| JUDGMENT OF THE COURT (First Chamber) | DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) |
| 11 November 2015 ( * ) | 11. november 2015 ( * ) |
| ‛Reference for a preliminary ruling — Judicial cooperation in civil matters — Service of judicial and extrajudicial documents — Concept of an ‘extrajudicial document’ — Private documents — Cross-border implications — Functioning of the internal market’ | »Præjudiciel forelæggelse — samarbejde om civilretlige spørgsmål — forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter — begrebet »udenretsligt dokument« — privat dokument — grænseoverskridende virkninger — fungerende indre marked« |
| In Case C‑223/14, | I sag C-223/14, |
| REQUEST for a preliminary ruling under Article 267 TFEU from the Juzgado de Primera Instancia No 7 de Las Palmas de Gran Canaria (Court of First Instance No 7, Las Palmas de Gran Canaria) (Spain), made by decision of 28 April 2014, received at the Court on 7 May 2014, in the proceedings | angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria (førsteinstansret nr. 7 i Las Palmas de Gran Canaria, Spanien) ved afgørelse af 28. april 2014, indgået til Domstolen den 7. maj 2014, i sagen: |
| Tecom Mican SL, | Tecom Mican SL, |
| José Arias Domínguez, | José Arias Domínguez, |
| THE COURT (First Chamber), | har |
| composed of A. Tizzano (Rapporteur), Vice-President of the Court, acting as President of the First Chamber, F. Biltgen, A. Borg Barthet, E. Levits and M. Berger, Judges, | DOMSTOLEN (Første Afdeling) |
| Advocate General: Y. Bot, | sammensat af Domstolens vicepræsident, A. Tizzano (refererende dommer), som fungerende formand for Første Afdeling, og dommerne F. Biltgen, A. Borg Barthet, E. Levits og M. Berger, |
| Registrar: M. Ferreira, Principal Administrator, | generaladvokat: Y. Bot |
| having regard to the written procedure and further to the hearing on 25 March 2015, | justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, |
| after considering the observations submitted on behalf of: | på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 25. marts 2015, |
| — | Tecom Mican SL, by T. Rosales Hernández, abogado, | efter at der er afgivet indlæg af: |
| — | the Spanish Government, by A. Gavela Llopis, acting as Agent, | — | Tecom Mican SL ved abogado T. Rosales Hernández |
| — | the German Government, by T. Henze and J. Kemper, acting as Agents, | — | den spanske regering ved A. Gavela Llopis, som befuldmægtiget |
| — | the Hungarian Government, by M. Fehér and G. Koós, acting as Agents, | — | den tyske regering ved T. Henze og J. Kemper, som befuldmægtigede |
| — | the Portuguese Government, by L. Inez Fernandes, A. Fonseca Santos and R. Chambel Margarido, acting as Agents, | — | den ungarske regering ved M. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede |
| — | the European Commission, by F. Castillo de la Torre and M. Wilderspin, acting as Agents, | — | den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes, A. Fonseca Santos og R. Chambel Margarido, som befuldmægtigede |
| after hearing the Opinion of the Advocate General at the sitting on 4 June 2015, | — | Europa-Kommissionen ved F. Castillo de la Torre og M. Wilderspin, som befuldmægtigede, |
| gives the following | og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 4. juni 2015, |
| Judgment | afsagt følgende |
| 1 | This request for a preliminary ruling concerns the interpretation of Article 16 of Regulation (EC) No 1393/2007 of the European Parliament and of the Council of 13 November 2007 on the service in the Member States of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters (service of documents), and repealing Council Regulation (EC) No 1348/2000 (OJ 2007 L 324, p. 79). | Dom |
| 2 | The request has been made in proceedings before the Juzgado de Primera Instancia No 7 de Las Palmas de Gran Canaria (Court of First Instance No 7, Las Palmas de Gran Canaria) brought by a commercial agent, Tecom Mican SL (‘Tecom’), against a decision of the judicial officer of that court by which the latter refused, in the absence of legal proceedings, to effect service of a letter of demand on MAN Diesel & Turbo SE (‘MAN Diesel’). | 1 | Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324, s. 79). |
| Legal context | 2 | Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med et søgsmål anlagt ved Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria (førsteinstansret nr. 7 i Las Palmas de Gran Canaria) af en handelsagent, Tecom Mican SL (herefter »Tecom«), til prøvelse af en afgørelse truffet af justitssekretæren ved denne retsinstans, hvorved denne nægtede, uden for en retslig procedure, at forkynde en påkravsskrivelse over for MAN Diesel & Turbo SE (herefter » MAN Diesel«). |
| International law | Retsforskrifter |
| 3 | Article 17 of the Hague Convention of 15 November 1965 on the Service Abroad of Judicial and Extrajudicial Documents in Civil or Commercial Matters (‘the 1965 Hague Convention’) states: | ‘Extrajudicial documents emanating from authorities and judicial officers of a Contracting State may be transmitted for the purpose of service in another Contracting State by the methods and under the provisions of the present Convention.’ | Folkeretten |
| 4 | The Practical Handbook on the Operation of the Hague Convention (Permanent Bureau of the Hague Conference on Private International Law, Practical Handbook on the Operation of the Hague Service Convention, 3rd edition, Wilson & Lafleur, Montreal, 2006) states, in particular, that ‘[e]xtrajudicial documents differ from judicial documents in that they are not directly related to a trial, and from strictly private documents in that they require the involvement of an “authority or judicial officer”’. | 3 | Artikel 17 i Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (herefter »Haagerkonventionen af 1965«) bestemmer: | »Udenretslige dokumenter hidrørende fra myndigheder eller fra personer med retlig kompetence i en kontraherende stat kan sendes til forkyndelse i en anden kontraherende stat på de i konventionen hjemlede måder og vilkår.« |
| EU law | 4 | Af »Practical Handbook on the Operation of The Hague Service Convention« (praktisk vejledning om anvendelsen af Haagerforkyndelseskonventionen, udarbejdet af Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret, 3. udgave, Bruylant, Bruxelles, 2006) fremgår bl.a., at »[e]xtrajudicial documents differ from judicial documents in that they are not directly related to a trial, and from strictly private documents in that they require the involvement of an »authority or judicial officer«.« |
| 5 | By act of 26 May 1997, the Council of the European Union adopted, on the basis of Article K.3 of the TEU (Articles K to K.9 of the TEU have now been replaced by Articles 29 EU to 42 EU), the Convention on the service in the Member States of the European Union of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters (OJ 1997 C 261, p. 1) (‘the 1997 Convention’). | EU-retten |
| 6 | That convention does not define the concept of an ‘extrajudicial document’. Nevertheless, the Explanatory Report on the convention, drawn up on the basis of Article K.3 of the Treaty on European Union, on the service in the Member States of the European Union of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters (OJ 1997 C 261, p. 26) states, in the commentary concerning Article 1 of that convention, as follows: | ‘... The term “extrajudicial documents”, however, is not amenable to precise definition. It may be taken to cover documents drawn up by a public officer, for example a notarial deed or a writ, documents drawn up by Member States’ official authorities or documents of a type or importance which require them to be transmitted and brought to the addressee’s attention by official procedure.’ | 5 | Ved retsakt af 26. maj 1997 vedtog Rådet for Den Europæiske Union på grundlag af artikel K.3 i EU-traktaten (artikel K-K.9 er blevet erstattet af artikel 29-42 EU) konventionen om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (EFT C 261, s. 1, herefter »konventionen af 1997«). |
| 7 | The 1997 Convention was not ratified by the Member States. | 6 | Denne konvention definerer ikke begrebet »udenretsligt dokument«. I den forklarende rapport om konventionen, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om forkyndelse i Den Europæiske Unions medlemsstater af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (EFT 1997 C 261, s. 26) anføres det dog i bemærkningerne til denne konventions artikel 1 som følger: | »[...] For udenretslige dokumenter synes det ikke muligt at give en præcis definition. Der vil være tale om dokumenter udarbejdet af en stævningsmand, f.eks. notarialakter, eller dokumenter udarbejdet af en officiel myndighed i medlemsstaten eller dokumenter, der som følge af deres art eller betydning gør det berettiget, at de fremsendes og forkyndes for modtagerne efter en officiel procedure.« |
| 8 | Inspired by the wording of that convention, Article 16 of Council Regulation (EC) No 1348/2000 of 29 May 2000 on the service in the Member States of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters (OJ 2000 L 160, p. 37) provided: | ‘Extrajudicial documents may be transmitted for service in another Member State in accordance with the provisions of this Regulation.’ | 7 | Den nævnte konvention er ikke ratificeret af medlemsstaterne. |
| 9 | Article 17(b) of Regulation No 1348/2000 provided for the drawing up of a glossary of documents which may be served pursuant to that regulation. | 8 | Inspireret af konventionens tekst fastsatte Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (EFT L 160, s. 37) i artikel 16: | »Udenretslige dokumenter kan fremsendes med henblik på forkyndelse i en anden medlemsstat i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.« |
| 10 | That glossary formed Annex II to Commission Decision 2001/781/EC of 25 September 2001 adopting a manual of receiving agencies and a glossary of documents that may be served under Council Regulation No 1348/2000 (OJ 2001 L 298, p. 1, and, corrigenda, OJ 2002 L 31, p. 88, and OJ 2003 L 60, p. 3), as amended by Commission Decision 2007/500/EC of 16 July 2007 (OJ 2007 L 185, p. 24). It contained the information communicated by the Member States pursuant to Article 17(b) of Regulation No 1348/2000. In so far as concerns the Kingdom of Spain, it was stated, inter alia, that ‘[a]s regards the extrajudicial documents which may be served, these are non-judicial documents issued by public authorities that are competent to effect service under Spanish law’. | 9 | Denne forordnings artikel 17, litra b), omhandlede opstillingen af en ordliste over de dokumenter, som kan forkyndes inden for rammerne af denne forordning. |
| 11 | Regulation No 1348/2000 was repealed and replaced by Regulation No 1393/2007. | 10 | Denne ordliste udgjorde bilag II til Kommissionens beslutning 2001/781/EF af 25. september 2001 om udarbejdelse af en håndbog over modtagende instanser og en ordliste over de dokumenter, som kan forkyndes, i overensstemmelse med forordning nr. 1348/2000 (EFT L 298, s. 1, og berigtiget i EFT 2002 L 31, s. 88, og EUT 2003 L 60, s. 3), som ændret ved Kommissionens beslutning 2007/500/EF af 16. juli 2007 (EUT L 185, s. 24). Den indeholdt de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt i overensstemmelse med artikel 17, litra b), i forordning nr. 1348/2000. For så vidt angår Kongeriget Spanien var det bl.a. nævnt, at »de udenretslige dokumenter, der skal forkyndes, er dem, der udstedes af offentlige myndigheder, som i henhold til spansk lov er bemyndiget til at foretage forkyndelse«. |
| 12 | In accordance with recitals 2 and 6 in the preamble to Regulation No 1393/2007: | ‘(2) | The proper functioning of the internal market entails the need to improve and expedite the transmission of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters for service between the Member States. | ... | (6) | Efficiency and speed in judicial procedures in civil matters require that judicial and extrajudicial documents be transmitted directly and by rapid means between local bodies designated by the Member States ...’ | 11 | Forordning nr. 1348/2000 blev ophævet og erstattet af forordning nr. 1393/2007. |
| 13 | Article 2(1) of that regulation provides: | ‘Each Member State shall designate the public officers, authorities or other persons, hereinafter referred to as “transmitting agencies”, competent for the transmission of judicial or extrajudicial documents to be served in another Member State.’ | 12 | Anden og sjette betragtning til forordning nr. 1393/2007 lyder: | »(2) | For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt at forbedre og fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager til forkyndelse mellem medlemsstaterne. | [...] | (6) | En effektiv og hurtig afvikling af de civilretlige procedurer kræver, at retslige og udenretslige dokumenter fremsendes direkte og ved hjælp af hurtige midler mellem de af medlemsstaterne udpegede lokale instanser. […]« |
| 14 | Pursuant to Article 23(1) of the regulation, the Kingdom of Spain communicated to the European Commission the fact that it had designated the judicial officers of the national courts (Secretario Judicial) (‘the judicial officer’) as the ‘transmitting agency’. | 13 | Denne forordnings artikel 2, stk. 1, bestemmer: | »Hver medlemsstat udpeger de embedsmænd, myndigheder eller andre personer, i det følgende benævnt »fremsendende instanser«, der er kompetente til at fremsende retslige og udenretslige dokumenter, som skal forkyndes i en anden medlemsstat.« |
| 15 | Articles 12 to 15 of Regulation No 1393/2007 lay down the ‘other means of transmission and service of judicial documents’. | 14 | I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, meddelte Kongeriget Spanien Europa-Kommissionen, at det som »fremsendende instans« havde udpeget justitssekretærerne ved de nationale retsinstanser (Secretario Judicial) (herefter »justitssekretæren«). |
| 16 | Article 16 of that regulation is worded as follows: | ‘Extrajudicial documents may be transmitted for service in another Member State in accordance with the provisions of this Regulation.’ | 15 | Artikel 12-15 i forordning nr. 1393/2007 fastsætter »[a]ndre former for fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter«. |
| Spanish law | 16 | Denne forordnings artikel 16 har følgende ordlyd: | »Udenretslige dokumenter kan fremsendes med henblik på forkyndelse i en anden medlemsstat i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.« |
| 17 | Law 12/1992 on agency (Ley 12/1992, sobre contrato de agencia) of 27 May 1992 (BOE of 29 May 1992, ‘Law 12/1992’) transposed into Spanish national law Council Directive 86/653/EEC of 18 December 1986 on the coordination of the laws of the Member States relating to self-employed commercial agents (OJ 1986 L 382, p. 17). | Spanske bestemmelser |
| 18 | Article 15(2) of Law 12/1992 provides: | ‘An agent shall have the right to be provided with the accounts of the principal to the extent that is necessary to allow him to check all the components concerning his commission and according to the form laid down in the Commercial Code. Equally, an agent shall also be entitled to demand that he be provided with all the information available to his principal and which he needs in order to check the amount of the commission.’ | 17 | Lov nr. 12/1992 om handelsagentaftaler (Ley 12/1992, sobre contrato de agencia) af 27. maj 1992 (BOE af 29.5.1992, herefter »lov nr. 12/1992«) gennemførte Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17) i spansk ret. |
| 19 | Under the heading ‘Goodwill indemnity’, Article 28 of Law 12/1992 provides: | ‘1. Where an agency contract for a fixed or indefinite period is terminated and the agent has brought the principal new customers or has significantly increased the volume of business with existing customers, the agent shall be entitled to an indemnity provided that the principal is capable of deriving substantial benefits from the business with such customers and that the payment of this indemnity is equitable having regard to any restraint of trade clause, the commission that the agent will lose on the business transacted with such customers and any other relevant circumstances. | ...’ | 18 | Artikel 15, stk. 2, i lov nr. 12/1992 fastsætter: | »Handelsagenten har ret til at kræve udlevering af agenturgivers regnskaber, i det omfang det er nødvendigt for at give handelsagenten mulighed for at efterprøve alle oplysninger vedrørende den provision, der tilkommer ham under iagttagelse af formkravene i lov om handel. På samme måde har handelsagenten ret til at få adgang til oplysninger, som agenturgiver råder over, og som er nødvendige for at efterprøve rigtigheden af provisionsbeløbene.« |
| 20 | Article 31 of Law 12/1992 states: | ‘Actions for goodwill indemnity or for compensation for harm suffered must be brought within one year of the termination of the contract.’ | 19 | Nævnte lovs artikel 28 med overskriften »Kundegodtgørelse« bestemmer: | »1. Ved ophør af handelsagentaftalen – der er indgået for en bestemt eller ubestemt periode – har den handelsagent, som har skaffet agenturgiveren nye kunder eller i betydeligt omfang har øget forretningerne med den bestående kundekreds, krav på en godtgørelse, hvis hans tidligere virksomhed fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele, og betaling af denne godtgørelse er rimelig under hensyn til konkurrenceklausuler, samt til den provision, som handelsagenten måtte tabe, og de øvrige omstændigheder i sagen. | [...]« |
| The dispute in the main proceedings and the questions referred for a preliminary ruling | 20 | Artikel 31 i lov nr. 12/1992 bestemmer: | »Søgsmål med krav om kundegodtgørelse skal anlægges senest et år efter aftalens ophør.« |
| 21 | MAN Diesel, a company established under German law, and Tecom, a company established under Spanish law, concluded an agency contract in November 2009. | Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål |
| 22 | On 8 March 2012, MAN Diesel unilaterally terminated that contract, with effect from 31 December 2012. | 21 | MAN Diesel, et tysk selskab, og Tecom, et spansk selskab, indgik i november 2009 en handelsagentaftale. |
| 23 | Following termination of the contract, Tecom asked the judicial officer of the Juzgado de Primera Instancia No 7 de Las Palmas de Gran Canaria (Court of First Instance No 7, Las Palmas de Gran Canaria) on 19 November 2013 to effect service of a letter of demand on MAN Diesel, through the competent German authority, seeking, in accordance with Law 12/1992, payment both of an amount to which Tecom considered it was entitled by way of goodwill indemnity and of sums due for accrued and unpaid commission, or, in the alternative, disclosure of MAN Diesel’s accounts. That letter stated, in addition, that the same demand had already been addressed to MAN Diesel in a previous letter of demand certified for official purposes by a Spanish notary. | 22 | Den 8. marts 2012 opsagde MAN Diesel ensidigt denne aftale med virkning fra den 31. december 2012. |
| 24 | On 11 December 2013, the judicial officer refused to grant the application made by Tecom on the basis that no legal proceedings had been brought requiring the judicial assistance sought to be granted. | 23 | Efter denne opsigelse indgav Tecom den 19. november 2013 en anmodning til justitssekretæren ved Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria (førsteinstansret nr. 7 i Las Palmas de Gran Canaria) om – gennem den kompetente tyske instans – at forkynde en påkravsskrivelse for MAN Diesel med krav om betaling i henhold til lov nr. 12/1992 af både et beløb, som Tecom mente at have krav på som kundegodtgørelse, og et beløb vedrørende skyldige, men ubetalte provisionsbeløb eller subsidiært udlevering af regnskabsoplysninger. Det var i denne skrivelse desuden anført, at samme påkrav var blevet tilsendt MAN Diesel ved en yderligere påkravsskrivelse oprettet for en spansk notar for at give den retskraft som et offentligt dokument oprettet ved notar. |
| 25 | On the following day, Tecom brought an application for review of that refusal, claiming that, according to the judgment in Roda Golf & Beach Resort (C‑14/08, EU:C:2009:395), Article 16 of Regulation No 1393/2007 does not require legal proceedings to have been brought for service to be effected of an extrajudicial document such as the one at issue in the main proceedings. | 24 | Justitssekretæren afslog den 11. december 2013 at efterkomme anmodningen fra Tecom, idet denne fandt, at der ikke verserede nogen retslig procedure, der nødvendiggjorde den retslige bistand, der blev anmodet om. |
| 26 | In any event, on 13 December 2013 Tecom served another letter of demand on MAN Diesel through a Spanish notary, seeking payment of accrued and unpaid commission and of goodwill indemnity in order to comply with the limitation period of one year from the termination of the contract, laid down in Article 31 of Law 12/1992 for bringing an action for such an indemnity. | 25 | Den følgende dag indgav Tecom begæring om fornyet vurdering af dette afslag, idet selskabet gjorde gældende, at artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 ifølge dom Roda Golf & Beach Resort (C-14/08, EU:C:2009:395) ikke stiller krav om en verserende retslig procedure, for at der kan foretages forkyndelse af et udenretsligt dokument som det i hovedsagen omhandlede. |
| 27 | By order of 20 December 2013, the judicial officer dismissed the application for review and confirmed the refusal decision, stating that it was not possible to consider every private document as an ‘extrajudicial document’ of which ‘service’ can be effected within the meaning of Article 16 of Regulation No 1393/2007. In particular, he decided that only extrajudicial documents which, by their nature or formal character, produce certain legal effects fall within the scope of the regulation. | 26 | Under alle omstændigheder lod Tecom den 13. december 2013, med bistand fra en spansk notar, en påkravsskrivelse forkynde for MAN Diesel, med krav om betaling af skyldige, men ubetalte provisionsbeløb samt kundegodtgørelse for at holde sig inden for forældelsesfristen på et år fra aftalens ophør, som fastsat i artikel 31 i lov nr. 12/1992 for søgsmålsadgang vedrørende denne godtgørelse. |
| 28 | By letter of 2 January 2014, Tecom applied for judicial review of that order, claiming that a strictly private document may be served as an ‘extrajudicial document’, within the meaning of Article 16 of Regulation No 1393/2007. | 27 | Ved kendelse af 20. december 2013 meddelte justitssekretæren afslag på begæringen om fornyet vurdering og opretholdt den oprindelige afgørelse om afslag, idet det blev anført, at det ikke kunne antages, at ethvert privat dokument kunne anses for et »udenretsligt dokument«, som kan være genstand for »forkyndelse« som omhandlet i artikel 16 i forordning nr. 1393/2007. Det blev navnlig fastslået, at alene de udenretslige dokumenter, som i kraft af deres art eller deres formelle karakter, medfører bestemte retsvirkninger, falder inden for denne forordnings anvendelsesområde. |
| 29 | The Juzgado de Primera Instancia No 7 de Las Palmas de Gran Canaria (Court of First Instance No 7, Las Palmas de Gran Canaria) pointed out that, according to the judgment in Roda Golf & Beach Resort (C‑14/08, EU:C:2009:395), an ‘extrajudicial document’ is undoubtedly an independent concept of EU law and that the judicial cooperation referred to in that article and Regulation No 1393/2007 ‘may manifest itself both in the context of and in the absence of legal proceedings’. However, that court also stated that it had no means of determining whether a document that was neither issued nor drafted by a public authority or official could be considered to be ‘extrajudicial’. | 28 | Ved skrivelse af 2. januar 2014 iværksatte Tecom revisionsappel til prøvelse af denne kendelse, idet selskabet gjorde gældende, at selv et rent privat dokument kan forkyndes som »udenretsligt dokument«, således som omhandlet i artikel 16 i forordning nr. 1393/2007. |
| 30 | In those circumstances, the Juzgado de Primera Instancia No 7 de Las Palmas de Gran Canaria (Court of First Instance No 7, Las Palmas de Gran Canaria) decided to stay the proceedings and to refer the following questions to the Court of Justice for a preliminary ruling: | ‘(1) | Can a purely private document be considered an “extrajudicial document” within the meaning of Article 16 of Regulation No 1393/2007, regardless of whether it was issued by a non-judicial public authority or official? | (2) | If so, can any private document whatsoever be considered an extrajudicial document or must it meet certain specific requirements? | (3) | Supposing that the private document meets those requirements, may an EU citizen request service under the procedure laid down in Article 16 of Regulation No 1393/2007 as currently in force, when he has already effected such service through another non-judicial public authority such as a notary? | (4) | Lastly, is it necessary, for the purposes of Article 16 of Regulation No 1393/2007, to have regard to the fact that the cooperation has cross-border implications and is necessary for the proper functioning of the internal market? When must it be understood that judicial cooperation has “cross-border implications and is necessary for the proper functioning of the internal market”?’ | 29 | I den for Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria (førsteinstansret nr. 7 i Las Palmas de Gran Canaria) indbragte sag har denne ret anført, at det ganske vist følger af dom Roda Golf & Beach Resort (C-14/08, EU:C:2009:395), at begrebet »udenretsligt dokument« som omhandlet i nævnte forordnings artikel 16 er et selvstændigt EU-retligt begreb, og at det retlige samarbejde som omhandlet i denne artikel og i forordning nr. 1393/2007 »både kan forekomme under og uden for en sådan procedure«. Retten har dog ligeledes præciseret, at den ikke råder over nogen oplysninger, der gør det muligt at afgøre, om et sådant dokument, som ikke hidrører fra en myndighed eller en stævningsmand eller ikke er affattet af disse, kan betragtes som et »udenretsligt dokument«. |
| Consideration of the questions referred | 30 | Under disse omstændigheder har Juzgado de Primera Instancia no 7 de Las Palmas de Gran Canaria (førsteinstansret nr. 7 i Las Palmas de Gran Canaria) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål: | »1) | Kan et rent privat dokument anses for et »udenretsligt dokument« som omhandlet i artikel 16 i forordning nr. 1393/2007, selv om det ikke er blevet udstedt af en udenretslig offentlig myndighed eller [stævningsmand]? | 2) | Såfremt dette er tilfældet, kan ethvert privat dokument da anses for et udenretsligt dokument, eller skal det opfylde bestemte krav? | 3) | I tilfælde af, at det private dokument opfylder sådanne krav, kan en unionsborger da anmode om forkyndelse i henhold til proceduren i artikel 16 i forordning nr. 1393/2007, når den pågældende allerede har ladet foretage forkyndelse gennem en anden udenretslig offentlig myndighed, f.eks. en notar? | 4) | Skal det endelig i forhold til artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 tages i betragtning, at samarbejdet har grænseoverskridende virkninger og er nødvendigt for det indre markeds funktion? Hvornår skal samarbejdet anses for at have grænseoverskridende virkninger og være nødvendigt for det indre markeds funktion?« |
| The first and second questions | Om de præjudicielle spørgsmål |
| 31 | By its first and second questions, which it is appropriate to examine together, the referring court asks, in essence, whether, and where relevant, under what conditions Article 16 of Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that the concept of an ‘extrajudicial document’ referred to in that article includes a private document which has not been drawn up or certified by a public authority or official. | Om det første og det andet spørgsmål |
| 32 | In order to provide a useful answer to those questions, it should be recalled at the outset that, as regards the concept of an ‘extrajudicial document’ referred to in Article 16 of Regulation No 1348/2000, which was repealed and replaced by Regulation No 1393/2007, the Court has already held that it must be regarded as an autonomous concept of EU law (judgment in Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraphs 49 and 50). As the Advocate General has also stated in point 46 of his Opinion, there is no reason for not interpreting by analogy the same concept of an ‘extrajudicial document’ as referred to in Article 16 of Regulation No 1393/2007. | 31 | Med det første og det andet spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om og i givet fald under hvilke betingelser artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at begrebet »udenretsligt dokument« som omhandlet i denne artikel omfatter et privat dokument, der ikke er blevet oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand. |
| 33 | In that respect, it should also be noted, as the Court has already held, that the concept of an ‘extrajudicial document’ must be given a broad definition and cannot be limited to documents that are connected to legal proceedings alone; it may include documents drawn up by notaries (see, to that effect, judgment in Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraphs 56 to 59). | 32 | For at kunne give et hensigtsmæssigt svar på dette spørgsmål skal det indledningsvis bemærkes, at hvad angår begrebet »udenretsligt dokument« i artikel 16 i forordning nr. 1348/2000, hvilken forordning blev ophævet og erstattet af forordning nr. 1393/2007, har Domstolen allerede fastslået, at dette begreb skal anses for at være et fællesskabsretligt begreb (dom Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 49 og 50). Som generaladvokaten ligeledes har fremhævet i punkt 46 i sit forslag til afgørelse, er der imidlertid ikke nogen grund til ikke at fortolke det samme begreb »udenretsligt dokument«, der er omhandlet i artikel 16 i forordning nr. 1393/2007, analogt. |
| 34 | However, it cannot be inferred from those findings alone whether, in the absence of legal proceedings, such a concept includes only documents drawn up or certified by a public authority or official, or whether it also encompasses private documents. | 33 | I denne henseende skal det ligeledes bemærkes, at Domstolen allerede har fastslået, at begrebet udenretsligt dokument skal undergives en vid fortolkning og således ikke er begrænset til alene at omhandle dokumenter, som indgår i en retslig procedure, idet det ligeledes kan omfatte dokumenter, der er oprettet af en notar (jf. i denne retning dom Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 56-59). |
| 35 | Since the actual wording of Article 16 of Regulation No 1393/2007 does not specify its scope, in accordance with settled case-law of the Court, regard must, for that purpose, be had to the context of Article 16 of the regulation, the objectives pursued by the regulation and, where relevant, the preparatory work leading to its adoption (see judgments in Drukarnia Multipress, C‑357/13, EU:C:2015:253, paragraph 22, and Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C‑461/13, EU:C:2015:433, paragraph 30). | 34 | Denne konstatering gør det dog ikke i sig selv muligt at afgøre, om et sådant begreb alene omfatter dokumenter, der uden for en retslig procedure er udarbejdet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, eller om det ligeledes omfatter private dokumenter. |
| 36 | As regards its context first of all, the Court points out that Regulation No 1393/2007, which was adopted on the basis of Article 61(c) EC, lays down, as is stated in recital 1 in the preamble thereto, a system for intra-Community service of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters in order to establish progressively an area of freedom, security and justice. | 35 | I mangel af en præcisering i selve ordlyden af artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal der – for i dette øjemed at bestemme nævnte begrebs rækkevidde – i overensstemmelse med fast retspraksis tages hensyn til den sammenhæng, hvori artikel 16 indgår, og til de mål, der forfølges med denne forordning, samt i givet fald til denne forordnings tilblivelse (jf. domme Drukarnia Multipress, C-357/13, EU:C:2015:253, præmis 22, og Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, C-461/13, EU:C:2015:433, præmis 30). |
| 37 | With this in mind, the Court also notes that, according to recital 2 in the preamble to Regulation No 1393/2007, that regulation aims to improve and expedite the transmission of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters for service between the Member States, in order to reinforce the proper functioning of the internal market (see, to that effect, judgments in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraphs 29 and 34, and Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraph 54). | 36 | Hvad først og fremmest angår sammenhængen skal det bemærkes, at forordning nr. 1393/2007, der er vedtaget på grundlag af artikel 61, litra c), EF, således som det fremgår af første betragtning hertil, indfører en ordning for forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, der tager sigte på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. |
| 38 | Nevertheless, since no conclusive guidance arises from those reflections on the scope of the concept of an ‘extrajudicial document’, it is therefore necessary to consider other relevant material in the preparatory work leading to the adoption of Regulation No 1393/2007, and, in particular, in the context of developments in the field of judicial cooperation in civil matters of which it forms a part (see, to that effect, judgment in Weiss und Partner, C‑14/07, EU:C:2008:264, paragraph 50). | 37 | I denne forbindelse skal det ligeledes bemærkes, at ifølge anden betragtning til denne forordning har forordningen som mål at forbedre og fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager, for at det indre marked kan fungere tilfredsstillende (jf. i denne retning domme Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 29 og 34, og Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 54). |
| 39 | In that regard, it must be recalled that, even before Regulation No 1348/2000 entered into force, the Council had already adopted the 1997 Convention by act of 26 May 1997. | 38 | Idet der dog ikke af disse præciseringer følger nogen afgørende oplysning om rækkevidden af begrebet udenretsligt dokument, er det nødvendigt at søge andre nyttige oplysninger i forarbejderne til forordning nr. 1393/2007, og mere specifikt i sammenhængen for så vidt angår udviklingen på området for retsligt samarbejde i civile sager, som forordningen er en del af (jf. i denne retning dom Weiss und Partner, C-14/07, EU:C:2008:264, præmis 50). |
| 40 | The 1997 Convention did not define the concept of an ‘extrajudicial document’. However, the explanatory report on that convention, referred to in paragraph 6 above, stated in the commentary concerning Article 1 that the concept may be taken to cover documents drawn up by a public officer, for example a notarial deed or a writ, documents drawn up by Member States’ official authorities but also private documents ‘of a type or importance which require them to be transmitted and brought to the addressee’s attention by official procedure’. | 39 | I denne henseende skal det bemærkes, at Rådet ved retsakt af 26. maj 1997, allerede før ikrafttrædelsen af forordning nr. 1348/2000, havde vedtaget konventionen af 1997. |
| 41 | Although the 1997 Convention was not ratified by the Member States, it did nevertheless serve as a source of inspiration in drafting Regulation No 1348/2000, the adoption of which specifically aimed to ensure continuity in the results of the negotiations for the conclusion of that convention. | 40 | Denne konvention definerede ikke begrebet udenretsligt dokument. Den forklarende rapport hertil, nævnt i denne doms præmis 6, anførte dog i bemærkningerne vedrørende artikel 1, at dette begreb ikke blot kan omfatte dokumenter udarbejdet af en stævningsmand, f.eks. notarialakter, eller dokumenter udarbejdet af en officiel myndighed i medlemsstaten, men ligeledes private dokumenter, »der som følge af deres art eller betydning gør det berettiget, at de fremsendes og forkyndes for modtagerne efter en officiel procedure«. |
| 42 | It is true that Regulation No 1348/2000 did not provide a precise and uniform definition of the concept of ‘extrajudicial documents’ either, and, under Article 17(b) of that regulation, the Commission was merely entrusted with the task of drawing up, in concert with the Member States, a glossary mentioning the acts which may be served. The information thereby communicated by the Member States was, in fact, for reference only (see judgment in Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraphs 46 and 47). | 41 | Selv om den nævnte konvention ikke er blevet ratificeret af medlemsstaterne, har den ikke desto mindre tjent som inspirationskilde ved udarbejdelsen af forordning nr. 1348/2000, hvis vedtagelse netop havde til formål at sikre kontinuiteten i forhold til de resultater, der blev opnået i forbindelse med indgåelsen af samme konvention. |
| 43 | It is, however, clear from that glossary that, under the supervision of the Commission, the Member States had in various ways defined the documents which they considered could be served pursuant to that regulation (see judgment in Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraph 47) including in the category of extrajudicial documents, as the Advocate General has stated in point 36 of his Opinion, not only documents emanating from a public authority or official, but also private documents of specific importance within a given legal system. | 42 | Ganske vist indeholdt forordning nr. 1348/2000 heller ikke en definition af begrebet udenretsligt dokument, og i medfør af artikel 17, litra b), pålagde den blot Kommissionen at opstille en ordliste efter aftale med medlemsstaterne over de dokumenter, som kan forkyndes, hvoraf de af medlemsstaterne afgivne oplysninger i øvrigt kun skulle betragtes som vejledende (jf. dom Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 46 og 47). |
| 44 | It follows from the foregoing considerations taken as a whole that, in accordance with the guidance provided by the case-law cited in paragraph 33 above and as the Advocate General has stated in point 60 of his Opinion, the concept of an ‘extrajudicial document’, within the meaning of Article 16 of Regulation No 1393/2007, must be interpreted as encompassing both documents drawn up or certified by a public authority or official and private documents of which the formal transmission to an addressee residing abroad is necessary for the purposes of exercising, proving or safeguarding a right or a claim in civil or commercial law. | 43 | En læsning af denne ordliste viser dog, at medlemsstaterne under Kommissionens kontrol havde defineret de dokumenter, der efter deres opfattelse kunne forkyndes i medfør af denne forordning, forskelligt. (jf. dom Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 47), idet der i kategorien udenretslige dokumenter, således som generaladvokaten har fremhævet i punkt 36 i sit forslag til afgørelse, ikke alene inkluderes dokumenter, der hidrører fra en offentlig myndighed eller en stævningsmand, men ligeledes private dokumenter, der har en særlig betydning i en given retsorden. |
| 45 | The cross-border transmission of such documents by means of the system of service laid down in Regulation No 1393/2007 also contributes to reinforcing, in the field of cooperation in civil or commercial matters, the proper functioning of the internal market and in establishing progressively an area of freedom, security and justice in the European Union. | 44 | Det kan af de ovenstående betragtninger i deres helhed udledes, at i overensstemmelse med de retningslinjer, der følger af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 33, og som generaladvokaten har fremhævet i punkt 60 i sit forslag til afgørelse, skal begrebet »udenretsligt dokument« som omhandlet i artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 fortolkes som omfattende både dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, og private dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i udlandet bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager. |
| 46 | In the light of the foregoing, the answer to the first and second questions is that Article 16 of Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that the concept of an ‘extrajudicial document’ referred to in that article encompasses not only documents drawn up or certified by a public authority or official but also private documents of which the formal transmission to an addressee residing abroad is necessary for the purposes of exercising, proving or safeguarding a right or a claim in civil or commercial law. | 45 | Den grænseoverskridende fremsendelse af sådanne dokumenter under anvendelse af den ordning for forkyndelse, der er indført ved forordning nr. 1393/2007, medvirker nemlig ligeledes til, på området for civile eller kommercielle anliggender, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, og tilsigter gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union. |
| The third question | 46 | Henset til det ovenstående skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at det i denne artikel omhandlede begreb »udenretsligt dokument« ikke blot omfatter dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, men ligeledes private dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i udlandet bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager. |
| 47 | By its third question, the referring court asks, in essence, whether Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that service of an extrajudicial document can be effected pursuant to the detailed rules laid down by that regulation even where an earlier service has already been effected through another means of transmission. | Det tredje spørgsmål |
| 48 | It should be noted, at the outset, that it is neither entirely clear from the documents before the Court nor the information provided by the parties at the hearing whether the earlier service referred to in the question was effected through a means of transmission not provided for in Regulation No 1393/2007 or through another of the means of transmission laid down by that regulation. | 47 | Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at forkyndelse af et udenretsligt dokument i henhold til proceduren i denne forordning kan tillades, selv når en første forkyndelse allerede er blevet foretaget gennem en anden fremsendelsesmåde. |
| 49 | In those circumstances, so as to provide a useful answer to the referring court, it is, first, necessary to examine the case in which an applicant has effected an earlier service under detailed rules not provided for in Regulation No 1393/2007. | 48 | Indledningsvis skal det bemærkes, at det hverken fremgår klart af sagsakterne eller af parternes præciseringer under retsmødet, om den første forkyndelse, der er omhandlet i dette spørgsmål, er blevet foretaget ved hjælp af en fremsendelsesmåde, som ikke er omhandlet i forordning nr. 1393/2007, eller en anden fremsendelsesmåde, som er indført ved denne forordning. |
| 50 | In that regard, suffice it to note that the wording of Article 1(1) of Regulation No 1393/2007 makes clear that that regulation is applicable in civil and commercial matters ‘where a[n] … extrajudicial document has to be transmitted from one Member State to another for service there’ (judgment in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraph 20). | 49 | For under disse omstændigheder at kunne give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar skal den situation, hvor en rekvirent har ladet den første forkyndelse foretage i henhold til en procedure, som ikke er omhandlet i forordning nr. 1393/2007, undersøges først. |
| 51 | Against that background, as the Court has already held, Regulation No 1393/2007 provides for only two situations in which the service of a document between Member States falls outside its scope and cannot be carried out by the means put in place by it, namely, first, where the permanent or habitual residence of the addressee is unknown and, second, where that person has appointed an authorised representative in the Member State where the judicial proceedings are taking place (see judgment in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraph 24). | 50 | Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, at ordlyden af denne forordnings artikel 1, stk. 1, præciserer, at forordningen finder anvendelse i civile og kommercielle sager, »hvor et […] udenretsligt dokument skal sendes fra en medlemsstat til en anden for at blive forkyndt dér« (dom Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 20). |
| 52 | It is thus common ground, as the Advocate General has noted in point 75 of his Opinion, that Regulation No 1393/2007 does not provide for any other exception to the use of the means laid down for the transmission of an extrajudicial document between Member States in the case where an applicant has already effected an initial service of the same document through a means of transmission other than that laid down by the regulation. | 51 | Som Domstolen allerede i denne forbindelse har fastslået, omhandler den nævnte forordning kun to omstændigheder, hvorunder forkyndelsen af et dokument mellem medlemsstaterne er undtaget fra dens anvendelsesområde og ikke kan foretages med de midler, som er indført ved denne forordning, nemlig dels når adressatens bopæl eller sædvanlige opholdssted er ukendt, dels når sidstnævnte har udpeget en godkendt repræsentant i den stat, hvor retssagen verserer (jf. dom Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 24). |
| 53 | It follows that, in the case considered, the cross-border service of an extrajudicial document pursuant to the means of transmission laid down in Regulation No 1393/2007 remains possible. | 52 | Det er således ubestridt, således som det er fremhævet af generaladvokaten i punkt 75 i forslaget til afgørelse, at forordning nr. 1393/2007 ikke fastsætter nogen yderligere undtagelse til anvendelsen af de former, som er fastsat for fremsendelsen mellem medlemsstaterne af et udenretsligt dokument, såfremt en rekvirent allerede i forvejen har ladet samme dokument forkynde ad anden vej end fastsat ved denne forordning. |
| 54 | In the second place, as regards the consequences related to the case in which an applicant effects an earlier service pursuant to the detailed rules laid down by Regulation No 1393/2007, the Court notes that, by virtue of Article 16 thereof, the regulation lays down various means of transmission applicable to the service of extrajudicial documents exhaustively (see judgment in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraph 32). | 53 | Det følger heraf, at den grænseoverskridende fremsendelse af et udenretsligt dokument under anvendelse af de former for fremsendelse, som er indført ved forordning nr. 1393/2007, i et sådant tilfælde fortsat kan tillades. |
| 55 | In particular, Article 2 of Regulation No 1393/2007 provides that the service of judicial documents is, in principle, to be effected between the transmitting agencies and the receiving agencies designated by the Member States (judgment in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraph 30). | 54 | Hvad for det andet angår de konsekvenser, der knytter sig til den situation, hvor en rekvirent har ladet en første forkyndelse foretage ved hjælp af de former for fremsendelse, der er indført ved forordning nr. 1393/2007, skal det bemærkes, at denne forordning udtømmende fastsætter forskellige former for fremsendelse (jf. dom Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 32), der finder anvendelse på forkyndelse af udenretslige dokumenter i medfør af forordningens artikel 16. |
| 56 | In addition, Regulation No 1393/2007 provides, in Section 2, for other means of transmission, such as transmission by consular or diplomatic channels, as well as service by diplomatic or consular agents, service by postal services, or even, on request by any interested party, directly through the judicial officers, officials or other competent persons of the Member State addressed (judgment in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraph 31). | 55 | I særdeleshed bestemmer denne forordnings artikel 2, at fremsendelsen af dokumenter i princippet skal foretages mellem de fremsendende instanser og de modtagende instanser, som er udpeget af medlemsstaterne (dom Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 30). |
| 57 | Against that background, it must nevertheless be made clear, first, that Regulation No 1393/2007 did not establish a hierarchy between the various means of transmission that it put in place (judgments in Alder, C‑325/11, EU:C:2012:824, paragraph 31, and Plumex, C‑473/04, EU:C:2006:96, paragraph 20). | 56 | Desuden fastsætter afdeling 2 i nævnte forordning andre former for fremsendelse, såsom fremsendelsen ad konsulær eller diplomatisk vej såvel som forkyndelse ved diplomatiske eller konsulære repræsentanter, postforkyndelse, ved anmodning fra enhver interesseret, direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten (dom Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 31). |
| 58 | Second, it should be noted that, as the Advocate General has stated in points 78 and 79 of his Opinion, in order to ensure an expedient cross-border transmission of the relevant documents, Regulation No 1393/2007 neither entrusts the transmitting or receiving agencies, nor the diplomatic or consular agents, the judicial officers, officials or other competent persons of the Member State addressed with the task of determining whether the reasons for which an applicant may wish to effect service of a document through the means of transmission laid down are appropriate or relevant. | 57 | I denne forbindelse skal det ikke desto mindre præciseres, at forordning nr. 1393/2007 for det første ikke har opstillet en rangorden mellem de forskellige former for fremsendelse, som forordningen har indført (domme Alder, C-325/11, EU:C:2012:824, præmis 31, og Plumex, C-473/04, EU:C:2006:96, præmis 20). |
| 59 | It follows from the foregoing considerations that, as regards the service of extrajudicial documents, an applicant is perfectly entitled not only to choose any of the means of transmission laid down by Regulation No 1393/2007, but also to resort, simultaneously or successively, to two or more of the methods of service which he deems the most suitable or appropriate in the light of the circumstances of the case (see, to that effect, judgment in Plumex, C‑473/04, EU:C:2006:96, paragraphs 21, 22 and 31). | 58 | For det andet skal det bemærkes, således som generaladvokaten har fremhævet i punkt 78 og 79 i forslaget til afgørelse, at for at sikre en hurtig gennemførelse af den grænseoverskridende fremsendelse af de pågældende dokumenter, er hverken de fremsendende eller modtagende instanser, de diplomatiske eller konsulære repræsentanter, stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten i henhold til denne forordning beføjet til at efterprøve, om grundene til, at en rekvirent lader forkyndelse af et dokument foretage på tværs af de indførte former for fremsendelse, er hensigtsmæssige eller relevante. |
| 60 | Consequently, service of an extrajudicial document pursuant to one of the means laid down by Regulation No 1393/2007 remains valid, even where an earlier transmission of that document has already been effected by a means other than those laid down in the regulation. | 59 | Det følger af disse betragtninger, at på området for forkyndelse af et udenretsligt dokument står det rekvirenten frit for at vælge ikke alene en af disse former for fremsendelse, som er indført ved forordning nr. 1393/2007, men ligeledes at anvende, samtidig eller efter hinanden, to eller flere former for fremsendelse, som rekvirenten under hensyn til omstændighederne i det konkrete tilfælde mener vil være de mest hensigtsmæssige eller mest egnede (jf. i denne retning dom Plumex, C-473/04, EU:C:2006:96, præmis 21, 22 og 31). |
| 61 | In the light of the foregoing considerations taken as a whole, the answer to the third question is that Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that service of an extrajudicial document, pursuant to the detailed rules laid down by that regulation, can be effected even where the applicant has already effected an earlier service of that document through a means of transmission not provided for in the regulation, or through another of the means of transmission put in place by it. | 60 | Følgelig er forkyndelsen af et udenretsligt dokument ved anvendelse af en af de former for fremsendelse, der er fastsat ved forordning nr. 1393/2007, fortsat gyldig, selv om en første fremsendelse af dette dokument allerede er foretaget på en anden måde end de således fastsatte. |
| The fourth question | 61 | Henset til ovenstående bemærkninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at forkyndelse af et udenretsligt dokument i henhold til proceduren i denne forordning kan tillades, selv når rekvirenten allerede har ladet en første forkyndelse af dette dokument foretage ved hjælp af en form for fremsendelse, som ikke fremgår af nævnte forordning, eller en anden form for fremsendelse, som er indført ved denne forordning. |
| 62 | By its fourth question, the referring court asks, in essence, whether Article 16 of Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that, for the purposes of that article, it is necessary to ascertain, on a case-by-case basis, whether the service of an extrajudicial document has cross-border implications and is necessary for the proper functioning of the internal market. | Det fjerde spørgsmål |
| 63 | In the first place, as regards cross-border implications, suffice it to recall that Regulation No 1393/2007 is a measure which, as set out in Articles 61(c) EC and 65 EC, falls precisely within the area of judicial cooperation in civil matters that have cross-border implications (see, to that effect, judgment in Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraph 53). | 62 | Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at der i forhold til anvendelsen af denne artikel i hvert enkelt tilfælde skal foretages en prøvelse af, om forkyndelsen af et udenretsligt dokument har grænseoverskridende virkninger og er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. |
| 64 | Thus, Article 1(1) of Regulation No 1393/2007 expressly states that, subject to the areas excluded, it applies in civil and commercial matters where a judicial or extrajudicial document has to be transmitted ‘from one Member State to another’ for service there. | 63 | Hvad i denne henseende først angår de grænseoverskridende virkninger er det tilstrækkeligt at bemærke, at idet forordning nr. 1393/2007 i henhold til ordlyden af artikel 61, litra c), EF og artikel 65 EF henhører under området for retligt samarbejde i civile sager, har den netop sådanne virkninger (jf. i denne retning dom Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 53). |
| 65 | As a result, since the cross-border implications of the transmission of a judicial document or, as in the present case, of an extrajudicial document constitute an objective condition for the applicability of Regulation No 1393/2007, those implications must be considered, without exception, to be necessarily satisfied where the service of such a document falls within the scope of that regulation, and must therefore be effected in accordance with the system established by the regulation. | 64 | Således fastsætter nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, udtrykkeligt, at forordningen, med forhold af de sektorer, der ikke er omfattet, finder anvendelse i civile og kommercielle sager, hvor et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes »fra en medlemsstat til en anden« for at blive forkyndt dér. |
| 66 | In the second place, as regards the proper functioning of the internal market, it is common ground that that element constitutes the primary objective of the system of service laid down by Regulation No 1393/2007, as is set out in recital 2 in the preamble thereto (see, to that effect, judgment in Roda Golf & Beach Resort, C‑14/08, EU:C:2009:395, paragraph 55). | 65 | Idet de grænseoverskridende virkninger af en fremsendelse af et retsligt dokument eller, som i den foreliggende sag et udenretsligt dokument, derved udgør en objektiv betingelse for anvendeligheden af forordning nr. 1393/2007, skal den nødvendigvis altid anses for at være opfyldt, når forkyndelsen af et sådant dokument henhører under denne forordnings anvendelsesområde, og skal således foretages i overensstemmelse med den ordning, der er indført ved denne forordning. |
| 67 | Against that background, in so far as all the means of transmission of judicial and extrajudicial documents laid down by Regulation No 1393/2007 have been put in place expressly in order to obtain that objective, it is reasonable to consider that, once the conditions for the application of those means of transmission are satisfied, the service of such documents necessarily contributes to the proper functioning of the internal market. | 66 | Hvad for det andet angår spørgsmålet om det indre markeds tilfredsstillende funktion er det ubestridt, at dette, således som det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 1393/2007, udgør hovedformålet med den ordning for forkyndelse, som er fastsat i denne sidstnævnte forordning (jf. i denne retning dom Roda Golf & Beach Resort, C-14/08, EU:C:2009:395, præmis 55). |
| 68 | As a result, as the Advocate General has also stated in point 71 of his Opinion, the proper functioning of the internal market cannot be considered an element to be examined prior to every service effected pursuant to the detailed rules established by Regulation No 1393/2007 and, in particular, to Article 16 of that regulation. | 67 | For så vidt som alle former for fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter, der er fastsat i nævnte forordning, udtrykkeligt er indført for at nå det nævnte mål, er det i denne forbindelse berettiget at antage, at forkyndelsen af sådanne dokumenter, når først betingelserne for anvendelse af disse former for fremsendelse er opfyldt, nødvendigvis medvirker til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. |
| 69 | In the light of the foregoing considerations taken as a whole, the answer to the fourth question is that Article 16 of Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that, where the conditions of that article are satisfied, it is not necessary to ascertain, on a case-by-case basis, whether the service of an extrajudicial document has cross-border implications and is necessary for the proper functioning of the internal market. | 68 | Som generaladvokaten ligeledes har fremhævet i punkt 71 i sit forslag til afgørelse, kan det indre markeds funktion ikke anses for at være et element, der skal undersøges før hver enkelt forkyndelse, der foretages i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i forordning nr. 1393/2007, og bl.a. i dennes artikel 16. |
| Costs | 69 | Henset til samtlige disse betragtninger skal det fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at når betingelserne for anvendelsen af denne artikel er opfyldt, skal der ikke i hvert enkelt tilfælde foretages en prøvelse af, om forkyndelsen af et udenretsligt dokument har grænseoverskridende virkninger og er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. |
| 70 | Since these proceedings are, for the parties to the main proceedings, a step in the action pending before the national court, the decision on costs is a matter for that court. Costs incurred in submitting observations to the Court, other than the costs of those parties, are not recoverable. | Sagens omkostninger |
| | On those grounds, the Court (First Chamber) hereby rules: | 70 | Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. |
| | 1. | Article 16 of Regulation (EC) No 1393/2007 of the European Parliament and of the Council of 13 November 2007 on the service in the Member States of judicial and extrajudicial documents in civil or commercial matters (service of documents), and repealing Council Regulation (EC) No 1348/2000, must be interpreted as meaning that the concept of an ‘extrajudicial document’ referred to in that article encompasses not only documents drawn up or certified by a public authority or official but also private documents of which the formal transmission to an addressee residing abroad is necessary for the purposes of exercising, proving or safeguarding a right or a claim in civil or commercial law. | | På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret: |
| | 2. | Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that service of an extrajudicial document, pursuant to the detailed rules laid down by that regulation, can be effected even where the applicant has already effected an earlier service of that document through a means of transmission not provided for in the regulation, or through another of the means of transmission put in place by it. | | 1) | Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at det i denne artikel omhandlede begreb »udenretsligt dokument« ikke alene omfatter dokumenter, der er oprettet eller certificeret af en offentlig myndighed eller en stævningsmand, men ligeledes private dokumenter, hvis formelle fremsendelse til den i udlandet bosiddende adressat er nødvendig for at udøve, bevise eller bevare en rettighed eller et retligt krav i civile og kommercielle sager. |
| | 3. | Article 16 of Regulation No 1393/2007 must be interpreted as meaning that, where the conditions of that article are satisfied, it is not necessary to ascertain, on a case-by-case basis, whether the service of an extrajudicial document has cross-border implications and is necessary for the proper functioning of the internal market. | | 2) | Forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at forkyndelse af et udenretsligt dokument i henhold til proceduren i denne forordning kan tillades, selv når rekvirenten allerede har ladet en første forkyndelse af dette dokument foretage ved hjælp af en form for fremsendelse, som ikke fremgår af nævnte forordning, eller en anden form for fremsendelse, som er indført ved denne forordning. |
| | [Signatures] | | 3) | Artikel 16 i forordning nr. 1393/2007 skal fortolkes således, at når betingelserne for anvendelsen af denne artikel er opfyldt, skal der ikke i hvert enkelt tilfælde foretages en prøvelse af, om forkyndelsen af et udenretsligt dokument har grænseoverskridende virkninger og er nødvendig for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende. |
| ( * ) Language of the case: Spanish. | | Underskrifter |
| | ( * ) Processprog: spansk. |
