Dette dokument er Kommissionens svar på Rådets konklusioner om styrkelse af den europæiske finansielle udviklingsstruktur, der blev vedtaget den 14. juni 2021, hvori Rådet opfordrede Kommissionen til at fremlægge en køreplan for gennemførelsen af målene og anbefalingerne i konklusionerne og til årligt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort. Denne køreplan for en forbedret finansiel struktur har til formål at øge virkningen, effektiviteten og synligheden af den europæiske finansielle udviklingsstruktur ved at:

-bekræfte en stærk politisk styring i EU

-fremme en styrket koordinering

-opbygge en mere inklusiv finansiel arkitektur

-sikre øget synlighed og indflydelse for EU og medlemsstaterne gennem en Team Europe-tilgang.

Køreplanen fokuserer på de foranstaltninger, der henhører under Kommissionens ansvarsområde i samarbejde med EU's højtstående repræsentant/næstformand (HR/NF). Desuden gøres der i denne rapport status over gennemførelsen af disse foranstaltninger ved udgangen af 2021.

1.BEHOVET FOR AT FORBEDRE DEN EUROPÆISKE FINANSIELLE STRUKTUR

2.Baggrund

EU og medlemsstaterne har traditionelt været verdens største yder af udviklingsbistand og tegnede sig for ca. 46 % af den globale bistand i 2020 (66,8 mia. EUR) 1 . EU's bistand har bidraget til at udrydde fattigdom, mindske sårbarheder og uligheder og hjælpe partnerlandene med at nå målene for bæredygtig udvikling og målene i Parisaftalen.

De offentlige midler er imidlertid ikke tilstrækkelige i forhold til omfanget af de stadig stigende behov for at nå målene for bæredygtig udvikling. Derfor supplerer EU og medlemsstaterne i stigende grad de traditionelle bistandskanaler og anvender officiel udviklingsbistand (ODA) til at skabe yderligere finansieringskilder, navnlig ved at tiltrække privat kapital. De arbejder således i stigende grad i partnerskab med finansielle institutioner og er mere afhængige af innovative finansielle instrumenter, idet de offentlige midler anvendes til at mobilisere investeringer, f.eks. i form af blandede investeringer eller gennem garantier.

Den europæiske finansielle udviklingsstruktur er dermed blevet mere kompleks i årenes løb på grund af de nye instrumenters fremkomst og det stigende antal aktører i strukturen, herunder Kommissionen, den højtstående repræsentant/næstformanden, EU-medlemsstaterne og deres nationale udviklingsfinansieringsinstitutioner og -organisationer samt Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Desuden indgår Kommissionen i omfattende engagementer med en række internationale finansielle aktører. Alle aktørerne arbejder for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, men de repræsenterer specifikke prioriteter og interventionsmetoder og har forskellige styrker og komparative fordele, navnlig med hensyn til geografisk, sektormæssig eller finansiel ekspertise.

Covid-19-pandemien har gjort det endnu mere presserende at håndtere udfordringerne på udviklingsområdet og øget behovet for at styrke den europæiske finansielle udviklingsstruktur. De økonomiske konsekvenser af covid-19 har øget behovene for finansiering og haft dramatiske konsekvenser for EU's partnerlande, og flere års fremskridt for at nå målene for bæredygtig udvikling er truet. I 2020 blev det årlige finansieringsunderskud i udviklingslandene vedrørende målene for bæredygtig udvikling anslået til 3.7 bio. EUR 2 . Der er mere end nogensinde brug for massive investeringer for at afhjælpe finansieringsunderskuddet. Alle finansieringskilder (offentlige/private, indenlandske/internationale) kombineret med effektive politiske reformer skal anvendes effektivt for at sikre en bedre genopbygning, samtidig med at ingen lades i stikken. Bæredygtig finansiering vil således være afgørende for at mobilisere international og indenlandsk privat kapital til finansiering af bæredygtige infrastrukturinvesteringer.

På baggrund af betydelige globale geopolitiske udfordringer og nye donorers øgede rolle har EU desuden brug for en ny tilgang for at fremme sin værdibaserede, menneskecentrerede udviklingsmodel og beskytte og fremme EU's politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i hele verden.

På baggrund af de globale udviklingsudfordringer skal den europæiske finansielle udviklingsstruktur være endnu mere sammenhængende, effektiv og virkningsfuld. Det er mere kritisk end nogensinde at sikre en øget koordinering gennem en Team Europe-tilgang for at undgå fragmenterede tiltag og sikre bedre synergier og større effektivitet. Dette omfatter også bedre udnyttelse af de forskellige aktørers mangeårige erfaringer og, hvor det er muligt, sammenlægning af finansielle ressourcer med henblik på større gennemslagskraft og større mobilisering af investeringer fra den private sektor.

Desuden er en bedre europæisk finansiel udviklingsstruktur med en øget politisk styring afgørende for at styrke EU's rolle som global aktør og for indfrielsen af vores geopolitiske ambitioner, navnlig at fremme vores strategiske interesser og værdier i hele verden. Den europæiske finansielle udviklingsstruktur bør føre til øget komplementaritet mellem bistand, udviklingsinvesteringer, reformdagsordener og diplomati. Kun på den måde kan den europæiske finansielle udviklingsstruktur maksimere anvendelsen af de eksisterende ODA-ressourcer og øge de finansielle strømme til de områder, hvor behovene er størst, øge udviklingseffekten og sikre større synlighed af EU's og medlemsstaternes bestræbelser på at opfylde målene for bæredygtig udvikling.

I dette dokument skitseres en række foranstaltninger, som Kommissionen ønsker at gennemføre for at styrke den europæiske finansielle udviklingsstruktur. Rapporten beskriver også de vigtige skridt, der allerede er taget i denne retning. I den forbindelse er lanceringen af Global Gateway-strategien 3 i december 2021 og Global Gateway-investeringspakken Afrika og Europa 4 en vigtig afspejling af det nye miljø og peger på yderligere udvikling i den måde, hvorpå EU viderefører sine eksterne aktiviteter i de kommende år. Med udgangspunkt i en værdibaseret tilgang er Global Gateway en plan for omfattende investeringer i infrastrukturudvikling rundt om i verden med henblik på at styrke digitale net og transport- og energinet gennem bæredygtige projekter af høj kvalitet. Det giver sikkerhed og lige vilkår for investorer og virksomheder, høj gennemsigtighed og høje standarder med henblik på at skabe varige sociale og økonomiske fordele for befolkningerne.

Desuden er instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa 5 (med et samlet budget på 79 mia. EUR) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand III 6 (14 mia. EUR), der blev vedtaget i 2021, vigtige milepæle, som vil bidrage til at forbedre den nuværende finansielle struktur. De medfører betydelige forbedringer med hensyn til forenkling og EU's strategiske politiske styring og skaber samtidig incitamenter til bedre strategisk og geopolitisk koordinering blandt europæiske aktører og øger potentialet for at mobilisere kapital fra den private sektor med henblik på at skabe forandringseffekter i praksis.

Endelig har Kommissionen i lyset af det enorme finansieringsunderskud vedrørende målene for bæredygtig udvikling netop iværksat en indkaldelse af ansøgninger med henblik på at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan, som skal udarbejde anbefalinger til Kommissionen med henblik på yderligere at fremskynde strømmen af privat kapital til lav- og mellemindkomstlande.

3.Fornyede drøftelser om, hvordan den europæiske finansielle udviklingsstruktur kan styrkes

Der har i mere end ti år 7 været drøftelser om, hvordan den europæiske finansielle udviklingsstruktur kan forbedres, på forskellige niveauer og med inddragelse af forskellige interessentgrupper. I 2018 vedtog Kommissionen meddelelsen "På vej mod en mere effektiv finansiel arkitektur for investeringer uden for Den Europæiske union " 8 , hvori den fremhævede nogle af manglerne i den eksisterende struktur og beskrev en række indledende foranstaltninger til forbedring af den finansielle struktur.

Efter rapporten fra 2019 fra vismandsgruppen på højt plan 9 og gennemførlighedsundersøgelsen fra 2021 10 om mulighederne for at styrke den fremtidige europæiske finansielle udviklingsstruktur fremhævede Rådet i sine konklusioner fra juni 2021 11 betydningen af at styrke og forbedre den nuværende institutionelle struktur for den europæiske finansielle udviklingsstruktur (Status Quo+) og understregede "behovet for at gøre den europæiske finansielle udviklingsstruktur mere effektiv, virkningsfuld, udviklingsfokuseret, sammenhængende og synlig i overensstemmelse med princippet om "politik først" og med EU's strategiske interesser og værdier". Rådet var også enigt om, at EU's finansielle struktur "bør baseres på en åben, samarbejdsorienteret og inklusiv struktur, der samarbejder med alle europæiske udviklingsbanker og finansielle institutioner og bygger på deres respektive landeekspertise eller sektorielle eller finansielle ekspertise, merværdi og ressourcer".

Rådet fremhævede i sine konklusioner nødvendigheden af at "mobilisere bæredygtig finansiering fra den private sektor". Selv om den private sektor traditionelt ikke har haft en central placering i udviklingsinvesteringsstrategierne, er der stigende enighed om, at dens bidrag er afgørende for at finansiere udvikling (som et supplement til de begrænsede offentlige ressourcer) og for at fremme bæredygtig beskæftigelse og vækst i partnerlandene.

Rådet opfordrede EIB og EBRD til at "fortsætte den systematiske udbygning af koordineringen både på strategisk og teknisk plan", "koordinere med andre globale finansielle institutioner, der er aktive i deres transaktionslande" og "styrke de komparative fordele inden for udviklingsfinansiering, undgå fragmentering og maksimere udviklingseffekten". Mere generelt opfordrer Rådet alle europæiske aktører inden for udviklingsområdet til at øge samarbejdet.

Rådet opfordrede Kommissionen til at fremlægge en køreplan for forbedring af den europæiske finansielle udviklingsstruktur. Rådet har bl.a. gjort opmærksom på følgende forbedringsområder: koordinering og politisk styring fra Kommissionens side i gennemførelsen af EU's udviklingspolitik med flere incitamenter til samfinansiering og risikodeling til følge, styrkelse af den rolle, som det strategiske udvalg for EFSD+ spiller, forenkling af adgangen til finansiering, øget inklusivitet, støtte til mindre aktører ved søjlevurderingerne, støtte til etablering af projektplaner gennem teknisk bistand og styrkelse af Team Europe-tilgangen for at øge synligheden af det fælles engagement.

4.Initiativer ledet af partnerinstitutioner med henblik på at styrke deres samarbejde

Den europæiske finansielle udviklingsstruktur omfatter en lang række aktører (se en foreløbig kortlægning i bilaget).

I overensstemmelse med ovennævnte drøftelser og på grundlag af hidtidige erfaringer har de europæiske udviklingsaktører bestræbt sig på at styrke samarbejdet gennem forskellige initiativer. Medlemsstaterne, de nationale udviklingsbanker og -organisationer og de europæiske og internationale finansielle institutioner indgår i partnerskaber under forskellige netværk afhængigt af deres interventionsområde, strategiske prioriteter, interesser og behov.

Flere initiativer samler interessenter efter type/omfang med forskellige grader af samarbejde:

·EDFI Association 12 (1992): samler udviklingsfinansieringsinstitutioner (herunder ikke-EU-medlemmer), hvis mandat er at støtte den private sektor. Der er oprettet et administrationsselskab for EDFI.

·Det styrkede partnerskab 13 (2016): består af Kommissionen, tre offentlige udviklingsbanker og et udviklingsagentur (alle søjlevurderede).

·Practitioners' network 14 (2007): består hovedsagelig af søjlevurderede europæiske udviklingssamarbejdsorganisationer (herunder ikke-EU-medlemmer) med fokus på kapacitetsopbygning og teknisk bistand.

Derudover er der også aftalememorandum af 2012 15 indgået mellem EIB og EBRD i samarbejde med Kommissionen, som har medført regelmæssige koordineringsmøder mellem bankerne. Det har også banet vej for "rammeaftale om projektsamarbejde", som de to banker indgik i oktober 2021 (se nedenfor).

Nedenstående figur 16 giver en foreløbig og ikke-udtømmende visuel fremstilling af eksisterende samarbejdsinitiativer ledet af medlemsstater og udviklingsfinansieringsinstitutioner:

Andre initiativer omfatter f.eks. EIB/KfW/AFD's initiativ om gensidig tillid 17 eller rammerne for EIB's og EBRD's udbudsprocedurer. Partnerinstitutionerne har også iværksat adskillige samfinansieringsinitiativer 18 .

Udviklingen i 2021 blandt de europæiske finansieringsinstitutioner

I november 2021 aflagde EIB og EBRD i fællesskab rapport til Rådet om de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på Rådets konklusioner om forbedring af den europæiske finansielle udviklingsstruktur 19 .

Desuden har både EIB og EBRD for nylig overvejet strategiske retningslinjer, der kan have indvirkning på den europæiske finansielle udviklingsstruktur:

·EBRD overvejer en mulig begrænset og gradvis udvidelse af operationerne til udvalgte lande, og der træffes formentlig beslutning herom på det årlige møde i EBRD's repræsentantskab i maj 2022.

·EIB's bestyrelse godkendte oprettelsen af en global afdeling for alle transaktioner uden for EU, EIB global, som blev lanceret i januar 2022.

Finansieringsinstitutterne har for nylig forsøgt at øge koordineringen og de fælles aktiviteter. Blandt de seneste eksempler kan nævnes:

·EBRD og EDFI har undertegnet et aftalememorandum (februar 2021) om at udvide samarbejdet mellem europæiske DFI'er med et stærkt fokus på den private sektor, navnlig gennem vidensdeling og samfinansiering.

·Medlemmerne af det styrkede partnerskab har iværksat et samfinansieringsinitiativ kaldet "Team Europe Finance Platform" (maj 2021) med det formål at fremme et effektivt samarbejde mellem medlemmerne, navnlig gennem fælles procedurer og etablering af fælles projekter. Som en del af platformen vil AECID, AFD, CDP og KfW iværksætte en samfinansieringsramme i 2022.

·EBRD og EIB har indgået en "rammeaftale om projektsamarbejde" (oktober 2021), hvori der fastlægges en ramme for øget samarbejde om fælles finansieringsprojekter og -platforme uden for Den Europæiske Union. Rammen har til formål at dække alle former for gældsfinansieringsstrukturer i den private og den offentlige sektor.

5.Kommissionens tidligere indsats for at forbedre den europæiske finansielle udviklingsstruktur

I overensstemmelse med ovennævnte drøftelser og på grundlag af tidligere erfaringer har Kommissionen i årenes løb indført store forbedringer af den europæiske finansielle udviklingsstruktur. Et vigtigt skridt fremad var lanceringen i 2016-2017 af planen for europæiske eksterne investeringer 20 og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) 21 , som bygger på veletablerede EU-blandingsfaciliteter 22 og tilbyder en ny EU-budgetgaranti til dækning af investeringer i afrikanske lande og i EU's nabolande, og som udnytter ekspertisen hos relevante offentlige og private aktører for at bidrage til at tiltrække investeringer fra den private sektor på grundlag af tre komplementære søjler. Investeringsrammen for Vestbalkan er også et godt eksempel på styrket dialog og samarbejde, som integrerer modtagerlandene sammen med Kommissionen, medlemsstaterne og europæiske og internationale finansielle institutioner.

Der bør specifikt henvises til EU-platformen for blanding i eksternt samarbejde (EUBEC) 23 , som Kommissionen lancerede i 2012 med henblik på at optimere funktionen af mekanismerne for blanding af gavebistand og lån på området foranstaltninger udadtil.

Kommissionen har også etableret regelmæssige strategiske dialoger på højt plan med europæiske og internationale finansielle institutioner (f.eks. EIB, EBRD, Verdensbankgruppen, Den Internationale Valutafond, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Interamerikanske Udviklingsbank) for at drøfte fælles politiske mål.

I 2015 lancerede Kommissionen initiativet til øget koordinering og samarbejde med EIB, EBRD, Verdensbankgruppen og Den Internationale Valutafond for at opnå større politisk fokus og øget samordning. Initiativet omfatter fælles missioner til specifikke naboskabs- og udvidelseslande og en fælles indsats på nøgleområder såsom energieffektivitet og klimainvesteringer.

En vigtig innovation blev også skabt i 2020, hvor covid-19-pandemien havde stor indvirkning på EU's optræden udadtil. Krisens omfang krævede en samlet indsats, hvor alle europæiske aktører samlede ressourcer og ekspertise. EU udviklede en Team Europe-tilgang 24 , hvor landene i fællesskab kunne yde omfattende støtte til EU's partnerlande og tilbyde humanitær bistand og støtte til sundheds-, vand- og sanitetssystemer og håndtere de socioøkonomiske konsekvenser. EU's og medlemsstaternes reaktion på covid-19-krisen i en Team Europe-tilgang 25 viste det omfang og den synlighed, der kan opnås, når man samarbejder. Det stærke samarbejde bør inspirere til øget koordinering mellem EU og medlemsstaterne i samarbejdet med EU's partnerlande.

6.KØREPLAN FOR EN FORBEDRET EUROPÆISK FINANSIEL UDVIKLINGSSTRUKTUR

7.Målsætninger

Kommissionens køreplan bygger på Team Europe-tilgangen og har til formål at styrke den europæiske finansielle udviklingsstruktur. Kommissionen ønsker at sikre en mere virkningsfuld, effektiv, koordineret, politisk funderet, inkluderende og synlig europæisk finansiel udviklingsstruktur. En forbedret finansiel arkitektur er nødvendig for at skabe forandringsinitiativer, fremme offentlige investeringer i partnerlandene og sikre, at initiativerne får den katalysatoreffekt og synliggørelse, der er nødvendig for at tiltrække private investorer og skabe den fremdrift i den private sektor, som er afgørende for at sikre bæredygtig beskæftigelse og vækst.

Køreplanen er baseret på resultaterne af gennemførlighedsundersøgelsen og anbefalingerne i vismandsgruppens rapport 26 , den tilhørende rapport fra Kommissionen og forskellige uofficielle dokumenter eller holdningsdokumenter fra finansielle institutioner. Den bygger også på den anerkendte succes med Team Europe-tilgangen og koordineringsindsatsen blandt EU's finansielle institutioner.

Køreplanen omhandler endvidere den europæiske finansielle udviklingsstruktur i en bredere international sammenhæng, hvor koordinering og komplementaritet i forhold til internationale interessenter kan bidrage til at forbedre den internationale finansielle arkitektur.

De foreslåede forbedringer tager sigte på at nå følgende fire mål:

Bekræfte en stærk politisk styring i EU

En mere effektiv europæisk finansiel udviklingsstruktur kræver en endnu stærkere politisk styring i EU. Sammenhængen mellem finansielle institutioners aktiviteter og EU's udenrigspolitiske mål skal styrkes for at maksimere udviklingseffekten af EU's aktiviteter i tredjelande og tilpasningen heraf til EU's strategiske interesser.

Fremme styrket koordinering

Den europæiske finansielle udviklingsstruktur bør baseres på en øget koordinering, hvor aktørernes mangfoldighed udnyttes og udmøntes i en fælles indsats, og sammenhængen samtidig øges i EU's foranstaltninger i partnerlandene for at opnå større effektivitet og en transformativ udviklingsindsats, samtidig med at private investorer tiltrækkes.

Opbygge en mere inklusiv finansiel arkitektur

Den europæiske finansielle udviklingsstruktur bør være inklusiv og gøre det muligt for alle interesserede udviklingsfinansieringsinstitutioner at deltage, herunder små og mellemstore partnere.

Sikre øget synlighed og indflydelse for EU og medlemsstaterne gennem en Team Europe-tilgang

Øget synlighed af EU's og medlemsstaternes tiltag i hele verden kræver bedre EU-branding, herunder gennem Team Europe-tilgangen, og sammenhæng med det nye Global Gateway-brand. Det er nødvendigt for at sikre, at EU's rolle i verden modsvarer omfanget af EU's støtte. EU's betydelige aktieandel i internationale finansieringsinstitutioner nødvendiggør mere sammenhængende og konsekvente "EU-budskaber" for at forsvare EU's strategiske interesser mere effektivt.

8.Foranstaltninger

Køreplanen understøtter de beskrevne mål og beskriver de specifikke foranstaltninger, som Kommissionen foreslår for at opfylde de fire mål. Foranstaltningerne inddeles i konkrete tiltag udarbejdet på baggrund af det nyligt vedtagne NDICI — et globalt Europa og andre strategiske dokumenter samt andre tiltag, der skal skabe forbedringer inden for henholdsvis politisk styring, koordinering, inklusion og synlighed.

2.2.1 NDICI — et globalt Europa og andre strategiske dokumenter

En klar politisk retning og klare retningslinjer

Som nævnt ovenfor er en styrket politisk retning og politiske retningslinjer afgørende for at maksimere virkningerne af EU's optræden udadtil og sikre et stærkt bidrag til de overordnede politiske mål og målsætninger. Forordningerne om NDICI — et globalt Europa og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) fastsætter de prioriteter, som EU sigter mod at støtte og beskriver udgiftsmålene for specifikke områder såsom klima, migration og tvangsfordrivelse eller menneskelig udvikling. Meddelelsen om Global Gateway 27 indeholder yderligere retningslinjer for, hvordan de presserende globale udfordringer kan løses, lige fra klimaforandringer og miljøbeskyttelse til styrkelse af digitaliseringen, forbedring af sundhedssikkerheden, styrkelse af EU's konkurrenceevne og sikring af globale forsyningskæder. EU — Afrika: "Global Gateway"-Investeringspakke 28 , der blev lanceret på topmødet mellem EU og AU i februar 2022, beskriver yderligere prioriteterne for engagementet i Afrika, hvor målet er at støtte en stærk, inklusiv, grøn og digital genopretning og omstilling. Endelig danner EU-strategien for samarbejde i Indo-Stillehavsregionen (september 2021) grundlaget for investeringer i Asien og Stillehavsområdet. Hvad angår naboskabsområdet har de nye resultater for Det Østlige Partnerskab og den fælles meddelelse om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande samt de to ledsagende økonomiske investeringsplaner til formål at fremme den langsigtede genopretning af regionerne og en økonomisk konvergens med EU.

"Politik først"-princippet er nedfældet i NDICI-instrumentet for et globalt Europa og IPA III. Dermed skal alle EU's foranstaltninger udadtil — herunder dem, der er omfattet af EU's budgetgarantier — støtte de politiske prioriteter, der er aftalt i fællesskab mellem EU og partnerlandene, som defineret i de relevante programmeringsdokumenter. Programmeringsdokumenterne og investeringsplanerne udstikker en klar politisk kurs for alle EU's samarbejdsaktiviteter. Desuden bidrager den geografiske differentiering mellem samarbejdsaktiviteter også til en større udviklingseffekt, idet der tilbydes støtteforanstaltninger og investeringsaktiviteter, der er skræddersyet til modtagerlandene og -regionerne, og det styrker den strategiske og ensartede tilgang i investeringsstrukturen.

Ved brug af princippet om "politik først" i forbindelse med EFSD+ er Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden medformand for det strategiske udvalg for EFSD+, der udstikker politiske retningslinjer for kommende foranstaltninger. Med NDICI-instrumentet for et globalt Europa har det strategiske udvalg for EFSD+ og de regionale operationelle råd en mere fremtrædende rolle, idet de styrer både blandingsoperationer og budgetgarantier (herunder dem, der tidligere blev forvaltet indirekte under det eksterne lånemandat eller AVS-investeringsfaciliteten). Desuden er investeringsrammen for Vestbalkan fortsat det førende organ, der forvalter støtte og investeringer på tværs af Vestbalkan i en åben og inklusiv Team Europe-tilgang (og ud over Europa) og arbejder i fuld overensstemmelse med det strategiske udvalg for EFSD+.

Køreplan:

I samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden vil Kommissionen:

-beskrive en klar politisk retning i programmeringsdokumenterne og de økonomiske planer og investeringsplanerne og sikrer, at alle EU's investeringsforanstaltninger under NDICI-instrumentet for et globalt Europa og IPA III er i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i programmeringsdokumenterne

-offentliggøre alle programmeringsdokumenter, så de politiske prioriteter er klare for alle de aktører, der deltager i EU's finansielle udviklingsstruktur

-sikre, at det strategiske udvalg for EFSD+ 29 støtter den overordnede koordinering, komplementaritet og sammenhæng i de foranstaltninger, der gennemføres under EFSD+

-fortsat skabe incitamenter for at fremme de specifikke politiske prioriteter og opnå større virkning, f.eks. ved at sikre, at investeringerne målrettes mod de regioner, lande (herunder de mindst udviklede lande og andre prioriterede regioner/lande, alt efter hvad der er relevant), tematiske prioriteter (f.eks. klima, konnektivitet osv.) eller grupper (f.eks. unge, kvinder, migranter osv.), der er omfattet af EU's politiske prioriteter.

Statusrapport 2021:

I samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden har Kommissionen:

-vedtaget og offentliggjort online alle flerårige vejledende programmer (MIP'er) for over 130 partnerlande og -regioner samt økonomiske planer og investeringsplaner 30

-i november 2021 forelagt det strategiske udvalg for EFSD+ strategiske retningslinjer og prioriterede investeringsområder (investeringsvinduer), herunder Team Europe-initiativer med henblik på anvendelse af EFSD+-garantierne, som er retningsgivende for de finansielle institutioner ved udarbejdelse af forslag til investeringsprogrammer.

Team Europe-initiativer og flagskibsinitiativer og partnerskabsportalen

Tættere europæisk koordinering, som er afgørende for at sikre bedre synergi og effektivitet, fremmes gennem fælles programmering og fælles gennemførelse. Aktiv koordinering mellem medlemsstaterne og deres DFI'er bør også dække bredere end anvendelsen af EU-midler og ske på et systematisk grundlag, også når egne indtægter anvendes. Programmeringen 31 på nationalt og regionalt plan omfatter også støtte til Team Europe-initiativer og flagskibsinitiativer (jf. de økonomiske investeringsplaner, Global Gateway og investeringspakken mellem Afrika og Europa), hvor EU-institutionerne, medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner samarbejder om at opnå systemiske ændringer i overensstemmelse med princippet om politik først og EU's strategiske mål og værdier. Team Europe-initiativer skaber sammenhæng mellem EU's og medlemsstaternes programmering og finansielle bidrag gennem en koordineret og strategisk tilgang i praksis. I henhold til de fælles aftalte politiske prioriteter i konkrete lande og regioner i verden fremmer Team Europe-initiativer koordinerede foranstaltninger med en transformativ virkning i partnerlande/-regioner ved at trække på kombinerede ressourcer fra alle aktører. Team Europe-initiativer er fuldt integrerede i EU's programmeringsdokumenter, og en væsentlig del af de flerårige budgetter er afsat til dem.

I naboskabslandene og på Vestbalkan fastsættes de vigtigste mål og flagskibsinitiativer i de økonomiske planer og investeringsplaner for de enkelte regioner, der er udarbejdet efter omfattende høringer med deltagelse af partnerlandene og medlemsstaterne, i overensstemmelse med den beskrevne tilgang og med henblik på at opnå maksimal virkning i regionen. Mål og initiativer er fuldt integreret i de bilaterale og regionale programmeringsdokumenter for naboskabsområdet og i IPA III-programmeringsrammen.

I NDICI-instrumentet for et globalt Europa fastlægges princippet om en åben og samarbejdsbaseret finansiel udviklingsstruktur. Kommissionen ønsker at udnytte de støtteberettigede medlemsstaters udviklingsfinansieringsinstitutioners mangeårige erfaring for at sikre optimal udnyttelse af den brede sektorspecifikke og geografiske ekspertise.

Ud over de værktøjer til institutionsopbygning, der muliggør udveksling af viden mellem nationale forvaltninger under programmer som TAIEX eller Twinning, ønsker Kommissionen at støtte etablering af yderligere partnerskaber.

Køreplan:

I samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden vil Kommissionen:

-prioritere flagskibs- og Team Europe-initiativer eller forslag, der bygger på en Team Europe-tilgang (herunder f.eks. konsortier eller investeringsplatforme)

-undersøge muligheden for at skabe incitamenter inden for rammerne af EFSD+ for at fremme forslag indsendt i fællesskab af flere finansielle institutioner, som har en fælles interesse i at nå de fastsatte politiske mål, herunder især mindre eller nye institutioner og institutioner, der ikke søjlevurderes (forudsat at det ledende institut er søjlevurderet)

-udbygge værktøjerne til institutionsopbygning under TAIEX og Twinning for at styrke kapacitetsopbygningen på centrale reform- og tilpasningsområder

-skabe øget gennemsigtighed i forbindelse med Team Europe-initiativer

-etablere en partnerskabsportal i 2022 for at gøre det lettere at matche efterspørgslen efter støtte fra partnerlande med tilbud fra europæiske aktører.

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-påbegyndt udarbejdelsen af en lang række Team Europe-initiativer på nationalt, regionalt og globalt plan sammen med medlemsstaterne, nationale udviklingsfinansieringsinstitutioner, EBRD og EIB

-sammen med medlemsstaterne udvalgt flagskibsinitiativerne som en del af Global Gateway og investeringspakken mellem Afrika og Europa

-påbegyndt udviklingen i samarbejde med medlemsstaterne af en fælles overvågnings- og rapporteringsmekanisme for finansielle bidrag til og resultater af Team Europe-initiativerne

-udarbejdet en prototype af partnerskabsportalen, som giver vigtige oplysninger om de varer og tjenesteydelser, der udbydes af EU's og medlemsstaternes leverandører med brug af en Team Europe-tilgang. Portalen tages i brug i april 2022.

Mod en bedre mobilisering af private investeringer

Selv inden covid-19-pandemien var de offentlige midler langt fra tilstrækkelige til at afhjælpe det enorme finansieringsunderskud i forhold til målene for bæredygtig udvikling, og udviklingsfinansiering blev i stigende grad anvendt til at mobilisere de mange milliarder, der var behov for. Med krisen, stigende behov og udhulning af ressourcerne haster det mere end nogensinde med at mobilisere yderligere ressourcer for at hjælpe partnerlandene med at opfylde deres finansielle behov og nå målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalens mål. Det er afgørende, at EU mobiliserer finansiering fra den private sektor for at bidrage til at finansiere en grøn, bæredygtig og inklusiv genopretning og skabe fremskridt med hensyn til at opfylde alle mål for bæredygtig udvikling. Bedre anvendelse af den offentlige udviklingsfinansiering er afgørende for at tiltrække privat finansiering og inddrage kapitalmarkederne til støtte for målene for bæredygtig udvikling i udviklingslandene. I den forbindelse er bæredygtig finansiering afgørende for at mobilisere international og indenlandsk privat kapital til finansiering af bæredygtige investeringer i partnerlande. Den finansielle del af NDICI-instrumentet for et globalt Europa er blevet styrket og understøtter bedre de finansielle instrumenter, navnlig med garantien for foranstaltninger udadtil, som dækker investeringer på op til 53,4 mia. EUR, herunder 40 mia. EUR til EFSD+-foranstaltninger i perioden 2021-2027, der især skal bidrage til at mobilisere yderligere offentlige og private investeringer. Med Global Gateway påtager Europa sig opgaven med at mindske det globale investeringsunderskud og udnytte ressourcerne bedre til støtte for finansiering til opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling i udviklingslandene, navnlig ved at undersøge mulig inddragelse af andre interessenter ud over de traditionelle aktører inden for finansiering af bæredygtig udvikling.

Køreplan:

Kommissionen vil:

-søge at mobilisere yderligere investeringer gennem muligheder for blanding og øget garantistillelse under EFSD+ samt støtte til bestræbelserne på at opskalere bæredygtighedsrelaterede finansielle instrumenter i vores partnerlande

-udvikle en omfattende strategi 32 med henblik på at støtte lav- og mellemindkomstlande og dermed fremskynde strømmen af indenlandsk og international privat kapital til bæredygtige investeringer i lav- og mellemindkomstlande med støtte fra en ekspertgruppe på højt plan

-undersøge muligheden for som led i Global Gateway-strategien at oprette en europæisk eksportkreditfacilitet, der skal supplere de eksisterende eksportkreditordninger på medlemsstatsniveau og øge EU's samlede styrke på området.

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-forberedt den kommende indkaldelse af ansøgninger under den nye EFSD+-garanti, som er målrettet mod innovative, transformative forslag med stor virkning, hvilket vil bidrage til at mobilisere yderligere finansiering til partnerlande

-indledt forhandlinger om garantiaftalerne under EIB's særlige mulighed for statslig og ikke-kommerciel lokal långivning og de 2 særlige muligheder for kommerciel lokal og privat långivning

-foreslået det strategiske udvalg for EFSD+ at etablere en særlig mulighed for bæredygtig finansiering under EFSD+, der har til formål at støtte bæredygtighedsrelaterede finansielle instrumenter — navnlig grønne obligationer — for at mobilisere privat kapital i stor skala og samtidig skabe udviklingseffekter

-påbegyndt en kortlægning af EU's finansielle værktøjer med henblik på at fremme en bedre koordinering af EU's instrumenter, herunder mulig tilknytning til EU-eksportkreditter

-påbegyndt en undersøgelse af muligheden for at oprette en europæisk eksportkreditfacilitet for at supplere de eksisterende eksportkreditordninger på medlemsstatsniveau og øge EU's samlede indsats på området og dermed bidrage til at sikre mere lige vilkår for EU's virksomheder på markederne i tredjelande og dermed fremme deres deltagelse i infrastrukturprojekter.

Bedre retlige rammer og procedurer med henblik på at opnå mere effektive resultater

Gennem NDICI-instrumentet for et globalt Europa er EU's retlige ramme for optræden udadtil blevet væsentligt strømlinet, og den vil være afgørende for at skabe en styrket europæisk finansiel udviklingsstruktur. Forordningen samler flere finansieringsinstrumenter og -metoder (som i den foregående programmeringsperiode fungerede under forskellige forvaltningsmekanismer og retsgrundlag 33 ) under en samlet retlig ramme og forvaltningsmekanisme. Den tidligere struktur havde resulteret i fragmenterede foranstaltninger udadtil, så det var vanskeligt at sikre synergi og sammenhæng mellem de finansielle instrumenter. Den nye ramme forenkler gennemførelsen af investeringsstøtte ved at tilvejebringe et sammenhængende sæt regler, procedurer og forvaltning og skabe lige vilkår for bilaterale og multilaterale udviklingsfinansieringsinstitutioner. Kommissionen arbejder også på flere nye initiativer, der skal gøre det lettere for partnerinstitutioner at ansøge om støtte under EFSD+, så man dermed støtter målsætningerne om inklusivitet.

Ved NDICI-forordningen oprettes der desuden et uafhængigt, upartisk, inklusivt og gennemsigtigt risikostyringssystem via Guarantee Technical Assessment Group Plus (GTAG+), som er til rådighed for eksperter fra partnerinstitutioner og interesserede medlemsstater, og som tilrettelægges og ledes af Kommissionen. Risikovurderings- og aflønningsmetoder anvendes konsekvent for alle investeringsmuligheder. GTAG+ skal fremme en fælles forståelse blandt de finansielle institutioner af risikovurderingsmetoden og dens underliggende antagelser og dermed forbedre den overordnede gennemsigtighed og i sidste ende risikostyringsprocessens effektivitet.

Endelig indeholder NDICI-instrumentet for et globalt Europa og IPA III bestemmelser om styrket overvågning og rapportering. Overvågning af resultater baseret på dokumentation samt evalueringer kan også understøtte kommunikation og synlighed i henhold til de prioriteter, der er fastlagt i de strategiske planer på nationalt, regionalt og globalt plan.

Køreplan:

Kommissionen vil:

-etablere et nyt regelsæt med sammenhængende og forenklede regler og procedurer for at gøre det lettere at yde investeringsstøtte

-etablere en forbedret risikostyringskapacitet (Guarantee Technical Assessment Group Plus, GTAG+) baseret på systemer og metoder, der er åbne og gennemsigtige for finansielle partnerinstitutioner

-overvåge milepæle og resultater af investeringstransaktionerne i overensstemmelse med NDICI-overvågningssystemet for et globalt Europa (en del af den bredere NDICI-overvågnings- og evalueringsramme for et globalt Europa) og IPA III-resultatrammen.

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-i juni vedtaget forordningen om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, der forenkler reglerne og dermed letter gennemførelsen af investeringsstøtte gennem EFSD+-garantien

-etableret hensigtsmæssige strukturer for risikostyring, der består af:

oen risikostyringsenhed, som fungerer som GTAG+ og har det overordnede ansvar for at sikre en hensigtsmæssig og uafhængig risikostyring af EFSD+

oen uafhængig og inklusiv garantiekspertgruppe (GrEG) under GTAG+, hvor risikoeksperter fra finansielle institutioner og interesserede medlemsstater kan deltage, og som har ansvar for at vurdere og overvåge de enkelte garantiprogrammers risikoprofil

-etableret et præstationsovervågningssystem for NDICI-Global Europe 34 .

Selv om NDICI-instrumentet for et globalt Europa er centralt for forbedringerne af den nuværende finansielle struktur, vil Kommissionen gennemføre yderligere foranstaltninger for at skabe større effekt og sikre en bedre politisk styring, koordinering, inklusion og synlighed.

2.2.2 Foranstaltninger til en bedre politisk styring i EU

I dette afsnit beskrives de yderligere foranstaltninger, der har til formål at styrke "EU's politiske styring" ud over dem, der er nævnt i afsnittet vedrørende NDICI-instrumentet for et globalt Europa og andre strategiske dokumenter.

Én fælles stemme i multilaterale finansielle institutioner

Inden for EU støtter Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden for så vidt angår Rådets sammensætninger en anmodning fra flere medlemsstater om, at Rådets drøftelser om udviklingsfinansiering bør omfatte de to relevante sammensætninger: Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) og Rådet for Udenrigsanliggender (Udenrigsrådet — etablering af udvikling). Det skal sikre, at alle relevante vinkler (finansiel bæredygtighed, udenrigspolitik og udviklingseffekt) tages i betragtning i spørgsmål vedrørende udviklingsfinansiering, og det skal fremme etableringen af et standpunkt for EU. Det kan være udgangspunkt for at etablere én fælles holdning over for multilaterale finansielle institutioner. Det bliver især vigtigt på baggrund af etableringen af Global Gateway, som har til formål at sikre en horisontal tilgang til gennemførelsen af EU's strategiske prioriteter gennem støtte til investeringer i tredjelande — både udviklingsbistand og anden bistand.

På internationalt plan er det vigtigt at sikre en effektiv, koordineret og sammenhængende kommunikation om EU's politiske prioriteter i de fora og organer, hvor flere europæiske aktører er repræsenteret. EU og medlemsstaterne bør optræde som en helhed for at maksimere virkning og effekt. EU bør fortsat etablere partnerskaber med en række europæiske og internationale finansieringsinstitutioner om en bred reformdagsorden og centrale politiske prioriteter. På samme måde bør der formuleres fælles holdninger til de alle de multilaterale udviklingsbankers strategiske planer, hvor EU-medlemsstater er aktionærer.

Køreplan:

Kommissionen vil:

-yderligere undersøge mulighederne for koordinering mellem EU og medlemsstaterne for at sikre fremme af EU's værdier og strategiske mål samt etablering af fælles holdninger i internationale og multilaterale finansielle institutioner. I den sammenhæng trækker Kommissionen på eksisterende erfaringer med koordinering over for de europæiske administrerende direktører i Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbankgruppen (WBG) og EBRD.

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-givet input forud for bestyrelsesmøderne og afholdt koordineringsmøder med EU's administrerende direktører i henholdsvis Verdensbankgruppen, EBRD og IMF og undersøgt fælles holdninger til en lang række spørgsmål.

2.2.3 Tiltag til styrket koordinering

I dette afsnit beskrives de yderligere foranstaltninger, der har til formål at styrke koordineringen mellem interessenter med tilknytning til den europæiske finansielle udviklingsstruktur ud over dem, der er nævnt i afsnittet vedrørende NDICI-instrumentet for et globalt Europa og andre strategiske dokumenter.

Styrket koordinering på nationalt og regionalt plan

I overensstemmelse med det øgede fokus på en geografisk tilgang skal der tages hensyn til særlige nationale eller regionale forhold (f.eks. gældsbæredygtighedsspørgsmål), når der træffes beslutninger om projekter, der skal dækkes under de finansielle instrumenter, de typer af investeringer, der er behov for, og de finansielle institutioner, der skal inddrages. Det vil derfor være afgørende at fremme en tættere koordinering på nationalt og regionalt plan.

På grundlag af den lokale ekspertise bør EU-delegationerne have en central rolle i udformningen af Team Europe-initiativer og andre fælles samarbejdsaktiviteter i EU's partnerlande og med hensyn til at støtte specifikke politiske reformer. Europæiske udviklingsaktører og finansieringsinstitutioner bør navnlig i højere grad trække på EU-delegationerne, når de udarbejder planer for investeringsprojekter, der kan have en transformativ udviklingseffekt. En forudgående dialog mellem EU-delegationerne og de centrale udviklingsaktører vil også styrke den fælles programmering på landeniveau og gennemførelse i samarbejde med europæiske partnere.

Ud over finansielle instrumenter og for at øge kapacitetsopbygningen i partnerlandene vil den tekniske bistand også blive styrket, herunder gennem mobilisering af eksperter fra den europæiske offentlige sektor, navnlig for at støtte partnerlandenes administrative og lovgivningsmæssige reformer og tilskynde til overholdelse af europæiske og internationale standarder.

Køreplan:

I samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden vil Kommissionen:

-yderligere styrke EU-delegationernes rolle som koordinatorer/kontaktpunkter for at lette de forudgående drøftelser med medlemsstaterne, deres finansieringsinstitutioner og andre interessenter på det operationelle niveau og for at styrke samarbejdet på nationalt og regionalt plan

-undersøge muligheden for at oprette tekniske bistandsfaciliteter, der gennemføres af forskellige udviklingsfinansieringsinstitutioner i fællesskab, hvor det er muligt, for at bidrage til udformningen af solide projekter i udviklingslandene og etablering af et gunstigt miljø i den private sektor

-tilrettelægge regelmæssige koordineringsmøder på regionalt/subregionalt/nationalt plan med deltagelse af EU-delegationer og relevante udviklingsfinansieringsinstitutioner samt hovedkvarterer/hovedstæder

-fortsætte med at tilrettelægge fælles missioner og landedage i nogle regioner.

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-øget interaktionsniveauet mellem EU-delegationerne og de finansielle institutioner, herunder gennem høringer i programmeringsfasen og gennem fælles bestræbelser på at etablere solide projektplaner

-afholdt regelmæssige koordineringsmøder med finansieringsinstitutioner (og EU-delegationer) i de forskellige regioner/lande vedrørende politiske prioriteter, politisk dialog om reformer med partnerlande og revision af planerne for blandings- og garantioperationer (som fastsat i alle garantiaftaler)

-lanceret den tekniske bistandskomponent under den nye investeringsfacilitet for Latinamerika og Caribien

-indledt en uddannelseskampagne for EU-delegationernes personale for at integrere drøftelser om EFSD+ i det bredere arbejde

-afholdt fælles missioner og landedage i nogle afrikanske lande (f.eks. Togo og Elfenbenskysten) og naboskabs- og udvidelsesregionerne (navnlig i øst)

-afholdt de første møder i forbindelse med investeringsrammen for Vestbalkan med henblik på gennemførelse af EFSD+.

Udvidet dialog og samarbejde med finansielle institutioner uden for Europa

Et vellykket globalt engagement betyder også, at EU skal udbygge dialogen og samarbejdet til udviklingsbanker uden for EU og udvide partnerskaber og alliancer med interessenter uden for EU.

Køreplan:

Kommissionen vil:

-føre dialoger på højt plan med internationale finansielle institutioner uden for EU, såsom den omfattende dialog med Verdensbankgruppen, eller andre møder på højt plan med Den Internationale Valutafond, Den Afrikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Interamerikanske Udviklingsbank

-undersøge mulige områder for samarbejde med andre internationale udviklingsfinansieringsinstitutioner (f.eks. Nordisk Udviklingsfond, Den Islamiske Udviklingsbank og Den Arabiske Koordineringsgruppe).

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-videreført dialogen med andre finansielle institutioner ud over dem, der allerede er søjlevurderet, herunder Banque Ouest-Africaine de Développement, Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Islamiske Udviklingsbank, Den Arabiske Koordineringsgruppe, Den Centralamerikanske Bank for Økonomisk Integration, Den Caribiske Udviklingsbank, Den Interamerikanske Udviklingsbank og Den Latinamerikanske Udviklingsbank.

2.2.4 Foranstaltninger til opbygning af en mere inklusiv finansiel arkitektur

I dette afsnit beskrives de yderligere foranstaltninger, der har til formål at gøre den europæiske finansielle udviklingsstruktur mere inklusiv, ud over dem, der er nævnt i afsnittet vedrørende NDICI-instrumentet for et globalt Europa og andre strategiske dokumenter.

Kommissionens ambition er at etablere et inklusivt og integreret system, hvor alle aktører kan deltage med deres værktøjer og ekspertise for at øge den offentlige finansiering, inddrage private investorer og øge kapacitetsopbygningen og den tekniske bistand.

En bedre informationsstrøm og regelmæssige udvekslinger som foreslået i afsnittet om koordineringen vil bidrage til at bane vej for større inklusion og sikre, at alle medlemsstater og deres udviklingsaktører er opmærksomme på investeringsmulighederne, og at den mest effektive kombination af værktøjer og aktører anvendes til at opnå større virkning i praksis.

Inkluderende drøftelser på alle niveauer

Alle interessenter — og navnlig Kommissionen, medlemsstaternes udviklingsrepræsentanter, europæiske multilaterale og bilaterale finansielle institutioner og organisationer inden for udviklingssamarbejde — vil regelmæssigt gøre status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre den europæiske finansielle udviklingsstruktur. Det skal sikre større inklusion ved at samle alle medlemsstaternes udviklingsrepræsentanter, europæiske multilaterale og bilaterale finansielle institutioner og udviklingssamarbejdsorganisationer sammen med Kommissionen.

Ud over statusopgørelse og styring af drøftelserne på højt plan er det nødvendigt at styrke den inklusive koordinering på teknisk plan vedrørende de horisontale spørgsmål.

Køreplan:

Kommissionen vil:

-sikre, at strategiske aspekter i forbindelse med den europæiske finansielle udviklingsstruktur drøftes inden for rammerne af møder mellem EU's generaldirektører for udvikling, som er et inklusivt forum 35 , så ofte som nødvendigt og mindst en gang om året, og på samme måde, at tekniske spørgsmål drøftes på inklusive tekniske møder (f.eks. forenkling af ansøgningsformularerne for EFSD+-finansiering 36 , samarbejdsordninger, samfinansiering, harmoniserede strategier, procedurer for gensidig tillid og anerkendelse, miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige spørgsmål osv.).

Statusrapport 2021:

Kommissionens tjenestegrene har:

-på mødet den 5. oktober med EU's generaldirektører for udvikling drøftet de ændringer, der er nødvendige for at omstrukturere og forbedre den europæiske finansielle udviklingsstruktur

-afholdt et teknisk møde den 9. december 2021 med finansielle partnerinstitutioner, der bl.a. fokuserede på ansøgningsprocessen for EFSD+-garantien.

Øget støtte til søjlevurderinger

Kommissionen værdsætter i høj grad muligheden for, at alle europæiske finansielle institutioner kan deltage i relevant omfang i den finansielle udviklingsstruktur. Det skal bemærkes, at søjlevurdering ikke er en forudsætning for at deltage i fælles investeringer (såsom TEI'er), og som nævnt ovenfor vil Kommissionen undersøge muligheden for at skabe incitamenter til at prioritere forslag i fællesskab med europæiske enheder, der ikke er søjlevurderet (forudsat at den ledende enhed er søjlevurderet).

Køreplan:

Kommissionen vil:

-fortsætte med at bistå og yde metoderådgivning til europæiske finansielle institutioner, der gennemgår søjlevurderingsprocessen.

Statusrapport 2021:

Kommissionen har:

-ydet metoderådgivning til 7 europæiske DFI'er, der gennemgår supplerende søjlevurderinger, og 2 nyansøgende DFI'er, herunder gennem særlige informationsmøder og kontrol af de nye ansøgeres støtteberettigelse.

2.2.5 Foranstaltninger til at øge EU's synlighed og indflydelse

I dette afsnit beskrives de yderligere foranstaltninger, der har til formål at styrke kommunikationen og EU's synlighed generelt, ud over dem, der er nævnt i afsnittet vedrørende NDICI-instrumentet for et globalt Europa og andre strategiske dokumenter.

Styrkelse af kommunikationsindsatsen i en Team Europe-tilgang

For at øge synligheden af EU's og medlemsstaternes udviklingstiltag både globalt og lokalt og sikre, at Europa opfattes som en global indflydelsesrig aktør i et omfang, der modsvarer de finansielle interventioner, er det afgørende, at aktørerne i den europæiske finansielle udviklingsstruktur forener kræfterne i kommunikationsindsatsen.

Med fremkomsten af nye donorer er det vigtigt at være i stand til præcist at påvise omfanget af den europæiske støtte til partnerlandene. En effektiv kommunikation om den samlede støtte, der mobiliseres af EU og medlemsstaterne, kræver udbedring af manglen på sammenlignelige data på tværs af medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner.

Team Europe-tilgangen bliver en central del af EU's strategiske kommunikation og offentlige diplomatiske indsats, både globalt og på nationalt og regionalt plan. I den forbindelse kan Team Europe-initiativer danne en nyttig og synlig ramme for at udforme kommunikationsindsatsen. For nabolandene og Vestbalkan vil fortællingen fokusere på de økonomiske planer og investeringsplanerne som de vigtigste redskaber til at levere resultater i en Team Europe-tilgang.

Køreplan:

I samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden vil Kommissionen:

-undersøge muligheden for sammen med medlemsstaterne og DFI'erne at udvikle en fælles ramme for årlig rapportering om EU's og medlemsstaternes udviklingsfinansieringsoperationer i hele verden for at kunne tilvejebringe aggregerede konsoliderede og sammenlignelige tal for EU's og medlemsstaternes udviklingsfinansiering og resultater til støtte for strategiske kommunikationsprioriteter

-udarbejde landestrategiske kommunikationsplaner i partnerlande, der samler strategiske kommunikationsaktiviteter og offentlige diplomatiske aktiviteter med henblik på at opbygge langsigtede netværk, fremvise EU's værdier og principper samt omfanget og rækkevidden af det europæiske engagement over for de lokale befolkninger

-stille yderligere kommunikationsvejledning og kommunikationsmateriale om Team Europe-tilgangen til rådighed for EU-delegationerne, medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner, der kan anvendes i kommunikationsaktiviteterne (f.eks. EU's og medlemsstaternes succeshistorier i en Team Europe-tilgang, der illustrerer, hvorfor vi handler, og hvad vi står for (lokal vinkel, fælles værdier, menneskecentreret tilgang)

-koordinere med EU's deltagende finansielle institutioner og medlemsstaterne vedrørende offentliggørelsen af nye foranstaltninger i en Team Europe-tilgang gennem nyheder (pressemeddelelser eller sociale medieplatforme) og fælles deltagelse, hvor det er relevant, i undertegnelsesceremonier for de transaktioner, der indgår i porteføljer, som er omfattet af EFSD+-garantien

-udvikle en klar webtilstedeværelse for alle EU-finansierede projekter ved hjælp af blandet finansiering, budgetgarantier og teknisk bistand.

Statusrapport 2021:

I samarbejde med den højtstående repræsentant/næstformanden har Kommissionen:

-øget koordineringen inden for kommunikation, herunder gennem:

oen fælles mission til Togo i november 2021 for højtstående embedsmænd fra Kommissionen og offentlige udviklingsbanker

omeddelelser om Team Europe-initiativer med deltagelse af repræsentanter for EU og alle deltagende medlemsstater (f.eks. TEI'er om fremstilling af vacciner, investering i unge virksomheder i Afrika, grøn TEI i partnerskab med Sydøstasien eller Global Team Europe Democracy Initiative)

oundertegnelsesceremonier med deltagelse af repræsentanter for EU, medlemsstaterne og de finansielle institutioner (f.eks. faciliteten til forvaltning af vand og naturressourcer til forebyggelse af oversvømmelser i byen Dien Bien Phu i Vietnam)

-ydet vejledning og skabeloner med hensyn til strategisk kommunikation og offentligt diplomati til EU-delegationerne for at støtte udarbejdelsen af strategiplaner

ogennemgået alle webplatforme vedrørende udviklingssamarbejde for at sikre, at Team Europe-tilgangen og TEI-effekten afspejles fuldt ud på det eksterne websted.

9.KONKLUSION

Der er behov for en hurtig, koordineret og ambitiøs indsats for at sikre, at den europæiske finansielle udviklingsstruktur forbedres og får den ønskede virkning, både for EU og partnerne.

Team Europes reaktion på covid-19-krisen har vist, at EU, medlemsstaterne og de finansielle institutioner er stærkere, når de samarbejder og forfølger fælles mål. Den finansielle arkitektur skal bygge på denne tilgang for at sikre, at finansielle partnere og relevante interessenter udveksler oplysninger rettidigt og arbejder sammen på områder såsom ydelse af teknisk bistand, projektidentifikation, forhåndsevaluering og evaluering på baggrund af de respektive lande og sektorer eller den finansielle ekspertise. Deres indsats skal styres af fælles mål med stærk politisk styring fra EU. Dette vil også synliggøre og anerkende EU som en vigtig international partner.

Alle involverede partneres aktive deltagelse og indsats er afgørende for at optimere den europæiske finansielle udviklingsstruktur, forbedre samarbejdet, maksimere virkningen og sikre, at EU anerkendes behørigt som en vigtig global aktør. Kommissionen og den højtstående repræsentant/næstformanden er rede til at spille en central rolle i disse bestræbelser i tæt partnerskab med alle europæiske interessenter og er allerede begyndt at gennemføre de foreslåede forbedringstiltag.

Bilag: Aktører i den europæiske finansielle udviklingsstruktur

Medlemsstaterne	PDB	DFI	Udviklingsagentur
Østrig	AWS	OeEB	ADA
Belgien		BIO	Enabel
Bulgarien			Generaldirektoratet for globale anliggender — MFA
Kroatien			Generaldirektoratet for økonomiske anliggender og udviklingssamarbejde — MFEA
Cypern			MFA
Tjekkiet		Den nationale udviklingsbank (NDB)	CzechAid
Danmark		IFU	Danida — MFA
		(NDF) Nordiske Udviklingsfond
		(NIB) Den Nordiske Investeringsbank
Estland		NIB	MFA
Finland		Finnfund	Fi MFA
		NDF
		NIB
Frankrig	AFD	Proparco	AFD
			Expertise France — MFA
Tyskland	KfW	DEG	GIZ
Grækenland			Hellenic Aid - Generaldirektoratet for internationalt udviklingssamarbejde — MFA
Ungarn		EXIM Ungarn	MFAT Hungary Helps Agency - koordineres af premierministeren
Irland			IrishAid — afdeling af MFA
Italien	CDP	SIMEST	AICS
			IT MFA
Letland		NIB	MFA
Litauen		NIB	CPMA
Luxembourg			LuxDev
Malta			Udenrigs- og Europaministeriet
Nederlandene		FMO	SNV
			NL MFA
Polen			PolishAid — Afdelingen for udviklingssamarbejde — MFA
Portugal		SOFID	Camões
Rumænien			RoAid
Slovakiet		EXIMBANKA SR	SAIDC - SlovakAid
Slovenien			Afdelingen for udviklingssamarbejde og humanitær bistand — MFA
Spanien		COFIDES	AE	CID
			FIIAPP
Sverige		Swedfund	SIDA
		NDF
		NIB

Lande uden for EU

Norge	NIB	NORAD
	Norfund
Schweiz	SIFEM	SDC
Det Forenede Kongerige	CDC	DFID (FCDO)
		British Council

Medlemmer af det styrkede partnerskab

Medlemmer af EDFI Association

Medlemmer af Practitioners' network

Multilaterale udviklingsbanker: Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Globale/regionale/internationale banker: Verdensbankgruppen (WBG), Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) osv.

(1)

Europa-Kommissionen (2021), Team Europe har som verdens førende donor øget sin officielle udviklingsbistand til 66,8 mia. EUR i 2020 af 13. april 2021 .

(2)

OECD (2020), Global Outlook on Financing for Sustainable Development 2021: A New Way to Invest for People and Planet , OECD Publishing, Paris.

(3)

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank Global Gateway af 1.12.2021 (JOIN(2021) 30 final).

(4)

Europa-Kommissionen (2022), EU og Afrika: Global Gateway-investeringspakken , 18.2.2022.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1).

(7)

Se for eksempel Camdessus, M (2010), Den Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat for perioden 2007-2013 — midtvejsevaluering og anbefalinger fra styringskomitéen bestående af sagkyndige, EIB Publishing, Luxembourg.

(8)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Investeringsbank På vej mod en mere effektiv finansiel arkitektur for investeringer uden for Den Europæiske union af 12.9.2018 (COM(2018) 644 final).

(9)

Vismandsgruppen på højt plan vedrørende den europæiske finansielle udviklingsstruktur (2019), Europa i verden — Fremtiden for den europæiske finansielle udviklingsstruktur , Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, Bruxelles.

(10)

Note fra Generalsekretariatet for Rådet til EU-delegationerne om Gennemførlighedsundersøgelse af mulighederne for at styrke den fremtidige europæiske finansielle udviklingsstruktur — Resumé af 14.4.2021, GSC(2021) 6961/1/21 REV 1.

(11)

Rådets konklusioner om Styrkelse af den europæiske finansielle udviklingsstruktur af 14.6.2021, GSC(2021) 9462/1/21 REV 1.

Se også Rådets konklusioner om Styrkelse af den europæiske finansielle udviklingsstruktur af 5.12.2019, GSC(2019) 14434/19.

(12)

15 medlemmer: Bio (BE), CDC (UK), COFIDES (ES), DEG (DE), Finnfund (FI), FMO (NL), IFU (DK), Norfund (NO), OeEB (AT), Proparco (FR), SBI/BMI (BE), SIFEM (CH), Sace Simest (IT), SOFID (PT) og Swedfund (SE).

(13)

AFD, KfW, CDP, AECID og Europa-Kommission.

(14)

Medlemmer: ADA (AT), AECID (ES), AICS (IT), AFD (FR), British Council (UK), Camoes (PT), CPVA (LT), CzechAid (CZ), Enabel (BE), Expertise France (FR), FIIAPP (ES), GIZ (DE), LuxDev (LU), SlovakAid (SK), Sida (SE), SNV (NL) og RoAid (RO). Associerede selskaber: Danida (DK), FCDO (UK), MFA (EE) og MFA (NL). Observatør: Europa-Kommissionen. Practitioners' network giver tilbagemeldinger om politikker set fra det operationelle perspektiv.

(15)

Aftalememorandum mellem Europa-Kommissionen, EIB og EBRD (2012) om samarbejde uden for Den Europæiske Union , Bruxelles.

(16)

Den komplette liste findes i bilaget.

(17)

EIB, KfW, AFD — samfinansieringsaktiviteter og samling af ressourcer til projektvurdering og -overvågning, informationsudveksling og høringsaktiviteter.

(18)

Såsom "Interact Climate Change Facility", aktionærer i ICCF omfatter aktuelt: AFD, EIB, CDC, DEG, PROPARCO, BIO, Finnfund, COFIDES, Norfund, OeEB, SIFEM, Swedfund, "European Financing Partners", aktionærerne er EIB og 13 EU-DFI'er: BIO, CDC, COFIDES, DEG, Finnfund, FMO, IFU, PROPARCO, Norfund, SBI-BMI, Swedfund, SIFEM og OeEB eller Friendship Facility (PROPARCO — Frankrig, FMO — Nederlandene og DEG — Tyskland).

(19)

Note fra Generalsekretariatet for Rådet til EU-delegationerne om Den europæiske finansielle udviklingsstruktur — Fælles rapport fra EIB og EBRD af 25.11.2021, GSC(2021) 14398/21.

(20)

EIP samler i en omfattende tilgang tre komplementære søjler (finansiering for at mobilisere yderligere ressourcer gennem blanding og EFSD-garantien, teknisk bistand, investeringsklima). Se Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og EIB Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer af 14.9.2016 (COM(2016) 581 final).

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1).

(22)

Regionale faciliteter: Investeringsplatformen for Afrika, investeringsfaciliteten for Vestindien, investeringsfaciliteten for Stillehavsområdet, investeringsfaciliteten for Asien, investeringsfaciliteten for Centralasien, investeringsfaciliteten for Latinamerika, investeringsplatformen for naboskabsområdet og investeringsrammen for Vestbalkan. Fra et tematisk perspektiv: initiativerne til finansiering af landbrug og elektrificering, agriFI og electriFI.

(23)

Europa-Kommissionen (2019), EU-platform for blanding i eksternt samarbejde .

(24)

"Team Europe"-tilgangen bygger på bidrag fra Den Europæiske Union og samler de ressourcer, der mobiliseres af EU-medlemsstaterne og de finansielle institutioner, samtidig med at EU's beføjelser og beslutningsprocedurer overholdes, herunder de afstemningsregler, som er fastsat i EU-traktaterne. Team Europe-tilgangen bygger på EU, medlemsstaterne, de finansielle institutioner, herunder nationale udviklingsbanker og gennemførelsesorganer, samt EIB og EBRD. Den gennemføres også i EU's partnerlande, herunder gennem EU-delegationer, for at lette koordineringen af EU's indsats i praksis.

(25)

Fælles meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU's globale svar på covid-19-krisen af 8.4.2020 (JOIN(2020) 11 final).

(26)

Rapport fra Kommissionen til Rådet om anbefalingerne fra vismandsgruppen på højt plan vedrørende den europæiske finansielle udviklingsstruktur af 31.2.2020 (COM(2020) 43 final).

(27)

(28)

Europa-Kommissionen (2022), EU og Afrika: Global Gateway-investeringspakken , 18.2.2022.

(29)

Bidragydere, støtteberettigede modparter, partnerlande, relevante regionale organisationer og andre interessenter kan tildeles observatørstatus, hvor det er relevant.

(30)

De findes her: https://ec.europa.eu/international-partnerships/global-europe-programming_en , https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/funding-and-technical-assistance/neighbourhood-development-and-international-cooperation-instrument-global-europe-ndici-global-europe_en og https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/enlargement-policy/overview-instrument-pre-accession-assistance_en

(31)

Både fælles programmering og bilateral programmering. Gennem fælles programmering bliver EU og medlemsstaterne enige om en fælles indsats fra EU og medlemsstaterne i forhold til partnerlandets/partnerregionens udviklingsstrategi, og det giver umiddelbart mulighed for at øge koordinering, effektivitet og virkning.

(32)

Beskrevet i Strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi , offentliggjort den 6. juli 2021.

(33)

I den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 blev udgiftsområdet "Et globalt Europa" gennemført gennem en række forskellige finansieringsinstrumenter. Hertil hører:

• Forordning (EU) 2015/322 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond

• Forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred

• Forordning (EU) nr. 232/2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument

• Forordning (EU) nr. 233/2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde

• Forordning (EU) nr. 234/2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande

• Forordning (EU) nr. 235/2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan

• Forordning (EU) 2017/1601 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond

• Afgørelse (EU) 2018/412 om ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (EIB's eksterne lånemandat)

• Forordning (EU) 2018/409 om ændring af Rådets forordning 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland.

(34)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om etablering af et præstationsovervågningssystem og en revideret resultatramme for Global Europe af 25.1.2022 (SWD(2022) 22 final).

(35)

Forummet består af generaldirektørerne med ansvar for udvikling fra alle medlemsstater samt de relevante generaldirektører i Kommissionen for internationale partnerskaber, for naboskabs- og udvidelsesforhandlinger, for civilbeskyttelse og humanitære bistandsforanstaltninger på europæisk plan og generalsekretæren for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. I en udvidet Team Europe-sammensætning omfatter det også den øverste ledelse i medlemsstaternes udviklingsagenturer og medlemsstaternes finansielle institutioner samt EIB og EBRD.

(36)

Forenklede finansieringsformer bør stadig være i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig bør principperne om sparsommelighed, effektivitet og ingen dobbeltfinansiering sikres.