EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2022
COM(2022) 234 final/2
CORRIGENDUM
This document corrects document COM(2022) 234 final of 19.5.2022.
Concerns the DA language version.
The legend in Figure 26 has been corrected.
The text shall read as follows:
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU's resultattavle for retlige anliggender 2022
1. Indledning
Effektive retssystemer er afgørende for anvendelsen og håndhævelsen af EU-retten og opretholdelsen af retsstatsprincippet og de øvrige værdier, som Unionen bygger på, og som medlemsstaterne deler. De nationale domstole optræder som EU-domstole, når de anvender EU-retten. Det er først og fremmest de nationale domstole, som sikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-retten, håndhæves effektivt (artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)).
Derudover er effektive retssystemer også afgørende for den gensidige tillid og for at forbedre investeringsklimaet og bæredygtigheden af den langsigtede vækst. Derfor er forbedringen af effektiviteten, kvaliteten og uafhængigheden af de nationale retssystemer stadig en af prioriteterne for det europæiske semester — EU's årlige cyklus for samordning af den økonomiske politik. I den årlige strategi for bæredygtig vækst 2022 ( 1 ), som fastlægger de økonomiske og beskæftigelsesmæssige prioriteter for EU, gentages forbindelsen mellem effektive retssystemer og erhvervsklimaet i medlemsstaterne. Velfungerende og fuldt uafhængige retssystemer kan have en positiv indvirkning på investeringer og er afgørende for at beskytte investeringerne, og de kan dermed bidrage til produktivitet og konkurrenceevne. De er også vigtige for at sikre effektiv og grænseoverskridende håndhævelse af kontrakter og administrative afgørelser og tvistbilæggelse, som er afgørende for, at det indre marked fungerer ( 2 ).
I denne sammenhæng giver EU's resultattavle for retlige anliggender en årlig oversigt over indikatorer med fokus på de væsentlige parametre for effektive retssystemer:
·omkostningseffektivitet
·kvalitet
·uafhængighed.
I resultattavlen for 2022 videreudvikles indikatorerne for alle tre elementer, herunder retsvæsenets tilgængelighed for personer med handicap og igen digitalisering af retsvæsenet, som har været af særlig betydning for at sikre, at domstolene fungerede under covid-19-pandemien, og mere generelt for at fremme effektive og tilgængelige retssystemer ( 3 ).I denne udgave styrkes den forretningsmæssige dimension af alle tre aspekter, idet der medtages nye data om administrativ effektivitet, retsgarantier i forbindelse med administrative afgørelser og tillid til beskyttelsen af investeringer. Endelig omhandler resultattavlen for 2022 for første gang covid-19-pandemiens indvirkning på retssystemernes effektivitet.
Den europæiske retsstatsmekanisme —
Som bebudet i formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer har Kommissionen oprettet en omfattende europæisk retsstatsmekanisme for at udvide overvågningen af situationen i medlemsstaterne. Retsstatsmekanismen fungerer som et forebyggende redskab, der udvider dialogen og styrker den fælles bevidsthed om retsstatsspørgsmål. Kernen i den nye mekanisme er den årlige rapport om retsstatssituationen, som indeholder en sammenfatning af den vigtigste udvikling — både den positive og den negative — i alle medlemsstater og Unionen som helhed. Rapporten om retsstatssituationen 2021, som blev offentliggjort den 20. juli 2021, var baseret på en række forskellige kilder, herunder EU's resultattavle for retlige anliggender ( 4 ). Som formand Ursula von der Leyen fremhævede i sin tale om Unionens tilstand 2021, vil rapporten om retsstatssituationen 2022 desuden indeholde henstillinger til medlemsstaterne. EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 er også blevet videreudviklet for at afspejle behovet for yderligere komparative oplysninger, som blev konstateret under udarbejdelsen af rapporten om retsstatssituationen 2021, med henblik på yderligere at støtte de årlige rapporter om retsstatssituationen.
Hvad er EU's resultattavle for retlige anliggender?
EU's resultattavle for retlige anliggender er et sammenlignende informationsværktøj. Resultattavlens formål er at hjælpe Unionen og medlemsstaterne med at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige data om en række indikatorer, der er relevante for vurderingen af i) effektiviteten, ii) kvaliteten og iii) uafhængigheden af retssystemerne i alle medlemsstater. Der opstilles ikke en samlet rangordning. Der gives i stedet en oversigt over, hvordan alle medlemsstaternes retssystemer fungerer, baseret på indikatorer, som er af fælles interesse og relevans for alle medlemsstater.
Resultattavlen skal ikke tages som udtryk for, at Kommissionen foretrækker et bestemt retssystem, idet alle medlemsstater behandles lige.
Effektivitet, kvalitet og uafhængighed er væsentlige parametre for et effektivt retssystem, uanset det nationale retsvæsens opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er baseret på. Figurer vedrørende disse tre parametre bør læses sammen, da alle tre ofte hænger sammen (initiativer, der har til formål at forbedre det ene, påvirker ofte de øvrige).
Resultattavlen indeholder hovedsagelig indikatorer vedrørende civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt, hvis data er tilgængelige, visse straffesager (dvs. sager om hvidvask af penge ved domstole i første instans) med henblik på at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at skabe et mere effektivt investerings-, erhvervs- og borgervenligt miljø. Resultattavlen er et sammenlignende informationsværktøj, der udvikles gennem dialog med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet ( 5 ). Den har til formål at identificere de væsentlige parametre for et effektivt retssystem og tilvejebringe relevante årlige data.
Hvad er metoderne i EU's resultattavle for retlige anliggender?
Resultattavlen benytter forskellige informationskilder. European Commission for the Efficiency of Justice (Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ)) under Europarådet, som Kommissionen har indgået en kontrakt med om gennemførelse af en særlig årlig undersøgelse, leverer en stor del af de kvantitative data. Disse data dækker perioden 2012-2020 og er leveret af medlemsstaterne i overensstemmelse med CEPEJ's metode. Undersøgelsen indeholder også detaljerede kommentarer og landespecifikke faktablade, som giver flere baggrundsoplysninger, og skal læses sammen med figurerne ( 6 ).
Data om retssagernes varighed, som er indsamlet af CEPEJ, viser "gennemløbstiden", dvs. den beregnede varighed af retssager (baseret på forholdet mellem verserende og afsluttede sager). Data om domstolenes og de administrative myndigheders effektivitet, når EU-retten finder anvendelse på særlige områder, viser den gennemsnitlige varighed af sager ud fra retssagernes faktiske varighed. Bemærk, at varigheden af retssager kan variere betydeligt mellem områder i en medlemsstat, navnlig i byområder, hvor erhvervsaktiviteter kan medføre en større sagsbyrde.
Andre datakilder, der dækker perioden 2012-2021, omfatter: gruppen af kontaktpersoner vedrørende nationale retssystemer ( 7 ), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ) ( 8 ), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (NPSJC) ( 9 ), Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa) ( 10 ), Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) ( 11 ), Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) ( 12 ), Kommunikationsudvalget (COCOM) ( 13 ), Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder ( 14 ), netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC) ( 15 ), Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (EGMLTF) ( 16 ), Eurostat ( 17 ) og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) ( 18 ).
I årenes løb er metoderne for resultattavlen blevet forbedret og finjusteret i tæt samarbejde med gruppen af medlemsstaternes kontaktpersoner vedrørende nationale retssystemer, især gennem et spørgeskema (der opdateres hvert år) og indsamling af data om visse aspekter af retssystemernes funktionsmåde.
Adgangen til data, navnlig vedrørende indikatorer for retssystemernes effektivitet, bliver bedre og bedre. Det skyldes, at mange medlemsstater har investeret i kapacitet til at udarbejde bedre retslige statistikker. I de tilfælde, hvor der fortsat er vanskeligheder med at indsamle eller tilvejebringe data, skyldes det enten utilstrækkelig statistisk kapacitet eller det forhold, at de nationale dataindsamlingskategorier ikke helt svarer til dem, der anvendes i resultattavlen. Kun i ganske få tilfælde skyldes datamanglen manglende bidrag fra nationale myndigheder. Kommissionen opfordrer fortsat medlemsstaterne til yderligere at mindske denne datamangel.
Hvordan giver EU's resultattavle for retlige anliggender input til det europæiske semester, og hvordan er den relateret til genopretnings- og resiliensfaciliteten?
Resultattavlen indeholder elementer til at vurdere de nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet og effektivitet. Dermed sigter den mod at hjælpe medlemsstaterne med at gøre deres nationale retssystemer mere effektive. Ved at sammenligne oplysninger om medlemsstaternes retssystemer gør resultattavlen det lettere at udpege bedste praksis og mangler og at gøre status over udfordringer og fremskridt. Inden for rammerne af det europæiske semester gennemføres der landespecifikke vurderinger gennem a en bilateral dialog med de berørte nationale myndigheder og interessenter. Hvis de afdækkede mangler har makroøkonomiske konsekvenser, kan analysen under det europæiske semester få Kommissionen til at foreslå Rådet at vedtage landespecifikke henstillinger for at forbedre de nationale retssystemer i de enkelte medlemsstater ( 19 ). Via genopretnings- og resiliensfaciliteten vil der blive stillet mere end 670 mia. EUR til rådighed i form af lån og ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, hvoraf hver medlemsstat vil skulle afsætte mindst 20 % til den digitale omstilling. Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver mulighed for at behandle landespecifikke henstillinger vedrørende nationale retssystemer og fremskynde de nationale bestræbelser på at fuldføre den digitale omstilling af retssystemerne. Betalingerne til medlemsstaterne inden for rammerne af den resultatbaserede genopretnings- og resiliensfacilitet er betinget af opfyldelsen af delmål og mål. I denne forbindelse skal Kommissionen derfor løbende vurdere, om medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner gennemføres tilfredsstillende med henblik på at bidrage til effektivt at tackle alle eller et væsentligt antal udfordringer, der er udpeget i de relevante landespecifikke henstillinger, eller udfordringer, der er udpeget i andre relevante kommissionsdokumenter, som er vedtaget som led i det europæiske semester ( 20 ).
Hvorfor er effektive retssystemer vigtige for et investeringsvenligt erhvervsmiljø?
Effektive retssystemer, som værner om retsstatsprincippet, har en positiv økonomisk virkning, som er særlig relevant i forbindelse med det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Hvis og når retssystemerne garanterer håndhævelsen af rettigheder, er kreditorer mere tilbøjelige til at låne ud, virksomheder har større tillid og afstår fra en opportunistisk adfærd, transaktionsomkostningerne nedbringes, og innovative virksomheder er mere tilbøjelige til at investere. Et effektivt retssystem er faktisk afgørende for vedvarende økonomisk vækst. Det kan forbedre erhvervsklimaet, fremme innovation, tiltrække udenlandske direkte investeringer, sikre skatteindtægter og støtte den økonomiske vækst. Den positive virkning, som velfungerende nationale retssystemer har på økonomien, understøttes af en række undersøgelser og akademisk litteratur, bl.a. fra Den Internationale Valutafond (IMF) ( 21 ), Den Europæiske Centralbank (ECB) ( 22 ), Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer ( 23 ), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) ( 24 ), Det Verdensøkonomiske Forum ( 25 ) og Verdensbanken ( 26 ).
En undersøgelse har vist, at en nedbringelse af retssagers varighed med 1 % (målt i gennemløbstid ( 27 )) kan øge virksomheders vækst ( 28 ), og at en stigning på 1 % i andelen af virksomheder, der opfatter retssystemet som uafhængigt, ofte kan forbindes med højere omsætning og øget produktivitetsvækst ( 29 ). En anden undersøgelse har vist, at der er en positiv korrelation mellem opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed og udenlandske direkte investeringsstrømme ( 30 ).
Adskillige undersøgelser har også understreget vigtigheden af de nationale retssystemers effektivitet for virksomhederne. I en undersøgelse svarede f.eks. 93 % af de store virksomheder, at de systematisk og løbende foretager en gennemgang af retsstatsforholdene (herunder domstolenes uafhængighed) i de lande, de investerer i ( 31 ). I en anden undersøgelse svarede over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), at omkostninger og langvarige retssager var blandt hovedårsagerne til, at de afstår fra at anlægge retssager på grund af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder ( 32 ). Kommissionens meddelelse om "Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked" ( 33 ) og handlingsplanen for håndhævelse af det indre marked ( 34 ) beskriver også vigtigheden af effektive retssystemer for et velfungerende indre marked, navnlig for virksomheder.
Hvordan støtter Kommissionen gennemførelsen af retsreformer gennem teknisk bistand?
Medlemsstaterne kan trække på Kommissionens tekniske bistand, der er tilgængelig via Generaldirektoratet for Strukturreformstøtte (GD REFORM) under instrumentet for teknisk støtte ( 35 ), som har et samlet budget på 864,4 mio. EUR for perioden 2021-2027. Siden 2021 har instrumentet for teknisk støtte støttet projekter, der er direkte knyttet til retsvæsenets effektivitet, f.eks. digitalisering af retsvæsenet, reformer af domstolene eller bedre adgang til klage. Instrumentet for teknisk støtte supplerer også de foranstaltninger, der foreslås af Kommissionen, som har til formål at håndtere de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien, dvs. genopretnings- og resiliensfaciliteten, da den kan støtte medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelse af deres genopretnings- og resiliensplaner. Genopretnings- og resiliensplanerne indeholder foranstaltninger, der bl.a. har til formål at gøre retsvæsenet mere effektivt: digitalisering af retsvæsenet, mindskelse af efterslæbet og forbedring af forvaltningen af domstole og sager.
Hvordan støtter programmet for retlige anliggender retssystemernes effektivitet?
Med et samlet budget på 305 mio. EUR for perioden 2021-2027 støtter programmet for retlige anliggender den videre udvikling af et europæisk område med retfærdighed baseret på retsstatsprincippet, herunder retsvæsenets uafhængighed, kvalitet og effektivitet, baseret på gensidig anerkendelse, gensidig tillid og retligt samarbejde. I 2021 blev der ydet ca. 45,3 mio. EUR til finansiering af projekter og andre aktiviteter under programmets tre specifikke mål:
·Der blev ydet 12,2 mio. EUR til at fremme det civil- og strafferetlige samarbejde, bidrage til en effektiv og sammenhængende anvendelse og håndhævelse af EU's instrumenter og støtte medlemsstaterne i deres tilslutning til ECRIS-TCN-systemet.
·Der blev ydet 17,7 mio. EUR i støtte til uddannelse af retsvæsenets aktører i EU's civil-, strafferetlige og grundlæggende rettigheder, medlemsstaternes retssystemer og retsstatsprincippet.
·Der blev ydet 15,4 mio. EUR til støtte for udviklingen og anvendelsen af digitale værktøjer som supplement til programmet for et digitalt Europa samt vedligeholdelse og udvidelse af e-justice-portalen.
Hvorfor overvåger Kommissionen digitaliseringen af de nationale retssystemer?
Digitalisering af retsvæsenet er afgørende for at øge retssystemernes effektivitet og et meget effektivt redskab til at forbedre og lette adgangen til domstolene. Covid-19-pandemien har sat fokus på medlemsstaternes behov for at fremskynde moderniseringsreformerne på dette område.
Siden 2013 har EU's resultattavle for retlige anliggender medtaget visse sammenlignende oplysninger om digitaliseringen af retsvæsenet i medlemsstaterne, f.eks. vedrørende onlineadgang til domme eller indgivelse af og opfølgning på krav online.
Kommissionens meddelelse " Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union — En værktøjskasse fuld af muligheder" ( 36 ), der blev vedtaget i december 2020, udgør en strategi, der tager sigte på at forbedre adgangen til domstolene og retssystemernes effektivitet ved hjælp af teknologi. Som skitseret i meddelelsen er der medtaget en række yderligere indikatorer i EU's resultattavle for retlige anliggender fra 2021. Formålet er at sikre omfattende og rettidig indgående overvågning af de fremskridt og udfordringer, som medlemsstaterne står over for i deres bestræbelser på at digitalisere deres retssystemer.
2. Baggrund: Udvikling i retsreformerne i 2021
I 2021 fortsatte et stort antal medlemsstater deres indsats for yderligere at forbedre effektiviteten af deres retssystemer. I figur 1 vises en ajourført oversigt over vedtagne og planlagte foranstaltninger på tværs af adskillige funktionsområder i medlemsstaternes retssystemer, der deltager i reformaktiviteter.
Figur 1: Lovgivnings- og reguleringsmæssige aktiviteter vedrørende retssystemerne i 2021 (vedtagne foranstaltninger/initiativer under forhandling i hver medlemsstat) (kilde: Europa-Kommissionen( 37 ))
I 2021 var procesret stadig et fokusområde for mange medlemsstater med en betydelig igangværende eller planlagt lovgivningsmæssig aktivitet. Der blev også arbejdet med reformer vedrørende dommeres status og reglerne for retsvæsenets aktører. En række medlemsstater var i færd med at indføre lovgivning om brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i deres retssystemer. Udviklingen fra de foregående år med hensyn til foranstaltninger vedrørende domstolenes administration fortsatte i 2021. Nogle medlemsstater anvender allerede aktivt eller planlægger at anvende kunstig intelligens i deres retssystemer. Denne oversigt bekræfter, at retsreformer tager tid — nogle gange flere år fra den første meddelelse om nye reformer over vedtagelsen af love og forskrifter til gennemførelsen af de vedtagne retsakter i praksis.
Covid-19-pandemien har også skabt nye udfordringer, der fremhævede betydningen af at fremskynde reformer for at digitalisere retssystemet. I denne forbindelse har flere medlemsstater vedtaget nye foranstaltninger for at sikre, at domstolene fungerer korrekt, samtidig med at der sikres fortsat og let adgang til domstolene for alle, navnlig gennem tilpasning af procedurereglerne. Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa) udarbejdede et spørgeskema om covid-19-pandemiens indvirkning på de øverste domstoles faglige aktiviteter. Respondenterne omfattede de øverste forvaltningsdomstole og højesteretterne (Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (NPSJC)). Uden at undersøge de materielle foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, viser figur 2 en ajourført oversigt over de ændringer af procesretten, som medlemsstaterne har vedtaget for at lette domstolenes retslige funktioner, enten gennem ny lovgivning, højesteretsafgørelser, domstolsregulativer eller praksis.
Figur 2: Ændringer i retsplejereglerne ved højesteretter som følge af covid-19-pandemien (kilde: ACA-Europe og NPSJC ( 38 ))
(*)Dataene dækker perioden mellem december 2020 og december 2021. For hver medlemsstat viser venstre søjle praksis i højesteretterne, mens højre søjle viser praksis i de øverste forvaltningsdomstole (søjlen mærket med bogstavet "A"). Medlemsstaterne er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres geografiske navne på originalsproget. BE: Raad van State/Conseil d'Etat (statsråd) og Hof van Cassatie /Cour de cassation (højesteret). BG: Върховен административен съд (øverste forvaltningsdomstol). CZ: Nejvyšší správní soud (øverste forvaltningsdomstol) og Nejvyšší soud (højesteret). DE: Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager). EE: Riikohus (højesteret). IE: Chúirt Uachtarach (højesteret). EL: Συμβούλιο της Επικρατείας (statsråd). ES: Tribunal Supremo (højesteret). FR: Conseil d'Etat (statsråd), Cour de cassation (højesteret). HR: Visoki upravni (øverste forvaltningsdomstol). IT: Consiglio de Stato (statsråd). CY: Supreme Court (højesteret). LV: Augstākā tiesa (højesteret). LT: Vyriausiasis Administracinis Teismas (øverste forvaltningsdomstol). LU: Cour administrative (forvaltningsdomstol) Cour de cassation (højesteret). HU: Kúria (højesteret). MT: Court of Appeal (appeldomstol). NL: Hoge Raad (højesteret), Centrale Raad van Beroep (øverste forvaltningsdomstol i socialretlige sager), Raad van State (statsråd). AT: Verwaltungsgerichtshof (øverste forvaltningsdomstol), Personalsenat (særligt bedømmelsesudvalg) ved højesteret, Oberster Gerichtshof (højesteret). PL: Naczelny Sąd Administracyjny (øverste forvaltningsdomstol). PT: Supremo Tribunal Administrativo (øverste forvaltningsdomstol). RO: Înalta Curte de Casație și Justiție (højesteret). SI: Vrhovno sodišče (højesteret). SK: Najvyšší súd (højesteret). FI: Korkein hallinto-oikeus (øverste forvaltningsdomstol). SE: Högsta förvaltningsdomstolen (øverste forvaltningsdomstol). Ingen data fra: BG: Върховен касационен съд (højesteret) HR: Vrhovni sud (højesteret) IT: Corte Suprema di cassazione (højesteret) SE: Högsta domstolen (højesteret).
3. Centrale konklusioner i EU's resultattavle for retlige anliggender 2022
Effektivitet, kvalitet og uafhængighed er de vigtigste parametre for et effektivt retssystem, og der opstiller indikatorer for alle tre parametre i resultattavlen.
3.1. Retssystemernes effektivitet
I resultattavlen præsenteres indikatorer for retssagernes effektivitet inden for de brede områder for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager og inden for specifikke områder, hvor forvaltningsmyndigheder og domstole anvender EU-retten ( 39 ).
De effektivitetsrelaterede indikatorer i 2020, navnlig antal indkomne sager, gennemførelsesprocent og gennemløbstid, blev påvirket af de særlige omstændigheder omkring covid-19-pandemien i EU, som påvirkede medlemsstaterne på forskellige måder (f.eks. med hensyn til timing eller alvor) ( 40 ).
3.1.1. Udvikling i sagsbyrden
Sagsbyrden i de nationale retssystemer blev reduceret i flere medlemsstater i forhold til det foregående år, mens den voksede eller forblev stabil i andre. Samlet set varierer den fortsat betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat (figur 3). Dette viser betydningen af fortsat at have fokus på udviklingen i sagsbyrden for at sikre retssystemernes effektivitet.
Figur 3: Antal indkomne civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse ( 41 ))
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige sager.
Figur 4: Antal indkomne civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af tvister mellem parter, f.eks. tvister angående kontrakter. Civil- og handelsretlige sager, hvor der ikke foreligger en tvist mellem parterne, vedrører eksempelvis ubestridte betalingspåkrav. Metoden er ændret i EL og SK. Data for NL omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 5: Antal indkomne forvaltningsretlige sager i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter forvaltningsretlige sager tvister mellem enkeltpersoner og lokale, regionale eller nationale myndigheder. DK og IE registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat. Nogle forvaltningsretlige procedurer blev flyttet uden for retssystemet i RO i 2018. Metoden er ændret i EL, SK og SE. I SE er migrationssager blevet medtaget under forvaltningsretlige sager (anvendes med tilbagevirkende kraft for 2017).
3.1.2. Generelle data om effektivitet
De indikatorer, der er forbundet med retssagernes effektivitet inden for de brede områder for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, er følgende: i) retssagernes anslåede varighed (gennemløbstiden), ii) gennemførelsesprocenten og iii) antallet af verserende sager.
Retssagernes anslåede varighed —
En retssags varighed er et udtryk for den forventede tid (i antal dage), der er nødvendig for at behandle en sag ved retten og nå frem til en afgørelse i første instans. Indikatoren "gennemløbstid" er antallet af uafsluttede sager divideret med antallet af afsluttede sager ved årets udgang ganget med 365 (dage) ( 42 ). Dette er et beregnet tal, som angiver den anslåede minimumstid, som en domstol skal bruge til at afgøre en sag, samtidig med at de nuværende arbejdsvilkår opretholdes. Jo højere værdi, jo højere er sandsynligheden for, at det tager domstolen længere at nå frem til en afgørelse. Figurerne vedrører primært retssager i første instans og sammenligner de data, der er tilgængelige for 2012, 2018, 2019 og 2020 ( 43 ). Figur 8 og 10 viser gennemløbstiden i 2020 i civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist og forvaltningsretlige sager i alle instanser, mens figur 24 viser den gennemsnitlige varighed af sager i sager om hvidvask af penge ved domstolene i første instans.
Figur 6: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager, i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige sager. Metoden er ændret i SK. Verserende sager omfatter alle instanser i CZ og indtil 2016, i SK. LV: Det kraftige fald skyldes reformen af domstolene samt fejlkontrol og oprydning af data i domstolens informationssystem.
Figur 7: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i første instans, i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af tvister mellem parter, f.eks. tvister angående kontrakter. Civil- og handelsretlige sager, hvor der ikke foreligger en tvist mellem parterne, vedrører eksempelvis ubestridte betalingspåkrav. Metoden er ændret i EL og SK. Verserende sager omfatter alle instanser i CZ og indtil 2016 i SK. IT: Gennemløbstiden blev påvirket af den midlertidige opbremsning af den retslige aktivitet som følge af strenge restriktive foranstaltninger mod covid-19-pandemien. Data for NL omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 8: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i alle instanser, i 2020 (*) (første, anden og tredje instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Rækkefølgen bestemmes af den retsinstans, der har den længste sagsbehandlingstid i hver medlemsstat. Der foreligger ingen data for domstole i første og anden instans i BE og B, for domstole i anden instans i NL, for domstole i anden og tredje instans i AT eller for domstole i tredje instans i DE og HR. Der er ingen domstol i tredje instans i DE og MT. IT: Gennemløbstiden blev påvirket af den midlertidige opbremsning af den retslige aktivitet som følge af strenge restriktive foranstaltninger mod covid-19-pandemien. Adgang til domstolen i tredje instans kan være begrænset i nogle medlemsstater.
Figur 9: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre forvaltningsretlige sager i første instans, i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter forvaltningsretlige sager tvister mellem enkeltpersoner og lokale, regionale eller nationale myndigheder. Metoden er ændret i EL og SK. Verserende sager omfatter domstolene alle instanser i CZ og indtil 2016 i SK. DK og IE registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat. CY: I 2018 steg antallet af afsluttede sager, fordi sagerne blev behandlet samlet, 2 724 konsoliderede sager blev trukket tilbage, og der blev oprettet en forvaltningsdomstol i 2015.
Figur 10: Anslået tid, der er nødvendig for at afgøre forvaltningsretlige sager i alle instanser, i 2020 (*) (første, anden og tredje instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Rækkefølgen bestemmes af den retsinstans, der har den længste sagsbehandlingstid i hver medlemsstat. Der foreligger ingen data for domstole i anden instans i BE, CZ, HU, MT, AT, RO, SI, SK og FI, for domstole i tredje instans i CY, LT, LU, MT og PL. Højesteret er den eneste appelinstans i CZ, IT, CY, AT, SI og FI. Der er ingen domstol i tredje instans for visse sager i HR, LT, LU og MT. Den højeste forvaltningsdomstol er første og eneste instans for visse sager i BE. Adgang til domstolen i tredje instans kan være begrænset i nogle medlemsstater. DK og IE registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
Gennemførelsesprocent —
Gennemførelsesprocenten er antallet af afgjorte sager i forhold til antallet af indkomne sager. Den er et mål for, om en domstol kan følge med den indkomne sagsbyrde. Når gennemførelsesprocenten er på 100 % eller derover, betyder det, at retssystemet kan afgøre mindst lige så mange sager, som der bliver anlagt. Når gennemførelsesprocenten er på under 100 %, betyder det, at domstolene afgør færre sager, end der kommer ind.
Figur 11: Afgørelsesprocent for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/i % — værdier over 100 % angiver, at der afgøres flere sager, end der anlægges, mens værdier under 100 % angiver, at der afgøres færre sager, end der anlægges) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige sager. Metoden er ændret i SK. IE: Antallet af afgjorte sager forventes at være angivet for lavt som følge af den anvendte metode. IT: Der blev indført en anden klassifikation af civile sager i 2013.
Figur 12: Afgørelsesprocent for civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/i %) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i EL og SK. IE: Antallet af afgjorte sager forventes at være angivet for lavt som følge af den anvendte metode. IT: Der blev indført en anden klassifikation af civile sager i 2013. Data for NL omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 13: Afgørelsesprocent for forvaltningsretlige sager i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/i %) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Tidligere værdier for nogle medlemsstater er reduceret af hensyn til præsentationen (CY i 2018 = 219 %, IT i 2012 = 279,8 %). Metoden er ændret i EL og SK. DK og IE registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat. I CY steg antallet af afsluttede sager, fordi sagerne blev behandlet samlet, 2 724 konsoliderede sager blev trukket tilbage, og der blev oprettet en forvaltningsdomstol i 2015.
Verserende sager —
Antallet af verserende sager er et udtryk for det antal sager, som stadig ikke er blevet afgjort ved udgangen af det pågældende år. Det også ligeledes gennemløbstiden.
Figur 14: Antal verserende civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige sager. Metoden er ændret i SK. Verserende sager omfatter sager ved domstole i alle instanser i CZ og indtil 2016 i SK. IT: Der blev indført en anden klassifikation af civile sager i 2013.
Figur 15: Antal verserende civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i EL og SK. Verserende sager omfatter alle instanser i CZ og indtil 2016 i SK. IT: Der blev indført en anden klassifikation af civile sager i 2013. Data for NL omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 16: Antal verserende forvaltningsretlige sager i 2012, 2018-2020 (*) (første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Tidligere værdier for nogle medlemsstater er reduceret af hensyn til præsentationen (EL i 2012 = 3,5). Metoden er ændret i EL og SK. Verserende sager omfatter domstolene alle instanser i CZ og indtil 2016 i SK. DK og IE registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
3.1.3. Effektivitet inden for særlige områder af EU-retten
Dette afsnit supplerer de generelle data om retssystemernes effektivitet og præsenterer den gennemsnitlige varighed af retssager ( 44 ) inden for særlige områder af EU-retten. Resultattavlen for 2022 bygger videre på tidligere dataindsamlinger inden for konkurrence, elektronisk kommunikation, EU-varemærket, forbrugerlovgivning og bekæmpelse af hvidvask af penge. De fire områder er udvalgt på grundlag af deres relevans for det indre marked og erhvervsklimaet. Derudover gives der i denne udgave et bredere overblik over de administrative myndigheders effektivitet: To nye figurer på områderne konkurrence og elektronisk kommunikation supplerer sådanne data om forbrugerbeskyttelse. Store forsinkelser i retssager og administrative procedurer kan generelt have negative konsekvenser for de rettigheder, der følger af EU-retten, f.eks. når der ikke længere foreligger passende retsmidler, eller alvorlige økonomiske tab ikke kan inddrives. Navnlig for virksomhederne kan administrative forsinkelser og usikkerhed i nogle tilfælde føre til betydelige omkostninger og underminere planlagte eller eksisterende investeringer ( 45 ).
— Konkurrence —
En effektiv håndhævelse af konkurrenceretten er vigtig for at skabe et gunstigt erhvervsklima, da det sikrer lige konkurrencevilkår for virksomheder Det styrker virksomhederne, fremmer effektiviteten, giver forbrugerne et større udvalg og hjælper med at sænke priserne og forbedre kvaliteten. I figur 17 præsenteres den gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af nationale konkurrencemyndigheder, hvor artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder anvendelse ( 46 ). I figur 18 vises den gennemsnitlige varighed af sager ved de nationale konkurrencemyndigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF.
Figur 17: Konkurrence: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser i 2013, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Det Europæiske Konkurrencenetværk)
(*) IE og AT: Scenariet er ikke relevant, da myndighederne ikke har beføjelse til at træffe sådanne afgørelser. AT: Data omfatter sager afgjort af karteldomstolen vedrørende overtrædelse af artikel 101 og 102 i TEUF, men er ikke baseret på klager over den nationale konkurrencemyndighed. Et estimat af varigheden er anvendt i IT. En tom søjle kan vise, at medlemsstaten ikke indberettede sager for det pågældende år. Antallet af sager er lavt (under fem om året) i mange medlemsstater. Det kan gøre, at de årlige data afhænger af en særligt langvarig eller kortvarig sag (det var f.eks. tilfældet med MT, hvor der kun var en enkelt sag).
Figur 18: Konkurrence: Gennemsnitlig varighed af sager ved de nationale konkurrencemyndigheder i 2020 (*) (i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Det Europæiske Konkurrencenetværk)
(*) I nogle medlemsstater er antallet af sager begrænset. BE: Dataene omfatter én kartelafgørelse — 1 045 dage og fem foreløbige foranstaltninger. Samlet varighed af alle seks sager — 2 015 dage. IT: Sag I833 — Gare Consip per acquisizione beni e servizi per informatica e telecomunicazioni — iværksat af den italienske konkurrencemyndighed i henhold til artikel 101 i TEUF er ikke medregnet, da der ved sagens afslutning ikke blev konstateret en overtrædelse af artikel 101 i TEUF. Det skal bemærkes, at nogle medlemsstater beregner retssagernes varighed ud fra forskellige udgangspunkter. De fleste medlemsstater betragter en sag som åben, når undersøgelsen er blevet indledt. I NL anses en sag for åben, når klagepunktsmeddelelsen er afsendt, men en sag anses for åben i CZ og SK, når den administrative procedure er blevet indledt. I sidstnævnte tilfælde er der tale om en mellemliggende fase mellem indledningen af undersøgelsen og fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen. Der er også en række faktorer, der skal tages i betragtning, i forbindelse med varigheden af sager ved de nationale konkurrencemyndigheder. Disse omfatter sagens art og kompleksitet, den tid, det tager at indsamle de økonomiske data, og konklusionen af den økonomiske analyse, forlængelser af frister efter parternes anmodning og gentagelse af retsmøder.
— Elektronisk kommunikation —
EU-lovgivningen om elektronisk kommunikation har til formål at øge konkurrencen, bidrage til det indre markeds udvikling og skabe investeringer, innovation og vækst. De positive virkninger for forbrugerne kan sikres gennem effektiv håndhævelse af denne lovgivning, som kan føre til lavere priser for slutbrugerne og tjenester af bedre kvalitet. I figur 19 præsenteres den gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndigheder, hvor EU-lovgivning om elektronisk kommunikation ( 47 ) finder anvendelse. Den dækker et bredt spektrum af sager, der varierer fra mere komplekse "markedsanalyse"-prøvelser til forbrugerorienterede emner. I figur 20 vises den gennemsnitlige varighed af sager ved de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-retten.
Figur 19: Elektronisk kommunikation: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser i 2013, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Kommunikationsudvalget)
(*) Antallet af sager varierer fra medlemsstat til medlemsstat. En tom søjle viser, at medlemsstaten ikke indberettede sager for det pågældende år (undtagen PT for 2019-2020 og RO: ingen data). I nogle tilfælde betyder det begrænsede antal relevante sager (BG, CY, MT, NL, SK, FI og SE), at de årlige data afhænger af en særligt langvarig eller kortvarig sag, og at der kan være store forskelle fra år til år. DK: Et domstolslignende organ har ansvaret for klagesager i første instans. EE: Den gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser i 2013 var 18 dage. ES, AT og PL: Forskellige domstole har ansvaret alt efter sagens genstand.
Figur 20: Elektronisk kommunikation: Gennemsnitlig varighed af sager ved de nationale tilsynsmyndigheder i 2015, 2018-2020 (i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Kommunikationsudvalget)
— EU-varemærke —
Effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er helt afgørende for at stimulere investeringer i innovation. EU's lovgivning om EU-varemærker ( 48 ) sikrer de nationale domstole en væsentlig rolle, idet de optræder som EU-domstole og træffer afgørelser, som påvirker det indre marked. I figur 21 vises den gennemsnitlige varighed af sager om krænkelse af EU-varemærker mellem private parter.
Figur 21: EU-varemærke: Gennemsnitlig varighed af sager om krænkelse af EU-varemærker i 2013, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder)
(*) FR, IT, LT og LU: En stikprøve af sager er anvendt for visse år. DK: Data fra alle sager om varemærker — ikke kun om EU-varemærker — i Sø- og Handelsretten. For 2018 og 2019 er der ingen data om den gennemsnitlige varighed som følge af ændringer i dataindsamlingssystemet. EL: Data baseret på vægtet gennemsnitlig varighed fra to domstole. ES: Sager vedrørende andre intellektuelle ejendomsrettigheder i henhold til EU-retten er medtaget i beregningen af den gennemsnitlige varighed.
— Forbrugerbeskyttelse —
Effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivningen sikrer, at forbrugere nyder godt af deres rettigheder, og at virksomheder, der overtræder forbrugerlovgivningen, ikke opnår urimelige fordele. Forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og domstole spiller en central rolle ved håndhævelse af EU's forbrugerlovgivning ( 49 ) inden for de forskellige nationale håndhævelsessystemer. I figur 22 præsenteres den gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, hvor EU-retten finder anvendelse.
For forbrugere og virksomheder kan effektiv håndhævelse omfatte en kæde af aktører, ikke kun domstole, men også administrative myndigheder. For yderligere at beskrive denne håndhævelseskæde præsenteres varigheden af forbrugerbeskyttelsesmyndigheders sager. I figur 23 vises den gennemsnitlige varighed af forbrugermyndigheders sagsbehandling i forbindelse med administrative afgørelser i 2014, 2018-2020 fra det tidspunkt, en sag åbnes. Relevante afgørelser omfatter afgørelser om overtrædelse af materielle regler, foreløbige foranstaltninger, forbud, indledning af retssager eller afslutning af sager.
Figur 22: Forbrugerbeskyttelse: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser i 2013, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med det europæiske netværk for forbrugerbeskyttelsessamarbejde)
(*) DE, LU og AT: Scenariet er ikke relevant, da forbrugerbeskyttelsesmyndighederne ikke har bemyndigelse til at træffe afgørelse om overtrædelse af de relevante forbrugerregler. Antallet af relevante sager er lavt for 2020 (under fem) for IE og FI. EL og RO har rapporteret et skøn over den gennemsnitlige varighed for visse år.
Figur 23: Forbrugerbeskyttelse: Gennemsnitlig varighed af administrative afgørelser truffet af forbrugerbeskyttelsesmyndighederne i 2014, 2018-2020 (*) (første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med det europæiske netværk for forbrugerbeskyttelsessamarbejde)
(*) DE, LU og AT: Scenariet er ikke relevant, da forbrugerbeskyttelsesmyndighederne ikke har bemyndigelse til at træffe afgørelse om overtrædelse af de relevante forbrugerregler. DK, EL, FR, RO og FI har rapporteret et skøn over den gennemsnitlige varighed for visse år.
— Hvidvask af penge —
Ud over at bidrage til bekæmpelsen af kriminalitet er effektiviteten af bekæmpelsen af hvidvask af penge afgørende for den finansielle sektors soliditet, integritet og stabilitet, tilliden til det finansielle system og retfærdig konkurrence på det indre marked ( 50 ). Hvidvask af penge kan afskrække udenlandske investorer, fordreje de internationale kapitalstrømme og påvirke et lands makroøkonomiske resultater negativt, således at der opstår tab af velfærd, og ressourcer drænes fra mere produktive økonomiske aktiviteter ( 51 ). I henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge skal medlemsstaterne føre statistikker over effektiviteten af deres systemer til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ( 52 ). I samarbejde med medlemsstaterne er der via et ajourført spørgeskema indsamlet data om de forskellige retsforhandlingsfaser i de nationale systemer til bekæmpelse af hvidvask af penge. I figur 24 vises den gennemsnitlige varighed af førsteinstanssager vedrørende hvidvask af penge.
Figur 24: Hvidvask af penge: Gennemsnitlig varighed af domstolssager i 2014, 2018-2019 (*) (første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme)
(*) Ingen data for 2020: BE, DE, EE, IE, HR, PL og PT. BG: Sagernes gennemsnitlige varighed beregnes i måneder fra den dag, hvor retssagen indledes, til den dag, hvor retsafgørelsen træffes. ES og NL: anslået varighed. CZ: varighed i måneder. HU: Det gennemsnitlige antal dage blev kun beregnet på grundlag af antallet af sager, der blev afgjort med domfældelse. PT: Det gennemsnitlige antal dage blev beregnet på grundlag af en stikprøve. IT: Dataene vedrører både hovedforhandlingen og de indledende retsmøder. CY: Alvorlige sager, der indbringes for Assize Court, bliver i gennemsnit behandlet inden for et år. Mindre alvorlige lovovertrædelser, der behandles ved distriktsdomstolene, tager længere tid at få behandlet. SK*: Dataene svarer til den gennemsnitlige varighed af hele sagen, herunder ved appelretten.
|
3.1.4. Oversigt over retssystemernes effektivitet Et effektivt retssystem forvalter sin sagsbyrde og sit efterslæb og træffer afgørelser uden forsinkelser. De hovedindikatorer, der anvendes i EU's resultattavle for retlige anliggender til overvågning af retssystemernes effektivitet, er derfor retssagernes varighed (skønnet eller gennemsnitlig tid i antal dage, der er nødvendige for at afgøre en sag), gennemførelsesprocenten (forholdet mellem antallet af afsluttede sager og antallet af indkomne sager) og antallet af verserende sager (som stadig skal behandles ved årets udgang). Generelle data om effektivitet EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 indeholder data om effektiviteten for otte år (2012-2020). Denne periode gør det muligt at kortlægge visse tendenser og tage hensyn til, at det ofte tager tid, inden virkningerne af retsreformer slår igennem. Ifølge de data, der er blevet indberettet mellem 2012 og 2020, i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, er udviklingen positiv i de fleste medlemsstater. For nogle medlemsstater var der dog i 2020 tale om en negativ virkning på effektiviteten ifølge de generelle data om effektivitet. Dette kan skyldes covid-19-pandemien og er derfor er af midlertidig karakter. Der kan konstateres visse positive tendenser i nogle af de medlemsstater, som inden for rammerne af det europæiske semester er blevet udpeget som medlemsstater med særlige udfordringer ( 53 ): ·Siden 2012 og på grundlag af de eksisterende data for disse medlemsstater — og på trods af covid-19-pandemien — er varigheden af førsteinstanssager i den brede kategori "alle sager" (figur 6) og civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 7) fortsat med at falde eller er forblevet stabil. I omkring halvdelen af de pågældende medlemsstater er der ifølge figur 6 and 7 tale om en stigning i varigheden af sager, som i nogle tilfælde overstiger 2012-niveauet. I forvaltningsretlige sager (figur 9) er varigheden af sager siden 2012 faldet eller forblevet stabil i omkring halvdelen af disse medlemsstater. Generelt set oplevede omkring halvdelen af medlemsstaterne en stigning i varigheden af forvaltningsretlige sager i 2020. ·Resultattavlen indeholder data om retssagernes varighed i alle instanser for civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 8) og forvaltningsretlige sager (figur 10). Det fremgår, at flere af de medlemsstater, der er udpeget som medlemsstater med udfordringer for så vidt angår varigheden af førsteinstanssager, er mere effektive ved højere retsinstanser. Dog er den gennemsnitlige varighed af sager ved højere retsinstanser endnu længere end i første instans i nogle af medlemsstaterne med udfordringer. ·For den brede kategori "alle sager" og kategorierne civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 11 og 12) er antallet af medlemsstater, hvor gennemførelsesprocenten er over 100 %, faldet siden sidste år og ligger nu tættere på 2012-niveauet. På trods af faldet rapporterede de fleste medlemsstater, herunder de fleste af de medlemsstater, der står over for udfordringer, en høj gennemførelsesprocent i 2020 (over 97 %). Dette betyder, at domstolene generelt er i stand til at håndtere alle de indkomne sager inden for disse kategorier. I forvaltningsretlige sager (figur 13) kan der konstateres en større forskel i gennemførelsesprocenten fra år til år. Selv om gennemførelsesprocenten samlet set er lavere end i de andre kategorier af sager, gør nogle medlemsstater fortsat store fremskridt. Navnlig melder mere end halvdelen af de medlemsstater, der står over for en række udfordringer, om en forhøjelse af gennemførelsesprocenten i forvaltningsretlige sager siden 2012. ·Siden 2012 har situationen været stabil eller forbedres i stort set alle de medlemsstater, der har de største udfordringer med deres efterslæb, uanset kategori. På trods af stigningen i antallet af verserende sager i visse medlemsstater blev der i andre medlemsstater gjort betydelige fremskridt med hensyn til at reducere antallet af verserende sager i civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 15) og i forvaltningsretlige sager (figur 16) i 2020. Der er dog stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med forholdsvis få verserende sager og medlemsstaterne med mange verserende sager. Effektivitet inden for særlige områder af EU-retten Data om den gennemsnitlige varighed af sager inden for særlige områder af EU-retten (figur 17-24) viser, hvordan retssystemerne fungerer i disse typer erhvervsrelaterede tvister. Data om effektiviteten inden for særlige områder af EU-retten indsamles på grundlag af snævert definerede scenarier, og antallet af relevante sager kan synes lavt. Sammenlignet med den beregnede varighed af sager, som præsenteres under de generelle data om effektivitet, viser disse figurer imidlertid den faktiske gennemsnitlige varighed af alle relevante sager inden for særlige områder i et år. Det skal derfor bemærkes, at flere medlemsstater, som ifølge de generelle data om effektivitet ikke står over for udfordringer, indberetter en betydeligt længere gennemsnitlig sagsvarighed inden for særlige områder af EU-retten. Samtidig kan varigheden af sager inden for forskellige særlige områder også variere betydeligt inden for den samme medlemsstat. Endelig er der to nye figurer, der fokuserer på varigheden af sager ved de nationale konkurrencemyndigheder og de nationale tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med elektronisk kommunikation, og som giver indsigt i den administrative effektivitet på flere områder af EU-retten. Effektiviteten af den overordnede håndhævelseskæde, herunder administrative og retlige procedurer, bidrager til et positivt erhvervs- og investeringsmiljø ved at sikre rettidig bilæggelse af sager og håndhævelse af rettigheder. Figurerne for særlige områder af EU-retten viser følgende tendenser: ·For domstolsprøvelse af konkurrencesager (figur 17), hvor den generelle sagsbyrde på tværs af medlemsstaterne er steget, er domstolsprøvelsen blevet kortere eller er forblevet stabil i seks medlemsstater, mens den er blevet længere i fem andre medlemsstater. På trods af den let positive tendens indberettede tre medlemsstater en gennemsnitlig varighed på over 1 000 dage i 2020. For sager ved de nationale konkurrencemyndigheder rapporterede ti medlemsstater, at sagsbehandlingen tog mindre end 1 000 dage. Nogle medlemsstater, hvor der er problemer med effektivitet i domstolsprøvelsen af konkurrencesager, er blandt de mest effektive, når det drejer sig om sager ved de nationale konkurrencemyndigheder. ·For elektronisk kommunikation (figur 19) faldt domstolenes sagsbyrde i forhold til de foregående år, hvilket fortsatte den positive tendens med hensyn til længere varighed af sager, der blev observeret i 2019. I 2020 registrerede de fleste medlemsstater et fald i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider eller stabile tal i forhold til 2019, og kun få af dem oplevede en stigning. Den nye figur om effektiviteten af de nationale tilsynsmyndigheder, der beskæftiger sig med elektronisk kommunikation(figur 20), viser, at den gennemsnitlige varighed af sager i nogle medlemsstater er forholdsvis stabil, men generelt er der ingen klar tendens i de år, hvor der foreligger data. ·For sager om krænkelse af EU-varemærker (figur 21) faldt sagsbyrden generelt i 2020. Nogle medlemsstater formåede at håndtere deres sagsbyrde bedre og registrerede kortere eller stabile varigheder af sager, mens seks andre medlemsstater oplevede en klar stigning i den gennemsnitlige varighed af sager. ·Den mulige kombinerede virkning af håndhævelseskæden, der består af både administrativ undersøgelse og domstolsprøvelse, ses på området for EU's forbrugerlovgivning (figur 22 og 23). I 2020 oplyste seks medlemsstater, at deres forbrugerbeskyttelsesmyndigheder i gennemsnit brugte under tre måneder på at afgøre sager omfattet af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning, mens de i seks andre medlemsstater brugte mere end seks måneder. I de sager, hvor forbrugerbeskyttelsesmyndighedernes afgørelser blev anfægtet ved domstolen, var der i 2020 forskel på udviklingen i varigheden af domstolsprøvelsen af en administrativ afgørelse, med stigninger i otte og fald i fire andre medlemsstater i forhold til 2019. I to medlemsstater er den gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelsen fortsat på over 1 000 dage. ·Den effektive bekæmpelse af hvidvask af penge er afgørende for at beskytte det finansielle system, sikre retfærdig konkurrence og forhindre negative økonomiske følger. Udfordringer med hensyn til varigheden af sager om hvidvask af penge kan påvirke den effektive bekæmpelse af problemet. Figur 24 viser ajourførte data om varigheden af retssager om hvidvask af penge. Mens disse sager i første instans i over halvdelen af medlemsstaterne i gennemsnit varer op til et år, varer de i gennemsnit omkring to år i flere medlemsstater ( 54 ), som det fremgår af figuren. |
3.2. Retssystemernes kvalitet
Der findes ikke én bestemt metode til at måle retssystemernes kvalitet. I EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 undersøges igen faktorer, der er almindeligt accepterede som relevante for forbedringen af retssystemernes kvalitet. De er opdelt i fire kategorier:
1) adgang til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder
2) tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer
3) indførelse af vurderingsværktøjer
4) digitalisering.
3.2.1. Tilgængelighed
Det er nødvendigt med tilgængelighed i hele retskæden for at gøre det lettere for borgerne at indhente relevante oplysninger — om retssystemet, om anlæggelse af en sag og de dermed forbundne økonomiske aspekter samt om retssagers status helt indtil deres afgørelse — og med hurtig onlineadgang til retsafgørelsen.
— Retshjælp, retsafgifter og udgifter til advokatbistand —
Sagsomkostningerne er en afgørende faktor, der har betydning for adgangen til domstolsprøvelse. Høje sagsomkostninger, herunder retsafgifter ( 55 ) og udgifter til advokatbistand ( 56 ), kan hindre adgangen til domstolsprøvelse. Sagsomkostningerne på det civil- og handelsretlige område er ikke harmoniseret på EU-plan. De er omfattet af national lovgivning og varierer derfor fra medlemsstat til medlemsstat.
Adgang til retshjælp er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder ( 57 ). Den giver adgang til domstolsprøvelse for dem, der ellers ikke ville være i stand til at betale eller lægge ud for sagsomkostningerne. De fleste medlemsstater yder retshjælp på grundlag af ansøgerens indkomst ( 58 ).
Figur 25 viser mulighederne for at modtage fuld eller delvis retshjælp i en konkret forbrugersag med et krav på 6 000 EUR. Den indeholder en procentvis sammenligning af indkomstgrænserne for retshjælp med Eurostats fattigdomsgrænse for hver medlemsstat ( 59 ). Hvis grænsen for retshjælp angives som 20 %, betyder det f.eks., at en ansøger med en indkomst, der er 20 % højere end Eurostats fattigdomsgrænse for den pågældende medlemsstat, stadig kan modtage retshjælp. Hvis grænsen for retshjælp angives som under 0, betyder det til gengæld, at en person med en indkomst på under fattigdomsgrænsen ikke nødvendigvis er berettiget til retshjælp.
Nogle medlemsstater har et retshjælpssystem, der dækker 100 % af retsomkostningerne (fuld retshjælp), suppleret med et system, som dækker dele af omkostningerne (delvis retshjælp), hvor kriterierne for berettigelse i sidstnævnte system er forskellige fra kriterierne i det første. Andre medlemsstater har kun et system med fuld retshjælp eller et system med delvis retshjælp.
Figur 25: Indkomstgrænse for retshjælp i en specifik forbrugersag, 2021 (*) (forskelle i % i forhold til Eurostats fattigdomsgrænse) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) ( 60 ))
(*) EE: Beslutningen om at yde retshjælp træffes ikke på baggrund af ansøgerens økonomiske situation. IE: Retshjælpen skal også baseres på ansøgerens disponible aktiver. CY: Data fra 2020. MT: Data fra 2020. LV: Tærsklerne varierer fra kommune til kommune. Diagrammet viser den øvre grænse. PT: Bevilling af retshjælp er en afgørelse, der træffes af den offentlige forvaltning (PA i figuren), hvor socialsikringsministeriet vurderer ansøgerens økonomiske forhold i henhold til loven. RO: Data fra 2020.
De fleste medlemsstater kræver, at parterne betaler en retsafgift, når en retssag indledes. Modtagere af retshjælp er ofte fritaget for retsafgifter. Kun i Bulgarien, Estland, Irland, Nederlandene, Polen og Slovenien er modtagere af retshjælp ikke automatisk fritaget for at betale retsafgifter. I Tjekkiet afgør retten i hver sag, om en modtager af retshjælp kan fritages for retsafgifter eller ej. I Luxembourg skal sagsparter, der modtager retshjælp, ikke betale fogedafgifter. I figur 26 sammenlignes størrelsen af retsafgiften som en andel af tvistens værdi i to scenarier. Hvis retsafgiften f.eks. er 10 % af en tvist på 6 000 EUR i figuren nedenfor, skal forbrugeren betale en retsafgift på 600 EUR for at indlede en retssag. Tvisten med lav værdi er baseret på Eurostats fattigdomsrisikotærskel (AROP) for hver medlemsstat.
Figur 26: Retsafgift for at indlede en retssag i en specifik forbrugersag, 2021 (*) (retsafgiftens størrelse som en andel af tvistens værdi) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) ( 61 ))
(*) "Tvist med lav værdi" er en tvist, der svarer til Eurostats fattigdomsgrænse for en enlig i hver medlemsstat omregnet til månedlig indkomst (i 2019 varierede denne værdi f.eks. fra 193 EUR i RO til 1 824 EUR i LU). ES og PT: Der blev ikke fremlagt nogen data. BG og RO: 2020-data for retsafgift ved en tvist på 6 000 EUR. Der forelå ingen oplysninger om retsafgifter for tvister med lav værdi. CY: Data fra 2020. LU: Sagsparter skal betale fogedafgifter for at anlægge sag som sagsøger, medmindre de modtager retshjælp. MT: Data fra 2020. NL: Retsafgifter for indkomst <2 383 EUR/måned. AT: Det maksimale beløb for retsafgiften afhænger af rettens instans. SE: Retsafgifterne varierer i civile sager afhængigt af sagstypen. For tvister, hvor kravets værdi er < 2 339 EUR, er retsafgiften 88 EUR. I sager, hvor kravets værdi er > 2 339 EUR, er retsafgiften 275 EUR. For andre typer krav er der andre retsafgifter.
Effektiv håndhævelse af kontrakter er afgørende for økonomien. Sandsynligheden for at inddrive de faktiske sagsomkostninger styrker kreditors stilling i forhold til at håndhæve en kontrakt. Typisk skal kreditor som sagsøger betale en retsafgift for at anlægge sag ved domstolen. Domstolene pålægger generelt sagsøgte, der taber sagen, at betale de retsafgifter, som sagsøgeren, der har vundet sagen, har betalt. Figur 27 viser den retsafgift, der kræves for indlede en retssag i en specifik handelsretlig sag vedrørende en tvist mellem to virksomheder i grænseoverskridende handelstvister om håndhævelse af en kontrakt med et krav på 20 000 EUR.
Figur 27: Retsafgift for at indlede en retssag i en specifik handelsretlig sag, 2021 (*) (i EUR) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med CCBE ( 62 ))
(*) CY, LU, MT, PL og RO: Data fra 2020. EL og ES: Opkrævningen af retsafgifter besluttes fra sag til sag. HU: Retsafgifter opkræves ikke fuldt ud af den vindende part.
Det er almindeligt, at kreditor betaler sig eget advokatsalær, ikke kun under selve retssagen, men også i den indledende fase. Med hensyn til godtgørelse anvender de fleste medlemsstater reglen om, at den tabende part ikke blot skal bære sine egne sagsomkostninger, men også den vindende parts omkostninger. Denne regel afskrækker mod at anlægge sager, man har lav sandsynlighed for at vinde, mens den tilskynder til at anlægge sager, man har høj sandsynlighed for at vinde. Figur 28 viser det beløb, som domstolen ville tildele sagsøger i en specifik handelsretlig sag (se fodnote 62).
Der skelnes mellem tre primære gebyrsystemer:
1) I medlemsstater, der har et system med et lovbestemt system for udgifter til advokatbistand, afhænger godtgørelsen af, hvor stort dette beløb er for det arbejde, advokaten udfører, hvilket varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
2) I medlemsstater uden et lovbestemt system for udgifter til advokatbistand er der enten fuld (Portugal og Finland) eller delvis (Letland og Luxembourg) godtgørelse af udgifterne til advokatbistand.
3) I en række medlemsstater bestemmes godtgørelsen af domstolen fra sag til sag.
Figur 28: Godtgørelse af udgifter til advokatbistand i en handelsretlig sag, 2021 (*) (i EUR) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE) ( 63 ))
(*) For dette tal omfatter udgifter til advokatbistand ikke ekspeditionsomkostninger og moms, hvis det pålægges. De hypotetiske udgifter til advokatbistand for arbejdet med selve retssagen i scenariet er 1 650 EUR. Fuld godtgørelse i systemer uden et lovbestemt beløb betyder, at dette beløb (1 650 EUR) kan godtgøres. De medlemsstater, hvor der er mulighed for delvis godtgørelse (LV og LU), er opstillet efter størrelsen af det beløb, der kan godtgøres (højeste til laveste beløb, beløb fra 2 200 EUR til 600 EUR). Tallet omfatter ikke oplysninger om muligheden for at få godtgjort udgifter til advokatbistand under den forberedende fase, fordi denne ikke findes i alle medlemsstater. IT: Der er et lovbestemt beløb i IT (3 235 EUR i scenariet), men domstolen kan træffe afgørelse om godtgørelse inden for et bestemt interval. LT: Domstolen afgør, under hensyntagen til justitsministeriets retningslinjer, hvor maksimumbeløbet i dette scenarie vil være 3 350 EUR. HU: Der er to mulige scenarier: Retten kan bestemme, at den vindende parts udgifter til advokatbistand skal godtgøres fuld ud på grundlag af salæraftalen mellem advokaten og klienten. Retten kan anvende det lovbestemte system for udgifter til advokatbistand og bestemme, at den vindende parts udgifter til advokatbistand skal godtgøres delvist, på trods af aftalen mellem advokaten og klienten. MT: Der er ikke fastlagt et beløb pr. time i MT, men godtgørelsen fastsættes på grundlag af kravets værdi. AT: Scenariet er ikke fuldt ud relevant for AT's system. PL: Minimumsbeløbet for salæret er fastsat ved lov og afhænger af værdien af tvistens genstand. Retten kan beslutte at give afkald på gebyret eller kræve betaling af minimumsgebyret (hvis gebyret forhøjes på grund af særlige omstændigheder som fastsat i den relevante lovgivning).
— Adgang til alternative tvistbilæggelsesmetoder —
I figur 29 vises medlemsstaternes indsats for at fremme frivillig anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmetoder (ATB-metoder) gennem særlige incitamenter, som kan variere afhængigt af retsområdet ( 64 ).
Figur 29: Fremme af og incitamenter til brug af alternative tvistbilæggelsesmetoder, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 65 ))
(*) Maksimum: 68 point. Aggregerede indikatorer baseret på følgende indikatorer: 1) websteder med oplysninger om alternativ tvistbilæggelse, 2) oplysningskampagner i medierne, 3) offentligt tilgængelige brochurer, 4) domstolen arrangerer på anmodning specifikke informationsmøder om alternativ tvistbilæggelse, 5) koordinator for alternativ tvistbilæggelse/mediation ved domstole, 6) offentliggørelse af evalueringer af brugen af alternativ tvistbilæggelse, 7) offentliggørelse af statistikker om brugen af alternativ tvistbilæggelse, 8) retshjælp dækker (helt eller delvist) de omkostninger, der er forbundet med alternativ tvistbilæggelse, 9) hel eller delvis godtgørelse af retsafgifter, herunder stempelafgifter, hvis den alternative tvistbilæggelse lykkes, 10) intet krav om advokat i proceduren med alternativ tvistbilæggelse, 11) en dommer kan fungere som mægler, 12) en aftale indgået mellem parterne kan håndhæves ved retten, 13) mulighed for at indlede en sag/indgive et krav og indsende dokumentation online, 14) parterne kan informeres elektronisk om indledningen og de forskellige trin i proceduren, 15) mulighed for onlinebetaling af gældende gebyrer, 16) anvendelse af teknologier (applikationer med kunstig intelligens, chatbots) for at lette indgivelse og løsning af tvister samt 17) andre midler. For hver af disse 17 indikatorer blev der givet ét point for hvert retsområde. IE: Forvaltningsretlige sager er inkluderet i kategorien civil- og handelsretlige sager. EL: Alternativ tvistbilæggelse kan anvendes i offentlige udbudsprocedurer ved appeldomstolen i forvaltningsretlige sager. ES: Alternativ tvistbilæggelse er obligatorisk i arbejdsretlige sager. PT: Ved civil- og handelsretlige tvister godtgøres retsafgifter kun i sager for fredsdommere. SK: I den slovakiske retsorden er det ikke muligt at anvende alternativ tvistbilæggelse i forvaltningsretligt øjemed. FI: Forbruger- og arbejdskonflikter betragtes også som civile sager. SE: Dommere har processuel kompetence i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse. Det er en obligatorisk opgave for dommeren at finde en mindelig løsning af tvisten, medmindre det er uhensigtsmæssigt på grund af sagens karakter.
— Særlige ordninger for adgang til domstolsprøvelse for personer med handicap —
Som parter i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap ( 66 ) er EU og alle dets medlemsstater forpligtede til at sikre, at personer med handicap har reel lige adgang til domstolsprøvelse, ved at sikre passende forhold med henblik på med hensyn til ligestilling og ikkeforskelsbehandling. De statslige parter bør også sørge for tilgængelighed, herunder kommunikation og information, og bekræfte deres ret til lige anerkendelse for loven. I figur 30 vises udvalgte specifikke ordninger i denne henseende, f.eks. adgang til oplysninger i tilgængelige formater, adgang til specifikke formater efter anmodning eller adgang for personer med handicap til digitale løsninger i civil- og handelsretlige sager, forvaltningsretlige sager og straffesager ved domstole i første instans.
Figur 30: Særlige ordninger for adgang til domstolsprøvelse for personer med handicap, 2021 (kilde: Europa-Kommissionen ( 67 ))
— Domstolskontrol med den offentlige forvaltning i erhvervsrelaterede scenarier —
For første gang indeholder EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 en oversigt over udvalgte retsgarantier vedrørende administrative myndigheders handlinger eller undladelser i erhvervsrelaterede scenarier 68 . De relevante garantier omfatter domstolsprøvelse af administrative afgørelser og foreløbige forholdsregler eller mulighed for økonomisk kompensation i tilfælde af administrativ tavshed eller en ubegrundet afgørelse. Alle disse bidrager til retssystemets kvalitet, som er særligt relevant for erhvervs- og investeringsklimaet og det indre markeds funktion.
Figur 31: Retsgarantier i forbindelse med administrative myndigheders afgørelser, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 69 ))
— Børnevenlig retspleje —
I EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 uddybes analysen af børnevenlig retspleje sammenlignet med tidligere udgaver. Figur 32 viser de forskellige ordninger i medlemsstaterne, der gør retssystemet mere tilgængeligt for børn. Figur 33 omhandler de særlige ordninger, der er til rådighed, når et barn er involveret som offer eller som mistænkt/tiltalt.
Figur 32: Særlige ordninger for børnevenlige retssager, 2021 (*) (civil- og strafferet/ungdomsretspleje og administrative procedurer), (kilde: Europa-Kommissionen ( 70 ))
(*) Børn: personer under 18 år. Data for MT om uddannelse af dommere vedrører 2020.
Figur 33: Særlige ordninger for børnevenlige retssager, hvor et barn er involveret som offer eller som mistænkt/tiltalt, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 71 ))
(*) Børn: personer under 18 år.
3.2.2. Ressourcer
Retssystemet kan kun fungere korrekt, hvis det har tilstrækkelige ressourcer, herunder de nødvendige investeringer i fysisk og teknisk infrastruktur, og det har velkvalificerede og korrekt aflønnede medarbejdere med adgang til videreuddannelse inden for alle kategorier. Uden tilstrækkelige faciliteter, instrumenter og medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og kompetencer samt adgang til videreuddannelse undermineres kvaliteten af retssager og afgørelser.
— Finansielle ressourcer —
I figurerne nedenfor vises den offentlige sektors faktiske udgifter til retssystemets drift (ekskl. fængsler), både pr. indbygger (figur 34) og som en andel af bruttonationalproduktet (BNP) (figur 35) ().
Figur 34: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole i EUR pr. indbygger, 2012, 2018-2020 (*) (kilde: Eurostat)
(*) Medlemsstaterne er opstillet efter størrelsen af deres udgifter i 2020 (fra højeste til laveste). Følgende data er foreløbige: DE (2018-2020), ES (2020), FR (2019-2020), IT (2020) og PT (2020).
Figur 35: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole i procent af BNP, 2012, 2018-2020 (*) (kilde: Eurostat)
(*) Medlemsstaterne er opstillet efter størrelsen af deres udgifter i 2020 (fra højeste til laveste). Følgende data er foreløbige: DE (2018-2020), ES (2020), FR (2019-2020), IT (2020) og PT (2020).
— Menneskelige ressourcer —
Tilstrækkelige menneskelige ressourcer er afgørende for et retssystems kvalitet. Mangfoldighed blandt dommere, herunder ligestilling mellem kønnene, sikrer supplerende ekspertise, kompetencer og erfaring og afspejler sammensætningen i samfundet.
Figur 36: Antal dommere, 2012, 2018-2020 (*) (pr. 100 000 indbyggere) (kilde: CEPEJ's undersøgelse)
(*) Denne kategori omfatter dommere på fuld tid ifølge CEPEJ-metoden. Den omfatter ikke "Rechtspfleger"/"court clerks", som findes i nogle medlemsstater. AT: Data om dommere i forvaltningsretlige sager har været medtaget i dataene siden 2016. EL: Fra og med 2016 omfatter data om antallet af juridiske dommere af enhver rang, der behandler straffe- og civilretlige sager, samt forvaltningsdommere. IT: De regionale afdelinger af revisionsretten, de lokale domstole i skatte- og afgiftsretlige sager og militærdomstolene er ikke taget i betragtning. Dommere i forvaltningsretlige sager er blevet taget i betragtning siden 2018.
Figur 37: Andel af kvindelige juridiske dommere ved højesteret 2019-2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 72 ))
(*) Dataene er sorteret efter 2020-værdier fra højeste til laveste. MT: Ingen kvinder ved højesteret i 2019 og2020.
Figur 38: Antal advokater, 2012, 2018-2020 (*) (pr. 100 000 indbyggere) (kilde: CEPEJ's undersøgelse)
(*) Efter CEPEJ-metoden er en advokat en person, der er kvalificeret og autoriseret i henhold til national ret til at procedere og optræde på vegne af sin klient, udøve erhvervet som advokat, have møderet for retterne eller rådgive og repræsentere sine klienter i retlige anliggender (henstilling Rec(2000)21 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om frihed til at udøve erhvervet som advokat). DE: Der skelnes ikke mellem forskellige advokatgrupper i Tyskland som f.eks. mellem advokater og sagførere med møderet. FI: Fra og med 2015 omfatter det oplyste antal advokater både advokater inden for den private sektor og advokater inden for den offentlige sektor.
— Uddannelse —
Uddannelse af dommere og anklagere er et vigtigt bidrag til retsafgørelsernes kvalitet og den domstolsservice, der leveres til borgerne. Dataene nedenfor omfatter uddannelse af dommere og anklagere inden for mange forskellige områder, bl.a. vedrørende kommunikation med parterne og pressen, og i retslige kompetencer.
Figur 39: Adgang til uddannelse for dommere i kommunikation, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 73 ))
(*) Maksimum: 16 point. Medlemsstaterne fik 1 point, hvis de har grunduddannelsesaktiviteter, og 1 point, hvis de har videreuddannelsesaktiviteter (maksimum 2 point for begge uddannelsestyper). MT: Data fra 2020.
3.2.3. Vurderingsværktøjer
Regelmæssige evalueringer kan gøre retssystemets mere imødekommende over for nuværende og kommende udfordringer og derved forbedre dets kvalitet. Det er også vigtigt med undersøgelser (figur 40) for at vurdere, hvordan retssystemerne virker set ud fra retsvæsenets aktørers og domstolsbrugernes synsvinkel.
Figur 40: Emner for undersøgelser foretaget blandt domstolsbrugere eller retsvæsenets aktører, 2019 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 74 ))
(*) Medlemsstaterne fik et point pr. angivet undersøgelsesemne, uanset om undersøgelsen blev gennemført på nationalt eller regionalt plan eller på domstolsniveau. "Andre emner" omfatter en undersøgelse blandt sagens parter om, hvordan kvaliteten af kundeservice ved domstolene og tilgængeligheden af domstolenes tjenester kan forbedres (FR), en undersøgelse blandt dommere om f.eks. retssystemets generelle situation, deres funktion og retsvæsenets uafhængighed (ES), bistand til ofre for forbrydelser (PL), generelle aspekter af domstolene og deres funktion, adgang til oplysninger om domstolene, domstolsfaciliteter, dommer med ansvar for sagen, ressourcer og loyalitet (PT).
3.2.4. Digitalisering
Brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan styrke medlemsstaternes retssystemer og gøre dem mere tilgængelige, effektive, modstandsdygtige og klar til at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer. Covid-19-pandemien har også haft en negativ indvirkning på de nationale retssystemer og har fremhævet en række udfordringer, der påvirker retsvæsenets funktion. Samtidig viste den, at der er behov for, at de nationale retssystemer forbedrer deres digitalisering yderligere .
Tidligere udgaver af EU's resultattavle for retlige anliggender gav sammenlignelige data om visse aspekter af IKT i retssystemerne. Som bebudet i Kommissionens meddelelse af 2. december 2020 om digitalisering af retsvæsenet i EU ( 75 ) er resultattavlen blevet udvidet betydeligt med yderligere data om digitalisering i medlemsstaterne. Dette bør give mulighed for en mere dybdegående overvågning af områder med fremskridt og udestående udfordringer.
Et borgervenligt retssystem forudsætter, at oplysninger om nationale retssystemer er lettilgængelige, og at de er særligt tilpasset de specifikke samfundsgrupper, som ellers vil have vanskeligt ved at få adgang til disse oplysninger. I figur 41 vises tilgængeligheden af onlineoplysninger og specifikke offentlige tjenester, som kan hjælpe borgerne med at få adgang til domstolene.
Figur 41: Tilgængelighed af onlineoplysninger om retssystemet for offentligheden, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 76 ))
(*) DE: Hver delstat beslutter, og på føderalt plan besluttes det individuelt, hvilke oplysninger man leverer online.
— Regler, der er klar til digital brug —
Brugen af digitale løsninger i civil-, handels-, forvaltnings- og straffesager kræver ofte passende regulering i de nationale retsplejeregler. Figur 42 illustrerer forskellige aktørers mulighed for at anvende fjernkommunikationsteknologi (såsom videokonferencer) i procedurer vedrørende retssager og afspejler den nuværende situation med hensyn til antagelighed af digitalt bevismateriale.
Figur 42: Procedureregler, der tillader digital teknologi ved domstole i civil-, handels-, forvaltnings- og straffesager, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 77 ))
(*) For hver medlemsstat indeholder den første søjle procedureregler for civil- og handelsretlige sager, anden søjle for forvaltningsretlige sager og tredje søjle for straffesager. Maksimum: 12 point. For hvert kriterium blev der givet to point, hvis muligheden findes i henholdsvis alle civil-/handels-, forvaltnings- og straffesager (i straffesager blev muligheden for at høre parterne delt op for at dække både tiltalte og ofre). Pointene divideres med to, når muligheden ikke findes i alle sager. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, er der givet samme antal point for begge retsområder. EL: Ingen forvaltningsretlige sager og straffesager. LU: Ingen forvaltningsretlige sager.
— Anvendelse af digitale værktøjer —
Ud over de digitale procedureregler skal domstolene og anklagemyndighederne råde over passende værktøjer og infrastruktur, der giver mulighed for fjernkommunikation og sikker fjernadgang til arbejdspladsen (figur 43). Der er også behov for passende infrastruktur og udstyr til sikker elektronisk kommunikation mellem domstole/anklagemyndigheder og retsvæsenets aktører og institutioner (figur 44 og 45).
IKT, herunder innovativ teknologi, spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte de retlige myndigheders arbejde. Den bidrager derfor væsentligt til retssystemernes kvalitet. Tilgængeligheden af forskellige digitale værktøjer, som dommere, anklagere og andet personale i retsvæsenet har til rådighed, kan strømline arbejdsprocesserne, sikre en retfærdig fordeling af arbejdsbyrden og føre til en markant reduktion af tidsfristerne.
Figur 43: Domstoles og anklagemyndigheders brug af digital teknologi, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 78 ))
(*) Maksimum: 7 point. For hvert kriterium blev der givet et point, hvis henholdsvis domstole og anklagemyndigheder anvendte en given teknologi, og der blev givet 0,5 point, hvis de ikke altid anvender den pågældende teknologi.
Sikker elektronisk kommunikation kan bidrage til at forbedre retssystemernes kvalitet. Domstolenes mulighed for at kommunikere elektronisk indbyrdes såvel som med retsvæsenets aktører og andre institutioner kan strømline processerne og mindske behovet for papirbaseret kommunikation og fysisk tilstedeværelse, hvilket vil føre til en reduktion af varigheden af aktiviteter forud for retssagen og af retssager.
Figur 44: Domstole: elektroniske kommunikationsværktøjer, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 79 ))
(*) Maksimum: 5 point. For hvert kriterium blev der givet et point, hvis domstolene har adgang til sikker elektronisk kommunikation. Der blev givet 0,5 point, hvis muligheden ikke eksisterer i alle tilfælde. FI: Notarers opgaver vedrører ikke domstolene. Derfor ingen grund til at give dem en sikker forbindelse.
Anklagemyndigheden er afgørende for, at strafferetssystemet kan fungere. Anklagemyndigheden kan også drage fordel af at have adgang til en sikker elektronisk kommunikationskanal, hvilket kan lette deres arbejde og derved forbedre kvaliteten af retssager. Muligheden for sikker elektronisk kommunikation mellem anklagemyndighederne og efterforskningsmyndighederne, forsvarsadvokaterne og domstolene vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv forberedelse af retssagen.
Figur 45: Anklagemyndigheden: elektroniske kommunikationsværktøjer, 2021 (*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 80 ))
(*) Maksimum: 5 point. For hvert kriterium blev der givet et point, hvis anklagemyndigheden har adgang til sikker elektronisk kommunikation. Der blev givet 0,5 point, hvis muligheden ikke eksisterer i alle tilfælde. Adgang til elektroniske kommunikationsværktøjer inden for anklagemyndigheden omfatter kommunikation med advokater, der er ansat af anklagemyndigheden.
— Onlineadgang til domstolene —
Muligheden for at gennemføre specifikke trin i en retslig procedure elektronisk er en vigtig del af retssystemernes kvalitet. Elektronisk indgivelse af krav, muligheden for at overvåge og fremskynde en sag online eller elektronisk forkyndelse af dokumenter kan konkret lette adgangen til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder (eller deres retlige repræsentanter) og mindske forsinkelser og omkostninger. Tilgængeligheden af sådanne digitale offentlige tjenester vil bidrage til at bringe domstolene et skridt tættere på borgerne og virksomhederne og dermed føre til øget tillid til retssystemet.
Figur 46: Digitale løsninger til at indlede og følge retssager i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, 2021(*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 81 ))
(*) Maksimum: 9 point. For hvert kriterium blev der givet et point, hvis muligheden eksisterer i henholdsvis alle civil- og handelssager og alle forvaltningsretlige sager. Der blev givet 0,5 point, hvis muligheden ikke eksisterer i alle tilfælde. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, er der givet samme antal point for begge retsområder.
Brugen af digitale værktøjer til at føre og følge retssager i straffesager kan også bidrage til at sikre ofres og tiltaltes rettigheder. Digitale løsninger kan f.eks. give mulighed for fortrolig fjernkommunikation mellem tiltalte og deres advokater, give frihedsberøvede tiltalte mulighed for at forberede deres afhøring eller hjælpe ofre for forbrydelser med at undgå sekundær viktimisering.
Figur 47: Digitale løsninger til at føre og følge retssager i straffesager, 2021(*) (kilde: Europa-Kommissionen ( 82 ))
(*) Maksimum: 6 point. For hvert kriterium blev der givet et point, hvis muligheden eksisterer i alle straffesager. Der blev givet 0,5 point, hvis muligheden ikke eksisterer i alle tilfælde.
— Adgang til domme —
Offentliggørelse af retsafgørelser online bidrager til at fremme gennemsigtigheden, hjælper borgere og virksomheder med at forstå deres rettigheder og kan bidrage til at øge kontinuiteten vedrørende retspraksis. Ordningerne for offentliggørelse af retsafgørelser online er vigtige for at sikre brugervenlige søgefaciliteter ( 83 ), som gør det nemmere at få adgang til retspraksis for både retsvæsenets aktører og offentligheden. Uhindret adgang til og let anvendelse af retspraksis gør retssystemet algoritmevenligt og gør det muligt at udvikle innovative retsteknologiske applikationer, der kan støtte retsvæsenets aktører.
Offentliggørelse af retsafgørelser online kræver, at der skabes balance mellem mange forskelligartede interesser inden for de juridiske og politiske rammer. Den generelle forordning om databeskyttelse ( 84 ) finder fuldt ud anvendelse på domstolenes behandling af personoplysninger. Der skal findes en rimelig balance mellem retten til databeskyttelse og retten til offentliggørelse af retsafgørelser og gennemsigtighed i retssystemet ved vurderingen af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres. Dette er især tilfældet, når der er tale om en offentlig interesse, der kan begrunde offentliggørelsen af disse oplysninger. I mange lande kræver lovgivningen eller praksis, at retsafgørelser anonymiseres eller pseudonymiseres ( 85 ), før de offentliggøres, enten systematisk eller efter anmodning. Data fra retssystemet er også omfattet af EU-lovgivningen om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ( 86 ).
Adgang til retsafgørelser i maskinlæsbart format ( 87 ) fremmer et algoritmevenligt retssystem ( 88 ).
Figur 48: Offentlighedens adgang til offentliggjorte retsafgørelser online, 2021 (*) (civil- og handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager, alle instanser) (kilde: Europa-Kommissionen ( 89 ))
(*) Maksimum: 9 point. For henholdsvis civil- og handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager er der givet ét point for hver instans, hvis alle retsafgørelser er tilgængelige online, 0,75 point, hvis de fleste (mere end 50 %) retsafgørelser er tilgængelige, og 0,5 point, hvis kun visse (under 50 %) retsafgørelser er tilgængelige. Hvis en medlemsstat kun har to instanser, er der givet point for tre instanser ved at kopiere dataene fra den pågældende højere instans til den ikkeeksisterende instans. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem de to retsområder (civil- og handelsretlige sager og forvaltningsretlige sager), er der givet samme antal point for begge retsområder. BE: For civil- og strafferetlige sager har hver domstol ansvaret for at træffe afgørelse om offentliggørelse af sine egne domme. DE: Hver delstat beslutter, om retsafgørelser i første instans skal gøres tilgængelige online. AT: I første og anden instans bestemmer dommerne, hvilke afgørelser der skal offentliggøres. Højesteretsafgørelser, der afviser en appel uden væsentlig begrundelse, offentliggøres ikke. Afgørelser fra den øverste forvaltningsdomstol, som er truffet af en enkelt dommer, offentliggøres, hvis den pågældende dommer beslutter at offentliggøre dem. Desuden offentliggøres afgørelser, der alene omhandler retlige spørgsmål, hvor der allerede findes fast retspraksis fra den øverste forvaltningsdomstol, og ukomplicerede afgørelser om henlæggelse af sager ikke. NL: Domstolene bestemmer, hvilke retsafgørelser der skal offentliggøres, i henhold til offentliggjorte kriterier. PT: Et udvalg ved domstolen bestemmer, om retsafgørelserne skal offentliggøres. SI: Procedureafgørelser med ringe eller ingen betydning for retspraksis offentliggøres ikke. Ved afgørelser i sager, som materielt er identiske (f.eks. massesager), offentliggøres kun den ledende afgørelse (sammen med listen over sagsakter med samme indhold). Individuelle højere domstole afgør, hvilke domme der kan offentliggøres. SK: Afgørelser i flere typer civile sager, f.eks. arve- eller faderskabssager, offentliggøres ikke. FI: Domstolene afgør, hvilke domme der offentliggøres.
Figur 49: Ordninger for udarbejdelse af maskinlæsbare retsafgørelser, 2021 (*) (civil-/handelsretlige, forvaltningsretlige og strafferetlige sager, alle instanser) (kilde: Europa-Kommissionen ( 90 ))
(*) Maksimum: 24 point pr. sagstype. For hver af de tre instanser (første, anden, sidste) kan der gives ét point, hvis alle retsafgørelser er omfattet. Hvis kun nogle retsafgørelser er omfattet i en bestemt instans, tildeles kun 0,5 point. Hvis en medlemsstat kun har to instanser, er der givet point for tre instanser ved at kopiere dataene fra den pågældende højere instans til den ikkeeksisterende instans. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem forvaltningsretlige sager og civil- og handelsretlige sager, er der givet samme antal point for begge retsområder. ES: Det er ikke tilladt at anvende den generelle domstolsadministrations database til kommercielle formål eller til massedownload af information. Videreanvendelsen af disse oplysninger til udvikling af databaser eller til kommercielle formål skal følge den procedure og de betingelser, der er fastsat af domstolsadministrationen gennem dens dokumentationscenter. IE: Anonymisering af domme sker i familieretlige sager, sager vedrørende børn og andre områder, hvor loven kræver det, eller en dommer har pålagt, at identiteten af parter eller personer ikke må afsløres.
|
Nem adgang, tilstrækkelige ressourcer, effektive vurderingsværktøjer og digitalisering bidrager til en høj kvalitet i retssystemerne. Borgere og virksomheder forventer afgørelser af høj kvalitet af et effektivt retssystem. I EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 gives der en detaljeret sammenlignende analyse af disse faktorer. Tilgængelighed I 2022-udgaven undersøges igen en række elementer, der bidrager til et brugervenligt retssystem: ·Tilgængeligheden af retshjælp og retsafgifternes størrelse har stor betydning for adgangen til domstolsprøvelse, især for personer, der lever i fattigdom. Det fremgår af figur 25, at forbrugere, hvis indtægt ligger under Eurostats fattigdomsgrænse, ikke modtager retshjælp i visse medlemsstater. Sammenlignet med 2020 er retshjælp blevet mere tilgængelig i omkring en tredjedel af medlemsstaterne — især delvis retshjælp — og mere begrænset i to medlemsstater. Denne udvikling vender den tidligere tendens til, at retshjælp bliver mindre og mindre tilgængelig i nogle medlemsstater. Niveauet for retsafgifter (figur 26) har været stort set stabilt siden 2016, selv om flere medlemsstater har hævet niveauet for retsafgifter for krav af lav værdi. Byrden i forbindelse med retsafgifter er fortsat forholdsmæssigt højere for krav af lav værdi. Vanskelighederne med at få adgang til retshjælp kombineret med retsafgifternes store størrelse i visse medlemsstater kan afskrække personer, personer, der lever i fattigdom, fra at udøve deres ret til domstolsprøvelse. ·Niveauet for retsafgifterne i handelsretlige sager (figur 27) varierer meget mellem medlemsstaterne (fra 0,1 % til 6 % af kravets værdi), idet kun to medlemsstater slet ikke har nogen retsafgifter. Sammenlignet med 2020 har niveauet for retsafgifterne stort set været stabilt, idet kun to medlemsstater har sænket og én medlemsstat hævet afgifterne. Figur 28 viser, i hvilket omfang den vindende part kan få dækket sine udgifter til advokatbistand i en handelsretlig sag. Der er store forskelle med hensyn til godtgørelse af udgifter til advokatbistand under selve retssagen mellem medlemsstater med og uden et lovbestemt afgiftssystem og inden for disse grupper (navnlig mellem mere og mindre favorable lovbestemte afgiftssystemer). I mange medlemsstater afhænger muligheden for at få godtgjort udgifter til advokatbistand desuden af domstolenes skøn. Hvor favorabelt systemet til godtgørelse af udgifter til advokatbistand er, kan enten tilskynde eller afskrække en person fra at anlægge en sag, og det kan påvirke adgangen til domstolsprøvelse generelt. ·I EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 analyseres det, hvordan medlemsstaterne fremmer frivillig brug af alternative metoder til bilæggelse af tvister (ATB) (figur 29), herunder muligheden for at anvende digitale teknologier. Sammenlignet med 2020 har en tredjedel af medlemsstaterne intensiveret deres indsats for at fremme ATB, mens omkring det samme antal har indskrænket deres indsats. Generelt fremmes alternativ tvistbilæggelse ofte i mindre udstrækning i forbindelse med forvaltningsretlige tvister end i forbindelse med civil- og handelsretlige sager og arbejdskonflikter eller forbrugertvister, men der kan konstateres en lidt større indsats på dette område i forhold til 2020. ·For første gang gør EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 status over de specifikke ordninger, der er indført for at sikre, at personer med handicap kan få adgang til domstolsprøvelse på lige vilkår med andre. Ifølge figur 30 har alle medlemsstater i det mindste indført visse ordninger — hovedsagelig proceduremæssige tilpasninger eller oplysninger, der gives i tilgængelige formater. Specifikke formater, f.eks. blindskrift, tegnsprog eller letlæselige formater, er tilgængelige efter anmodning i mere end halvdelen af medlemsstaterne. Digitale løsninger i civil- og handelsretlige sager, forvaltningsretlige sager samt straffesager ved retten i første instans er også tilgængelige for personer med handicap i lidt over halvdelen af medlemsstaterne. ·Også for første kortlægger EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 visse aspekter af den retlige kontrol med handlinger eller undladelser fra offentlige myndigheders side baseret på specifikke virksomhedsscenarier. Figur 31 viser, at virksomheder i næsten alle medlemsstater kan modtage økonomisk erstatning for skader forårsaget af administrative afgørelser eller administrativ tavshed, og at domstolene kan udsætte fuldbyrdelsen af administrative afgørelser. Disse elementer kan have en indvirkning på investorernes tillid, erhvervsklimaet og det indre markeds funktion, som kræver nærmere overvågning og analyse. ·I EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 gives der en mere indgående analyse af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at sikre et børnevenligt retssystem. Den præciserer navnlig valget af ordninger i forskellige typer sager, der er præsenteret i figur 32, og der skelnes (i figur 33) mellem et barn, der er involveret i sagen som offer, og et barn, som er mistænkt eller tiltalt. Det fremgår af figur 32, at alle medlemsstater foretager i det mindste visse tilpasninger for børn, idet de oftest sikrer, at børn behandles hensigtsmæssigt i overensstemmelse med deres specifikke behov og rettigheder. Næsten alle medlemsstater tilbyder også uddannelseskurser for dommere om børnevenlig retspleje. Figur 33 illustrerer forskellene mellem medlemsstaterne på dette område, og det fremgår, at der er forholdsvis færre specifikke ordninger for børn, der er involveret i retssager som mistænkte eller tiltalte i omkring en tredjedel af medlemsstaterne. Ressourcer Retssystemer af høj kvalitet i medlemsstaterne kræver en tilstrækkelig grad af finansielle og menneskelige ressourcer. Dette kræver tilstrækkelige investeringer i fysisk og teknisk infrastruktur, relevant grunduddannelse og videreuddannelse samt mangfoldighed blandt dommerne, herunder ligevægt mellem kønnene. EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 viser: ·Vedrørende finansielle ressourcer viser dataene, at den offentlige sektors udgifter til domstole generelt forblev stabile i de fleste medlemsstater i 2020, men at der stadig er betydelige forskelle mellem de faktiske beløb, både i EUR pr. indbygger og i procent af BNP, medlemsstaterne imellem (figur 34 og 35). Næsten alle medlemsstater øgede deres udgifter i procent af BNP i 2020 (en stigning i forhold til 2019), og et flertal øgede også deres udgifter pr. indbygger. ·Kvinder udgør stadig mindre end 50 % af dommerne ved domstolene i højeste instans i de fleste medlemsstater (figur 37). Tallene for den treårige periode 2019-2021 viser divergerende niveauer og tendenser fra medlemsstat til medlemsstat, men siden 2010 er andelen af kvindelige dommere på højesteretsniveau vokset i de fleste medlemsstater. ·For at forbedre kommunikationen med sårbare grupper (figur 39) tilbyder de fleste medlemsstater uddannelse i, hvordan man kommunikerer med ofre for kønsbaseret vold og/eller vold i hjemmet, og mere end to tredjedele tilbyder uddannelse i, hvordan man bedst kommunikerer med asylansøgere og personer med en anden kulturel, religiøs, etnisk eller sproglig baggrund. Omkring halvdelen af medlemsstaterne tilbyder uddannelse i, hvordan man kommunikerer med synshæmmede eller hørehæmmede personer. Mere end to tredjedele af medlemsstaterne tilbyder endvidere uddannelse i brug af sociale medier og/eller kommunikation med medierne, og omkring halvdelen oplyser om og tilbyder uddannelse i håndtering af desinformation. Vurderingsværktøjer ·Anvendelsen af undersøgelser med deltagelse af domstolsbrugere og retsvæsenets aktører (figur 40) var en smule lavere i 2020 end i de foregående år, idet et stabilt antal medlemsstater valgte ikke at foretage undersøgelser. De medlemsstater, der ikke gennemførte undersøgelser, er dog ikke i alle tilfælde de samme som sidste år, og det tyder på, at undersøgelserne undertiden kun gennemføres hvert andet år eller med flere års mellemrum. Tilgængelighed, kundeservice, retsmøder og domme samt den generelle tillid til retssystemet var stadig tilbagevendende undersøgelsesemner, men kun få medlemsstater undersøgte tilfredsheden blandt grupper med særlige behov eller enkeltpersoners bevidsthed om deres rettigheder. Digitalisering Fra og med 2021-udgaven omfatter EU's resultattavle for retlige anliggender et stort afsnit, hvor der i detaljer ses nærmere på aspekter vedrørende digitalisering af retsvæsenet. Selv om de fleste medlemsstater allerede anvender digitale løsninger i forskellige sammenhænge og i forskelligt omfang, er der betydelige muligheder for forbedringer. ·Næsten alle medlemsstater tilbyder visse onlineoplysninger om deres retssystem, herunder websteder med synlige og forståelige oplysninger om, hvordan man får adgang til retshjælp, og om retsafgifter og kriterier for nedsættelse heraf (figur 41). Der er dog visse forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til informationsniveauet og det omfang, hvori de imødekommer borgernes behov. Der er f.eks. ikke mange medlemsstater (kun 13), der tilbyder en interaktiv onlinesimulering, hvor borgerne kan finde ud af, om de er berettiget til retshjælp. De fleste medlemsstater har på den anden side et websted med onlineformularer til virksomheder og enkeltpersoner og oplysninger til fremmedsprogede. ·Mindre end halvdelen af medlemsstaterne har procedureregler, der er klar til digital brug (figur 42), som tillader brug af fjernkommunikation og bevismaterialets antagelighed i rent digitalt format. I de øvrige medlemsstater er dette kun muligt i begrænsede situationer. Siden 2020 er der dog sket fremskridt i næsten halvdelen af medlemsstaterne. ·Hvad angår domstoles og anklagemyndigheders brug af digital teknologi (figur 43), stiller de fleste medlemsstater allerede forskellige digitale værktøjer til rådighed for domstole, anklagere og ansatte. Selv om de fleste medlemsstater har indført sagsforvaltningssystemer, videokonferencesystemer og muligheden for telearbejde, er der stadig behov for yderligere fremskridt med hensyn til at gøre automatiske sagsallokeringssystemer, kunstig intelligens og blockchainbaserede værktøjer mere bredt tilgængelige. ·I de fleste medlemsstater har domstolene adgang til sikre elektroniske kommunikationsværktøjer. I en række medlemsstater kan domstolene imidlertid kun kommunikere via sikre elektroniske værktøjer med visse juridiske aktører og/eller nationale myndigheder (figur 44). For så vidt angår anklagemyndigheder (figur 45) har mere end en tredjedel af medlemsstaterne etableret fuld og sikker elektronisk kommunikation med retsvæsenets aktører og nationale institutioner, hvilket er et fremskridt i forhold til 2020. ·I civil-, handels- og forvaltningsretlige sager giver de fleste medlemsstater borgere og virksomheder (eller deres retlige repræsentanter) onlineadgang til deres igangværende eller afsluttede sager (figur 46), om end i forskellig grad. I mere end en tredjedel af medlemsstaterne nød enkeltpersoner og virksomheder godt af en forbedret onlineadgang i forhold til 2020. I straffesager (figur 47) har tiltalte og ofre i de fleste medlemsstater imidlertid meget begrænsede muligheder for at følge eller gennemføre en del af deres sag elektronisk, selv om situationen er blevet forbedret i omkring halvdelen af medlemsstaterne. ·I resultattavlen 2022 vurderes oplysningerne om onlineadgang til retsafgørelser (figur 48) mere detaljeret, så der opnås et mere nøjagtigt billede af situationen i medlemsstaterne. Resultaterne er derfor forskellige fra sidste år. Det gælder navnlig med hensyn til offentliggørelse af domme i højeste instans: 22 medlemsstater offentliggør alle civil-/handelsretlige og forvaltningsretlige domme, og 22 medlemsstater offentliggør også strafferetlige domme. Onlineoffentliggørelse af domme i anden instans er imidlertid mere sjælden, idet kun ti medlemsstater offentliggør alle retsafgørelser i anden instans. ·EU's resultattavle for retlige anliggender 2022 analyserer fortsat ordninger i medlemsstaterne, som kan bidrage til at udarbejde maskinlæsbare retsafgørelser (figur 49). Alle medlemsstater har visse ordninger for civil-, handels-, forvaltnings- og strafferetlige sager, men der kan konstateres betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Det ser ud til, at forvaltningsdomstolene er relativt mere avancerede med hensyn til at give uhindret adgang til og lette retsteknologiske virksomheders genbrug af retspraksis. Generelt kan der konstateres en tendens til at indføre flere ordninger, navnlig hvad angår tilgængeligheden af metadata i domme om nøgleord, dato for afgørelser og regulering af personoplysninger i de offentliggjorte domme. Ti medlemsstater rapporterede om en forbedring i 2021 i forhold til det foregående år. De retssystemer, hvor der findes ordninger med modeller for domme, der følger standarder, som gør dem maskinlæsbare, synes at have potentiale til at opnå bedre resultater i fremtiden. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge vil fjerne juridiske hindringer, der kan forsinke retsforfølgelsen, f.eks. at retsforfølgelse af hvidvask af penge først kan indledes, når sagen vedrørende den underliggende lovovertrædelse er afsluttet. Medlemsstaterne skulle gennemføre direktivet i national ret senest den 8. december 2020.
Udgifter til advokatbistand er regningen for ydelser leveret af advokater til deres klienter.