EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D1160

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1160 af 13. juli 2015 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H7N7 i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2015) 4978) (EØS-relevant tekst)

EUT L 187 af 15.7.2015, p. 88–90 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2015

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2015/1160/oj

15.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 187/88


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/1160

af 13. juli 2015

om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H7N7 i Det Forenede Kongerige

(meddelt under nummer C(2015) 4978)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-vira hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Man finder hovedsagelig aviær influenza hos fugle, men infektionen kan under visse omstændigheder også forekomme hos mennesker, skønt der generelt er tale om en meget lille risiko.

(3)

Ved udbrud af aviær influenza er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Sygdomsagensen kan således sprede sig fra en medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fugle eller produkter fremstillet heraf.

(4)

Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza.

(5)

Det Forenede Kongerige har underrettet Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H7N7 på en bedrift i landet, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og straks truffet de foranstaltninger, der er påkrævet i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner.

(6)

Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger sammen med Det Forenede Kongerige og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, medlemsstatens kompetente myndighed har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra den bedrift, hvor det bekræftede udbrud er konstateret.

(7)

For at hindre unødige forstyrrelser i samhandelen inden for EU og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt at afgrænse de oprettede beskyttelses- og overvågningszoner i Det Forenede Kongerige på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat.

(8)

De beskyttelses- og overvågningszoner i Det Forenede Kongerige, hvor de i direktiv 2005/94/EF fastsatte dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger anvendes, bør derfor afgrænses i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det Forenede Kongerige påser, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i del A og del B i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2015.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2015.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).


BILAG

Del A

Beskyttelseszone, jf. artikel 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Kode

(hvis denne foreligger)

Navn

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29 i direktiv 2005/94/EF)

UK

Det Forenede Kongerige

Postnummer/ADNS-kode

Område

 

 

 

PR1-PR2/00151

I Preston (Lancashire, det nordvestlige England), det område, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 kilometer med centrum i kortreference SD5685637176 til Ordnance Survey Landranger 1:250 000-udgaven (koordinat 53.829045, – 2.656974).

2.8.2015

Del B

Overvågningszone, jf. artikel 1:

ISO-landekode

Medlemsstat

Kode

(hvis denne foreligger)

Navn

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

UK

Det Forenede Kongerige

Postnummer/ADNS-kode

Område

 

 

 

PR1-PR2/00151

I Preston (Lancashire, det nordvestlige England), det område, der ligger inden for en cirkel med en radius på 10 kilometer med centrum i kortreference SD5685637176 til Ordnance Survey Landranger 1:250 000-udgaven (koordinat 53.829045, – 2.656974) uden for det område, der ligger inden for den cirkel, der er beskrevet i del A.

11.8.2015

 

 

 

I Preston (Lancashire, det nordvestlige England), det område, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 kilometer med centrum i kortreference SD5685637176 til Ordnance Survey Landranger 1:250 000-udgaven (koordinat 53.829045, – 2.656974).

3.8.-11.8.2015


Top