52001IE0038

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Virkningerne af elektronisk handel på det indre marked (Markedsobservatoriet)"

(2001/C 123/01)

Det Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 2. marts 2000 i medfør af forretningsordenens artikel 23, stk. 3, at udarbejde en udtalelse om "Virkningerne af elektronisk handel på det indre marked (Markedsobservatoriet)".

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Harald Glatz til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. januar 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 378. plenarforsamling af 24.-25. januar 2001, mødet den 24. januar, følgende udtalelse med 79 stemmer for og 1 stemme hverken for eller imod.

1. Sammenfatning og konklusioner

- Den elektroniske handel udgør i dag en beskeden andel af den samlede omsætning. Det gælder især handlen mellem virksomheder og forbrugere. Den elektroniske handel er af større betydning i handlen mellem virksomheder.

- Den elektroniske handel oplever imidlertid en enorm vækst for øjeblikket.

- Forbrugerne er tilbageholdende med at udnytte den elektroniske handels muligheder. Det skyldes manglende adgangsmuligheder eller kundskaber samt manglende tillid, især hvad angår beskyttelse af privatlivets fred og sikkerheden i forbindelse med betalingsoverførsler.

- En yderligere hindring er, at leverandørernes rammebetingelser ofte er delvis modstridende eller mangler helt, og at deres retsvilkår på nogle områder er fragmentariske. Disse problemer skyldes især sammensmeltningen af telekommunikation og medier og den tilsvarende infrastruktur (konvergens). Der kan derfor ikke siges at eksistere nogen konsekvent ramme.

- I konkurrencepolitikken er det også vigtigt at være mere opmærksom på de nye udviklingstendenser.

1.1. Af ovennævnte grunde er det vigtigt, at man ved hjælp af en foranstaltningspakke skaber rammebetingelser for et velfungerende indre marked for elektronisk handel. I den forbindelse må man sikre, at rammebetingelserne også og frem for alt gælder på globalt niveau.

1.2. Hvis dette ikke sker, vil Europa miste økonomiske og samfundsmæssige udviklingsmuligheder, og afstanden til USA på dette område vil ikke kunne mindskes.

1.3. Sammenfattende fremsætter ØSU derfor følgende krav og henstillinger:

- Fremme af en konstruktiv dialog mellem forbrugerne og producent- og handelssektoren. Forbrugerorganisationerne bør have vidtgående indflydelse, så man kan skabe et klima af tillid.

- Fremme af strategier til at ledsage og styrke de nye teknologier, så man sikrer, at flest muligt får adgang til dem. I den forbindelse må man især tage hensyn til de problemer, som ringere stillede befolkningsgrupper, men f.eks. også de ældre, har.

- Fastlæggelse af lovrammer på europæisk og internationalt niveau for at sikre, at forbrugerne kan få adgang til elektronisk handel til en overkommelig pris og på en transparent måde, der er sikker og garanteret. De foranstaltninger, Kommissionen har taget initiativ til med henblik på en omlægning af telesektoren (direktivpakken af 12. juli 2000(1)), er af stor betydning.

- Fastlæggelse af lovrammer for områder, der ikke er omfattet af direktivet for elektronisk handel, herunder rammer for alternative procedurer til bilæggelse af tvister, spørgsmål vedrørende unfair markedsføring, udvidelse af fjernsalgsdirektivets anvendelsesområde, udarbejdelse af et direktiv for fjernsalg af finansielle tjenester samt kriterier for selvreguleringsinitiativer.

- ØSU mener, at SMV'erne vil spille en vigtig rolle i forbindelse med elektronisk handel, og at de må sættes i stand til at udnytte mulighederne.

- Leverandører skal tilbyde forbrugerne muligheden for en udenretslig løsning, inden der indledes en egentlig retssag. Det er endvidere vigtigt, at forbrugerne kan håndhæve deres rettigheder dér, hvor de bor.

- For at gennemtvinge procedurer for henholdsvis udenretslig bilæggelse af tvister og kvalitetsmærkning og for at undgå, at der opstår hindringer på det indre marked, bør der udvikles sammenlignelige standarder og principper.

- Elektronisk handel rummer nye udfordringer for konkurrencepolitikken. Den nye udvikling bør følges med årvågenhed, især når det gælder virksomhedssammenlægninger, portaler og netværksinfrastruktur.

- Udvikling af sikre betalingssystemer og lavere omkostninger ved pengeoverførsler hen over grænserne.

- Færre skattehindringer og -forvridninger end i dag. Europæiske virksomheders nuværende konkurrencemæssige ulemper i forhold til virksomheder i tredjelande bør fjernes.

- Fællesskabet må prioritere databeskyttelse højt. Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til at gennemtvinge en implementering af databeskyttelse. Lovgivning om databeskyttelse bør tilpasses de nye teknologiske og økonomiske rammebetingelser, så alle former for moderne kommunikation kan databeskyttes.

2. Betydningen af elektronisk handel

Internettet som teknologisk grundlag for elektronisk handel har undergået en voldsom udvikling. Internettets betydning varierer imidlertid meget fra region til region. Således dominerer OECD-landene, herunder især USA, både hvad angår antallet af servere og antallet af brugere.

2.1. Kommissionen mener(2), at den elektroniske handel i Europa vil være vokset fra 17 mia. dollars ved udgangen af 1999 til ca. 360 mia. dollars i 2003.

2.2. Det vigtigste område er elektronisk handel mellem virksomheder (business-to-business, B2B). Ifølge samstemmende skøn tegner denne sig for mellem 70 % og 90 % af den samlede elektroniske handel.

2.3. Elektronisk handel mellem virksomheder og forbrugere (business-to-consumer, B2C) står i dag for en ubetydelig andel af omsætningen. I Europa udgør den elektroniske handel mindre end 1 % af det samlede salg til de endelige forbrugere, dvs. mindre end traditionelt postordresalg. For 2001-2002 skønnes den elektroniske handel at udgøre 5 % af den samlede omsætning i OECD 7, og for 2002-2005 er det tilsvarende skøn 15 %.

2.4. I visse sektorer, f.eks. finansielle tjenester eller software, spiller den elektroniske handel imidlertid en mere central rolle, end den gør i gennemsnittet af sektorer. Det viser, at den elektroniske handel, frem for alt når det gælder immaterielle produkter, kan komme til at spille en stor rolle.

2.5. Med elektronisk handel forstås først og fremmest handel med både digitale og ikke-digitale varer og tjenester, især via Internettet. Andre salgsformer vil imidlertid snart dukke op på markedet, f.eks. interaktivt TV ("teleshopping") og handel via mobiltelefon. Især sidstnævnte vil få stor betydning, når UMTS-teknologien indføres.

2.6. Både hvad angår udnyttelsen af Internet og den elektronisk handels betydning halter Europa bagefter USA, hvilket bl.a. skyldes, at man i USA har ét fælles sprog, én fælles valuta, billigere telefonsamtaler samt mere risikovillig kapital. Europa er imidlertid førende inden for mobilkommunikation, og UMTS-teknologien forventes at styrke denne position yderligere. Indførelsen af euroen vil også stærkt øge betydningen af elektronisk handel i Europa - også for de europæiske lande, der ikke deltager i euroen.

3. Betydningen af elektronisk handel for det indre marked og dets aktører (arbejdsgivere, forbrugere og arbejdstagere)

3.1. Det Indre Marked

3.1.1. Den elektroniske handel vil påvirke det indre marked på mange forskellige måder. Handlen med varer og tjenester hen over landegrænserne vil vokse. Nye markeder vil opstå. Forbrugerne får større valgmuligheder. Den elektroniske handel vil øge det indre markeds betydning.

Den elektroniske handel rummer også udviklingsmuligheder for landdistrikter. Markedsstrukturen forandrer sig. Især elektronisk handel med finansielle tjenester kan forventes at få øget betydning. Bankerne vil i stigende grad møde konkurrence fra andre sektorer, der yder finansielle tjenester.

3.1.2. Den gensidige anerkendelse, der anses for at være et af de vigtigste instrumenter til at sikre fri bevægelighed af varer på det indre marked, får via den elektroniske handel endnu større betydning.

3.1.3. Distributionen af immaterielle produkter vil imidlertid kun vokse i betydning, hvis de logistiske problemer løses på en tilfredsstillende måde. Øget elektronisk handel med fysiske produkter vil imidlertid også føre til øget trafik. Om en omlægning af det fysiske salg af bestemte produkter, f.eks. fonogrammer, til online-salg vil indebære en yderligere øgning af trafikken, er svært at besvare i dag. Kommissionen opfordres til at undersøge dette. ØSU henleder opmærksomheden på problemet og påpeger, at det er nødvendigt at finde passende transportmæssige løsninger.

3.1.4. Mellemhandelen vil mærke en vis tilbagegang. Producenter og udbydere af tjenester vil sælge direkte til forbrugerne. Samtidig vil manglen på overskuelighed på Internet-markedet dog skabe behov for nye mellemhandlere. Nye former og områder vil udvikle sig, navnlig inden for tjenester vedrørende logistik, finansiering og information. Derudover er det også vigtigt, at virksomhedsformerne orienterer sig mere mod forbrugernes behov og livsstil, der på visse områder har ændret sig betydeligt.

3.2. Virksomheder

For virksomhederne indebærer Internettet nye forretningsmuligheder, udvikling af nye produkter og nye salgsformer.

3.2.1. Endvidere er Internettet også markedsføringsmæssigt en fordel, især når det gælder målrettet markedsføring. Man kan mindske udgifterne til reklame og transaktion.

3.2.2. Internettet kan forventes at medføre lavere omkostninger, hvilket på et velfungerende marked vil føre til lavere priser og have en tilsvarende positiv effekt på velstandsniveauet. Som forklaring på disse lavere omkostninger nævnes:

- Bortfald af den traditionelle mellemhandel (disintermediation).

- Lavere kommunikationsomkostninger (telefon, computer osv.).

- Mindre fysisk infrastruktur (forretningslokaler osv.).

- Overførelse af omkostninger til kunderne (kunderne indhenter selv oplysninger).

- Lavere omkostninger ved distribution af digitale varer.

3.2.3. På den anden side vil der være nye ekstraomkostninger, som ikke bør undervurderes - navnlig når det gælder public relations.

3.2.4. De nye elektroniske muligheder har formentlig større indvirkning på handlen mellem virksomheder end på handlen med det endelige forbrugerled. Dette viser også omsætningens omfang. Hovedparten af den elektroniske handel finder sted mellem virksomheder, og denne form for handel anvendes i stigende grad ved underentreprise og ved indkøb af materialer og reservedele.

3.2.5. De små og mellemstore virksomheders overlevelse afhænger af, at de kan benytte denne forretningsform - i dag er mange af dem dog ikke i stand til at udnytte alle muligheder. Netop hvad angår SMV'er er det nødvendigt med adgang til god rådgivning, så de kan udnytte mulighederne og fortsætte med at drive denne form for handel eller kan imødekomme krav fra hovedkontrahenten og andre større virksomheder om nye forretningsmetoder.

3.2.6. For SMV'er kan de ekstra PR-omkostninger på grund af Internettets særlige karakter og struktur overstige de teknologirelaterede besparelser. Tilpasningsbarriererne er i den forbindelse større ved handel mellem virksomheder og forbrugere end ved handel mellem virksomheder. Og dermed også risikoen.

3.2.7. Via Internettet kan SMV'er dog få bedre markedsadgang på grund af principielt lavere kommunikationsomkostninger. Teknologien gør det også lettere for leverandører at indhente oplysninger om kunder og deres adfærdsmønster ved køb. Det gør det muligt at målrette indsatsen mere præcist på forbrugerne og undgå det sædvanlige spredningstab på reklameområdet.

3.2.8. Internettet bliver derfor ofte især betragtet som en mulighed for SMV'er. Elektronisk handel vil tvinge virksomheder til at interessere sig mere for deres medarbejderes specifikke kundskaber på dette område. Det vil være en udfordring for SMV'erne at opnå fremgang inden for elektronisk handel, der vil kræve en ændring af logistik og udvikling af menneskelige ressourcer. Joint ventures og platforme kan mindske denne risiko.

3.3. Effekten på forbrugerne

På baggrund af globaliseringen af økonomien tilbyder den elektroniske handel forbrugerne den usædvanlige mulighed, at de kan få direkte adgang til alle markeder - hvilket hidtil har været utænkeligt - så de kan udnytte fordelagtige priser eller købe produkter, som ellers ikke ville være tilgængelige på de nationale markeder.

3.3.1. Asymmetrisk information er karakteristisk for detailmarkedet generelt og Internettet i særdeleshed. Det er almindeligvis meget dyrt for forbrugerne at indhente oplysninger om alle leverandører. Tillid spiller derfor en vigtig rolle på disse markeder. Det er altså sandsynligt, at formidlere fremover vil spille en større rolle som leverandører af rådgivnings- og søgetjenester.

3.3.2. Lavere omkostninger vil kun medføre lavere priser for den endelige forbruger, hvis der er tale om reel konkurrence. Empiriske undersøgelser viser imidlertid, at Internettet i princippet ikke er mere konkurrencepræget end andre områder, hvilket skyldes den høje grad af markedskoncentration (produktkendskab). I teorien er markedet meget gennemsigtigt, men det gælder ikke i praksis. Derfor er det nødvendigt at fastlægge konkurrencepolitiske og lovmæssige rammer, så forbrugerne kan udnytte de reelle fordele, der findes.

3.3.3. ØSU mener, at virksomheder, regeringer og EU bør overveje nye former for incitamenter for at tilskynde til forenkling hvad angår systemer og maskinoversættelser til andre sprog, fremme brugen af elektronisk handel i ringere stillede dele af befolkningen og udvikling af Internettet til ikke blot at være et forbrugsinstrument, men i stigende grad et instrument til uddannelse og information, der er til gavn for alle.

3.3.4. Internettet bliver ikke kun benyttet som et instrument til elektronisk handel, men også til at styrke uddannelse og information. Det skaber mulighed for nye arbejdspladser og bidrager til at opfylde ønsket om mere viden. ØSU understreger, at uddannelsespolitikken må reagere på ændringerne i efterspørgsel, både i skolen og i voksenuddannelserne, men også på andre områder såsom massemedierne. Der er brug for investeringer i såvel software og hardware og i etablering af netværk. Det er også nødvendigt at uddanne lærere. Uddannelse på dette område vil være en vigtig forudsætning for Europas konkurrenceevne fremover.

3.4. Arbejdstagerne

3.4.1. Også som arbejdstagere vil EU's borgere i stigende grad blive berørt af den elektroniske handel. De strukturelle ændringer, der kan forventes som følge af den forudsete stigning i elektronisk handel, vil skabe behov for nye kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Disse forudsete strukturelle ændringer bør ledsages af passende uddannelses- og kvalifikationsfremmende initiativer og andre foranstaltninger. Dette vil ikke kun gælde højtkvalificerede arbejdstagere. Uddannelse og videreuddannelse skal derfor også skræddersyes til arbejdstagere i andre kategorier.

3.4.2. ØSU gør opmærksom på, at uddannelsespolitikken er nødt til at reagere på disse ændrede krav, såvel i skolen som inden for voksenuddannelserne. Uddannelsespolitikken i dag vil være afgørende for Europas konkurrenceevne fremover.

3.4.3. Etableringen af delvist virtuelle virksomhedsstrukturer vil fremme udviklingen af nye former for beskæftigelsesrelationer. Ikke mindst telearbejde vil blive mere udbredt som følge af den øgede elektroniske handel. Arbejdsmarkedsparterne bør undersøge, hvordan disse tendenser indvirker på arbejdsgivere og arbejdstagere. Man bør især sørge for, at sikkerhedsbestemmelserne i arbejdslovgivningen og bestemmelser vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen overholdes. Fagforeningers adgang til virksomheder og repræsentation via virksomhedsråd skal garanteres.

3.4.4. Den elektroniske handel bør åbne nye muligheder for arbejdstagerne. Medarbejdernes indflydelse vil vokse, hvis man går fra hierarkiske strukturer til netværk af små, projektorienterede enheder, der arbejder forholdsvist selvstændigt. Det vil være nødvendigt at udvikle og fremme arbejdstagernes muligheder.

3.4.5. ØSU har i sin udtalelse om hvidbogen om handel givet udtryk for sin holdning vedrørende uddannelse og videreuddannelse. Konklusionerne heri er til en vis grad også relevante i forbindelse med elektronisk handel.

3.4.6. Den øgede elektroniske handel indebærer også øget mobilitet i arbejdsstyrken. Aktiviteter, der hidtil fandt sted i virksomhedernes administrative centre, bliver nu udført på steder, hvor der er billigere arbejdskraft og lavere sociale standarder. For at lette det voksende pres på Europas arbejdstagere er der behov for sociale regler, i det mindste på europæisk niveau, som fastlægges af arbejdsmarkedsparterne, eller mere vidtgående regler, som garanterer overholdelse af ILO-standarder for arbejdstagere på alle områder.

3.4.7. ØSU mener, at det i forbindelse med udarbejdelsen af en ramme for elektronisk handel er vigtigt at finde en balance mellem leverandørernes, forbrugernes og arbejdstagernes interesser. Inddragelse af alle tre grupper er vigtigt for alle aspekter af elektronisk handel. Fælles initiativer fra arbejdsmarkedsparternes side er også meget vigtigt i forbindelse med håndteringen af strukturændringerne. ØSU mener desuden, at Kommissionen bør undersøge, hvordan den elektroniske handel indvirker på arbejdstagerne (fysisk, psykisk og økonomisk).

4. Hindringer og løsninger for virkeliggørelsen af det indre marked inden for elektronisk handel

4.1. Nødvendigheden af klare retlige og regulatoriske rammer

De muligheder, der ligger i den elektroniske handel, kan kun udnyttes fuldt ud, hvis der er pålidelige, gennemsigtige og forudsigelige strukturelle rammer for virksomheder og forbrugere. Direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF) fastlægger navnlig for leverandørerne en retlig ramme, der gør det muligt for dem at handle med kunder i andre medlemsstater uden at skulle anvende den pågældende medlemsstats love. Direktivforslaget opregner imidlertid områder, hvor undtagelser gør sig gældende. Frem for at sikre et indre marked vil den elektroniske detailhandel måske derfor stadig være kendetegnet ved en opdeling af EU i 15 forskellige nationale markeder, hvilket kraftigt begrænser den elektroniske handels muligheder i Europa. ØSU forstår fuldt ud leverandørernes situation og nødvendigheden af at undgå markedsmæssig fragmentering, men maner til forsigtighed, så længe der mangler harmonisering på højt plan.

4.1.1. For leverandørerne er det i mange tilfælde nødvendigt at være sikker på kundens identitet. Hertil kommer, at det for den elektroniske handel er meget vigtigt at sikre, at de overførte data er uforandrede. Den elektroniske signatur gør dette muligt. Rammebetingelserne herfor er fastlagt i et direktiv om en fælles ramme for elektroniske signaturer (99/93/EF). Indtil videre har elektroniske signaturer imidlertid ikke haft nogen praktisk betydning.

4.1.2. Dette direktiv om elektronisk forretningsvirksomhed fjerner mange hindringer for leverandører, der ønsker at benytte sig af elektronisk handel. Alligevel kan der på grund af de inkonsekvenser, der er opstået som følge af telekommunikationsteknologiernes konvergens med hinanden og med medierne, ikke siges at være fastlagt nogen konsekvent ramme. Nye rammebestemmelser for kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester bør først og fremmest tage sigte på at fremme og på længere sigt sikre et åbent og konkurrencebaseret marked for kommunikationstjenester.

4.1.2.1. Kommissionens grønbog om konvergens (KOM 97/623) har sat gang i denne debat. I Kommissionens revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999 (KOM 99/539) foreslog Kommissionen for eksempel horisontale bestemmelser for kommunikationsinfrastrukturen. I sin udtalelse herom støttede ØSU disse initiativer og anbefalede, at overvejelserne herom blev fremskyndet med henblik på at give virksomheder og forbrugere sikre og pålidelige rammer. I Kommissionens reformpakke for telekommunikationsområdet (juli 2000) anlægges en sådan strategi. Som følge af konvergensen mellem telekommunikations-, medie- og IT-sektoren skal alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester være omfattet af ét og samme regelsæt. ØSU hilser med tilfredshed, at der med de nye retlige rammer tilstræbes forudsigelighed og en bedre overensstemmelse med EU's generelle konkurrence- og forbrugerbeskyttelseslovgivning.

4.1.3. Det er lykkedes at etablere en konkurrencepolitisk ramme på telekommunikationsområdet. Det er nu nødvendigt at gå samme vej inden for andre områder.

4.1.4. Den digitale økonomi er kendetegnet ved høje startinvesteringer (høje faste omkostninger). Der investeres ofte i intellektuel ejendom. Distributionsomkostningerne er derimod meget lave. Set fra producenternes synsvinkel er det derfor forståeligt, at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret, ophavsretten, tilægges stor betydning. I den forbindelse henviser ØSU imidlertid til, at forbrugernes berettigede ønsker og behov ikke må ignoreres. Det gælder f.eks. muligheden for at optage udsendelser til privat brug (herunder tv-udsendelser til senere brug). Rådet har vedtaget sin fælles holdning til spørgsmålet om ophavsret.

4.2. Tillid til den elektroniske handel

Forbrugerne er ofte forsigtige med at benytte Internettet til køb af varer eller tjenesteydelser på grund af manglende gennemsigtighed både hvad angår varernes kendetegn, eventuelle ekstraomkostninger, samt hvilken lov og jurisdiktion der skal gælde. Blandt forbrugerne er der usikkerhed om, hvorvidt den vare, de ønsker at købe, er mangelfri, vil blive leveret rettidigt, og om den hurtigt, effektivt og på en rimelig måde kan returnes i tilfælde af problemer (navnlig hvis varen er mangelfuld eller på anden måde ikke svarer til forventningerne). Hertil kommer, at de tekniske systemer ikke altid er brugervenlige.

4.2.1. Forbrugerne frygter endvidere bedrageri, manglende sikkerhed, navnlig ved betaling, og manglende beskyttelse af persondata.

4.2.2. Personer, der ønsker at benytte sig af muligheden for online-shopping, støder på situationer, de ikke kender fra traditionelle butiksindkøb eller fra postordreindkøb. Ved indkøb i en butik eller ved bestilling fra et katalog ved forbrugeren i reglen, hvem han har at gøre med. På Internettet finder man hjemmesider, der ingen oplysninger giver om leverandørvirksomheden. Vil man klage over bestilte varer eller tjenesteydelser, er det derfor ofte vanskeligt at lokalisere leverandøren, sende varerne tilbage til ham, eller give domstolen en adresse, hvortil en eventuel stævning kan forkyndes.

4.2.3. Ofte skyldes forbrugernes manglende tillid, at de ikke ligger inde med tilstrækkelige oplysninger om, hvordan tingene hænger sammen. Fællesskabet, medlemsstaterne, erhvervslivet og forbrugerorganisationerne opfordres til at stille de nødvendige informationer til rådighed for forbrugerne, så disse sættes i stand til på eget ansvar at træffe beslutninger.

4.2.4. For at den elektroniske handel skal kunne udvikle sig, må procedurer og transaktioner være enkle og sikre, og forbrugerne må være i stand til at løse vanskeligheder og tvister hurtigt, billigt og effektivt.

4.2.5. EU har anerkendt nødvendigheden af at skabe en sikker ramme, som giver kunderne adgang til de mange forskellige muligheder, der ligger i den elektroniske handel. En sådan ramme bør omfatte bestemmelser vedrørende mindsteoplysninger om leverandøren, priser, forsendelsesomkostninger, skatter og afgifter, fortrydelsesret, mærkning og reklame.

4.2.6. Ud over et stort antal tillidsskabende foranstaltninger i form af retlige rammebetingelser er de vigtigste regler først og fremmest at finde i direktiv 97/7/EF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg, som allerede er gennemført, og i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel.

4.2.7. Der er imidlertid huller i nettet af beskyttelsesbestemmelser. For eksempel er vigtige tjenesteydelsesområder (herunder fritidstjenesteydelser såsom rejser) endnu fritaget for væsentlige bestemmelser i fjernsalgsdirektivet. Det er navnlig alvorligt, at der ikke findes tilstrækkelige retlige rammebetingelser for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

4.2.8. ØSU har i sin udtalelse (CES 458/99) om forslaget til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser (KOM(1998) 468 endelig udg.) henvist til, at disse tjenesteydelsers særlige beskaffenhed og immaterielle karakter, kombineret med deres velkendte kompleksitet og betydning for forbrugerne, ikke kun berettiger særlige bestemmelser, som bør være mere end en kalkering af de generelle bestemmelser for fjernsalg, men ligeledes et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne på de områder, der skal harmoniseres.

4.2.9. Man kan forestille sig, at den universelle anvendelse af oprindelseslandsprincippet, som foreslås i direktivet om elektronisk handel, vil konfrontere forbrugerne med reklamemetoder eller produkter (f.eks. lægemidler), som de ikke hidtil har været udsat for, hvilket vil kunne føre til usikkerhed. For sådanne områder må der derfor på længere sigt tilstræbes høje harmoniserede standarder.

4.2.10. ØSU fremsætter derfor følgende henstillinger:

- De vigtigste bestemmelser i fjernsalgsdirektivet bør udvides til også at gælde andre tjenesteydelser, og der bør hurtigst muligt fastlægges tilsvarende regler for de pågældende tjenesteydelser.

- Beslutningsprocessen vedrørende forslaget til direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser bør fremskyndes. Forsinkelsen skyldes først og fremmest uenighed i Ministerrådet vedrørende fuldstændig harmonisering og eventuelle undtagelser herfra. Som ØSU gjorde opmærksom på i sin udtalelse fra april 1999, bør fristen for den endelige gennemførelse fastsættes til den 30. juni 2001.

- Direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser bør indeholde mindstekrav om informationer, en passende fortrydelsesfrist, begrænsning af bestemte virksomhedsformer og et enkelt og effektivt tilbagebetalingssystem.

- Det er også nødvendigt at indføre rammebestemmelser på områder, der ikke er omfattet af direktivet om elektronisk handel, herunder rammebestemmelser for alternative tvistbilæggelsesprocedurer, spørgsmål vedrørende urimelig markedsføringspraksis og kriterier for selvreguleringsinitiativer. Sådanne regler kunne danne basis for oprettelse af "Eurocodes", f.eks. på markedsføringsområdet. Det ville give forbrugerne større tillid til selvreguleringsinitiativer.

- Ved forbrugerhandler bør leverandøren bære risikoen for tab eller mangelfuld dataoverførsel.

4.3. Adfærdskodekser og kvalitetsmærker

4.3.1. Adfærdskodekser for virksomheder skal bidrage til at styrke forbrugernes tillid til den elektroniske handel. For ikke at bremse det indre marked må der i samarbejde med forbrugersammenslutningerne og repræsentanter for handel og industri først og fremmest oprettes sammenlignelige standarder og principper på fællesskabsniveau. Organer, der overvåger overholdelsen af adfærdskodekserne, bør fremmes.

4.3.2. Tildeling af kvalitetsmærker til virksomheder kan også bidrage til at orientere forbrugerne om produktkvaliteten og leverandørernes pålidelighed. Kvalitetsmærkningen skal give forbrugeren sikkerhed for at kunne handle på Internettet på kundevenlige betingelser.

4.3.3. I den forbindelse må det sikres, at der er tale om strenge kriterier, og at leverandørerne faktisk overholder dem.

4.3.4. ØSU mener, at overvågningskriterierne og certificeringssystemet bør udvikles på internationalt plan i samarbejde med forbrugerorganisationer og repræsentanter for handel og industri for at sikre bredest mulig accept og anvendelse af kvalitetsmærkningen. Nationale kvalitetsmærker bør anspore til en sådan udvikling. Et stort antal vidt forskellige certificeringer ville skabe forvirring snarere end klarhed og gøre det indre marked mindre effektivt.

4.4. Udenretslig tvistbilæggelse og håndhævelse

4.4.1. Når der opstår konflikter mellem forbrugere og leverandører ved grænseoverskridende handel, er det mest formålstjenligt for begge parter at tvisten bilægges, inden der anlægges retssag. I den forbindelse er det vigtigt, at leverandøren behandler klager på en struktureret måde.

4.4.2. En retfærdig og enkel tvistbilæggelse spiller en vigtig rolle for den grænseoverskridende forbrugerhandel. Forbrugernes vilje til at deltage i grænseoverskridende handler afhænger også af, om de har reel mulighed for at håndhæve deres rettigheder under acceptable vilkår. Initiativerne til fremme af en udenretslig tvistbilæggelse kan yde et vigtigt bidrag i denne forbindelse.

4.4.3. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt etablerer grænseoverskridende mekanismer for bilæggelse af forbrugertvister. Det bør dog sikres, at sådanne procedurer vælges frivilligt og ikke kræves aftalt inden kontraktindgåelsen. Ej heller må de udelukke muligheden for en senere retssag.

4.4.4. Lignende kvalitetskrav bør gælde procedurerne for udenretslig tvistbilæggelse i de enkelte medlemsstater. Dette vil fremme det indre markeds funktion og være en forudsætning for, at forbrugerne gør brug af procedurerne. Det er derfor nødvendigt at etablere sammenlignelige standarder og principper. For at undgå misbrug opfordrer ØSU også til, at der sikres akkreditering, licensering og kontrol.

4.4.5. I øvrigt er der en lang række andre spørgsmål at tage fat på i denne sammenhæng (hvilken lovgivning der skal gælde ved udenretslige procedurer, hvilke sprog der skal anvendes etc.).

4.4.6. Forbrugerens mulighed for at gennemtvinge sine krav i en retssal er imidlertid også en forudsætning for at sådanne tvistbilæggelsesprocedurer kan fungere.

4.4.7. Retsadgang og sikre rammebetingelser er vigtige betingelser for, at forbrugeren kan acceptere den elektroniske handel. I december 2000 fastslog Rådet i sin forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, at forbrugeren ved grænseoverskridende elektronisk handel kan indgive klage eller anlægge sag i sit hjemland. Den grænseoverskridende håndhævelse af bestemmelserne må imidlertid forbedres yderligere (forkyndelsesprocedurer, fuldbyrdelse etc.).

4.4.8. Der skal tages hensyn til behovet for et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, men samtidig er det yderst vigtigt at undgå den fragmentering af markedet for elektronisk handel i EU, som skabes af en mangfoldighed af nationale regler, der begrænser konkurrence og innovation.

4.5. Konkurrence

Markedsstrukturerne for den elektroniske handel udvikler sig hele tiden. Via bindings- ("lock-in"-) og netværkseffekter kan der hurtigt opstå oligopoler eller monopoler. Tidsfaktoren spiller en større rolle her end i andre brancher. Dette stiller nye krav til konkurrencepolitikken. Det er således vigtigt, at man følger godt med i de nye tendenser.

4.5.1. Konkurrencebetingelserne på europæisk niveau skal sikre, at små Internet-operatører, som i almindelighed er gode til at tilpasse sig brugernes behov, kan overleve, så der skabes forudsætninger for en afbalanceret udvikling af sektoren.

4.5.2. Det er således nødvendigt, at der på alle områder er et tilstrækkelig stort antal leverandører, og at der er fri konkurrence på markedet. Sådanne områder omfatter ikke kun leverandører af Internet-tjenester, men frem for alt også leverandører af Internet-infrastruktur.

4.5.3. Den europæiske konkurrencepolitik står således over for en række nye udfordringer:

- Varer og tjenester udbydes nu ofte parallelt på det traditionelle og - via Internettet - på det virtuelle marked. Det bliver sværere og sværere at afgrænse det relevante marked, og der er behov for gennemskuelige bedømmelseskriterier og et snævert samarbejde med konkurrencemyndigheder på alle kontinenter.

- Information om pris, råvarer, mængde etc. udveksles via B2B-handelspladser. Det er vanskeligt for konkurrencemyndighederne at afgøre, om der herved indgås konkurrencebegrænsende aftaler eller foretages ulovlige justeringer.

- På grund af netværkseffekten og det enorme investeringsbehov er der blandt Internet-leverandører en større tendens til koncentration og markedsdominans end på traditionelle markeder. Dette gælder ikke kun leverandører af tjenester, men i allerhøjeste grad også leverandører af Internet-infrastruktur og indhold.

- Infrastrukturen på Internettet domineres således allerede af nogle få virksomheder, som tilmed har planer om at fusionere. Disse infrastrukturer er desuden koncentreret om USA, hvorfor en stor del af den transeuropæiske internettrafik går via USA. Hvad angår sikkerhed og pålidelighed kan det være et problem, at europæiske forbrugere og virksomheder er henvist til transatlantiske forbindelser.

- Konkurrencemyndighederne må garantere, at de leverandørgrupper, der fastsætter industrielle standarder for den elektroniske handel, ikke udnytter denne position til egen fordel og f.eks. tiltvinger sig markedsdominans.

- Organiseringen og styringen af Internettet er i denne forbindelse helt afgørende. I de europæiske forbrugeres og virksomheders interesse må EU afklare spørgsmålet om, hvorvidt de europæiske konkurrencemyndigheder kan fremme en konkurrenceneutral organisering af Internettet.

4.6. Sikrere og billigere betalingssystemer

4.6.1. Velfungerende, billige og sikre betalinger er et nødvendigt grundlag for et velfungerende indre marked for elektronisk handel. I en række lande har forbrugerne ikke tilstrækkelig tillid til betaling med kreditkort. EU-lovgivningen har dog skabt forudsætninger for en styrkelse af denne tillid. Fjernsalgsdirektivet sikrer, at det er kreditkortselskabet, der bærer risikoen for ulovlige aktiviteter (uberettiget anvendelse af kreditkort eller kreditkortnumre).

4.6.2. Såkaldte "prepaid cards" vil give forbrugerne mulighed for at betale anonymt. Dette vil samtidig åbne op for nye (unge) forbrugergrupper, som er udelukket fra den elektroniske handel, fordi de ikke har adgang til betalingsmidler (kreditkort).

4.6.3. ØSU's krav og henstillinger

- Der må udvikles egnede betalingsmidler til betaling af mindre beløb.

- Udgifterne i forbindelse med grænseoverskridende bankoverførsler er for høje, hvilket er fremgået af en undersøgelse fra Kommissionen (marts 2000). Det er vigtigt, at grænseoverskridende betaling af småbeløb snart gøres hurtigere, ligesom gebyrerne for den endelige kunde bør sænkes væsentligt.

- Der er behov for regler vedrørende "smartcards" (f.eks. for hvilke data, der skal lagres).

- Sikre standarder for betaling med kreditkort eksisterer allerede (SET), men anvendes i dag stort set ikke af virksomhederne (delvis pga. de høje omkostninger).

- Kommissionen opfordres til at indføre fælles regler for bevisbyrde ved ulovlig anvendelse af kreditkort og kreditkortnumre samt for tilbagebetalingskriterier. Der er også behov for regler for tilbagebetaling via kreditkortselskaberne, når udbyderen misligholder kontraktlige forpligtelser (ingen eller forkert leverance).

4.7. Tilpasning af skattesystemet

4.7.1. Den elektroniske handel på tværs af grænserne gør eksisterende skattehindringer og forvridninger endnu mere tydelige, og derved øges konkurrencen mellem skattesystemerne. Dette gælder navnlig for momsens vedkommende.

4.7.2. Kommissionen har nu i sit forslag til Rådets forordning (KOM(2000) 349 endelig) fremlagt nye regler om beskatning af indirekte elektronisk handel.

4.7.2.1. I tilfælde af, at privatpersoner køber varer via elektroniske net, men får dem leveret på sædvanlig vis, er der ikke behov for regler. I disse tilfælde opstår der ingen særlige problemer med omsætningsafgifter, som ikke også ville opstå uden e-handel.

4.7.2.2. Derimod planlægges der nye regler for onlinelevering af digitale produkter, først og fremmest til slutbrugerne. Elektronisk levering behandles som levering af tjenesteydelser. Når denne levering foretages af en virksomhed med hjemsted i et tredjeland til en kunde i Fællesskabet, foretages beskatningen i EU.

4.7.3. ØSU finder det nødvendigt, at der fastlægges en internationalt kompatibel national ramme for elektronisk handel. Det nuværende konkurrencemæssige handikap, som virksomheder i EU har i forhold til virksomheder fra tredjelande, skal fjernes. Rammen er både nødvendig på grund af faren for budgetmæssig skatteudhuling og for at forhindre en skadelig skattemæssig konkurrence, der kunne svække EU's stilling inden for verdenshandelssystemet. ØSU glæder sig derfor over Kommissionens forslag om, at der skal opkræves moms af den elektroniske handel. Desuden mener ØSU, at den stationære handel ikke må forfordeles af skattereglerne for den elektroniske handel.

4.8. Adgang og adgangsomkostninger

4.8.1. Det afhænger til dels af omkostningerne, hvor hurtigt anvendelsen af de elektroniske instrumenter til kommunikation og handel breder sig. I mange lande hindres en hurtigere udbredelse af omkostningerne i forbindelse med adgang, erhvervelse, tilslutning og drift af det pågældende udstyr, som endnu er for høje i forhold til en gennemsnitsfamilies øvrige udgifter. Risikoen for, at samfundet deles ("digital divide"), skal imødegås.

4.8.2. Om disse risici kan forhindres, afhænger af om forskellige hindringer overvindes - hindringer, som først og fremmest rammer de grupper, som ellers kunne drage stor nytte af den nye teknik og den elektroniske handel, såsom ældre, syge og handikappede.

4.8.3. Der er stadig lang vej for europæisk forskning, både hvad angår computer-hardware og udvikling af relevant software. For eksempel kunne mange hindringer, som hidtil har været uoverstigelige, som f.eks. anvendelsen af engelsk, som først og fremmest virker afskrækkende i de romanske lande, ryddes af vejen. Her kunne hurtige og pålidelige automatiske oversættelsessystemer løse problemet med svært forståelige kontraktklausuler, som kan lokke mange købere i fælden.

4.8.4. Adgangen til infrastruktur og tjenester er særlig vigtig. Sammenkobling af net er i denne sammenhæng vigtig for udviklingen af konkurrencen og tjenesternes interoperabilitet.

4.8.5. Regler om adgang og sammenkobling udgør et væsentligt rammevilkår både for nye markedsaktiver og for virksomheder, som allerede har en position på markedet, hvad investeringsbeslutninger angår. Derfor er det særdeles vigtigt at have en høj grad af retssikkerhed på dette område. På grund af den særlige situation på kommunikationsmarkedet er det påkrævet, at også virksomheder, som ikke har nogen "særlig" markedsposition, til en vis grad underlægges regler for at sikre en retfærdig konkurrence på alle markedets områder. Dette gælder navnlig pligten til forhandling om sammenkobling og adgang.

4.8.6. ØSU's henstillinger:

- Når adgangen til markedets infrastruktur og tjenester ikke er garanteret, må passende rammebetingelser tilvejebringes ad politisk vej.

- ØSU mener, at der er behov for en række foranstaltninger for at sikre, at adgangen til kommunikation og elektronisk handel bliver økonomisk overkommelig. Hertil hører målrettede fremmetiltag, tilbud fra telefonselskaberne (såsom udlejning af udstyr) og mere konkurrence om adgang til de lokale net.

- Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning, som fastsætter, at kunderne skal have fri adgang til nettene. Der skal på denne måde skabes mere konkurrence på dette område. Det bør imidlertid ligeledes sikres, at disse regler ikke er årsag til, at der opstår forstyrrelser og kapacitetsknaphed.

- Det faktum, at priserne for at leje linjer stadigvæk er relativt høje, gør det nødvendigt hurtigt at træffe foranstaltninger - først og fremmest på nationalt plan. Hvis dette ikke lykkes, skal konkurrencereglerne håndhæves strengt på europæisk plan.

- I betragtning af den teknologiske udvikling og konvergensen mellem tjenesterne bør det hele tiden kontrolleres, om omfanget af forpligtelsen til at stille almene tjenester til rådighed til enhver tid opfylder de aktuelle krav. Derfor bør Kommissionen foreslå kriterier med henblik på udbredelse af forsyningspligten i Fællesskabets lovgivning og mekanismer til regelmæssig kontrol af forsyningspligtens dynamiske og fremadskridende udvikling. ØSU mener desuden, at også de hurtige Internet-tjenester skal omfattes af en eventuel udvidelse af definitionen og indholdet af forsyningspligten.

4.9. Privatliv og beskyttelse af persondata

En af grundene til, at forbrugerne kun tøvende tager elektronisk handel til sig, er frygten for, at privatsfæren bringes i fare og indskrænkes af aktiviteterne på Internettet. Den elektroniske handel bevirker, at der samles og behandles et utal af data. Disse data kan spores. I direktiv 95/46/EF om beskyttelse af persondata fastsættes en ramme for både tilstrækkelig beskyttelse af data og for den frie bevægelighed for data inden for EU.

4.9.1. I praksis viser det sig dog, at databeskyttelsen ikke altid fungerer. Uretmæssig indsamling af data og samling af forbrugerprofiler forekommer i stigende grad. Retten til beskyttelse af privatlivets fred må imidlertid ikke krænkes, og derfor skal oplysning om personlige data begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt for transaktionerne og for de berørte virksomheder.

4.9.2. Også anvendelsen af "cookies", som sendes til utallige websider som en forudsætning for at få adgang (og som tjener til indsamling af oplysninger om brugerens vaner), kan privatlivets fred krænkes i betydelig grad.

4.9.3. Af denne grund kræver ØSU, at:

- Fællesskabet giver beskyttelse af data højeste prioritet;

- Kommissionen ansporer medlemslandene til at fremskynde anvendelsen af databeskyttelse;

- Kommissionen fremmer initiativer, som gør offentligheden bevidst om dette emne;

- forbrugerne tilbydes støtte med henblik på kontrol af datastrømmen;

- direktivet om databeskyttelse inden for telesektoren tilpasses de nye tekniske og økonomiske rammevilkår for at sikre databeskyttelse i forbindelse med alle former for moderne kommunikation (fra databeskyttelse i forbindelse med telefonsamtaler til databeskyttelse i forbindelse med kommunikation i al almindelighed, lokalisering, begrænsning af anvendelsen af data til markedsføringsformål og regler om elektronisk profilering).

Bruxelles, den 24. januar 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2000) 384, KOM(2000) 385, KOM(2000) 386, KOM(2000) 392, KOM(2000) 393, KOM(2000) 394, KOM(2000) 407.

(2) Meddelelse fra Kommissionen: Strategier for job i informationssamfundet (KOM(2000) 48 endelig).