EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0540

2014/540/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. august 2014 om fastsættelse af den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) skal idriftsættes i den 16. region

EUT L 258 af 29.8.2014, p. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/540/oj

29.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 258/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 28. august 2014

om fastsættelse af den dato, hvor visuminformationssystemet (VIS) skal idriftsættes i den 16. region

(2014/540/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (1), særlig artikel 48, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/493/EU (2) omfatter den 16. region, hvor indsamlingen og fremsendelsen af oplysninger til visuminformationssystemet (VIS) for alle ansøgninger skal starte, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovo (3), Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

(2)

Medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 767/2008, til VIS for alle ansøgninger i disse regioner, herunder foranstaltninger til indsamling og/eller fremsendelse af oplysninger på vegne af en anden medlemsstat.

(3)

Da betingelsen i artikel 48, stk. 3, første punktum, i forordning (EF) nr. 767/2008 således er opfyldt, skal datoen for idriftsættelsen af VIS i den 16. region fastsættes.

(4)

Da der skal fastsættes en dato for idriftsættelse af VIS i meget nær fremtid, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Da forordning (EF) nr. 767/2008 bygger på Schengenreglerne, har Danmark meddelt, at forordning (EF) nr. 767/2008 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (4). Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5). Den er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(8)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7).

(9)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), henhørende under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (9).

(10)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (11).

(11)

For så vidt angår Cypern er denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(12)

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien er denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.

(13)

For så vidt angår Kroatien er denne afgørelse en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Visuminformationssystemet (VIS) idriftsættes i den 16. region, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2013/493/EU, den 25. september 2014.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse gælder i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. august 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/493/EU af 30. september 2013 om fastlæggelse af det tredje og sidste sæt af regioner, hvor visuminformationssystemet (VIS) sættes i drift (EUT L 268 af 10.10.2013, s. 13).

(3)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(4)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(5)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(6)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(7)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(8)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(9)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(10)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(11)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


Top