52014DC0211

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om statistikker om videnskab og teknologi

RESUMÉ

Officielle statistikker om videnskab, teknologi og innovation (STI-statistikker) i Den Europæiske Union er i vid udstrækning baseret på Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi[1]. Kommissionen har i nært samarbejde med medlemsstaterne gennemført denne beslutning via lovgivningsmæssige foranstaltninger og frivillige dataindsamlinger og via EU's statistiske myndighed Eurostats egen statistiske produktion.

Denne rapport vurderer gennemførelsen af de enkelte statistiske aktioner, der er anført i artikel 2 i beslutningen. Disse aktioner sigter mod at etablere et statistisk informationssystem inden for videnskab, teknologi og innovation for at støtte og overvåge EU's politikker. Rapporten beskriver primært udviklingen siden den seneste rapport fra 2011.

Kommissionens forordninger (EF) nr. 753/2004 og (EF) nr. 1450/2004 om gennemførelse af beslutning nr. 1608/2003/EF vedrører to dataindsamlinger, som løbende gennemføres inden for det europæiske statistiske system (ESS) af medlemsstaternes statistiske myndigheder. Forsknings- og udviklings- (FoU) og innovationsstatistikker, der indsamles i henhold til forordningerne, og statistikker om menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi, højteknologibrancher og videnbaserede tjenester samt patentstatistikker er blevet anerkendte og ofte citerede referencedata i forbindelse med overvågningen af EU's politikker inden for videnskab, teknologi og innovation.

Fra og med referenceåret 2012 vil indsamlingen af data vedrørende videnskab, teknologi og innovation gradvist komme til at høre under Kommissionens nye gennemførelsesforordning (EU) nr. 995/2012 med virkning fra indberetningen af data i oktober 2013. Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2004 og (EF) nr. 1450/2004 er således ophævet.

Kvaliteten af de statistiske data er blevet vigtigere på grund af krav til fastsættelse og overvågning af politikker og i særdeleshed det faktum, at politiske mål fastlægges gennem statistiske oplysninger. Europa 2020-strategien indeholder en præcis målsætning om at øge de kombinerede offentlige og private FoU-investeringer til 3 % af BNP. Det er derfor meget vigtigt, at statistikkernes kvalitet er (og forbliver) af høj standard.

Vedtagelsen af Kommissionens forordninger om gennemførelse af beslutning nr. 1608/2003/EF har forbedret kvaliteten af STI-data. Dette er blevet efterfulgt af gradvise og løbende forbedringer og nøje overvågning af kvaliteten. Vedtagelse og gennemførelse af internationale standarder og metoder og løbende drøftelse af deres relevans i en dynamisk målingsramme bør bidrage til at holde statistikkerne ajour og sikre, at de er af førsteklasses kvalitet.

I den videre udvikling af statistikkerne om videnskab, teknologi og innovation vil der blive taget højde for de politiske prioriteter og udviklingen af det europæiske statistiske system som helhed. I betragtning af de prioriteter, der er fastsat i Europa 2020-strategien og aktionerne til støtte herfor, vil der blive tilstræbt en balance mellem nye løsninger og tiltag for yderligere at forbedre de eksisterende STI-statistikker. Forbindelserne med andre erhvervsstatistikker vil blive styrket ved at inddrage FoU- og innovationsstatistikker i en kommende "rammeforordning om integration af erhvervsstatistikker", der på nuværende tidspunkt drøftes i det europæiske statistiske system.

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om statistikker om videnskab og teknologi

1. INDLEDNING

Denne rapport er den tredje gennemførelsesrapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF (herefter "beslutningen"). Den første rapport blev vedtaget den 14. december 2007[2]og den anden den 11. april 2011[3].

I den sammenhæng mindes der om, at der for nylig er iværksat flere politiske initiativer. I juni 2010 vedtog Det Europæiske Råd Europa 2020-strategien for job og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[4]. Det Europæiske Råd bekræftede desuden EU's fem overordnede mål, hvoraf det ene er at forbedre vilkårene for innovation og forskning og udvikling, navnlig med henblik på at øge de kombinerede offentlige og private FoU-investeringer til 3 % af BNP.

I sin meddelelse af 6. oktober 2010[5] om Europa 2020-flagskibsinitiativet Innovation i EU stillede Kommissionen forslag om en yderligere indikator, som afspejler FoU- og innovationsintensiteten, og en årlig resultattavle for at overvåge de samlede fremskridt på innovationsområdet.

Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen sin meddelelse "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst"[6]. Her blev der opfordret til at iværksætte væsentlige strukturelle ændringer i hele Europa i partnerskab med medlemsstater og interesseorganisationer med henblik på hurtigt at indføre konkrete foranstaltninger til at øge ekspertiseniveauet i de europæiske offentlige forskningssystemer. Som led i dette initiativ er der udviklet en driftssikker overvågningsmekanisme for det europæiske forskningsrum (ERA) baseret på indikatorer for foranstaltninger, der har til formål at overvåge forskningsrumspolitiske reformer og deres gennemførelse; dermed får Rådet, Europa-Parlamentet og det videnskabelige samfund mulighed for at følge udviklingen på området, og Kommissionen får et beslutningsgrundlag for fremtidige afgørelser.

Senest har Kommissionen i sin meddelelse af 13. september 2013[7] præsenteret en indikator til måling af innovationsresultater. Den foreslåede indikator vil kunne hjælpe beslutningstagerne med at fastlægge nye eller udbyggede tiltag for at fjerne flaskehalse, som forhindrer innovatorerne i at omsætte idéer til varer og tjenesteydelser, der kan få succes på markedet.

Denne rapport gør status over implementeringen af det statistiske informationssystem inden for videnskab, teknologi og innovation (STI), der iværksættes i henhold til beslutningen, og som i vid udstrækning bruges til at støtte og overvåge EU's politikker på området. Rapporten beskriver hovedsagelig de udviklinger, der er sket siden den seneste rapport fra 2011. Den første del fokuserer på gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 i beslutningen. Det følges af kapitler om datakvalitet, omkostninger og statistisk byrde. Det sidste kapitel ser fremad mod kommende tiltag.

2. GENNEMFØRELSE AF BESLUTNINGEN

2.1 Lovgivningsmæssige foranstaltninger

Kommissionen har gennemført denne beslutning via lovgivningsmæssige foranstaltninger og frivillige dataindsamlinger i medlemsstaterne og via Eurostats egen statistiske produktion.

Vigtigst af alt trådte to gennemførelsesforordninger i kraft i 2004:

•   Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2004[8], der primært fokuserer på FoU-statistikker, og som også omfatter statistikker om menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi (HRST-statistikker), statistikker om højteknologiske industrier og videnbaserede tjenester, patentstatistikker og andre videnskabelige og teknologiske statistikker (uden dog direkte at pålægge medlemsstaterne og det europæiske statistiske system opgaver)

•   Kommissionens forordning (EF) nr. 1450/2004[9] om fællesskabsstatistikker om innovation.

De FoU- og innovationsstatistikker, der indsamles i henhold til disse forordninger, er blevet anerkendte og ofte citerede referencedata i forbindelse med overvågningen af EU's politikker.

I 2012 blev 2004-forordningerne afløst af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 995/2012[10], der også ændrede de specifikke krav til FoU-statistikker og andre statistikker om videnskab, teknologi og innovation.

Behovet for en ny gennemførelsesforordning opstod primært som følge af vedtagelsen af Europa 2020-strategien og dens forskellige flagskibsinitiativer sammen med overvågningen af det europæiske forskningsrum, som krævede enighed om den statistiske overvågningsramme for de relevante EU-politikker. Med henblik på at sikre, at STI-datasættet fortsat er så relevant for brugerne som muligt, er det afgørende, at de anvendte indikatorer er baseret på statistik og variabler, der produceres regelmæssigt i medlemsstaterne, og som så vidt muligt er omfattet af den statistiske lovgivning.

Ved at definere den statistiske enhed, der skal anvendes, og indføre ensartet kvalitetsrapportering tog forordningen endvidere et yderligere skridt i retning mod at harmonisere FoU- og innovationsstatistikker og styrke forbindelsen med generelle erhvervsstatistikker.

2.2 De vigtigste resultater

De vigtigste resultater i rapporteringsperioden var som følger:

•   Der var fortsat vækst i produktionen af oplysninger om FoU-udgifter og FoU-personale, som behandles ud fra forskellige parametre og med forskellige opdelinger i henhold til den såkaldte Frascati-manual (OECD 2002).

•   Der blev indgået en aftale om yderligere opdeling af data om "FoU finansieret fra udlandet".

•   Der blev udviklet en metode til måling af transnationalt koordineret forskning i Europa (som en del af statistikker om offentlige bevillinger eller udgifter til FoU – GBAORD).

•   Der blev iværksat en mere fuldstændig indsamling af data om offentlige midler til FoU på IKT-området fra erhvervslivet.

•   Fællesskabets innovationsundersøgelse for 2012 blev forberedt på grundlag af Oslo-manualen (OECD, Eurostat 2005) med henblik på at måle virksomhedernes innovationsresultater ved hjælp af en harmoniseret undersøgelsesmetode og et spørgeskema, herunder et ad hoc-modul vedrørende strategier og hindringer for at nå virksomheders mål (øget omsætning, markedsandel eller avance; reducerede omkostninger).

•   Eksterne forskeres adgang til innovationsundersøgelsesdata på virksomhedsniveau ("mikrodata") blev hurtigere via Eurostats SAFE Center og gennem cd-rom-udgivelser; der er nu også adgang til datasættet for 2010.

•   Kvaliteten og harmoniseringen af STI-data er blevet forbedret som følge af den etablerede kvalitetsrapportering og indførelsen af nye kvalitetsforanstaltninger.

•   Strømliningen af de nationale indberetninger af data- og metadata er påbegyndt, idet der arbejdes hen imod brug af de fælles ESS-værktøjer med henblik på at fremme en mere effektiv og standardiseret produktionsproces.

•   Foreløbige og endelige data udgives i stigende grad til tiden som følge af forbedrede dataproduktionsprocesser i ESS og mere driftssikre opfølgningsmetoder.

•   Der er indført løbende produktion af data om beskæftigelse i videnintensive sektorer med anvendelse af en fælles metode til klassificering af sådanne sektorer.

•   Den løbende databehandling af statistikker om EF-varemærker og EF-design blev indledt i 2013.

•   Offentliggørelsen af de såkaldte "kvindetal", Kommissionens rapport fra 2012 om kvinders rolle i videnskab, blev lettet ved kønsopdeling af FoU- og HRST-data, hvor det var relevant.

•   Klassifikationerne for STI-statistikker blev opdateret i overensstemmelse med de reviderede versioner (efter økonomisk aktivitet – NACE, varer – SITC, uddannelse – ISCED, stilling – ISCO og regionale enheder – NUTS).

Den vigtigste formidlingskanal for de detaljerede STI-data og den tilhørende dokumentation er Eurostats statistiske onlinedatabase (Eurobase). Kommissionen formidler også STI-data i flere politikrapporter (f.eks. vedrørende Europa 2020-strategien og det europæiske forskningsrum).

2.3 Udarbejdelse af STI-statistikker i medlemsstaterne

Medlemsstaternes indsamling af data er blevet justeret og vil blive justeret yderligere for at opfylde de reviderede datakrav i gennemførelsesforordning (EU) nr. 995/2012. Der blev for første gang anmodet om nye data i december 2013 for GBAORD, i juni 2014 for innovation og i juni 2015 for FoU. En del af dette arbejde blev allerede indledt i pilotfasen af den nye eller den reviderede dataindsamling.

Medlemsstaternes overholdelse af de obligatoriske krav til indberetning af data har været yderst tilfredsstillende og følges op årligt i to formelle rapporteringsrunder. Antallet af medlemsstater, der manglede at indberette foreløbige FoU-data, blev f.eks. reduceret til én i 2013 (mod to og tre i henholdsvis 2011 og 2012). Denne forbedring gjorde det muligt at offentliggøre EU's FoU-målindikatorer henholdsvis 16 og 14 dage efter udløbet af fristen for indberetning (31. oktober) i 2012 og 2013. Tidligere var der forsinkelser på 30‑40 dage. Dækningsproblemer og forsinkelser i dataleverancer har hovedsagelig været begrænset til isolerede hændelser i de nationale dataproduktionssystemer (f.eks. midlertidig mangel på ressourcer, større redesign af produktionssystemet).

3. DATAKVALITET

STI-statistikkernes datakvalitet sikres inden for rammerne af adfærdskodeksen for europæiske statistikker[11]. Adfærdskodeksen omfatter 15 grundprincipper, herunder flere vedrørende de generelle institutionelle rammer (faglig uafhængighed eller tilstrækkelige midler) for medlemsstaternes myndigheder og organisationer, som bidrager til den generelle kvalitet af europæiske statistikker. Andre principper som f.eks. god metodologi gennem manualer er for STI-statistikkernes vedkommende etableret på internationalt plan og evalueres løbende i samarbejde med medlemsstaterne. Flere kvalitetsprincipper, som er direkte relateret til STI-undersøgelserne (bl.a. nøjagtighed, sammenhæng og sammenlignelighed), er omfattet heraf og overvåges ved hjælp af regelmæssig kvalitetsrapportering.

Eurostat har indsamlet nationale kvalitetsrapporter om FoU- og GBAORD-statistikker siden 2007 og for hver to-årlige runde af Fællesskabets innovationsundersøgelse siden 2004. Der er ikke identificeret alvorlige mangler. Hvad angår FoU-statistikkerne, har det dog vist sig, at der er brug for opfølgning i form af nationale handlingsplaner for forbedring af kvaliteten i FoU-statistikker (i 2011), navnlig forbedring af identificeringen og løbende opdatering af målpopulationen af FoU-aktører (virksomheder, der udfører eller antages at udføre FoU-aktiviteter). Udfordringerne i forbindelse med innovationsundersøgelserne er primært forbundet med målingsrelaterede spørgsmål. Der er brug for en konstant indsats for på en kort, men præcis måde at gøre respondenter fra erhvervslivet bevidste om, hvad der kræves af dem (nye eller væsentligt forbedrede produkter og processer), og tilskynde dem til at behandle de ønskede data. På samme måde er det fortsat en udfordring at måle omsætningen fra innovative produkter og innovationsudgifterne.

En sammenfatning af kvalitetsrapporterne fra innovationsundersøgelserne offentliggøres i onlinedatabasen sammen med dataene. Med forordning (EU) nr. 995/2012 er kvalitetsrapportering fra og med 2013 blevet en del af den obligatoriske dataindberetning.

4. OMKOSTNINGER OG BYRDE

4.1 STI-statistikker i det europæiske statistiske system

Ifølge Eurostats seneste samlede analyse af indberetningsbyrden og produktionsomkostningerne i medlemsstaterne, lanceret i 2010, vurderes omkostningerne ved produktionen af STI-statistikkerne (FoU og innovation) som "middel" og indberetningsbyrden som "middel/høj". I denne evaluering var resultaterne for STI-statistikkerne i tråd med de fleste statistiske områder, som var en del af den samlede vurdering, med noget lavere produktionsomkostninger og en større indberetningsbyrde end for erhvervsstatistikker generelt.

4.2 Indsamling af detaljerede oplysninger om omkostninger og byrde

Der er gjort løbende forsøg på at indsamle data om omkostningerne og byrden ved indsamling af STI-data. Der er anmodet om præcise tal i forbindelse med kvalitetsrapporteringen, men det har vist sig vanskeligt at opnå konsekvente data, som muliggør sammenligninger eller evaluering af de samlede omkostninger. Mange medlemsstater har påpeget, at det ikke vil være muligt at adskille de omkostninger, der er forbundet med undersøgelser og dataindsamling vedrørende FoU og innovation, hverken fra omkostningerne ved andre statistikker om virksomheder og relaterede statistikker eller fra omkostningerne ved lignende aktiviteter, der udelukkende tager udgangspunkt i nationale behov. Hvor data er tilgængelige, gør forskellige rapporteringsmetoder i medlemsstaterne og i institutionerne i de enkelte medlemsstater det umuligt reelt at sammenligne eller offentliggøre de enkelte omkostningsoverslag.

Under hensyntagen til ovenstående forbehold varierede den gennemsnitlige byrde målt i tid ved udfyldelse af virksomhedssektorens FoU-spørgeskema for referenceperioden 2009 fra 0,3 timer til 6 timer i 13 af de 15 medlemsstater, hvor data var tilgængelige. Der blev i to medlemsstater rapporteret om en ekstrem værdi på 11 timer. Der er adgang til langt færre data fra andre økonomiske sektorer, selv om den tid, der bruges til at udfylde FoU-spørgeskemaet i den offentlige sektor og de videregående uddannelser, synes at være meget længere end i erhvervslivet, men dog forholdsvis tæt på hinanden.

Med hensyn til Fællesskabets innovationsundersøgelse afslører oplysningerne i kvalitetsrapporterne fra undersøgelserne i 2008 og 2010, at den tid, der i innovative virksomheder medgik til udfyldelsen af innovationsspørgeskemaet, varierede mellem 0,48 og mere end 3 timer. Kun to lande rapporterede, at der var brug for længere tid til at udfylde spørgeskemaet i 2010 end i 2008. Ikke-innovative virksomheder brugte mellem 0,24 og 1,85 timer på at udfylde spørgeskemaet i 2010. Fire ud af ti lande meldte om højere omkostninger i 2010 end i 2008, fem havde lavere omkostninger, og én havde samme omkostninger begge år.

4.3 Eurostat-støtte til indsamling af STI-data i medlemsstaterne

Indkaldelserne af tilskudsforslag i 2006 og 2009 blev fulgt af flere tilsvarende indkaldelser under Kommissionens 2011-budget for medfinansiering af de ikke-obligatoriske dele af FoU- eller innovationsdataindsamlingerne eller for undersøgelse af mulighederne for at udvikle nye indikatorer eller for finansiering af undersøgelser om ph.d.'ers karriereudvikling (CDH). I 2011 beløb de samlede finansielle forpligtelser for STI-statistikker sig til 1 019 974 EUR for 13 medlemsstater og Norge.

Phares flerlandeprogrammer for statistisk samarbejde, overgangsfaciliteten flerlandeprogrammet for statistisk integration og finansieringsinstrumentet for førtiltrædelsesbistand (programmer for perioden 2004-2011) har omfattet medfinansiering for i alt 1 518 105 EUR til gennemførelse af FoU-, innovations- og CDH-undersøgelser i associerede tredjelande og medlemsstater, der blev medlem af EU i 2004 eller senere.

5. YDERLIGERE UDVIKLING AF STI-STATISTIKKER

5.1 Ændringer i miljøet

Kommissionens meddelelse om en vision for EU-statistikker[12] opfordrer til mere integrerede og intelligente metoder til produktion af statistikker. Dette omfatter integration af statistiske redskaber og øget brug af administrative kilder og forenkling og forbedring af de statistiske lovgivningsmæssige rammer med henblik på at opnå rigere statistiske data af en fremadrettet karakter, forbedre produktiviteten og reducere indberetningsbyrden.

Nu, hvor gennemførelsesbestemmelserne for STI-statistikker er blevet præsenteret mere konsekvent i forordning (EU) nr. 995/2012, vil næste skridt være at styrke forbindelserne med andre erhvervsstatistikker ved at inddrage FoU- og innovationsstatistikker i en kommende "rammeforordning om integration af erhvervsstatistikker", der på nuværende tidspunkt drøftes i ESS. Det vil også være den næste mulighed for fornyet evaluering af det obligatoriske indhold i FoU- og innovationsdata.

Nationale statistiske myndigheder har i løbet af de seneste år ved flere lejligheder meldt om mangel på ressourcer, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til deres evne til at opfylde de eksisterende eller kommende statistiske krav i ESS. Prioritering er derfor mere afgørende end nogensinde og vedrører i lige høj grad eksisterende og planlagte statistiske aktiviteter.

5.2 Forbedring og evaluering af eksisterende STI-statistikker

Statistikker skal være pålidelige og egnede til formålet. Eksisterende dataindsamlinger, især om FoU og innovation, vil blive holdt under konstant relevans- og kvalitetskontrol gennem fuld udnyttelse af regelmæssig overvågning af overholdelsen og systematisk indsamling af kvalitetsrapporter. Dette er nu endnu mere vigtigt, idet Europa 2020-strategien delvist vil blive overvåget med en række STI-indikatorer.

For så vidt angår FoU-statistikker, arbejdes der fortsat på at sikre, at de underliggende data indberettes for alle FoU-aktører (eller i det mindste skønnes, hvor det måtte være nødvendigt, uanset om de er kendt på forhånd eller ej), og at de dækker alle økonomiske sektorer og delsektorer og alle størrelser af driftsenheder, dvs. de samlede FoU-udgifter og -personale i økonomien på et givet tidspunkt.

For så vidt angår de europæiske innovationsstatistikker, vil der blive foretaget en vurdering af, om en udvidelse af dækningen (til alle aktiviteter og hele økonomien) kan bidrage tilstrækkeligt med nye oplysninger til at berettige de nødvendige yderligere midler, og om det ville være metodisk muligt.

Som i forbindelse med det nye arbejde vil forbedringer i de eksisterende STI-statistikker blive foretaget, hvis det er til gensidig fordel, i samarbejde med OECD og andre internationale organisationer, med hvem koordinationen allerede er intensiveret. Det omfatter løbende arbejde med at revidere de metodologiske håndbøger.

5.3 Nye indikatorer, nye anvendelser

Det er en særlig udfordring at imødekomme brugernes nye behov i det europæiske statistiske systems nuværende situation, navnlig i lyset af de strammere budgetter. Ikke desto mindre vil brugerne ofte kræve nye indikatorer og nye datakilder. Udviklingsarbejde, der rækker videre end brugen af de eksisterende datakilder, herunder nye indikatorer, nye datakilder og yderligere opdelinger af eksisterende data (da de kan indebære større stikprøvestørrelser eller metodisk arbejde), vil kun finde sted efter grundig screening og, så vidt muligt, cost-benefit-analyser. Feasibility-undersøgelser og pilotundersøgelser vil også blive anvendt i denne sammenhæng.

Yderligere internationalisering af FoU, innovation og andre erhvervsaktiviteter udgør generelt en yderligere udfordring i forbindelse med indsamling af STI-statistikker nu og fremover. Det gælder både indsamling af nye statistiske data om internationalisering og håndtering af konjunkturundersøgelser i en mere globaliseret verden og derfor i en mere kompleks sammenhæng.

Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010)[13] er det seneste internationalt forenelige EU-regnskabssystem til systematisk og detaljeret beskrivelse af en økonomi. Dette system vil blive gennemført fra og med september 2014. En af de vigtigste forskelle i forhold til den tidligere version (ENS 95) er anerkendelsen af FoU som investering og ikke forbrug i produktionen. Med andre ord vil FoU-aktiviteter frem for at fungere som forbrug i en virksomheds hovedproduktion nu blive anerkendt som et resultat i sig selv og øge landenes BNP. Med denne ændring indføres nye krav til en mere detaljeret og omfattende måling af FoU. Hvad angår revisionen af Frascati-manualen under ledelse af OECD overvejes det på nuværende tidspunkt, i hvilket omfang FoU-undersøgelserne kan bidrage til FoU-kapitaliseringen, og hvilke ændringer der kan foretages.

[1]               Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker vedrørende videnskab og teknologi (EUT L 230 af 16.9.2003, s. 1).

[2]               Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF, KOM(2007) 801 endelig.

[3]               Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om statistikker om videnskab og teknologi, KOM(2011) 184 endelig.

[4]               Det Europæiske Råds konklusioner af 17.6.2010, CO EUR 9, CONCL 2.

[5]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU", KOM(2010) 546 endelig.

[6]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst", COM(2012) 392 final.

[7]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Måling af innovationsresultater i Europa: en ny indikator", COM(2013) 624 final.

[8]               Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2004 af 22. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1608/2003/EF for så vidt angår statistikker om videnskab og teknologi (EUT L 118 af 23.4.2004, s. 23).

[9]               Kommissionens forordning (EF) nr. 1450/2004 af 13. august 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation (EUT L 267 af 14.8.2004, s. 32).

[10]             Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 995/2012 af 26. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 18).

[11]             Kommissionens henstilling om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed, KOM(2005) 217 endelig.

[12]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om produktionsmetoden for EU-statistikker: en vision for det kommende årti, KOM(2009) 404 endelig.

[13]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).