(52) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/how-it-works/implementation-national-level_da .

(53) ()     De relevante myndigheder har ikke indberettet data for Nederlandene og Malta.

(54) ()    Portugal afkrydsede "andre registre" og henviste til en "civilt identifikationsdatabase", der er blevet assimileret i et folkeregister i forbindelse med denne rapport.

(55) ()    Tre registreret i henhold til den første forordning om borgerinitiativer og tre i henhold til den anden forordning om det europæiske borgerinitiativ.

(56) ()    Artikel 13 i ECI-forordningen.

(57) ()    Første rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer, COM(2015) 145 final: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/api/files/COM(2015)145_0/de00000000349456?rendition=false , Anden rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer, COM(2018) 157 final: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52018DC0157 .

(58) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/initiatives/details/2017/000004_da .

(59) ()     https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0370_DA.html . 

(60) ()    Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa" (C (2021) 171 final): https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/api/files/C(2021)171_0/de00000000036104?rendition=false .

(61) ()     Opdateringer om de opfølgende foranstaltninger offentliggøres regelmæssigt på initiativets side i registret over borgerinitiativer: https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2017/000004/minority-safepack-one-million-signatures-diversity-europe_da .

(62) ()    Rettens dom af 9. november 2022, Citizens "Committee of the European Citizens' Initiative "Minority SafePack — one million signatures for diversity in Europe" mod Europa-Kommissionen, T-158/21, EU:T:2022:696: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:62021TJ0158 .

(63) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/initiatives/details/2018/000004_da .

(64) ()    Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age" ( 2021/2633(RSP) ): https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0295_DA.html . 

(65) ()    Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age", C(2021) 4747 final: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/api/files/C(2021)4747_0/090166e5df30600f?rendition=false . 

(66) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/initiatives/details/2019/000016_da .

(67) ()     https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/european-citizens-initiative-save-bees-and-farmers .

(68) () Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "Red bier og landmænd! Mod et bivenligt landbrug for et sundt miljø", C (2023) 2320 final: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=C(2023)2320&lang=en  

(69) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/initiatives/details/2020/000001_da .

(70) ()    Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "Stop finning — stop handelen": C(2023) 4489 final: https://citizens-initiative.europa.eu/sites/default/files/2023-07/C_2023_4489_1_EN.pdf .

(71) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/initiatives/details/2021/000006_en .

(72) ()    Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik — Kæmp for et Europa uden dyreforsøg" (C(2023) 5041 final): https://citizens-initiative.europa.eu/sites/default/files/2023-07/C_2023_5041_EN.pdf . 

(73) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/initiatives/details/2022/000002_da .

(74) ()    Borgerinitiativerne "Bevar dyremishandlingsfri kosmetik" og "Et pelsfrit Europa".

(75) ()    De europæiske borgerinitiativer "Minority SafePack", "Stop ekstremisme", "End the Cage Age", "Red bier og landmænd", "Forbud mod reklame og sponsorater i forbindelse med brug af fossile brændstoffer", "End The Slaughter Age", "Godt tøj, Fair løn" og "Protect the EU's Rural Heritage, Food Security and Supply".

(76) ()    Databeskyttelsespolitik: https://citizens-initiative.europa.eu/how-it-works/privacy-policy_da .

(77) ()    Ofte stillede spørgsmål: https://citizens-initiative.europa.eu/how-it-works/faq_da#Data-protection .

(78) ()    Databeskyttelse: https://citizens-initiative.europa.eu/how-it-works/data-protection_da .

(79) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/_da .

(80) ()     https://ec.europa.eu/newsroom/ecif/newsletter-archives/view/service/1501 .

(81) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/news/citizencentral-podcast_da .

(82) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/schools/eci-educational-toolkit_da .

(83) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/schools/video-competition_da .

(84) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/contact-points-national-level_da .

(85) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/spread-word/eci-ambassadors_da .

(86) ()     https://european-union.europa.eu/contact-eu/meet-us_da .

(87) ()     https://europeday.europa.eu/european-commission-2023_da . 

(88) ()     https://www.eesc.europa.eu/en/agenda/our-events/events/eci-day-2023 .

(89) ()     https://regions-and-cities.europa.eu/ .

(90) ()     https://european-youth-event.europarl.europa.eu/en/ .

(91) ()     https://citizens-initiative.europa.eu/_da .

(92) ()    Baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af borgere på 15 år og derover i hver af Den Europæiske Unions 27 medlemsstater.

(93)

()    Flash Eurobarometerundersøgelse nr. 528 "Borgerrettigheder og demokrati" (2023).

(94) ()      https://europa.eu/citizens-initiative/contact-points-national-level_da .

(95) ()     https://citizens-initiative-forum.europa.eu/_da .

(96) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1042 af 15. juli 2020 om midlertidige foranstaltninger med hensyn til de frister for indsamlings-, kontrol- og undersøgelsesfaserne, der er fastsat i forordning (EU) 2019/788 om det europæiske borgerinitiativ, i lyset af covid-19-udbruddet (EUT L 231 af 17.7.2020, s. 7).

(97) ()      Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2200 af 17. december 2020 (C/2020/9226), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/360 af 19. februar 2021 (C/2021/1121), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/944 af 3. juni 2021 (C/2021/3879). Alle tre gennemførelsesafgørelser indeholder bestemmelser om forlængelse af fristerne for indsamling af støttetilkendegivelser for visse europæiske borgerinitiativer i henhold til forordning (EU) 2020/1042.

(98) ()    "Samhørighedspolitik", "Red bier og landmænd!" og "Stop finning — Stop handelen".

(99) ()     Anbefaling fra ad hoc-gruppen om det europæiske borgerinitiativ "Det europæiske borgerinitiativs funktionsmåde — 2020-2022": https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/ahg_eci_recommendation_on_eci_functionning_2020-2022_3_2.pdf .

(100) ()     https://commission.europa.eu/funding-tenders/find-funding/eu-funding-programmes/citizens-equality-rights-and-values-programme_en .