29.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 24/45

(1)

Den 29. juni 2007 underrettede Republikken Østrig i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser Kommissionen om nationale foranstaltninger, som var blevet vedtaget i 2002 (BGBl. II nr. 447/2002 — Bekendtgørelse fra Forbundsministeriet for Landbrug, Skovbrug, Miljø og Vandforvaltning om forbud mod og begrænsninger for fluorholdige og delvis fluorholdige karbonhydrider og svovlhexafluorid (HFC-PFC-SF6-bekendtgørelsen), offentliggjort i Østrigs statstidende den 10. december 2002) og efterfølgende ændret ved bekendtgørelse BGBl. II nr. 139/2007 af 21. juni 2007.

(2)

I dette brev påpeger den østrigske regering, at Republikken Østrig i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 842/2006 har til hensigt at opretholde sine nationale bestemmelser, som er strengere end dem, der er fastsat i forordningen, indtil 31. december 2012.

(3)

Det hedder i EF-traktatens artikel 95, stk. 4, at »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.«

(4)

Det hedder i EF-traktatens artikel 95, stk. 5, at »Når en medlemsstat […] med forbehold af stk. 4 og efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.«

(5)

I artikel 95, stk. 6, hedder det: »Kommissionen bekræfter eller forkaster inden seks måneder efter meddelelsen de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.«

(6)

Formålet med forordning (EF) nr. 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (F-gasser) er at forebygge og standse emissionerne af visse F-gasser (HFC, PFC og SF6), der er omfattet af Kyoto-protokollen.

(7)

Forordningen rummer også et begrænset antal markedsførings- og anvendelsesrestriktioner, hvis der på fællesskabsplan findes alternativer til rimelige omkostninger, og hvis forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig.

(8)

Forordningen har et dobbelt retsgrundlag, nemlig EF-traktatens artikel 175, stk. 1, hvad angår alle bestemmelser, og EF-traktatens artikel 95 med hensyn til artikel 7, 8 og 9 på grund af deres indvirkning på varers frie bevægelighed i EF’s indre marked.

(9)

Forordningens artikel 9 rummer bestemmelser om markedsføring, og nærmere bestemt forbydes det at markedsføre en række produkter og udstyr, som indeholder, eller hvis drift afhænger af f-gasser, der er omfattet af forordningen. Det fastsættes i stk. 3, litra a), at medlemsstater, som inden den 31. december 2005 har vedtaget nationale foranstaltninger, der er strengere end dem, der følger af denne artikel, og som falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, kan opretholde disse nationale foranstaltninger indtil den 31. december 2012. Ifølge stk. 3, litra b), skal Kommissionen underrettes om disse foranstaltninger og grundene hertil, og de skal være i overensstemmelse med traktaten.

(10)

Forordningen anvendes fra den 4. juli 2007 med undtagelse af artikel 9 og bilag II, der anvendes fra den 4. juli 2006.

(11)

De nationale bestemmelser, som Republikken Østrig har givet meddelelse om, blev indført ved bekendtgørelse nr. 447/2002 af 10. december 2002 og ændret ved bekendtgørelse nr. 139/2007 af 21. juni 2007.

(12)

Bekendtgørelse nr. 447/2002 som ændret ved bekendtgørelse nr. 139/2007 (i det følgende benævnt »bekendtgørelsen«) drejer sig om drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, og som for de flestes vedkommende har et højt globalt opvarmningspotentiale: hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6), med henblik på at opfylde Østrigs mål for nedbringelse af emissionerne.

(13)

Bekendtgørelsen indeholder et forbud mod markedsføring og anvendelse af ovennævnte drivhusgasser og mod deres anvendelse i visse former for anlæg og udstyr og i visse produkter, medmindre de bruges til forsknings-, udviklings- og analyseformål. De nærmere bestemmelser om forbuddene og betingelserne for undtagelser findes i bekendtgørelsens § 4-17.

(14)

Efter ændringen i 2007 tages der hensyn til den østrigske forfatningsdomstols beslutning om at ophæve (i kendelse af 9. juni 2005 og kendelse af 1. december 2005, offentliggjort i Østrigs statstidende henholdsvis den 9. august 2005 og 24. februar 2006) den grænseværdi for globalt opvarmningspotentiale på 3 000 for HFC, som er fastsat i artikel 12, stk. 2, tredje linje, i bekendtgørelse nr. 447/2002, og undtagelsesbestemmelsen i dens artikel 12, stk. 2, tredje linje, punkt a), med den begrundelse, at de er ulovlige.

(15)

Med ændringen i 2007 blev der ligeledes indført lempelser i de begrænsninger, der gælder for køleanlæg og luftkonditionering, således at de bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 842/2006. Mobilt køleudstyr og luftkonditionering er ikke længere omfattet af den ændrede bekendtgørelse. Hvad angår stationære anlæg, gælder forbuddene kun for små plug in-enheder med en kølemiddelfyldning på højst 150 g og for fritstående anlæg med en kølemiddelfyldning på 20 kg og derover. For andre anvendelser defineres tekniske parametre, som sikrer, at der ikke anvendes mere kølemiddel end nødvendigt i overensstemmelse med den tekniske udvikling. Ændringerne omfatter også behandlingen af aerosoler, der indeholder HFC, og anvendelsen af SF6, således at bestemmelserne bringes i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

(16)

Ved brev af 1. august 2007 meddelte Kommissionen den østrigske regering, at den havde modtaget meddelelsen, og at den periode på seks måneder, som Kommissionen har til at undersøge den i henhold til artikel 95, stk. 6, startede den 30. juni 2007, dvs. dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(17)

Ved brev af 12. oktober 2007 underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater om meddelelsen og gav dem 30 dage til at fremsætte deres bemærkninger. Kommissionen offentliggjorde også en bekendtgørelse om meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende  (2) for at underrette de øvrige interesserede parter om Østrigs nationale bestemmelser samt begrundelserne herfor.

(18)

Denne meddelelse er undersøgt på baggrund af EF-traktatens artikel 95, stk. 4 og 5, og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 842/2006.

(19)

Artikel 95, stk. 4, vedrører tilfælde, hvor en medlemsstat, efter at der er vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet.

(20)

Eftersom de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2002, er blevet ændret i 2007, er det imidlertid hensigtsmæssigt at undersøge, om artikel 95, stk. 5, gælder med hensyn til sådanne bestemmelser i bekendtgørelsen, som blev ændret efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 842/2006. Hvis sådanne bestemmelser havde ændret substansen i de bestemmelser, der allerede var vedtaget før harmoniseringsloven, burde de have været meddelt Kommissionen før vedtagelsen og begrundet i nyt videnskabeligt belæg på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viste sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(21)

I analysen af ændringsloven blev det konkluderet, at de ændringer, der var blevet indført i 2007, enten tog sigte på at fjerne bestemmelser (punkt 10 og 12 i ændringsbekendtgørelsen), reducere deres anvendelsesområde til mere specifikke produkter eller anvendelser uden at tilføje nye krav (punkt 1, 3 og 10 i ændringsbekendtgørelsen) eller indføre yderligere muligheder for undtagelse fra begrænsningen i henhold til bekendtgørelsen fra 2002 (punkt 6 og 7 i ændringsbekendtgørelsen). Endvidere blev der indført henvisninger til forordning (EF) nr. 842/2006 og eksplicitte krav, hvori der tages hensyn til harmoniseringsforanstaltningerne (punkt 1, 8 og 9 i ændringsbekendtgørelsen).

(22)

Der blev ikke fundet nogen foranstaltninger, som ændrede substansen i de foranstaltninger, der allerede var indført før vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, på en sådan måde, at det indebar yderligere restriktioner. Denne ændring indeholdt således ingen nye foranstaltninger, der skal anses for strengere end forordning (EF) nr. 842/2006, men mindskede deres indvirkning på det indre marked. Det er derfor passende at anvende artikel 94, stk. 4, i forbindelse med vurderingen af alle bestemmelser i bekendtgørelsen, også dem, der blev ændret i 2007.

(23)

Bekendtgørelsen er imidlertid fortsat mere vidtgående end bestemmelserne i forordning (EF) nr. 842/2006, idet den indeholder forbud mod import, salg og anvendelse af nye produkter, der indeholder f-gasser, efter den 1. januar 2006, samt et forbud mod import, salg og anvendelse af nye og genvundne F-gasser efter den 1. januar 2006, mens forordningen indeholder et mindre restriktivt forbud mod markedsføring, eftersom det kun gælder for produkter opført i bilag II. Endvidere pålægger forordningen kun restriktioner i anvendelsen af SF6, mens den østrigske foranstaltning også begrænser anvendelsen af HFC og PFC. Eftersom bekendtgørelsen er mere vidtgående med hensyn til markedsføring og kontrol af anvendelsen, er den strengere end den nugældende lovgivning på fællesskabsplan.

(24)

Republikken Østrig hævder, at denne lovgivning er nødvendig, for at Østrig kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, dvs. en nedbringelse på 13 % af de samlede drivhusgasemissioner i forhold til 1990 inden 2012, og at det derfor er nødvendigt at sætte ind over for samtlige kilder til drivhusgasemissioner.

(25)

Foreneligheden med bestemmelserne undersøges på grundlag af artikel 95, stk. 4, og artikel 95, stk. 6, under hensyntagen til forordning (EF) nr. 842/2006. Det fastsættes i artikel 95, stk. 4, at meddelelsen skal ledsages af en beskrivelse af begrundelserne i relation til et eller flere af de vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller i relation til miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet.

(26)

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den anmodning, som Republikken Østrig har indgivet med henblik på at få tilladelse til at opretholde sine nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, kan accepteres efter EF-traktatens artikel 95, stk. 4.

(27)

I henhold til traktatens artikel 95, stk. 4, og stk. 6, første afsnit, skal Kommissionen påse, at alle de i denne artikel fastsatte betingelser for, at en medlemsstat kan opretholde de gældende nationale bestemmelser, som fraviger en harmoniseringsforanstaltning vedtaget af Fællesskabet, er til stede. De nationale bestemmelser skal navnlig være begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, må ikke være et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne og må ikke udgøre en urimelig eller unødvendig hindring for det indre markeds funktion.

(28)

Når Kommissionen undersøger, om de nationale foranstaltninger, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 95, stk. 4, er berettigede, skal den basere sig på de »grunde«, der er fremført af den medlemsstat, der har givet meddelelsen. Dette betyder, at i henhold til bestemmelserne i EF-traktaten ligger ansvaret for at bevise, at de nationale foranstaltninger er berettigede, hos den anmodende medlemsstat, som ønsker at opretholde dem.

(29)

Som begrundelse for opretholdelsen af deres nationale bestemmelser henviser de østrigske myndigheder til Republikken Østrigs forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Vedtagelsen af bekendtgørelsen bidrog til at opfylde forpligtelsen til at nedbringe landets emissioner med 13 % under 1990-niveauet inden 2012, hvilket svarer til en maksimal emission på 67 mio. tons CO2-ækvivalenter.

(30)

I maj 2006 indsendte Østrig en redegørelse vedrørende »undersøgelse af den seneste udvikling inden for udvalgte områder for anvendelse af fluorholdige gasser med globalt opvarmningspotentiale«. Det hedder i undersøgelsen, at F-gasser, der er omfattet af bekendtgørelsen, tegnede sig for over 2 % af Østrigs drivhusgasemissioner i 2003, og at der forventedes en fordobling omkring 2010. Bekendtgørelsen var derfor en integrerende del af den nationale klimastrategi.

(31)

Den østrigske regering er af den opfattelse, at bekendtgørelsen har til formål at beskytte miljøet, og at den er nødvendig og proportional med hensyn til forebyggelse og nedbringelse af emissioner af fluorholdige gasser. Den mener derfor, at den er i overensstemmelse med traktaten.

(32)

Efter at have gennemgået de oplysninger, der er indsendt af Østrig, mener Kommissionen, at anmodningen om at opretholde strengere foranstaltninger end dem, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 842/2006, navnlig efter at disse foranstaltninger er bragt mere i overensstemmelse med forordningen, kan anses for at være i overensstemmelse med traktaten af følgende grunde.

(33)

Bekendtgørelse nr. 447/2002 var genstand for en overtrædelsesprocedure indledt af Kommissionen i 2004, dvs. før forordning (EF) nr. 842/2006 trådte i kraft. I åbningsskrivelsen til Østrig påpegede Kommissionen, at forbuddet mod HFC i køle- og luftkonditioneringssystemer kunne anses for ikke at være proportionalt, fordi disse systemer er lukkede systemer, og så længe der kan garanteres korrekt funktion, vedligeholdelse og genanvendelse, kan udledningen af HFC holdes på et minimum.

(34)

Denne procedure var baseret på EF-traktatens artikel 28-30. Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 842/2006 og Østrigs anmeldelse af strengere nationale foranstaltninger i henhold til forordningens artikel 9, stk. 3, blev overtrædelsesproceduren afsluttet.

(35)

I åbningsskrivelsen var Kommissionen af den opfattelse, at de østrigske foranstaltninger kunne være i strid med EF-traktatens artikel 28 af følgende grunde: For det første syntes forbuddet mod at anvende HFC som kølemiddel ikke at være nødvendigt og proportionalt med henblik på at sikre en tilstrækkelig nedbringelse — med rimelige og effektive midler — af udledningerne af drivhusgasser af hensyn til miljøet. For det andet mente Kommissionen, at for så vidt angik anvendelsen af HFC som brandslukningsmiddel, kan tærsklen for globalt opvarmningspotentiale som omhandlet i bekendtgørelsen have udgjort en vilkårlig forskelsbehandling mod produkter fra andre medlemsstater.

(36)

Dette problem blev taget op i forbindelse med ændringsbekendtgørelse nr. 139/2007. Ændringen af bekendtgørelsen i 2007 resulterede i ophævelse og lempelse af nogle af forbuddene, og dermed udgør de anmeldte foranstaltninger ikke en hindring for det indre markeds funktion som omhandlet i EF-traktatens artikel 95, stk. 6.

(37)

Hvad angår anvendelsen af HFC i forbindelse med køle- og luftkonditioneringsudstyr, gælder det reviderede forbud ikke længere for udstyr, der anvendes til afkøling af computere, uanset fyldningsstørrelse, udstyr indeholdende mellem 150 g og højst 20 kg, fritstående anlæg med kølemiddelfyldning på højst 20 kg, kompakte enheder med fyldninger på 0,5 kg pr. kw og store forbundne stationære enheder med fyldninger på højst 100 kg. Forbuddet gælder således ikke for de fleste køle- og luftkonditioneringssystemer. Disse ændringer tager hensyn til redegørelsen fra maj 2006, som blev forelagt for Kommissionen. Forbuddet mod anvendelsen af HFC som brandslukningsmiddel blev ophævet i forbindelse med ændringen.

(38)

I henhold til Kyoto-protokollen forpligtede EF sig samlet til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne med mindst 8 % i 2008-2012 sammenlignet med 1990. Under de efterfølgende drøftelser med EF forpligtede Republikken Østrig sig til at nedbringe landets samlede drivhusgasemissioner med 13 % i denne periode (3).

(39)

Bekendtgørelsen er et led i en bredere strategi, som Østrig har indført for at opfylde sit mål for nedbringelse af emissioner i henhold til Kyoto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale, som er vedtaget på fællesskabsplan.

(40)

Denne strategi dækker enhver kilde til drivhusgasemissioner, der er omfattet af Kyoto-protokollen. Foranstaltninger vedrørende F-gasser er derfor et led i den samlede østrigske indsats for at opfylde landets forpligtelser. Emissionerne af disse F-gasser anslås at fordobles i 2010 uden yderligere regulering med stigende brug af køling og også som et resultat af den kommende udfasning af HCFC’er fra køling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (4).

(41)

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den miljømæssige begrundelse, som Østrig har givet, nemlig nedbringelse og forebyggelse af fluorholdige gasemissioner, er gyldig.

(42)

For yderligere at nedbringe og forebygge emissioner af F-gasser besluttede Østrig allerede i 2002 at indføre selektive markedsføringsforbud for nyt udstyr. Denne beslutning var baseret på undersøgelser af eksistensen af og adgangen til alternativer, der er fri for f-gasser. Foranstaltningerne er efterfølgende blevet revideret i 2006 med henblik på at tage hensyn til de seneste videnskabelige og teknologiske landvindinger og for at imødegå Kommissionens betænkeligheder med hensyn til proportionaliteten af disse.

(43)

Der gøres også opmærksom på, at artikel 9, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 842/2006 kun tillader nationale foranstaltninger at blive opretholdt indtil den 31. december 2012, og eftersom der i meddelelsen fra Republikken Østrig henvistes til denne artikel i forordningen, følger det, at bekendtgørelsen gælder i en begrænset periode.

(44)

Bekendtgørelsen tillader, at der eventuelt gives undtagelser, når det viser sig, at der ikke findes nogen alternativer til anvendelsen af HFC i skum og produkter indeholdende skum. Endvidere er undtagelserne for anvendelsen af HFC til nye aerosoler, der er beregnet til eksport, blevet forlænget.

(45)

Samtidig med at det konstateres, at bekendtgørelsen har visse konsekvenser for den frie omsætning af varer inden for Fællesskabet, drager Kommissionen ikke desto mindre på grundlag af ovenstående analyse den konklusion, at bekendtgørelsen er berettiget ud fra et miljømæssigt synspunkt og tager hensyn til de påtænkte forbuds indvirkning på det indre marked, navnlig fordi den er baseret på en analyse af eksistensen af og adgangen til alternativer under Østrigs særlige omstændigheder og derudover rummer mulighed for at give individuelle dispensationer.

(46)

Ifølge EF-traktatens artikel 95, stk. 6, bekræfter eller forkaster Kommissionen de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

(47)

Der gøres opmærksom på, at en anmodning efter EF-traktatens artikel 95, stk. 4, skal vurderes på baggrund af de betingelser, der er fastlagt i såvel dette stykke som i stk. 6 i denne artikel. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, skal anmodningen afvises, uden at det er nødvendigt at undersøge de øvrige betingelser.

(48)

De nationale bestemmelser, der er givet meddelelse om, er generelle og gælder for såvel nationale som importerede produkter. Efter at reglerne vedrørende anvendelsen af HFC er bragt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 842/2006, er der ikke noget, der tyder på, at de nationale bestemmelser, der er givet meddelelse om, kan anvendes som et middel til vilkårlig forskelsbehandling mellem økonomiske aktører i Fællesskabet.

(49)

Hvad angår begrænsningerne af køb fra andre EØS-stater, herunder EU-medlemsstaterne, er det underforstået, at disse bestemmelser er beregnet til inden for foranstaltningernes anvendelsesområde at sikre ligebehandling af alle stoffer eller produkter, uanset deres oprindelse, dvs. indenlandsk fabrikerede, importerede eller indkøbt på det indre marked. Varer importeret fra lande uden for EØS er omfattet af bestemmelserne om markedsføring. Dette gælder også for varer købt fra en EØS-stat, som ikke er medlem af EU, hvorved foranstaltningerne for disse varers vedkommende er baseret på to forskellige elementer i bestemmelsen, idet transaktionen på samme tid repræsenterer markedsføring og køb fra en EØS-stat. Dette burde imidlertid ikke resultere i diskriminerende behandling af disse varer.

(50)

Målsætningen for bekendtgørelsen er miljøbeskyttelse, og der er ikke noget, der tyder på, at bekendtgørelsen — med hensyn til intention eller gennemførelse — skulle resultere i en vilkårlig forskelsbehandling eller skjult handelsbegrænsning.

(51)

Det er derfor Kommissions opfattelse, at der ikke er noget, der tyder på, at de nationale bestemmelser, som er meddelt af de østrigske myndigheder, udgør en urimelig hindring for det indre markeds funktion set i forhold til de forfulgte mål.

(52)

I lyset af ovenstående mener Kommissionen, at den anmodning, som Republikken Østrig indsendte den 29. juni 2007 om tilladelse til indtil den 31. december 2012 at opretholde sin nationale lovgivning, som er strengere end forordning (EF) nr. 842/2006 med hensyn til markedsføring af produkter og udstyr indeholdende, eller hvis funktion afhænger af, F-gasser, kan accepteres.

(53)

Kommissionen finder desuden, at de nationale bestemmelser, der blev vedtaget i 2002, som ændret i 2007:

Kommissionen mener derfor, at de kan opretholdes.

Der gøres imidlertid opmærksom på, at de undtagelser, der er omhandlet i § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen, ikke kan indrømmes efter den 4. juli 2008 i relation til enkomponentskum som anført i artikel 9, stk. 1, og bilag II i forordning (EF) nr. 842/2006, medmindre dette er nødvendigt for at opfylde nationale sikkerhedsnormer —