18.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 74/31

(1)

Schengeninformationssystemet blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (3). Systemet udgjorde et væsentligt værktøj for anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne som en integreret del af Unionen.

(2)

Schengeninformationssystemet blev den 9. april 2013 erstattet af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) fra det tidspunkt, hvor forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA fandt anvendelse. Som det foregående system udgør SIS II et vigtigt modstykke til afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser, og det bidrager til at opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(3)

SIS II's tekniske arkitektur består af et centralt system (det centrale SIS II), nationale applikationer og en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale SIS II og de nationale applikationer.

(4)

Det er fortsat nødvendigt at gennemføre test for at sikre sig, at SIS II fungerer i overensstemmelse med de tekniske og funktionelle krav, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA.

(5)

De testkrav, som gælder for de vigtigste testfaser i den tekniske udvikling af SIS II, blev fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 (4) og Rådets afgørelse 2008/173/RIA (5) samt i Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 (6) og Rådets afgørelse 2008/839/RIA (7). Disse retsakter fastlagde de grundlæggende krav og tilrettelæggelsen af testene af det centrale SIS II-system, de nationale SIS II-systemer, interaktionen mellem dem samt test vedrørende kommunikationsinfrastrukturen. Da disse retsakter vedrørte den tekniske udvikling af SIS II, finder de ikke længere anvendelse, efter at SIS II blev taget i brug den 9. april 2013. Forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA udløb den 8. maj 2013 og blev endvidere ophævet ved henholdsvis Rådets forordning (EU) nr. 1273/2012 (8) og Rådets forordning (EU) nr. 1272/2012 (9). Det blev i 2014 foreslået at ophæve forordning (EF) nr. 189/2008 og afgørelse 2008/173/RIA (10).

(6)

Forordning (EF) nr. 189/2008, afgørelse 2008/173/RIA, forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA gjorde testene af kommunikationsinfrastrukturen, de nationale overensstemmelsestest, den samlede test og testen af udvekslingen af supplerende oplysninger obligatoriske for medlemsstater, der migrerede fra SIS 1 + til SIS II. Det var en forudsætning for at indlede den samlede test, at testen af det centrale SIS II, de nationale overensstemmelsestest og testene vedrørende kommunikationsstrukturen var vellykkede. Det var en forudsætning for at anvende forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, at Kommissionen kunne erklære gennemførelsen af den samlede test for vellykket.

(7)

I lyset af udvidelsen af Unionen og navnlig udvidelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er det nødvendigt at definere de test, som viser, at en medlemsstat teknisk set er parat til at blive integreret i SIS II. Det er nødvendigt at fastlægge testkravene for at styrke retssikkerheden. Disse test skal vise, at en medlemsstat er i stand til at udveksle supplerende oplysninger, at dens nationale system fuldt ud stemmer overens med det centrale SIS II, at den er i stand til at indlæse, opdatere, slette og søge oplysninger, at den er i stand til at uploade fotografier og fingeraftryk af den nødvendige kvalitet, og at den er i stand til at behandle oplysninger om identitetsmisbrug.

(8)

Medlemsstater, der har til hensigt at foretage væsentlige ændringer i deres nationale SIS II system- (N.SIS II) eller Sirene-applikation, jf. forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør også underkastes testning som fastlagt af forvaltningsmyndigheden for at bevise, at applikationerne er i fuld overensstemmelse med det centrale SIS II eller vise, at de er i stand til at udveksle supplerende oplysninger. Det europæiske agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed fik ansvaret for at være forvaltningsmyndighed efter forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA kombineret med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 (11).

(9)

Under hensyntagen til princippet om, at de samme tekniske krav bør gælde for alle medlemsstater, bør de samme testfaser anvendes på medlemsstater, der påtænker at koble sig til SIS II, som dem, som medlemsstaterne skulle gennemføre for at migrere fra SIS 1+ til SIS II.

(10)

De erfaringer, som er høstet under udviklingen af SIS II, bør også udnyttes ved at tilføje de test, som ikke var fastsat i nogen retsakt, men som blev tilføjet af medlemsstaterne, der handlede inden for Rådets forberedende organer, navnlig testen af udvekslingen af Sirene-formularer.

(11)

Testene bør tilrettelægges, defineres og gennemføres af forvaltningsmyndigheden med bistand fra medlemsstaterne.

(12)

Da forordning (EF) nr. 1987/2006 bygger på Schengenreglerne, gav Danmark i medfør af artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 15. juni 2007 meddelelse om gennemførelsen af disse regler i national ret. Danmark deltager i afgørelse 2007/533/RIA. Danmark er derfor forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.

(13)

Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i det omfang, den ikke vedrører udveksling af supplerende oplysninger i forbindelse med artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1987/2006, i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF (12).

(14)

Irland deltager i denne afgørelse i det omfang, den ikke vedrører udveksling af supplerende oplysninger i forbindelse med artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1987/2006, i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF (13).

(15)

For så vidt angår Cypern er denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(16)

For så vidt angår Kroatien er denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2012.

(17)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (15).

(18)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (16), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF (17).

(19)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (18), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (19).

(20)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 51 i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 67 i afgørelse 2007/533/RIA —