EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.2.2023

COM(2023) 68 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen

{SWD(2023) 29 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

i henhold til EU-toldkodeksens artikel 278a om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen

Indhold

1.    INDLEDNING    

2.    BAGGRUND    

3.    Projektmetodologi for elektroniske systemer til EU-toldkodeksen    

4.    Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen    

4.1    Projekter afsluttet senest i 2022    

4.2    Igangværende projekter    

4.2.1 Transeuropæiske projekter    5

4.2.2 Nationale projeker    

4.3    Risici for forsinkelser i IT-gennemførelsen af EU-toldkodeksen    

4.4    Afhjælpende foranstaltninger    

5.    Resumé af forvaltningen og konklusioner    

1.InDledning

Dette er den fjerde rapport fra Kommissionen i henhold til artikel 278a i EU-toldkodeksen 1 om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der er fastsat i EU-toldkodeksen 2 . I årsrapporten uddybes de fortsatte fremskridt med hensyn til at udvikle de elektroniske systemer, og udviklingen hen imod et fuldt digitalt toldmiljø, siden EU-toldkodeksen trådte i kraft, beskrives. Med henblik herpå er årsrapporten baseret på EU-toldkodeksens arbejdsprogram 3 , som anses for at være udgangspunktet for rapportering af fremskridt.

Projekterne på listen i arbejdsprogrammet kan opdeles i tre kategorier af systemer:

I)11 centrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen (kræver også ofte, at medlemsstaterne udvikler eller opgraderer de nationale systemer)

II)tre decentrale transeuropæiske systemer, der skal udvikles eller opgraderes af Kommissionen, men som indeholder en vigtig national komponent, der skal gennemføres af medlemsstaterne og

III)tre nationale systemer, som medlemsstaterne selv skal udvikle eller opgradere.

Denne rapport indeholder en analyse af de konkrete fremskridt for alle tre systemtyper og en beskrivelse af de mål, der skal opfyldes for hvert projekt, projektarkitekturen og planlægningen. På baggrund heraf fremhæves i rapporten potentielle forsinkelser, hvor de er afdækket, samt planlagte afhjælpende foranstaltninger. Den samlede vurdering af fremskridtene med gennemførelsen af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen er sammenfattet i konklusionen i denne rapport (afsnit 5) og viser, at selvom nogle af de resterende projekter er på rette vej mod at blive afsluttet i overensstemmelse med tidsplanen, oplever andre (primært nationale systemer) forsinkelser ud over de lovbestemte frister, som krævede undtagelser fra Kommissionens side. Mere detaljeret information om planlægning af og status for hvert projekt er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene 4 , der offentliggøres sammen med denne rapport.

2.Baggrund

EU-toldkodeksen trådte i kraft den 1. maj 2016 og fastsatte efter ændringen i 2019 5 fristerne for den gradvise gennemførelse af projekterne med hensyn til overgang og gennemførelse af den relevante informationsteknologi til 2020, 2022 og 2025. Ifølge artikel 278 i EU-toldkodeksen kan eksisterende elektroniske og papirbaserede systemer fortsat anvendes til opfyldelse af toldformaliteter (de såkaldte "overgangsforanstaltninger"), indtil de nye eller opgraderede elektroniske systemer, der er forudset i toldkodeksen, er operationelle. Overgangsforanstaltningerne skal ophøre, når de relevante elektroniske systemer er på plads.

For at understøtte denne komplekse elektroniske overgangsproces hen imod et fuldt digitalt toldmiljø fastsætter EU-toldkodeksens arbejdsprogram frister for hvert elektronisk system (og dets mulige faser) for perioden fra 2020 til 2025.

Ifølge artikel 278a skal Kommissionen forelægge en årlig rapport om fremskridt for indførelsen af de endnu ikke færdiggjorte systemer. Med henblik herpå indsamlede Kommissionen relevante oplysninger gennem følgende kilder: 

1) nationale planer, som medlemsstaterne skal fremlægge to gange om året (januar og juni) 

2) en undersøgelse, der blev rundsendt blandt dens tjenestegrene og mellem medlemsstaterne for at registrere fremskridtene.

Gennem undersøgelsen blev der indsamlet oplysninger fra både medlemsstaterne og Kommissionen om de faktiske fremskridt i forhold til planerne. Undersøgelsen indeholder både kvantitative oplysninger i form af frister og opfyldte eller ikke-nåede milepæle og kvalitative oplysninger i form af detaljerede beskrivelser af projekternes anslåede kompleksitet, de udfordringer, der er blevet imødegået, forventede risici, forsinkelser, årsagerne til sådanne forsinkelser og de afhjælpende foranstaltninger, der er planlagt og/eller truffet

3) en særlig undersøgelse af gennemførelsen af nationale projekter.

Den særlige undersøgelse af fremskridtene med gennemførelsen af de nationale projekter gav et bredt overblik over de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort i forbindelse med underretning af ankomst, meddelelse om frembydelse, midlertidig oplagring, særlige procedurer — komponent 2 og opgradering af nationale importsystemer i lyset af den kommende frist for EU-toldkodeksen den 31. december 2022

4) bilaterale møder på højt plan mellem Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD) og medlemsstaternes IT-tolddirektorater.

Resultaterne af undersøgelserne gav Kommissionen et klart overblik over de enkelte systemers status. Det blev dog anset for vigtigt at indhente ajourført viden for at få et fuldstændigt og nøjagtigt billede af statussen for hvert af kodeksprojekterne fra medlemsstaternes side, for at forstå de problemer, de stod over for, og for at komme med idéer til forbedring af problematiske situationer. Der blev derfor afholdt bilaterale møder på højt plan med hver medlemsstats IT-direktorat på toldområdet

5) resultater fra de transeuropæiske koordinerings- og overvågningsprogrammer.

Denne rapport indeholder også en analyse baseret på mere detaljerede oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet inden for rammerne af de koordineringsprogrammer, der har været gældende siden 2020 for de decentraliserede transeuropæiske kernesystemer inden for transit- og eksportområdet.

3.Projektmetodologi for elektroniske systemer til EU-toldkodeksen

I den seneste udvikling af kodeksprojekter er projektmetodologien blevet optimeret. Forretningsprocesmodellering, datamodellering og tekniske specifikationer er fra begyndelsen blevet udviklet mere parallelt og i et tæt samarbejde med eksperter inden for jura, erhvervsliv og IT, både fra Kommissionens og medlemsstaternes side. Kommissionen og medlemsstaterne er i færd med at indføre mere smidige processer til udvikling af elektroniske systemer til EU-toldkodeksen, der giver trinvis brugerfunktionalitet gennem hurtigere og mere håndterbare softwareudgivelser.

Kommissionen og medlemsstaterne mødes regelmæssigt for at definere og aftale disse projektdokumenter for hvert transeuropæisk system. Desuden hører Kommissionen systematisk handelssamfundet gennem Erhvervskontaktgruppen. Medlemsstaterne har ansvaret for at være i direkte kontakt med deres erhvervsdrivende om de nationale planer og handelsdokumenter. En betydelig udfordring består i at sikre, at de eksisterende systemer fortsat fungerer problemfrit, mens de nye systemer er under udvikling. Når de er klar, er det derfor yderst vigtigt at sikre en jævn overgang fra de eksisterende systemer til de opgraderede systemer. Dette er afgørende for at sikre, at handels- og toldoperationer ikke påvirkes.

4.Global oversigt over fremskridt i udviklingen af elektroniske systemer til gennemførelse af EU-toldkodeksen

EU-toldkodeksens arbejdsprogram indeholder 17 projekter, der fører til indførelsen af de nødvendige elektroniske systemer, herunder 14 transeuropæiske projekter, som Kommissionen sammen med medlemsstaterne er ansvarlige for, og tre, der udelukkende henhører under medlemsstaternes ansvarsområde.

4.1Projekter afsluttet senest i 2022

Kommissionen kan rapportere om den vellykkede indførelse af følgende nye systemer eller opgraderinger:

·Kodekssystem med registrerede eksportører — REX (nyt): Indført i 2017.

·Kodekssystem til toldafgørelser — CDS (nyt): Indført i 2017.

·Kodekssystem til direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer — UUM&DS (ensartet brugerforvaltning & digital signatur) (nyt): Indført i 2017.

·Opgradering af kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske operatører 2 — EORI2 (opgradering): Indført i 2018.

·Tilsyn 3-kodekssystemet — SURV3 (opgradering): Indført i 2018.

·Kodekssystem til bindende tarifoplysninger — BTI (opgradering): Indført i 2019.

·Kodekssystem med autoriserede økonomiske operatører — AEO (opgradering): Indført i 2019.

·Kodeksoplysningsskemaer til særlige procedurer — INF (nyt): Indført i 2020.

·Kodekssystem til importkontrol 2 — version 1 — (ICS2) — version 1 (opgradering): Indført i 2021.

4.2Igangværende projekter

For så vidt angår de igangværende projekter har denne rapport til formål at fremhæve de resultater, der er opnået i 2022, og at udpege de problemer, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af de nationale projekter.

De transeuropæiske projekter, der er planlagt til at blive indført mellem 2023 og 2025, er beskrevet i afsnit 4.2.1. Fire af disse projekter har udrulningsvinduer, der slutter i 2023.

Der fokuseres i denne rapport på gennemførelsen af de tre nationale projekter, der er nævnt i afsnit 4.2.2, nemlig underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring, samt særlige procedurer — komponent 2 og opgradering af nationale importsystemer. Disse skal efter planen være i drift senest den 31. december 2022 som defineret i EU-toldkodeksen. Mange medlemsstater har imidlertid rapporteret til Kommissionen, at de ikke er i stand til at overholde den dato, der er fastsat i EU-toldkodeksen, og bygger videre på den risiko, der er beskrevet i tidligere årlige statusrapporter om EU-toldkodeksen.

4.2.1 Transeuropæiske projekter

I forbindelse med de transeuropæiske projekter blev der udarbejdet og vedtaget en række IT-projektdokumenter i 2022 som grundlag for systemudviklingsarbejdet.

Disse transeuropæiske projekter har en specifik arkitektur, der i nogle tilfælde kræver en kombination af centrale og nationale komponenter og en eller flere projektfaser, der skal gennemføres senest den 31. december 2025 i henhold til artikel 278, stk. 3, i EU-toldkodeksen. Beskrivelsen og fremskridtene for hvert projekt er beskrevet nedenfor.

1)Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse — GUM (nyt): Formålet er at sikre fordeling og forvaltning i realtid i hele EU af de forskellige typer af sikkerhedsstillelser. Den forbedrede behandlingstid, sporbarhed og elektroniske overvågning af sikkerhedsstillelse mellem toldstederne forventes at føre til hurtigere identifikation af tilfælde, hvor sikkerhedsstillelser anses for ugyldige eller utilstrækkelige til at dække den opståede eller potentielle gæld. Det decentraliserede komponent GUM 2 skal udvikles på nationalt plan, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at medtage funktioner 6 , der kun er nødvendige på nationalt plan (f.eks. nationale garantier).

Fremskridt: I betragtning af de retlige milepæle i EU-toldkodeksens arbejdsprogram har Kommissionen færdiggjort de tekniske specifikationer inden den 30. september 2022 for komponent 1 vedrørende det transeuropæiske GUM, og medlemsstaterne bør færdiggøre deres senest den 30. november 2024 for komponent 2 vedrørende det nationale system til forvaltning af sikkerhedsstillelse.

Med hensyn til det nationale system til forvaltning af sikkerhedsstillelse har medlemsstaterne primært angivet et lavt risikoniveau med hensyn til rettidig levering af projektet med mellemhøj/lav kompleksitet. Fire medlemsstater har rapporteret, at deres nationale komponent til systemet nu er indført, og der er kun to medlemsstater med forventede forsinkelser med hensyn til den operationelle milepæl.

2)Kodekssystem til importkontrol 2 — ICS2 (opgradering): Formålet er at styrke sikkerheden i forsyningskæden ved at forbedre datakvaliteten, dataregistreringen, datatilgængeligheden og datadelingen for så vidt angår meddelelser før ankomst (summariske indpassageangivelser) og hertil relateret risiko- og kontrolinformation. Projektet vil navnlig lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i forbindelse med risikoanalyse. Projektet vil blive leveret i tre udgivelser af hensyn til en gennemførlig overgang for de enkelte transportformer.

Fremskridt: Udviklingen af version 2, der anvender version 1 som udgangspunkt, er i gang. Denne anden version omfatter nye forretningsmodeller, der afspejler forretningsbehov, regler og brugergrænseflader, og som tilføjer en øget kompleksitet af timere, datakvalitet, regler for datakonsistens og sammenkobling af flere indsendelser og meddelelser om ankomst.

En udfordring på nuværende tidspunkt er migrationen fra version 1 til version 2 i betragtning af de forskellige overgangsperioder. Overgangsstrategien blev færdiggjort og offentliggjort i 2021, og krisestyringsprotokollerne og -procedurerne 24/7/365 blev vedtaget og distribueret til alle medlemsstater. Medlemsstaterne er ved at udarbejde de nationale funktionelle og tekniske specifikationer på grundlag af de fælles EU-specifikationer, som GD TAXUD stiller til rådighed. Medlemsstaterne har peget på øget kompleksitet i deres udviklingsfremskridt, navnlig med hensyn til det øgede antal aktører inden for handel med tredjelande, der skal nås, og deres parathed til afprøvning. Dette indebærer risici for rettidig parathed fra medlemsstaternes side og for handel.

Arbejdet med det "operationelle vejledningskompendium" for version 2 er afsluttet fra og med første kvartal af 2022, og samtidig blev "forretningskontinuitetsplanen" ajourført for at dække version 2-operationer. Dokumentet "ende-til-ende-organisation" blev offentliggjort for medlemsstaterne og de økonomiske operatører i april 2022. For at forberede medlemsstaternes toldmyndigheder på ICS2's overensstemmelsestestning fandt uddannelseskampagner sted i andet kvartal af 2022. Selve overensstemmelsestestaktiviteterne blev indledt i tredje kvartal af 2022.

Med hensyn til den status, der er rapporteret om udviklingen for ICS2, fokuserer medlemsstaterne i øjeblikket på version 2.

3)Kodekssystem til bevis for EU-status — PoUS (nyt): vil lagre, forvalte og genfinde al dokumentation for, at virksomheder har angivet deres varers toldmæssige status som EU-varer. Dette projekt kan gennemføres enten centralt eller nationalt, men mange medlemsstater har klart udtrykt, at de har til hensigt at benytte det centrale system udviklet af Kommissionen. I betragtning af afhængigheden mellem gennemførelsen af toldkodeksens toldvaremanifest som bevis for EU-status og det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt bliver projektet delt op i to faser for at undgå uoverensstemmelser og reducere risici.

Fremskridt: For PoUS — fase 1 blev de tekniske specifikationer og systemspecifikationerne færdiggjort i første kvartal af 2022. Der anvendes en fleksibel udviklingstilgang til dette projekt, som skrider frem i henhold til den planlægning, der er fastsat i EU-toldkodeksens arbejdsprogram 7 .

I skrivende stund er konstruktionsfasen i gang, og den forventes afsluttet i november 2022. Overensstemmelsestestning forventes påbegyndt i 2022.

Med hensyn til PoUS — fase 2 blev de funktionelle specifikationer for toldvaremanifestet accepteret af medlemsstaterne i andet kvartal af 2021, og udarbejdelsen af de tekniske specifikationer og systemspecifikationer efter planen skal begynde i første kvartal af 2023. Som følge af arbejdet med den tekniske gennemførelse og de seneste juridiske drøftelser blev ændringshåndteringsarbejde påbegyndt for at tilpasse de funktionelle specifikationer.

Det blev fremhævet, at indførelsesdatoen for toldvaremanifestet for PoUS fase 2 (2. juni 2025) ikke er fuldt ud i overensstemmelse med indførelsesdatoen for det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt (den 15. august 2025). I betragtning af, at PoUS-systemet forventes at udgøre en betydelig del af toldvaremanifestet gennem det europæiske søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, og at forskellen mellem datoerne vil skabe unødvendige byrder for handelen, påtænkes det at sikre en tilpasning af indførelsesdatoerne for disse to projekter.

4)Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import — CCI (nyt): Formålet med projektet er at give mulighed for at henføre varer under toldprocedurer ved hjælp af centraliseret toldbehandling, således at økonomiske aktører kan centralisere deres aktiviteter ud fra et toldmæssigt synspunkt. Behandlingen af toldangivelser og den fysiske frigivelse af varer vil blive koordineret mellem de berørte toldkontorer. Systemet vil være baseret på de nye nationale importsystemer og muliggøre en automatisk gennemførelse af den centraliserede toldbehandlingsproces på europæisk plan.

Fremskridt: Med hensyn til CCI — fase 1 er der fra og med første kvartal af 2022 foretaget indledende overensstemmelsestestaktiviteter med medlemsstater, der er "frontløbere", og én medlemsstat har planer om at afslutte sine testaktiviteter senest i december 2022 og indføre CCI med en standarderklæring i første kvartal af 2023.

Med hensyn til vurderingen af systemets fuldstændighed rapporterede ca. 75 % af medlemsstaterne, at systemudviklingen er på vej mod målet. Der er imidlertid flere medlemsstater, der har tilkendegivet, at indførelsen på nuværende tidspunkt vil blive forsinket ud over den frist, der er fastsat i EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Dette kan betyde, at nogle erhvervsdrivende, der ønsker at benytte centraliseret toldbehandling for alle deres transaktioner, kan opleve forsinkelser i forbindelse med transaktioner i nogle medlemsstater.

Kommissionen færdiggjorde de tekniske specifikationer for CCI — fase 2 inden den 30. juni 2022, længe før den planlagte start på udrulningsvinduet i oktober 2023.

5)Nyt IT-baseret forsendelsessystem — NCTS (opgradering): Det nye IT-baserede forsendelsessystem tilpasser unionens og det eksisterende forsendelsessystem til de nye retlige kodekskrav og tilpasser informationsudvekslingen til datakravene i EU-toldkodeksen og opgraderingen og udviklingen af grænseflader med andre systemer.

Fremskridt: Siden godkendelsen af de tekniske specifikationer har den nationale udviklingsdel af NCTS — fase 5 kæmpet for at skaffe de nødvendige ressourcer, da medlemsstaternes fokus blev flyttet til højere prioriterede områder. Idriftsættelsen flyttes i væsentlig grad til 2023 og navnlig fjerde kvartal af 2023, hvilket yderligere øger presset for at nå milepælen den 1. december 2023. Generelt har alle medlemsstater gjort fremskridt med indførelsen af deres systemer. De langsomme fremskridt med indførelsen af deres nationale systemer tyder imidlertid på, at der er stor risiko for forsinkelser i færdiggørelsen af NCTS — fase 5. På nuværende tidspunkt er overgangens grad af fuldbyrdelse i øjeblikket på 48 %, og den forventede procentsats var oprindeligt fastsat til 72 %. På trods af dette har de fleste medlemsstater rapporteret, at de fortsat er på rette spor med hensyn til den "Big Bang"-overgang, der er planlagt til den 1. december 2023.

Med hensyn til NCTS — fase 5 bekræftede alle medlemsstater på nær tre deres planer om at påbegynde driften i løbet af udrulningsvinduet fra første kvartal af 2021 til fjerde kvartal af 2023. Dette er illustreret i Figur 1. Den gule bjælke angiver den frist, som medlemsstaterne har til at forberede lukningen af de eksisterende eksport- og transitsystemer og påbegynde driften af de nye systemer for at være klar til den lovbestemte frist, der er vist med den røde bjælke.

Figur 1 — NCTS — fase 5 — Nationale myndigheders idriftsættelse

For NCTS — fase 6 (sammenkobling med andre systemer) blev forretningsplanen og visionsdokumentet godkendt af ITSC, ITCB og ECCG i fjerde kvartal af 2021. De funktionelle og tekniske specifikationer udarbejdes parallelt i form af iterationer. Overensstemmelsestestning og indførelse kan blive påvirket af, at nogle medlemsstater indfører NCTS — fase 5 senere end planlagt.

6)Kodekssystemet til automatiseret eksport — AES, opgraderingen af både det eksisterende transeuropæiske system (projektkomponent 1) og de eksisterende nationale eksportsystemer (projektkomponent 2) har til formål at gennemføre EU-toldkodeksens krav til eksport og udpassage af varer. Projektet er relateret til det transeuropæiske AES og består i en gennemførelse af toldkodeksens forenklinger i form af blandt andet centraliseret toldbehandling ved handel for at lette eksport af varer for europæiske virksomheder og toldkodeksens forpligtelser til en bedre overvågning af de varer, der forlader EU's toldområde, for at forhindre svig.

Fremskridt: Højdepunktet for 1. halvår af 2022 var starten på den internationale operation for AES — komponent 1, der omfattede to medlemsstater i april 2022. Yderligere fem deltager i operationen ved udgangen af 2022, begyndelsen af 2023. Et repræsentativt antal medlemsstater har enten gjort fremskridt eller færdiggjort deres tekniske specifikationer, mens fire medlemsstater endnu ikke har iværksat de aktiviteter, der vedrører dem. De overgangsperioder, som medlemsstaterne tilbyder deres handelssamfund, forkortes i stigende grad, hvis de da ikke fjernes næsten helt, ved at indføre en "Big Bang"-overgang som følge af tidsmangel. Alle medlemsstater med undtagelse af tre bekræftede deres planer om at påbegynde driften i løbet af udrulningsvinduet fra første kvartal af 2021 til fjerde kvartal af 2023. Dette er illustreret i Figur 2.

Figur 2 — AES — Komponent 1 Nationale myndigheders idriftsættelse

For så vidt angår AES — komponent 2, opgradering til de nationale eksportsystemer, har et repræsentativt antal medlemsstater enten gjort fremskridt eller færdiggjort deres tekniske specifikationer, mens seks medlemsstater rapporterede, at de endnu ikke har påbegyndt aktiviteterne i forbindelse med dem.

For at opsummere status for de resterende transeuropæiske projekter er Kommissionen godt på vej til at overholde de lovbestemte frister, der er aftalt i forbindelse med EU-toldkodeksen og arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen, og de projektmilepæle, der er fastsat i den flerårige strategiske plan for toldområdet fra 2019. Med hensyn til medlemsstaternes indførelse af de nationale komponenter i disse transeuropæiske systemer er der konstateret visse risici for forsinkelser, navnlig for ICS2 — version 2, CCI — fase 1, AES og NCTS — fase 5 (se afsnit 4.3).

Endelig er det vigtigt at understrege, at Kommissionen med henblik på gennemførelsen af EU-toldkodeksens arbejdsprogram vil have udført ca. 87 % af sine aktiviteter senest i december 2022 (sidste år blev 84 % af dens samlede udviklingsarbejde afsluttet). Denne procentdel er baseret på centrale resultatindikatorer for de aktiviteter, der udelukkende er tildelt Kommissionen, og afspejler ikke de aktiviteter, der udføres af medlemsstaterne. I oversigten nedenfor finder man fremtidsudsigterne i lyset af GD TAXUD's fremskridt og planlægning.

Tidsplan	% afsluttet
Inden udgangen af 2022	87 %
Inden udgangen af 2023	95 %
Inden udgangen af 2024	97 %
Inden udgangen af 2025	100 %

Figur 3 — Skøn over fuldførelsesprocenten for Kommissionens udviklingsaktiviteter

Selv om udrulningen for de fleste af Kommissionens egne projektaktiviteter ikke afhænger af de nationale fremskridt, er der en indvirkning på visse typer aktiviteter, der udføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, f.eks. overensstemmelsestestning af et nationalt komponent i et transeuropæisk system. Med denne afsmittende virkning kan man sige, at forsinkelserne i specifikke medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af deres nationale komponenter har en indvirkning på de samlede resultater i forbindelse med gennemførelsen af EU-toldkodeksen.

4.2.2 Nationale projekter

Medlemsstaterne forventes at afslutte opgraderingen af deres tre fuldt ud nationale projekter 8 . Udviklingsaktiviteterne er et nationalt anliggende, hvor processer og datakrav for det eksterne område er defineret i EU-lovgivningen.

De tre nationale projekter, der skal gennemføres senest den 31. december 2022 i henhold til artikel 278, stk. 2, i EU-toldkodeksen, er følgende:

1)Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring (AN, PN og TS) — (opgradering): Formålet er at få fastlagt automatiseringen af processer på nationalt plan for så vidt angår procedurerne for underretning om ankomst for transportmidlet, frembydelse af varer og angivelse til midlertidig oplagring som beskrevet i EU-toldkodeksen. Dette projekt støtter harmonisering i alle medlemsstaterne for så vidt angår dataudveksling mellem virksomheder og toldvæsen.

Fremskridt: Alle medlemsstaters rettidige levering af de nødvendige nationale systemer blev allerede udpeget som værende i fare i sidste års rapport. Der noteres yderligere forsinkelser sammenlignet med den årlige statusrapport for EU-toldkodeksen for 2021. Ved udgangen af 2022 var AN, PN og TS kun afsluttet i henholdsvis 4, 7 og 6 medlemsstater — se afsnit 3.1.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

2)Nationale kodekssystemer til import — NIS (opgradering): Formålet er at gennemføre alle krav til processer og data, der følger af EU-toldkodeksen, og som vedrører import. Medlemsstaterne skal som et første trin mod færdiggørelsen af systemerne udvikle tekniske specifikationer på deres niveau.

Fremskridt: Der noteres yderligere forsinkelser sammenlignet med den årlige statusrapport for EU-toldkodeksen for 2021. Ved udgangen af 2022 var NIS kun blevet opgraderet af 10 medlemsstater, så de overholdte kravene i EU-toldkodeksen — se afsnit 3.2.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport.

3)Kodekssystem til særlige procedurer — SP (opgradering): Formålet er at harmonisere og lette særlige procedurer (toldoplag, anvendelsesformål, midlertidig import, aktiv forædling og passiv forædling). Medlemsstaterne skal gennemføre alle kodeksændringer i deres nationale systemer, som er nødvendige for disse særlige procedurer. Importkomponenten vil være en del af opgraderingen af projektet vedrørende de nationale kodekssystemer til import, mens eksportkomponenten i SP vil blive gennemført i overensstemmelse med og som led i projektet vedrørende kodekssystemet til automatiseret eksport (AES).

Fremskridt: I betragtning af den eksisterende indbyrdes afhængighed med de nationale importsystemer (opgradering) og andre specifikke omstændigheder er flere medlemsstater ikke i stand til at overholde den lovbestemte frist for importkomponenten for SP. 15 medlemsstater planlagde at færdiggøre udviklingsaktiviteterne for importkomponenten for SP inden udgangen af 2022 — se afsnit 3.3.2 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport. Nogle har dog måske ikke nået denne milepæl i lyset af den seneste udvikling, der er rapporteret for deres NIS-opgradering. For så vidt angår eksportkomponenten for SP med frist den 1. december 2023 ser situationen bedre ud, idet de fleste medlemsstater planlægger indførelsen inden for fristen.

For at opsummere har mange medlemsstater på trods af den indsats, der er gjort, oplevet forsinkelser og vil derfor ikke være i stand til at overholde den frist, der er fastsat i EU-toldkodeksen, for at de nationale systemer kan være operationelle (31. december 2022).

4.3Risici for forsinkelser i IT-gennemførelsen af EU-toldkodeksen

Kommissionen gør gode fremskridt med den udvikling, den har ansvaret for, og der er ikke konstateret eller opstået forsinkelser, der overskrider de lovbestemte frister. Desuden er der ikke rapporteret om nogen større risici, som ville føre til forsinket indførelse. Selv om vi i denne rapport har skelnet mellem Kommissionens fremskridt og medlemsstaternes fremskridt, har de nationale forsinkelser dog en vis afsmittende virkning på fremskridtene for de transeuropæiske systemer såsom ICS2, CCI, AES og NCTS og dermed også i begrænset omfang på Kommissionens aktiviteter. Dette sker f.eks. i form af længere ressourceinvesteringer til overensstemmelsestestning, transeuropæisk koordineringsstøtte og -overvågning, ydelse af bistand i forbindelse med alternative nationale udviklings- og indførelsesordninger og endog den langvarige vedligeholdelse af centrale komponenter, der er indført i forbindelse med omstillingen.

Ser man på medlemsstaternes overordnede fremskridt med gennemførelsen, skrider den udvikling, de er ansvarlige for, langsomt frem, men de fleste af dem i et langsommere tempo end planlagt, hvilket fører til den situation, at der er rapporteret om forsinkelser for et eller flere projekter, som overskrider de lovbestemte frister.

Medlemsstaterne fremlagde en række forskellige begrundelser for de indberettede forsinkelser. De fleste af problemerne og risiciene er blevet observeret år efter år og har påvirket medlemsstaternes aktiviteter og i sidste ende forårsaget forsinkelser i udviklingen af deres systemer. De vigtigste årsager til vanskeligheder og risici for forsinkelser, som medlemsstaterne har peget på, er deres mangel på finansielle og menneskelige ressourcer, konsekvenserne og omplanlægningen som følge af pakken om moms på e-handel 9 , særlige arbejdsvilkår som følge af covid-19-pandemien, konkurrerende prioriteter og de konsekvenser, som brexit og krigen i Ukraine har på toldvæsenet. Medlemsstaterne henviste også til, at nationale IT-infrastrukturer ikke er i stand til at håndtere projekternes behov, kontrahenternes kapacitetsproblemer og afhængighed af andre interessenter, overgang og testning med de økonomiske aktører, forsinkede eller mislykkede udbud med henblik på at outsource arbejde og kompleks systemintegration af kodeksprojekterne.

I betragtning af at arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen blev udarbejdet i april 2019, og Kommissionen leverede sine funktionelle og tekniske specifikationer til tiden for de transeuropæiske systemer, forekommer det problematisk ud fra et forvaltningsperspektiv, at der stadig er nogle få medlemsstater, hvor udbud endnu ikke er blevet tildelt (på tidspunktet for vores vurdering med medlemsstaterne), eller hvor der er betydelige problemer i den nationale indkøbsproces.

Kommissionen afholdt bilaterale møder for at drøfte deres spørgsmål med alle de enkelte medlemsstater, gentage, at kodeksprojekter bør prioriteres, og rådgive om mulige opfølgende tiltag og foranstaltninger. I denne forbindelse sendte 24 medlemsstater formelle anmodninger om undtagelser til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i EU-toldkodeksen vedrørende forsinkelsen af de nationale projekter ud over fristen den 31. december 2022. Nedenfor gives en oversigt over de undtagelser, som medlemsstaterne har anmodet om:

·Med henblik på gennemførelsen af underretningen om ankomst har følgende medlemsstater anmodet om en undtagelse: AT, BG, BE, CY, CZ, DK, EE, ES, FR, EL, HU, HR, LU, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI og SK. Samtidig har AT, BG, CY, DE, EE, ES, FI, FR, HR, HU, LT, LV, NL, PL, RO, SE og SI meddelt, at de vil anvende AN, der er integreret i ICS2 — version 2 (planlagt indførelse 1. marts 2023). DE og IE markerede, at underretningen om ankomst ikke er relevant.

·Med henblik på gennemførelsen af meddelelsen om frembydelse har følgende medlemsstater anmodet om en undtagelse: AT, BE, CY, CZ, DK, EE, ES, FR, EL, HU, HR, LU, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI og SK.

·Med henblik på gennemførelsen af den midlertidige oplagring har følgende medlemsstater anmodet om en undtagelse: AT, BE, CY, CZ, DK, EE, ES, FR, EL, HU, HR, LT, LU, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI og SK.

·Med henblik på gennemførelsen af opgraderingen af nationale importsystemer har følgende medlemsstater anmodet om en undtagelse: AT, BE, CY, CZ, DK, ES, FR, EL, HU, LT, LU, MT, NL, PT, RO og SE. Disse forsinkelser vil påvirke det transeuropæiske CCI-projekt og særlige procedurer — komponent 2, som følger samme tidsplan som opgraderingen af det nationale importsystem.

Kommissionen vurderede nøje de anmodninger, som hver medlemsstat har modtaget, og de begrundelser, de har afgivet, med hensyn til specifikke omstændigheder og vedtog gennemførelsesafgørelser om indrømmelse af undtagelser til den anmodende medlemsstat for en begrænset periode, der varer indtil senest den 31. december 2023, vedrørende underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse, midlertidig oplagring og nationale importsystemer. I forbindelse med det nationale adgangsprojekt vil der desuden være mulighed for en iterativ tilgang for søtransportformen med henblik på tilpasningen til den dato, der er fastsat i EU-toldkodeksens arbejdsprogram for ICS2 — version 3.

Ud over de oplysninger, der er indsamlet til denne årlige statusrapport, og som det fremgår af det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, har flere medlemsstater særskilt og formelt (gennem en anmodning om undtagelse) underrettet Kommissionen om forsinkelser i forbindelse med andre (hovedsagelig transeuropæiske) projekter:

·Med henblik på gennemførelsen af ICS2 — version 2 har følgende medlemsstater anmodet om en undtagelse: AT, DK, EE, FR, EL, NL og RO. CY, FI, FR, EL og NL har ligeledes rapporteret om forsinkelser vedrørende ICS2 — version 3. Se afsnit 4.3.1 og 4.3.2 i ledsagedokumentet til denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af PoUS — fase 1 har følgende medlemsstat angivet en planlagt indførelsesdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: EL. For fase 2 har FI rapporteret om forsinkelser i dets systemgennemførelse. Se afsnit 4.4.2 i ledsagedokumentet til denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af CCI — fase 1 har følgende medlemsstater angivet en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: DE, DK, FI, FR og EL. For CCI — fase 2, angav EE og FI en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i arbejdsprogrammet. Se afsnit 4.5.2 i ledsagedokumentet til denne rapport.

·For NCTS — fase 5 har AT, LT og NL angivet forsinkelser vedrørende indførelsen af systemet. Se afsnit 4.6.2 i ledsagedokumentet til denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af AES — komponent 1 har AT, FI og SE angivet en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram. Se afsnit 4.7.2 i ledsagedokumentet til denne rapport.

·Med henblik på gennemførelsen af GUM — komponent 2 har følgende medlemsstater angivet en planlagt driftsdato, som ligger senere end fristen i EU-toldkodeksens arbejdsprogram: FI og FR. Se afsnit 4.2.2 i ledsagedokumentet til denne rapport.

Kommissionen analyserer og overvåger situationen meget nøje i forbindelse med ovennævnte projekter og træffer foranstaltninger til at øge sin støtte (se afsnit 4.4 nedenfor).

Det kan konkluderes, at et flertal af medlemsstaterne ikke har været i stand til at afbøde de risici korrekt, der er beskrevet i de tidligere rapporter, og at der rent faktisk var forsinkelser i forbindelse med de nationale indførelses- og importprojekter med gennemførelsesdato den 31. december 2022. De forsinkelser, der opstår i forbindelse med disse projekter, risikerer at få en negativ indvirkning på leveringen af de nationale komponenter i de transeuropæiske systemer, da de forskellige indførelser i større grad skal gennemføres inden for et kortere tidsrum. Desuden hæmmer disse forsinkelser både medlemsstaternes og EU's kapacitet til at indsamle relevante data og foretage kritiske dataanalyser, hvilket undergraver vores kollektive indsats for effektivt at bekæmpe svig. Endelig vil fordelene for handelen som fastsat i EU-toldkodeksen ved den fuldstændige digitalisering af toldprocedurerne og ved handelsfremmende projekter såsom CCI først vise sig på et senere tidspunkt hen imod overgangsperiodens udløb.

4.4Afhjælpende foranstaltninger

Med hensyn til de nationale projekter viser medlemsstaternes oplysninger om planlægning og fremskridt, at situationen for AN/PN/TS, opgradering af nationale importsystemer og særlige procedurer — komponent 2 (NSP IMP) er blevet forværret i 2022 sammenlignet med planlægningsbestemmelserne i 2021.

I betragtning af situationen har Kommissionen øget støtten til medlemsstaterne ved hjælp af flere foranstaltninger. Kommissionen førte et tættere tilsyn ved at indsamle hyppigere statusrapporter fra medlemsstaterne og ved at afholde bilaterale møder på direktørniveau med hver medlemsstat for at drøfte fremskridt og planlægning. Gennemførelsen af EU-toldkodeksen er blevet bibeholdt som et tilbagevendende emne på dagsordenen for de fleste af de opgaver, som generaldirektøren har gennemført sammen med sine modparter, og på dagsordenen for plenarmøderne med medlemsstaternes generaldirektører. Medlemsstaterne blev opfordret til at træffe alle de nødvendige afbødende foranstaltninger og indgive anmodninger om finansiering under genopretnings- og resiliensfaciliteten som en hjælp til IT-arbejdet på toldområdet, men ikke mange af dem har gjort brug af denne mulighed.

Kommissionen gav yderligere vejledning til medlemsstaterne om gennemførelsen af de nationale projekter, f.eks. ved at udstede en dokumentationspakke om genbrug af CCI-specifikationer for de nationale importsystemer og ved at oprette en helpdeskfunktion i GD TAXUD til behandling af spørgsmål om juridiske, proceduremæssige og tekniske spørgsmål. 10 Kommissionen foreslog også yderligere støtte til medlemsstaterne på hvert bilateralt møde. Medlemsstaternes svar på sådanne forslag var systematisk, at de befinder sig i en særlig situation, at de pågældende systemer er nationale systemer med deres særlige nationale forhold, og at der derfor ikke rigtig er behov for støtte fra Kommissionen. Forsøg på at inddrage flere interessenter i de eksisterende nationale projekter kan endda skabe yderligere forsinkelser. Den støtte, som medlemsstaterne forventer af Kommissionen, vedrører udelukkende revision af de relevante måldatoer for EU-toldkodeksen efter deres officielle anmodninger om undtagelser. På trods af denne feedback vil Kommissionen i perioden 2023-2025 fortsat se på muligheden for at yde yderligere støtte til villige medlemsstater og eventuelt stille rådgivning til rådighed via høring af eksperter på områder som forvaltning, projektstyring, håndtering af ændringer i forretningsprocesser, indkøb, kommunikation osv. De medlemsstater, der kan være interesserede i en sådan rådgivning eller støtte, opfordres til at sende relevante anmodninger til Kommissionen.

Medlemsstaterne har nævnt, at de er i færd med at indføre følgende typer afhjælpende foranstaltninger: anvendelse af en agil udviklingsmetode, outsourcing af flere udviklingsaktiviteter eller gennemførelse af flere aktiviteter sideløbende, mobilisering af yderligere ressourcer, opdeling af projekterne i flere faser og prioritering af et kerneområde og en potentiel ændring af organisationsstrukturen med deres leverandører for at opnå en mere effektiv udviklingsproces. Der blev henvist til disse foranstaltninger i forbindelse med nationale og transeuropæiske projekter.

Med hensyn til projekter vedrørende transeuropæiske systemer har Kommissionen fortsat og forstærket sin støtte til medlemsstaterne ved at etablere innovative udviklings- og indførelsesmekanismer, ved at forbedre forvaltningstilgangen og ved at stille transeuropæiske koordinerings- og overvågningsprogrammer til rådighed. Dette er beskrevet mere indgående nedenfor.

For at mindske risikoen for forsinkelser anvender Kommissionen en smidig tilgang til udviklingen og indførelsen af EU-toldkodeksens elektroniske systemer, navnlig i softwareudviklingsfasen for hvert projekt. Dette giver mulighed for prototypefremstilling, hurtigere korrektioner og en mere afbalanceret arbejdsbyrde for Kommissionen og medlemsstaterne. Denne metode blev introduceret i AES, NCTS — fase 5- og ICS2-projekterne og er blevet hilst velkommen af medlemsstaterne og de erhvervsdrivende. Desuden har Kommissionen etableret en mekanisme for øget samarbejde mellem alle interessenter lige fra projekternes start for at forbedre kvaliteten af de forberedende aktiviteter og undgå problemer med beslutningstagningen og yderligere krav på senere stadier af projekterne.

En flerårig strategisk plan for toldområdet (MASP-C) anvendes fortsat til at spore fremskridt, således at Kommissionen kan identificere potentielle forsinkelser på et tidligt tidspunkt. Basislinjen for milepæle i instrumentpanelet er MASP-C 2019 og toldkodeksens arbejdsprogram 2019. Instrumentpanelet præsenteres kvartalsvis for medlemsstaterne (Gruppen vedrørende elektronisk told) og handelssamfundet (Erhvervskontaktgruppen) til informations- og styringsformål.

Kommissionen overvåger nu ikke kun fremskridt i forhold til de vigtigste projektmilepæle som i EU-toldkodeksens arbejdsprogram og MASP-C, men fastsætter også midlertidige specifikke milepæle for hvert projekt (f.eks. frister for, hvornår alle medlemsstater bør have gennemført overensstemmelsestestningen). En sådan nærmere overvågning er nødvendig for at gøre indførelsen af de decentrale transeuropæiske systemer håndterbar og for at undgå ekstra omkostninger til drift af gamle og nye systemer i tilfælde af et udvidet udrulningsvindue.

Med henblik på gennemførelsen af ICS2-programmet efter den vellykkede indførelse af ICS2 — version 1 blev fokus flyttet til at sikre en gnidningsløs udvikling af version 2 og 3. Medlemsstaterne vender nu deres indsats mod rettidig gennemførelse af version 2.

Kommissionen ydede følgende støtte til de nationale forvaltninger og økonomiske aktører under deres aktiviteter med udvikling af ICS2 version 2:

·oprettelse af et særligt forum for og tilrettelæggelse af dedikerede webinarer, støtte via ofte stillede spørgsmål og tilrettelæggelse af regelmæssige transeuropæiske ICS2-koordineringsmøder med deltagelse af alle medlemsstater, individuelle økonomiske aktører, brancheforeninger og internationale organisationer

·nøje og løbende overvågning og planlægning af nationale og erhvervsmæssige projektplaner for at sikre deres overensstemmelse med Kommissionens centrale planlægning på tværs af relevante milepæle for IT-resultater kommunikationskampagner, hvor der gennemføres forskellige aktiviteter under hele gennemførelsen af ICS2-programmet, herunder oprettelse af specifikt indhold til ICS2-programmet på GD TAXUD's websted, en kampagne på de sociale medier og direkte kommunikation til interessenter og formidlere

·onlinekurser og undervisningsmateriale

·offentliggørelse af faktablade, der er udarbejdet specifikt til økonomiske aktører fra tredjelande, præsentationer ved arrangementer tilrettelagt af GD TAXUD eller handelsaktører, hvor ICS2 version 2-dokumentationen er tilgængelig i det offentlige bibliotek på CIRCABC.

For så vidt angår de transeuropæiske systemer NCTS — fase 5 og AES, fortsætter Kommissionen med det kvartalsvise overvågningsprogram for nationale forvaltninger med centrale resultatindikatorer med henblik på regelmæssigt at vurdere fremskridt og varsle i god tid i tilfælde, hvor der kan opstå problemer. For at støtte medlemsstaterne i udviklingen og indførelsen af deres nationale komponenter til de transeuropæiske systemer har Kommissionen desuden etableret et "koordineringsprogram for nationale forvaltninger" med følgende aktiviteter:

·Særlig helpdesk.

·Der blev afholdt hundredvis af virtuelle møder med eksperter og ledere på operationelt niveau, mellemlederniveau og i den øverste ledelse for at mindske risikoen for forsinkelser i medlemsstaterne. Individuel støtte til hver medlemsstat med henblik på at give dem en gnidningsfri testoplevelse, fremskynde deres beredskab og afbøde deres tekniske risici.

·Uddannelsesprogram med fokus på onboarding af den første bølge af medlemsstater, der påbegynder overensstemmelsestestning i 2022.

·Oplysning af handelssektoren om medlemsstaternes fremskridt og planer.

·Kommissionen har aflagt rapport til ECCG og CPG vedrørende de igangværende fremskridt i medlemsstaterne og andre undertegnende parter til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure og den nuværende rapport, der giver en oversigt over nøglepræstationsindikatorerne for de aggregerede nationale planer. Kommissionen har udsendt en kvartalsvis konsolideret statusrapport om overgangen for både NCTS — fase 5 og AES fra 1. kvartal 2021.

For så vidt angår CCI — fase 1, opfordres medlemsstaterne efter resultatet af de tilbagevendende møder, som Kommissionen har afholdt, til at vælge deres IT-leverandør i tide og til at planlægge de interne ressourcer på forhånd for at afsætte tilstrækkelig tid til udvikling, afprøvning og indførelse. Samtidig anbefaler Kommissionen, at konnektivitetstestene med CCN2 finder sted parallelt med eller forud for udviklingen, og at de indledende overensstemmelsestests udføres samtidig med udviklingsaktiviteterne.

De fleste medlemsstater gennemgår en fornyelse af hele deres IT-toldsystemer og tilpasser dem til de nye toldprocesser, der er fastsat i EU-toldkodeksen. Et flertal af medlemsstaterne planlægger dog at overholde fristen den 1. december 2023, for så vidt angår de transeuropæiske systemer. Medlemsstaterne har gjort fremskridt med hensyn til deres specifikationer og udvikling, nogle gennem deres overensstemmelsestests og andre med hensyn til deres konnektivitet med de centrale tjenester. For CCI — fase 1, AES og NCTS — fase 5 planlægger de fleste medlemsstater først en idriftsættelse i de sidste to kvartaler af 2023 (klart skift hen imod slutningen af udrulningsvinduet). Ud fra dette perspektiv vil medlemsstaterne kræve en ekstraordinær indsats og en rettidig reaktion for at afhjælpe forsinkelserne. Medlemsstaterne anmodes om at være gennemsigtige i deres nationale projektplaner, samtidig med at de prioriterer disse projekter højt og har udarbejdet en "plan B" for at sikre deres driftskontinuitet.

5.Resumé af forvaltningen og konklusioner

Efter en nøje evaluering af fremskridtene med IT-gennemførelsen af EU-toldkodeksen ved hjælp af forskellige instrumenter (undersøgelser, bilaterale møder, internettelefonopkald, national planlægning osv.) kan det konstateres, at medlemsstaterne står over for forsinkelser og udfordringer med hensyn til at sikre indførelsen af de elektroniske systemer til EU-toldkodeksen inden for de fastsatte tidsfrister. I 2022 var der primært fokus på de nationale projekter vedrørende underretning om ankomst, midlertidig oplagring, meddelelse om frembydelse, opgradering af nationale importsystemer og særlige procedurer — komponent 2, for hvilke den lovbestemte tidsfrist i medfør af EU-toldkodeksen er fastsat til udgangen af rapporteringsåret.

I lyset af de risici, der blev påpeget i den foregående rapport, har Kommissionen taget skridt til at overvåge fremskridtene i de nationale projekter nøjere og yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med de nationale importprocesser og -systemer. Et flertal af medlemsstaterne har dog ikke været i stand til at afbøde de risici korrekt, der er beskrevet i de tidligere rapporter, og der var rent faktisk forsinkelser i forbindelse med de nationale indførelses- og importprojekter med gennemførelsesdato den 31. december 2022. I betragtning af tilbagegangen i fremskridtene med gennemførelsen har mange medlemsstater rapporteret om forsinkelser for disse projekter og indgivet en formel anmodning om undtagelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i EU-toldkodeksen, hvori de bad om en forlængelse af tidsfristerne for systemernes indførelse. Medlemsstaterne har rapporteret, at ressourcemæssige begrænsninger, projekternes kompleksitet og integration, de mange forpligtelser, der skal gennemføres via toldsystemer, de kontraktlige spørgsmål og visse eksterne faktorer, såsom den indvirkning covid-19-pandemien, brexit og krigen i Ukraine har haft på toldområdet, har været de vigtigste årsager til disse forsinkelser. Kommissionen har nøje vurderet de anmodninger om undtagelse og de begrundelser, som de enkelte medlemsstater har givet, med hensyn til specifikke omstændigheder. Dette førte til accept af en række (men ikke alle) anmodninger om undtagelse fra medlemsstaterne, hvilket afspejles i Kommissionens tilknyttede gennemførelsesafgørelser 11 for de nationale systemer vedrørende indførsel og/eller import. Forsinkelserne i indførelsen af disse nationale systemer bringer den rettidige indførelse af de resterende transeuropæiske systemer i fare, da de forskellige indførelser i større grad skal gennemføres inden for et kortere tidsrum og tættere på den endelige frist.

I forhold til sidste år påvirkes de transeuropæiske systemer desuden også, og yderligere medlemsstater indberetter om forsinkelser i udviklingen af ICS2 — version 2, CCI — fase 1, AES og NCTS — fase 5. I lyset heraf er der risiko for, at de overgangsperioder, som medlemsstaterne tilbyder deres handelssamfund, forkortes i stigende grad, hvis de da ikke fjernes næsten helt, ved at indføre en "Big Bang"-overgang. Det påvirker handelssamfundets igangværende forberedelser til at gennemføre de nye systemer og deres grænseflader på toldområdet, mens de reelle fordele for handelen, der opnås ved denne digitale omstilling af EU-toldkodeksen og fra projekter såsom CCI, først vil blive realiseret på et senere tidspunkt hen imod slutningen af den overordnede overgangsperiode for EU-toldkodeksen. Den længere overgangsperiode vil også have en negativ indvirkning på de medlemsstater, der er klar til tiden, og de erhvervsdrivende, der opererer i flere medlemsstater, i betragtning af den langvarige periode med manglende harmonisering.

Medlemsstaterne vil skulle revurdere deres strategier, ressourcer og forvaltningstilgange for at undgå, at forsinkelser har yderligere afsmittende virkninger på andre projekter.

Mere detaljeret information om planlægning af og status for hvert projekt er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med denne rapport. I nedenstående Figur 4 findes en kort oversigt over planlægningen og fremskridt samt risici markeret med rødt.

Figur 4 — Planlægning af projekter vedrørende arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen

Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder fortsat hen imod de lovbestemte frister, idet begge parter holder hinanden og handelssektoren løbende underrettet om deres fremskridt. Det bør nævnes, at medlemsstaterne trods de opståede forsinkelser udviser stor vilje og store bestræbelser på at gennemføre yderligere afbødende foranstaltninger for at tackle udfordringerne.

Kommissionen vil fortsat regelmæssigt overvåge situationen gennem EU-toldkodeksens skærpede indberetningskrav, gennem de nationale myndigheders kvartalsvise overvågnings- og koordineringsprogrammer for de transeuropæiske systemer og gennem plenarmøder og bilaterale møder med medlemsstaterne for at styre IT-gennemførelsen af EU-toldkodeksen i retning af en vellykket afslutning inden udgangen af 2025.

Kommissionen vil også overveje andre specifikke foranstaltninger for at styrke sin støtte til medlemsstaterne i de kommende år, f.eks. ved at tilbyde teknisk bistand.

(1)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om

EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(2)

 Rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet:

2019: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX%3A52019DC0629

2020: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX:52020DC0806  

2021: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX:52021DC0791

(3)

 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 af 13. december 2019 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 325 af 16.12.2019, s. 168).

(4)

 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 278a i EU-toldkodeksen om fremskridt i udviklingen af de elektroniske systemer, der fremgår af kodeksen (SWD(2023) 29 final).

(5)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 54).

(6)

 Ud over de fælles funktioner for GUM-komponent 1.

(7)

 Ifølge EU-toldkodeksens arbejdsprogram forventes produktionen af komponenten at starte den 2. juni 2025.

(8)

 Denne tidsplan omfatter ikke eksportkomponenten i det nationale system for særlige procedurer, hvor aktiviteten og planlægningen er tæt forbundet med systemet til automatiseret eksport (AES).

(9)

  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459 af 5. december 2017 (EUT L 348 af 29.12.2017, s. 32 ).  

(10)

21. februar 2022, ref. Ares (2022) 1297882.

(11)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/235 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende underretning om et søgående skibs eller et luftfartøjs ankomst. 
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/234 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger til frembydelsesmeddelelser vedrørende varer, der føres ind i Unionens toldområde.  
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/236 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende angivelser til midlertidig opbevaring af ikke-EU-varer, der frembydes for toldmyndighederne. 
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/237 af 1. februar 2023 om indrømmelse af en undtagelse, som visse medlemsstater har anmodet om, til at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger vedrørende toldangivelsen for varer, der føres ind i Unionens toldområde, jf. artikel 158, 162, 163, 166, 167, 170-174, 201, 240, 250, 254 og 256 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.