Schengenområdet

 

RESUMÉ AF:

Schengen-reglerne — Aftale mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

Schengen-reglerne — Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser

HVAD ER FORMÅLET MED SCHENGENOMRÅDET?

• Schengenområdet har til formål at give dem, der bor i Den Europæiske Union (EU), mulighed for at passere de indre grænser i EU-medlemsstaterne uden at blive kontrolleret eller uden at skulle fremvise pas.
• Åbning af de indre grænser er det ene element i Schengenaftalen. Det andet er at sikre borgernes sikkerhed. Det indebærer stramning af og anvendelse af ensartede kriterier om kontrol af borgere fra ikke-Schengenlande ved indrejse i EU ved de fælles ydre grænser, udvikling af samarbejdet mellem grænsevagter, nationale politimyndigheder og retslige myndigheder samt anvendelse af avancerede systemer til udveksling af oplysninger.
• Schengenreglerne er blevet ændret, da nye lande er tiltrådt området, og da ny EU-lovgivning er blevet indarbejdet i reglerne.

HOVEDPUNKTER

Samarbejde

Schengensamarbejdet har udviklet sig fra at være en ordning mellem en håndfuld regeringer til at være et reelt EU-politikområde hen over de følgende faser.

• 1985. Belgien, Vesttyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene (5 af de daværende 10 lande i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, nu EU-medlemsstaterne) undertegner en aftale i byen Schengen i Luxembourg om den gradvise ophævelse af kontrollen ved deres fælles grænser.
• 1990. De samme fem lande undertegner Schengenkonventionen, der supplerer aftalen og fastsætter tiltag og kontrolforanstaltninger med henblik på gennemførelse af politikken om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.
• 1995. Gennemførelsen af Schengendagsordenen begynder med deltagelse af syv EU-medlemsstater.
• 1997. Amsterdamtraktaten bringer Schengenreglerne ind i EU’s retlige ramme.

Medlemskab

• Fra de fem grundlæggende medlemmer er Schengenområdet nu udvidet til at omfatte alle medlemsstaterne — undtagen Irland og Cypern — samt fire lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.
• Siden den 1. januar 2023 er personkontrollen ved de indre land- og søgrænser mellem Kroatien og de andre lande i Schengenområdet blevet ophævet, og Schengenreglerne gælder fuldt ud for Kroatien (Rådets afgørelse (EU) 2022/2451).
• Siden den 31. marts 2024 har Schengenreglerne gjaldt fuldt ud for Bulgarien og Rumænien, og kontrollerne ved de indre luft- og søgrænser er blevet ophævet. Rådet for Den Europæiske Union skal på et senere tidspunkt træffe en beslutning ved enstemmighed, som ophæver personkontrollen ved de indre grænser til Grækenland og Ungarn og mellem Bulgarien og Rumænien.

Kontrol ved de indre grænser i praksis

• Alle, uanset nationalitet, må passere de indre grænser i Schengenområdet uden personkontrol.
• De nationale myndigheder kan foretage stikprøver enten ved grænsen eller i grænseområdet, hvis disse sker på baggrund af generelle oplysninger og erfaringer og ikke udgør en systematisk paskontrol.
• Visse rejsedokumenter er påkrævet for enkeltpersoner, afhængigt af om de er EU-borgere, familiemedlemmer fra ikke-EU-lande eller ikke-EU-borgere.
• Et Schengenland kan undtagelsesvis genindføre grænsekontrol, indledningsvis i op til 30 dage, hvis der opstår en alvorlig trussel mod den offentlige orden og nationale sikkerhed. Det skal i så fald underrette de andre Schengenlande, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og offentligheden om dette.

Ydre grænser

Schengenområdet har gradvis strammet kontrollen med de ydre grænser og konsolideret reglerne i et fælles regelsæt. Disse regler omfatter nu:

• den måde, som kontrol af personer, der passerer EU’s ydre grænser, bør foretages på i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen
• harmoniseringen af indrejsebetingelser med en fælles visumpolitik og regler om visum til kortvarigt ophold (i op til 3 måneder)
• øget politisamarbejde med ret til observation og forfølgelse over grænserne
• styrkelse af det retlige samarbejde gennem et hurtigere udleveringssystem og overførsel straffesager mellem domstole.

Schengeninformationssystemet (SIS)

Denne omfattende computerdatabase:

• støtter kontrollen ved de ydre grænser og retshåndhævelsessamarbejdet mellem Schengenlandene
• blev oprettet i 1995 og efterfølgende udvidet, senest i 2018 som følge af de nye migrations- og sikkerhedsudfordringer
• indeholder oplysninger om:
  • formodede kriminelle
  • enkeltpersoner, der måske ikke har ret til indrejse eller ophold i EU
  • savnede personer
  • stjålen, misbrugt eller mistet ejendom
• anvendes af nationale myndigheder med ansvar for:
  • grænsekontrol
  • politi- og toldkontrol
  • offentlig retsforfølgning i straffesager og retlig efterforskning inden tiltale
  • visumansøgninger og udstedelse af opholdstilladelser
• må tilgås af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde.

Visuminformationssystem (VIS)

Visuminformationssystemet giver Schengenlandene mulighed for at udveksle visumoplysninger, navnlig vedrørende ansøgninger om kortvarigt ophold. Ligesom Schengeninformationssystemet håndteres det af Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA).

Medlemsbetingelser

Lande, der ansøger om optagelse i Schengenområdet, skal opfylde visse betingelser og skal kunne:

• kontrollere deres ydre grænser og udstede et ensartet Schengenvisum
• samarbejde med andre nationale retshåndhævelsesmyndigheder med henblik på at sikre et højt sikkerhedsniveau
• anvende det fælles regelsæt for Schengenområdet (kendt som Schengenreglerne), vedrørende eksempelvis udførelse af grænsekontrol til lands, til havs og i luften, udstedelse af visa, understøttelse af politisamarbejde og beskyttelse af personoplysninger
• bruge Schengeninformationssystemet.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Schengenaftalen, der oprindeligt involverede syv medlemsstater, trådte i kraft den 26. marts 1995, hvorved kontrollen ved de indre grænser blev ophævet.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Schengenområdet (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENTER

Schengen-reglerne — Aftale mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 13-18).

Schengen-reglerne — Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19-62).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1-131).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27-84).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2019/817 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1-13).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14-55).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56-106).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39-58).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99-137).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9 marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27-37).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1-58).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 29.01.2024