Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0739

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 739/2011 af 27. juli 2011 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum EØS-relevant tekst

    EUT L 196 af 28.7.2011, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2019; stiltiende ophævelse ved 32017R0625

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/739/oj

    28.7.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 196/3


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 739/2011

    af 27. juli 2011

    om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 17, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. I en række bestemmelser om inspektion af kød i afsnit I, kapitel II, del B, D og F, afsnit II, kapitel I og V, og afsnit III, kapitel II, i bilag I til nævnte forordning henvises der således til sygdomme, der er opført på liste A eller B fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

    (2)

    OIE's system for klassificering og registrering af sygdomme er blevet ændret. En enkelt OIE-liste har afløst liste A og B. Desuden er EU-lovgivningen nu i overensstemmelse med OIE's anbefalinger. Som følge heraf er de fleste henvisninger til de disse lister overflødige. De relevante bestemmelser i afsnit I, II og III i bilag I til nævnte forordning bør derfor ændres, så der — i forbindelse med inspektion før eller efter slagtning eller anden inspektion — i stedet henvises til dyresygdomme, som er omfattet af EU-lovgivningen, medmindre der er tale om endnu ukendte sygdomme fra tredjelande.

    (3)

    I henhold til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (2) skal animalske produkter være fremstillet af dyr, der ikke kommer fra en bedrift, en virksomhed, et område eller et delområde, som er undergivet nærmere bestemte dyresundhedsrestriktioner. Bilag I til nævnte direktiv indeholder en liste over EU-bestemmelser, i hvilke der er fastsat bekæmpelsesforanstaltninger for visse dyresygdomme, der skal tages hensyn til ved samhandelen med animalske produkter. Af konsekvenshensyn bør samhandelen med animalske produkter kun begrænses af de dyresundhedsmæssige årsager, der er omhandlet i de i bilag I opførte EU-bestemmelser.

    (4)

    I henhold til del E i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (3) må der i 25 g af fersk fjerkrækød, som skal markedsføres til konsum, ikke være salmonella. Dette kriterium gælder dog ikke fersk fjerkrækød, der er bestemt til industriel varmebehandling eller anden behandling, der kan fjerne salmonella, jf. samme del. I henhold til afsnit II, kapitel V, punkt 2, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan embedsdyrlægen opstille krav med hensyn til, hvordan visse typer kød må anvendes. For at give embedsdyrlægen mulighed for at kræve industriel varmebehandling eller anden behandling, der kan fjerne salmonella, bør afsnit II, kapitel V, punkt 2, ændres.

    (5)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juli 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

    (2)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

    (3)  EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1.


    BILAG

    I bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 foretages følgende ændringer:

    1)

    I afsnit I, kapitel II, foretages følgende ændringer:

    a)

    Del B, punkt 2, litra b), affattes således:

    »b)

    forhold, som kan have negative følger for menneskers eller dyrs sundhed, navnlig med henblik på påvisning af zoonoser og dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen.«

    b)

    Del D, punkt 1, affattes således:

    »1.

    Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal straks efter slagtningen underkastes en inspektion efter slagtning. Alle overflader skal besigtiges. Der kan i den forbindelse være behov for minimal håndtering af slagtekroppene og slagtebiprodukterne eller for særligt teknisk udstyr. Der skal især fokuseres på at påvise zoonoser og dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen. Slagtelinjens hastighed og antallet af kontrolpersonale, der er til stede, skal tillade, at der kan udføres korrekt inspektion.«

    c)

    Del F, punkt 1, litra d), affattes således:

    »d)

    påvisning af dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen.«

    2)

    I afsnit II foretages følgende ændringer:

    a)

    Kapitel I, punkt 4, affattes således:

    »4.

    Hvis embedsdyrlægen ved inspektionen før eller efter slagtning eller i forbindelse med anden inspektion får mistanke om forekomst af et smitstof, som forårsager dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, skal embedsdyrlægen give den kompetente myndighed passende underretning herom, og begge skal træffe alle nødvendige foranstaltninger og forholdsregler for at forhindre eventuel spredning af smitstoffet i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.«

    b)

    I kapitel V foretages følgende ændringer:

    i)

    Punkt 1, litra e), affattes således:

    »e)

    stammer fra dyr med dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, jf. bilag I til Rådets direktiv 2002/99/EF (1), undtagen hvis det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i afsnit IV i denne forordning

    ii)

    Punkt 2 affattes således:

    »2.

    Embedsdyrlægen kan opstille krav med hensyn til anvendelsen af kød fra dyr:

    a)

    der er nødslagtet uden for slagteriet, eller

    b)

    som kommer fra flokke, som underkastes en behandling i overensstemmelse med del E i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003, inden det markedsføres.«

    3)

    Afsnit III, kapitel II, punkt 3, litra e) og f), affattes således:

    »e)

    ved udbrud af dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen. Dette vedrører dyr, der er modtagelige for den pågældende sygdom, og som kommer fra den bestemte region som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 64/432/EØF (2)

    f)

    når strengere kontrol er nødvendig for at tage hensyn til nye sygdomme eller specifikke sygdomme på OIE's liste.


    (1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11

    (2)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64


    Top