EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.9.2017
COM(2017) 470 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET
Syvende rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet
Indledning
I rapporteringsperioden for denne syvende rapport
spiller erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts 2016
fortsat en central rolle for sikringen af, at migrationsudfordringen i det østlige Middelhavsområde løses effektivt af EU og Tyrkiet i fællesskab.
Selv om det daglige antal nyankomne personer er steget en anelse siden sommerens start, er antallet af irregulære grænsepassager forblevet lavt (på gennemsnitligt 93 om dagen siden den sjette rapport). Antallet af omkomne i Det Ægæiske Hav er også samlet set faldet markant sammenlignet med den foregående periode. Ankomster via Tyrkiets landgrænse til Grækenland er også forblevet på et lavt niveau.
Genbosætningen er skredet fremad i et støt tempo, hvorved næsten 9 000 syrere fra Tyrkiet nu er genbosat i EU. Der ses ligeledes fortsatte fremskridt vedrørende både projektgodkendelse og udbetalinger af midler fra faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ("faciliteten"). Ud af de 3 mia. EUR, der er afsat for perioden 2016-2017, er der blevet indgået kontrakter vedrørende 48 projekter til et beløb af 1,664 mia. EUR (en stigning fra 1,572 mia. EUR), og udbetalingerne er nået op på 838 mio. EUR (en stigning fra 811 mio. EUR).
Der forekommer dog fortsat de samme mangler, som blev konstateret i de foregående rapporter. Navnlig er tempoet i tilbagesendelserne fra de græske øer til Tyrkiet ikke blevet forbedret. Antallet af tilbagesendelser er fortsat meget lavere end antallet af ankomster, hvilket øger presset på hotspotfaciliteterne på øerne.
På det politiske dialogmøde på højt plan mellem EU og Tyrkiet den 25. juli 2017 bekræftede begge parter deres tilsagn om at gennemføre erklæringen mellem EU og Tyrkiet.
EU er fortsat fast besluttet på at tilstræbe en fuld og ikkediskriminerende gennemførelse af erklæringen mellem EU og Tyrkiet i alle dens aspekter og over for alle medlemsstater som fastsat af Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017
.
1.Den nuværende situation
Siden den sjette rapport er der i alt ankommet 7 807 personer fra Tyrkiet til de græske øer svarende til gennemsnitligt 93 personer om dagen (i perioden 9. juni - 31. august 2017). Selv om det daglige antal nyankomne personer er højere end før sommeren, er det stadig væsentligt lavere i forhold til måneden forud for erklæringen. Der er registreret 113 omkomne og savnede i Det Ægæiske Hav, siden erklæringen fra EU og Tyrkiet
. 1 150 personer omkom eller blev meldt savnet i året forud for erklæringen.
[For uge 35 omfatter dataene perioden indtil 31.8.2017]
Indkvarteringen af langt over tre millioner flygtninge fra Syrien
, Irak og andre lande er fortsat en prioritet for de tyrkiske myndigheder, der har ydet en enorm indsats for at sikre passende modtagelsesforhold og levevilkår.
Styrket koordinering og samarbejde
EU-koordinatoren arbejder fortsat tæt sammen med alle relevante parter for at sikre den løbende opfølgning af erklæringen og den fælles handlingsplan om gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet
. Den fælles handlingsplan afhænger af Grækenlands fortsatte bestræbelser på at sikre dens gennemførelse med operationel støtte fra alle medlemsstaterne. Siden den foregående rapport har Kommissionen hjulpet de græske myndigheder med koordineringen, forvaltningen og sikkerheden på øerne, med opgradering af modtagelsesfaciliteterne og levevilkårene på øerne, fremskyndelse af overførsler af migranter, som er blevet henvist til den almindelige asylprocedure, herunder sårbare grupper, til særlige faciliteter på fastlandet, indførsel af de fornødne procedurer, der gør det muligt at nedbringe efterslæbet af asylansøgninger i anden instans, idet ansøgningerne fra de asylansøgere, der befinder sig på øerne, prioriteres, og øgning af tilbagesendelses- og tilbageholdelseskapaciteten på hotspotøerne med henblik på at hæve tempoet for tilbagesendelser. Der lægges også fortsat særlig vægt på foranstaltninger til effektivt at beskytte sårbare grupper såsom fornyet understregning af behovet for at udpege specialiserede medarbejdere, der arbejder med beskyttelse af børn i modtagelsesfaciliteterne, herunder ved alle hotspots, der huser børn.
En effektiv gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet forudsætter, at alle medlemsstaterne fortsat bestræber sig på omgående at imødekomme de behov, der blev konstateret af Det Europæiske Asylstøttekontor og den europæiske grænse- og kystvagt. Dette omfatter udstationeringer i tilstrækkeligt lange perioder og i overensstemmelse med de fastsatte regler, navnlig for så vidt angår udstationering af asyleksperter på hotspotøerne, herunder eksperter i sårbarhedsvurdering.
De mangler, der blev konstateret i de foregående rapporter, er dog endnu ikke blevet afhjulpet fuldt ud.
Pr. 4. september havde Det Europæiske Asylstøttekontor udsendt 98 tolke til Grækenland og 96 eksperter fra medlemsstaterne, som alle befinder sig ved hotspottene, og hvoraf 84 er sagsbehandlere. Det betyder, at der for øjeblikket mangler 54 eksperter. Den europæiske grænse- og kystvagt har udsendt 888 medarbejdere inden for rammerne af den fælles operation Poseidon, herunder 35 medarbejdere til støtte for tilbagetagelse som led i gennemførelsen af erklæringen. Der vil i september mangle 11 eksperter og i oktober 13 eksperter i tilbagetagelsesordningen inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet.
Den pulje af gæstemedarbejdere, der udsendes af medlemsstaterne og uddannes af Europol, er på 278 personer. De udsendes på rotationsbasis tre måneder til de fem græske hotspots og til fire hotspots i Italien for at udføre sekundær sikkerhedskontrol. Der er i øjeblikket udsendt 10 gæstemedarbejdere til de græske hotspots, og to Europolansatte er udstationeret i EU's regionale taskforce i Piræus med henblik på varetagelse af koordineringsopgaver.
EU's regionale taskforce er et vigtigt koordineringsforum, der samler hav- og landoperationer og sikrer, at der udveksles informationer mellem nationale interessenter og EU-agenturerne. Efter en intensiveret indsats siden april for at tage hånd om tværgående spørgsmål ved hotspottene er taskforcen også begyndt at invitere de græske myndigheder til sine møder, der afholdes hver anden uge.
Den europæiske grænse- og kystvagt har fortsat samarbejdet med både NATO samt den græske og tyrkiske kystvagt. Den tyrkiske kystvagt har fortsat sin aktive patruljering og forhindret udrejser fra Tyrkiet.
Informationsindsats
Med udgangspunkt i de igangværende projekter på Chios og Lesvos er man fra nyoprettede informationsstande på Samos og Kos begyndt at oplyse migranter og asylansøgere om deres rettigheder, forpligtelser og muligheder, herunder med hensyn til asyl og tilbagevenden. Kommissionen har indtrængende opfordret den græske modtagelses- og identifikationstjeneste til at oprette sådanne informationsstande ved alle hotspots og understreget nødvendigheden heraf.
|
Største udfordringer og næste skridt
·Medlemsstaterne skal hurtigst muligt stille det nødvendige personale til rådighed for Det Europæiske Asylstøttekontor og den europæiske grænse- og kystvagt.
·Indsatsen for at gennemføre foranstaltningerne i den fælles handlingsplan om gennemførelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet bør fortsætte.
|
2.Tilbagesendelse af alle nye irregulære migranter fra Grækenland til Tyrkiet
Ifølge erklæringen skal alle nye irregulære migranter og asylansøgere, hvis ansøgninger er blevet afvist eller anses for grundløse, og som er ankommet fra Tyrkiet til de græske øer efter den 20. marts 2016, sendes tilbage. Disse foranstaltninger gennemføres i streng overensstemmelse med kravene i EU-retten og folkeretten samt under fuld overholdelse af nonrefoulementprincippet
.
Status
Siden den foregående rapport og indtil den 4. september 2017 er 97 personer, der ankom til Grækenland fra Tyrkiet, blevet sendt tilbage i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet, herunder 11 syrere. Andre nationaliteter omfattede algeriere (30), pakistanere (27), bangladeshere (5), irakere (4), marokkanere (3), camerounere (2), haitianere (2), iranere (2), nigerianere (2), senegalesere (2), libanesere (1), afghanere (1), egyptere (1), congolesere (1), gambiere (1), ivorianere (1) og zimbabwere (1). Det samlede antal migranter, der er blevet sendt tilbage til Tyrkiet siden datoen for erklæringen fra EU og Tyrkiet, er på 1 896
.
Antallet af tilbagesendelser fra de græske øer til Tyrkiet er fortsat meget lavere end antallet af ankomster, hvilket øger presset på hotspotfaciliteterne på øerne. Dette er det sammenlagte resultat af det akkumulerede efterslæb i behandlingen af asylansøgninger i anden instans på de græske øer og den utilstrækkelige behandling forud for tilbagesendelsen og den utilstrækkelige tilbageholdelseskapacitet på især Chios og Samos. Tilbageholdelseskapaciteten forud for tilbagesendelse er øget på Lesvos og Kos. Mangel på ajourførte oplysninger om den tildelte indkvartering gør det vanskeligt at finde frem til og pågribe de migranter, som har fået afslag på deres asylansøgning i anden instans. Der er med henblik herpå et presserende behov for registrering af de migranter, der er officielt indkvarteret på øerne, efterfulgt af en regelmæssig overvågning af migranternes opholdssteder og asylansøgningsstatus.
Siden den sidste rapport er 372 migranter frivilligt vendt tilbage til deres oprindelsesland fra øerne (tillige med 929 fra fastlandet) med støtte i form af penge og/eller naturalier fra programmet for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration. Dermed har i alt ca. 10 029 migranter gjort brug af programmet siden dets start i 2016. Grækenland bør tage skridt til fuldt ud at anvende og deltage i EU-finansierede fælles programmer for tilbagesendelse (navnlig det europæiske reintegrationsprogram) for via dette program at øge sin kapacitet ved at samarbejde tæt og proaktivt med de vigtigste gennemførelsesorganer og udnytte den tilgængelige støtte fuldt ud. Den Internationale Organisation for Migration har fortsat sikret en permanent tilstedeværelse på de fem hotspotøer med henblik på at fremme programmet for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration og yde individuel rådgivning.
Indtil videre
har 57 tilbagesendte ikkesyrere indgivet ansøgninger om international beskyttelse til de tyrkiske myndigheder: to personer har opnået flygtningestatus, 39 ansøgninger er under behandling, og ni personer har fået afslag
. 831 personer er blevet sendt tilbage til deres oprindelsesland. Indtil videre er alle tilbagesendte syrere blevet forhåndsregistreret med henblik på midlertidig beskyttelse med undtagelse af 16, som besluttede at vende frivilligt tilbage til Syrien. 19 syrere besluttede at blive i de indkvarteringsfaciliteter, som de tyrkiske myndigheder har stillet til rådighed, og 177 af dem valgte at bosætte sig uden for disse faciliteter.
Retlige foranstaltninger
På de græske øer er der ud af asyltjenestens i alt 5 225 negative afgørelser i første instans
vedrørende sagens formalitet og realitet indtil videre blevet klaget over 4 160
. Der er indtil videre blevet truffet afgørelse i anden instans i 2 398 af disse 4 160 klagesager (dvs. i 58 % af sagerne). Ud af de foreløbigt 556 klageafgørelser om sagens formalitet har 135 afgørelser i anden instans stadfæstet afgørelsen om afvisning i første instans, mens 421 klageafgørelser i anden instans omstødte afgørelsen om afvisning i første instans
. Hvad angår de 1 590 klageafgørelser om sagens realitet har 1 560 afgørelser truffet i anden instans stadfæstet afgørelsen om afvisning i første instans, mens sådanne afgørelser om afvisning blev omstødt i 17
tilfælde. Derudover blev der i 13 sager tildelt subsidiær beskyttelse. I løbet af rapporteringsperioden blev 252 klagesager afsluttet af andre grunde end en afgørelse om klagens realitet, dvs. ikkepåberåbte implicitte og eksplicitte tilbagetrækninger.
Antallet
af klageudvalg og ordførere
, som bistår med at indsamle de faktiske omstændigheder i sagen, appellantens argumenter og oplysninger om vedkommendes oprindelsesland er forblevet uændret siden den sidste rapport. Den græske klagemyndighed forbedrer fortsat arbejdsgangen, f.eks. ved bedre prioritering af sagerne på grundlag af indkvarteringslister fra den græske registrerings- og identifikationstjeneste på øerne eller via fremskridt med hensyn til at indføre et permanent IT-planlægningsværktøj, som også kunne gøre det lettere for udvalgene at specialisere sig for hvert land, referencefilerne stammer fra. Ud over at sikre, at klagemyndigheden er ordentligt udstyret (dvs. i form af materiel og udstyr), havde gennemførelsen af disse bestemmelser til formål at forbedre arbejdet i klageudvalgene og mindske den tid, appellanterne skulle vente på øerne, indtil der blev truffet afgørelse i anden instans, dvs. at yde international beskyttelse til personer, som havde behov for det, og kanalisere irregulære migranter over i tilbagesendelsesproceduren.
Til trods for denne indsats har klageudvalgene fortsat været langsomme til at træffe afgørelser (gennemsnitligt ca. 30 om ugen siden den foregående rapport). Indtil videre har de kun truffet 1 699 afgørelser inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet – 132 om sagens formalitet og 1 567
om sagens realitet. De græske myndigheder anerkender, hvor vigtigt og hastende det er at øge klageudvalgenes produktion, og overvejer at træffe yderligere foranstaltninger.
Det græske statsråd (i plenum) har endnu ikke truffet afgørelse i de to sager, der blev behandlet den 10. marts 2017, om hvorvidt Tyrkiet kan betragtes som et sikkert tredjeland med henblik på tilbagesendelse af to syriske asylansøgere, der havde klaget over de afgørelser i anden instans, der stadfæstede afvisningen af deres sager i første instans, og der er endnu ikke berammet nogen dato herfor.
Operationelle foranstaltninger
Ifølge de græske myndigheder befinder der sig nu 13 372
migranter på øerne. De græske myndigheder har i de officielle modtagelsesfaciliteter på hotspotøerne stillet 5 576 pladser til rådighed i de hotspots, som drives af den græske modtagelses- og identifikationstjeneste, samt 228 pladser til uledsagede mindreårige i de faciliteter, der drives af det græske nationale center for social solidaritet. Dertil kommer yderligere 1 031 pladser under den EU-finansierede udlejningsordning, der gennemføres af FN's Højkommissariat for Flygtninge
.
De græske myndigheder har ligeledes med støtte fra Kommissionen fortsat deres arbejde med at forbedre forholdene ved hotspottene og på øerne ved at opgradere faciliteterne og sikre mere effektive procedurer.
Den græske modtagelses- og identifikationstjeneste har påbegyndt indsatsen med regelmæssigt at udarbejde lister over den tildelte indkvartering for hver hotspotø. Der er med Kommissionens støtte blevet indført en datadelingsproces vedrørende disse lister mellem den græske modtagelses- og identifikationstjeneste, den græske asyltjeneste og klageudvalgene, hvilket letter bestræbelserne på at nedbringe efterslæbet i asylbehandlingen i første og anden instans. Den græske modtagelses- og identifikationstjeneste skal nu sikre den regelmæssige ajourføring af listerne over den tildelte indkvartering, herunder lister vedrørende lejre drevet af kommunale myndigheder såvel som den udlejningsordning, der drives af FN's Højkommissariat for Flygtninge, og skal fortsat på regelmæssig basis sende disse lister til de berørte myndigheder.
Med henblik på at styrke tilbagesendelserne blev udrejsecentret på Kos færdigopført i august, hvilket udvidede dets fulde kapacitet til 500 pladser. Arbejdet på tilbageholdelsesområdet forud for tilbagesendelse ved hotspottet på Lesvos er nu afsluttet, og udrejsecentret er nået op på dets fulde kapacitet på 210 pladser. På Samos er der blevet undertegnet en fællesministeriel afgørelse om at indgå kontrakt vedrørende et udrejsecenter i hotspottet, men arbejdet er ikke påbegyndt, da det afsatte område benyttes til at indkvartere migranter, som hurtigst muligt skal overføres til et andet sted. På Chios er der især på grund af lokal modstand ikke sket fremskridt med hensyn til udviklingen af et udrejsecenter.
Det græske politi har udarbejdet evakueringsplaner for alle hotspots og har udsendt disse til hotspotkoordinatorerne. Der er tilrettelagt sikkerhedsøvelser ved alle hotspottene og afholdt vellykkede evakueringsøvelser på Chios, Kos, Leros, Samos og Lesvos.
De foranstaltninger, der er truffet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at håndtere situationen på øerne, hvorfor de græske myndigheder opfordres til at tage de nødvendige skridt, som allerede blev konstateret i den sidste rapport. Navnlig tidsfristen mellem udarbejdelsen og indgivelsen af en ansøgning bør nedbringes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktivet om asylprocedurer, hvorved de græske myndigheder pålægges at sikre, at en person, der har udarbejdet en asylansøgning, skal have mulighed for at indgive den så hurtigt som muligt.
EU's finansielle bistand til Grækenland
Der er gjort yderligere fremskridt med hensyn til at sikre en bæredygtig tilgang til, hvordan man kan imødekomme migrationsbehovene med en gradvis overgang fra instrumentet for nødhjælp i EU og nødhjælp under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed til midler, som er sikret gennem Grækenlands flerårige nationale programmer under de to sidstnævnte fonde. I overensstemmelse med den finansielle planlægning for 2017 vedrørende modtagelsesfaciliteter i Grækenland har de græske myndigheder truffet de nødvendige foranstaltninger for gennem de nationale programmer at sikre finansiering af modtagelsestjenester på øerne og drift af indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.
Grækenlands nationale program under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden blev den 16. august 2017 revideret med henblik på at styrke de politiske prioriteter for integration og tilbagesendelsen med yderligere midler (28 mio. EUR). Dermed når det samlede beløb, som er blevet tildelt Grækenlands nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, op på 537 mio. EUR, som er til rådighed i perioden 2014-2020. Derudover er der siden 2015 blevet ydet omfattende nødhjælp fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed i størrelsesordenen 371,2 mio. EUR for at hjælpe Grækenland med at styrke sine modtagelsesfaciliteter og styrke landets migrations-, asyl- og grænseforvaltningskapacitet. Denne nødhjælp omfatter to nylige tilskud, som den 6. og 31. juli 2017 blev bevilget De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge til støtte for den græske regering og med fokus på de Østlige Ægæiske Øer for at sikre uafbrudt levering af tjenester, mens der overføres aktiviteter fra nødhjælp til Grækenlands nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.
Pr. 4. september 2017 er der under instrumentet for nødhjælp i EU blevet indgået kontrakter for 410,6 mio. EUR med 15 humanitære partnere. I overensstemmelse med den finansielle planlægning for 2017 vedrørende modtagelsesfaciliteter i Grækenland vil prioriteterne for instrumentet for nødhjælp inden for EU's gradvist skifte fra lejre til lejeboliger (til op til 30 000 personer) og til en udvidelse af det multifunktionelle program vedrørende kontanter til også at omfatte fødevarer, hvor forholdene tillader det. Til støtte for disse to fokusområder blev nødhjælpsprogrammet for integration og indkvartering iværksat i juli 2017. Det består af to kontrakter (til en værdi af henholdsvis 93,5 mio. EUR og 57,7 mio. EUR) med De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, som allerede gennemfører projekter med partnerne, i samarbejde med lokale myndigheder, for så vidt angår lejeboliger. Der er stadig 34,9 mio. EUR til rådighed indtil årets udgang, hvis der skulle opstå yderligere behov. Inden for disse rammer er der ved at blive afsluttet forhandlinger med humanitære partnere om nye projekter og om yderligere tilskud til igangværende projekter.
|
Største udfordringer og næste skridt
·Tempoet i behandlingen af asylansøgninger bør omgående øges, og antallet af afgørelser pr. klageudvalg bør øges betydeligt, idet klager indgivet på øerne og øget tempo i tilbagesendelser til Tyrkiet inden for rammerne af erklæringen mellem EU og Tyrkiet prioriteres.
·Sikring af den nødvendige modtagelses- og tilbagesendelseskapacitet på alle øer.
·Omgående sikring af en rettidig og effektiv anvendelse af de EU-finansieringsmidler, der er til rådighed under Grækenlands nationale programmer.
|
3.Genbosætning fra Tyrkiet til EU i henhold til 1:1-ordningen
Status
Pr. 4. september er i alt 8 834 syrere blevet genbosat fra Tyrkiet til EU i henhold til 1:1-ordningen. I rapporteringsperioden er 2 580 syrere blevet genbosat i 15 medlemsstater (Østrig, Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Nederlandene)
. I alt 1 831 personer er blevet godkendt og afventer genbosætning. Efter en svag nedgang i det månedlige antal overførsler af genbosætninger, siden det toppede i maj 2017, er det stadig nødvendigt at øge det nuværende, støtte genbosætningstempo for at vise, at der fortsat findes en alternativ, lovlig rute ind i EU for syriske flygtninge i Tyrkiet. Dette støtte tempo i genbosætningerne skal opretholdes for at leve op til forpligtelserne om 25 000 i 2017 som tidligere anført.
Medlemsstaterne gør fortsat gode fremskridt med forberedelserne af yderligere genbosætningsforanstaltninger, herunder tjenesterejser til Tyrkiet for at interviewe kandidater til genbosætning. I 2017 har de tyrkiske myndigheder fremsendt nye lister med næsten 23 500 kandidater til De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge.
13 medlemsstater har endnu ikke foretaget genbosætninger fra Tyrkiet
. Malta tog imidlertid på udvælgelsesrejse til Tyrkiet i juli, Cypern forventes at foretage genbosætninger i de kommende uger, og Kroatien har øget sit tilsagn fra 30 til 150 personer og har til hensigt at gennemføre en undersøgelsesrejse i begyndelsen af oktober. Slovenien har rettet henvendelse til UNHCR og indgivet en anmodning om at genbosætte 60 personer inden for rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet.
Operationelle foranstaltninger
Det spørgeskema, der er udarbejdet af EU's delegation i samarbejde med medlemsstaterne og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge for at give de syriske kandidater til genbosætning udførlige oplysninger om tilflytningsmedlemsstaterne, vil snart blive brugt under interviews med syriske kandidater for at nedbringe antallet af kandidater, som fortryder deres valg.
|
Største udfordringer og næste skridt
·Sikring af tempoet i genbosætningerne.
|
4.Forebyggelse af nye sø- eller landruter for irregulær migration
Der er ikke noget, der tyder på, at bestræbelserne på at kontrollere strømmene på den østlige Middelhavsrute har medført nogen større omdirigering fra Tyrkiet. Til trods for, at Tyrkiet fortsatte operation "Aegean Hope" og operation "Safe Med"
, er der dog siden den sjette rapport, i perioden fra 9. juni til 3. september, ankommet 23 både med i alt 1 363 migranter til Italien fra Tyrkiet, og der er ankommet to både til Cypern med i alt 228 migranter, alle syrere, om bord.
Antallet af registrerede irregulære grænsepassager ved Tyrkiets landgrænse til Bulgarien og Grækenland synes at være forblevet lavt i de seneste seks måneder: hver dag er der i gennemsnit blevet registreret ca. 12 irregulære grænsepassager til Grækenland og to til Bulgarien. I det seneste kvartal blev der imidlertid registreret et stigende antal opdagede tilfælde langs grænsen til Grækenland, hvilket bragte det daglige gennemsnit for den periode op på 18 passager, og som nødvendiggør en fortsat omhyggelig overvågning. Der er for øjeblikket udstationeret 87 betjente fra den europæiske grænse- og kystvagt ved Tyrkiets landgrænse til Bulgarien og 20 ved Tyrkiets landgrænse til Grækenland.
5.Frivillig ordning om indrejse af humanitære årsager
Det går fremad med forhandlingerne om standardprocedurerne for den frivillige ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager med de deltagende lande og Tyrkiet, og målet er at få dem fastlagt hurtigst muligt. En hurtig aftale om de operative standardprocedurer og afgørelsen om dens ikrafttrædelse ville sætte skub i gennemførelsen af erklæringen og give syrerne et sikkert og lovligt alternativ til irregulær migration til EU.
6.Visumliberalisering
Med hensyn til gennemførelsen af køreplanen for visumliberalisering er der fortsat syv benchmarks, der skal opfyldes, sådan som det blev fremhævet i de foregående rapporter:
·udstedelse af biometriske rejsedokumenter, der opfylder EU's standarder fuldt ud
·vedtagelse af den i køreplanen fastsatte foranstaltning til forebyggelse af korruption
·indgåelse af en operationel samarbejdsaftale med Europol
·revision af lovgivning og praksis inden for terrorbekæmpelse, så de stemmer overens med europæiske standarder
·tilpasning af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger til EU's standarder
·tilbud til alle EU-medlemsstater om at indgå i et effektivt retligt samarbejde i straffesager
·opfyldelse af samtlige bestemmelser i tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder bestemmelsen om tredjelandsstatsborgere, som træder i kraft den 1. oktober 2017.
Kommissionen opfordrer fortsat Tyrkiet til hurtigst muligt at opfylde alle udestående benchmarks i køreplanen for visumliberalisering. Kommissionen og Tyrkiet fører en aktiv dialog for at finde løsninger, herunder de lovgivnings- og proceduremæssige ændringer, som er nødvendige for at opfylde alle udestående benchmarks.
7.Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet
Kommissionen har siden den sjette rapport sat tempoet yderligere op i sine bestræbelser på at imødekomme flygtningenes og de tyrkiske værtssamfunds mest kritiske behov. Ud af de 2,9 mia. EUR, der er blevet afsat, er der blevet indgået kontrakter vedrørende 48 projekter til et beløb af 1,664 mia. EUR (en stigning fra 1,572 mia. EUR ved fremlæggelsen af den foregående rapport). Det samlede beløb, der er blevet udbetalt til både humanitær og ikkehumanitær bistand
udgør nu 838 mio. EUR (en stigning fra 811 mio. EUR).
På det sidste møde i styringsudvalget den 28. juni 2017 blev det anerkendt, at finansiering, der koordineres af faciliteten, fortsat havde en betydelig direkte virkning på stedet. De første overvågningsresultater under facilitetens resultatramme blev forelagt styringsudvalget
. Kommissionen arbejder tæt sammen med de tyrkiske myndigheder og andre partnere om at sikre, at der indgås kontrakter for det afsatte beløb på næsten 1,4 mia. EUR inden udgangen af 2017, og at midlerne fortsat tildeles og udbetales hurtigt. Som led i udførelsen af sine opgaver er faciliteten navnlig opmærksom på flygtninges menneskerettigheder generelt og støtter især kvinder, børn og handicappede.
Kommissionen har fortsat sin indsats på alle niveauer for at synliggøre facilitetens støtte til flygtninge og værtssamfund med henblik på at fastholde den offentlige opmærksomhed og accept. Tyrkiets bidrag til denne indsats, bl.a. gennem fælles initiativer, vil være af stor betydning.
Humanitær bistand
Det går planmæssigt fremad med gennemførelsen af den humanitære strategi under faciliteten
. Der er blevet indgået kontrakter med 19 partnere om 593 mio. EUR fordelt på 35 humanitære projekter, der omfatter opfyldelse af basale behov, beskyttelse, uddannelse, sundhed, mad og indkvartering. Af disse 593 mio. EUR er der for indeværende blevet udbetalt 463 mio. EUR.
Antallet af sårbare flygtninge, som modtager støtte fra krisesikkerhedsnettet, er steget hastigt til 860 000 personer
. Kommissionen agter gennem krisesikkerhedsnettet at støtte 1,3 mio. flygtninge inden udgangen af 2017. Flygtninge oplever stadig registreringsrelaterede problemer med at få adgang til krisesikkerhedsnettet, men EU og Tyrkiet arbejder sammen om at finde frem til en løsning, der gør det muligt for alle sårbare flygtninge at ansøge.
I juli fandt den anden runde af de udbetalinger sted, der udbetales hver anden måned til flygtningefamilier under ordningen for betingede kontantoverførsler til uddannelse. Betalingerne når nu ud til mere end 72 000 modtagere, og Kommissionen forventer, at 230 000 børn i det første år vil få direkte gavn af ordningen, som er Kommissionens hidtil største program for uddannelse i nødsituationer.
Der er andre igangværende humanitære projekter sammen med FN og andre partnere inden for primær sundhedspleje, herunder fysisk genoptræning og mental sundhed, ikkeformel uddannelse og beskyttelse. I de beskyttelsesrelaterede aktiviteter er der navnlig fokus på at støtte flygtninge i forbindelse med registrering og henvisning til de relevante tjenester, som de tyrkiske myndigheder og ikkestatslige organisationer udbyder.
Kommissionen arbejder sammen med sine partnere om at afslutte kontrakterne under den humanitære gennemførelsesplan for Tyrkiet for 2017 i koordination med de tyrkiske ministerier. Ved gennemførelsen på 714 mio. EUR under facilitetens humanitære streng vil fokus fortsat være på at yde bistand til nogle af de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet og viderekanalisere dem til offentlige tjenester, primært ved at benytte krisesikkerhedsnettet til gennemførelsen.
De første kontrakter forventes snart at blive underskrevet i september 2017.
Ikkehumanitær bistand
Under facilitetens ikkehumanitære streng er der nu blevet indgået kontrakter for 1 071 mia. EUR, og udbetalingerne til gennemførelsespartnerne er nået op på 375 mio. EUR.
Den 15. juni 2017 blev der med Verdensbanken undertegnet et projekt til 50 mio. EUR, som har til formål at fremme flygtninges og værtssamfunds adgang til kort- og langsigtet beskæftigelse, bl.a. ved at finansiere programmer, hvor der udbetales kontanter for udført arbejde, samt erhvervsuddannelse og sprogkurser for 15 000 personer i ti provinser. Den 1. september 2017 blev der med KfW undertegnet en projektforlængelse for 45 mio. EUR om at levere mere end 40 præfabrikerede skoler, der kan åbne i det kommende skoleår, ud over opførelsen af de mere robuste skolebygninger, som der allerede er indgået kontrakter om.
Fire handlingsdokumenter (dvs. forslag til finansiering under EU's regionale trustfond som reaktion på den syriske krise ("EU's regionale trustfond")) til en værdi af 131,5 mio. EUR blev vedtaget af EU's regionale trustfonds operationelle udvalg den 13. juni 2017. Tre forslag har til formål at forbedre adgangen til sundhedstjenester for syriske flygtninge samt styrke syriske flygtninges og værtssamfundenes modstandsdygtighed og ikkesyriske flygtninges livsfærdigheder. Et fjerde forslag drejer sig specifikt om at styrke kvinders og pigers stilling og viser, hvilken betydning der tillægges ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder generelt inden for rammerne af faciliteten.
Den 20. juli 2017 blev to særlige foranstaltninger tilpasset, så de bedre opfylder de behov, som flygtningene i Tyrkiet har. Angående den særlige foranstaltning til 1,415 mia. EUR fra juli 2016 blev beløbet sat op til 10 mio. EUR, og målene blev tilpasset, så det bliver lettere at indgå kontrakter for de resterende projekter med de internationale finansielle institutioner. Med denne tilpasning bliver det muligt at finansiere en ny hospitalsbygning i Hatay gennem Agence française de développement og de førnævnte præfabrikerede skolebygninger. Den særlige foranstaltning til 60 mio. EUR fra april 2016 blev også ændret sammen med det tyrkiske generaldirektorat for migrationsforvaltning med henblik på at udvide omfanget af støtten til de tyrkiske myndigheder, så de kan styrke deres kapacitet til at forvalte, modtage og huse migranter, som er vendt hjem til Tyrkiet fra EU-medlemsstater.
Siden den sidste rapport har EU taget adskillige skridt til at håndtere presset på den lokale infrastruktur og de lokale tjenester. Blandt andet har den første sundhedsklinik for migranter i Kilis allerede haft en betydelig virkning siden den officielle åbning i maj: ca. 15 000 syriske patienter er blevet undersøgt på klinikken, herunder mere end 600 gravide kvinder
. En ny sundhedsklinik for migranter skal åbnes i Ankara i september 2017. Der i øjeblikket ved at blive forberedt yderligere projekter inden for sundhed og lokal infrastruktur med særlig fokus på vand og sanitet, rettet mod de provinser, der er mest berørt af krisen.
|
Største udfordringer og næste skridt
·Hurtig indgåelse af kontrakter om alle resterende foranstaltninger inden for rammerne af de særlige foranstaltninger og den humanitære gennemførelsesplan for 2017 og sikring af, at de gennemføres effektivt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning.
|
8.Opgradering af toldunionen
På det politiske dialogmøde på højt plan mellem EU og Tyrkiet den 25. juli 2017 var begge parter enige om, at en modernisering af toldunionen fortsat er en central prioritet i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Kommissionen opfordrer derfor Rådet til at afslutte arbejdet med Kommissionens forslag om indledning af forhandlinger med Tyrkiet om en opgraderet bilateral handelsramme
. Dette vil gøre det muligt at indlede forhandlingerne om en vigtig aftale, som, hvis den anvendes på alle medlemsstater, ville frigøre hidtil uudnyttet potentiale i de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Tyrkiet.
9.Tiltrædelsesprocessen
Inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne er der indtil videre blevet åbnet 16 kapitler, og et af disse er midlertidigt blevet lukket. Der blev ingen møder afholdt i rapporteringsperioden.
EU forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder vedrørende demokrati, retsstatsprincippet og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.
10.Humanitære forhold i Syrien
Den humanitære situation i Syrien giver fortsat anledning til stor bekymring, idet 6,3 mio. mennesker er blevet internt fordrevet, heraf mange flere gange, og 13,5 mio. mennesker har brug for øjeblikkelig hjælp. De Forenede Nationers har appelleret om 3,3 mia. EUR i hjælp internt i Syrien i 2017, hvoraf 35 % indtil videre er doneret.
Volden er angiveligt aftaget i visse områder siden oprettelsen af nedtrapningszoner i hele Syrien, men den humanitære og beskyttelsesmæssige situation er fortsat yderst vanskelig for civile i mange dele af landet. I det nordvestlige Syrien har der i juli fundet militære operationer og kampe sted mellem forskellige væbnede grupper, hvilket har forårsaget civile tab samt midlertidig suspension af visse humanitære aktiviteter og midlertidig lukning af et centralt grænseovergangssted til Tyrkiet. Der rapporteres fortsat om omfattende fordrivelser i Raqqa
samt om betydelige sundhedsbehov og manglende adgang til rent vand, mad og andre fornødenheder. Den humanitære situation i de områder, der kontrolleres af ikkestatslige væbnede grupper på stedet, er fortsat yderst bekymrende i lyset af det massive behov. Situationen synes også at forværres i det sydøstlige Syrien med et stigende antal internt fordrevne personer.
Det er fortsat en central udfordring at nå frem til de anslået 4,5 mio. mennesker, der befinder sig i svært tilgængelige egne, herunder 540 000 i belejrede områder, selv om De Forenede Nationers konvojer i juli var i stand til at nå frem til visse svært tilgængelige områder og den belejrede by Nashabiyeh. I 2017 er De Forenede Nationers bistand indtil videre kun nået ud til 13 % og 39 % af de nødlidende i henholdsvis svært tilgængelige og belejrede områder. Humanitære aktører har indberettet et antal hindringer
for leveringen af humanitær bistand.
Grænseoverskridende bistand vil også fremover få stadig større betydning. De fleste grænseoverskridende leverancer finder sted fra Tyrkiet og Jordan, der fortsat letter adgangen via alle tænkelige ruter. EU støtter livsvigtige grænseoverskridende operationer fra Tyrkiet med henblik på at nå ud til folk i det nordlige Syrien gennem humanitære partnerorganisationer for at sikre mad, vand, husly, sundhedsydelser og beskyttelse til de befolkningsgrupper, der har størst behov for det. Gentagen registrering og de reguleringsmæssige rammer for ikkestatslige internationale organisationer i Tyrkiet synes at have påvirket deres evne til at gennemføre bistandsforanstaltninger i Syrien.
I betragtning af den vedvarende vold og de massive humanitære behov fortsætter EU med indtrængende at opfordre alle parter til at opfylde forpligtelserne i henhold til den humanitære folkeret og sikre, at beskyttelsen af civile har første prioritet, uanset hvorfra denne indsats ydes, herunder fra Tyrkiet og Jordan. Dette gælder også begrebet nedtrapningszoner i hele Syrien. EU hilser alle bestræbelser i denne henseende velkommen, forudsat at den humanitære folkeret efterleves.
11. Konklusion
Erklæringen fra EU og Tyrkiet skaber fortsat konkrete resultater med hensyn til at reducere antallet af irregulære og farlige grænsepassager og tab af menneskeliv i Det Ægæiske Hav, kombineret med den lige så vigtige opgave med at yde praktisk hjælp til syriske flygtninge og værtssamfundene i Tyrkiet under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og genbosætte syriske flygtninge sikkert fra Tyrkiet til Europa.
De faktorer, der tilskynder til irregulær migration til EU, er imidlertid fortsat til stede, hvorfor erklæringen fra EU og Tyrkiet stadig spiller en central rolle for sikringen af, at migrationsudfordringen i det østlige Middelhavsområde løses effektivt af EU og Tyrkiet i fællesskab.
Det kræver en løbende indsats og politisk vilje fra alle sider at sikre en fuldstændig og vedvarende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet.
Tempoet i indgåelsen og gennemførelsen af projekter under faciliteten bør fortsat øges for at fremskynde den konkrete støtte til syriske flygtninge og deres værtssamfund i Tyrkiet.
Det nuværende tempo og medlemsstaternes nuværende forpligtelser til at genbosætte syriske flygtninge fra Tyrkiet til Europa bør opretholdes og videreføres. Dette vil lettere kunne ske, hvis man hurtigt når til enighed om den frivillige ordning for indrejse af humanitære årsager og om ikrafttrædelsen af denne.
For at forbedre situationen på de græske øer er der omgående behov for en yderligere markant indsats fra de græske myndigheders, EU-agenturernes og medlemsstaternes side for at forbedre de græske myndigheders migrations- og asylforvaltningskapacitet og øge tilbagesendelsen til Tyrkiet af de personer, der ikke er berettiget til at blive i Grækenland, i fuld overensstemmelse med EU-reglerne og de internationale regler.
Kommissionen vil fortsat sikre, at arbejdet skrider frem, og vil fortsætte med regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres.