EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D0655

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/655 af 23. april 2015 om en polydimethylsiloxanbaseret formulering bragt i omsætning med henblik på myggebekæmpelse, jf. artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)

C/2015/2572

EUT L 107 af 25.4.2015, p. 75–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2015/655/oj

25.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/75


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/655

af 23. april 2015

om en polydimethylsiloxanbaseret formulering bragt i omsætning med henblik på myggebekæmpelse, jf. artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 16. maj 2014 anmodede Belgien Kommissionen om i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012 at træffe afgørelse om, hvorvidt en polydimethylsiloxanbaseret formulering til myggebekæmpelse er et biocidholdigt produkt efter betydningen i samme forordnings artikel 3, stk. 1, litra a).

(2)

Ifølge oplysningerne fra den virksomhed, der bringer produktet i omsætning, tilføjer den polydimethylsiloxanbaserede formulering en tynd siliconefilm på vandspejl. Siliconefilmens lave overfladespænding forhindrer myggelarver i at ånde og forhindrer hunmyggene i at lægge æg på vandoverfladen, idet mange af dem drukner i forsøget herpå.

(3)

Den polydimethylsiloxanbaserede formulering udgør derfor en fysisk hindring for mygs muligheder for at formere sig.

(4)

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012 udgør kun produkter, som er bestemt til at kunne ødelægge, afskrække, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller bekæmpe virkningen af skadegørere på anden vis end blot ved fysisk eller mekanisk påvirkning, biocidholdige produkter.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

En polydimethylsiloxanbaseret formulering, der har til formål at bekæmpe myg ved at tilføje en siliconefilm med lavere overfladespænding på vandspejl, og som bringes i omsætning med henblik herpå, er ikke et biocidholdigt produkt efter betydningen i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.


Top