Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Livslang læring — europæiske kvalifikationer

 

RESUMÉ AF:

Henstilling — Europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring

HVAD ER FORMÅLET MED HENSTILLINGEN?

  • Ved at revidere den fælles referenceramme for nationale kvalifikationssystemer — den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring* — søger henstillingen at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af menneskers kvalifikationer i Europa.
  • Det bredere formål er at bidrage til moderniseringen af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og at forbedre beskæftigelsesevnen, mobiliteten og den sociale integration af arbejdstagere og lærende.

HOVEDPUNKTER

Revideringen af EQF sikrer, at alle typer og niveauer af kvalifikationer er omfattet, herunder kvalifikationer fra videregående uddannelse, erhvervsuddannelse* og almen uddannelse samt kvalifikationer opnået i den private sektor og i internationale sektororganisationer.

Henstillinger til EU-landene:

  • om at anvende EQF som reference for deres nationale kvalifikationer — navnlig ved at henvise til de EQF-niveauer, der er fastsat i bilag II, de kriterier, der er fastsat i bilag III, og de fælles kvalitetssikringsprincipper, der er fastsat i bilag IV — og til sammenligning med nationale kvalifikationer fra andre EU-lande
  • hvor det er relevant, om at fremme forbindelser mellem meritordninger* og nationale kvalifikationsrammer eller -systemer under hensyntagen til de fælles principper for meritordninger, der er fastsat i bilag V
  • når det er relevant, om at gennemgå og ajourføre henvisningerne fra niveauer i deres nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til de reviderede EQF-niveauer
  • om at sikre, at henvisningsprocessen er gennemsigtig, og om at der er passende offentlig information om den, ved brug af datafelterne i overensstemmelse med bilag VI
  • om at tilskynde til anvendelse af EQF hos alle interesserede parter (arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger, uddannelsesudbydere, kvalitetssikringsorganer og offentlige myndigheder)
  • om at sikre videreførelse og koordinering af opgaver, der gennemføres af de nationale koordinationspunkter for EQF* (EQF NCP).

Henstillinger til Europa-Kommissionen:

  • om at koordinere med EU-landene og andre organisationer, der er involveret i EQF-rådgivningsgruppen*, med henblik på:
    • at støtte ensartet gennemførelse af EQF i hele EU, navnlig gennem udvikling af fælles metoder til at angive niveauer for kvalifikationer og gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem EU-landene
    • at udvikle vejledning i kommunikation om EQF
    • at undersøge mulige kriterier og procedurer til sammenligning af ikke-EU-landes nationale og regionale kvalifikationsrammer med EQF
  • at sikre passende EU-finansiering til gennemførelse af henstillingen samt effektiv styring af EQF med EQF-rådgivningsgruppen
  • i samarbejde med EU-landene og interesserede parter at vurdere og evaluere foranstaltninger, der træffes i forbindelse med denne henstilling, og senest i 2022 aflægge rapport til Rådet. Det ville være hensigtsmæssigt også om nødvendigt at medtage en genovervejelse og revision af denne henstilling.

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

Livslang læring: al formålsbevidst læring, som finder sted på et hvilket som helst tidspunkt i en persons liv, hvor formålet er at forbedre viden, færdigheder og kompetencer.
Erhvervsuddannelse: uddannelse, som forbereder folk til at arbejde i bestemte erhverv eller sektorer. Den kan finde sted på forskellige niveauer, fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.
Meritordninger: et gennemsigtighedsværktøj til at lette anerkendelse af merit(ter), hvilket vil sige, at en del af en kvalifikation bestående af et sammenhængende sæt læringsresultater er blevet vurderet og valideret af en kompetent myndighed i forhold til en fastsat standard.
Nationale koordinationspunkter for EQF: Deres hovedopgaver er at støtte de nationale myndigheder i etableringen af henvisninger fra nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til EQF og at bringe EQF tættere på enkeltpersoner og organisationer.
EQF-rådgivningsgruppen: Den består af repræsentanter for EU-landene og andre deltagende lande, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og andre parter, hvor det er relevant. Dens rolle er at sikre overordnet sammenhæng og fremme gennemsigtighed og tillid til processen med at etablere henvisninger fra nationale kvalifikationsrammer eller -systemer til EQF.

HOVEDDOKUMENT

Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15-28).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1-7).

seneste ajourføring 28.11.2017

Top