EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.11.2023

COM(2023) 719 final

2023/0405(NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

"Et mobilt Europa" — muligheder for læringsmobilitet for alle 

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2023) 719 final} - {SWD(2023) 720 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Læringsmobilitet har vist sig at give en meget værdifuld erfaring med hensyn til at opnå den viden og de færdigheder, der er nødvendige for personlig, uddannelsesmæssig og faglig udvikling og for aktivt medborgerskab og social inklusion 2 . Tilrettelæggelse af læringsmobilitet er også en stærk drivkraft for uddannelsesinstitutioner og ikkeformelle og uformelle læringsudbydere med henblik på at forbedre kvaliteten af deres læringstilbud. I forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, der kræver en "revolution inden for færdigheder", bidrager læringsmobilitet til at tackle kvalifikationskløfter, fremskynde udviklingen af færdigheder og opbygge en stærk følelse af medborgerskab og forståelse af fælles værdier i og uden for Europa.

I henhold til dette forslag dækker læringsmobilitet over en fysisk flytning fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikkeformel eller uformel læring. Det har et bredt anvendelsesområde, der omfatter alle former for læringsmobilitet og lærende og personale i alle sektorer inden for livslang læring, herunder skoleuddannelse, videregående uddannelse, erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelse samt læringsmobilitet for unge, ungdomsarbejdere og personale inden for førskoleundervisning og børnepasning samt på idrætsområdet. Forslaget omfatter endvidere læringsmobilitet inden for EU og internationalt til og fra EU.

Den foreslåede henstilling er en vigtig byggesten i det europæiske uddannelsesområde, hvor grænserne ikke er en hindring for læring, og hvor alle har mulighed for at lære eller studere i udlandet. Den vil styrke de nødvendige rammebetingelser for at muliggøre læringsmobilitet for alle og give flere mulighed for at drage fordel af Erasmus+-programmet 3 og andre grænseoverskridende læringsmobilitetsordninger.

Den foreslåede EU-ramme for læringsmobilitet er en ajourføring af Rådets henstilling fra 2011 "Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet" 4 , idet anvendelsesområdet udvides fra unge til også at omfatte lærende i alle aldre samt undervisere og personale. Denne nye ramme for læringsmobilitet omhandler også nye læringsmønstre, herunder udbredelsen af digitale værktøjer til læring og blandet læring, samt mere bæredygtig mobilitet.

Denne ajourføring blev bebudet i Kommissionens meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 5 for at gøre det muligt for flere lærende og lærere at overvinde hindringer og drage fordel af en mobilitetsmulighed. Der blev i meddelelsen peget på følgende centrale mål for den ajourførte ramme — at skabe mobilitetsmuligheder for en meget bredere vifte af deltagere, at fremme grøn og digital mobilitet og at tilskynde til afbalanceret mobilitet. I meddelelsen blev det også fremhævet, at internationalt samarbejde på uddannelsesområdet, herunder inden for læringsmobilitet, er afgørende for at nå EU's geopolitiske prioriteter og 2030-målene for bæredygtig udvikling.

Dette politiske forslag om læringsmobilitet er en del af pakken om maksimering af potentialet i talentmobilitet sammen med Kommissionens henstilling om anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer og et lovgivningsforslag om EU's talentpulje, der fremmer EU som et attraktivt sted for talenter at lære, studere og arbejde.

Talentpartnerskaber har til formål at styrke samarbejdet mellem EU, medlemsstaterne og partnerlandene med henblik på at fremme den internationale jobmobilitet og udviklingen af talent på en gensidigt fordelagtig måde. Partnerskaberne fungerer som en stabil, politikdrevet og fleksibel struktur, der effektivt kan fremme samarbejdet, herunder på uddannelsesområdet, hvilket indbefatter læringsmobilitet for både lærende og personale. De kommer til at øge offentlighedens bevidsthed og udbygge læringsmobiliteten fra tredjelande. Derudover støtter de bestræbelserne på at opbygge effektive færdighedssystemer i tredjelande og samtidig bidrage til EU's arbejdsstyrke i prioriterede sektorer for den grønne og den digitale omstilling.

Læringsmobilitet for studerende fra tredjelande kan også bidrage til en hurtigere anerkendelse af deres kvalifikationer, når de kommer ind på EU's arbejdsmarked. Dette kan bidrage til at slå bro over kløften mellem kvalifikationer erhvervet i tredjelande og de europæiske krav ved at give deltagerne adgang til mikroeksamensbeviser, udskrifter og andre støttedokumenter, der kan hjælpe evaluatorer af eksamensbeviser med hurtigt og præcist at vurdere deres kvalifikationer. Det vil også afspejle de relevante sprogkundskaber, den kulturelle tilpasningsevne og eksponeringen for de europæiske uddannelsesstandarder, hvilket kan lette yderligere validering af deres læringsresultater.

Desuden kan læringsmobilitet, navnlig udvekslinger, herunder arbejdsbaserede læringskomponenter, der giver deltagerne erfaring fra arbejdsmarkedet, fungere som et springbræt for enkeltpersoner til at overveje at vende tilbage til EU og søge jobmuligheder. Som opfølgning på Rådets henstilling fra 2017 om sporing af færdiguddannede 6 er udvikling af værktøjer og metoder til udveksling af sammenlignelige lærings- og jobrelaterede oplysninger om mobile færdiguddannede (som flytter til et andet EU-land for at studere eller arbejde) en prioritet inden for rammerne af de aktiviteter, der udføres af det europæiske netværk til sporing af færdiguddannede, herunder Eurograduate 2022-undersøgelsen.

•Udfordringer, der skal tackles ved hjælp af den foreslåede henstilling

Selv om der er opnået meget inden for læringsmobilitet siden Rådets henstilling "Unge på vej" fra 2011, er det blevet dokumenteret, at der skal gøres mere for at give alle adgang til læringsmobilitetsmuligheder, navnlig personer med færre muligheder 7 .

Eurobarometerundersøgelsen fra 2022 om ungdom og demokrati i det europæiske ungdomsår 8 viste, at kun 15 % af respondenterne har deltaget i studier, uddannelse eller lærlingeuddannelse i et andet EU-land. I samme undersøgelse blev det også fremhævet, at unge anså bedre uddannelse, herunder den frie bevægelighed for studerende, lærlinge og elever, som værende blandt de tre vigtigste fokusområder for det europæiske ungdomsår 2022. Ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra 2023 om integration af unge på arbejdsmarkedet med særligt fokus på praktikophold havde 21 % af de unge respondenter gennemført mindst ét af deres praktikophold i et andet EU-land; de vigtigste hindringer for adgang til praktikophold på tværs af grænserne, der blev anført, var manglende finansielle ressourcer og oplysninger om disse muligheder.

I 2023 blev der i resultattavlen for mobilitet 9 peget på gode resultater på de fleste af de områder, der var omfattet af henstillingen fra 2011. De enkelte medlemsstaters situation så dog noget forskellig ud. Systemisk støtte til dårligt stillede lærendes deltagelse 10 i læringsmobilitet blev afsløret som det område, hvor der er størst behov for yderligere fremskridt.

Covid-19-pandemien forstyrrede uddannelsesområdet og den arbejdsbaserede læring på en hidtil uset måde. Pandemien påvirkede både den fysiske mobilitet og de lærendes og personalets mentale og fysiske sundhed på en negativ måde 11 . Den afslørede også store uligheder med hensyn til børns adgang til onlinemuligheder, herunder uddannelsesaktiviteter 12 . Samtidig har dette ført til en hurtig udvikling af nye læringsmobilitetsmønstre såsom blandet mobilitet og virtuelle udvekslinger. Sektoren for ungdomsarbejde er også blevet hårdt ramt, hvilket fremgår af EU's ungdomsrapport fra 2021, og pandemien har øget behovet for ressourcer, herunder til digitalt ungdomsarbejde, til at støtte unges læringsmobilitet, udvikling, engagement og sundhed.

Der var dokumentation — herunder undersøgelsen som bestilt af Kommissionen "Supporting learning mobility: progress, obstacles and way forward" ("Støtte til læringsmobilitet: fremskridt, forhindringer og vejen frem") 13 , der var resultatet af opfordringen til indsendelse af dokumentation og den offentlige høring — for de vigtigste hindringer for læringsmobilitet, herunder finansielle og sociale begrænsninger, manglende information og vejledning, sprog- og tilgængelighedsbarrierer og administrative hindringer. En anden vigtig hindring for mobiliteten er det begrænsede omfang af automatisk anerkendelse af kvalifikationer og resultater opnået ved læringsophold i udlandet, da anerkendelsesprocedurerne ofte er langsomme, oplysningerne ikke er let tilgængelige, og processen overlades til de enkelte institutioner.

I 2022 fremhævede de europæiske borgere på konferencen om Europas fremtid i deres forslag til fremtidige politikker behovet for, at EU og medlemsstaterne fremmer mobilitetsmulighederne: at fremme europæiske udvekslinger på forskellige områder, både fysisk og digitalt, herunder uddannelsesudvekslinger, partnerskaber, rejser og faglig mobilitet (herunder for lærere og lokale folkevalgte politikere) og senest i 2025 at etablere et inklusivt europæisk uddannelsesområde, hvor alle borgere har lige adgang til uddannelse af høj kvalitet og livslang læring, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder 14 . Ifølge anbefalingerne bør sådanne udvekslinger gøres tilgængelige for alle på tværs af medlemsstaterne — uanset alder, uddannelsesniveau, baggrund og finansielle midler. I forslagene blev der også anmodet om at styrke de eksisterende EU-mobilitetsprogrammer og sikre diversificeret adgang hertil. I en af anbefalingerne blev EU specifikt tilskyndet til at medtage idrætsaktiviteter i udvekslings- og mobilitetsprogrammerne på EU-plan.

I 2023 fremsatte det europæiske borgerpanel om læringsmobilitet 21 anbefalinger 15 om muligheder for en mere udbredt og mangfoldig deltagelse i Erasmus+-programmet og andre læringsmobilitetsordninger. I anbefalingerne blev der fokuseret på målrettet tilvejebringelse af information, inklusion af enkeltpersoner uanset alder og baggrund, betydningen af flersprogethed, arbejdstagernes læringsmobilitet og andre aspekter af læringsmobilitet, herunder anerkendelse af underviseres rolle i tilrettelæggelsen af læringsmobilitet og grønnere mobilitet.

Læringsmobilitet kan potentielt mindske manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at forbedre deltagernes beskæftigelsesegnethed, udvikle deres tværgående kompetencer og bidrage til en bedre matchning af kvalifikationer. På samme måde kan det at være en attraktiv destination for læringsmobilitet øge de lokale arbejdsgiveres adgang til arbejdskraft. I øjeblikket siger tre fjerdedele (74 %) af SMV'erne i Europa, at de konkret står over for en mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for mindst én funktion i deres virksomhed på nuværende tidspunkt. Desuden påpeger næsten fire ud af fem virksomheder i undersøgelsen, at det generelt er vanskeligt for dem at finde arbejdstagere med de rette færdigheder, og mere end halvdelen af dem (53 %) finder det vanskeligt at fastholde faglærte arbejdstagere 16 .

•Formål med forslaget

Dette politiske forslag har til formål at forbedre mulighederne for læringsmobilitet for alle gennem tiltag fra medlemsstaternes og Kommissionens side. Ambitionen med forslaget er gradvist at gøre læringsmobilitet i det europæiske uddannelsesområde til reglen snarere end undtagelsen.

For at fremme læringsmobiliteten og gøre den mere inklusiv foreslår Kommissionen at fastsætte nye mål på EU-plan og arbejde hen imod at nå dem inden 2030:

—    Inden for videregående uddannelse bør mindst 25 % af de færdiguddannede have opnået læringsmobilitetserfaringer.

—    Inden for erhvervsrettet uddannelse bør mindst 15 % af de lærende på erhvervsrettede uddannelser have adgang til læringsmobilitet i udlandet.

—    Inden for alle uddannelses-, ungdoms- og idrætssystemer bør personer med færre muligheder tegne sig for mindst 20 % af alle lærende med adgang til læringsmobilitet i udlandet.

Forslaget har endvidere til formål specifikt at fremme læringsmobiliteten for lærere og lærlinge gennem særlige politiske rammer, jf. bilagene. Lærere med læringsmobilitetserfaring er vigtige rollemodeller for lærende og vigtige initiativtagere til læringsmobilitet i skolerne. For lærerne selv kan læringsmobiliteten medføre betydelige fordele i forbindelse med kulturelle, kognitive og personlige læringserfaringer ud over viden og færdigheder med henblik på at fremme udveksling af god praksis. Mulighederne for læringsmobilitet øger også lærerfagets attraktivitet og kan være med til at tiltrække og fastholde lærere i skolerne. Ved at øge lærlinges mobilitet kan kvalifikationskløfter afhjælpes, den grønne og den digitale omstilling kan støttes, og de unges beskæftigelsesegnethed kan styrkes. Lærlinge står over for en række specifikke hindringer såsom kompleksiteten af de retlige forpligtelser i forbindelse med status som lærling, lærlingenes unge alder, mangfoldigheden af nationale lærlingeordninger og læseplaner, der skal overholdes under mobilitetsudvekslingen, og arbejdsgivernes modvilje mod at deltage i læringsmobilitet på grund af risikoen for produktivitetstab. Henstillingen har til formål at skabe en sammenhængende politisk ramme, herunder forslag til kortsigtede gradvise ændringer og elementer i en omfattende langsigtet strategi.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget bygger på og supplerer eksisterende regler, der muliggør og støtter læringsmobilitet. De mest relevante er som følger:

En af de strategiske prioriteter i Rådets resolution af 18. februar 2021 om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) 17 er virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet for alle. I Rådets resolution af 16. maj 2023 om det europæiske uddannelsesområde: Frem mod 2025 og tiden derefter 18 blev det fremhævet, at udpegning og fjernelse af de resterende hindringer for lærings- og undervisningsmobilitet er vigtig for den fulde gennemførelse af det europæiske uddannelsesområde.

Ifølge det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 19 har alle ret til inkluderende uddannelse af høj kvalitet og livslang læring i hele EU for at tilegne sig og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere omstillinger på arbejdsmarkedet.

Det europæiske år for færdigheder 20 blev lanceret den 9. maj 2023 og løber indtil den 8. maj 2024 med henblik på at fremme færdighedspolitikker og investeringer, der matcher folks ønsker, behov og færdigheder, herunder de færdigheder, der erhverves under mobiliteten, med arbejdsmarkedets behov og muligheder.

EU-strategien for unge 2019-2027 21 understregede betydningen af læringsmobilitet for unge med henblik på at deltage i udvekslinger, samarbejde, kulturelt arbejde og medborgerskabsaktiviteter i en europæisk kontekst. I Rådets resolution om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde 22 blev der opfordret til fremme af den europæiske dimension af ungdomsarbejde gennem grænseoverskridende og tværnational udveksling, samarbejde, tværkulturel læring og peerlæring.

Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring 23 og de europæiske retningslinjer fra 2023 om validering af ikkeformel og uformel læring 24 understregede, at validering af læringsresultater erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring kan spille en vigtig rolle med hensyn til at styrke beskæftigelsesegnetheden og læringsmobiliteten, især for socialt og økonomisk dårligt stillede eller lavtuddannede.

Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold 25 omhandler praktikophold uden for formel uddannelse, herunder praktikophold på tværs af grænserne. Kommissionen arbejder i øjeblikket på en ajourføring af denne ramme.

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring 26 har blandt sine overordnede mål at øge mobiliteten og den sociale integration af arbejdstagere og lærende.

I Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet 27 blev der fastsat 14 kriterier for at fremme en fælles forståelse af nationale lærlingeuddannelsessystemer, der er en nøglefaktor for at øge den gensidige tillid og lette den tværnationale mobilitet for lærlinge. I henstillingen opfordres der til gradvist at fremme den tværnationale mobilitet for lærlinge, enten på arbejdspladsen eller i erhvervsuddannelsesinstitutionerne, som en del af kvalifikationerne i lærlingeuddannelsen. Mobiliteten for lærlinge styrkes også af den europæiske alliance for lærlingeuddannelser.

I Europass-afgørelsen af 18. april 2018 blev der fastlagt en europæisk ramme til støtte for gennemsigtigheden og forståelsen af færdigheder og kvalifikationer, der er opnået i formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge, herunder gennem mobilitet, ved hjælp af en onlineplatform, der giver adgang til webbaserede værktøjer og information om tjenester, der tilbyder vejledning i tværnational læringsmobilitet og karriereplanlægning.

Betydningen af anerkendelse af europæiske kvalifikationer og læringsophold i udlandet inden for videregående uddannelse og ungdomsuddannelser uden nogen særskilt anerkendelsesprocedure blev understreget i Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet 28 . I gennemførelsesrapporten 29 og de dertil knyttede rådskonklusioner, der blev vedtaget den 26. maj 2023 30 , blev det fremhævet, at der er behov for en betydelig yderligere indsats for at sikre en reel automatisk anerkendelse i EU.

Rådets henstilling af 22. maj 2019 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring 31 tager sigte på at forbedre sprogindlæringen fra en tidlig alder og opbygge "sprogbevidsthed" på skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner, således at flere unge bliver i stand til at tale mindst to europæiske sprog ud over deres modersmål.

I Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 32 blev det understreget, at EU's udvekslingsprogrammer og internationale uddannelsessamarbejde har bidraget til at gøre Europa til en attraktiv destination, hvilket fremmer innovationen og jobskabelsen.

Med Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 33 blev der indført et nyt EU-mål om, at 8 % af de lærende på de erhvervsrettede uddannelser inden 2025 skal have adgang til læringsmobilitet i udlandet. Betydningen af mobilitetsmuligheder for lærende og personale i erhvervsuddannelsessektoren og for organisationer blev i henstillingen fremhævet som en vigtig måde at omsætte internationaliseringsstrategier på i praksis. I Osnabrückerklæringen 34  , som blev godkendt af ministrene med ansvar for erhvervsrettet uddannelse, de europæiske arbejdsmarkedsparter og Kommissionen, blev de nationale myndigheder opfordret til at støtte og lette mobiliteten for lærende på erhvervsrettede uddannelser og voksenuddannelser, herunder lærlinge.

Dagsordenen for det vestlige Balkan om innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og idræt, som er en omfattende langsigtet samarbejdsstrategi for EU og Vestbalkan, der blev lanceret på Brdotopmødet mellem EU og Vestbalkan den 6. oktober 2021, omfatter et mål om at forbedre læringsmobiliteten.

Den europæiske strategi for universiteter 35 af 18. januar 2022 indeholder mål om at udvikle et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem for at tilskynde til automatisk anerkendelse af kvalifikationer i hele Europa og støtte en gennemsigtig og retfærdig anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande, herunder flygtninges kvalifikationer, gennem netværket af akademiske anerkendelsescentre 36 og EU's gennemsigtighedsværktøjer (den europæiske referenceramme for kvalifikationer og europæiske digitale eksamensbeviser for læring).

Rådets henstilling af 5. april 2022 om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser tager sigte på at styrke det systemiske og langvarige tværnationale samarbejde på institutionelt plan, herunder gennem udvikling af et mærke for en fælles europæisk grad og institutionaliserede samarbejdsinstrumenter såsom en mulig europæisk retlig status for alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner.

I Rådets konklusioner af 5. april 2022 om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet 37 opfordres der til fremme og udvidelse af mobiliteten for lærere og undervisere for at få mobilitet til at blive en almindelig del af deres uddannelse og karriere. Erasmus+-lærerakademierne, der støttes inden for rammerne af Erasmus+-programmet 2021-2027, afprøver endvidere nye foranstaltninger til støtte for lærernes mobilitet og muliggør gensidig læring blandt lærere og undervisere på læreruddannelsen gennem tværnationale netværk, praksisfællesskaber og fælles programmer på tværs af læreruddannelsesinstitutionerne.

Rådets henstilling af 5. april 2022 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union 38 har til formål at fremme bedre tværnationalt frivilligt arbejde blandt unge i EU. I henstillingen understreges vigtigheden af inklusiviteten, kvaliteten, anerkendelsen og bæredygtigheden af tværnationalt frivilligt arbejde blandt unge.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Læringsmobilitet, der støttes på EU-plan, hænger sammen med andre relevante politikområder såsom uddannelse, beskæftigelse, medborgerskab og demokratisk deltagelse, social inklusion, ikkeforskelsbehandling, lovlig migration og integration, sprogindlæring, kreativitet og kultur, klimaindsats og digitalisering.

Ud over at bidrage til realiseringen af det europæiske uddannelsesområde støtter forslaget gennemførelsen af den europæiske dagsorden for færdigheder, som har til formål at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og fremme opkvalificering og omskoling, og EU-strategien for børns rettigheder, der anerkender børns ret til at få den bedst mulige start i livet og til at udvikle deres fulde potentiale. I forslaget opfordres der endvidere til en større indsats for at sikre inklusiv og ikkeopdelt uddannelse af høj kvalitet 39 . Derudover støttes handlingsplanen for digital uddannelse, som har til formål at udnytte potentialet i digitale teknologier til læring og undervisning. Ifølge det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 40 har alle ret til inkluderende uddannelse af høj kvalitet og livslang læring i hele EU for at tilegne sig og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere omstillinger på arbejdsmarkedet. Forslaget er også i overensstemmelse med EU's politikker og initiativer til fremme af mobilitet såsom den europæiske dagsorden for færdigheder og til fremme af flersprogethed og tværkulturel dialog, herunder EU's strategi for flersprogethed. Ved at fremme læringsmobilitet tilskynder forslaget enkeltpersoner til at udvikle deres sprogkundskaber, kulturelle bevidsthed og tværkulturelle kompetencer.

Mange EU-programmer og -instrumenter støtter læringsmobilitet, og blandt disse kan navnlig nævnes:

·Erasmus+-programmet, som tilbyder muligheder for tværnational og international læringsmobilitet for lærende i alle aldre, uddannelsespersonale og ungdomsarbejdere samt forskellige aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse.

·Det Europæiske Solidaritetskorps, som giver unge mulighed for at deltage i frivilligt arbejde og solidaritetsaktiviteter i og uden for EU og aktiviteter forbundet med humanitær bistand rundt om i verden.

·Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som støtter medlemsstaterne og regionerne i deres bestræbelser på at sikre lige adgang til inklusiv ikkeopdelt uddannelse og udvikling af færdigheder fra førskoleundervisningsniveau til de videregående uddannelser. Ved at fremme almen uddannelse og erhvervsrettet uddannelse samt voksenuddannelse bidrager disse fonde endvidere til at lette tilgængelighed og inklusion for personer med handicap, hvilket sikrer læringsmobilitet for alle. ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve) finansieres af Den Europæiske Socialfond Plus og har til formål at hjælpe dårligt stillede unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, med at blive integreret i samfundet ved at lette deres vej tilbage til uddannelse eller beskæftigelse. Deltagerne får gennem initiativet adgang til en arbejdsrelateret erfaring på to til seks måneder i en anden medlemsstat som led i en omfattende projektcyklus, der omfatter uddannelse, coaching og rådgivning.

·Interreg, som arbejder hen imod fjernelsen af grænsehindringer, herunder inden for læringsmobilitet, og giver nationale og regionale myndigheder samt uddannelsesinstitutioner mulighed for at samarbejde om udviklingen af færdigheder, navnlig blandt unge.

·Instrumentet for teknisk støtte, som efter anmodning stiller skræddersyet ekspertise til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at reformere og forbedre læringsmobiliteten, navnlig gennem flagskibsinitiativer med fokus på talenttiltrækning, ungdomsuddannelse og færdigheder. Derudover fremmer flagskibsinitiativet "Public Administration Cooperation Exchange" (PACE, udveksling af samarbejde mellem offentlige forvaltninger) samarbejde og grænseoverskridende udveksling af embedsmænd mellem medlemsstaterne for at styrke deres færdigheder og administrative kapacitet, herunder på uddannelsesområdet.

·Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, som identificerer læringsmobilitet mellem EU og partnerlandene som en af de vigtigste metoder til at udrydde fattigdom, bekæmpe uligheder og forskelsbehandling og fremme menneskelig udvikling.

·Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), hvori det fastslås, at der inden for rammerne af forordningen skal sikres muligheder for at bidrage til den socioøkonomiske udvikling i de lande, der befinder sig i en tiltrædelsesproces til EU-medlemskab, med særlig vægt på de unge.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget til Rådets henstilling er artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I henhold til artikel 165, stk. 1, i TEUF skal EU bidrage til "udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne".

Formålet med EU's indsats i henhold til artikel 165, stk. 2, andet, tredje, femte og sjette led, i TEUF er:

–at begunstige studerendes og læreres mobilitet ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder

–at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne

–at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

–at tilskynde til udvikling af fjernundervisning.

I henhold til artikel 166, stk. 1, i TEUF skal EU iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af de erhvervsrettede uddannelser ligger hos medlemsstaterne.

Formålet med EU's indsats i henhold til artikel 166, stk. 2, tredje led, i TEUF er:

–at lette adgangen til erhvervsrettet uddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge.

I henhold til den sidste del af artikel 166, stk. 4, i TEUF vedtager Rådet på forslag af Kommissionen henstillinger for at bidrage til opfyldelsen af målene i denne artikel.

Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det vil være op til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale forhold at bestemme, hvordan de implementerer Rådets henstilling.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Dette forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

I henhold til henholdsvis artikel 165, stk. 1, og artikel 166, stk. 1, i TEUF er medlemsstaterne ansvarlige for undervisningsindholdet og opbygningen af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. Samtidig viser erfaringen, at de står over for en række fælles spørgsmål vedrørende uddannelsesresultater og trivsel i skolen.

Med Rådets henstilling respekteres medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed fuldt ud. Samtidig vil henstillingen afspejle EU's supplerende og støttende rolle og den frivillige karakter af det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. Inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde vil initiativet støtte medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle og gennemføre politikker og mekanismer, alt efter hvad der er relevant for deres nationale systemer og strukturer.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Interessenthøringer og indsamling af ekspertise

Forslaget er baseret på input, der er indsamlet under en omfattende høringsproces. Denne omfattede:

–en 12-ugers åben offentlig høring om det nye initiativ, der løb fra den 8. februar til den 3. maj 2023

–et borgerpanel om læringsmobilitet bestående af 150 tilfældigt udvalgte borgere fra alle 27 medlemsstater, som blev afholdt over tre weekender i marts og april 2023. En borgerrapport med anbefalinger, diskussioner og drøftelser fra borgerpanelet om læringsmobilitet er vedlagt som bilag til dette forslag

–en række fokusgrupper bestående af lærende, personale, relevante interessenter og eksperter på området

–en række målrettede høringer af interessenter, herunder i forbindelse med store arrangementer, og

–forskellige styringsgruppemøder, ekspertgruppemøder og høringer med arbejdsmarkedets parter.

•Konsekvensanalyse

I betragtning af aktiviteternes komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget tog udgangspunkt i tidligere undersøgelser 42 , høring af medlemsstaterne, målrettede høringer og den offentlige høring.

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

•Grundlæggende rettigheder

Dette forslag til Rådets henstilling respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori det anerkendes, at solidaritet er en af de universelle værdier, som EU bygger på. Dette forslag tager navnlig fuldt ud hensyn til chartrets:

·artikel 8 (ret til beskyttelse af personoplysninger)

·artikel 13 (akademisk frihed)

·artikel 14 (ret til uddannelse)

·artikel 21 (ret til ikkeforskelsbehandling)

·artikel 24 (børns rettigheder)

·artikel 26 (integration af mennesker med handicap).

Foranstaltningerne vil blive gennemført i henhold til EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 43 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Det politiske forslag udgør en omfattende ramme for styrkelse af grundforudsætningerne for læringsmobilitet, imødegåelse af udfordringer og tilvejebringelse af incitamenter. Forslaget har til formål at gøre læringsmobilitet til en integreret bestanddel af alle uddannelsesforløb, styrke sprogindlæring og sikre en udvikling i retning af automatisk anerkendelse af resultaterne af læringsophold i udlandet inden for EU. Formålet er derudover at gøre læringsmobilitet mere inklusiv og tilgængelig ved at opfordre medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger med hensyn til at yde vejledning, passende finansiering og anden støtte til personer med færre muligheder. Forslaget har også til formål at gøre læringsmobilitet mere miljømæssigt bæredygtig, gøre brug af digitale teknologier til at lette denne mobilitet og fremme EU's værdier. Forslaget sigter endvidere mod at fremme et forstærket samarbejde med centrale tredjelande som omhandlet i initiativet om talentpartnerskaber ved at fremme EU som et attraktivt sted for talenter fra tredjelande til at lære, uddanne sig og studere og forbedre en retfærdig og gennemsigtig anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande samt delvis og forudgående læring.

Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en beskrivelse af den seneste forskningsdokumentation samt resultater af forskellige høringer, der støtter den foreslåede henstilling.

2023/0405 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

"Et mobilt Europa" — muligheder for læringsmobilitet for alle 

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)I Romerklæringen af 25. marts 2017 forpligtede EU's stats- og regeringschefer sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet.

(2)Læringsmobilitet har vist sig at være meget værdifuld for de lærende med hensyn til at opnå de kompetencer 44 , der er nødvendige for deres personlige, uddannelsesmæssige og faglige udvikling. Gennem grænseoverskridende læringserfaringer styrkes den tværkulturelle forståelse og udviklingen af en fælles europæisk identitet. Tilrettelæggelse af læringsmobilitet, både ind- og udgående, fungerer også som en stærk drivkraft for uddannelsesinstitutioner og ikkeformelle og uformelle læringsudbydere med henblik på at forbedre den tilbudte læringskvalitet.

(3)Læringsmobilitet er vigtig for at bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft i EU, navnlig hvad angår de nødvendige færdigheder for at opnå en grøn og en digital omstilling og for de lærendes omstilling til arbejdsmarkedet. Arbejdsbaseret læring, herunder perioder tilbragt i et andet land, er til gavn for tilegnelsen af færdigheder og beskæftigelsesegnetheden. Læringsmobilitet kan også lette integrationen af tredjelandsstatsborgere på EU's arbejdsmarked.

(4)Det er afgørende for gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde at skabe muligheder for læringsmobilitet for alle. I Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 45  bebudes en ajourføring af rammen for læringsmobilitet, Rådets henstilling fra 2011 "Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet" 46 , og udviklingen af den politiske ramme for læreres læringsmobilitet for at give flere lærende og lærere adgang til mobilitet. Denne henstilling er en ajourføring af Rådets henstilling fra 2011 og skal styrke dens bestemmelser, udvide mulighederne for læringsmobilitet — fra unge til lærende uanset alder og personale — og medtage nye læringsmønstre, herunder blandet læring.

(5)En af de strategiske prioriteter i Rådets resolution af 18. februar 2021 om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) 47 er virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet for alle. I Rådets resolution af 16. maj 2023 om det europæiske uddannelsesområde: Frem mod 2025 og tiden derefter 48 blev det fremhævet, at udpegning og fjernelse af de resterende hindringer for lærings- og undervisningsmobilitet — samtidig med at der tilskyndes til inklusiv, bæredygtig og afbalanceret mobilitet — er vigtig for den fulde gennemførelse af det europæiske uddannelsesområde.

(6)Data indsamlet af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) viser, at landene bliver nødt til at øge deres bestræbelser på at forbedre deres gennemsnitlige resultater med hensyn til at yde omfattende støtte til mobilitet for lærende på erhvervsrettede uddannelser, navnlig for lærlinge. En analyse af de nationale gennemførelsesplaner 49 for Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 50 viser, at kun omkring halvdelen af medlemsstaterne har prioriteret foranstaltninger til at øge mobiliteten inden for erhvervsrettet uddannelse.

(7)En analyse 51 af gennemførelsen af Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet 52 og dokumentation fra Cedefop 53 tyder på, at lærlingemobiliteten stadig er underudviklet, og at der skal gøres mere for at give lærlinge adgang til mobilitetsudvekslinger.

(8)I Rådets konklusioner af 5. april 2022 om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet 54 opfordres der til fremme og udvidelse af mobiliteten, således at den bliver en almindelig del af deres uddannelse og karriere.

(9)En analyse af gennemførelsen af EU-strategien for unge 55 viser, at der er behov for en øget indsats for at give alle unge og ungdomsarbejdere effektiv adgang til mobilitetsmuligheder. Dette omfatter frivilligt arbejde i civilsamfundssektoren og yderligere arbejde med effektive systemer til validering af kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læringsmobilitet, i synergi med Rådets henstilling af 5. april 2022 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union 56 .

(10)Manglen på fremmedsprogskompetencer er fortsat en af de største hindringer for læringsmobilitetserfaring, studieophold og arbejde i udlandet og for at opnå en fuld forståelse af Europas kulturelle mangfoldighed. Samtidig kan et fagtilbud på et fremmedsprog tilskynde lærende fra et andet land til at deltage i læringsmobilitet.

(11)I rapporten om gennemførelsen af Rådets henstilling om automatisk anerkendelse af kvalifikationer og læringsophold i udlandet 57 og de tilhørende rådskonklusioner 58 blev det understreget, at der er behov for en betydelig yderligere indsats for at sikre en reel automatisk anerkendelse i EU. Inden for videregående uddannelse er der blandt de nationale myndigheder sket betydelige fremskridt med hensyn til forståelsen af begrebet automatisk anerkendelse. Tilbageværende uoverensstemmelser og manglende gennemsigtighed er imidlertid en væsentlig faktor, der afholder studerende fra at deltage i mobilitetsaktiviteter.

(12)En styrket læringsmobilitet med tredjelande kan gøre de europæiske uddannelsessystemer mere attraktive for resten af verden og tiltrække talenter til deres uddannelsesinstitutioner. Internationalt samarbejde inden for uddannelse, herunder læringsmobilitet, er afgørende for at nå EU's geopolitiske prioriteter, navnlig Global Gateway-initiativet, og for at nå 2030-målene for bæredygtig udvikling.

(13)Fordelene forbundet med at fremme adgangen til læringsmobilitet for personer med færre muligheder er særligt vigtige, og dette mål om inklusion er kernen i Erasmus+-programmet for 2021-2027. Det er afgørende at udvide dette mål til også at omfatte andre læringsmobilitetsordninger i hele EU.

(14)Initiativet Europauniversiteter sigter mod en mobilitet på 50 % blandt de deltagende institutioner, mens en eventuel udvikling af en fælles europæisk grad også kræver, at mobilitet indgår i læseplanerne. Det øgede budget for Erasmus+ for 2021-2027 understøtter EU's mål om at få flere studerende til at deltage i læringsmobilitet mindst én gang i løbet af deres studier. Derfor er det vigtigt at øge målet for læringsmobilitet på 20 %, som blev fastsat første gang i forbindelse med Bolognaprocessen i 2009. De værktøjer, der er blevet udviklet siden da, skaber sammen med de foranstaltninger, der foreslås i denne henstilling, de nødvendige rammebetingelser for at opnå en deltagelse i læringsmobilitet på mindst 25 % blandt de færdiguddannede fra videregående uddannelser.

(15)Læringsmønstrene har udviklet sig i det seneste årti, bl.a. på grund af covid-19-pandemien, som har fremmet den virtuelle og blandede læring. Udvidelsen af mulighederne for læringsmobilitet til lærende, undervisere og personale inden for alle uddannelses-, ungdoms- og idrætssektorer i formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge har også givet anledning til udviklingen af fleksible læringsmobilitetsformater.

(16)Afbalanceret mobilitet for forskere, navnlig forskere i begyndelsen af deres karriere, bør støttes yderligere for at øge deres personlige og faglige udvikling til gavn for forsknings- og innovationssystemets konkurrenceevne i Europa.

(17)Denne henstilling har til formål at bidrage til etableringen af det europæiske uddannelsesområde inden 2025. Visionen om uddannelser af høj kvalitet omfatter fremme af lærendes og læreres ret til mobilitet, navnlig for personer med en svag social baggrund og personer med handicap, og af institutionernes frihed til at samarbejde med hinanden inden og uden for Europa. Inklusive og retfærdige uddannelsessystemer bør støtte sammenhængende samfund og danne grundlag for aktivt medborgerskab og styrke beskæftigelsesegnetheden. Herved opfordres medlemsstaterne til at sørge for grundforudsætningerne for læringsmobilitet og fjerne hindringer og skabe incitamenter, der er skræddersyet til de særlige behov hos lærende, undervisere og personale i forskellige sektorer.

(18)Denne henstilling har endvidere til formål at fremme et større samarbejde med centrale tredjelande som planlagt i initiativet om talentpartnerskaber, der fremmer EU som et attraktivt sted for talentfulde personer fra tredjelande til at lære, uddanne sig og studere.

(19)Formålet med denne henstilling er at minde om de eksisterende synergier og komplementariteter mellem de EU-programmer, der omhandler læringsmobilitet, herunder Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og andre finansieringsinstrumenter på EU-plan samt på internationalt, nationalt og regionalt plan, herunder fondene under samhørighedspolitikken, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond Plus, med ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve).

(20)Denne henstilling har også til formål at fremme læringsmobiliteten for lærere og lærlinge gennem særlige politiske rammer som anført i bilagene. Skolerne mangler lærere, og læringsmobilitet bør øge lærerfagets tiltrækningskraft. Lærere med mobilitetserfaring kan blive rollemodeller for lærende og kan være med til at fremme det tværnationale og internationale samarbejde. Rådets konklusioner om styrkelse af lærernes og undervisernes mobilitet under grund- og efteruddannelse understreger den positive indvirkning, som læringsmobilitet i udlandet har på lærernes faglige udvikling og på uddannelsessystemerne, samtidig med at hindringerne for mobilitet tydeliggøres. Lærlinge står også over for en række specifikke hindringer forbundet med de særlige karakteristika ved arbejdsbaseret læring. Med mobiliteten kan kvalifikationskløfter afhjælpes, den grønne og den digitale omstilling kan støttes, og beskæftigelsesegnetheden kan styrkes, navnlig hos de unge,

ERKENDER FØLGENDE:

(21)I denne henstilling forstås "læringsmobilitet" på samme måde som i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+-programmet. Det henviser til det at flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikkeformel eller uformel læring. Denne henstilling omfatter både læringsmobilitet inden for EU og internationalt til og fra EU.

(22)I henhold til denne henstilling omfatter læringsmobilitet lærende og personale i alle sektorer inden for livslang læring, herunder skoler, videregående uddannelser, erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelse samt læringsmobilitet for unge, ungdomsarbejdere og personale inden for førskoleundervisning og børnepasning samt inden for idræt. Alle former for læringsmobilitet, herunder kortvarig mobilitet, gruppemobilitet, blandet mobilitet, meritmobilitet og uddannelsesmobilitet, er omfattet.

(23)Hvad angår målet om læringsmobilitet inden for videregående uddannelse, omfatter mobilitetsaktiviteterne udgående mobilitet med en varighed på mindst to måneder, herunder både praktikophold og studiemobilitet, og kortere mobilitet svarende til mindst 3 ECTS-point (det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem). Aktiviteterne kan enten være fysiske eller blandede og således bestå af både en virtuel og en fysisk del. Målet beregnes på kandidatniveau for færdiguddannede, der deltager i læringsmobilitet mindst én gang i løbet af deres studier.

(24)For at imødekomme opfordringerne 59 til et mere ambitiøst mål end det nuværende mål på 8 % for læringsmobilitet i udlandet for studerende på erhvervsrettede uddannelser foreslås det i denne henstilling at øge deltagelsesmålet for elever på erhvervsrettede uddannelser, herunder lærlinge, til 15 % inden 2030. Målet for erhvervsrettet uddannelse bygger på den indikator, der er fastlagt i Rådets konklusioner om en benchmark for læringsmobilitet (2011/C372/08) 60 og Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed. Målet angives som andelen af lærende og lærlinge, der er indskrevet på erhvervsrettede uddannelser på gymnasialt og postgymnasialt niveau, og som har deltaget i et mobilitetsophold i udlandet i løbet af deres studier. Det omfatter deltagere i fleksible mobilitetsmuligheder som f.eks. inden for rammerne af Erasmus+ (f.eks. kortvarig mobilitet, gruppemobilitet, blandet mobilitet og mobilitet i forbindelse med deltagelse i fagkonkurrencer).

(25)I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/ 817 dækker "personer med færre muligheder" over personer, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre årsager, herunder årsager, der kan give anledning til forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til muligheder.

(26)I denne henstilling og i overensstemmelse med retningslinjerne for gennemførelse af strategien for inklusion og mangfoldighed under Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps 61 omfatter hindringer for læringsmobilitet handicap, sundhedsproblemer, hindringer i forbindelse med uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, kulturelle forskelle, sociale hindringer, økonomiske hindringer, hindringer i forbindelse med forskelsbehandling og geografiske hindringer.

ANERKENDER, AT KOMMISSIONEN AGTER AT BYGGE VIDERE PÅ EKSISTERENDE INITIATIVER FOR AT STØTTE GENNEMFØRELSEN AF DENNE HENSTILLING OG STYRKE EVIDENSGRUNDLAGET FOR LÆRINGSMOBILITET VED AT:

(27)Udarbejde retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplaner som omhandlet i denne henstillings punkt 12 samt udarbejde en oversigtsrapport om disse planer til støtte for peerlæringsmuligheder og udveksling af god praksis.

(28)Støtte gennemførelsen af denne henstilling yderligere ved at bygge videre på samarbejdet og den fælles oprettelse af ekspertgrupperne inden for rammerne af forvaltningen af det europæiske uddannelsesområde.

(29)Tilskynde til og støtte unges deltagelse i udformningen og gennemførelsen af strategier og programmer for læringsmobilitet på nationalt, lokalt og europæisk plan.

(30)Videreudvikle, fremme og yde støtte gennem programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps til brug af EU-værktøjer, der støtter gennemførelsen af læringsophold i udlandet, herunder det europæiske studiekort, Online Language Support, Den Europæiske Skoleuddannelsesplatform, Den Europæiske Ungdomsportal, generel onlineuddannelse, Youthpass og Europass.

(31)Videreudvikle, fremme og yde støtte gennem Erasmus+-programmet til brug af EU-værktøjer, der støtter gennemsigtighed og validering af resultater af læringsophold i udlandet og eksamensbeviser, navnlig Youthpass- og Europass-platformen/Europass-mobilitetsmodellen, herunder gennem semantisk interoperabilitet via den europæiske læringsmodel og europæiske digitale eksamensbeviser for læring.

(32)Videreudvikle og yde støtte til alliancerne mellem Europauniversiteterne, herunder gennem Erasmus+-programmet og politisk støtte, så de kan realisere deres fulde potentiale og fungere som rollemodeller for sektoren for videregående uddannelse ved at fremme gnidningsløs og integreret mobilitet i europæiske tværuniversitære campusser, fremme brugen af mikroeksamensbeviser og bane vejen for en mulig fælles europæisk grad.

(33)Yde yderligere støtte fra Erasmus+-programmet ved at tilskynde til samarbejde og gensidig læring mellem medlemsstaterne med hensyn til at sikre automatisk anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet, der gennemføres i uddannelsessektorer på alle niveauer, herunder virtuel og blandet læring.

(34)Fortsat støtte medlemsstaterne i retning af en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring, navnlig gennem peerlæringsaktiviteter, fremme af initiativer og arrangementer som den europæiske sprogdag og samarbejde med interessenter og internationale organisationer som Europarådet og OECD om udvikling af innovative værktøjer til sprogindlæring.

(35)Fremme opbygningen af synergier og komplementaritet mellem de EU-programmer, der omhandler læringsmobilitet, herunder Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og andre finansieringsinstrumenter på EU-plan samt på internationalt, nationalt og regionalt plan såsom fondene under samhørighedspolitikken, navnlig programmerne under Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for at maksimere virkningen af de foranstaltninger, der fremmer muligheder for læringsmobilitet, herunder ved at støtte gennemførelsen af værktøjer og strategier til at øge deltagelsen af personer med færre muligheder.

(36)Hjælpe medlemsstaterne med at reformere og forbedre læringsmobilitetssystemerne på nationalt plan og mellem landene.

(37)Kortlægge interventionsområderne for de eksisterende finansieringsinstrumenter på EU-plan samt på internationalt, nationalt eller regionalt plan for at øge bevidstheden om deres potentielle tiltag og god praksis til støtte for læringsmobilitet og fremme en effektiv synergetisk tilgang blandt de relevante interessenter.

(38)Samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter om yderligere at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af data og udvikle metoder på EU-plan til dataindsamling og -analyse, herunder undersøgelser, f.eks. den europæiske undersøgelse af sporing af færdiguddannede, om læringsmobilitet i alle uddannelses- og ungdomssektorer, som også kan tage højde for inklusion og territorial mangfoldighed i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning.

(39)Modernisere resultattavlen for mobilitet i tæt samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne med henblik på at følge op på gennemførelsen af denne henstilling og udvide den til at omfatte alle uddannelses- og ungdomssektorer.

HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING OG HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE

I overensstemmelse med kendetegnene ved de nationale skoleuddannelses-, erhvervsuddannelses-, videregående uddannelses- og voksenuddannelsessystemer samt ungdoms- og idrætssektoren:

a)at fremme gnidningsløs bevægelighed for lærende, undervisere og personale inden for det europæiske uddannelsesområde med henblik på at støtte udviklingen af deres færdigheder generelt, navnlig de kompetencer, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling, opbygge tillid og forståelse mellem uddannelsessystemerne samt ungdoms- og idrætssektorerne og fremme aktivt medborgerskab

b)at arbejde hen imod læringsmobilitetsordninger, der er inklusive, miljømæssigt bæredygtige, og som drager fordel af brugen af digitale teknologier og fremmer fælles EU-værdier

c)at fastlægge og arbejde hen imod at nå nye mål på EU-plan inden 2030:

–Inden for videregående uddannelse bør mindst 25 % af de færdiguddannede have opnået læringsmobilitetserfaringer.

–Inden for erhvervsrettet uddannelse bør mindst 15 % af de lærende på de erhvervsrettede uddannelser have adgang til læringsmobilitet i udlandet.

–Inden for alle uddannelses-, ungdoms- og idrætssystemer bør personer med færre muligheder tegne sig for mindst 20 % af alle lærende med adgang til læringsmobilitet i udlandet.

d)at etablere et strukturelt samarbejde med interessenter inden for læringsmobilitet med henblik på gennemførelsen af denne henstilling

1)at skabe muligheder for systemisk læringsmobilitet ved at:

a)gøre læringsmobilitet i udlandet til en fast og integreret bestanddel af skoleuddannelses-, erhvervsuddannelses- og lærlingeuddannelses- samt voksenuddannelsessystemerne og systemerne for videregående uddannelse ved at medtage muligheden for læringsmobilitetsophold i udlandet i alle læseplaner gennem fleksible mobilitetsvinduer, valgfag og andre muligheder

b)støtte uddannelsesudbydere i at udvikle og levere flere grænseoverskridende fælles aktiviteter, herunder fælles programmer, der fører til fælles grader, ved at gøre bedst mulig brug af europæiske initiativer, navnlig alliancer mellem Europauniversiteter, erhvervsekspertisecentre, nationale erhvervsuddannelsesteams, innovationsalliancer og Erasmus+-lærerakademier, bygge videre på erfaringerne fra alliancer mellem Europauniversiteter, hvis mål er en mobilitetsrate på 50 % for studerende med fysiske, virtuelle og blandede mobilitetsmuligheder

c)fremme og integrere ind- og udgående læringsmobilitet i ikkeformel og uformel læring, ungdomsarbejde og frivilligt arbejde som værdifulde og levedygtige mobilitetsmuligheder for alle lærende og personale, herunder gennem bevidstgørelse, opsøgende foranstaltninger og anden støtte til udbydere af ikkeformel og uformel læring, lokale og regionale myndigheder, ungdomscentre og civilsamfundsorganisationer

d)støtte anvendelsen af kvalitetskriterier for forberedelse, gennemførelse og opfølgning af læringsmobilitetsaktiviteter, herunder ved at bygge på kvalitetsstandarder, der er udviklet inden for rammerne af Erasmus+-programmet, programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og andre læringsmobilitetsordninger, og ved at fokusere på tilgængeligheden og inklusiviteten af sådanne aktiviteter

e)samarbejde mellem de organer, der forvalter og gennemfører finansieringsinstrumenter på EU-plan eller på internationalt, nationalt eller regionalt plan, for at sikre koordinerede aktiviteter til støtte for og fremme af læringsmobilitet, samtidig med at overlapninger undgås, og ressourcernes virkning maksimeres

2)at fremme sprogindlæring ved at:

a)styrke sprogindlæring på alle uddannelsesniveauer og inden for ungdoms- og idrætssystemer, herunder ved at gennemføre en del af læseplanerne på andre EU-sprog end det eller de nationale sprog for at fremme læringsmobilitetsløsninger og -muligheder

b)lette adgangen til sprogundervisning og -læring, herunder for den voksne befolkning, for at forbedre flersprogede kompetencer og sætte borgerne i stand til at drage fuld fordel af læringsmobilitet, det europæiske uddannelsesområde og beskæftigelsesmuligheder

3)at støtte deltagelsen i læringsmobilitetsaktiviteter ved at:

a)opbygge en mobilitetskultur for livslang læring i alle læringsfaser — lige fra skoleuddannelse til voksenuddannelse — og på tværs af læringsmiljøer, herunder ved at udvikle forskellige mobilitetsformater og -aktiviteter, støtte sende- og værtsorganisationer i at forfølge deres internationaliseringsstrategi, øge uddannelsesinstitutionernes attraktivitet med hensyn til at fungere som værter for mobile lærende og tilskynde alumnenetværk til at udvikle og fremme læringserfaringer på lokalt plan

b)fremme samarbejdet mellem regionale og lokale myndigheder, uddannelsesudbydere, civilsamfundsorganisationer, ikkestatslige organisationer og private organer for at fremme og støtte udgående læringsmobilitet, herunder for personer med færre muligheder, og skabe et positivt miljø for indkommende deltagere i læringsmobilitet fra udlandet

c)tilskynde myndigheder og organisationer med ansvar for forvaltningen af mobilitetsordninger — både i sende- og værtsrollerne — til at mindske den administrative byrde for organisationer og deltagere og sikre en klar vejledning gennem hele ansøgningsprocessen

d)støtte fleksible læringsmobilitetsformater, der kan udvide antallet af deltagere og tjene som springbræt til længere mobilitetsophold, herunder gruppemobilitetsaktiviteter, kortvarig mobilitet og blandede intensive programmer og alle andre læringserfaringer, der kan føre til mikroeksamensbeviser, i overensstemmelse med den europæiske tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed

e)værdsætte det arbejde, der udføres af personale, der forbereder og gennemfører læringsmobilitetsprojekter og -aktiviteter, ved at gøre det til en integreret og formelt anerkendt bestanddel af erhvervet som uddannelsespersonale og ungdomsarbejdere, navnlig med hensyn til arbejdstidskvoter og formelle krav til karriereudvikling, og anerkende den rolle, som personalemobilitet spiller med hensyn til at forberede, tilskynde til og støtte de lærendes mobilitet

4)at tilvejebringe oplysninger om muligheder for læringsmobilitet ved at:

a)gøre brug af initiativtagere for læringsmobilitet — koordinatorer, kontaktpunkter, ambassadører eller særlige informationscentre for læringsmobilitet — på regionalt eller lokalt plan for at dele deres ekspertise med regionale og lokale uddannelsesudbydere, civilsamfundsorganisationer og private organer, støtte deltagelsen i læringsmobilitetsaktiviteter og tilskynde disse koordinatorer til at netværke på nationalt plan og internt i EU

b)tilbyde lærende målrettet information om muligheder for læringsmobilitet gennem hele den livslange læringsproces, herunder på skoler og i ungdomscentre, blandt udbydere af erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, udbydere af ungdomsarbejde og frivilligt arbejde, videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere ved at bygge videre på arbejdet fra initiativtagerne for læringsmobilitet og medtage oplysninger om muligheder for læringsmobilitet i studie- og karrierevejledning

c)fremme fordelene ved et mobilitetsophold i udlandet og stille rådgivning, gode råd og mentorordninger til rådighed, navnlig for lærende med færre muligheder, herunder ved at gøre bedst mulig brug af Erasmus+-appen

d)tilskynde værtsorganisationerne til at sikre en gnidningsløs modtagelse af indkommende lærende, herunder ved at stille oplysninger og relevant materiale til rådighed

e)skabe en forbindelse mellem læringsmobilitet og jobmobilitet ved at forbinde initiativtagere til læringsmobilitet med mobilitetsrådgivere fra det europæiske samarbejdsnetværk af arbejdsformidlinger (Eures)

f)tilvejebringe oplysninger om leve- og arbejdsvilkår i værtslandene ved at gøre brug af de oplysninger, der ligger på Euresportalen om leve- og arbejdsvilkår i alle medlemsstater og EFTA-lande og det særlige afsnit af EU's Elev- og lærerhjørne, herunder ved at give adgang til links til disse oplysninger på nationale portaler for læringsmobilitet

5)at støtte gennemsigtighed og anerkendelse af læringsresultater ved at:

a)fremme den automatiske anerkendelse af resultaterne af læringsophold i udlandet inden for uddannelsessektorer på alle niveauer, herunder virtuel og blandet læring, idet der stilles vejledning og uddannelse til rådighed for uddannelsesudbydere og sikres sammenhæng i beslutningstagningen om anerkendelse

b)sikre fuld automatisk anerkendelse af kvalifikationer og resultater af læringsophold i udlandet på videregående uddannelser ved at gøre fuld brug af de ordninger og værktøjer, der er til rådighed, herunder gennem det eksterne kvalitetssikringssystem at sikre fuld gennemførelse af ECTS i overensstemmelse med brugervejledningen fra 2015 med fokus på læringsresultater

c)tilskynde uddannelsesinstitutioner til at føre et register over beslutninger om anerkendelse af læringsresultater for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i beslutningstagningen over tid og mellem institutionernes forskellige organisationsstrukturer og for at sikre forståelse af begrebet og definitionen af automatisk anerkendelse

d)støtte fuld anerkendelse af kompetencer erhvervet gennem læringsmobilitet inden for ikkeformel og uformel læring, ungdomsarbejde og frivilligt arbejde ved at fremme samarbejdet om valideringsordninger mellem de relevante organer på tværs af uddannelsessektorer, ikkeformelle læringsudbydere og civilsamfundsorganisationer, således at ikkeformelle og uformelle læringsresultater lettere kan anvendes inden for rammerne af formel uddannelse og på arbejdsmarkedet

e)støtte uddannelsesudbydere og arrangører af læringsmobilitetsaktiviteter for unge, ungdomsarbejde og frivilligt arbejde med hensyn til systemisk anvendelse af EU-rammer og -instrumenter, herunder Europass, det flersprogede europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv, europæiske digitale eksamensbeviser for læring, den europæiske kvalifikationsramme, Europass-mobilitetsmodellen og Youthpass og/eller nationale rammer til støtte for identifikation, dokumentation, vurdering og, hvor det er relevant, certificering af kompetencer erhvervet gennem læringsmobilitet

f)tage skridt til ratificering af UNESCO's globale konvention om anerkendelse af kvalifikationer inden for videregående uddannelse for at forbedre en retfærdig og gennemsigtig anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande samt delvis og forudgående læring, gøre oplysninger om anerkendelsesprocesser for kvalifikationer fra tredjelande og sammenlignelighed med nationale kvalifikationer offentligt tilgængelige

g)udnytte det politiske samarbejde, navnlig den globale politiske dialog under Bolognaprocessen og samarbejde mellem anerkendelsesmyndigheder og kvalitetssikringsorganer, til at udvikle kapaciteter i de videregående uddannelsesinstitutioner i tredjelande og tilpasse kvalitetssikringsprocesserne for at maksimere læringsresultaterne af mobilitetserfaring for studerende fra tredjelande og sikre fuld anerkendelse af mobilitetsophold i forbindelse med den studerendes uddannelse i hjemlandet

6)at støtte overgangen til arbejdsmarkedet og jobmobilitet ved at:

a)lette overgangen fra læringsmobilitet til jobmobilitet ved at hjælpe mobile lærende samt lærere, undervisere, andre pædagoger og ungdomsarbejdere med at få adgang til støtte til jobsøgende fra offentlige arbejdsformidlinger og fra Eures

b)hjælpe lærende, herunder nyuddannede inden for rammerne af Erasmus+, med at gennemføre praktikophold i udlandet for at udvikle deres iværksættermæssige, innovative, kreative og tværkulturelle færdigheder

c)tilskynde relevante organisationer til at tage imod praktikanter fra udlandet, herunder gennem investeringer, bevidstgørelse og tilgængelig information

7)at gøre læringsmobilitet mere inklusiv og tilgængelig ved at:

a)fastsætte inklusionsmål på nationalt eller regionalt plan for læringsmobilitet, der vil bidrage til at nå det mål om inklusion på EU-plan, der er fastsat i litra c), og udvikle særlige foranstaltninger til støtte for mobiliteten for personer med færre muligheder

b)sikre adgang til læringsmobilitet for personer med handicap ved at fjerne hindringer og imødekomme deres behov fra de tidlige faser af udformningen af læringsaktiviteten

c)tilvejebringe det støtteniveau, der er nødvendigt for at gøre læringsmobilitet tilgængelig for personer med færre muligheder, samt støtte til organisationer, der tager imod sådanne personer, herunder ved at yde passende finansiering på nationalt eller regionalt plan og ved at fremme synergier mellem forskellige EU-finansieringsinstrumenter samt internationale, nationale og regionale finansieringsinstrumenter

d)give præcise og rettidige oplysninger om tilgængelig finansiering af læringsmobilitet, tidsplanen for udbetalinger og anden tilgængelig støtte til lærende

e)tilskynde til fuld eller delvis forudbetaling af stipendier og give mulighed for at overføre stipendier og lån. I overensstemmelse med national ret at fritage disse stipendier fra eventuelle skatter og sociale afgifter og behandle stipendier fra offentlige eller private retlige enheder ens og informere mobilitetsdeltagere om proceduremæssige krav med hensyn til indkomstbeskatning

f)fremme læringsmobilitet i udlandet ved at afhjælpe manglen på boliger til mobile lærende i samarbejde med relevante nationale og lokale myndigheder

g)sikre passende beskyttelse af mobilitetsdeltagere — i overensstemmelse med EU-lovgivning og national lovgivning — herunder lærlinge, praktikanter, unge forskere og ungdomsarbejdere, navnlig mindreårige, med hensyn til forsikring, arbejdsstandarder, sundheds- og sikkerhedskrav, skat, social sikring, herunder adgang til sundhedspleje, og, hvor det er relevant, muligheden for at optjene pensionsrettigheder

8)at gøre læringsmobilitet mere miljømæssigt bæredygtig ved at:

a)gøre rejser med mere bæredygtige transportmidler til og fra læringsmobilitetsdestinationer og under mobilitetsophold til en integreret bestanddel af læringsmobilitetserfaringen, hvor det er relevant, og yde tilstrækkelig finansiering til og vejledning om bæredygtige rejser

b)hjælpe uddannelsesudbydere og civilsamfundsorganisationer med ansvar for at arrangere læringsmobilitetsaktiviteter med at integrere bæredygtighedspraksis i deres daglige arbejde gennem uddannelse, retningslinjer og udveksling af god praksis

c)støtte uddannelsesudbydere i at fastsætte mål og overvågningsordninger på organisatorisk plan for at reducere drivhusgasemissionerne fra rejser knyttet til læringsmobilitet

9)at gøre brug af digitale teknologier til fremme for læringsmobilitet ved at:

a)støtte udviklingen og anvendelsen af interoperable IT-systemer baseret på fælles europæiske standarder for lærende, undervisere og personale i fuld overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning med henblik på forvaltning og registrering af læringsmobilitetserfaringer, og således at organisationer kan give oplysninger om mobilitetsmuligheder, forvalte mobilitet, støtte automatisk anerkendelse og mindske den administrative byrde, herunder ved at gøre fuld brug af elementerne i det europæiske studiekort og de værktøjer, der tilbydes af Europass-platformen, bl.a. gennem digitalisering af læringsbeviser med infrastrukturen til det europæiske digitale bevis for læring

b)bidrage til initiativer, der støtter forskeres mobilitet og tilvejebringer relevante informations- og støttetjenester, herunder EURAXESS 62 og den kommende EFR-talentplatform 63

c)stille finansiel støtte og menneskelige ressourcer til rådighed for uddannelsesudbydere og civilsamfundsorganisationer for at sætte dem i stand til at oprette og anvende digitale værktøjer på deres niveau, når det er nødvendigt, og/eller anvende eksisterende digitale værktøjer som supplement til fysisk mobilitet

d)støtte udviklingen af blandede og virtuelle mobilitetsformater af høj kvalitet ved at tilpasse eksisterende nationale rammer for yderligere at muliggøre supplerende innovative mobilitetsformater, der udnytter digitale teknologier

10)at fremme EU's værdier gennem læringsmobilitet ved at:

a)tilskynde alle lærende, undervisere og personale til at deltage i det liv, der foregår i og omkring værtssamfundene, herunder frivillige aktiviteter, under deres læringsmobilitetsophold i udlandet

b)supplere læringsmobilitetserfaringer med uddannelse i tværkulturel bevidsthed, aktivt medborgerskab, digitale færdigheder og mediekendskab, EU's værdier og grundlæggende rettigheder

c)give indkommende lærende, undervisere og personale oplysninger, der er relevante for den lokale kontekst, og skabe en imødekommende kultur gennem mentorer og administrativ støtte

d)sikre, at mobile studerende og personale nyder den højeste grad af akademisk frihed, tilskynde uddannelsesinstitutioner til at udvikle en kvalitetskultur, herunder gennem kvalitetssikring, hvor der også under mobilitetsophold sikres fuld overholdelse af principperne om akademisk integritet

11)at fremme EU som læringsdestination ved at:

a)sikre et tæt samarbejde inden for Team Europe-tilgangen for at øge EU's attraktivitet som læringsdestination ved at udnytte den eksisterende vifte af nationale og regionale initiativer såsom Study in Europe-projektet inden for videregående uddannelse

b)lette læringsmobiliteten med andre dele af verden, navnlig med lande med et udvidelsesperspektiv, gennem et tættere samarbejde mellem deres relevante myndigheder og uddannelsesinstitutioner og dem i EU. I overensstemmelse med gensidigt aftalte mål kan talentpartnerskaber skabe en ramme for stærkere samarbejdspartnerskaber med centrale tredjelande. Et sådant samarbejde kan bidrage til at sikre, at læringsmobiliteten indirekte bidrager til at afhjælpe kvalifikationskløfter i tredjelande og EU, f.eks. ved at tage sigte på kvalifikationskløften i sektorer, der er berørt af den grønne og den digitale omstilling, og styrke de lærendes beskæftigelsesegnethed

c)støtte rettidig udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der er udvalgt til en læringsmulighed i en medlemsstat i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/801 64 , eller af visa til kortvarigt ophold i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 65 , afhængigt af den forventede varighed af opholdet i EU

12)at støtte gennemførelsen af denne henstilling ved:

a)senest i maj 2025 at udarbejde handlingsplaner for 2025-2030 på nationalt eller regionalt plan i samarbejde med alle relevante interessenter og underrette Kommissionen om, hvordan denne henstilling kan gennemføres inden for sektorerne videregående uddannelse, erhvervsrettet uddannelse, skoleuddannelse og voksenuddannelse og i ungdoms- og idrætssystemer, der omfatter både udgående og indgående læringsmobilitet

b)at samarbejde fuldt ud med Kommissionen om de foranstaltninger, den agter at træffe, jf. betragtning 27-39.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024) — "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa" Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024 — "En mere ambitiøs Union: Min dagsorden for Europa" | Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(2)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Konsekvensanalyse vedlagt dokumentet "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om "Erasmus": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013", {COM(2018) 367 final} — {SEC(2018) 265 final} — {SWD(2018) 276 final}. Link: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52018SC0277 .

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+-programmet (EUT L 189 af 28.5.2021).

(4)    EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(5)    COM(2020) 625 final.

(6)    EUT C 423 af 9.12.2017, s. 1.

(7)    I overensstemmelse med Erasmus+-forordning (EU) 2021/817 og med henblik på dette politiske forslag dækker "personer med færre muligheder" over personer, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre årsager, herunder årsager, der kan give anledning til forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, står over for en række hindringer, som afholder dem fra at få effektiv adgang til læringsmobilitetsmuligheder.

(8)    Eurobarometerundersøgelser: Ungdom og demokrati i det europæiske ungdomsår — maj 2022, Integration af unge på arbejdsmarkedet med særligt fokus på praktikophold — april 2023.

(9)    Resultattavlen for mobilitet blev taget i brug i 2016 med det formål at overvåge gennemførelsen af Rådets henstilling fra 2011 inden for videregående uddannelse og grundlæggende erhvervsrettet uddannelse. Link: https://national-policies.eacea.ec.europa.eu/mobility-scoreboard .

(10)    I Rådets henstilling fra 2011 var dårligt stillede lærende beskrevet som personer, der måske ikke har mulighed for læringsmobilitet.

(11)    Rapport om uddannelsesovervågning 2021. Link: https://op.europa.eu/webpub/eac/education-and-training-monitor-2021/da/ .

(12)    How families handled emergency remote schooling during the COVID-19 lockdown in spring 2020, 2020, JRC og Eurostat. Undersøgelse af husstandes og enkeltpersoners brug af IKT [isoc_i, ci_in_h], 2019.

(13)    EU's publikationsplatform, link: https://op.europa.eu.

(14)    På konferencen om Europas fremtid mødtes 800 tilfældigt udvalgte borgere i 2021-2022 for at komme med anbefalinger til fremtidige politikker https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024/new-push-european-democracy/conference-future-europe_da#final-reports-and-proposals .

(15)    Det europæiske borgerpanel om læringsmobilitet samlede 150 tilfældigt udvalgte borgere i alle aldersgrupper og med forskellig baggrund til drøftelser i marts og april 2023. Link til de endelige anbefalinger: https://citizens.ec.europa.eu/learning-mobility-panel_da.

(16)    Flash Eurobarometer FL529: European Year of Skills — Skills shortages, recruitment and retention strategies in small and medium-sized enterprises, link: https://data.europa.eu/data/datasets/s2994_fl529_eng?locale=da.

(17)    EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1.

(18)    EUT C 185 af 26. 5.2023, s. 35.

(19)    https://op.europa.eu/webpub/empl/european-pillar-of-social-rights/da/.

(20)    https://year-of-skills.europa.eu/index_da.

(21)    Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027, EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.

(22)    EUT C 415 af 1.12.2020, s. 1.

(23)     EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1 .

(24)    Cedefop (2023). European guidelines for validating non-formal and informal learning. Luxembourg: Publikationskontoret. Cedefop-referenceserier, nr. 124. http://data.europa.eu/doi/10.2801/389827 .

(25)    EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.

(26)     EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15 .

(27)     EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1 .

(28)     EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1 .

(29)     COM(2023) 91 final .

(30)     EUT C 185 af 26.5.2023, s. 44 .

(31)     EUT C 189 af 5.6.2019, s. 15 .

(32)     COM(2020) 625 final .

(33)     EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1 .

(34)    Osnabrückerklæringen om erhvervsrettet uddannelse som katalysator for genopretning og retfærdig omstilling til digitale og grønne økonomier, godkendt den 30. november 2020. Link: https://www.cedefop.europa.eu/en/content/osnabruck-declaration-2020-vocational-education-and-training-enabler-recovery-and-just-transitions .

(35)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for universiteter, COM(2022) 16 final .

(36)    Fælles netværk af europæiske informationscentre i den europæiske region og de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse i Den Europæiske Union (ENIC-NARIC).

(37)     EUT C 167 af 21.4.2022, s. 2 .

(38)     EUT C 157 af 11.4.2022, s. 1 .

(39)    COM(2021) 142 final. I EU-strategien for børns rettigheder understreges det, at mere end 22 % af alle børn i EU er i risiko for fattigdom og social udstødelse, og at omkring 10 % af de unge i EU forlader uddannelsessystemet tidligt.

(40)    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32017C1213%2801%29 .

(41)    EU's publikationsplatform, link: https://op.europa.eu.

(42)    De fuldstændige referencer findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(43)    EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(44)    I overensstemmelse med Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1) defineres kompetencer som en kombination af viden, færdigheder og holdninger.

(45)     COM(2020) 625 final.

(46)    EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1.

(47)    EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1.

(48)    EUT C 185 af 26.5.2023, s. 5.

(49)    Briefing note — Working together towards attractive, inclusive, innovative, agile and flexible VET, Cedefop. Link: https://www.cedefop.europa.eu/en/publications/9180.

(50)    EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1.

(51)    Link: https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=89&furtherNews=yes&langId=da&newsId=10070.

(52)    EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1.

(53)    Enablers and disablers of cross-border long-term apprentice mobility: evidence from country- and project-level investigations. Link: https://www.cedefop.europa.eu/files/2021-10/3089_en.pdf.

(54)    EUT C 167 af 21.4.2022, s. 2.

(55)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af EU-strategien for unge (2019-2021).

(56)    EUT C 157 af 11.4.2022, s. 1.

(57)     COM(2023) 91 final .

(58)     EUT C 185 af 26.5.2023, s. 44 .

(59)    Herunder Europa-Parlamentets beslutning om Rådets henstilling om bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.

(60)    http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2011.372.01.0031.01.DAN&toc=OJ:C:2011:372:TOC.

(61)    Implementation guidelines for Erasmus+ and European Solidarity Corps Inclusion and Diversity Strategy, link: https://erasmus-plus.ec.europa.eu/document/implementation-guidelines-erasmus-and-european-solidarity-corps-inclusion-and-diversity-strategy.

(62)    EURAXESS — Researchers in Motion er en kvikskranke for forskere og innovatorer, der søger at fremme deres karriere og personlige udvikling ved at flytte til andre lande.

(63)    Denne foranstaltning, der støttes af Horisont Europa-programmet, har til formål at fremme interoperabiliteten mellem forsknings- og innovationstalenters karrierer og beskæftigelsesegnethed på tværs af sektorer.

(64)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).

(65)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.11.2023

COM(2023) 719 final

BILAG

til

Forslag til Rådets henstilling

"Et mobilt Europa” — muligheder for læringsmobilitet for alle

{SWD(2023) 719 final} - {SWD(2023) 720 final}

BILAG I

En politisk ramme for mobilitet for lærere

Det fremgår af Kommissionens meddelelse fra 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 1 , at Kommissionen "vil arbejde sammen med medlemsstaterne og interessenterne om en politisk ramme til fremme af læringsmobilitet blandt lærere og kvaliteten heraf i Europa baseret på deres faktiske mobilitetsbehov".

Resolutionen om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) indeholder konkrete foranstaltninger til imødegåelse af prioriteringen af lærere og undervisere. Dette indebærer endvidere en undersøgelse af muligheden for at udvikle en politisk ramme for lærermobilitet.

Dette mandat bygger på, at lærere står over for særlige udfordringer, som også analyseres i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette forslag.

Denne ramme skitserer en række foranstaltninger, der skal gennemføres på skoleniveau samt på lokalt og regionalt niveau og systemniveau for at fjerne hindringer for lærermobiliteten som identificeret i EU's medlemsstater. Ambitionen er, at rammen skal tjene som inspiration for interessenter, der er villige til at udvikle deres egne strategier for lærermobilitet i overensstemmelse med deres respektive systemer. Rammen supplerer og udbygger yderligere de foranstaltninger, der er angivet i Rådets konklusioner om fremme af læreres og underviseres mobilitet under grund- og efteruddannelse og om udnyttelse af lærermobilitet på skoler og i lokalsamfund. I Rådets konklusioner understreges den positive indvirkning, som læringsmobilitet i udlandet har på lærernes faglige udvikling og på uddannelsessystemerne, samtidig med at hindringerne for mobilitet tydeliggøres. I dette bilag tages der højde for behovet for at overvinde sådanne hindringer for at gøre lærermobilitet til en fast komponent både i lærernes grunduddannelse og i deres løbende faglige udvikling.

Den underliggende idé er, at lærernes læringsmobilitet bør udgøre en væsentlig del af lærernes grunduddannelse og faglige udvikling, at det kan øge erhvervets attraktivitet, og at det er en hjørnesten i den videre udvikling af skoler og uddannelsessystemer i retning af det europæiske uddannelsesområde.

Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne, navnlig gennem udveksling af bedste praksis og peerlæring, med at indføre de nødvendige ordninger og foranstaltninger, der er skitseret i dette dokument; Kommissionen vil bygge videre på den gode praksis, der er blevet udviklet inden for rammerne af Erasmus+-programmet, herunder Erasmus+-lærerakademierne, der har til formål at yde støtte til lærere i begyndelsen af deres karriere og styrke deres faglige udvikling.

Interessenter på skoleniveau, regionalt og lokalt niveau og systemniveau kan nå de ovenfor skitserede generelle mål ved at:

1.Integrere mobilitet i lærernes grunduddannelse og løbende faglige udvikling

a)Grunduddannelse

–Integrere inklusiv og kønsbalanceret mobilitet i lærernes grunduddannelse som en kraftigt anbefalet del af deres læseplaner.

–Anerkende læringsmobilitet som en integreret del af lærernes grunduddannelse, navnlig undervisningsopgaver i udlandet, som værende sidestillet med uddannelsesaktiviteter på skoler på en national uddannelsesinstitution.

–Øremærke tidsintervaller ("mobilitetsvinduer") i løbet af det akademiske år for lærernes grunduddannelse, således at lærerne let kan deltage i mobilitetsperioder, uden at dette påvirker deres studier.

–Indføre moduler i læseplanerne på lærernes grunduddannelse til erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre læringsmobilitetsperioder i udlandet (f.eks. sprogkundskaber, kulturel formidling, digitale færdigheder).

b)Løbende faglig udvikling

–Formelt belønne lærere, der gennemfører en mobilitetsperiode i udlandet, og anerkende resultaterne som en legitim og værdifuld del af deres erhvervsmæssige aktivitet.

–Identificere og integrere mobilitetsvinduer i løbet af skoleåret, når det er hensigtsmæssigt og nemt at gennemføre en udsendelse og modtagelse af lærere og fremtidige lærere, og det er sikret, at der er afløsende lærere til rådighed, når det er nødvendigt.

–Indgå bilaterale aftaler på nationalt eller, hvor det er relevant, regionalt plan for at finde løsninger, navnlig med henblik på anerkendelse og sammenlignelighed af erhvervede færdigheder (f.eks. gennem en fælles kvalitetsramme og ved at gøre brug af en standardiseret terminologi for færdigheder på europæisk plan).

–Støtte skolerne med passende ressourcer og fleksible procedurer, når lærere, der deltager i mobilitetsordninger, skal afløses midlertidigt.

2.    Forbedre samarbejdet på lokalt plan ved at udvikle og gennemføre en strategisk tilgang til lærermobilitet:

a)Integrere lærermobilitet i skolernes overordnede udvikling

–Tilskynde politiske beslutningstagere, skoleledere, undervisere på læreruddannelsen og relevante interessenter til at redegøre for, hvordan læringsmobilitet, herunder lærermobilitet — uanset deres undervisningsekspertise og køn — kan integreres i strategien for skoleudvikling.

–Fastsætte mål på kort, mellemlang og lang sigt for læringsmobilitet, der skal indgå i den overordnede strategi for skoleudvikling, herunder udsendelse og modtagelse af lærere (bl.a. lærere under uddannelse og andet skolepersonale) og samarbejdsprojekter med organisationer i udlandet (herunder onlinesamarbejde).

–Følge en progressiv strategi for gennemførelse af disse mål med udgangspunkt i anvendelsen af digitale værktøjer og platforme, bilateralt samarbejde og samarbejde med grænseregioner.

–Fremme samarbejde mellem skoler i samme område eller region for at lette adgangen til afløsere for de lærere, der deltager i læringsmobilitetsprogrammer.

–Udnytte det lokale system af organisationer, der er involveret i uddannelse, til at finde partnere i udlandet.

–Oprette netværk af deltagende institutioner mellem medlemsstaterne med henblik på at udvikle et system for lærermobilitet baseret på lokale, regionale og nationale uddannelsesmyndigheders registre, skolekonsortier, eTwinning-fællesskabet og andre eksisterende netværk.

–Styrke læreres mobilitet ved at forbedre deres sprogkundskaber, øge innovative metoder til sprogundervisning og sprogindlæring og bringe flersprogethed ind i klasseværelset.

b)Tildele de nødvendige ressourcer

–Afsætte særligt personale (mobilitetskoordinatorer) til at forberede og gennemføre mobilitetsprojekter og -aktiviteter, herunder mentorordninger for mobile lærere, støtte til værts- og sendeinstitutioner og håndtering af logistik og administrative procedurer såsom indkvartering, indkomstbeskatning og social sikring på det mest hensigtsmæssige niveau (skoler, lokale uddannelsesmyndigheder).

–Samle ressourcerne hos de lokale uddannelsesmyndigheder for at håndtere den administrative arbejdsbyrde, der er forbundet med forberedelsen og forvaltningen af mobilitetsprojekter, navnlig for at gøre det muligt for de skoler, der har de færreste midler, at deltage i læringsmobilitetsaktiviteter.

–Forbedre uddannelsesinstitutionernes kapacitet til at tage imod og drage fordel af mobilitetsaktiviteter for både praktiserende og kommende lærere og undervisere, idet der drages fuld fordel af samarbejdet med Erasmus+-lærerakademier.

–Anerkende og belønne det arbejde, der udføres af personale, som sikrer mobilitetsmuligheder på stedet.

–Støtte skoler, der er aktive inden for mobilitetsprojekter, ved at stille yderligere ressourcer til rådighed for dem.

–Ud over Erasmus+ fremme synergier med andre lokale og nationale fonde samt EU-fonde, navnlig Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

3.    Fremme fordelene ved læringsmobilitet og støtte den med nødvendig uddannelse

–Øge bevidstheden blandt beslutningstagere på alle niveauer i uddannelsessystemet (navnlig skoleledere og andre ledere på lokalt og regionalt plan) med hensyn til fordelene ved grænseoverskridende læringsmobilitet for uddannelsespersonale og indvirkningen på organisationernes udvikling, herunder ved at hjælpe eleverne med at erhverve fremmedsprogfærdigheder.

–Tilbyde uddannelse for skoleledere (herunder gennem jobskyggeordninger i udlandet) i skoleudvikling støttet af læringsmobilitet i udlandet.

–Skabe incitamenter for og værdsætte det arbejde, der udføres af skoleledere, der inddrager deres skoler og personale i mobilitetsprojekter.

–Værdsætte og fremme de positive virkninger af sådanne erfaringer for lærere, elever og udviklingen af skoler og skoleuddannelse på lokalt, regionalt og nationalt plan.

BILAG II

En politisk ramme for mobilitet for lærlinge

Lærlingeuddannelser 2 har siden 2010 været et centralt element i de europæiske politikker for erhvervsrettet uddannelse, begyndende med Bruggekommunikéet og gentaget i 2020 med Osnabrückerklæringen og Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse. Siden er der blevet udviklet specifikke politiske prioriteter, som i dag også omfatter realiseringen af grænseoverskridende mobilitet til læringsformål for lærlinge. Mobilitet for lærlinge giver klare fordele for unge med hensyn til uddannelse og beskæftigelsesegnethed, for virksomhederne, efterhånden som arbejdsstyrkens kvalifikationer udvides, og for samfundet som helhed. De færdigheder og kompetencer, der udspringer af den grænseoverskridende mobilitet (f.eks. interkulturelle færdigheder, organisatoriske færdigheder, sprogkundskaber og andre færdigheder, der kan overføres, eller specifikke færdigheder på et teknisk område, der ikke i forvejen findes i sendevirksomheden/-institutionen), kan ikke erhverves derhjemme. På grund af en række specifikke hindringer, herunder kompleksiteten af de retlige forpligtelser i forbindelse med lærlinges administrative status, deres unge alder, forskellige nationale lærlingeordninger og læseplaner og risikoen for produktivitetstab for arbejdsgivere, har lærlinge imidlertid begrænset adgang til læringsmobilitetserfaringer. I dette bilag foreslås det at indføre en strategisk ramme på nationalt plan for at lette mobiliteten for lærlinge på individuelt niveau samt på system- og virksomhedsniveau. Bilaget tager udgangspunkt i bestemmelserne i Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet.

Det henstilles til medlemsstaterne at indføre en ramme til støtte for lærlinges mobilitet inden for erhvervsrettet uddannelse på grundlag af følgende principper:

1.    Krav på systemniveau til fremme af mobiliteten for lærlinge

a)Inkludere mobilitet for lærlinge som led i en national internationaliseringsstrategi for uddannelse og sektorspecifikke (økonomiske) strategier – dette kan omfatte en trinvis tilgang, der bygger på kortvarig mobilitet, mobilitet i grænseregioner eller udvalgte sektorer, eller som fremmer kortvarige kollektive mobilitetsordninger eller rotationsbaserede mobilitetsordninger.

b)Fremme internationalisering ved at bygge videre på den knowhow, der findes i erhvervsekspertisecentrene, som forbinder referenceudbydere af erhvervsrettet uddannelse på tværs af medlemsstaterne, tilskynde til samarbejde, herunder med en bred vifte af interessenter, og tilstræbe at udvikle læseplaner og kvalifikationer af høj kvalitet med fokus på sektorspecifikke behov for færdigheder og samfundsmæssige udfordringer. Erhvervsekspertisecentrenes arbejde omfatter en række aktiviteter, der vedrører integration af de lærendes mobilitet i læseplanerne og forbedring af kvaliteten af og mulighederne for lærendes mobilitet i udlandet. De fungerer som drivkræfter for ekspertise og innovation og fremmer de erhvervsrettede uddannelsers proaktive rolle i den lokale og regionale økonomiske udvikling.

c)Afsætte særligt personale (ambassadører, kontaktpunkter, mobilitetskoordinatorer) på lokalt og nationalt plan til at øge bevidstheden om og lette mobiliteten for lærlinge, for så vidt angår de forskellige nationale og regionale ordninger, og yde støtte til forberedelse og gennemførelse af mobilitetsprojekter og -aktiviteter, herunder mentorordninger for lærlinge, støtte til værts- og sendeinstitutioner og håndtering af logistik og administrative procedurer.

d)Fremme et system for mobilitet for lærlinge ved bl.a. at oprette nye netværk eller styrke eksisterende netværk mellem arbejdsgivere, erhvervsuddannelsesudbydere, offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter ved at drage fordel af eksisterende initiativer såsom den europæiske alliance for lærlingeuddannelser.

e)Indføre læseplaner for at lette lærlinges mobilitet uden at bringe afslutningen af deres studier i fare og anerkende de læringsresultater, de har opnået i udlandet (f.eks. ved at integrere et særligt mobilitetsmodul i læseplanerne eller indføre fjernundervisning, hvor det er nødvendigt og muligt).

f)Sikre nem adgang til oplysninger om retlige og administrative krav til mobilitet for lærlinge med hensyn til mobile lærlinges kompensation og retlige status.

g)Mindske den administrative byrde i forbindelse med ansøgningsprocessen og fremskynde visum- og opholdstilladelsesprocedurerne for indkommende lærlinge fra tredjelande, hvor det er relevant og i overensstemmelse med direktiv 2016/801.

h)Tilskynde til bilaterale aftaler om mobilitet for lærlinge med andre medlemsstater og tredjelande (eller regioner, hvis det er relevant) for at fjerne eventuelle vedvarende hindringer og med henblik på anerkendelse og sammenlignelighed af erhvervede færdigheder (f.eks. gennem en fælles kvalitetsramme, der har fokus på de specifikke nationale spørgsmål i forbindelse med mobilitet for lærlinge og lærlingeuddannelsessystemerne i de to lande).

i)Inddrage arbejdsmarkedets parter i alle faser af udformningen, gennemførelsen og opfølgningen af strategier og ordninger for lærlinges mobilitet.

2.    Støtte til lærlinge

a)Gennemføre mobilitet på en inklusiv måde og yde specifik støtte til personer med handicap og personer med færre muligheder.

b)Supplere Erasmus+-tilskud med yderligere midler til dækning af omkostningerne forbundet med lærlinges mobilitet.

c)Fremme pædagogiske ordninger og værktøjer til støtte for lærlinges mobilitet, f.eks. gennem fjernundervisning for at overvinde forskellene i den tostrengede struktur inden for læring og uddannelse.

d)Yde øget støtte til og gennemføre opsøgende arbejde over for lærlinge, herunder inden for støtte til sproglig forberedelse (udvikling af specifikt sprogindlæringsmateriale for visse erhverv på værtslandets sprog).

e)Udvikle ledsageforanstaltninger for lærlinge, der rejser til udlandet, f.eks. ved at udvikle en mentor/buddy-ordning for forberedelsesfasen, tilbyde virtuel mobilitet i forberedelsesfasen (som supplement til fysisk mobilitet) og under opholdet eller støtte lærlinge, når de vender tilbage, med at blive reintegreret i deres arbejdsmiljø og gøre brug af deres nyerhvervede færdigheder.

f)Fremme muligheder for lærlinge på erhvervsuddannelsesskoler, herunder Erasmus+-muligheder og internationale mobilitetsordninger, via et særligt netværk af rådgivere og sociale medier.

g)Fremme de muligheder for lærlinge, der tilbydes på Eures-onlineportalen for at hjælpe mobile lærende i deres overgang til arbejdsmarkedet.

3.    Støtte til virksomheder

a)Give økonomiske incitamenter for arbejdsgivere som kompensation for den periode, hvor lærlinge opholder sig i udlandet, samt for lærlinge til at vende tilbage til deres udsendende arbejdsgiver (f.eks. en bonus ved afslutning af et program eller et løntilskud, hvis de ansættes efter endt uddannelse).

b)Yde målrettet bistand til arbejdsgivere, navnlig til små og mellemstore virksomheder, f.eks. ved at støtte etableringen af formidlingsnetværk mellem værts- og sendelande, helst på sektorbasis, for at hjælpe virksomheder med organisatoriske spørgsmål og retlige krav.

c)Fremme grænseoverskridende samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsgivere ved at undersøge foranstaltninger, der tilbyder erhvervsuddannelsesmuligheder i udlandet for lærlinge i sektorer, der er berørt af den grønne og den digitale omstilling. Støtte grænseoverskridende samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsgiverorganisationer for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for grønne og digitale erhverv via lærlingeprogrammer. Overveje som udgangspunkt grænseoverskridende regionale partnerskaber mellem offentlige arbejdsformidlinger.

d)Fremme Erasmus+-muligheder og den europæiske alliance for lærlingeuddannelser blandt virksomheder med fokus på fordelene ved at modtage og udsende lærlinge på mobilitetsophold.

(1)     COM(2020) 625 final .

(2)    I henhold til Rådets henstilling 2018/C af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (europa.eu) forstås lærlingeuddannelser som formelle erhvervsuddannelsesordninger:a) som kombinerer læring i uddannelsesinstitutioner med omfattende arbejdsbaseret læring i virksomheder og på andre arbejdspladserb) som fører til nationalt anerkendte kvalifikationerc) som er baseret på en aftale, der fastsætter lærlingens, arbejdsgiverens og, hvor det er relevant, erhvervsuddannelsesinstitutionens rettigheder og forpligtelser, ogd) hvor lærlingen aflønnes eller på anden måde kompenseres for den arbejdsbaserede del.