This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R1190
Commission Regulation (EU) 2015/1190 of 20 July 2015 amending Annex III to Regulation (EC) No 1223/2009 of the European Parliament and of the Council on cosmetic products (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EU) 2015/1190 af 20. juli 2015 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) 2015/1190 af 20. juli 2015 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst)
EUT L 193 af 21.7.2015, p. 115–121
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
21.7.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/115 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1190
af 20. juli 2015
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 1,
efter høring af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter offentliggørelsen af en videnskabelig undersøgelse i 2001 med titlen »Use of permanent hair dyes and bladder cancer risk« konkluderede Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og Andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler, som siden ved Kommissionens afgørelse 2004/210/EF (2) blev afløst af Den Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer (i det følgende benævnt »komitéen«), at de potentielle risici ved anvendelsen af hårfarver gav anledning til bekymring. Komitéen anbefalede i sine udtalelser, at Kommissionen tog yderligere skridt til at kontrollere anvendelsen af hårfarvestoffer. |
(2) |
Komitéen anbefalede endvidere en overordnet strategi for vurdering af sikkerheden af hårfarvestoffer, herunder krav om undersøgelse af sådanne stoffers potentielle genotoksicitet eller kræftfremkaldende egenskaber. |
(3) |
Som følge af udtalelserne fra komitéen aftalte Kommissionen med medlemsstaterne og de berørte parter en overordnet strategi til regulering af stoffer, der anvendes i hårfarveprodukter, ifølge hvilken industrien skal forelægge dokumentation omfattende ajourførte videnskabelige oplysninger om sikkerheden ved stoffer, der anvendes i hårfarveprodukter, som skal evalueres af komitéen. |
(4) |
Komitéen, som siden ved Kommissionens afgørelse 2008/721/EF (3) blev afløst af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (i det følgende benævnt »VKF«), vurderede sikkerheden ved enkeltstoffer, som industrien havde forelagt ajourført dokumentation for. |
(5) |
Under hensyntagen til VKF's endelige udtalelser om sikkerheden ved enkeltstoffer bør de maksimale koncentrationer af ni vurderede hårfarvestoffer begrænses og opføres i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009. |
(6) |
For så vidt angår evalueringen af eventuelle sundhedsrisici for forbrugerne, der skyldes reaktionsprodukter dannet af oxiderende stoffer under hårfarvningsprocessen, konkluderede VKF i sin udtalelse af 21. september 2010, at der på grundlag af de foreliggende data ikke var fundet alvorlige forhold i forbindelse med genotoksiske og kræftfremkaldende egenskaber ved de hårfarveprodukter og deres reaktionsprodukter, som for øjeblikket anvendes i Unionen. |
(7) |
De enkelte hårfarvestoffers sensibiliserende potentiale er blevet håndteret i VKF's risikovurderinger af dem. For at give forbrugeren bedre oplysninger om de mulige skadelige virkninger af anvendelse af hårfarver og for at mindske risikoen for sensibilisering over for hårfarveprodukter blandt forbrugerne bør der trykkes passende advarsler på mærkningen af oxidative hårfarveprodukter og ikke-oxidative hårfarveprodukter, der indeholder hårfarvestoffer med et stærkt eller yderst sensibiliserende potentiale. |
(8) |
Definitionen af et »hårprodukt« i forordning (EF) nr. 1223/2009 omfatter ikke anvendelse på øjenvipper. Denne udelukkelse skyldes, at risikoniveauet er forskelligt, når kosmetiske produkter anvendes på hovedhår og øjenvipper. Det har således været nødvendigt med en særlig sikkerhedsvurdering for anvendelsen af thioglycolsyre og salte heraf på øjenvipperne. |
(9) |
VKF konkluderede i sin udtalelse om thioglycolsyre og salte heraf den 11. november 2013, at almindelig brug (forbrugernes personlige brug i hjemmet) af produkter bestemt for bukning af øjenvipper, der indeholder thioglycolsyre og salte heraf, ikke anbefales på grund af risikoen for øjenirritation ved egen brug af produktet. Koncentrationen af thioglycolsyre og salte heraf i disse produkter op til 11 % er dog sikker, når det anvendes på øjenvipper af fagfolk, hvilket reducerer risikoen for direkte øjenkontakt. VKF konkluderede derudover, at anvendelsen af thioglycolsyre og salte heraf op til 5 % er sikker ved anvendelse som et hårfjerningsprodukt, hvis det anvendes efter hensigten. Sikkerheden ved disse typer kosmetiske produkter afhænger i høj grad af forsvarlig risikoforvaltning, herunder advarsler og omfattende brugsvejledning. |
(10) |
På grundlag af den videnskabelige vurdering af thioglycolsyre og salte heraf bør anvendelsen heraf være tilladt i produkter bestemt til bukning af øjenvipper og til brug som hårfjerningsprodukter. For at undgå enhver risiko forbundet med, at forbrugeren selv anvender produkter beregnet til bukning af øjenvipper, bør disse dog udelukkende være bestemt til erhvervsmæssig brug. For at fagfolk skal kunne oplyse forbrugeren om de mulige skadelige virkninger af anvendelsen af produkter, der indeholder thioglycolsyre og salte heraf på øjenvipper og for at mindske risikoen for hudoverfølsomhed over for disse produkter, bør mærkningen være forsynet med en passende advarsel. |
(11) |
Bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(12) |
Anvendelsen af restriktionerne vedrørende hårfarvestoffer bør udskydes for at give industrien mulighed for at overholde kravene til hårfarveprodukter. Virksomheder bør efter denne forordnings ikrafttræden gives 12 måneder til at bringe produkter, der opfylder kravene, i omsætning og til at trække produkter, der ikke opfylder kravene, tilbage fra markedet. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 10. august 2015, undtagen bestemmelserne i punkt 2 i bilaget, som anvendes fra den 10. august 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(2) Kommissionens afgørelse 2004/210/EF af 3. marts 2004 om oprettelse af videnskabelige komitéer inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø (EUT L 66 af 4.3.2004, s. 45).
(3) Kommissionens afgørelse 2008/721/EF af 5. september 2008 om oprettelse af en rådgivningsstruktur bestående af videnskabelige komitéer og eksperter inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø og om ophævelse af afgørelse 2004/210/EF (EUT L 241 af 10.9.2008, s. 21).
BILAG
Bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres således:
1) |
Nr. 2a affattes således:
|
2) |
Følgende indsættes som nr. 288-296:
|