EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0074

Sag C-74/14: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. januar 2016 — »Eturas« UAB m.fl. mod Lietuvos Respublikos konkurencijos taryba (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — konkurrence — karteller — samordnet praksis — rejsebureauer, der deltager i et fælles IT-informationssystem for udbud af rejser — automatisk begrænsning af satser for nedsættelser ved on-line salg af rejser — meddelelse fra systemadministratoren vedrørende denne begrænsning — stiltiende aftale, der kan kvalificeres som samordnet praksis — elementer, der er forudsætningen for, at der foreligger en aftale og en samordnet praksis — bedømmelsen af beviser og kravet til bevisernes styrke — medlemsstaternes procesautonomi — effektivitetsprincippet — uskyldsformodning)

EUT C 98 af 14.3.2016, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 98/3


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. januar 2016 — »Eturas« UAB m.fl. mod Lietuvos Respublikos konkurencijos taryba (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-74/14) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - karteller - samordnet praksis - rejsebureauer, der deltager i et fælles IT-informationssystem for udbud af rejser - automatisk begrænsning af satser for nedsættelser ved on-line salg af rejser - meddelelse fra systemadministratoren vedrørende denne begrænsning - stiltiende aftale, der kan kvalificeres som samordnet praksis - elementer, der er forudsætningen for, at der foreligger en aftale og en samordnet praksis - bedømmelsen af beviser og kravet til bevisernes styrke - medlemsstaternes procesautonomi - effektivitetsprincippet - uskyldsformodning))

(2016/C 098/03)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere:»Eturas« UAB, »AAA Wrislit« UAB, »Baltic Clipper« UAB, »Baltic Tours Vilnius« UAB, »Daigera« UAB, »Ferona« UAB, »Freshtravel« UAB, »Guliverio kelionės« UAB, »Kelionių akademija« UAB, »Kelionių gurmanai« UAB, »Kelionių laikas« UAB, »Litamicus« UAB, »Megaturas« UAB, »Neoturas« UAB, »TopTravel« UAB, »Travelonline Baltics« UAB, »Vestekspress« UAB, »Visveta« UAB, »Zigzag Travel« UAB og »ZIP Travel« UAB

Sagsøgt: Lietuvos Respublikos konkurencijos taryba

Procesdeltagere:»Aviaeuropa« UAB, »Grand Voyage« UAB, »Kalnų upė« UAB, »Keliautojų klubas« UAB, »Smaragdas travel« UAB, »700LT« UAB, »Aljus ir Ko« UAB, »Gustus vitae« UAB, »Tropikai« UAB, »Vipauta« UAB og »Vistus« UAB

Konklusion

Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en gruppe erhvervsdrivende, når administratoren af et IT-informationssystem, der har til formål at give rejsebureauer mulighed for at sælge rejser via deres hjemmesider ved en ensartet fremgangsmåde for reservationer, via et personligt elektronisk meddelelsessystem fremsender disse erhvervsdrivende en meddelelse, der oplyser dem om, at de rabatter, der ydes på produkter solgt via dette system, fremover vil blive underlagt et loft, og det omhandlede system efter udsendelsen af denne meddelelse underkastes de for gennemførelsen af denne foranstaltning nødvendige tekniske ændringer, fra det tidspunkt, hvor de havde kendskab til den meddelelse, der blev udsendt af administratoren af systemet, kan antages at have deltaget i en samordnet praksis som omhandlet i denne bestemmelse, hvis de har undladt offentligt at tage afstand fra denne praksis, ikke har gjort myndighederne opmærksom på den og ikke har fremført andre beviser, der kan afkræfte denne formodning, såsom bevis for en systematisk anvendelse af en rabat, der overstiger det omhandlede loft.

Det tilkommer den forelæggende ret på grundlag af de nationale regler for bevisbedømmelse og kravene til bevisernes styrke at undersøge, om fremsendelsen af en meddelelse, henset til alle de omstændigheder, der fremlægges for den forelæggende ret, kan udgøre et tilstrækkeligt bevis for, at meddelelsens modtagere havde kendskab til dens indhold. Uskyldsformodningen er til hinder for, at den forelæggende ret finder, at den blotte fremsendelse af denne meddelelse kan udgøre et tilstrækkeligt bevis for, at dens adressater nødvendigvis burde have haft kendskab til dens indhold.


(1)  EUT C 142 af 12.5.2014.


Top