EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0497

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 497/2012 af 7. juni 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår krav til import af dyr, der er modtagelige for bluetongue EØS-relevant tekst

EUT L 152 af 13.6.2012, p. 1–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/497/oj

13.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 497/2012

af 7. juni 2012

om ændring af forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår krav til import af dyr, der er modtagelige for bluetongue

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr, om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse af direktiv 72/462/EØF (1), særlig artikel 6, stk. 1, artikel 7, litra e), og artikel 13, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (2) fastsættes der lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, hvorfra levende hovdyr, herunder dem, der er modtagelige for bluetongue, kan indføres til Unionen, og krav vedrørende udstedelse af certifikater for en sådan indførsel.

(2)

Navnlig for så vidt angår dyr, der er modtagelige for bluetongue, omfatter certifikaterne BOV-X, BOV-Y, OVI-X, OVI-Y og RUM i del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 blandt andet et krav om, at dyrene skal komme fra et område, der på datoen for det certifikat, der ledsager dem, har været frit for bluetongue i 12 måneder.

(3)

Som et resultat af ny teknologi er "inaktiverede vacciner" mod bluetongue blevet disponible, og de udgør ikke en risiko for uønsket lokal cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede kreaturer, får og geder. Det er nu bredt anerkendt, at vaccination med inaktiverede vacciner er det foretrukne redskab til bekæmpelse af bluetongue og forebyggelse af klinisk sygdom hos sådanne dyr i Unionen.

(4)

For at sikre en bedre bekæmpelse af spredningen af bluetonguevirus og mindske den byrde, som sygdommen udgør for landbrugssektoren, blev vaccinationsreglerne i Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (3) for nylig ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/5/EU (4), så de tager højde for den seneste teknologiske udvikling vedrørende vaccinefremstilling.

(5)

Derfor indeholder direktiv 2000/75/EF nu bestemmelser om anvendelse af inaktiverede vacciner i alle dele af EU.

(6)

Som følge af udviklingen i den epidemiologiske situation med hensyn til bluetongue og for at bringe reglerne på linje med de standarder, der er udarbejdet af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), blev Kommissionens forordning (EF) nr. 1266/2007 af 26. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 2000/75/EF for så vidt angår kontrol med, overvågning af og restriktioner for flytning af visse dyr af modtagelige arter i forbindelse med bluetongue (5) ændret for nylig. EU-reglerne kræver, at der ikke må være forekommet viruscirkulation i mindst to år, for at et område kan betragtes som frit for bluetongue. Perioden på 12 måneder, der er omhandlet i del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Direktiv 2000/75/EF og forordning (EF) nr. 1266/2007 finder anvendelse på flytninger inden for Unionen af levende hovdyr af arter, der er modtagelige for bluetongue. Standardveterinærcertifikaterne BOV-X, BOV-Y, OVI-X, OVI-Y og RUM, jf. del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010, ændres for at bringe de dyresundhedsmæssige betingelser for import til Unionen for så vidt angår bluetongue i overensstemmelse med kravene til flytninger inden for Unionen af dyr, der er modtagelige for denne sygdom.

(8)

Forordning (EU) nr. 206/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 206/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Sendinger af levende hovdyr, der ledsages af et certifikat, der er udstedt før datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, i overensstemmelse med standardcertifikat BOV-X, BOV-Y, OVI-X, OVI-Y eller RUM i del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 inden ændringerne indført ved denne forordning, kan i en overgangsperiode indtil den 30. juni 2012 fortsat indføres til Unionen.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321.

(2)  EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1.

(3)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.

(4)  EUT L 81 af 21.3.2012, s. 1.

(5)  EUT L 283 af 27.10.2007, s. 37.


BILAG

I del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 foretages følgende ændringer:

1)

Standardcertifikaterne »BOV-X«, »BOV-Y«, »OVI-X« og »OVI-Y« affattes såedes:

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Image

2)

Standardcertifikatet »RUM« affattes således:

Image

Image

Image

Image

Image


Top