Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Interreg — støtte til samarbejde på tværs af grænser (2021–2027)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2021/1059 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastlægger regler vedrørende Interreg, et instrument, som fremmer europæisk territorialt samarbejde ved hjælp af fælles programmer, projekter og netværk mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union (EU) og mellem EU-aktører og tilgrænsende ikke-EU-lande, partnerlande, oversøiske lande og territorier (OLT’er), andre territorier og regionale integrations- og samarbejdsorganisationer. Interreg tilskynder til harmoniseret økonomisk, social og territorial udvikling af EU som helhed og dens naboskab — et af EU’s kernemål for samhørighedspolitikken.
  • Den fastsætter de nødvendige regler for at sikre effektiv programmering herunder bestemmelser om teknisk bistand, overvågning, evaluering, kommunikation, støtteberettigelse, forvaltning og kontrol. Den fastsætter også regler for finansiel forvaltning af Interreg-programmer, som støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/1058 (se resumé), samt specifikke mål og integrationen af EU’s eksterne finansieringsinstrumenter:

HOVEDPUNKTER

Struktur

Territorialt samarbejde under Interreg bygger på fire områder.

  • Interreg Agrænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende regioner (som i princippet skal befinde sig langs med lande- eller havgrænser, som er adskilt af op til 150 km hav) for at tackle globale udfordringer udpeget i fællesskab i grænseregionerne og for at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i disse områder.
  • Interreg Btværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder eller omkring havområder med henblik på at opnå større territorial integration.
  • Interreg Cinterregionalt samarbejde via fire specifikke programmer til at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken ved at fremme:
    • udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning, der fokuserer på at udpege og formidle god praksis og gennemføre dem i regionale udviklingspolitikker, herunder programmerne for »investeringer i beskæftigelse og vækst« (Interreg Europe-programmet)
    • udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning med henblik på at fastlægge, overføre og udnytte god praksis vedrørende integreret og bæredygtig byudvikling (Urbact-programmet)
    • udveksling af erfaringer, innovative tilgange og kapacitetsopbygning med henblik på at forbedre og forenkle gennemførslen af Interreg-programmer og samarbejdsaktioner samt oprettelse og drift af en europæiske grupper for territorialt samarbejde* (Interact-programmet)
    • analyse af udviklingstendenser i forbindelse med målene om territorial samhørighed (programmet European Spatial Planning Observation Network (ESPON)).
  • Interreg D — samarbejde mellem regioner i den yderste periferi for at lette udvikling og integration af de yderste regioner og OLT’er (for eksempel Vestindien) i de tilgrænsende områder.

Ressourcer og medfinansieringssatser

  • Interreg støttes af EFRU, når en eller flere medlemsstater og deres regioner sammen med en eller flere medlemsstater og ikke-EU-lande og deres regioner samarbejder på tværs af grænser, af EU’s eksterne finansieringsinstrumenter (dvs. IPA III og NDICI).
  • I løbet af den periode, som er omfattet af den aktuelle flerårige finansielle ramme (2021-2027), tildeles Interreg 8,05 mia. EUR (2018-priser) fra EFRU-ressourcer.
  • EFRU-ressourcerne til Interregprogrammer tildeles som følger:
    • 72,2 % (i alt 5 812 790 000 EUR til landbaseret og maritimt grænseoverskridende samarbejde (Interreg A))
    • 18,2 % ( i alt 1 466 000 000 EUR til tværnationalt samarbejde (Interreg B))
    • 6,1 % (i alt 490 000 000 EUR til interregionalt samarbejde (Interreg C)) og
    • 3,5 % (i alt 281 210 000 EUR til samarbejde i regioner i den yderste periferi (Interreg D)).
  • Medfinansieringssatsen for hvert enkelt Interregprogram må ikke overstige 80 %.

Interreg-specifikke målsætninger og tematisk koncentration

Under Interregprogrammer kan EFRU og om nødvendigt EU’s eksterne finansieringsinstrumenter også støtte de specifikke Interreg-mål om bedre forvaltning af samarbejde og et sikrere og tryggere Europa.

Mindst 60 % af de ressourcer, som tildeles til Interreg A-, B- og D-programmerne skal gå til maksimalt tre af politikmålene, som er fastlagt i artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser, forordning (EU) 2021/1060 (se resumé), hvoraf et skal være et grønnere Europa med mere lavemission. Interreg A-programmer langs interne landgrænser skal tildele mindst 60 % af ressourcerne til politikmål 2 og 4 og maksimalt to andre politikmål, som er fastlagt i forordningen om fælles bestemmelser.

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Programmyndigheder og forvaltning

  • Interregprogrammer gennemføres via programmer under delt forvaltning*, undtagen for Interreg D-programmer, som kan gennemføres helt eller delvist under indirekte forvaltning* efter aftale med den eller de involverede medlemsstater efter høring af interessenterne.
  • Forordningen pålægger medlemsstaterne og eventuelle ikke-EU-lande, partnerlande* og OCT’ers, som deltager i et Interregprogram, at udpege en fælles forvaltningsmyndighed og en fælles revisionsmyndighed i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser. Den fastlægger detaljerede regler for disse myndigheder, deres funktioner og deres ansvarsområder.
  • De enkelte forvaltningsmyndigheder skal kvartalsvis sende kumulative data til Kommissionen for de respektive Interregprogrammer, overensstemmelse med den model, som er fastlagt i bilag VII til forordningen om fælles bestemmelser.

Overvågningsudvalg

De medlemsstater og eventuelle ikke-EU-lande, partnerlande og OLT’er, der deltager i programmet, nedsætter efter aftale med forvaltningsmyndigheden et overvågningsudvalg til at overvåge gennemførelsen af det pågældende Interregprogram inden for tre måneder fra datoen for meddelelse af Kommissionens afgørelse om godkendelse af et Interregprogram til medlemsstaterne. Udvalget mødes mindst en gang om året og gennemgår alle spørgsmål, der påvirker programmets fremskridt mod at opfylde målsætningerne herfor.

Evalueringer

Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden foretager evalueringer af programmerne vedrørende en eller flere af følgende kriterier: effektivitet, produktivitet, relevans, kohærens og EU-merværdi med det formål at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmet. Evalueringer kan også omfatte andre relevante kriterier, såsom inklusivitet, ikkeforskelsbehandling og synlighed.

En yderligere evaluering skal gennemføres for hvert enkelt program for at vurdere dets virkning senest den 30. juni 2029.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juli 2021.

BAGGRUND

Forordning (EU) 2021/1059 er en del af EU’s lovgivningspakke vedrørende samhørighedspolitikken for perioden 2021–2027. Det primære fokus i denne politik er at fremme økonomisk, social samt territorial samhørighed via bæredygtig konkurrenceevne, forskning og innovation, den digitale omstilling, den europæiske grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS’er). Disse har som mål at lette og fremme grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt samarbejde i EU. Deres opgaver omfatter gennemførsel af programmer, som er medfinansieret af EU eller andre europæiske grænseoverskridende samarbejdsprojekter. Som juridiske enheder bringer EGTS’er myndigheder fra forskellige medlemsstater sammen. Deres medlemmer kan omfatte selve medlemsstaterne, regionale eller lokale myndigheder, foreninger eller andre offentlige organer. EGTS’er skal omfatte medlemmer fra mindst to medlemsstater.
Delt forvaltning. Hvor finansiering forvaltes i fællesskab af Europa-Kommissionen og nationale myndigheder.
Indirekte forvaltning. Hvor finansiering forvaltes af partnerorganisationer eller andre myndigheder i eller uden for EU.
Partnerlande. En IPA III-støttemodtager eller et dækket land eller område, for Interreg A- og B-programmer, af tilstødende områder, som fremgår af bilag I til forordning (EU) 2021/947 eller Den Russiske Føderation, eller for Interreg C- og D-programmer, et land eller område, som er omfattet af et geografisk område under NDICI, og som modtager støtte fra EU’s eksterne finansieringsinstrumenter.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94-158).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60-93).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2021/1058 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159-706).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1-78).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1-26).

seneste ajourføring 03.02.2022

Top