1.   Medlemsstater, der modtager finansiel bistand fra Unionen til de omkostninger, der er forbundet med tilpasningen af kapaciteter, jf. artikel 21, stk. 2, litra c), i afgørelse nr. 1313/2013/EU, stiller de pågældende kapaciteter til rådighed for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje i forskellige minimumsperioder på grundlag af det samlede beløb, de har modtaget i finansiering.

Minimumsperioderne fastsættes som følger:

2.   Hvis en kapacitets økonomiske levetid er kortere end den minimumsperiode, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes minimumsperioden på grundlag af den økonomiske levetid.

3.   Kommissionen kan via ERCC indvilge i at afslutte den minimumsperiode, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med en specifik kapacitet, hvis dette er behørigt begrundet af en medlemsstat.

1.   Når ERCC modtager en anmodning, vurderer det, om de kapaciteter, medlemsstaterne har stillet til rådighed gennem EU-mekanismen, og dem, de på forhånd har givet tilsagn om at bidrage med til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, er tilstrækkelige til at sikre en effektiv reaktion på anmodningen. Hvis der ikke kan garanteres en effektiv indsats, træffer Kommissionen via ERCC afgørelse om at indsætte rescEU-kapaciteter i overensstemmelse med proceduren i artikel 12, stk. 6, i afgørelse nr. 1313/2013/EU.

2.   Når der træffes afgørelse om at indsætte rescEU-kapaciteter, skal følgende specifikke kriterier tages i betragtning:

3.   I tilfælde af indbyrdes modstridende anmodninger om bistand, skal følgende yderligere kriterier tages i betragtning, når der træffes afgørelse om, hvor rescEU-kapaciteterne skal indsættes:

1.   RescEU-kapaciteter demobiliseres i følgende tilfælde:

2.   Kommissionen træffer via ERCC afgørelse om at tilbagetrække en rescEU-kapacitet, hvis der er et større operationelt behov for kapaciteten et andet sted, eller hvis behovet på stedet ikke længere berettiger indsatsen. Afgørelsen træffes i tæt samarbejde med den medlemsstat, der opbevarer rescEU-kapaciteten, og de(n) medlemsstat(er), der anmoder om bistand, samt, hvis det er relevant, med tredjelande eller internationale organisationer.

3.   Når Kommissionen træffer afgørelse i henhold til stk. 2, tager den bl.a. kriterierne i artikel 3, stk. 2 og 3, i betragtning.

1.   Medlemsstater, som anvender rescEU-kapaciteter til nationale formål, sikrer:

2.   Medlemsstaterne underretter via ERCC Kommissionen om den nationale anvendelse af rescEU-kapaciteter og indgiver en rapport efter anvendelsen.

3.   Hvis den nationale anvendelse får betydning for tilgængeligheden, jf. stk. 1, litra a), indhenter medlemsstaterne forud for anvendelsen Kommissionens samtykke via ERCC.

Medlemsstaterne sikrer, at de pågældende rescEU-kapaciteter er tilgængelige hurtigst muligt, såfremt der er behov for dem til en indsats under EU-mekanismen.

1.   Hvis der er truffet afgørelse om at indsætte rescEU-kapaciteter uden for Unionen i henhold til artikel 12, stk. 10, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, kan medlemsstaterne afvise at indsætte deres personel i følgende tilfælde:

2.   Den medlemsstat, der afviser at indsætte sit personel, skal øjeblikkeligt underrette Kommissionen og give en begrundelse.

1.   Medlemsstaterne sikrer certificering og registrering af rescEU-kapaciteter i overensstemmelse med gældende nationale og internationale regler og forskrifter.

2.   Hvis rescEU-kapaciteter kan tjene flere formål, foretages certificeringen og registreringen i overensstemmelse hermed.

3.   Medlemsstaterne certificerer rescEU-kapaciteter inden for rammerne af EU-mekanismens certificeringsproces hurtigst muligt og i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i afgørelse nr. 1313/2013/EU og kapitel 5 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU (5). De rescEU-kapaciteter, for hvilke en EU-certificeringsproces er ved at blive gennemført, kan indsættes i overensstemmelse med artikel 3.

1.   De omkostningskategorier, der er omhandlet i punkt 1-6 og punkt 8 i bilag IA til afgørelse nr. 1313/2013/EU, tages i betragtning ved beregningen af de samlede omkostninger ved rescEU-kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften.

2.   Omkostningerne i kategorien omkostninger ved udstyr, der er omhandlet i punkt 1 i bilag IA til afgørelse nr. 1313/2013/EU, til rescEU-kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af fly beregnes på grundlag af de gældende markedspriser på det tidspunkt, hvor kapaciteterne erhverves, lånes eller leases, jf. artikel 12, stk. 3, i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Hvis medlemsstaterne erhverver, lejer eller leaser rescEU-kapaciteter, skal de forelægge Kommissionen dokumentation for de faktisk gældende markedspriser.

Omkostningerne i kategorien omkostninger ved udstyr, der er omhandlet i punkt 1 i bilag IA til afgørelse nr. 1313/2013/EU, til rescEU-kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af helikoptere beregnes på grundlag af de gældende markedspriser på det tidspunkt, hvor kapaciteterne erhverves, lånes eller leases, jf. artikel 12, stk. 3, i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Hvis medlemsstaterne erhverver, lejer eller leaser rescEU-kapaciteter, skal de forelægge Kommissionen dokumentation for de faktisk gældende markedspriser.

3.   Omkostningerne i de omkostningskategorier, der er omhandlet i punkt 2-6 og punkt 8 i bilag IA til afgørelse nr. 1313/2013/EU, til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af fly beregnes mindst en gang i løbet af hver periode, som en flerårig finansiel ramme udgør, idet perioden fra 2014-2020 er den første, og idet der tages hensyn til de oplysninger, Kommissionen har til rådighed, bl.a. om inflation og de omkostningsberegninger, der er foretaget med henblik på at finansiere nationale kapaciteter i overensstemmelse med artikel 35 i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Disse omkostninger benyttes af Kommissionen til at yde årlig finansiel bistand.

Omkostningerne i de omkostningskategorier, der er omhandlet i punkt 2-6 og punkt 8 i bilag IA til afgørelse nr. 1313/2013/EU, til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af helikoptere beregnes mindst en gang i løbet af hver periode, som en flerårig finansiel ramme udgør, idet perioden fra 2014-2020 er den første, og idet der tages hensyn til de oplysninger, Kommissionen har til rådighed, bl.a. om inflation og de omkostningsberegninger, der er foretaget med henblik på at finansiere nationale kapaciteter i overensstemmelse med artikel 35 i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Disse omkostninger benyttes af Kommissionen til at yde årlig finansiel bistand.

1.   De driftsomkostninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, 4b og 4c, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, omfatter alle omkostninger til driften af en kapacitet under en indsats, som er nødvendige for, at den operationelt set er effektiv. Sådanne omkostninger kan, hvor det er relevant, omfatte omkostninger til personel, international og lokal transport, logistik, forbrugsartikler, forsyninger, vedligeholdelse og andre omkostninger, der er nødvendige for at sikre, at kapaciteterne anvendes effektivt.

2.   Omkostningerne i stk. 1 er ikke støtteberettigede, hvis de er omfattet af støtte fra værtsnationen, jf. artikel 39 i gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU eller artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570, eller hvis de finansieres ved hjælp af andre EU-finansieringsinstrumenter.

3.   Procedurerne for at anmode om transportstøtte, som er fastsat i artikel 48, artikel 49, stk. 1 og 3, og artikel 51 og 53 samt bilag VIII til gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU, finder tilsvarende anvendelse på anmodninger om finansiel bistand til driftsomkostninger, indtil de om nødvendigt erstattes.