EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2011/024/04

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

EUT C 24 af 26.1.2011, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

26.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/5


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2011/C 24/04

Image

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Tyskland

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med rådskonklusionerne af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, på visse betingelser udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.

Udstedende stat

:

Tyskland

Anledningen til erindringsmønten

:

Nordrhein-Westfalen

Beskrivelse af designet

:

Motivet viser hele Köln domkirke, der er et arkitektonisk mesterværk i gotisk stil. Den smukke sydlige portal er fremhævet. Inskriptionen NORDRHEIN-WESTFALEN, der befinder sig lige under bygningen, forbinder den afbildede bygning med delstaten. Møntmærket repræsenteret ved bogstavet A, D, F, G eller J er placeret øverst til højre i møntens indre del, mens Heinz Hoyers initialer findes i højre side af den indre del.

I møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner. Nederst mellem stjernerne findes årstallet »2011«, mens den udstedende stats navn er angivet med bogstavet »D« i den øverste del af den ydre ring.

Antal udstedte mønter

:

30 millioner

Udstedelsesdato

:

Januar 2011


(1)  De øvrige nationale sider af de euromønter, der er i omløb, kan ses på http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/coins/index_en.htm

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


Top