EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0793

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/793 af 10. maj 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 180/2008 for så vidt angår forlængelse af perioden for udpegelse af EU-referencelaboratoriet for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest (EØS-relevant tekst. )

C/2017/2950

EUT L 120 af 11.5.2017, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/793/oj

11.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/793

af 10. maj 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 180/2008 for så vidt angår forlængelse af perioden for udpegelse af EU-referencelaboratoriet for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), særlig artikel 19, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 180/2008 (2) udpegede Kommissionen Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES), der har laboratorier for dyresundhed og hestesygdomme i Frankrig, til EU-referencelaboratorium for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest, og i bilaget til nævnte forordning fastsattes de funktioner, opgaver og procedurer, som skal gælde for samarbejdet med de laboratorier, der har til opgave at diagnosticere infektiøse sygdomme hos dyr af hestefamilien i medlemsstaterne.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 180/2008, som Kommissionen vedtog i 2008, udpegedes Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) som EU-referencelaboratorium for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest i første omgang for en femårsperiode, der udløb den 30. juni 2013. Kommissionens forordning (EU) nr. 208/2011 (3) ajourførte forordning (EF) nr. 180/2008 for så vidt angår navnet på institutionen, dvs. Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES). Ved forordning (EF) nr. 180/2008, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 72/2013 (4), blev perioden for udpegelse af ANSES forlænget med yderligere fem år og udløber derfor den 30. juni 2018.

(3)

I mere end otte år har ANSES varetaget sine funktioner, opgaver og procedurer og har således betydeligt forbedret de nationale referencelaboratoriers kapacitet med hensyn til diagnosticering og differentialdiagnosticering af navnlig hestesygdomme.

(4)

For at sikre en høj kvalitet og ensartethed i analyse- og diagnosticeringsresultater i Unionen, er det vigtigt, at ANSES fortsat udfører sine aktiviteter som EU-referencelaboratorium for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest i en periode på yderligere fem år.

(5)

Forordning (EF) nr. 180/2008 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 180/2008 ændres datoen »30. juni 2018« til »30. juni 2023«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2008 af 28. februar 2008 om EF-referencelaboratoriet for andre hestesygdomme end afrikansk hestepest og om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 56 af 29.2.2008, s. 4).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 208/2011 af 2. marts 2011 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004, Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2008 og forordning (EF) nr. 737/2008 for så vidt angår lister over og navne på EU-referencelaboratorier (EUT L 58 af 3.3.2011, s. 29).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 72/2013 af 25. januar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 180/2008 og forordning (EF) nr. 737/2008 for så vidt angår perioden for udpegelse af visse laboratorier som EU-referencelaboratorier (EUT L 26 af 26.1.2013, s. 9).


Top