BEGRUNDELSE

1. Baggrund for forslaget

· Begrundelse og formål

Europæisk standardisering er resultatet af et frivilligt samarbejde mellem industrien, offentlige myndigheder og andre interesseparter, der samarbejder inden for et system baseret på åbenhed, gennemsigtighed og konsensus. For den europæiske industri sammenfatter standarder den bedste praksis inden for et bestemt område, fordi de indeholder alle de deltagende aktørers kollektive ekspertise.

I fremtiden vil europæisk standardisering spille en meget vigtig rolle på en lang række forskellige områder, der er mere vidtrækkende end i dag, lige fra at understøtte den europæiske konkurrenceevne, beskytte forbrugerne, forbedre adgangen for handicappede og ældre og til at tackle problemerne i forbindelse med klimaændringer. For at kunne reagere hurtigt på de behov, der opstår inden for alle områder, er det nødvendigt med et omfattende, inklusivt, effektivt og teknisk up-to-date europæisk standardiseringssystem. Dette system vil bygge videre på det eksisterende systems stærke sider, men skal også være fleksibelt og skal kunne reagere på fremtidige udfordringer, efterhånden som de opstår.

I "EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" [COM(2010)2020] understregede Kommissionen nødvendigheden af at forbedre metoden til fastlæggelse af standarder og anvendelsen af standarder i Europa for at styrke europæiske og internationale standarder til fordel for den europæiske industris konkurrenceevne på lang sigt og for at kunne opfylde vigtige politikmål inden for områder som e-forvaltning, e-sundhed og e-tilgængelighed.

Den 21. oktober 2010 vedtog Europa-Parlamentet en rapport om fremtiden for europæisk standardisering [A7-0276/2010], hvori det hed, at en revision af europæisk standardisering skulle fastholde de mange fordele ved det nuværende system, udbedre dets mangler og skabe den rette balance mellem de europæiske, de nationale og de internationale dimensioner. Desuden anerkendes det i rapporten, at interoperabilitet er afgørende for innovation og konkurrenceevne, navnlig i ikt-sektoren.

I Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" indgår udvidelsen af det europæiske standardiseringssystem til at omfatte tjenesteydelser i de tolv prioriterede aktioner, der skal vedtages af EU-institutionerne før udgangen af 2012.

· Generel baggrund

Standarder og standardisering er meget effektive politikværktøjer for EU. Selv om standarder og standardisering har meget bredere fordele for den europæiske økonomi, bruges de som politikinstrumenter til bl.a. at sikre, at det indre marked for varer fungerer, at netværk og systemer er interoperable, især inden for ikt, at der er et højt niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse og mere innovation og social integration.

Standarder er uundværlige i det digitale samfund med hensyn til at sikre netværks og systemers interoperabilitet, især inden for ikt. I et samfund, hvor det digitale er drivkraften, anvendes ikt-løsninger i alle økonomiske sektorer og i vores dagligliv. Ikt-løsninger, applikationer og tjenester skal kunne kommunikere med hinanden. De skal være interoperable. Interoperabilitet kræver standarder

Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle for, hvordan det indre marked for industriprodukter fungerer. Europæiske standarder erstatter nationale standarder, der ofte er i strid med hinanden, hvilket kan skabe hindringer for adgangen til et nationalt marked.

For så vidt angår denne forordning er der 2 typer standarder. Europæiske standarder udarbejdet på Kommissionens anmodning på grundlag af et såkaldt "mandat", som de europæiske standardiseringsorganer anmodes om at udarbejde, og andre europæiske standarder, der er udarbejdet på initiativ af andre aktører (virksomheder, nationale standardiseringsorganer, interesseparter osv.).

Nærværende forslag tager fat på tre hovedproblemer.

1. I en verden og et samfund, der ændrer sig hurtigt, især inden for sektorer, der er kendetegnet ved meget korte produktlevetider og produktudviklingscyklusser, skal standarderne holde trit med den hurtige teknologiske udvikling. Nogle interesseparter anfører, at hele processen med skabelsen af europæiske standarder udarbejdet på Kommissionens anmodning er for langsom. Den største negative konsekvens af en langsom proces for fastlæggelse af standarder er, at modstridende nationale standarder fastholdes, hvilket kan skabe tekniske hindringer i forsyningskæden eller handelshindringer, hvis en national standard anvendes som et protektionistisk instrument. En anden konsekvens er, at hvis der ikke findes harmoniserede standarder, kan erhvervslivet ikke anvende en relevant standard til at skabe formodning om overensstemmelse, men skal påvise overensstemmelse med de væsentlige krav i overensstemmelse med det overensstemmelsesvurderingsmodul, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning. I begge tilfælde forhindres virksomhederne i at undgå de omkostninger, der opstår som følge af fragmenteringen af det indre marked eller procedurerne i forbindelse med overensstemmelsesvurdering. Modstridende nationale standarder eller manglende harmoniserede standarder medfører højere transaktionsomkostninger og højere omkostninger pr. enhed, fordi det er nødvendigt at fremstille uensartede produktpartier. Industrien reagerer på denne situation ved at etablere uformelle standardiseringskanaler til hurtig udvikling af tekniske specifikationer for at sikre interoperabilitet, og disse opnår international rækkevidde.

2. Små og mellemstore virksomheder (SMV) oplever en række problemer med hensyn til standarder og standardisering. Et af de vigtigste problemer ifølge mange interesseparter er, at SMV'erne generelt er underrepræsenteret i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Desuden vedrører standarder ofte borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet og andre områder for offentlig politik. Selv om standarder spiller en vigtig rolle i samfundet, er samfundets relevante interesseparter ikke i tilstrækkelig grad integreret i standardiseringsprocessen i EU. For at tage fat på problemet med utilstrækkelig repræsentation af SMV'er og samfundets interesseparter i standardiseringsarbejdet betales der finansielle bidrag til organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter. Kriterierne for at kunne modtage disse bidrag, betingelserne for deres anvendelse og type af finansielle bidrag er meget forskellige. Nogle organisationer modtager tilskud til aktioner, mens andre modtager driftstilskud. Den mest negative konsekvens af SMV’ernes og samfundets interesseparters utilstrækkelige deltagelse er disses manglende indflydelse på processen.

3. Inden for ikt er der mange af de standarder, der sikrer interoperabilitet, der ikke er udarbejdet af ESO’erne, men af andre organisationer, der udvikler standarder (herefter benævnt "globale fora og konsortier"). Et konkret eksempel er standarder vedrørende Internet og World Wide Web. Primært som følge af mangel på specialiseret ekspertise dækker de traditionelle standardiseringsorganisationer ikke ikt-området, og derfor foregår en stor del af det globale ikt-standardiseringsarbejde uden for det formelle europæiske og internationale standardiseringssystem. I øjeblikket er det kun muligt i exceptionelle tilfælde at henvise til "foras og konsortiers standarder" i forbindelse med offentlige indkøbskontrakter, der er underlagt direktiv 2004/18/EF. Da disse standarder som sådan ikke passer ind i nogen af de kategorier af standarder, som offentlige myndigheder må henvise til ved indkaldelse af bud, vil forsigtige offentlige myndigheder afstå fra at henvise til disse standarder. Konsekvensen er, at de ikt-produkter, som de indkøber, måske ikke interoperable med ikt indkøbt af andre myndigheder. Dette problem forhindrer ofte offentlige myndigheder i at fastlægge deres ikt-strategier og -arkitektur, herunder interoperabilitet på tværs af grænserne mellem organisationer.

· Gældende bestemmelser på området

Forslaget erstatter en del af direktiv 98/34/EF og ophæver afgørelse nr. 1673/2006/EF og beslutning nr. 87/95/EØF.

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Dette initiativ implementerer Europa 2020 flagskibsinitiativerne vedrørende innovation i EU [KOM(2010)546], industripolitik [KOM(2010)614], en digital dagsorden for Europa [KOM(2010)245] og et ressourceeffektivt Europa [KOM(2011)21]. Det implementerer også akten for det indre marked [KOM(2011)206] og handicapstrategien 2010-2020 [KOM(2010)636]. Det er også en del af et strategisk initiativ i Kommissionens arbejdsprogram 2011.

2. Resultater af konsekvensanalyser og høringer af interesseparter

· Høring af interesseparter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

I 2009 og 2010 blev der gennemført to generelle offentlige høringer, og i 2010 blev der også gennemført en mere specifik høring af europæiske standardiseringsorganisationer, nationale standardiseringsorganer, stakeholderorganisationer samt fora og konsortier. I 2009 blev hvidbogen "om modernisering af ikt—standardisering i EU - vejen frem" vedtaget.

Desuden bygger denne forordning på arbejde udført af en uafhængig ekspertgruppe "Expert Panel for the Review of the European Standardisation System (EXPRESS)", som var sammensat af 30 eksperter fra europæiske, nationale og internationale standardiseringsorganisationer, industrien, SMV’erne, ngo’er, fagforeninger, den akademiske verden, fora og konsortier og offentlige myndigheder fra medlemsstaterne. EXPRESS leverede sin rapport "Standardisation for a competitive and innovative Europe: a vision for 2020" til Europa-Kommissionen i februar 2010.

Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Reaktionerne på høringerne, hvidbogen om "modernisering af ikt-standardisering i EU – vejen frem", EXPRESS-rapporten " Standardisation for a competitive and innovative Europe: a vision for 2020" og rapporten fra Europa-Parlamentet udgør grundlaget for de politikløsninger, der blev udvalgt i sidste ende.

Der fandt en åben internethøring sted fra den 23.3.2010 til den 21.5.2010. Kommissionen modtog 483 svar. Der er adgang til resultaterne på adressen http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/public-consultation/index_en.htm.

· Ekspertbistand

Der var ikke behov for ekstern ekspertbistand.

· Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen og resuméet giver et overblik over de forskellige løsningsmodeller.

Kun kombinationen af løsningsmodel 1.A (frister for levering af europæiske standarder) og 1.C (transparente og forenklede procedurer for harmoniserede standarder og andre europæiske standarder udarbejdet på Kommissionens anmodning), og løsningsmodel 2.C (styrkelse af den stilling, som organisationer, der repræsenterer SMV'erne og samfundets interesseparter, har i de europæiske standardiseringsorganer, ved at indføre muligheden for driftstilskud) og 3.B (henvisninger til "foras og konsortiers standarder" i offentlige indkøb) opfylder kriterierne for gennemslagskraft, effektivitet og konsekvens. Derfor udgør disse 4 løsningsmodeller grundlaget for forslaget.

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse som anført i arbejdsprogrammet. Rapporten herom kan ses på http://ec.europa.eu/enterprise/policies/european-standards/index_en.htm.

3. Forslagets juridiske indhold

· Resumé af forslaget

1. Samarbejdet mellem nationale standardiseringsorganer vil blive mere gennemsigtigt.

2. Anvendelsen af standarder udviklet af andre organisationer inden for området informations- og kommunikationsteknologi vil blive mulig i offentlige indkøb, hvis disse standarder opfylder en række kriterier, der er baseret på WTO-principperne for internationale standardiseringsprocesser, inden for områder, hvor der ikke findes europæiske standarder, hvor europæiske standarder ikke har vundet indpas på markedet, eller hvor disse standarder er blevet forældede.

3. Planlægningen forbedres: Kommissionen vil udarbejde et årligt arbejdsprogram, som vil fastlægge prioriteterne for europæisk standardisering og de påkrævede mandater.

4. SMV’er og samfundets interesseparter bør være bedre repræsenteret i europæisk standardisering, og den finansielle støtte til organisationer, der repræsenterer SMV’er og samfundets interesseparter, vil blive sikret.

5. En reduktion af den administrative byrde, der påføres Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer, f.eks. gennem muligheden for en klar forenkling af faste beløb, der klart er adskilt fra en kontrol af faktiske gennemførelsesomkostninger. Dette forslag er et yderligere skridt i retning af et resultatbaseret system baseret på identificeringen af vedtagne indikatorer og målsætninger (outputs og resultater). Hastigheden og effektiviteten af standardfastlæggelsesprocessen kunne udgøre et sådant mål.

6. Selv om europæiske standarder allerede i vidt omfang anvendes inden for transport og logistik, posttjenester og elektroniske kommunikationsnetværk, har de frivillige europæiske standarder spillet en mindre fremtrædende rolle i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked for tjenesteydelser. Forslaget omfatter derfor tjenesteydelsesstandarder inden for dets anvendelsesområde for at give Kommission mulighed for at udstede mandater med anmodning om udarbejdelse af europæiske tjenesteydelsesstandarder og for at finansiere en del af omkostningerne til denne udarbejdelse.

· Retsgrundlag

Artikel 114 TEUF

· Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grund(e).

Europæisk standardisering understøtter europæiske lovgivning om det indre marked og bidrager til at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Harmonisering af produktstandarder på europæisk niveau fjerner tekniske handelshindringer, som kan opstå som følge af modstridende nationale standarder. Problemer vedrørende standardisering på europæisk niveau kræver derfor en løsning på europæisk niveau.

En indsats på EU-plan vil af nedenstående grund(e) være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget:

Målet om at sikre et velfungerende indre marked ved at mindske de hindringer for samhandelen inden for EU, der opstår som følge af forskellige nationale produktstandarder, vil ikke i tilstrækkelig grad kunne nås af medlemsstaterne. Det blev derfor i lyset af problemets omfang og virkninger fundet hensigtsmæssigt i overensstemmelse med nærhedsprincippet at nå dette mål på EU-niveau.

Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle for, hvordan det indre marked for industriprodukter fungerer. Europæiske standarder erstatter nationale standarder, der ofte er i strid med hinanden, hvilket kan skabe hindringer for adgangen til et nationalt marked. Harmoniserede standarder sikrer, at produkterne opfylder de væsentlige krav som fastsat i EU-lovgivningen. Overensstemmelse med en "harmoniseret" europæisk standard garanterer, at produkter opfylder det krævede sikkerhedsniveau. Brugen af harmoniserede standarder er dog stadig frivillig, og en fabrikant kan anvende enhver anden teknisk løsning, som påviser, at den pågældendes produkt opfylder de væsentlige krav.

I forbindelse med konsekvensanalyseprocessen blev mange ikke-lovgivningsmæssige løsningsmodeller forkastet af nærhedsprincipielle årsager, jf. de nærmere detaljer i konsekvensanalysen.

Derfor opfylder forslaget nærhedsprincippet.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Forslaget vedrører kun funktionen af standardisering på europæisk niveau og samarbejdet mellem nationale standardiseringsorganer for at undgå modstridende nationale standarder.

Forslaget medfører ikke nye administrative byrder for økonomiske aktører, nationale, regionale og lokale myndigheder eller borgerne.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået middel: forordning.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e):

De foreslåede løsninger samt forenklingsaspekterne kræver ikke en ændring af medlemsstaternes lovgivning. Dette middel vedrører kun de europæiske standardiseringsorganisationer, samarbejdet mellem de nationale standardiseringsorganer, inddragelsen af organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, og Kommissionen. Et direktiv ville derfor ikke være et velegnet middel i dette tilfælde.

Retsakten skal finde generel anvendelse, især for så vidt angår den del, der vedrører standarder fra fora og konsortier, der anvendes ved indkøb, og som skal finde direkte anvendelse i alle medlemsstater. Desuden skal retsakten indeholde en række forpligtelser, som finder direkte anvendelse på de europæiske standardiseringsorganisationer, organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, og Kommissionen. Den mest hensigtsmæssige retsakt er derfor en forordning. Alternative løsninger ville ikke have været tilstrækkeligt til at nå de foreslåede mål.

4. Virkning for budgettet

De budgetmæssige konsekvenser er beskrevet i finansieringsoversigten.

5. Yderligere oplysninger

· Forenkling

Forslaget indebærer en forenkling af lovgivningen.

Standardisering vil blive udvidet til at omfatte tjenesteydelser. Den finansielle styring vil blive forenklet. Nærmere oplysninger findes nedenfor.

Forslaget indgår i Kommissionens rullende program for ajourføring og forenkling af EU-retten og i dens arbejds- og lovgivningsprogram under referencen 2010/ENTR/0021.

· Ophævelse af gældende lovgivning

Vedtagelse af forslaget vil indebære ophævelse af gældende retsforskrifter.

· Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget omfatter en klausul om fornyet gennemgang.

· Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

· Nærmere beskrivelse af forslaget

Dette forslag har til formål at revidere og sammenskrive:

1. Rådets beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation gennem ophævelse af næste alle dens (forældede) bestemmelser og indførelse af et nyt system, der ved offentlige indkøb tillader brug af ikt-standarder, der er udarbejdet af andre organisationer end europæiske standardiseringsorganisationer.

2. Direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (hvorved alle artikler vedrørende notifikation af forslag til tekniske forskrifter falder uden for forslagets dækningsområde og forbliver uændrede) gennem følgende foranstaltninger: Det europæiske samarbejde inden for standardisering vil blive udvidet til at omfatte tjenesteydelser, samarbejdet mellem nationale standardiseringsorganer vil blive mere gennemsigtigt, SMV'er og samfundets interesseparter vil blive bedre repræsenteret inden for europæisk standardisering, og den økonomiske støtte til organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, vil blive sikret.

3. Afgørelse nr. 1673/2006/EF om finansiering af europæisk standardisering. De vigtigste principper i denne afgørelse vil forblive uændrede, men følgende nye foranstaltninger vil blive indført i overensstemmelse med den foreslåede nye finansforordning: en reduktion af den administrative byrde, der påføres de operationelle tjenester og de europæiske standardiseringsorganisationer, f.eks. gennem muligheden for en klar forenkling af faste beløb, der klart er adskilt fra en kontrol af faktiske gennemførelsesomkostninger. Dette forslag er et yderligere skridt i retning af et resultatbaseret system baseret på identificeringen af vedtagne indikatorer og målsætninger (outputs og resultater). Hastigheden og effektiviteten i processen til fastsættelse af standarder udgør et sådant mål.

2011/0150 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det vigtigste formål med standardisering er fastlæggelsen af frivillige tekniske specifikationer eller kvalitetsspecifikationer, som nuværende eller fremtidige produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser kan være i overensstemmelse med. Standardisering kan vedrøre forskellige områder, såsom standardisering af et bestemt produkts forskellige kvaliteter eller størrelser eller tekniske specifikationer på produkt- eller tjenestemarkeder, hvor det er vigtigt, at produkterne er driftskompatible med andre produkter eller systemer.

(2) Europæisk standardisering er også med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, især ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, netværks interoperabilitet, kommunikationsmidler, teknologisk udvikling og innovation. Standardisering har betydelige positive økonomiske virkninger, f.eks. ved at fremme den økonomiske integration på det indre marked og udviklingen af nye og bedre produkter eller markeder og bedre forsyningsbetingelser. Standarder skærper normalt konkurrencen og mindsker produktions- og salgsomkostningerne og gavner dermed økonomien som helhed. Standarder kan opretholde og forbedre kvaliteten, give information og sikre interoperabilitet og kompatibilitet og derved øge værdien for forbrugerne.

(3) Europæiske standarder bør fortsat vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, dvs. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI).

(4) Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle i det indre marked, først og fremmest gennem formodning om overensstemmelse for produkter, der bringes i omsætning, med de væsentlige krav til disse produkter som fastlagt i EU's harmoniseringslovgivning.

(5) Europæisk standardisering er reguleret inden for en særlig lovgivningsramme, der består af tre forskellige retsakter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester[2], Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk standardisering[3] og Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation[4]. De nuværende lovgivningsrammer er imidlertid ikke længere på højde med den udvikling, der har fundet sted inden for europæisk standardisering de sidste årtier. Lovgivningsrammen bør derfor forenkles og tilpasses for at dække de nye aspekter i forbindelse med standardisering og tage hensyn til den seneste udvikling og fremtidige udfordringer inden for europæisk standardisering. Dette vedrører især den øgede udvikling af standarder for tjenesteydelser og udviklingen af andre standardiseringsprodukter end formelle standarder.

(6) For at sikre, at standarder og standardisering er effektive politikværktøjer for EU, er det nødvendigt at have et virkningsfuldt og effektivt standardiseringssystem, som giver en fleksibel og gennemskuelig platform for konsensusdannelse mellem alle deltagere, og som er økonomisk levedygtigt.

(7) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[5] fastsættes generelle bestemmelser, der letter udøvelse af etableringsfriheden for tjenesteydere og den fri bevægelighed for tjenesteydelser, samtidig med at der opretholdes et højt kvalitetsniveau for tjenesteydelser. Det forpligter medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at tilskynde til udviklingen af frivillige europæiske standarder med det formål at fremme kompatibiliteten mellem tjenesteydelser leveret af udbydere i forskellige medlemsstater, oplysninger til modtagerne og kvaliteten af tjenesteydelserne. Direktiv 98/34/EF finder dog kun anvendelse på produkter, mens standarder for tjenesteydelser ikke udtrykkeligt er omfattet af direktivet. Skillelinjen mellem tjenesteydelser og varer er dog ved at blive mindre relevant i det indre marked. I praksis er det ikke altid muligt at skelne klart mellem standarder for produkter og standarder for tjenesteydelser. Mange produktstandarder har en tjenesteydelsesbestandel, mens standarder for tjenesteydelser ofte også vedrører produkter. Det er derfor nødvendigt at tilpasse lovgivningsrammen til disse nye omstændigheder ved at udvide dens dækningsområde til standarder for tjenesteydelser.

(8) Udviklingen af frivillige standarder for tjenesteydelser bør være markedsdrevet, hvorved de behov, som de økonomiske aktører og interesseparter, der direkte eller indirekte berøres af standarden, skal være fremherskende, og den bør tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus. Standarderne bør først og fremmest fokusere på tjenesteydelser i tilknytning til produkter og processer.

(9) De europæiske standardiseringsorganer er undergivet konkurrencereglerne, for så vidt som de kan betragtes som en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder som omhandlet i traktatens artikel 101 og 102.

(10) Inden for Unionen vedtages nationale standarder af nationale standardiseringsorganer, hvilket kan føre til modstridende standarder og tekniske hindringer i det indre marked. Det er derfor nødvendigt for det indre marked og for virkningen af standardiseringen i EU at bekræfte den nuværende regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale standardiseringsorganer og Kommissionen om igangværende og fremtidigt standardiseringsarbejde. Denne udveksling af oplysninger bør bringes på linje med bilag 3 til aftalen om tekniske handelshindringer, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 80/271/EØF af 10. december 1979 om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973 – 79[6].

(11) Den regelmæssige udveksling af oplysninger mellem de nationale standardiseringsorganer, de europæiske standardiseringsorganer og Kommissionen bør ikke forhindre standardiseringsorganerne i at opfylde andre forpligtelser, herunder især opfyldelsen af bilag 3 i aftalen om tekniske handelshindringer.

(12) Standarder kan styrke de europæiske politikker, der skal tackle samfundets store udfordringer som klimaforandringer, bæredygtigt ressourceforbrug, aldring og innovation generelt. Ved at være drivkraft for udviklingen af europæiske eller internationale standarder for varer og teknologier i disse ekspanderende markeder vil Europa kunne skabe en konkurrencefordel for sine virksomheder og fremme handelen.

(13) Standarder er vigtige værktøjer for virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), som imidlertid ikke i tilstrækkelig grad er involveret i standardiseringssystemet, så der er en risiko for, at standarder ikke tager hensyn til SMV'ernes behov og problemer. Det er derfor af afgørende betydning, at deres repræsentation og deltagelse i standardiseringsprocessen forbedres, især i de tekniske udvalg.

(14) Europæiske standarder er af afgørende betydning for SMV'ernes konkurrenceevne, men disse er generelt underrepræsenterede i standardiseringsarbejdet, især på europæisk plan. Denne forordning bør derfor sikre en passende repræsentation af SMV’er i den europæiske standardiseringsproces gennem et organ med egnede kvalifikationer.

(15) Standarder kan have en bred virkning for samfundet, især med hensyn til borgernes sikkerhed og velvære, netværks effektivitet, miljøet, tilgængelighed og andre områder for offentlig politik. Det er derfor nødvendigt at sikre, at samfundets interesseparters rolle og input i udarbejdelsen af standarder styrkes gennem støtte til organisationer, der repræsenterer forbrugerinteresser, miljøinteresser og samfundsinteresser.

(16) Standarder bør i størst muligt omfang tage hensyn til varers og tjenesteydelsers miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus. Vigtige og offentligt tilgængelige værktøjer til evaluering af sådanne påvirkninger gennem hele livscyklussen er blevet udviklet af Det Fælles Forskningscenter (JRC) under Kommissionen.

(17) Levedygtigheden af samarbejdet mellem Kommissionen og det europæiske standardiseringssystem afhænger af en omhyggelig planlægning af fremtidige anmodninger om udarbejdelse af standarder. Denne planlægning vil kunne forbedres, især gennem input fra berørte parter. Da direktiv 98/34/EF allerede giver mulighed for at anmode de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde europæiske standarder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bedre og mere gennemsigtig planlægning i form af et årligt arbejdsprogram, som skulle indeholde en oversigt over alle anmodninger om standarder, som Kommissionen har til hensigt at fremsende til de europæiske standardiseringsorganer.

(18) Flere direktiver, der harmoniserer betingelser for markedsføring af produkter, specificerer, at Kommissionen kan anmode om, at de europæiske standardiseringsorganer vedtager harmoniserede europæiske standarder, på grundlag af hvilke der formodes overensstemmelse med de gældende væsentlige krav. Mange af disse retsakter indeholder imidlertid en lang række bestemmelser om indsigelser mod disse standarder, når disse ikke dækker de gældende krav eller ikke alle disse. Afvigende bestemmelser, som medfører usikkerhed for de økonomiske aktører og de europæiske standardiseringsorganer, findes især i Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler[7], Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april 1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med eksplosivstoffer til civil brug[8], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære[9], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer[10], Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer[11], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr[12], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter[13], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler[14], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere[15], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/23/EF af 23. april 2009 om ikke-automatiske vægte[16]. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at inkludere den fælles procedure, som der er truffet bestemmelse om i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF[17], og at slette de relevante bestemmelser i disse direktiver.

(19) Offentlige myndigheder bør på bedst mulig vis gøre brug af hele viften af relevante standarder ved indkøb af hardware, software og tjenesteydelser inden for informationsteknologi, f.eks. ved at vælge standarder, der kan implementeres af alle interesserede leverandører, for derved at sikre større konkurrence og mindske risikoen for at blive låst fast til bestemte systemer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[18] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter[19] specificeres det, at tekniske forskrifter i offentlige indkøbskontrakter, bør formuleres ved henvisning til nationale standarder, der gennemfører europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder eller andre tekniske referencerammer, der er udformet af et europæisk standardiseringsorgan eller – når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne eller tilsvarende. Standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi udvikles dog ofte af andre organer inden for standardudvikling og falder ikke ind under nogen af de kategorier af standarder og godkendelser, der er fastlagt i direktiv 2001/17/EF og 2004/18/EF. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for, at tekniske specifikationer for offentlige indkøb kan henvise til standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, for at reagere på den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, gøre det lettere at tilbyde tjenesteydelser på tværs af grænserne, tilskynde til konkurrence og fremme interoperabilitet og innovation.

(20) Nogle standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi er ikke udviklet i overensstemmelse med kriterierne i bilag 3 til "Aftalen om tekniske handelshindringer". Denne forordning bør derfor fastlægge en procedure for udvælgelse af de standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, der vil kunne anvendes i offentlige indkøb, bl.a. gennem en bred høring af et bredt udsnit af interesseparter, herunder de europæiske standardiseringsorganer, virksomheder og offentlige myndigheder. Denne forordning bør også fastlægge krav i form af en liste over egenskaber for sådanne standarder og de dertil knyttede standardiseringsprocesser. Disse egenskaber bør sikre, at offentlige politikmål og samfundsbehov respekteres, og de bør baseres på de kriterier, der er blevet udviklet inden for WTO for internationale standardiseringsorganisationer.

(21) For at fremme innovation og konkurrence mellem standardiserede løsninger bør anerkendelsen af bestemte tekniske specifikationer ikke diskvalificere en konkurrerende teknisk specifikation fra at blive anerkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Enhver anerkendelse bør være betinget af, at kravene til egenskaber er opfyldt, og af at de tekniske specifikationer har opnået et mindsteniveau af markedsaccept. Markedsaccept bør ikke fortolkes som en implementering på markedet.

(22) De udvalgte standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi vil kunne bidrage til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009 om interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA)[20], som for perioden 2010-2015 fastlægger et program for interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder, institutioner og organer, der skaber fælles løsninger, der fremmer interoperabilitet.

(23) Der kan opstå situationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor det er hensigtsmæssigt at tilskynde til brugen af eller kræve overensstemmelse med bestemte standarder på EU-niveau for at sikre interoperabilitet på det indre marked og forbedre brugernes frie valg. I andre tilfælde kan det forekomme, at specificerede europæiske standarder ikke længere opfylder forbrugernes behov, eller at de hæmmer den teknologiske udvikling. Af disse grunde giver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester[21] Kommissionen mulighed for i nødvendigt omfang at anmode europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde standarder, for at udarbejde en fortegnelse over standarder og/eller specifikationer offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende for at tilskynde til deres brug eller for at gøre deres implementering obligatorisk og for at fjerne standarder og/eller specifikationer fra denne liste.

(24) For at sikre sammenhæng og undgå fragmentation eller overlapning ved implementeringen af standarder og specifikationer bør denne forordning ikke forhindre europæiske standardiseringsorganer i fortsat at udvikle standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi og øge deres samarbejde med andre organer inden for standardudvikling, især inden for informations- og kommunikationsteknologi.

(25) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF fastlægger regler for EU's bidrag til finansiering af europæisk standardisering for at sikre, at europæiske standarder og andre europæiske standardiseringsprodukter udvikles og revideres til støtte for EU’s mål, lovgivning og politikker. Af hensyn til administrativ og budgetmæssig forenkling vil det være hensigtsmæssigt at indarbejde bestemmelserne i nævnte afgørelse i denne forordning i overensstemmelse med den foreslåede nye finansforordning.

(26) I betragtning af at europæisk standardisering har et meget bredt anvendelsesområde som støtte for EU-politikker og -lovgivning, og at der er forskellige former for standardiseringsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte regler for forskellige finansieringsordninger. Det drejer sig fortrinsvis om tilskud til europæiske og nationale standardiseringsorganer uden indkaldelse af forslag i overensstemmelse med artikel 110, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[22] og artikel 168, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[23]. Samme bestemmelser bør endvidere gælde for de organer, der, selv om de ikke er anerkendt som europæiske standardiseringsorganer i denne forordning, er blevet anerkendt i en basisretsakt og har til opgave at udføre forberedende arbejde til støtte for europæisk standardisering i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer.

(27) Da de europæiske standardiseringsorganer løbende støtter EU’s aktiviteter, bør de have effektive og resultatorienterede centralsekretariater. Kommissionen bør derfor kunne tildele disse organer, der forfølger et mål af almen europæisk interesse, tilskud, som - når der er tale om driftstilskud - ikke underlægges princippet om gradvis nedtrapning som omhandlet i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

(28) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)[24], Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1926/2006/EF af 18. december 2006 om oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik (2007-2013)[25] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007, af 23. maj 2007 om det finansielle instrument for miljøet (Life+)[26] giver allerede mulighed for at yde økonomisk støtte til europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere og miljøinteresser inde for standardisering, mens der ydes særlige tilskud til europæiske organisationer, der repræsenterer sociale interesser i standardiseringen. Finansiering under afgørelse nr. 1639/2006/EF, afgørelse nr. 1926/2006/EF og forordning (EF) nr. 614/2007 finder ikke længere sted efter den 31. december 2013. Det er af afgørende betydning for udviklingen af europæisk standardisering fortsat at fremme og tilskynde til at europæiske organisationer, der repræsenterer, SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser, deltager aktivt. Sådanne organisationer forfølger mål af generel europæisk interesse og udgør, i kraft af det specifikke mandat, som nationale nonprofitorganisationer har givet dem, et europæisk netværk, der repræsenterer nonprofitorganer, der er aktive i medlemsstaterne og fremmer principper og politikker, der er i overensstemmelse med traktaternes mål. Som følge af den kontekst, som de fungerer i, og deres vedtægtsmæssige mål spiller europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere og miljøinteresser eller sociale interesser inden for europæisk standardisering, en permanent rolle, som er af afgørende betydning for EU's aktiviteter og politikker. Kommissionen bør være i stand til fortsat at tildele disse organer tilskud, som - når der er tale om driftstilskud - ikke underlægges princippet om gradvis nedtrapning som omhandlet i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

(29) Finansieringen af standardiseringsaktiviteterne bør også kunne dække forberedende arbejde og støtteaktiviteter vedrørende udarbejdelse af standarder eller andre standardiseringsprodukter. Dette er nødvendigt først og fremmest for arbejder, der involverer forskning, udarbejdelse af forberedende dokumenter i forbindelse med lovgivning, udførelse af sammenlignende laboratorieprøvninger samt validering og evaluering af standarder. Fremme af standardisering på europæisk og internationalt plan bør også fortsat finde sted gennem programmer for samarbejde med og teknisk bistand til tredjelande. For at forbedre adgangen til markederne og styrke EU-virksomheders konkurrenceevne bør der derfor kunne gives tilskud til andre organisationer efter indkaldelse af forslag eller, når det er nødvendigt, udbud.

(30) Formålet med EU-finansieringen bør være at sikre, at der udarbejdes standarder eller andre standardiseringsprodukter, at disses anvendelse i virksomhederne lettes ved deres oversættelse til EU-sprogene, at styrke sammenhængen i det europæiske standardiseringssystem og at sikre en ligelig og gennemsigtig adgang til europæiske standarder for alle markedsaktører i hele EU. Dette er især vigtigt i tilfælde, hvor anvendelsen af standarder gør det muligt at opfylde bestemmelserne i EU-retsakter.

(31) For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning bør det være muligt at anvende den nødvendige ekspertise, navnlig hvad angår revision og økonomisk forvaltning samt administrative støtteredskaber, som vil kunne lette implementeringen, og regelmæssigt at evaluere relevansen af de aktiviteter, der finansieres af EU, for at sikre, at finansieringen er nyttig og virkningsfuld.

(32) Der bør desuden træffes passende foranstaltninger til at forebygge svig og uregelmæssigheder og for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[27], Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[28] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[29].

(33) For at ajourføre fortegnelserne over europæiske standardiseringsorganer, tilpasse kriterier for anerkendelse af standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi til den tekniske udvikling og tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter til yderligere udviklinger med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet bør beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til traktatens artikel 290 uddelegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene i denne forordning. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.

(34) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(35) For at sikre ensartede betingelser for implementeringen af denne forordning, bør gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[30].

(36) Rådgivningsproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet den pågældende standard endnu ikke har ført til formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav fastsat i den gældende harmoniseringslovgivning i EU.

(37) Undersøgelsesproceduren bør anvendes ved gennemførelsesafgørelser vedrørende indsigelser mod harmoniserede standarder, som Kommissionen anser for at være berettigede, og for hvilke referencen allerede er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, idet en sådan afgørelse vil kunne have konsekvenser for formodningen om overensstemmelse med de gældende væsentlige krav.

(38) Da standardisering på europæisk niveau ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af aktionens omfang og derfor bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39) Direktiv 98/34/EF, 89/686/EØF, 93/15/EØF, 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(40) Afgørelse nr. 1673/87/EF og beslutning nr. 87/95/EØF bør ophæves -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter regler for samarbejdet mellem europæiske standardiseringsorganer, nationale standardiseringsorganer og Kommissionen, fastlæggelse af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter for produkter og for tjenesteydelser til støtte for EU-lovgivning og -politikker, anerkendelse af tekniske specifikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt "ikt") og finansiering af europæisk standardisering.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)           "standard": en teknisk specifikation til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder:

a)      "international standard": en standard, der er vedtaget af et internationalt standardiseringsorgan

b)      "europæisk standard": en standard, der er vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer

c)      "harmoniseret standard": en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU's harmoniseringslovgivning

d)      "national standard": en standard, der er vedtaget af et nationalt standardiseringsorgan

e)      "ikt-standard": en standard inden for informations- og kommunikationsteknologi.

2)           "europæisk standardiseringsprodukt": enhver anden teknisk specifikation end en europæisk standard vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, og hvis overholdelse ikke er obligatorisk

3)           "udkast til standard": et dokument indeholdende teksten til tekniske specifikationer for et givet emne, der agtes vedtaget i henhold til den relevante standardiseringsprocedure i den form, hvori det foreligger efter det forberedende arbejde, og hvori det er blevet udsendt med henblik på kommentar eller offentlig stillingtagen

4)           "teknisk specifikation": en specifikation indeholdt i et dokument, som fastlægger et af følgende:

a)      de karakteristika, der kræves af et produkt, herunder kvalitetsniveauer, ydeevne, interoperabilitet, sikkerhed eller dimensioner, herunder krav til produktet vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering

b)      fremstillingsmetoder og processer vedrørende landbrugsvarer i henhold til traktatens artikel 38, stk. 1, produkter beregnet til konsum og dyrefoder samt lægemidler, samt fremstillingsmetoder og processer vedrørende andre produkter, når de har indvirkning på produkternes karakteristika

c)      de karakteristika, der kræves af en tjenesteydelse, herunder kvalitetsniveauer, ydeevne, interoperabilitet og sikkerhed, og herunder de krav, der gælder for tjenesteyderen med hensyn til de oplysninger, der skal stilles til rådighed for modtageren, som omhandlet i artikel 22, stk. 1-3, i direktiv 2006/123/EF

d)      metoderne og kriterierne for at vurdere byggevarers ydeevne som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF[31] i relation til deres væsentlige egenskaber.

5)           "produkt": alle produkter, der fremstilles industrielt, og alle landbrugsprodukter, herunder også fiskeriprodukter

6)           "tjenesteydelse": enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling, jf. traktatens artikel 57

7)           "europæisk standardiseringsorgan": organ nævnt i bilag I

8)           "internationalt standardiseringsorgan": Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

Kapitel II Gennemsigtighed og involvering af interesseparter

Artikel 3 Arbejdsprogrammers og standardiseringsorganers gennemsigtighed

1. Mindst en gang om året udarbejder hvert europæisk og hvert nationalt standardiseringsorgan et arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet skal indeholde oplysninger om, hvilke standarder og europæiske standardiseringsprodukter, som organet har til hensigt at udarbejde eller ændre, som det er i gang med at udarbejde eller ændre, eller som det har vedtaget i den forudgående periode, medmindre disse er identiske eller ækvivalente gennemførelser af internationale eller europæiske standarder.

2. I arbejdsprogrammet angives for hver standard og hvert europæiske standardiseringsprodukt:

a)      emneområdet

b)      den fase, man er nået til i udarbejdelsen af standarderne og de europæiske standardiseringsprodukter

c)      henvisninger til eventuelle internationale standarder, der er brugt som udgangspunkt.

3. Hvert europæiske og hvert nationale standardiseringsorgan gør sit arbejdsprogram tilgængeligt på sit websted eller ethvert andet offentligt tilgængeligt websted og offentliggør en meddelelse om arbejdsprogrammets eksistens i en national eller, hvis dette er relevant, en europæisk publikation om standardiseringsarbejdet.

4. Senest ved offentliggørelsen af dets arbejdsprogram skal ethvert europæisk eller nationalt standardiseringsorgan underrette de andre europæiske og nationale standardiseringsorganer og Kommissionen om eksistensen af det pågældende arbejdsprogram.

5. Nationale standardiseringsorganer kan ikke gøre indsigelser mod, at et emneområde optages i et europæisk standardiseringsorgans arbejdsprogram med henblik på standardisering.

Artikel 4 Standardernes gennemsigtighed

1. Ethvert europæisk og nationalt standardiseringsorgan fremsender på anmodning ethvert udkast til national standard, europæisk standard og europæisk standardiseringsprodukt til andre europæiske og nationale standardiseringsorganer samt Kommissionen.

2. Ethvert europæisk og national standardiseringsorgan skal hurtigst muligt besvare og tage behørigt hensyn til enhver kommentar til et sådant ukast modtaget fra ethvert andet europæisk eller nationalt standardiseringsorgan eller fra Kommissionen.

3. Nationale standardiseringsorganer sikrer følgende:

a)      at udkast til standarder offentliggøres på en sådan måde, at parter, der er etableret i andre medlemsstater, har lejlighed til at fremsende kommentarer

b)      at andre nationale standardiseringsorganer får mulighed for at blive involveret passivt eller aktivt i de planlagte aktiviteter ved at sende en observatør.

Artikel 5 Involvering af interesseparter i europæisk standardisering

1. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation for små og mellemstore virksomheder (herefter benævnt SMV), forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og samfundets interesseparter, især gennem de organisationer, der er omhandlet i bilag III, på det trin, hvor politikken udvikles og mindst følgende trin i udarbejdelsen af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter:

a)      forslag til og accept af nye emneområder

b)      den tekniske drøftelse af forslag

c)      fremsendelse af kommentarer til udkast

d)      revision af eksisterende europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter

e)      spredning af og oplysning om vedtagne europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter.

2. Europæiske standardiseringsorganer sikrer en passende repræsentation på teknisk niveau af virksomheder, forskningscentre og universiteter samt andre juridiske enheder i standardiseringsaktiviteter vedrørende ethvert nyt emneområde med betragtelig betydning for politikker eller teknisk innovation, hvis de pågældende juridiske enheder har deltaget i et projekt, som er relateret til det pågældende område og finansieret af EU under et flerårigt rammeprogram for aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling.

Kapitel III Europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter til støtte for EU's lovgivning og politikker

Artikel 6 Kommissionens arbejdsprogram for europæisk standardisering

1. Kommissionen vedtager et årligt arbejdsprogram for europæisk standardisering, som angiver, hvilke europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter den har til hensigt at fremsætte anmodning om til de europæiske standardiseringsorganer i henhold til artikel 7.

2. Det arbejdsprogram for europæisk standardisering, der er omhandlet i stk. 1, skal angive de specifikke mål og politikker for de europæiske standarder og andre europæiske standardiseringsprodukter, som Kommissionen har til hensigt at anmode de europæiske standardiseringsorganer om. I hastende sager kan Kommissionen afgive anmodninger, uden at dette først skal have været angivet.

Artikel 7 Anmodninger om standardisering til de europæiske standardiseringsorganer

1. Kommissionen kan anmode et eller flere europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde et udkast til en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt inden for en fastsat frist. Disse skal være markedsdrevne, tage hensyn til samfundets interesser og være baseret på konsensus.

2. Det relevante europæiske standardiseringsorgan meddeler senest 1 måned efter modtagelse af anmodningen, om det kan acceptere den i stk. 1 omhandlede anmodning.

3. Kommissionen underretter senest tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede accept det relevante standardiseringsorgan om tildelingen af et tilskud til udarbejdelse af en europæisk standard eller et europæisk standardiseringsprodukt.

4. De europæiske standardiseringsorganer underretter Kommissionen om de aktiviteter, der iværksættes med henblik på udarbejdelse af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 8 Indsigelser mod harmoniserede standarder

1. Hvis en medlemsstat mener, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud opfylder de krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i den relevante EU-lovgivning, underretter den Kommissionen herom.

2. Når Kommissionen vurderer, at de indsigelser, der er omhandlet i stk. 1, er berettigede, beslutter den:

a)      ikke at offentliggøre referencerne for den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende eller at offentliggøre referencerne med begrænsninger

b)      at opretholde med begrænsninger eller at tilbagetrække referencerne til den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Kommissionen underretter det berørte europæiske standardiseringsorgan om sin afgørelse som omhandlet i stk. 3 og anmoder om nødvendigt om ændring af de pågældende harmoniserede standarder.

4. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), i denne artikel vedtages ved den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2.

5. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel vedtages ved den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3.

Kapitel IV Standarder inden for ikt

Artikel 9 Anerkendelse af tekniske specifikationer inden for ikt

Kommissionen kan enten efter anmodning fra en offentlig myndighed som omhandlet i direktiv 2004/18/EF eller på eget initiativ beslutte at anerkende tekniske specifikationer, som ikke er nationale, europæiske eller internationale standarder, og som opfylder kravene i bilag II, som ikt-standarder.

Artikel 10 Anvendelse af ikt-standarder i offentlige indkøb

Ikt-standarder som omhandlet i artikel 9 udgør fælles tekniske specifikationer som omhandlet i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt forordning (EF) nr. 2342/2002.

Kapitel V Finansiering af europæisk standardisering

Artikel 11 EU-finansiering af standardiseringsorganer

1. EU kan yde finansiering til europæiske standardiseringsorganer for følgende standardiseringsaktiviteter:

a)      udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, som er nødvendige for og egnede til støtte for EU's politikker og lovgivning

b)      kontrol af kvaliteten af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter og af deres overensstemmelse med de relevante EU-politikker og EU-lovgivning

c)      udførelse af forberedende arbejde eller hjælpearbejde i forbindelse med europæisk standardisering, herunder undersøgelser, samarbejdsaktiviteter, seminarer, evalueringer, sammenlignende analyser, forskning, laboratoriearbejde, sammenlignende laboratorieprøvninger, overensstemmelsesvurdering og foranstaltninger til at sikre, at fristerne for udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter gøres kortere

d)      aktiviteter i de europæiske standardiseringsorganers centralsekretariater, f.eks. udvikling af politikker, koordinering af standardiseringsaktiviteter, udførelse af teknisk arbejde og formidling af information til interesserede parter

e)      oversættelse, hvis dette er påkrævet, af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, der bruges til støtte for EU's politikker og lovgivning, til EU's officielle sprog, bortset fra de europæiske standardiseringsorganers arbejdssprog, og i behørigt begrundede tilfælde til andre sprog end de officielle EU-sprog

f)       udarbejdelse af information til forklaring, fortolkning og forenkling af europæiske standarder eller standardiseringsprodukter, herunder brugervejledninger, oplysninger om bedste praksis samt oplysningskampagner

g)      aktiviteter til gennemførelse af programmer for teknisk bistand, samarbejde med tredjelande samt fremme og udnyttelse af det europæiske standardiseringssystem og de europæiske standarder og standardiseringsprodukter blandt de interesserede parter i EU og på internationalt plan.

2. EU-finansiering kan også ydes til:

a)      nationale standardiseringsorganer for de standardiseringsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, som de udfører i fællesskab med de europæiske standardiseringsorganer

b)      andre organer, som har fået til opgave at udføre det arbejde, der er omhandlet i litra a), c) og g) i stk. 1, i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer.

Artikel 12 EU-finansiering af andre europæiske organisationer

EU kan yde finansiering til de organisationer, der er omhandlet i bilag III, for følgende aktiviteter:

a)      disse organisationers drift og deres aktiviteter i forbindelse med europæisk og international standardisering, herunder udførelsen af teknisk arbejde og formidling af oplysninger til medlemmer og andre interesserede parter

b)      juridisk og teknisk ekspertise, herunder undersøgelser, i relation til vurderingen af behovet for, og udarbejdelsen af, europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter

c)      deltagelse i det tekniske arbejde i forbindelse med udarbejdelse og revision af europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, som er nødvendige for og egnede til støtte for EU's politikker og lovgivning

d)      kontrol af kvaliteten af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter og af deres overensstemmelse med de relevante EU-politikker og EU-lovgivning

e)      promovering af europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter og information om standarder og brugen heraf til berørte parter og SMV'er.

Artikel 13 Finansieringsordninger

1. EU-finansieringen ydes i form af:

a)      ydelse af tilskud uden indkaldelse af forslag, eller ved indgåelse af kontrakter efter procedurer for offentlige indkøb, til:

i)        europæiske og nationale standardiseringsorganer til udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1

ii)       organer identificeret i en basisretsakt i betydningen i artikel 49 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 til udførelse af det arbejde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c), i nærværende forordning, i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer

b)      tilskud efter indkaldelse af forslag, eller indgåelse af kontrakter efter procedurer for offentlige indkøb, til andre organer, som omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra b), til udførelse af følgende i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer:

i)        fremstilling og revision af de europæiske standarder og europæiske standardiseringsprodukter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a)

ii)       det forberedende arbejde eller hjælpearbejde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c)

iii)      de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra g).

c)      tilskud efter indkaldelse af forslag til de organisationer, der er omhandlet i bilag III, til udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 12.

2. De aktiviteter, der udføres af de organer, der er omhandlet i stk. 1, kan finansieres ved:

a)      aktionstilskud

b)      driftstilskud til europæiske standardiseringsorganer og de organisationer, der er omhandlet i bilag III, i overensstemmelse med reglerne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. Driftstilskud nedtrappes ikke automatisk i tilfælde af fornyelse.

3. Kommissionen fastsætter de i stk. 1 og 2 omhandlede finansieringsregler samt tilskudsbeløbene og eventuelt de maksimale procentsatser for finansieringen af hver aktivitetstype.

4. Undtagen i behørigt begrundede tilfælde, skal de tilskud, der gives til de standardiseringsaktiviteter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a) og b), være i form af faste beløb, der udbetales efter opfyldelse af følgende betingelser:

a)      europæiske standarder eller europæiske standardiseringsprodukter, som Kommissionen har anmodet om i overensstemmelse med artikel 7, skal vedtages eller revideres inden for en frist, som ikke overskrider den frist, der er fastsat i artikel 7

b)      SMV'er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter skal i tilstrækkelig grad være repræsenteret i det europæiske standardiseringsarbejde som omhandlet i artikel 5, stk. 1.

5. De fælles mål for samarbejdet og de administrative og finansielle betingelser vedrørende de tilskud, der tildeles de europæiske standardiseringsorganer, der er omhandlet i bilag III, fastsættes i de rammeaftaler om partnerskab, der indgås mellem Kommissionen og organerne i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

Artikel 14 Forvaltning

De bevillinger, der fastsættes af budgetmyndigheden til finansiering af standardiseringsaktiviteter, kan også anvendes til at dække administrative udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af artikel 11, 12 og 13, herunder undersøgelser, møder, oplysnings- og formidlingsaktioner, udgifter i forbindelse med elektroniske informationsudvekslingsnetværk samt alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen måtte afholde til standardiseringsaktiviteter.

Artikel 15 Beskyttelse af EU's finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, at EU's finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre former for ulovlig adfærd, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, såfremt der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. Hvad angår EU-aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, forstås ved begrebet uregelmæssighed, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse som følge af en erhvervsdrivendes handling eller forsømmelse, der indebærer afholdelse af en uretmæssig udgift, der skader eller kunne skade EU's almindelige budget eller andre budgetter, der forvaltes af Den Europæiske Union.

3. De aftaler og kontrakter, der indgås som følge af denne forordning, skal indeholde bestemmelser om opfølgning og finansiel kontrol, der skal foretages af Kommissionen eller en bemyndiget repræsentant for denne, og om revision, der foretages af Revisionsretten, eventuelt på stedet.

Kapitel VI Delegerede retsakter, udvalg og rapportering

Artikel 16 Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelse til efter artikel 17 at vedtage delegerede retsakter vedrørende ændringer af bilagene for at

a)      opdatere fortegnelsen over europæiske standardiseringsorganer i bilag I

b)      tilpasse kriterierne for anerkendelse af de standarder inden for ikt, der er omhandlet i bilag II, til den tekniske udvikling

c)      tilpasse kriterierne for organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter, som omhandlet i bilag III, med henblik på yderligere udvikling med hensyn til deres almennyttige karakter og repræsentativitet.

Artikel 17 Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2. De delegerede beføjelser i artikel 16 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2013.

3. Delegationen af beføjelser efter artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 18 Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4. Når udvalgets udtalelse skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes denne procedure uden resultat, når udvalgets formandskab inden for fristen for afgivelse af udtalelsen beslutter dette, eller hvis et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom.

Artikel 19 Rapporter

1. De europæiske standardiseringsorganer fremsender en årlig rapport om implementeringen af denne forordning til Kommissionen. Rapporten skal indeholde nærmere oplysninger om følgende:

a)      anvendelsen af artikel 4, 5, 6, 11 og 13

b)      repræsentationen af SMV’er, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer og sociale interesseparter i nationale standardiseringsorganer.

2. De organisationer i bilag III, der har modtaget finansiering i henhold til nærværende forordning, skal fremsende en rapport om deres aktiviteter til Kommissionen. Rapporten skal især indeholde nærmere oplysninger om disse organisationers medlemmer og de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 12.

3. Senest den 31. december 2015 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forordningens implementering. Rapporten skal indeholde en evaluering af relevansen af de standardiseringsaktiviteter, der modtager finansiering fra EU, set i lyset af behovene i forhold til EU’s politikker og lovgivning.

Kapitel VII Afsluttende bestemmelser

Artikel 20 Ændringer

1. Følgende bestemmelser udgår:

a)      artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/686/EØF

b)      artikel 5 i direktiv 93/15/EØF

c)      artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/9/EF

d)      artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/25/EF

e)      artikel 6, stk. 1, i direktiv 95/16/EF

f)       artikel 6 i direktiv 97/23/EF

g)      artikel 14 i direktiv 2004/22/EF

h)      artikel 8, stk. 4, i direktiv 2007/23/EF

i)       artikel 6 i direktiv 2009/105/EF

j)       artikel 7 i direktiv 2009/23/EF.

2. I direktiv 98/34/EF foretages følgende ændringer:

a)      stk. 6-10 i artikel 1 samt artikel 2, 3 og 4 udgår

b)      i artikel 6, stk. 1, udgår ordene "med repræsentanter for de i bilag I og II anførte standardiseringsorganer"

c)      i artikel 6, stk. 3, udgår første led

d)      i artikel 6, stk. 4, udgår litra a), b) og e)

e)      artikel 11, andet punktum, affattes således: "Kommissionen offentliggør hvert år statistikker over modtagne notifikationer i Den Europæiske Unions Tidende."

f)       bilag I og II udgår.

Artikel 21 Nationale standardiseringsorganer

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om deres standardiseringsorganer.

Kommissionen offentliggør en fortegnelse over nationale standardiseringsorganer og alle opdateringer af denne i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22 Overgangsbestemmelser

I EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om formodning om overensstemmelse med væsentlige krav gennem anvendelse af harmoniserede standarder i henhold til direktiv 98/34/EF gælder henvisninger til direktiv 98/34/EF som henvisninger til denne forordning, bortset fra henvisninger til det udvalg, der er nedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF.

Når andre EU-retsakter indeholder bestemmelser om en procedure for indsigelser mod harmoniserede standarder, finder artikel 8 i denne forordning ikke anvendelse på den pågældende retsakt.

Artikel 23 Ophævelse

Afgørelse nr. 1673/2006/EF og beslutning 87/95/EØF ophæves.

Henvisninger til den ophævede afgørelse og den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 24 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand                                                                       

BILAG I

EUROPÆISKE STANDARDISERINGSORGANER

1.         CEN - Den Europæiske Komité for Standardisering

2.         CENELEC - Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering.

3.         ETSI - Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation.

BILAG II

KRAV I FORBINDELSE MED ANERKENDELSE AF TEKNISKE SPECIFIKATIONER INDEN FOR IKT

1.           De tekniske specifikationer skal have opnået markedsaccept, og deres implementering må ikke være til hinder for interoperabiliteten med implementeringen af allerede eksisterende europæiske eller internationale standarder. Markedsaccept kan påvises ved operationelle eksempler på overensstemmende implementering fra forskellige sælgere.

2.           De tekniske specifikationer skal være udarbejdet af en nonprofitorganisation, som er en faglig sammenslutning, industriorganisation eller handelssammenslutning eller enhver anden medlemsorganisation, som inden for dens ekspertiseområde udarbejder standarder inden for informations- og kommunikationsteknologi, og som ikke er et europæisk, nationalt eller internationalt standardiseringsorgan, gennem processer, som opfylder følgende kriterier:

a)       åbenhed:

de tekniske specifikationer skal være udarbejdet på grundlag af et åben beslutningsproces, som alle interesseparter på det eller de markeder, der berøres af standarden, har adgang til.

b)      konsensus:

standardiseringsprocessen skal have været baseret på samarbejde, og må ikke have begunstiget en bestemt interessepart. Ved konsensus forstås en generel enighed, der er kendetegnet ved, at der ikke fra en betydelig del af de berørte interesser er vedholdende modstand mod væsentlige spørgsmål, og som er opnået gennem en proces, der har søgt at tage hensyn til alle de berørte parters synspunkter og forene modstridende argumenter. Konsensus forudsætter ikke enstemmighed.

c)       gennemsigtighed:

i)        alle oplysninger i forbindelse med tekniske drøftelser og beslutninger skal være arkiveret og identificeret

ii)       oplysninger om (nye) standardiseringsaktiviteter skal have været meddelt bredt gennem passende og tilgængelige kanaler

iii)      for at opnå balance skal det have været tilstræbt, at alle grupper af interesseparter deltog

iv)      kommentarer fra berørte parter skal have været taget i betragtning og besvaret.

3.           De tekniske specifikationer skal tage hensyn til følgende krav:

a)       vedligeholdelse: Løbende understøttelse og vedligeholdelse af offentliggjorte specifikationer skal være garanteret i en lang periode.

b)      tilgængelighed: Specifikationerne skal stilles offentligt til rådighed med henblik på implementering og anvendelse på rimelige vilkår (herunder mod et rimeligt gebyr eller gratis).

c)       intellektuelle ejendomsrettigheder, der er væsentlige for implementeringen af specifikationer, skal udliciteres til ansøgerne på et (fair), rimeligt og ikke-diskriminerende grundlag ((F)RAND), hvilket efter indehaveren af den intellektuelle ejendomsrets valg omfatter udlicitering af væsentlig intellektuel ejendom uden vederlag.

d)      relevans:

i)        specifikationerne skal være virkningsfulde og relevante

ii)       specifikationerne skal opfylde markedsbehov og regelkrav.

e)       neutralitet og stabilitet:

i)        specifikationerne skal så vidt muligt være resultatorienterede frem for at være baseret på konstruktionsmæssige eller beskrivende egenskaber

ii)       specifikationerne må ikke forvride markedet eller begrænse mulighederne for de implementerende aktører for at udvikle konkurrence og innovation på grundlag af dem.

iii)      specifikationerne skal være baseret på avanceret videnskabelig og teknologisk udvikling.

f)       kvalitet:

i)        kvaliteten og detaljeringsgraden er tilstrækkelig til at sikre, at der kan udvikles flere konkurrerende anvendelser af interoperable produkter og tjenesteydelser

ii)       standardiserede grænseflader må ikke være skjulte eller kontrolleret af nogen, bortset fra de organisationer, der har vedtaget de tekniske specifikationer.

BILAG III

EUROPÆISKE STAKEHOLDERORGANISATIONER

a)      En europæisk organisation, der repræsenterer SMV'erne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som:

i)        er en ikke-statslig nonprofitorganisation

ii)       har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage SMV'ernes interesser i standardiseringsarbejdet på europæisk plan

iii)      har fået mandat af nonprofitorganisationer, der repræsenterer SMV'er i mindst to tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere SMV'ernes interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan.

b)      En europæisk organisation, der repræsenterer forbrugerne i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som:

i)        er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle, kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan afstedkomme interessekonflikter

ii)       har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage forbrugernes interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan

iii)      har fået mandat af nationale nonprofitforbrugerorganisationer i mindst to tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere forbrugernes interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan.

c)      En europæisk organisation, der repræsenterer miljøinteresser i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som:

i)        er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle, kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan afstedkomme interessekonflikter

ii)       har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage miljøinteresser i standardiseringsprocessen på europæisk plan

iii)      har fået mandat af nationale nonprofit miljøorganisationer i mindst to tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere miljøinteresser i standardiseringsprocessen på europæisk plan.

d)      En europæisk organisation, der repræsenterer sociale interesser i europæiske standardiseringsaktiviteter, og som:

i)        er en ikke-statslig nonprofitorganisation, som er uafhængig af industrielle, kommercielle og erhvervsmæssige interesser samt af andre interesser, der kan afstedkomme interessekonflikter

ii)       har som vedtægtsmæssige formål og aktiviteter at varetage sociale interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan

iii)      har fået mandat af nationale nonprofit sociale organisationer i mindst to tredjedele af medlemsstaterne til at repræsentere sociale interesser i standardiseringsprocessen på europæisk plan.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS RAMME

              1.1.    Forslagets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområder inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS RAMME 1.1. Forslagets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk standardisering og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[32]

Afsnit 02 – Erhvervspolitik – Kapitel 02 03: Det indre marked for varer og sektorpolitikker

1.3. Forslagets art

Forslaget drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning.

Det bør bemærkes, at de beløb, der er anført i denne finansieringsoversigt, ikke berører Kommissionens kommende forslag til den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2013. Budgetbevillinger til denne aktion vil blive foreslået af Kommissionen inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. Denne finansieringsoversigt er derfor begrænset til ét år (2013).

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget vedrører

1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1.

Kontinuerlig overvågning af de opnåede resultater på det indre marked og fremsættelse af nye lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige aktioner, når dette er hensigtsmæssigt.

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Forslaget fastægger de generelle rammer for europæisk standardisering. Det indeholder en række elementer uden budgetmæssige virkninger (f.eks. samarbejde mellem de europæiske standardiseringsorganer, de nationale standardiseringsorganer og Kommissionen) samt retsgrundlaget for finansieringen af en del af standardiseringsaktiviteterne, der udføres af de europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI (herefter benævnt ESO’er), og retsgrundlaget for finansiel støtte til europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser.

Finansieringen af en del af det europæiske standardiseringssystem gennem ESO'er er af afgørende betydning for det indre marked og bør videreføres. Systemet bør dog gøres mere effektivt. På den ene side træffes der foranstaltninger for at gøre det hurtigere at fastlægge europæiske standarder, der udarbejdes på Kommissionens anmodning. Der vil blive brugt finansielle værktøjer til at tilskynde ESO'er til mere aktivt at søge konsensus inden for kontroversielle emneområder og til at revidere nogle af de interne processer. På den anden side indeholder dette forslag et skridt i retning af radikalt forenklede, hurtigere og mere stabile ordninger for at øge effektiviteten af den økonomiske støtte, der ydes af EU. Et betydeligt forenklet og mindre bureaukratisk sæt af ordninger vil lette den administrative byrde, som pålægges operationelle tjenester og modtagere. Denne administrative byrde hindrer tjenestegrenene i at bruge deres ressourcer på politikmålene og gennemførelse til tiden, samtidig med at den skaber overdrevent bureaukrati for ESO’erne. Forslaget reformerer finansieringen af ESO’erne ved at indeholde en mulighed for gradvis at bevæge den mod et resultatbaseret system baseret på identificeringen af vedtagne indikatorer og målsætninger (outputs og resultater) og på en forenkling af de faste beløb, som er helt adskilt fra nogen kontrol af de faktiske gennemførelsesomkostninger.

Den finansielle støtte til europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser, bør også videreføres. Indtil nu er disse blevet finansieret gennem forskellige programmer, hvoraf de fleste udløber den 31. december 2013. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at strømline disse støtteordninger og samle dem under samme retsgrundlag. Kriterierne for at modtage disse tilskud, betingelserne for deres anvendelse og typen af finansielle bidrag ensrettes og tilpasses de pågældende stakeholdergruppers behov, således at f.eks. driftstilskud kan tildeles en europæisk organisation for hvert område af økonomisk interesse eller samfundsinteresse.

Princippet om gradvis nedtrapning af driftstilskud, som ikke er faste støttebeløb, i henhold til artikel 113 i finansforordningen gælder ikke for ESO’er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF af 24. oktober 2006 om finansiering af europæisk standardisering. Denne undtagelse bør opretholdes i fremtiden.

Desuden er det den grundlæggende filosofi for driftstilskud, at de yder midlertidig støtte til en organisation for at sætte den i stand til at opnå økonomisk uafhængighed på længere sigt. Denne degressivitet ville imidlertid være i modstrid med EU-politikken, hvor SMV’ernes og samfundets interesseparters position skal styrkes for at sikre, at det europæiske standardiseringssystem er inklusivt. I det sandsynlige tilfælde, at der vil blive udarbejdet flere europæiske standarder i fremtiden, vil arbejdsbyrden for de organisationer, der repræsenterer SMV’erne og samfundets interesseparter i europæisk standardisering, blive forøget. Disse organisationer spiller en permanent rolle, som er af afgørende betydning for EU’s aktiviteter og politikker som følge af den kontekst, som de fungerer i, og deres vedtægtsmæssige mål. Det er af afgørende betydning for udviklingen af europæisk standardisering fortsat at fremme og tilskynde til at europæiske organisationer, der repræsenterer, SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser, deltager aktivt. Sådanne organisationer forfølger mål af generel europæisk interesse og udgør, i kraft af det specifikke mandat, som nationale nonprofitorganisationer har givet dem, eller gennem deres eksklusive repræsentation af SMV'ernes interesser og samfundets interessegruppers interesser, et europæisk netværk, der repræsenterer nonprofitorganer, der er aktive i medlemsstaterne og fremmer principper og politikker, der er i overensstemmelse med traktaternes mål. Som følge af den kontekst, som de fungerer i, og deres vedtægtsmæssige mål spiller europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere og miljøinteresser eller sociale interesser inden for europæisk standardisering, en permanent rolle, som er af afgørende betydning for EU's aktiviteter og politikker. Desuden tager udviklingen af en standard mellem 1 og 3 år, hvilket kræver en langvarig involvering i den tekniske proces. Vedvarende og aktiv deltagelse i et teknisk udvalg eller arbejdsgruppe kræver et meget betydeligt tidsforbrug gennem en længere periode. Det er derfor nødvendigt at udvide undtagelsen fra degressivitetsprincippet til de udvalgte europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

1)      Antallet af europæiske standarder vedtaget af ESO’erne efter anmodning fra Kommissionen.

2)      Den tid, der går, fra ESO’ernes accept af en anmodning om udarbejdelse af et udkast til europæisk standard til den formelle vedtagelse af standarden.

3)      Den faktiske grad af deltagelse af europæiske organisationer, der repræsenterer SMV’er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser i den europæiske standardiseringsproces.

4)      De faktiske ændringer standardiseringsstrukturer og –styring og deres virkning for antallet af vedtagne standarder, hurtigheden for fastlæggelse af standarder og inddragelsen af europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere samt miljøinteresser og sociale interesser i den europæiske standardiseringsproces.

1.5. Forslagets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

De behov, der skal opfyldes af forslaget kan sammenfattes som følger:

1)      Europæisk standardisering er et vigtigt og effektivt redskab til støtte for europæisk politik og lovgivning. Den har og vil fortsat have stor betydning, idet standardisering understøtter det indre marked for varer og tjenesteydelser og forebygger handelshindringer inden for EU. Derfor bør ESO'ernes vedtagelse af europæiske standarder fortsætte og bør samfinansieres af EU. Desuden bør retsgrundlaget ikke kun omfatte standarder for produkter, men også standarder for tjenesteydelser.

2)      Standardisering i EU yder et betydeligt bidrag til den europæiske økonomi. Brugen af standarder er et virkningsfuldt strategisk redskab for virksomhederne til at øge deres konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt, at standarderne holder trit med stadig hurtigere produktudviklingscyklusser, og at fastlæggelsen af standarder i Europa sker hurtigere.

3)      Standarder vil få betydning for flere og flere grupper i det europæiske samfund, herunder alle former for virksomheder og mange enkeltpersoner. En standard er resultatet af en konsensus, der opnås mellem deltagerne i udviklingen af standarden. For at en standard kan blive accepteret af både virksomhederne og forbrugerne, skal en bred række af deltagere involveres. Forslag bør derfor sikre, at det europæiske standardiseringssystem bliver så inklusivt som muligt ved at alle parterne forpligter sig til et system baseret på kerneværdier om åbenhed, gennemsigtighed og videnskabelig soliditet og gennem en løbende forbedring af standardiseringsstrukturer og styreformer.

4)      Standarder skal være tilgængelige for at sikre interoperabilitet mellem tjenester og applikationer inden for informations- og kommunikationsteknologi, således at Europa kan høste det fulde udbytte af anvendelsen af ikt. De mest relevante ikt-standarder, der er udviklet af specialiserede fora og konsortier, bør spille en mere fremtrædende rolle på områder, hvor ESO'er ikke er aktive, hvor ESO-standarder ikke har vundet indpas på markedet, eller hvor disse standarder er forældede. Disse standarder bør derfor anerkendes formelt, således at de kan anvendes af offentlige myndigheder ved offentlige indkøb.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Europæiske standarder spiller en meget vigtig rolle for, hvordan det indre marked for industriprodukter fungerer. Europæiske standarder erstatter nationale standarder, der ofte er i strid med hinanden, hvilket kan skabe hindringer for adgangen til et nationalt marked. Europæiske standarder kan opdeles i to kategorier:

a) Europæiske standarder udarbejdet på anmodning fra Kommissionen på grundlag af et såkaldt "mandat", i henhold til hvilket ESO'erne opfordres til at udarbejde tekniske specifikationer af normativ karakter, som opfylder de krav, der er fastsat i mandatet. Disse standarder kan inddeles i to underkategorier:

- Harmoniserede europæiske standarder, der sikrer, at produkterne opfylder de væsentlige krav som fastsat i EU-lovgivningen. Overensstemmelse med en "harmoniseret" europæisk standard garanterer, at produkter opfylder det krævede sikkerhedsniveau. Brugen af harmoniserede standarder er dog stadig frivillig, og en fabrikant kan anvende enhver anden teknisk løsning, som påviser, at den pågældendes produkt opfylder de væsentlige krav. Andelen af harmoniserede europæiske standarder er steget de sidste to årtier, fra 3,55 % til 20 % i 2009.

- Andre europæiske standarder til støtte for europæiske politikker.

b) De resterende europæiske standarder er vedtaget uden for EU-lovgivningen på initiativ af virksomheder, nationale standardiseringsorganer eller andre interesseparter, eller på anmodning af Kommissionen.

Europæiske standarder og især harmoniserede standarder er afgørende for et velfungerende indre marked for varer. Men udarbejdelsen af standarder er en arbejdskraftintensiv og tidskrævende aktivitet udført af nationale eksperter. Afgørelse nr. 1673/2006/EF fastlægger derfor retsgrundlaget for finansiel støtte til de centrale sekretariater hos de europæiske standardiseringsorganer med henblik på at forbedre kvaliteten af harmoniserede standarder og fremme europæisk standardisering på internationalt plan. Europa-Kommissionen og EFTA indgår rammeaftaler om partnerskab med hver ESO, hvorunder forslag til finansiering kan sendes til Kommissionen. Rammeaftalerne om partnerskab fastsætter de administrative og finansielle regler for finansiering af standardiseringsaktiviteterne og fastlægger den generelle kontekst og de betingelser, under hvilke den finansielle støtte kan tildeles. Dette forslag erstatter afgørelsen nr. 1673/2006/EF.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Forslaget tager hensyn til de evalueringer, der blev foretaget i forbindelse med afgørelse nr. 1673/2006/EF, og som der henvises til i konsekvensanalysen.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med andre relevante instrumenter, dvs. alle retsakter, der er anført i bilag 4 i den medfølgende konsekvensanalyse.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

Forslag af ubegrænset varighed

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetoder(r)[33]

Direkte central forvaltning ved Kommissionen.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

De fælles mål for samarbejdet og de administrative og finansielle betingelser vedrørende de tilskud, der tildeles de europæiske standardiseringsorganer og de andre organisationer, der er omhandlet i forslaget, vil blive fastlagt i de rammeaftaler om partnerskab, der vil blive indgået af Kommissionen og disse organer og organisationer i overensstemmelse med finansforordningen og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002. Disse rammeaftaler samt aftaler om tilskud vil fastsætte bestemmelserne om kontrol og rapportering.

Desuden pålægger forslaget de europæiske standardiseringsorganer og de øvrige organisationer, der er omhandlet i forslaget, at indsende årlige rapporter til Kommissionen om gennemførelsen af deres forpligtelser.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

De europæiske standardiseringsorganer har et solidt finansielt grundlag. Indkaldelse af forslag for andre organisationer omhandlet i forslaget vil indeholde finansielle udvælgelseskriterier for at forhindre eventuelle finansielle risici. Der er således ikke blevet konstateret finansielle risici.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

De påtænkte kontrolmetoder er fastlagt i finansforordningen og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002. De vil blive specificeret nærmere i de rammeaftaler om partnerskab og aftaler om tilskud, som vil blive undertegnet af Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganer og de andre organisationer, der er omhandlet i forslaget. Det specificeres også udtrykkeligt i forslaget, at de aftaler og kontrakter, der indgås som følge af denne forordning, skal indeholde bestemmelser om opfølgning og finansiel kontrol, der skal foretages af Kommissionen eller en bemyndiget repræsentant for denne, og om revision, der foretages af Revisionsretten, eventuelt på stedet.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Forslaget indeholder en bestemmelse, ifølge hvilken Kommissionen skal sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes ved anvendelse af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved hjælp af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EF) nr. 1073/1999.

3. FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

OB/IOB[34] || fra EFTA-lande[35] || fra kandidat-lande[36] || fra tredjelande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

1a Konkurrence­evne for vækst og beskæftigelse || Artikel 02 03 04 - Standardisering og tilnærmelse af lovgivningerne || OB || JA || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er brug for: Artikel 02 03 04 bør opdeles i to separate artikler:

– artikel 02 03 04 01 bør erstatte den tidligere artikel 02 03 04 og bør omfatte de bevillinger, der er øremærket til den, idet den dækker finansiel støtte til standardiseringsaktiviteter i CEN, CENELEC and ETSI

– artikel 02 03 04 02 skal bestå af følgende bevillinger, som tidligere var forpligtede og betalt under artikel 02.02.01, 17.02.02.00 og 07.03.07 til aktiviteter i forbindelse med standardisering: 2,1 mio. EUR fra budgetpost 02.02.01, 1,4 mio. EUR fra budgetpost 17.02.02.00 og 0,2 mio. EUR fra budgetpost 07.03.07 vil blive overført til den nye budgetpost 02 03 04 02.

– artikel 02.02.01, 17.02.02.00 og 07.03.07 vil i den finansielle programmering blive reduceret med ovennævnte beløb svarende til standardiseringsaktiviteterne.

– bevillingerne til tilskud til andre organisationer, der repræsenterer samfundets interesseparter inden for standardisering indgår i andre budgetartikler (f.eks. 04.03.03.02).

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

OB/IOB || fra EFTA-landene || fra kandidatlandene || fra tredjelande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

1a Konkurrence­evne for vækst og beskæftigelse || Artikel 02 03 04 01 — Støtte til standardiseringsaktiviteter udført af CEN, CENELEC og ETSI || OB || JA || NEJ || NEJ || NEJ

1a Konkurrence­evne for vækst og beskæftigelse || Artikel 02 03 04 02 — Støtte til organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter i standardiseringsaktiviteterne || OB || JA || NEJ || NEJ || NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne[37] 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

|| || || År N[38] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År  N+ 4-6 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Artikel 02 03 04 01 — Støtte til standardiseringsaktiviteter udført af CEN, CENELEC og ETSI || Forpligtelser || (1) || 23,5 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || (2) || 9 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Artikel 02 03 04 02 — Støtte til organisationer, der repræsenterer SMV'er og samfundets interesseparter i standardiseringsaktiviteterne || Forpligtelser || (1a) || 3,7 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || (2a) || 3,7 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Bevillinger af administrativ art, finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[39] || || || || -- || -- || -- || -- || --

Artikel 02 01 04 02 - || || (3) || 0,2 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Udelukkende til orientering vil følgende poster blive reduceret (disse beløb indgår ikke i de samlede beløb): || || || || || || || || || ||

Artikel 02.02.01(udgiftsområde 1a) || Forpligtelser || || -2,1 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || || -2,1 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Artikel 17.02.02.00 (udgiftsområde 3 b) || Forpligtelser || || -1,4 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || || -1,4 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Artikel 07.03.07(udgiftsområde 2) || Forpligtelser || || -0,2 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || || -0,2 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1.a i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =1+1a +3 || 27,4 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || =2+2a +3 || 12,9 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrative udgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År  N+ 4-6 || I ALT

GD: ENTR, SANCO, MARKT, MOVE, ENV og INFSO ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 3,5 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Ÿ Andre administrations­udgifter || 0,3 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

I ALT || Bevillinger || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 3,8 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- ||

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017-2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 3,8 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Betalinger || 3,8 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anfør herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År  N+ 4-6 || I ALT

RESULTATER

Type resultater[40] || Resultaternes gennemsnitl. omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater || Omkostninger || Antal resultater i alt || Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1: Kontinuerlig overvågning af de opnåede resultater på det indre marked og fremsættelse af nye lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige aktioner, når dette er hensigtsmæssigt. || || || || || || || || || || || || || || || ||

ESO’ernes Central­sekretariat || (A) || 3,35 || 3 || 10 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Oversættelse af standarder || (B) || 0,55 || 2 || 1,1 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Standardiseringsarbejde (inklusive IKT) || (C) || 0,4 || 25 || 11 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Fremme af europæiske standarder || (D) || 0,1 || 1 || 0,1 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Revisioner, evalueringer, og specifikke projekter || (E) || 0,8 || 1 || 0,8 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Undersøgelser og teknisk bistand || (D) (E) || 1,2 || 0 || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Fremme og udvikling af Eurocodes || (D) (E) || 0,5 || 1 || 0,5 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Støtte til organisationer, der repræsenterer SMV 'er || (A) til (E) || 2,0 || 1 || 2,0 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Støtte til organisationer, der repræsenterer samfundets interesseparter || (A) til (E) || 0,75 || 2 || 1,5 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

OMKOSTNINGER I ALT || 36 || 27 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År  N+ 4-6 || I ALT

UDGIFTSOM­RÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 3,5 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Andre administrations­udgifter || 0,3 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 3,8 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[41] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Andre administrations-udgifter || 0,2 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,2 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

I ALT || 4 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

Forslaget medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År  N+ 4-6

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 2,9 || -- || -- || -- || -- || -- || --

XX 01 01 02 (i delegationer) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

10 01 05 01 (direkte forskning) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

 Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) FTE)[42] ||

XX 01 02 01 (CA, INT, SNE under den samlede bevillingsramme) || 0,6 || -- || -- || -- || -- || -- || --

XX 01 02 02 (CA, INT, JED, LA og SNE i delegationerne) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

XX 01 05 02 (CA, INT og SNE – indirekte forskning) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

10 01 05 02 (CA, INT, SNE – direkte forskning) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

Andre budgetposter (skal angives) || 0 || -- || -- || -- || -- || -- || --

I ALT || 7 || -- || -- || -- || -- || -- || --

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Gennemførelsen af forordningen (dvs. forvaltning af standardiseringsaktiviteter og deres finansiering, herunder ikt, og forvaltning af tilskud til organisationer, der repræsenterer SMV 'er og samfundets interesseparter)

Eksternt personale || Udsendte nationale eksperter vil bidrage til opfølgningen af standardiseringsaktiviteter, herunder på ikt-området. Kontraktansatte vil hovedsagelig varetage forvaltningsopgaver.

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme. Visse bevillinger vil måske blive flyttet fra andre budgetmæssige afsnit til afsnit 2 (erhvervspolitik) som beskrevet i punkt 3.1.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År  N+ 4-6 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || EFTA || EFTA || EFTA || EFTA || EFTA || EFTA || EFTA || EFTA

Samfinansierede bevillinger I ALT || 0,7 || -- || -- || -- || -- || -- || -- || --

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

Forslaget har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

[1]               EUT C […] af […], s. […].

[2]               EFT L 24 af 21.7.1998, s. 37.

[3]               EUT L 315 af 15.11.2006, s. 9.

[4]               EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31.

[5]               EUT L 376 af 27.12.2006.

[6]               EFT L 71 af 17.3.1980, s. 1.

[7]               EFT L 399 af 30.12.1989, s. 18.

[8]               EFT L 121 af 15.5.1993, s. 20.

[9]               EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1.

[10]             EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15.

[11]             EFT L 213 af 7.9.1995, s. 1.

[12]             EFT L 181 af 9.7.1997, s. 1.

[13]             EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1.

[14]             EUT L 154 af 14.6.2007, s. 1.

[15]             EUT L 264 af 8.10.2009, s. 12.

[16]             EUT L 122 af 16.5.2009, s. 6.

[17]             EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.

[18]             EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

[19]             EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

[20]             EUT L 260 af 3.10.2009, s. 20.

[21]             EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

[22]             EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[23]             EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

[24]             EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

[25]             EUT L 404 af 30.12.2006, s. 39.

[26]             EUT L 149 af 9.6.2007, s. 1.

[27]             EFT L 312 af 23,12,1995, s. 1.

[28]             EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[29]             EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[30]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[31]             EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.

[32]             ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret forvaltning) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[33]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[34]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[35]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[36]             Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[37]             De beløb, der er anført under 3.2, bør tilpasses inflationen og justeres i overensstemmelse hermed.

[38]             År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af forslaget forventes at begynde, dvs. 2013.

[39]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[40]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.). (A) = administrativ støtte, (B) = oversættelsestjenester, (C) = faktisk standardiseringsarbejde, (D) pr- og oplysningsvirksomhed, herunder konferencer og (E) = andre intellektuelle tjenesteydelser.

[41]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[42]             CA = kontraktansat; INT = vikar; ("Intérimaire"); JED = "Jeune Expert en Délégation" (ung ekspert i en delegation); LA= lokalt ansat; SNE = udstationeret national ekspert.