Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0303

    2012/303/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. juni 2012 om ændring af beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæring af Litauen som officielt frit for enzootisk kvægleukose (meddelt under nummer C(2012) 3729) EØS-relevant tekst

    EUT L 152 af 13.6.2012, p. 48–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R0620

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2012/303/oj

    13.6.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 152/48


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 11. juni 2012

    om ændring af beslutning 2003/467/EF for så vidt angår erklæring af Litauen som officielt frit for enzootisk kvægleukose

    (meddelt under nummer C(2012) 3729)

    (EØS-relevant tekst)

    (2012/303/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig bilag D, kapitel I, punkt E, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv 64/432/EØF finder anvendelse på handel i Unionen med kvæg og svin. Det fastsættes ligeledes, på hvilke betingelser en medlemsstat eller en region heraf kan erklæres officielt fri for enzootisk kvægleukose for så vidt angår kvægbesætninger.

    (2)

    I bilag III til Kommissionens beslutning 2003/467/EF af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (2) er der opstillet lister over medlemsstater og regioner heraf, der er erklæret officielt frie for enzootisk kvægleukose.

    (3)

    Litauen har forelagt Kommissionen dokumentation, der viser, at betingelserne i direktiv 64/432/EØF for status som officielt frit for enzootisk kvægleukose er opfyldt for hele landets område.

    (4)

    På grundlag af den dokumentation, der er fremlagt af Litauen, bør denne medlemsstat erklæres officielt fri for enzootisk kvægleukose.

    (5)

    Beslutning 2003/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag III til beslutning 2003/467/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 2012.

    På Kommissionens vegne

    John DALLI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977.

    (2)  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 74.


    BILAG

    Kapitel 1 i bilag III til beslutning 2003/467/EF affattes således:

    »KAPITEL 1

    Medlemsstater, der er officielt fri for enzootisk kvægleukose

    ISO-kode

    Medlemsstat

    BE

    Belgien

    CZ

    Tjekkiet

    DK

    Danmark

    DE

    Tyskland

    IE

    Irland

    ES

    Spanien

    FR

    Frankrig

    CY

    Cypern

    LT

    Litauen

    LU

    Luxembourg

    NL

    Nederlandene

    AT

    Østrig

    SI

    Slovenien

    SK

    Slovakiet

    FI

    Finland

    SE

    Sverige

    UK

    Det Forenede Kongerige«


    Top