EUR-Lex Baza aktów prawnych Unii Europejskiej

Powrót na stronę główną portalu EUR-Lex

Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex

Dokument 32017R0636

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/636 af 30. marts 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

C/2017/2247

EUT L 91 af 5.4.2017, str. 4—6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Status prawny dokumentu Obowiązujące

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/636/oj

5.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/636

af 30. marts 2017

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2017.

På Kommissionens vegne

For formaden

Stephen QUEST

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering (KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Et par spænder beregnet til at fungere som låsemekanisme til sikkerhedsseler. Hvert spænde består af en låsemekanisme i metal, et hus i plast, en tekstilrem, sammenkoblingselementer i metal og en elektrisk sensor, der afgiver et lydsignal, når køretøjets sikkerhedsseler bør være, men ikke er sammenkoblet.

Samlet set består varen i vægtprocent af 56 % kulstål, 21 % plast, 13 % tekstil og 10 % andre materialer.

Den indgår i sikkerhedsseleanordninger, der anvendes til sæderne i for eksempel motorkøretøjer.

Se billede (*1).

8308 90 00

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b), 4 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XV samt teksten til KN-kode 8308 og 8308 90 00 .

Varen har samme objektive kendetegn som et spænde, da den fungerer som en låsemekanisme.

Tarifering under pos. 8301 som en lås af uædelt metal er udelukket, da produktet hverken er en fastgørelsesanordning, som virker ved hjælp af en nøgle eller styres ved hjælp af bogstavs- eller talkombinationer, eller en elektrisk lås (se også de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, pos. 8301 ).

Tarifering under pos. 8302 som beslag, tilbehør og lignende varer til karrosserier er udelukket, da varen ikke er en del af karrosseriet, men en del af en sikkerhedsseleanordning.

Tarifering under pos. 8708 som del af sikkerhedsseler er også udelukket, da denne position kun omfatter sikkerhedsseler til køretøjer henhørende under pos. 8701 til 8705 , men ikke dele heraf.

Tarifering under underpos. 8708 21 som ufærdige sikkerhedsseler er også udelukket, da produktet kun udgør ét af elementerne i en samlet sikkerhedssele (som består af fem hoveddele: spænde, oprulningsmekanisme, forankringer, sele og låsetunge) og dermed ikke fremtræder i det væsentlige som en komplet eller færdig vare.

Varen tariferes på grundlag af sine objektive egenskaber og kendetegn ikke under en specifik position, men har i kraft af disse objektive kendetegn og egenskaber trods alt mest til fælles med spænder under position 8308 . Den tariferes derfor under KN-kode 8308 90 00 som spænder af uædle metaller.

Image


(*1)  Billedet er kun vejledende.


Góra