31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/11

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (1) bemyndiger Kommissionen til gennem forordninger at erklære, at visse nærmere bestemte former for støtte er forenelige med det indre marked og ikke er omfattet af underretningspligten i artikel 108, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

Statsstøtte er et objektivt begreb, der defineres i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Kommissionens bemyndigelse til at vedtage gruppefritagelser i henhold til forordning (EF) nr. 994/98 gælder alene for foranstaltninger, der opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og derfor udgør statsstøtte. Medtagelse af en vis kategori af støtte i forordning (EF) nr. 994/98 eller i en fritagelsesforordning foregriber ikke, at en foranstaltning betegnes som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(3)

Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at erklære, at støtte til små og mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, støtte til beskæftigelse og uddannelse samt støtte tildelt i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i hver medlemsstat, på visse betingelser er forenelig med det indre marked og ikke er omfattet af underretningspligten.

(4)

Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til forskning og udvikling, men ikke støtte til innovation. Innovation er siden blevet en politisk prioritet for EU som led i Innovations i EU, der er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien. Desuden er mange støtteforanstaltninger til fordel for innovation forholdsvis små, og de skaber ingen væsentlige konkurrencefordrejninger.

(5)

I sektoren for kultur og bevarelse af kulturarven vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I den udstrækning foranstaltningerne inden for kultur og bevarelse af kulturarven faktisk udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF har medlemsstaterne dog på nuværende tidspunkt pligt til at underrette Kommissionen om dem. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til små og mellemstore virksomheder, men anvendelsen af en sådan fritagelse vil på kulturområdet være begrænset, da støttemodtagerne ofte er store virksomheder. Små projekter inden for kultur, skabende kunst og bevarelse af kulturarven giver dog normalt ikke anledning til nogen væsentlige fordrejninger, selv om de gennemføres af større virksomheder, og nyere sager har vist, at en sådan støtte har begrænset indvirkning på samhandelen.

(6)

Fritagelser i sektoren for kultur og bevarelse af kulturarven kan udformes på grundlag af Kommissionens erfaringer, som findes i retningslinjer for f.eks. film- og audiovisuelle produktioner, eller som er udviklet fra sag til sag. Når der udarbejdes sådanne gruppefritagelser, bør Kommissionen tage hensyn til, at de udelukkende bør dække foranstaltninger, der udgør statsstøtte, at de i princippet bør fokusere på foranstaltninger, der bidrager til målene i forbindelse med »Modernisering af EU's statsstøttepolitik«, og at kun støtte, som Kommissionen allerede har betydelig erfaring med, gruppefritages. Desuden bør der tages hensyn til medlemsstaternes primære beføjelse på kulturområdet og den særlige beskyttelse, som den kulturelle mangfoldighed nyder i henhold til artikel 167, stk. 1, i TEUF, og kulturens særlige karakter.

(7)

Medlemsstaterne har også pligt til at underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, som skal råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer. De beløb, der ydes på dette område, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til kun at fritage en sådan støtte for underretningspligten, hvis den ydes til små og mellemstore virksomheder. Store virksomheder kan dog også blive ramt af naturkatastrofer. Det er Kommissionens erfaring, at en sådan støtte ikke medfører væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer.

(8)

Medlemsstaterne har også pligt til at underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, som skal råde bod på skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren. De beløb, der ydes på dette område, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til kun at fritage en sådan støtte for underretningspligten, hvis den ydes til små og mellemstore virksomheder. Store virksomheder kan dog også blive påvirket af ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren. Det er Kommissionens erfaring, at en sådan støtte ikke medfører væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer.

(9)

Under visse omstændigheder finder statsstøttereglerne ikke anvendelse på en række støtteforanstaltninger til fordel for landbrugsprodukter, der er opført i bilag I i TEUF, jf. artikel 42 i TEUF. Artikel 42 gælder ikke for skovbrug eller for produkter, der ikke er opført i bilag I. På nuværende tidspunkt kan støtte til skovbrug og til fremme af produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I, derfor kun fritages i henhold til forordning (EF) nr. 994/98, hvis den er begrænset til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen bør kunne fritage visse typer støtte til skovbrug, bl.a. støtte, der er anført i programmerne for udvikling af landdistrikter, samt støtte til fremme af og reklame for produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I, når konkurrencefordrejningerne efter Kommissionens erfaring er begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier.

(10)

I henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (2) gælder artikel 107, 108 og 109 i TEUF for støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder i fiskerisektoren, undtagen betalinger fra medlemsstaterne i henhold til og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1198/2006. Yderligere statsstøtte til bevarelse af havets og ferskvandsområdernes biologiske ressourcer har normalt begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, bidrager til Unionens mål inden for hav- og fiskeripolitikken og skaber ikke væsentlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier.

(11)

Inden for idrætssektoren, navnlig inden for amatørsport, vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I den udstrækning foranstaltningerne til fremme af sport faktisk udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, har medlemsstaterne dog på nuværende tidspunkt pligt til at underrette Kommissionen om dem. Statsstøtteforanstaltninger til fordel for sport, navnlig foranstaltninger inden for amatørsport eller dem, der er i mindre målestok, har ofte begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, og de skaber ikke væsentlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt også begrænsede. Der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer, så det sikres, at støtte til sport ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger.

(12)

I forbindelse med støtte til luft- og søtransport er det Kommissionens erfaring, at støtte af social karakter til transport af beboere i afsidesliggende områder, som f.eks. regioner i den yderste periferi og øer, herunder ømedlemsstater, der kun består af én region, og tyndt befolkede områder, ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger, forudsat at støtten ydes uden forskelsbehandling med hensyn til transportselskab. Desuden kan der fastlægges klare forenelighedskriterier.

(13)

Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer med og udarbejdet retningslinjer for støtte til bredbåndsinfrastruktur (3). Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer med og udarbejdet retningslinjer for støtte til bredbånd. Det er Kommissionens erfaring, at støtte til visse typer bredbåndsinfrastruktur ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger og kan være omfattet af en gruppefritagelse, forudsat at visse forenelighedskriterier er opfyldt, og at infrastrukturen udrulles i »hvide« områder, dvs. områder, hvor der ikke findes nogen infrastruktur af samme kategori (enten bredbånd eller næste generation af meget hurtige accessnet (NGA-net)), og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan i nær fremtid, som beskrevet i kriterierne i retningslinjerne. Dette gælder støtte til etablering af basale bredbåndsnet og støtte til små individuelle støtteforanstaltninger vedrørende NGA-net og støtte til bredbåndsrelateret bygge- og anlægsarbejde og passiv bredbåndsinfrastruktur.

(14)

Hvad angår infrastruktur vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes, eller fordi foranstaltningen består af kompensation for en tjeneste af generel økonomisk interesse, der opfylder alle kriterierne i Altmarkdommen (4). I den udstrækning finansieringen af infrastruktur udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, har medlemsstaterne dog pligt til at underrette Kommissionen om den. Med hensyn til infrastruktur kan små støttebeløb til infrastrukturprojekter være en effektiv måde at støtte Unionens mål på, i den udstrækning støtten minimerer omkostningerne, og den potentielle konkurrencefordrejning begrænses. Kommissionen bør derfor kunne fritage statsstøtte til infrastrukturprojekter til støtte for målene i denne forordning, og til støtte for andre mål af fælles interesse, navnlig Europa 2020-målene (5). Dette kunne omfatte støtte til projekter, der involverer tværsektorielle net eller faciliteter, hvor der er brug for relativt små støttebeløb. Gruppefritagelser kan imidlertid kun gives til de infrastrukturprojekter, hvor Kommissionen har tilstrækkelig erfaring til at definere klare og strenge forenelighedskriterier, der sikrer, at risikoen for potentiel konkurrencefordrejning er begrænset, og at større støttebeløb stadig er underkastet underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(15)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor udvides til at omfatte nye støttekategorier. Denne medtagelse af nye kategorier har ingen indvirkning på, om en foranstaltning betegnes som statsstøtte i de kategorier eller sektorer, hvor medlemsstaterne allerede er aktive.

(16)

I forordning (EF) nr. 994/98 er det fastsat, at lofterne for hver enkelt støttekategori, for hvilken Kommissionen vedtager en gruppefritagelsesforordning, fastsættes enten som støtteintensitet i forhold til samtlige støtteberettigede omkostninger eller som maksimale støttebeløb. Denne betingelse gør det vanskeligt at vedtage en gruppefritagelse for visse typer foranstaltninger, der involverer statsstøtte, som på grund af foranstaltningernes særlige udformning ikke kan udtrykkes præcist som støtteintensitet eller maksimale støttebeløb, f.eks. finansieringstekniske instrumenter eller visse typer foranstaltninger til fremme af risikokapitalinvesteringer. Dette skyldes især, at sådanne komplekse foranstaltninger kan involvere støtte på forskellige niveauer (direkte, formidlende og indirekte støttemodtagere). I betragtning af sådanne foranstaltningers voksende betydning og deres bidrag til Unionens mål bør der skabes større fleksibilitet for at give mulighed for at fritage dem. Det bør derfor i forbindelse med sådanne foranstaltninger være muligt at fastsætte lofterne for en specifik tildeling af støtte som maksimalt offentligt støtteniveau i eller forbundet med den pågældende foranstaltning. Det maksimale offentlige støtteniveau kan omfatte et element af støtte, som eventuelt ikke er statsstøtte, forudsat at den pågældende foranstaltning omfatter mindst nogle elementer, der indeholder statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og disse elementer ikke er marginale.

(17)

I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 skal medlemsstaterne fremlægge resuméer af oplysningerne om de støtteforanstaltninger, de har gennemført, og som er omfattet af en fritagelsesforordning. Offentliggørelsen af disse resuméer er nødvendig for at sikre gennemsigtighed i de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager. Deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende var den mest effektive måde, hvorpå der kunne sikres gennemsigtighed på det tidspunkt, hvor forordning (EF) nr. 994/98 blev vedtaget. Med udviklingen i de elektroniske kommunikationsmidler er det imidlertid hurtigere og mere effektivt at offentliggøre disse resuméer på Kommissionens websted, ligesom det øger gennemsigtigheden til gavn for de interesserede parter. Offentliggørelsen af disse resuméer bør derfor ske på Kommissionens websted i stedet for i Den Europæiske Unions Tidende.

(18)

Udkast til forordninger og andre dokumenter, der skal behandles af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 994/98, bør også offentliggøres på Kommissionens websted i stedet for i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre større gennemsigtighed og mindske den administrative byrde og den tid, der går, inden offentliggørelsen finder sted.

(19)

I overensstemmelse med høringsproceduren i artikel 8 i forordning (EF) nr. 994/98 skal Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, inden den offentliggør et udkast til forordning. For at skabe større gennemsigtighed bør udkastet til forordning dog offentliggøres på Kommissionens websted samtidig med, at Kommissionen hører Det Rådgivende Udvalg første gang.

(20)

Forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Forordningens titel affattes således:

»Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte«

2)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   Ved iværksættelsen af støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en ordning, der er blevet fritaget i henhold til forordninger omhandlet i artikel 1, stk. 1, sender medlemsstaterne straks Kommissionen et resumé af oplysningerne om dem til offentliggørelse på Kommissionens websted.«

4)

I artikel 8 foretages følgende ændringer: