Mere effektive regler for insolvensbehandling på tværs af EU’s grænser

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Den har til formål at sikre effektiv forvaltning af insolvensbehandling, der involverer en fysisk person eller virksomhed med virksomhedsforhold eller økonomiske interesser i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union (EU) end den, hvor de normalt har hjemsted.
• Forordningen er en omarbejdning af og erstatter forordning (EF) nr. 1346/2000.

HOVEDPUNKTER

• Forordningen fastsætter fælles regler for EU, som fastslår:
  • hvilken ret der har kompetence til at indlede en insolvenssag
  • den nationale lovgivning, der finder anvendelse
  • anerkendelse af rettens afgørelse, når en virksomhed, en erhvervsdrivende eller fysisk person bliver insolvent.
• Den finder ikke anvendelse i Danmark.

Relevante situationer

Forordningen finder anvendelse på procedurer, der omfatter alle eller en stor del af en skyldners kreditorer, som gennemføres med hjemmel i insolvenslovgivninger, og som med henblik på redning, gældssanering, rekonstruktion eller likvidation medfører, at:

• 1.

  en skyldner har mistet alle eller dele af sine aktiver, og en insolvensbehandler, såsom en likvidator, er blevet udpeget

• 2.

  en skyldners aktiver og forretninger underlægges kontrol eller tilsyn af en ret, eller

• 3.
  procedurer udsættes for at åbne mulighed for forhandlinger mellem skyldneren og dennes kreditorer — dette gælder kun hvis:

  • procedurerne har til formål at beskytte kreditormassen
  • forhandlingerne slår fejl, i hvilket tilfælde en af de to ovenstående former for procedurer vil finde anvendelse.

Forordningen omfatter »præventiv« insolvensbehandling i henhold til national lovgivning, der kan anvendes på et tidligt tidspunkt for at øge chancen for at redde virksomheden. Disse procedurer er anført i bilag A. Det omhandler også et større område inden for sager om personlig insolvens.

Kompetence

• Insolvensbehandlingen finder sted i retterne i den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig. Dette anses for at være:
  • det registrerede hjemsted for selskabers og juridiske personers vedkommende
  • hovedforretningsstedet for en erhvervsdrivende fysisk persons vedkommende
  • det sted, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted for enhver anden fysisk persons vedkommende.
• Disse formodninger finder ikke anvendelse, hvis stedet er ændret inden for en vis tidsperiode før indledningen af insolvensbehandlingen.
• Hvis skyldneren har udøvet aktiviteter i en anden medlemsstat end den, hvor centret for dennes hovedinteresser befinder sig, må denne medlemsstat også indlede en insolvensbehandling mod skyldneren. Disse »sekundære procedurer« er dog begrænsede til de aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat.
• Denne forordning øger chancerne for at redde virksomheder, ved at undgå at parallelle sekundære procedurer indledes, hvor lokale kreditorers interesser ellers er garanterede.

Lovvalg

Overordnet set anvendes lovgivningen i den medlemsstat, hvor insolvensbehandlingen finder sted. Denne retsakt fastsætter betingelserne for insolvensbehandlingens indledning, afslutning og afvikling. Den bestemmer:

• hvilke skyldnere der kan gøres til genstand for en sag
• hvilke aktiver der indgår i boet
• hvilke rettigheder kreditorerne har efter sagens afslutning
• hvem der skal betale omkostningerne og udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen.

Anerkendelse og fuldbyrdelse

Når en afgørelse om indledning af insolvensbehandling får virkning i en medlemsstat, skal den på samme tidspunkt anerkendes i alle øvrige medlemsstater.

Insolvensregistre

For bedre at kunne sikre at kreditorer og retter modtager relevante oplysninger, og for at forebygge at der indledes parallelle insolvensbehandlinger, skal medlemsstaterne offentliggøre relevante oplysninger om grænseoverskridende insolvenssager i et offentligt tilgængeligt onlineregister. Disse registre sammenkobles via den europæiske e-justiceportal i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler.

Insolvensbehandling i forbindelse med koncerner

Denne forordning opretter en særlig tilgang til håndtering af insolvens hos medlemmer af en koncern. Dette omfatter:

• regler, der kræver, at de forskellige involverede insolvensbehandlere og retter skal samarbejde og kommunikere med hinanden
• begrænset møderet* for en insolvensbehandler i insolvensbehandlingen vedrørende et andet medlem af samme koncern
• et særligt system til koordinering af insolvensbehandlinger, der omfatter den samme virksomhedskoncern (»koordineret behandling af en koncern«).

Ændringer af bilagene

Forordningen er blevet ændret tre gange.

• Forordning (EU) 2017/353 erstattede bilag A (liste over insolvensbehandlinger) og bilag B (liste over insolvensbehandlere) til forordning (EU) 2015/848 med nye lister, der tager højde for oplysninger fra Polen.
• Forordning (EU) 2018/946 erstatter bilag A og B efter notifikationer af ændringer fra Belgien, Bulgarien, Kroatien, Letland og Portugal.
• Forordning (EU) 2021/2260 erstatter bilag A og B efter anmeldelser af ændringer modtaget fra, Tyskland, Italien, Cypern, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Østrig og Polen vedrørende ændringerne i deres nationale lovgivning, der indfører nye typer insolvensbehandlinger eller insolvensbehandlere. Afgørelse (EU) 2022/1437 med ændringer bekræfter Irlands deltagelse i forordning (EU) 2021/2260.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 26. juni 2017. Forordning (EU) 2015/848 reviderede og erstattede forordning (EF) nr. 1346/2000 og efterfølgende ændringer heraf.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Insolvensbehandling (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdning) (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19-72).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2015/848 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1105 af 12. juni 2017 om udfærdigelse af de formularer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling (EUT L 160 af 22.6.2017, s. 1-26).

seneste ajourføring 14.09.2022