EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.5.2023
COM(2023) 700 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU's frivillige revision af fremskridtene med gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling
{SWD(2023) 700 final} - {SWD(2023) 701 final} - {SWD(2023) 702 final} - {SWD(2023) 703 final}
Indhold
1.
Indledning
2.
Opfyldelse af verdensmålene i Den Europæiske Union
En helhedstilgang
EU's merværdi
Vi arbejder sammen som én Union for at nå verdensmålene
3.
Nøgleforandringer — EU's højdepunkter
Planet og velstand — den europæiske grønne pagt
Mennesker og velstand — en økonomi, der tjener alle, og et Europa, klar til den digitale tidsalder
Mennesker og fred — fremme af vores europæiske levevis og et nyt skub i det europæisk demokrati
Partnerskab — et stærkere Europa i verden
4.
Erfaringer og fremtidsudsigter for 2030
Konklusioner
1.Indledning
Den Europæiske Unions — en Union bestående af 447 mio. borgere og 27 lande — første frivillige revision af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling viser, at EU er fast besluttet på at opfylde de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene). 2030-dagsordenen er uadskilleligt forbundet med Parisaftalen om klimaændringer og Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering.
Den Europæiske Union (EU) har sat bæredygtig udvikling i centrum og gør en indsats for at fremme 2030-dagsordenen, både hjemme og rundt om i verden, ved at støtte partnerlandene i deres gennemførelsesbestræbelser.
Under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen har Kommissionen fremlagt et ambitiøst politikprogram for at bidrage til bæredygtighed i og uden for EU. Verdensmålene er en iboende del af kommissionsformandens politikprogram
og danner grundlag for den politiske beslutningstagning om optræden internt og udadtil på tværs af alle sektorer. Med von der Leyen-Kommissionen er verdensmålene blevet sat i centrum for store resultater såsom den europæiske grønne pagt og genopretnings- og resiliensplaner. Verdensmål er integreret i det europæiske semesters cyklus for økonomisk og finanspolitisk koordinering med medlemsstaterne, de årlige lovgivningsmæssige arbejdsprogrammer og værktøjskassen til bedre lovgivning. Dette er blevet fastlagt i 2020-dokumentet "Delivering on the UN's Sustainable Development Goals — A comprehensive approach"
, og fremskridt med at nå verdensmålene overvåges årligt af det europæiske statistiske kontor Eurostat.
Udadtil er alle EU-institutioner og medlemslande forpligtet til at støtte partnerlandene med at gennemføre verdensmålene med udgangspunkt i den europæiske konsensus om udvikling. Dette bliver sammen med forfølgelsen af EU's prioriteter ført videre, især for at støtte en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med verdensmålene gennem vores nye programmering og Global Gateway.
Nylige begivenheder, såsom covid-19-pandemien, globale forsyningskædeforstyrrelser og energikrisen som følge af Ruslands angrebskrig, har yderligere besværliggjort fremskridt.
På denne baggrund fornyer denne revision kursen for yderligere bestræbelser på at opbygge varig fred, sikre en bedre fremtid for mennesker og planeten og skabe mere inklusiv velstand, herunder gennem partnerskaber. Som sådan er den et supplement til de nationale revisioner, der er gennemført af alle EU-medlemsstater.
Den frivillige revision er blevet gennemført i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN) frivillige fælles rapporteringsretningslinjer og er baseret på brede høringer. Detaljer om, hvordan EU tilføjer værdi til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, både i EU og rundt om i verden, er tilgængelige i det primære ledsagedokument, som omfatter 17 dedikerede verdensmålskapitler og omhandler sammenhængen mellem verdensmålene, samt i det statistiske og analytiske dokument. Denne revision omfatter også et specifikt dokument dedikeret til unges deltagelse i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på EU-plan og en rapport om de høringsaktiviteter, der er gennemført som led i denne frivillige gennemgang.
EU og FN er uundværlige partnere, der deler fælles værdier og mål, herunder 2030-dagsordenen. EU er fast besluttet på at beskytte og fremme regelbaseret multilateralisme, med FN i centrum, samt internationale normer og standarder i overensstemmelse med FN's charter. Med voksende global ustabilitet halvvejs gennem gennemførelsen af 2030-dagsordenen er der et øget behov for enhed, koordineret diplomatisk opsøgende arbejde, yderligere samarbejde med partnere og hidtil usete investeringer. En række sårbare lande er særligt udsat for de udfordringer, der følger af de mange kriser. Det er mere presserende end nogensinde at handle for at fremskynde verdensmålenes gennemførelse.
Siden 2015 har EU gjort fremskridt på tværs af alle verdensmål, selv om dette ikke altid har været jævnt. Ifølge de seneste data klarede EU sig bedst med hensyn til at sikre anstændigt arbejde og økonomisk vækst, reducere fattigdom og fremme fred, sikkerhed og inkluderende samfund og institutioner. Imidlertid lægger eksterne negative chok et pres på den postpandemiske genopretning og fremskridtene med hensyn til bæredygtig udvikling i EU og globalt. Fremskridtene aftog fra 2020 som en konsekvens af de mange kriser og førte nogle gange til tilbagegang.
Alt dette følger i kølvandet af den underliggende planetariske klima- og miljøkrise og stigende ulighed. Der er behov for flere fremskridt med hensyn til mange af verdensmålene, især hvad angår målene på området for beskyttelse og bæredygtig brug af naturressourcer. Den europæiske grønne pagt fra december 2019 satte nyt skub i klimapolitikken og indsatsen på EU-plan. Den europæiske klimalov var banebrydende i 2021, idet den fastsatte juridisk bindende mål for EU om at nå klimaneutralitet senest i 2050 og reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne. Den europæiske grønne pagts gennemførelse i praksis tager til og forventes i væsentlig grad at tage fart i de kommende år.
På tværs af hele rammen skal der lægges særlig vægt på påvirkninger af mennesker i sårbare situationer. Generelt er situationen i øjeblikket stadig udfordrende, og der er stadig behov for en yderligere gennemførelsesindsats for at nå vores kollektive vision.
2.Opfyldelse af verdensmålene i Den Europæiske Union
En helhedstilgang
EU's vision for bæredygtig udvikling kombinerer økonomisk vækst, en stærkt konkurrencedygtig social markedsøkonomi, der ikke lader nogen i stikken, respekt for menneskerettigheder og et højt niveau af miljøbeskyttelse. Bæredygtig udvikling er også et mål for EU's optræden udadtil. 2030-dagsordenen gennemføres på EU-niveau gennem en integreret helhedstilgang, der placerer verdensmålene i kernen af EU's politik, lovgivning og finansiering. Alle EU-foranstaltninger og -politikker bidrager til at opfylde verdensmålene, og graden af succes afhænger af kollektive handlinger på alle niveauer — i EU, nationalt, regionalt og lokalt.
Kommissionens omfattende tilgang eller "helhedstilgang" til gennemførelse af verdensmålene omfatter flere områder som afbildet i figuren nedenfor:
Figur 1: EU's helhedstilgang
Kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde i begyndelsen af sit mandat politikprogrammet En mere ambitiøs Union — de politiske retningslinjer for 2019-2024. Formandens politiske program integrerer verdensmålene i alle Kommissionens forslag, politikker og strategier. Alle de 17 verdensmål indgår i en eller flere af de seks meddelte overordnede ambitioner. Desuden vil alle kommissærer sikre opfyldelsen af verdensmålene inden for deres politikområde.
Retningslinjerne opstiller seks overordnede ambitioner: en europæisk grøn pagt, en økonomi, der tjener alle, et Europa, klar til den digitale tidsalder, fremme af vores europæiske levevis, et stærkere Europa i verden og nyt skub i det europæiske demokrati. Disse prioriteter operationaliserer de forandringer, der er nødvendige for at nå verdensmålene, især gennem den grønne og den digitale omstilling, uden at nogen lades i stikken. Kommissionens seks prioriteter er forbundet med de fem P'er — People, Planet, Prosperity, Peace, Partnership — i præamblen til 2030-dagsordenen. Denne tilgang er endvidere stort set i overensstemmelse med at have fokus på et lille antal forandringsindgangspunkter, som videnskabsfolk anbefaler i FN's globale rapport for bæredygtig udvikling.
Figur 2: Strategien til opfyldelse af verdensmålene i EU
Den nuværende strategi for fuldt ud at opfylde verdensmålene består i at fremme de overordnede ambitioner gennem konkrete initiativer, der er fastlagt i Kommissionens årlige arbejdsprogrammer. Siden 2020 har alle Kommissionens arbejdsprogrammer sat verdensmålene i centrum for EU's politikudformning. Den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2023 og 2024 indeholder en forpligtelse til at fremskynde gennemførelsen af 2030-dagsordenen.
Verdensmålene er således integreret i EU's politikker, og de styrer politikudformningen og lovgivningen i EU. Foreslået lovgivning skal omfatte en vurdering af, hvordan den bidrager til at opfylde verdensmålene. Baseret på denne overordnede retning fokuserer helhedstilgangen på at gennemføre konkrete interne og eksterne foranstaltninger, der skaber håndgribelige fremskridt henimod verdensmålene.
EU's merværdi
Den frivillige revision afspejler EU's særlige karakter og forskellige aspekter af EU's merværdi ved gennemførelsen af 2030-dagsordenen.
·Udformning af politikker og love: EU udformer og gennemfører en række politikker, hvor den har kompetence, og verdensmål er integreret i dens politikudformning.
·Finansiering af bæredygtig udvikling: EU investerer i bæredygtige udviklingsprojekter og -programmer, både inden for EU og til støtte for partnerlande, for at opnå verdensmålene.
·Foranstaltninger udadtil: EU er en vigtig aktør på den internationale scene til støtte for multilateralisme, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.
Med hensyn til EU-budgettet giver dets flerårige struktur en stabil langsigtet planlægning for at nå EU's mål, og langt de fleste EU-programmer, der finansieres over budgettet, bidrager til verdensmålene. For 2021-2027 er der i budgettet sat over 2 bio. EUR (i løbende priser) af til at hjælpe med at genopbygge et postpandemisk EU, samtidig med at opfyldelsen af verdensmålene i EU og i hele verden fremskyndes betydeligt. Det bidrager direkte til et grønnere, mere digitalt, mere rummeligt og mere modstandsdygtigt Europa. Mere end 50 % af dette samlede beløb vil støtte moderniseringen af EU gennem følgende: en retfærdig klimaindsats og digital omstilling, beredskab, genopretning og modstandsdygtighed samt forskning og innovation.
EU-budgettet kanaliserer over 378 mia. EUR til EU's regioner og byer, hvilket bidrager til fremskridt med hensyn til flere af verdensmålene. Det meste af denne finansiering bruges til at investere i regional og lokal udvikling for at hjælpe med at udjævne de økonomiske, sociale og territoriale forskelle, der stadig eksisterer i EU.
Vi arbejder sammen som én Union for at nå verdensmålene
EU-institutionerne arbejder tæt sammen om at sætte EU's dagsorden og for at tage initiativ til og vedtage EU-lovgivning, herunder for at nå verdensmålene. Europa-Kommissionen udarbejder forslag til ny europæisk lovgivning, der bidrager til verdensmålene og gennemgår medlemsstaternes gennemførelse af de lovgivningsmæssige retsakter, når de er vedtaget af EU's medlovgivere, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, som repræsenterer medlemsstaternes nationale regeringer. Både Europa-Parlamentet og Rådet fremmer aktivt gennemførelsen af verdensmålene i EU's politikker, herunder gennem regelmæssige resolutioner, konklusioner og lovgivningsmæssige retsakter.
Medlemsstaterne har det primære ansvar for at sikre bæredygtig udvikling på nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette omfatter at tage skridt til at integrere verdensmålene i nationale politikker og afsætte ressourcer til at understøtte deres opfyldelse. Medlemsstaterne rapporterer regelmæssigt om deres fremskridt henimod verdensmålene gennem deres respektive frivillige nationale revisioner. Siden 2016 har alle medlemsstater mindst én gang fremlagt en revision på møder i det politiske forum på højt niveau for bæredygtig udvikling. Af de 27 medlemsstater har 23 gjort det to gange, herunder de ni medlemsstater, der efter planen skal fremlægge igen i 2023.
Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har ydet værdifulde bidrag til denne revision. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, som er det rådgivende organ, der giver repræsentanter for civilsamfundsorganisationer en formel platform til at udtrykke deres synspunkter, har oprettet et observatorium for bæredygtig udvikling, som har forpligtet sig til at fremme borgernes og civilsamfundets aktive deltagelse i skiftet til et mere bæredygtigt Europa i overensstemmelse med verdensmålene. Regionsudvalget samarbejder med alle europæiske territoriale sammenslutninger og netværk, der er aktive med hensyn til verdensmålene og samarbejder med internationale organisationer, såsom OECD, for at fremme forskning og indsamle forbedrede data om den lokale gennemførelse af verdensmålene.
Mange lokale og regionale myndigheder deltager i stigende grad gennem frivillige lokale revisioner, som hjælper med at fremme opfyldelsen af verdensmål tæt på borgerne og ofte indeholder håndgribelige forpligtelser til støtte for 2030-dagsordenen. Indtil videre er omkring en tredjedel af alle lokale revisioner blevet vedtaget i EU (41 ud af 129).
3.Nøgleforandringer — EU's højdepunkter
EU har en omfattende tilgang til at opfylde de indbyrdes forbundne verdensmål og fremmer flere af dem gennem vigtige initiativer og strategier.
Planet og velstand — den europæiske grønne pagt
EU gjorde moderate fremskridt med hensyn til verdensmål 2 om bæredygtigt landbrug, verdensmål 6 om vand, verdensmål 7 om energi, verdensmål 11 om bæredygtige byer, verdensmål 12 om forbrug og produktion og verdensmål 14 om have. Der forventes flere fremskridt i de kommende år med hensyn til verdensmål 13 om klimaindsats og verdensmål 15 om biodiversitet på land.
Figur 3: Bidrag til verdensmålene fra den overordnede ambition "den europæiske grønne pagt"
For at gøre afgørende fremskridt med hensyn til klimaindsats (verdensmål 13) er EU for nylig blevet enige om en fornyet lovgivningsmæssig og politisk ramme, der understøtter en højere klimaambition. EU og dets medlemsstater har fuldt ud opfyldt deres internationale klimaforpligtelser om at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % senest i 2020 sammenlignet med 1990. Den europæiske grønne pagt stræber efter at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den er udtrykkeligt udformet som en integreret del af strategien for at gennemføre 2030-dagsordenen og verdensmålene.
Der blev gjort et solidt fremskridt i forhold til verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. EU's ressource- og energieffektivitet er blevet forbedret i de seneste år, og værditilvæksten fra miljøvare- og -servicesektoren er vokset. EU har bevist, at grøn vækst er mulig: BNP-vækst kan opnås samtidig med reduktion af drivhusgasemissioner. EU er dog stadig langt fra at nå sit mål om at fordoble den cirkulære materialeforbrugsrate for materialer, der kommer fra indsamlet affald senest i 2030 sammenlignet med 2020. EU's opdaterede handlingsplan for cirkulær økonomi opstiller flere nøgleinitiativer, der vil hjælpe EU med at reducere presset på naturressourcer og skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser. Dens gennemførelse vil være medvirkende til at lukke dette hul.
Der er behov for yderligere fremskridt med hensyn til verdensmål 15 om terrestriske økosystemer, mens de marine økosystemers tilstand er forbedret noget (verdensmål 14). I overensstemmelse med EU's biodiversitetsstrategi frem til 2030 og den globale Montreal-Kunming-ramme fra december 2022 har EU til hensigt at beskytte mindst 30 % af sine landområder og 30 % af sine havområder senest i 2030. EU's skovstrategi for 2030 lægger vægt på EU's skovbeskyttelse, genopretning og bæredygtig skovforvaltning som bidrag til verdensmål 15. EU's jordbundsstrategi indeholder et mellemfristet mål for 2030 med fokus på bekæmpelse af ørkendannelse og genopretning af forringet jord og jordbund. Forslaget til en forordning om naturgenopretning indeholder bindende mål for at genoprette forringede økosystemer, især dem med størst potentiale til at opfange og lagre kulstof.
Indtil videre har fremskridt med hensyn til verdensmål 6 om vand været blandet. Forbedret spildevandsrensning har reduceret organisk forurening i europæiske floder, søer og have. Samtidig er overskydende næringsstoffer, industriforurening, farmaceutiske rester, kosmetik og pesticider i vandet fortsat bekymrende. Selv om hygiejnesituationen generelt er meget god, er der stadig forskellige niveauer af adgang til vandtjenester og sanitet i medlemsstaterne, og nogle sårbare grupper er ringere stillet.
EU's resultater med hensyn til verdensmål 2 om underernæring og bæredygtigt landbrug er blandede. De opnåede fremskridt er blevet sat under pres som en konsekvens af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Priserne på landbrugsvarer er steget i EU og globalt. EU har øget støtten til at hjælpe dem, der er hårdest ramt af de ødelæggende følger af stigende fødevareusikkerhed globalt. Mellem 2020 og 2024 investerer EU 8 mia. EUR i fødevaresikkerhed på verdensplan. I EU har indsatsen fokuseret på at støtte landmænd, der er hårdest ramt af højere inputomkostninger. Disse foranstaltninger er blevet kombineret med tiltag, der tager fat på strukturelle ændringer for at fremme bæredygtigt og modstandsdygtigt landbrug, fiskeri og fødevaresystemer samt sundere kostvaner som beskrevet i fra jord til bord-strategien. Denne strategi opstiller konkrete mål for at omdanne EU's fødevaresystemer senest i 2030 og fremmer en global overgang til bæredygtige fødevaresystemer.
Også i lyset af energikrisen, der stammer fra den russiske invasion af Ukraine, har EU holdt kursen på sin vej mod dekarbonisering. I 2022 gjorde EU store fremskridt for at sprede energiforsyningen, øge energieffektiviteten og fremskynde udrulningen af vedvarende energi. Næsten 300 mia. EUR er til rådighed for at støtte relaterede investeringer i medlemsstaterne. Fra august 2022 til marts 2023 reducerede EU sit forbrug af naturgas med 18 % sammenlignet med gennemsnittet for de samme måneder i de fem foregående år. Dekarbonisering af energisystemer er en del af den strukturelle langsigtede løsning, der er ved at blive udrullet. 2030-målene for udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet forhøjes. Med forslaget om forordningen om nettonulindustrien tager EU også skridt til at sikre, at dets klimaneutrale industrielle kapacitet kan opfylde dens klima- og energimål. De seneste data, der er inkluderet i EU's indikatorsæt for verdensmålene, afspejler endnu ikke fuldt ud disse virkninger, herunder de reducerede energiforsyninger og relaterede prisstigninger. Ikke desto mindre kan der forventes betydelige fremskridt henimod overkommelig og ren energi (verdensmål 7) i de kommende år.
I forhold til verdensmål 11 om bæredygtige byer bor næsten 75 % EU-borgere i byer og byområder. De giver mange muligheder for beskæftigelse og økonomisk og kulturel aktivitet, men mange beboere står over for miljømæssige og sociale udfordringer. Boligproblemer, forurening og kriminalitet er nogle af de mest alvorlige udfordringer i byområder. Bæredygtig og integreret byudvikling er afgørende for at implementere den grønne, retfærdige og digitale omstilling og de tilsvarende EU-prioriteter på lokalt plan, uden at lade nogen i stikken. Derfor afgav EU tre nye frivillige tilsagn i 2022 for at bidrage til at fremskynde gennemførelsen af FN's nye dagsorden for byer.
Klimaneutralitet
Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, er unik i den forstand, at den opstiller juridisk bindende mål for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og reducere nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne. Gennemførelsen af den europæiske grønne pagt i praksis er i sin tidlige fase, og vi kan forvente, at resultaterne vil stige markant i de kommende år.
Lovforslag gennemfører disse reduktionsmål på 55 % på tværs af økonomiske sektorer. En hjørnesten i denne pakke er CO2-prissætning i form af EU's emissionshandelssystem, som er verdens første store CO2-marked, og det er fortsat det største. EU-institutionerne er for nylig blevet enige om at styrke og udvide emissionshandelen, reducere de nationale emissioner på tværs af transport-, bygge-, affalds- og landbrugssektorerne, standse salget af nye CO2-forurenende biler i EU senest i 2035 (med fleksibilitet med hensyn til e-brændstoffer) og øge kulstoffjernelse gennem arealanvendelse, skovbrug og landbrug.
Klimaændringer og biodiversitetsbeskyttelse skal behandles på globalt plan gennem konkrete tiltag fra alle lande. Med hensyn til finansiering forpligtede udviklede lande sig i henhold til Parisaftalen til at stille ca. 84 mia. EUR til rådighed hvert år for at støtte udviklingslandene. EU og dets medlemsstater er verdens største udbydere af offentlig klimafinansiering — 23,04 mia. EUR i 2021.
Gennem sine internationale partnerskaber forfølger EU den europæiske grønne pagts mål på globalt plan og fremskridt henimod de relevante verdensmål. Omkring 35 % af budgettet for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa bidrager til klimaindsats (verdensmål 13), herunder gennem støtte til bæredygtig energi (verdensmål 7). EU har også lovet at fordoble sin internationale finansiering til biodiversitet (verdensmål 15 og 14), især for de mest sårbare lande, i perioden 2021-2027. EU har endvidere øget sin støtte til bæredygtigt landbrug (verdensmål 2), vandressourcer (verdensmål 6) og bæredygtigt forbrug og produktion (verdensmål 12), herunder den cirkulære økonomi i partnerlandene. Som beskrevet yderligere nedenfor udruller EU Global Gateway, som er dets globale strategi for bæredygtige investeringer i infrastruktur. Dette tjener som et positivt tilbud til partnerlandene om at støtte opnåelsen af verdensmålene, herunder gennem mobilisering af den private sektor. Dette omfatter støtte til infrastruktur inden for bæredygtig energi og klimaændringer, navnlig gennem flagskibe som Afrika og EU's grønne energiinitiativ, initiativet til grøn omstilling i Latinamerika og Caribien eller initiativet for vand, energi og klimaændringer i Centralasien. Disse tiltag gennemføres inden for rammerne af en Team Europe-tilgang, som samler EU, dets medlemsstater og nationale udviklingsbanker samt Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
Mennesker og velstand — en økonomi, der tjener alle, og et Europa, klar til den digitale tidsalder
En økonomi, der tjener alle
Ved at hjælpe økonomier med at vokse og ved at reducere fattigdom og ulighed yder EU også direkte bidrag til flere indbyrdes forbundne verdensmål. Der blev gjort betydelige fremskridt med at reducere fattigdom og social udstødelse (verdensmål 1) og med hensyn til økonomien og arbejdsmarkedet (verdensmål 8). Der blev dog kun gjort moderate fremskridt med hensyn til at reducere ulighed (verdensmål 10).
Figur 4: Bidrag til verdensmålene fra den overordnede ambition "en økonomi, der tjener alle"
EU's økonomiske styring gør det muligt aktivt og effektivt at koordinere gennemførelsen af 2030-dagsordenen på tværs af de 27 medlemsstater inden for rammerne af det europæiske semester — en ramme for integreret overvågning og koordinering af økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker i hele EU. EU's årlige undersøgelse af bæredygtig vækst skitserer en økonomisk politisk dagsorden for at afbøde de negative virkninger af chok på kort sigt og for at fortsætte bestræbelserne på at støtte bæredygtig og inklusiv vækst og øge modstandskraften på mellemlang sigt, samtidig med at fleksibiliteten til at tackle nye udfordringer bevares. Tilgangen er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed (retfærdighed, miljømæssig bæredygtighed, produktivitet og makroøkonomisk stabilitet). Det europæiske semester integrerer verdensmålenes gennemførelse. Dette omfatter årlige landerapporter for alle medlemsstater — som hver især fremhæver fremskridt og udfordringer med hensyn til gennemførelsesforanstaltninger vedrørende verdensmålene — og en omfattende statistisk overvågningsrapport, der indeholder en dybdegående revision af EU's fremskridt henimod opfyldelse af verdensmålene.
Overordnet set forfølges delmålene fastsat af de overordnede verdensmål vedrørende beskæftigelse, uddannelse og færdigheder, arbejdsvilkår, bekæmpelse af fattigdom og ulighed og fremme af lige muligheder og social inklusion på EU-plan gennem gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opbygning af en Union med lige muligheder. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev vedtaget i marts 2021, opstiller tre ambitiøse overordnede EU-mål for 2030 inden for områderne beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse. Disse mål omfatter en beskæftigelsesfrekvens på 78 % (for personer i alderen 20 til 64), en deltagelsesfrekvens på 60 % i uddannelse blandt alle voksne og en reduktion på mindst 15 millioner i antallet af mennesker, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, herunder mindst 5 millioner børn (sammenlignet med 2019). Med et samlet budget på mere end 99 mia. EUR er Den Europæiske Socialfond Plus et vigtigt finansielt instrument til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Økonomisk vækst og beskæftigelse behandles i verdensmål 8. EU's økonomi voksede med 5,4 % i 2021 efter et covid-19-relateret fald i 2020. Den anslås at være vokset med 3,5 % i 2022 og at vokse med 0,8 % i 2023. Beskæftigelsesfrekvensen i EU nåede et ny rekordhøjt niveau på 74,7 % i 2022, og arbejdsmarkederne har været stærke siden. Arbejdsløshed og langtidsledighed har allerede været faldende siden 2014. Hvis denne positive tendens fortsætter, vil EU være godt rustet til at nå sit beskæftigelsesmål på 78 % senest i 2030. De unges arbejdsmarkedssituation er dog mindre positiv. Ungdomsgarantien har siden 2013 givet mere end 24 mio. unge adgang til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
I forhold til verdensmål 1 faldt antallet af mennesker i EU med risiko for fattigdom eller social udstødelse betydeligt fra 104,9 mio. (eller 24 % af EU's befolkning) i 2015 til 95,4 mio. (21,7 %) i 2021. Antallet af risikotruede børn faldt fra 22,3 mio. i 2015 til 19,6 mio. i 2021. Der er dog stadig betydelige forskelle i fattigdomsrater mellem EU-landene. Landdistrikter har også en tendens til at være i højere risiko for fattigdom på grund af udvandring og begrænset adgang til tjenester samt svagere arbejdsmarkeder og uddannelsesmuligheder. Med hensyn til verdensmål 10 er indkomstforskellen mellem de fattige og de rige i EU også fortsat stor, og den sociale inklusion af arbejdsløse, migranter, minoriteter eller mennesker med handicap er fortsat en udfordring.
Bekæmpelse af ulighed og sikring af, at ingen lades i stikken
Ikke at lade nogen i stikken er en central forpligtelse i 2030-dagsordenen. Ulighed er en underliggende udfordring, der går på tværs af alle verdensmålene.
EU er fast besluttet på at udrydde fattigdom i alle dens former, sætte en stopper for forskelsbehandling og social udstødelse og mindske ulighed. I traktaten om Den the Europæiske Union fastsættes det, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Forpligtelsen til ikke at lade nogen i stikken afspejles i EU's interne og eksterne politikker, herunder ved at anvende en rettighedsbaseret tilgang og øge fokus på bekæmpelse af ulighed.
Opbygning af en Union med lige muligheder med et mere retfærdigt og inkluderende samfund, fri for enhver form for forskelsbehandling, er en EU-prioritet. Unionen med lige muligheder er baseret på politikker og foranstaltninger, der skaber betingelserne for, at alle kan leve, trives og lede uden forskelsbehandling. Dette har resulteret i vedtagelse og gennemførelse af strategier og handlingsplaner, der direkte har til formål at opfylde verdensmålene, herunder specifikt mål 1, 4, 5, 8 og 10. Mange af disse er nævnt i dette afsnit om EU's højdepunkter og er yderligere beskrevet i det ledsagende dokument (SWD(2023) 700).
Der er truffet konkrete foranstaltninger på EU-plan gennem politikker for at fremme og sikre retfærdighed og solidaritet i den europæiske sociale markedsøkonomi. Det kræver først og fremmest opdelte data for at overvåge forpligtelserne og udforme politikker for de mest sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper for at nå dem, der længst bagefter. Visse befolkningsgrupper, såsom børn, mennesker med handicap, indvandrere og romaer, er i større risiko for fattigdom. EU indsamler regelmæssigt data vedrørende folks socioøkonomiske resultater gennem sit statistiske kontor (
Eurostat
) og dens specialiserede agenturer, herunder EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (
FRA
), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (
Eurofound
) og Det Europæiske Ligestillingsinstitut (
EIGE
).
For at sikre fuld deltagelse af personer med handicap har strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 til formål at forbedre livet for personer med handicap i løbet af dette årti, i og uden for EU, herunder i humanitære kriser.
Ikke at lade nogen i stikken og bekæmpelse af ulighed er også i centrum for EU's internationale partnerskaber og er en del af målet om at fremme bæredygtig udvikling. EU prioriterer gennem sine internationale partnerskaber at bekæmpe ulighed og fremme bæredygtige og inkluderende samfund. Det er et generelt mål at udnytte det multidimensionelle bidrag til at bekæmpe ulighed i udformningen, benchmarkingen og overvågningen af dens programmer. EU's indsats har også til formål at bekæmpe ulighed på politisk niveau, f.eks. ved at forbedre sociale beskyttelsessystemer og skattemæssige rammer og adressere ulighed i lyset af klimaændringer og miljøforringelse. Adskillige ligestillingsflagskibe forfølges verden over og på tværs af sektorer: fra social sammenhængskraft til anstændigt arbejde og fra retfærdig overgang til menneskecentreret digitalisering.
Gennem sine internationale partnerskaber støtter EU partnerlande med at forbedre erhvervs- og investeringsmiljøet og private investeringer, at øge finansiel inklusion og fremme handel og handelsfacilitering for bæredygtig udvikling og værdikæder (verdensmål 8, 9, 10). EU fremmer også anstændigt arbejde ved at forbedre social, arbejdsmæssig og miljømæssig bæredygtighed (verdensmål 8), fremme ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5) og styrkelse af kvinder og unge, bekæmpelse af ulighed (verdensmål 10) og forbedre erhvervs- og uddannelsespolitikker og -systemer ( verdensmål 4). Under Global Gateway-strategien har EU allerede lanceret adskillige projekter inden for rammerne af en Team Europe-tilgang med kapacitet til at udnytte flere finansieringskilder, herunder investeringer i den private sektor. Disse omfatter flagskibene i EU og Den Afrikanske Unions investeringspakke om transportstrategiske korridorer i Vest-, Central- og Østafrika, som vil bidrage til en række indbyrdes forbundne verdensmål.
Et Europa, klar til den digitale tidsalder
For at kunne opfylde 2030-dagsordenen og forblive konkurrencedygtig på den globale scene omdanner EU sin industri og infrastruktur til at blive grønnere og mere digital og sin økonomi til at blive mere cirkulær. Covid-19-pandemien har bekræftet fordelene ved digitalisering i vores hverdag, og hvorfor digital omstilling er vejen frem. Den digitale og den grønne omstilling går hånd i hånd og understøtter gensidigt hinandens potentiale.
Figur 5: Bidrag til verdensmålene fra den overordnede ambition "et Europa, klar til den digitale tidsalder"
Der blev gjort gode fremskridt med hensyn til industri, innovation og infrastruktur (verdensmål 9). EU-foranstaltninger fokuserer på at modernisere EU's industrier og infrastruktur ved at gøre dem grønnere og mere digitale. Styrkelse af digitale infrastrukturer er en central søjle i det digitale årti, som er programmet, der fastlægger EU's strategi for digital omstilling. Produktiviteten er højest i visse sektorer, såsom digital og clean tech, der forventes at være fremtidens vækstsektorer. For at sikre, at de kan trives i Europa, har EU vedtaget en industriplan for den grønne pagt, foreslået lovgivning om kunstig intelligens og reguleret datatjenester og -markeder på en menneskecentreret måde. Med forordningen om europæiske mikrochips vil EU anvende mere end 43 mia. EUR i offentlige og private investeringer og fastlægge foranstaltninger til at forberede, forudse og hurtigt reagere på eventuelle fremtidige forsyningskædeforstyrrelser sammen med medlemsstaterne og internationale partnere. At lette og forenkle adgangen til finansiering, især for små og mellemstore virksomheder, og et gunstigt regelsæt er afgørende for at gå forrest med hensyn til den grønne og den digitale omstilling. Rumteknologi i form af satellitnavigation og jordobservation bliver også brugt til at forbedre landbrugets modstandsdygtighed og bæredygtighed, anvendelse af arealer- og havressourcer og transport.
Samtidig fremmer EU innovation med sin nye europæiske innovationsdagsorden, som har til formål at placere EU helt i front på den nye bølge af deep tech-innovation og iværksætteri inden for det europæiske forskningsrum. EU's centrale finansieringsprogram for forskning og innovation, Horisont Europa, med et budget på 95,5 mia. EUR for 2021-2027, hjælper med at opfylde alle 17 verdensmål og øger EU's konkurrenceevne og vækst. Disse tiltag begynder at vise resultater. Antallet af patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed er vokset. EU's forsknings- og udviklingsintensitet er dog kun vokset beskedent og nåede 2,27 % i 2021, hvilket er et stykke fra 3 %-målet for 2030.
Uddannelse, færdigheder og børn
Den yngre generation er en drivkraft i gennemførelsen af bæredygtig udvikling. Omsorg for den yngre generation hjælper deres udvikling og vækst. Målrettede tiltag kombineres med stærke sociale tilbud.
Ikke at lade nogen i stikken kræver også, at det forhindres, at problemerne går i arv fra generation til generation, hvilket er et mål, som forfølges med den nye EU-strategi for barnets rettigheder og den europæiske børnegaranti. Sidstnævnte garanterer effektiv adgang for børn i nød til nøgletjenester såsom pleje, uddannelse, sundhedspleje, ernæring og bolig.
Digitalisering giver også børn muligheder og fordele, men tillige risici. Den nye strategi for et bedre internet for børn har til formål at sikre, at børn beskyttes, respekteres og styrkes online. Kommissionen foreslog også ny EU-lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.
Med hensyn til uddannelse (verdensmål 4) har EU, fra et højt niveau, generelt gjort moderate fremskridt. På den ene side har EU gjort betydelige fremskridt inden for førskoleundervisning, reduceret antallet af elever, der forlader skolen tidligt, fremmet lærlingeordninger inden for erhvervsrettet uddannelse (VET) og øget de videregående uddannelser. EU har allerede tæt på 5 000 højere uddannelsesinstitutioner og har 18 mio. studerende på videregående uddannelser. I EU var 57,2 % af alle dimittender på videregående uddannelser i 2020 kvinder. På den anden side er voksnes deltagelse i læring og andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder ikke forbedret nævneværdigt siden 2015, og en ud af fem unge europæere mangler stadig tilstrækkelige læse-, matematik- eller naturfaglige kompetencer.
Efter det europæiske ungdomsår i 2022 er 2023 det europæiske år for færdigheder, med det formål at fremme øgede investeringer i uddannelse og opkvalificering, sikre, at færdigheder er relevante for arbejdsmarkedets behov, og ved at matche folks ambitioner og færdigheder med muligheder. Det europæiske år for færdigheder vil specifikt styrke verdensmål 4, 8 og 9. Erasmus+-programmet bidrager til at forbedre kvaliteten og relevansen af uddannelsessystemerne gennem læringsmobilitet, institutionelt samarbejde og kapacitetsopbygning på verdensplan. På globalt plan vil EU med udgangspunkt i FN's topmøde om omstilling af uddannelse i 2022 følge op med målrettet indsats på tværs af forskellige prioriteter på uddannelsesområdet, såsom uddannelse af lærere, øget lighed og inklusion i uddannelse og fremme af færdigheder. EU yder kollektivt som Team Europe mere end halvdelen af støtten til globale fonde inden for uddannelse, såsom Det Globale Partnerskab for Uddannelse og Education Cannot Wait.
Gennem sine internationale partnerskaber støtter EU partnerlande i den digitale omstilling. Knudepunktet for digitalisering er en ny form for globalt digitalt samarbejde med EU, som understøtter retlige rammer for digital og data samt digitale færdigheder. Gennem Global Gateway støtter EU digital infrastrukturinnovation globalt og relaterede tiltag inden for uddannelse og forskning, især gennem flagskibe såsom Digital Alliance med Latinamerika og Caribien eller Digital Connectivity-initiativet i Centralasien.
Mennesker og fred — fremme af vores europæiske levevis og et nyt skub i det europæisk demokrati
Fremme af vores europæiske levevis
Sikkerhed, retfærdighed og stærke institutioner er afgørende for en inklusiv og socialt retfærdig økonomisk vækst. Ved at drage fordel af en robust retsstatsramme og solide institutioner gjorde EU store fremskridt henimod verdensmål 16. EU opnåede også gode fremskridt frem til 2020 hvad angår målene om sundhed og velvære (verdensmål 3), og på trods af tilbageslaget forårsaget af covid-19-pandemien er den positive tendens genoptaget.
Figur 6: Bidrag til verdensmålene fra den overordnede ambition "fremme af vores europæiske levevis"
Grundlaget for en europæisk sundhedsunion er blevet lagt for bedre at beskytte EU-borgernes fysiske og mentale sundhed, for at udstyre EU og dets medlemsstater med midlerne til at forebygge og håndtere fremtidige pandemier og for at forbedre modstandsdygtigheden i EU's sundhedssystemer. EU4Health-programmet, der har et budget på 5,3 mia. EUR for 2021-2027, styrker sundhedssystemerne. Europas kræfthandlingsplan, der støttes med 4 mia. EUR i finansiering, hvoraf 1,25 mia. EUR kommer fra EU4Health-programmet, styrker kræftforebyggelse, forskning og patientbehandling.
For at beskytte alle i EU har Kommissionen opstillet en ny sikkerhedsunionsstrategi. Denne bidrager til de fredelige og inkluderende samfund, der er omfattet af verdensmål 16. Strategien fokuserer på prioriterede områder, hvor EU kan hjælpe medlemsstaterne med at fremme sikkerheden for alle dem, der bor i Europa. Strategien er afgørende for at reducere alle former for vold, stoppe misbrug og menneskehandel og bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme.
Retsstatsprincippet er en grundlæggende værdi for EU. EU har gradvist styrket sin værktøjskasse til at fremme og beskytte retsstatsprincippet i EU. Værktøjskassen omfatter både forebyggende og reaktive instrumenter, herunder f.eks. årsrapporterne om retsstatsprincippet, som gør det muligt at identificere og behandle problemer i EU-medlemsstater, eller traktatbrudssøgsmål, når retsstatsspørgsmål udgør brud på EU-retten. Den europæiske retsstatsmekanisme, med årsrapporterne om retsstatsprincippet i centrum, er et forebyggende værktøj konstrueret som en årlig cyklus af tæt dialog mellem EU-institutionerne, sammen med medlemsstaterne, de nationale parlamenter, civilsamfundet og andre interessenter for at sikre overvågning og levere anbefalinger. Kommissionen vedtog også en strategi for styrkelse af anvendelsen af grundlæggende rettigheder i EU og rapporterer årligt om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, mens EU's agentur for grundlæggende rettigheder årligt rapporterer om chartrets gennemførelse i praksis.
Den foreslåede nye pagt om migration og asyl har til formål at sikre, at migration forvaltes på en effektiv og menneskelig måde med retfærdige og effektive asylregler. Ydermere støtter pagtens eksterne søjle partnerlande i at håndtere migration på tværs af migrationskorridorer, herunder samarbejde med oprindelses-, transit- og destinationslande.
Solidaritet for at imødegå pandemien
Som en konsekvens af covid-19-pandemien blev der registreret en stigning på ca. 1,7 mio. dødsfald i EU. Det har været en topprioritet at overvinde pandemien gennem videnskab og solidaritet. Gennem EU's vaccinestrategi er mere end 1,7 mia. doser vacciner mod covid-19 blevet leveret til alle hjørner af Europa, 86 % af den voksne befolkning i EU er blevet fuldt vaccineret mod sygdommen, og tusindvis af liv er blevet reddet.
Globalt er EU en af de førende donorer til COVAX, faciliteten for global adgang til en vaccine mod covid-19. Mellem november 2020 og juni 2022 eksporterede EU over 2,2 milliarder doser vacciner til i alt 167 lande, hvoraf 478 millioner. doser blev doneret gennem COVAX til lande i nød, især på tværs af Afrika. EU's humanitære bistand fokuserede også specifikt på at sikre adgang til vacciner for de mest sårbare, der ikke var omfattet af nationale vaccinationsprogrammer. EU yder kollektivt inden for rammerne af Team Europe væsentlig støtte til globale fonde på sundhedsområdet og fremmer styrkelsen af global styring af sundhedsområdet, især WHO. For at forbedre den globale sundhedssikkerhed er EU's nye globale sundhedsstrategi, der blev vedtaget i november 2022, retningsgivende for EU's indsats for at sikre bedre beredskab og reaktion på sundhedstrusler. Med sigte på 2030 er det målet at genvinde det tabte terræn hvad angår verdensmålenes sundhedsmål ved at fokusere på at styrke sundhedssystemerne, universel sundhedsdækning, primær sundhedspleje, folkesundhed og sundhedsdeterminanter.
EU fremmer gennem sine internationale partnerskaber respekten for menneskerettighederne og forfølgelsen af mål for menneskelig udvikling og princippet om ikke at lade nogen i stikken rettet mod mennesker, der lever i de fattigste og mest sårbare situationer og krisesammenhænge, især hvad angår sundhed (verdensmål 3), uddannelse (verdensmål 4), social beskyttelse (verdensmål 1) og ligestilling (verdensmål 5). EU sætter fattigdomsbekæmpelsen i centrum af sit internationale samarbejde og integrerer den som et tværgående mål. EU prioriterer bekæmpelse af ulighed i højere grad ved at opbygge inkluderende og bæredygtige samfund (verdensmål 10). Mindst 20 % af budgettet under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa vil bidrage til menneskelig udvikling. EU påtager sig transformerende Team Europe-initiativer med fokus på menneskelig udvikling, såsom "Manufacturing and access to vaccines, medicines & health technology products in Africa" og "Teachers training initiative in sub-Sahara Africa" og yder dedikeret støtte til globale handlinger.
Et nyt skub i det europæiske demokrati
Under det nye skub i det europæiske demokrati tager EU store tiltag, der bidrager direkte til verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene, verdensmål 10 om mindre ulighed og verdensmål 16 om at fremme fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Figur 7: Bidrag til verdensmålene fra den overordnede ambition "et nyt skub i det europæiske demokrati"
For at tackle forskelsbehandling i EU i overensstemmelse med verdensmål 10 og verdensmål 16 vedtog Kommissionen EU's handlingsplan mod racisme, EU's strategiske ramme for romaer for ligestilling, inklusion og deltagelse, LGBTIQ-ligestillingsstrategien, EU's strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv og
strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030
. Derudover deltager Kommissionen fuldt ud i bekæmpelsen af enhver form for hadefulde ytringer og hadforbrydelser, som er ulovlige i henhold til EU-lovgivningen.
Hvad angår offentlig deltagelse er Kommissionen forpligtet til at give EU-borgerne større indflydelse med hensyn til, hvad EU gør, og hvordan den arbejder for dem. Dette er i overensstemmelse med verdensmål 16. EU tilskynder aktivt til borgeres, virksomheders og interessenters deltagelse i EU's politiske beslutningsproces. Alle — ikke kun EU-borgere — kan gennem hele den politiske beslutningsproces give feedback online via Kommissionens Deltag i debatten-portal, som også er blevet brugt til denne frivillige revision. Samlet set har Kommissionen offentliggjort mere end 5 000 feedbackmuligheder og modtaget mere end 3 mio. bidrag. Konferencen om Europas fremtid var en enestående mulighed for strukturerede debatter med borgerne om nøgleprioriteter, herunder om hvordan verdensmålene opfyldes. Mere end 750 000 deltagere delte og debatterede tæt på 19 000 idéer. Med udgangspunkt i succesen med konferencen om Europas fremtid er borgerpaneler nu en del af Kommissionens politikudformning på visse nøgleområder. Konferencen førte til tilsagn om nye politiske initiativer, der ofte bidrager til en række relevante verdensmål. I 2023 vil den nye generation af borgerpaneler drøfte initiativer om madspild, læringsmobilitet og virtuelle verdener.
2022 markerede også 10-årsjubilæet for det europæiske borgerinitiativ. Dette er et vigtigt middel til at tage aktiv del i EU's politikudformning, hvorved borgerne direkte kan opfordre Kommissionen til at foreslå ny EU-lovgivning.
Den europæiske demokratihandlingsplan er designet til at styrke borgerne og opbygge mere modstandsdygtige demokratier i hele EU ved at fremme troværdige, gennemsigtige og retfærdige valg, styrke mediefriheden og modvirke desinformation. I 2023, et år forud for det næste valg til Europa-Parlamentet, vil Kommissionen fremlægge en forsvarspakke for demokrati, som vil fokusere på gennemsigtighed, valgspørgsmål, styrke det civile rum og fremme inklusivt og effektivt samarbejde fra offentlige myndigheders side med civilsamfundsorganisationer og borgere. Alle disse har til formål at styrke den demokratiske modstandskraft i EU. Pakken vil også være i stand til at tage hensyn til adskillige demokratirelaterede forslag fra konferencen om Europas fremtid med hensyn til borgernes deltagelse i politikudformning.
I betragtning af at desinformation og informationsmanipulation har en stor negativ indvirkning på det demokratiske samfund, vil EU's arbejde fortsat fokusere på desinformation og indblanding, med ytringsfrihed sikret som en af de højeste værdier i vores samfund.
Ligestilling mellem kønnene
Selv om EU er en stærk fortaler for ligestilling mellem kønnene og har gjort betydelige fremskridt i de sidste årtier, er der behov for en yderligere indsats gennem forskellige tiltag.
Ligestillingsstrategien for 2020-2025 opfylder en vigtig del af denne forpligtelse henimod en Union med lige muligheder. EU har med den til formål at opnå en union, hvor kvinder og mænd frit følger deres valgte veje i livet, har lige muligheder for at trives og kan deltage på lige fod i og lede samfundet. Ligestilling spiller også en nøglerolle i uddannelse, bæredygtig økonomisk vækst og mindsket ulighed. Antallet af kvinder i lederstillinger er steget, og forskellene mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er blevet mindre. Kønsforskelle er dog stadig betydelige, og kønsbaseret vold er stadig et faktum.
Selv om princippet om lige løn for lige arbejde er fastlagt i traktaten om EU's funktionsmåde, eksisterer der stadig en lønforskel mellem kønnene. De nye bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger vil give mere gennemsigtighed og effektiv håndhævelse af ligelønsprincippet. EU havde også vedtaget nye regler for at sikre ligestilling mellem kønnene i børsnoterede selskabers bestyrelser.
I marts 2022 fremsatte Kommissionen forslag til regler på EU-plan med henblik på at bringe kønsbestemt vold mod kvinder og vold i hjemmet til ophør. De foreslåede regler vil kriminalisere voldtægt på grundlag af manglende samtykke, kvindelig kønslemlæstelse og cybervold og styrke ofrenes adgang til domstolene.
EU forfølger disse mål på globalt plan gennem sine internationale partnerskaber . I forhold til verdensmål 16 udgør regeringsførelse, fred og sikkerhed grundlaget for EU's eksterne engagement for bæredygtig udvikling. Fremskridt med hensyn til dette verdensmål har en multiplikatoreffekt på alle verdensmål. EU anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang til at opfylde 2030-dagsordenen og har med sine handlinger fokus på at beskytte, respektere og opfylde menneskerettighederne. EU arbejder for at støtte retsstatsprincippet, offentlig deltagelse, ikke-forskelsbehandling og lighed samt ansvarlighed, herunder en særlig indsats for at støtte civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere. EU fremmer aktivt unges rolle og deltagelse, herunder gennem sin ungdomshandlingsplan for optræden udadtil. EU bidrager også eksternt til verdensmål 5 ved at integrere ligestilling mellem kønnene i sine internationale partnerskaber og sikre, at mindst 85 % af alle dets eksterne foranstaltninger er kønsrelevante. Den træffer også afgørende foranstaltninger sammen med FN, f.eks. gennem Spotlight-initiativet. Den sikrer endvidere, at EU-finansierede humanitære foranstaltninger er køns- og aldersfølsomme ved hjælp af sin egen humanitære kønsaldersmarkør. Som sådan viste en nylig vurdering, at 96 % af de humanitære midler i 2021 i nogen eller stor udstrækning tog hensyn til køn og alder.
Partnerskab — et stærkere Europa i verden
EU-målene, især den grønne og den digitale omstilling, og virkeliggørelsen af verdensmålene, kan ikke nås uden at indgå i samarbejde med partnerlande og på multilateralt plan.
Figur 8: Bidrag til verdensmålene fra den overordnede ambition "et stærkere Europa i verden"
Det blev et centralt mål for EU's internationale partnerskaber at støtte partnerlande i gennemførelsen af verdensmålene med den europæiske konsensus om udvikling i 2017. Udryddelse af fattigdom, håndtering af diskrimination og ulighed og ikke at lade nogen i stikken er i centrum for vores internationale partnerskaber, som har til formål at fremme bæredygtig udvikling ved at støtte gennemførelsen af 2030-dagsordenen. Denne målrettede indsats til støtte for verdensmålene, kombineret med EU's prioriteter, bliver ført videre gennem programmer under NDICI-Global Europe, det vigtigste eksterne finansielle instrument (herunder dets investeringsarm, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus). Partnerskab med den private sektor er afgørende for at mobilisere de økonomiske investeringer, der er nødvendige for at gøre fremskridt med hensyn til verdensmålene. EU fremmer innovative finansielle instrumenter, såsom blanding af private og offentlige kilder og at udstede garantier for at støtte private investeringer i partnerlande, især de lande, der har størst behov.
Global Gateway, der blev lanceret i december 2021, er EU's tilbud og effektive bidrag til at styrke gennemførelsesmidlerne og genoplive det globale partnerskab (verdensmål 17) med henblik på at realisere 2030-dagsordenen og dens verdensmål, samtidig med at det bidrager til Parisaftalen. Global Gateway hjælper med at fremme større offentlige og private investeringer i bæredygtig forbindelse, især gennem transport-, energi- og digitaliseringsinfrastruktur og relaterede mellemfolkelige forbindelser (inden for sundhed og uddannelse). For at understøtte den grønne og den digitale omstilling på globalt plan sammen med verdensmålene, bliver Global Gateway udrullet af EU og dets medlemsstater inden for rammerne af en Team Europe-tilgang. I partnerskab med partnerlande har Global Gateway til formål at udnytte flere finansieringskilder, herunder investeringer i den private sektor, for at hjælpe med at indsnævre den globale investeringskløft. EU har til formål kollektivt at mobilisere op til 300 mia. EUR i investeringer senest i 2027, heraf halvdelen i Afrika. Hvert enkelt Global Gateway-initiativ finansieret af EU-budgettet vil identificere og integrere de relevante verdensmål på alle stadier — fra udformning til gennemførelse og rapportering.
Figur 9: Global Gateway og verdensmålene
Samlet set er EU og dets medlemsstater de førende donorer af officiel udviklingsbistand (ODA) på verdensplan og yder tilsammen 92,8 mia. EUR i 2022 (baseret på foreløbige OECD-tal), hvilket tegner sig for 43 % af den globale bistand. Dette svarer til 0,59 % af deres kollektive bruttonationalindkomst (BNI). De fastholder deres fokus på at nå deres kollektive mål om at yde 0,7 % af BNI som ODA senest i 2030 i overensstemmelse med 2030-dagsordenen.
EU og dets medlemsstater har inden for rammerne af en Team Europe-tilgang støttet partnerlande henimod bæredygtig genopretning i overensstemmelse med verdensmålene. Til dette formål stillede de 47,7 mia. EUR til rådighed fra begyndelsen af covid-19-pandemien indtil udgangen af 2021. Dette ledsages af bestræbelser på at mobilisere den private sektor til at udnytte investeringer til at skabe transformation.
EU lægger stor vægt på effektiv multilateralisme, med FN som kerne, især med hensyn til at gennemføre 2030-dagsordenen globalt. Dette omfatter samarbejde med FN, G7- og G20-landegrupperne, Verdensbankgruppen, Den Internationale Valutafond, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre i denne kollektive indsats. Dette indebærer også at styrke den globale styring, hvor det er mest nødvendigt, især af globale offentlige goder, som skal beskyttes og forvaltes i fællesskab for at gøre fremskridt hen imod verdensmålene. EU fører an i bestræbelserne på at opnå bekæmpelse af klimaforandringer og afbødning, beskyttelse af biodiversitet og havforvaltning. Disse bestræbelser og partnerskaber vil understøtte gennemførelsen af flere verdensmål i betragtning af deres indbyrdes forbundne karakter.
Udviklingsvenlig politikkohærens
Politikere i EU er nødt til at overveje eksterne påvirkninger af partnerlandene, når de gennemfører indenlandske politikker. Dette krav i EU-traktaterne er generelt kendt som "udviklingsvenlig politikkohærens". Det fremhæves i den europæiske konsensus om udvikling fra 2017 som et afgørende element i EU's strategi for at nå verdensmålene.
Dette krav er nu gennemført i forbindelse med at fremme 2030-dagsordenen globalt. Dens fokus er udvidet ud over de traditionelle fem strategiske udfordringer (handel og finans, klimaændringer, fødevaresikkerhed, migration og sikkerhed) for at afspejle verdensmålenes nye og indbyrdes forbundne dynamik. Rapportering om udviklingsvenlig politikkohærens er blevet en del af en omfattende rapportering om gennemførelse af verdensmålene og behandles derfor i denne frivillige revision.
EU sigter mod at udvikle fælles tilgange med nøglepartnere for at fremme pålidelige partnerskaber og alliancer i en global kontekst og således bidrage til at styrke den regelbaserede globale orden og folkeretten. Dette omfatter støtte til internationale menneskerettigheder og international humanitær ret og deres effektive gennemførelse, hvilket er en forudsætning for at gøre fremskridt hen imod verdensmålene, et mål, der er særligt relevant på 75-årsdagen for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder . EU og dets medlemsstater er de største donorer på verdensplan til støtte for demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne. Desuden var EU-medlemsstaterne også medvirkende til vedtagelsen i april 2023 af en resolution fra FN's Menneskerettighedsråd, der bekræfter menneskerettighedernes centrale betydning i bestræbelserne på at bringe verdensmålene tilbage på sporet.
Åben, regelbaseret og fair handel er et centralt redskab til at fremme bæredygtig udvikling og til at øge velstand og velfærd. EU spiller en aktiv rolle for at opnå en stærk handelsdagsorden for at sætte de højest mulige globale standarder og bidrage til verdensmålenes gennemførelse internationalt. Bæredygtighed og fremme af verdensmålene er også kernen i EU's handelspolitiske gennemgang for de kommende år. Hver ny omfattende bilaterale handelsaftale mellem EU og dets partnere indeholder et kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der fremmer stærke forpligtelser med hensyn til klimaet, miljø- og arbejdsbeskyttelse samt ligestilling mellem kønnene. EU forfølger også en ny generation af investeringsaftaler, der har til formål at lette bæredygtige investeringer og omfatter stærke forpligtelser vedrørende internationale instrumenter om menneskerettigheder, arbejdsstandarder, miljøbevarelse og god regeringsførelse. Disse forpligtelser er også kernen i EU's generelle præferenceordning, især gennem den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+). EU's antitorturforordning afspejler også EU's tilsagn om at udrydde tortur og dødsstraf.
Verdenshandelsorganisationen (WTO) skal bidrage til at sikre en bæredygtig, grøn og inklusiv global genopretning fra pandemien, hvor genopretningen er i overensstemmelse med verdensmålene. EU var aktiv i de forhandlinger, der med succes i 2022 resulterede i WTO-aftalen om fiskerisubsidier, og derved adresserede et eksplicit mål, der er fastlagt i 2030-dagsordenen.
En effektiv gennemførelse af verdensmålene kræver også, at arbejdere har anstændige arbejdsforhold globalt. EU tager allerede stærke forholdsregler for at fremme anstændigt arbejde på verdensplan og afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde i overensstemmelse med verdensmålene. Nøglepartnere i denne forbindelse omfatter Den Internationale Arbejdsorganisation, OECD og G7 og G20.
EU spiller en aktiv rolle i at fremme sunde og bæredygtige makroøkonomiske politikker på globalt plan og i partnerlande. Den gør dette gennem økonomisk diplomati og makroøkonomiske dialoger som en del af dens bilaterale forbindelser, herunder i multilaterale fora såsom G20.
4.Erfaringer og fremtidsudsigter for 2030
Adskillige værdifulde erfaringer danner grundlag for fornyede tiltag for at fremskynde gennemførelsen af 2030-dagsordenen inden for EU og i dets internationale partnerskaber.
Stærke institutioner og evidensbaseret lovgivning for at sikre politikkohærens for bæredygtig udvikling
Helhedstilgangen til at gøre fremskridt med hensyn til verdensmålene sikrer politisk tilsyn og koordinering på alle niveauer. EU vil sikre, at dens ambitiøse initiativer gennemføres effektivt i praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan. De økonomiske, sociale, miljømæssige og forvaltningsmæssige dimensioner af bæredygtig udvikling integreres på alle stadier af politikudformningen på en afbalanceret måde. Kommissionens ramme for bedre regulering kræver, at det i konsekvensanalysen af ethvert lovforslag identificeres, hvordan EU-foranstaltningen vil bidrage til verdensmålenes gennemførelse. Konsekvensvurderingerne og revisionerne omhandler sammenhænge, synergier og tilpasninger mellem de relevante verdensmål.
Udnyttelse af budgettets magt
EU-budgettet er et effektivt instrument til at skabe store fremskridt med hensyn til 2030-dagsordenen. EU har allerede gjort fremskridt med at integrere verdensmålene i sin budgetcyklus. I tilfælde af internationale partnerskaber er verdensmålene aktivt integreret i udformningen af projekter og programmer, i resultatrammer (i kombination med EU-prioriteter) og i årlige rapporter om gennemførelsen af EU's eksterne handlingsinstrumenter.
Bedre kommunikation med borgerne og en tilgang, der inddrager hele samfundet
Virkeliggørelse af verdensmålene er ikke kun et anliggende for offentlige myndigheder. Det kræver også fuld deltagelse af civilsamfundet og den private sektor. For at gennemførelsen af verdensmålene skal være effektiv, skal de understøttes aktivt af kommunikation, der involverer borgere, nationale, regionale og lokale myndigheder, medier, civilsamfundsorganisationer, den private sektor og interessenter på stedet. Fordelene bør præsenteres klart, mens de resterende udfordringer bør løses på en gennemsigtig måde. Den vedvarende inddragelse af civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, nationale, regionale og lokale myndigheder og organisationer på EU-plan, herunder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, er vigtig for at mobilisere interessenter og regionale samfund på nationalt plan, som er nøglen til verdensmålenes opfyldelse. I denne forbindelse letter den europæiske klimapagt interaktionen med borgere og organisationer om, hvordan klimaindsatsen kan understøtte fremskridt henimod verdensmål 13 og en række indbyrdes forbundne verdensmål.
Overvågning og rapportering
På globalt plan deltager EU aktivt i de årlige møder i Politisk Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig udvikling, som er hovedplatformen for opfølgning på og revision af 2030-dagsordenens gennemførelse. Denne frivillige revision vil blive præsenteret på mødet i Politisk Forum på Højt Niveau i 2023 som EU's bidrag til denne fælles universelle peer review-indsats.
Kommissionen rapporterer også regelmæssigt om fremskridt henimod verdensmålene på tværs af EU's interne og eksterne politikker og foranstaltninger. Hvert år udgiver Eurostat en rapport, der dækker fremskridt henimod verdensmålene, på grundlag af de mest relevante verdensmålsindikatorer på EU-niveau.
EU's engagement i verdensmål på verdensplan
EU er forpligtet til at støtte den fremskyndede gennemførelse af verdensmålene på verdensplan, herunder i forbindelserne med partnerlande og på multilateralt plan. EU's internationale partnerskaber og EU's vigtigste eksterne udgiftsinstrument, NDICI-Global Europe, indeholder prioriteter, der omfatter hele 2030-dagsordenen og dens principper, især princippet om ikke at lade nogen i stikken. EU's Global Gateway-strategi vil direkte bidrage til at gøre fremskridt med hensyn til en række indbyrdes forbundne verdensmål. EU støtter drøftelser om den internationale finansarkitektur med fokus på reformen af multilaterale udviklingsbanker for at sikre, at de er egnede til formålet og for at gøre fremskridt henimod verdensmålene.
Fremtidsudsigter
— I forlængelse af den reviderede ramme for bedre regulering vil EU sikre, at lovforslag bidrager til at opfylde verdensmålene.
— EU vil videreføre forpligtelsen til at informere om gennemførelsen af verdensmålene i alle relevante EU-programmer.
— Med udgangspunkt i deres bidrag til forberedelsen af den frivillige revision vil Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fortsat spille en nøglerolle som platforme til regelmæssigt at udveksle med interessenter om verdensmålenes gennemførelse.
— EU vil regelmæssigt forbedre sit indikatorsæt for verdensmålene, herunder adressering af eksterne afsmitningseffekter, og vil yderligere integrere verdensmål på tværs af sine rapporter.
— EU vil fortsætte med aktivt at integrere verdensmålene i gennemførelsen af Global Gateway-flagskibe og bæredygtige infrastrukturinvesteringer, samtidig med at indsatsen for at mobilisere den private sektors mobilisering til støtte for verdensmålene øges.
— EU vil gøre en større indsats for at imødegå ulighed på tværs af sine eksterne aktioner ved at hjælpe med at opbygge inkluderende og bæredygtige samfund.
Konklusioner
Denne revision præsenterer den brede vifte af tiltag, som EU har iværksat på tværs af alle sine politikområder for at opfylde verdensmålene, og forpligtelser, der direkte bidrager til verdensmålene.
På trods af udfordringer og nylige kriser er EU fuldt ud forpligtet og engageret i indsatsen for at gøre fremskridt med hensyn til alle verdensmål og vil fortsætte med at overvåge dem.
EU vil gennem sin helhedstilgang fremme samarbejdsløsninger, som det tidligere er blevet gjort for at overvinde pandemien, for at fremskynde den økonomiske genopretning, for at støtte Ukraine og for at opnå bæredygtighed herhjemme og i udlandet. Samtidig skal europæiske nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, den private sektor og interessenter på stedet fortsætte med at arbejde sammen for at løse de resterende udfordringer og finde løsninger, der fremmer verdensmålene. Dette skal gøres inden for rammerne af en tilgang, der inddrager hele samfundet og ikke lader nogen i stikken.
Verdensmålstopmødet i 2023 giver det globale samfund mulighed for at undersøge fremskridtene henimod verdensmålene og genvinde politisk momentum for at fremskynde virkeliggørelsen heraf. Verdensmålstopmødet kan også stille forslag fra FN's generalsekretærs "Our Common Agenda" for at fremskynde 2030-dagsordenens gennemførelse. Fremtidens topmøde i 2024 foreslået af FN's generalsekretær og verdensmålstopmødet deler det samme overordnede mål, som er at skabe betingelserne for en bæredygtig, retfærdig og inklusiv fremtid med 2030-dagsordenen som vores fælles køreplan. EU ser frem til et vellykket verdensmålstopmøde, der samler alle lande og interessenter for at blive enige om ambitiøse konkrete tiltag for at fremskynde 2030-dagsordenens gennemførelse. EU ønsker at fremskynde 2030-dagsordenens gennemførelse i en fælles retning for øget indsats over hele kloden henimod bæredygtig udvikling, retfærdighed og velstand.
