EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0843

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 843/2012 af 18. september 2012 om godkendelse af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) som fodertilsætningsstof til kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning eller avl samt prydfugle (indehaver af godkendelsen er BASF SE) EØS-relevant tekst

OJ L 252, 19.9.2012, p. 23–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 066 P. 203 - 205

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 04/03/2020; ophævet ved 32020R0196

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/843/oj

19.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 843/2012

af 18. september 2012

om godkendelse af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) som fodertilsætningsstof til kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning eller avl samt prydfugle (indehaver af godkendelsen er BASF SE)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) som tilsætningsstof til foder til hønniker, kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning eller avl samt prydfugle.

(4)

Præparatet blev tilladt anvendt i ti år til slagtekyllinger og ænder ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1096/2009 (2) og til slagtekalkuner ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1380/2007 (3).

(5)

Der er indgivet nye data til støtte for ansøgningen om godkendelse af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) til hønniker, kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning eller avl samt prydfugle. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 2. februar 2012 (4), at endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål, og at tilvæksten kan øges hos alle målarter gennem anvendelse af præparatet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EUT L 301 af 17.11.2009, s. 3.

(3)  EUT L 309 af 27.11.2007, s. 21.

(4)  EFSA Journal 2012; 10(2):2575.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer

4a62

BASF SE

Endo-1,4-beta-xylanase

EC 3.2.1.8

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713) med en aktivitet på mindst:

 

Fast form: 5 600 TXU (1)/g

 

Flydende form: 5 600 TXU/ml

 

Aktivstoffets karakteristika

Endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus niger (CBS 109.713)

 

Analysemetode  (2)

Viskosimetrisk metode baseret på reduceret viskositet fremkaldt ved endo-1,4-beta-xylanases effekt på substrat, der indeholder xylan (hvede-arabinoxylan), ved pH 3,5 og 55 °C.

Kalkuner opdrættet til avl

560 TXU

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2.

Anbefalet maksimumsdosis pr. kg fuldfoder til alle arter, der er omfattet af denne forordning: 840 TXU

3.

Anvendes i foder med højt indhold af stivelses- og ikke-stivelsespolysaccharider (især beta-glucaner og arabinoxylaner).

9. oktober 2022

Prydfugle, mindre udbredte fuglearter, undtagen ænder og æglæggende fugle

280 TXU


(1)  1 TXU er den mængde enzym, der frigiver 5 mikromol reducerende sukker (xyloseækvivalenter) fra hvede-arabinoxylan pr. minut ved pH 3,5 og 55 °C.

(2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx


Top