EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og visumpolitik

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2021/1148 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordningen opretter instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.
  • Den fastlægger:
    • politiske og specifikke mål
    • foranstaltninger til at opnå disse mål
    • størrelse af samt former og regler for finansiering fra Den Europæiske Union (EU) fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 — perioden for den nuværende flerårige finansielle ramme.

HOVEDPUNKTER

IGFV sigter mod at:

  • sikre en solid og effektiv integreret grænseforvaltning ved Europas ydre grænser
  • bidrage til at sikre et højt internt sikkerhedsniveau
  • opretholde den frie bevægelighed for personer i EU
  • overholde EU-ret og internationale forpligtelser.

To specifikke mål — bilag II fastsætter de foranstaltninger, der skal bruges — skal støtte:

  • den europæiske grænse- og kystvagt (se resumé) som et delt ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder for at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene (bilag III indeholder anvendelsesområdet for omkostninger, der kan finansieres)
  • den fælles visumpolitik og en harmoniseret tilgang til udstedelse af visa for at lette lovlig rejseaktivitet og bidrage til at forebygge migrations- og sikkerhedsrelaterede risici.

IGFV’s aktiviteter:

  • fokuserer primært på områder som for eksempel grænseoverskridende infrastruktur, operationelt udstyr, uddannelse, udstationering af indvandringsforbindelsesofficerer, pilotundersøgelser og udveksling af bedste praksis (bilag III fastlægger de nærmere detaljer for disse)
  • kan udvides af Europa-Kommissionen for at håndtere uforudsete eller nye omstændigheder
  • supplerer nationale, regionale og lokale foranstaltninger og er til gavn for EU.

Når Kommissionen, EU’s medlemsstater og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil arbejder med ikke-EU-lande, skal de:

  • sikre, at aktiviteterne er i overensstemmelse med EU’s eksterne og interne politik
  • koncentreres om foranstaltninger, der ikke er udviklingsorienterede.

Det 7-årige budget er på i alt 5 241 mia. EUR plus yderligere 1 141 mia. EUR. Det anvendes som følger:

  • 3 668 mia. EUR tildeles nationale programmer, og heraf tildeles 200 568 000 EUR en særlig transitordning for Litauen
  • 1 573 mia. EUR tildeles specifikke aktioner, EU-aktioner og krisebistand (kaldet »den tematiske facilitet«), primært for at støtte interne EU-politikker
  • en lille procentdel (op til 0,52 %) tildeles teknisk bistand, efter Kommissionens skøn
  • mindst 10 % af nationale programmer skal være tildelt visumpolitik.

Bilag I fastsætter, hvordan budgettet, som tillader nogen forfinansiering, fordeles mellem nationale programmer:

  • hver medlemsstat modtager et grundlæggende fast beløb på 8 mio. EUR, med undtagelse af Cypern, Malta og Grækenland (28 mio. EUR hver)
  • resten deles mellem
    • ydre landgrænser (30 %)
    • ydre søgrænser (35 %)
    • lufthavne (20 %)
    • konsulære repræsentationer (15 %)
  • EU’s bidrag er normalt begrænset til 75 % af et projekts samlede udgifter. Dette kan øges til 90 % i visse tilfælde (fastsat i bilag IV), som for eksempel indkøb af operationelt udstyr til Det Europæiske Agentur for Grænse og Kystbevogtning, og endda til 100 % for nogle få aktioner anført under artikel 12, som for eksempel krisebistand.

Medlemsstaterne:

  • sikrer, at deres programmers prioriteter er i overensstemmelse med EU’s grænseforvaltning og visumpolitikker, EU-retten og internationale forpligtelser
  • hører Kommissionen, inden IGFV anvendes til et projekt med eller i et ikke-EU-land
  • kan bruge op til 33 % af deres tildelte finansiering til offentlige myndigheder, som udfører de forskellige opgaver og tjenester i EU’s interesse (operationel støtte)
  • indsender årlige præstationsrapporter til Kommissionen fra den 15. februar 2023 til den 15. februar 2031.

Følgende retlige enheder er berettigede til EU-finansiering:

  • retlige enheder, der er etableret i en medlemsstat, et oversøisk land eller territorium eller et ikke-EU-land, der er anført i arbejdsprogrammet
  • retlige enheder, der er oprettet i henhold til EU-retten, eller enhver relevant international organisation.

Forpligtelser vedrørende information, kommunikation og offentlig omtale kræver, at:

  • modtagere af EU-finansiering skal anerkende finansieringens oprindelse og sikre dens synlighed
  • Kommissionen
    • gennemfører informations- og kommunikationstiltag
    • offentliggør arbejdsprogrammerne for den tematiske facilitet.

Kommissionen:

  • samarbejder med offentlige og private partnere, herunder civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige organisationer, når den tematiske facilitet anvendes til at yde direkte finansiering via tilskud eller offentlige kontrakter
  • forelægger Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om de centrale præstationsindikatorer vedrørende grænser og visa (fastsat i bilag V)
  • foretager en midtvejsevaluering af forordningen senest den 31. december 2024
  • offentliggør sammendrag af de årlige præstationsrapporter, der modtages fra medlemsstaterne, på alle officielle EU-sprog.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2021.

BAGGRUND

Mellem 2021 og 2027 er det samlede budget for indre anliggender 29 mia. EUR. Dette deles mellem tre fonde — IGFV, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (se resumé) og Fonden for Intern Sikkerhed (se resumé) — og agenturerne for indre anliggender.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48-93).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159-706).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1-131).

seneste ajourføring 27.09.2021

Top